Computerworld nr 4 - 2022: Automatisering og skalering

nummer 4 29. april 2022 42. årgang

André Rogaczewski

Alice Borgen skal rykke Microsofts kunder tættere på et partnerskab side 10

siger, at mit.dk blev ramt af ‘lumsk kombination’ af uheld side 32

se listen med danske kunders foretrukne outsourcing-leverandører side 28

fokus automatisering & skalering

Computerworld nummer 4 29. april 2022 42. årgang

Der skal masser af it til grøn omstilling Topsøe er vokset til en global spiller med 2.300 ansatte. Selskabet satser på at blive en central aktør i den grønne omstilling, og det kræver en solid omgang it-teknologi, fortæller CIO og CDO Morten Holm Christiansen side 14

GDPR

bygger hele Aula på en ulovlig kontrakt i strid med Schrems II?

løn se listen med de it- og tech-uddannelser, som du skal satse på, hvis du for alvor vil have en fed løn side 38

side 40

handson Apple iPad Air med M1-power - den magtfulde opfølger kommer til kort

side 44

Få fuld adgang til Danmarks bedste teknologidækning gratis i 14 dage.

Computerworld Premium giver dig nyheder, analyser, undersøgelser, lønstatistikker og meget meget mere teknologistof hver eneste dag.

Tilmeld dig på adressen: cw.dk/premium/intro

*Kreditkort ikke nødvendigt | Du får fuld adgang til alt indhold i 14 dage | Tilbuddet gælder kun nye abonnementer

leder

Vi er blevet klogere, og verden bliver stadig mere kompleks

D

en amerikanske forsker og forfattere, Warren Bennis, spøgte sidst i 1980’erne med, at på fremtidens fabrik ville der kun være to ansatte: En mand og en hund.

Mandens opgaver er at fodre hunden. Hundens opgave er at sikre, at manden ikke piller ved fabrikkens udstyr.

I virkeligheden stammer den vittige observation vist nok fra en engelsk fagforening sidst i 1970’erne – et tidspunkt i den britiske historie, hvor den elendige økonomi og Margaret Thatchers reformer gjorde det mindre sjovt at være engelsk og/eller fagforening.

Ikke fordi, det i dag er blevet så væsentligt sjovere at være

Computerworld A/S Hørkær 18 2730 Herlev Telefon 77 300 300 redaktionen@cw.dk Ansvarshavende chefredaktør Lars Jacobsen

engelsk. Men til gengæld er vi andre blevet klogere, og vi ved, at fremtidens fabrik kræver mange mænd, og kvinder, som piller ved udstyret. Heldigvis.

For automatisering og skalering, som denne udgave af Computerworld handler om, kræver indsigt, kompetencer, visioner og en konstant indsats for at kunne tjene sig selv hjem.

Det er på mange måder en succeshistorie. Og som artiklen på side 14 om Topsøes anvendelse af udbredte værktøjer som Python og machine learning til at accelerere den grønne omstilling viser, så er gevinsterne reelle.

Især når opgaver, der før tog en nats arbejde for en højtuddannet forsker, nu kan løses på

Så manden og hunden bliver måske alene på fabriksgulvet.

Men et sted i it-afdelingen knokles der.

13 minutter.

Det er løsninger som potentielt både kan højne arbejdsglæden og produktiviteten.

Samtidig banker nye avancerede teknologier som procesautomation på.

Få ting – ud over døden og skatter – er så sikre som organisationers evne til at sande til over tid – også selvom eksisterende løsninger som softwarerobotter allerede er udrullet.

Så løsningen er selvfølgelig at få en automatisk proces til at overvåge, om de automatiske processer nu også er fuldt automatiske.

Uanset hvad, så bliver verden en lille smule mere kompliceret, når de enkle løsninger skal rulles ud.

Så manden og hunden bliver måske alene på fabriksgulvet.

Men et sted i it-afdelingen knokles der.

Heldigvis. Og god læselyst.  Lars Jacobsen, chefredaktør

indhold

outsourcing Kæmpeaftale til mere end 300 millioner kroner: Atea overtager driften fra KMD af Nationalbankens it-arbejdspladser side 4 opinion Skal du synge med på metaverset? Jeg tror, vi alle kommer med i koret side 6

fokus: automatisering og skalering side 14-37

mennesker i it Golf keder mig, men jeg bliver glad og fyldt med energi af en weekend på Bornholm side 8

Annoncer annonce@cw.dk

strategi Microsofts kunder skal rykkes tættere på egentlige partnerskaber side 10

Tryk Cool Gray A/S ISSN 1604-3472

MS Store opdateringer på vej til Microsoftløsninger i 2022 side 12

Abonnementsservice computerworld.dk/ abonnement

Exchange-hackerne er tilbage – Microsoft advarer om angreb på Windows side 13

handson Test af Apple iPad Air med M1-power ... den magtfulde opfølger kommer faktisk til kort side 44

Løssalgspris Kr. 99,50

løn Her er de it-uddannelser, der sikrer dig den bedste løn side 38

opinion Bør vi have kvoter for it-folk i topledelse? side 50

GDPR Bygger hele Aula på en ulovlig kontrakt i strid med Schrems II? side 40

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

3

outsourcing

Kæmpeaftale til mere end 300 millioner kroner:

Atea overtager driften fra KMD af Nationalbankens it-arbejdspladser Atea overtager med kæmpe-kontrakt til mere end 300 millioner kroner driften af alle Nationalbankens 500 it-arbejdspladser fra KMD. AF Dan Jensen

A

tea og Nationalbanken indgår tæt samarbejde om den kommende drift af bankens it-arbejdspladser.

Atea overtager til efteåret opgaven med at håndtere alle

bankens it-arbejdspladser og kontornetværk i de kommende op mod fem år fra KMD, som har haft opgaven siden 2016.

“Atea skal blandt andet stå for udskiftning af netværksudstyr, levering af hardware, software management af licenspakker, it-sikkerhed, onsite service desk

samt drift at kontornetværk,” meddeler selskaberne.

Danmarks Nationalbank sendte opgaven i udbud i november. Her meddelte banken, at budgettet for opgaven var 310 millioner kroner.

Atea overtager opgaven fra KMD, når KMD’s kontrakt udløber 25. november 2022 – præcist et år efter, at banken sendte opgaven i markedet.

Med kontrakten kommer Atea til at stå for drift af kontornetværk, som skal dække blandt andet WiFi og VLAN på Natio-

nalbankens servicelokationer, inklusive nødarbejdspladser.

Afgørende kriterium Nationalbanken har tidligere meddelt, at det har været et afgørende kriterium, at bankens leverandør kan “demonstrere erfaring med fuld implementering af Office 365, herunder Teams samt opgradering til Windows 11 Nationalbanken har netop indkøbt mere end 500 Lenovo T14S-computere til sine medarbejdere.

Udløbet af KMD’s kæmpekontrakt i udgangen af november vil føre til to nye kontrakter, nemlig den aktuelle kontrakt om drift og support af it-arbejdspladser samt en separat aftale om drift, forvaltning og support af administrativ it samt videreudvikling af en række forretningsløsninger.

Her vil vægten ikke mindst blive lagt på cloud, og Nationalbanken har meddelt, at den her er på udkig efter en leverandør, der kan indgå i et ‘langvarigt samarbejde’ og som ‘agerer proaktivt om en driftssikker afvikling af ordregivers administrative it,’ som det hedder.

Denne store drifts-aftale blev sendt i udbud i somme. •

Nationalbanken har netop indkøbt mere end 500 Lenovo T14S-computere til sine medarbejdere.

Foto: Nationalbanken

4

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

Er du glad for dit job?

Sådan helt-ned-i-maven-glad?

Hos ed A/S er vi – takket være vores dygtige og engagerede medarbejdere - på en vækstrejse, der har været i gang siden 2002. Og det går stærkere end nogensinde.

Lige nu har vi flere ledige stillinger til dig, der har tryghed, gode relationer og kundeservice som en naturlig del af dit dna. Og til dig, der gerne vil være en del af en fantastisk arbejdsplads.

Hvis du ikke allerede kender os, så er vi totalleverandør af digital IT-infrastruktur til erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner i hele landet.

Bliv en del af ed A/S - Læs mere på ed.dk

Scan QR-koden og læs mere om vores ledige stillinger

Hvad siger nye medarbejdere i ed A/S Kulturen hos ed er uundværlig og skaber rammerne for en god arbejdsplads. Der er en fantastisk holdånd på tværs af alle afdelinger.

Jeg er glad for at stå op om morgenen og gå på job - Hvilket betyder rigtig meget for mig.

En vinderkultur, hvor der er fokus på vækst og på at udvikle virksomheden og medarbejderne.

ed A/S Ved Skoven 15 | 8541 Skødstrup +45 70 22 01 50 | info@ed.dk | www.ed.dk Følg os på Facebook og LinkedIn

CW_April_22_A4.indd 1

12.04.2022 12.17

Af Jesper Kirk Partner, Technology Consulting, EY

OPINION

Skal du synge med på metaverset?

Jeg tror, vi alle kommer med i koret

S

Personalemøde på Wembley Hvad vil det gøre ved jeres kommende virtuelle personalemøde, at det foregår i 3D på en spektakulær historisk lokation?

Måske på Wembley Arena?

Eller hvad med en virtuel spadseretur gennem udstillingen i Gucci’s brand store, hvor du finder det bedste fit og får det leveret til døren?

Eller hvad med at simulere den optimale proces i en produktionslinje, justere på for variationer og fjerne flaskehalse. Uden at købe dyrt maskineri og bygge faktiske prototyper i det virkelige liv?

Ja, det mener jeg faktisk, at der er. To aktuelle kundesager fik mig til at indse potentialet.

Vi skal have metaverse med i tankerne, når vi udvikler og innoverer.

En virksomhed er ved at opbygge et nyt, ultramoderne produktionsanlæg med meget høje krav til rengøring og hygiejne.

Normalt tager det op til ti måneder at uddanne medarbejdere til den optimale adfærd i anlægget. Gennem en læringsplatform, som også rummer virtuel træning med brug af augmented reality og virtual reality, kan tiden fra færdiggørelse til ibrugtagning potentielt skæres ned til få måneder.

I en anden stor virksomhed diskuterede vi digital strategi på den lange bane før Corona.

Da vi foreslog VR og AR som teknologier til overvejelse, var virksomheden komplet afvisende, fordi den vurderede, at fysisk og menneskelig kundekontakt var alfa og omega.

Efterfølgende høstede man en Covid-relaterede erfaring.

Deltagertallet i møder og netværk steg markant, da møderne blev digitale. Beslutningstagerne i målgruppen kunne mere fleksibelt vælge at være med og samtidig undgå transporttid.

Der skal ikke så meget til før vi ændrer syn på potentialet i teknologi.

Også relevant i Danmark Ingen tvivl om, at der er perspektiver i metaverse. Men hvis vi lige skal holde os nede på den danske muldjord et øjeblik, er der så forretning i det?

Garanti for udvikling Min holdning er, at vi ikke bare kan affærdige metaverse som en fantasifuld ide fra Meta (tidligere Facebook) og Zuckerberg.

Vi skal tage den med ind i de rum, hvor vi diskuterer digital

elve ordet ”metaverse” har mange år på bagen og stammer fra en science-fiction-novelle. Nu er nogen ved at svinge sig op til at kalde det for internettets afløser. Altså et teknologiskift mindst på niveau med cloud, sociale medier og mobilt internet.

Forestil dig et fælles tre-dimensionelt digitalt univers, hvor vi er i kontakt med ting, miljøer og hinanden. Vi gør det gennem digitale repræsentationer af os selv eller avatarer.

6

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

Det er altså meget sandsynligt, at varianter og elementer af den her trend kan vise sig endog meget værdifuld i forhold til at innovere eksisterende forretning.

innovation. Især fordi det nuværende fokus fra Big Tech og andre investorer giver garanti for hurtig teknologisk udvikling.

Inden for de seneste tre år er 13 substantielle firmaer (ifølge Economist og PitchBook) inden for VR og AR blevet opkøbt.

Meta købte de otte, mens Apple købte fire. Big Tech satser kraftigt og med god grund.

Når en popstjerne som Ariana Grande holder en virtuel koncert for spillerne af computerspillet Fortnite, så kan det skrives direkte ind i metaverse-trenden. Når mine egne døtre bruger timer på deres avatarer i spillet Minecraft, eller når spillere styrer rundt med Ronaldo

i Fifa eller arbejder sammen i Pokemon, Counterstrike eller Roblox.

Det er klart, at ingen danske virksomheder ligger til at være toneangivende på de her teknologier.

Alene Meta brugte i 2021 over 20 procent af omsætningen på forskning og udvikling med et beløb i omegnen af 150 milliarder kroner. Alene at være en fast-follower er urealistisk.

Bag facaden Måske kan det være hjælpsomt at se lidt bag om det mest spektakulære ved metaverse.

Reelt er der mange forskellige teknologier involveret, for at det skal virke. VR/AR, blockchain, IoT, hjerne-computer-interfaces, og dertil kommer for eksempel 5G (eller 6G) og hardware (konsoller, headset m.v.).

Jeg har nævnt eksempler på VR/AR, men måske er nogle af de andre del-elementer langt mere relevante.

Vi skal holde fast i mulighederne og anvende de dele, som giver mening allerede nu. Vi skal eksperimentere med de andre dele.

For det er altså meget sandsynligt, at varianter og elementer af den her trend kan vise sig endog meget værdifuld i forhold til at innovere eksisterende forretning.

Derfor skal den med ind på radaren nu. Husk den, når I tænder det lange lys og brainstormer i det digitale strategirum.

Ligesom vi med ét slag alle sammen blev gode til videomøder, kommer vi alle til at nynne med på metaverset.

Bare vent og se. •

STYRK JERES DIGITALE UDVIKLING MED ELEKTRONISK FAKTURERING Vælg en professionel partner

mySupply ApS • Peter Løths Vej 2 • 9440 Aabybro Tlf. +45 9696 1070 • info@mysupply.dk • www.mysupply.dk

mennesker i it

Du og tusindvis af andre arbejder hver dag professionelt med it.

Hvad inspirerer dig? Hvad har gjort indtryk? Hvem er dit forbillede?

Golf keder mig, men jeg bliver glad og fyldt med energi af en weekend på Bornholm

Tekst: Jacob Ø. Wittorff

J

eg har haft sommerhus på Bornholm i 20 år, og jeg har altid været glad for øen og har holdt ferier der om sommeren.

Nu har jeg så også fundet en sød kvinde, der ligesom jeg har en forkærlighed for øen og tilmed kommer fra en hotel- og restaurantfamilie.

For noget tid siden fik jeg et nys om, at et hotel ved siden af mit sommerhus i Gudhjem var kommet til salg, og allerede ugen efter havde vi sgu skrevet under.

8

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

Efterfølgende har vi også købt et hotel mere og et vandrerhjem i samme by.

Det er 80 procent hendes projekt og 20 procent mit, men det er klart, at jeg finansierer en stor del af det.

Jeg tager til Bornholm hver anden weekend, og for mig er det noget, jeg gør i stedet for at spille golf.

Golf keder mig, men jeg kommer hjem glad og fyldt med energi, når jeg har brugt en weekend på Bornholm med vores ansatte, hvor vi har brugt tiden på at finde ud af, hvil-

ke stole vi skal have i restauranten, hvilken kaffemaskine, vi skal købe og hvad en pizza skal koste.

Hos Dinero er jeg vant til, at der kan gå et år fra, at vi har fået en ide, til den er vedtaget og til sidst før ud i livet.

Her går det hele hurtigere, og så er det bare pissehyggeligt. Også selv om jeg mest bare er en medhjælpende husbond. • Martin Thorborg, stifter og topchef for Visma Dinero og hotelejer på Bornholm

D -LØSNING ME D Y A L P IS -D D A QU ULIGHE ONTERINGSM FLEKSIBEL M

XPC SLIM DH32U 4× HDMI 2.0

REMOTE POWER ON

2× GIGABIT

VESA MOUNT

UP TO 64 GB

NVME

2× RS-232

USB 3.2 10 GBIT

43 MM FLAD MINI-PC TIL FIRE UHD-SKÆRME

Bedre overblik, flere detaljer og visning af særlig stor mængde information samtidigt. Med DH32U-modellen kan der tilsluttes op til fire højopløsningsskærme på samme tid. For eksempel er de velegnede til imponerende anvendelse inden for digital skiltning og travle multi-display arbejdsstationer. Med mål på kun 19 × 16,5 × 4,3 cm (DBH), råder Mini-PC´erne over en mængde tilslutningsmuligheder og kan udvides yderligere via smart tilbehør fra Shuttle.

Intel Pentium Gold 7505 4× HDMI 2.0b Op til 64 GB DDR4-hukommelse To M.2-porte (1× M.2-2280, 1× M.2-2230) Dual-Gigabit Ethernet, WLAN** 4× USB 3.2 Gen 2 (10 Gbit), 4× USB 3.2 Gen 1 (5 Gbit), 2× COM 1× NVMe, 1× SATA 2,5", Kortlæser Forberedt til LTE-modtagelse** Fjernbetjent Power-On-tilslutning, altid-tændt-jumper Væg/VESA-monteringsmulighed Skinne-/19"-holder som valgfri mulighed**

XPC SLIM DH32U5 Som DH32U, bare med …

Intel Core i5-1135G7 processor

Yderligere info på: WWW.SHUTTLE.EU FRA

* Anbefalet forhandlerindkøbspris hos de officielle Shuttle-distributører. ** LTE med tilbehør WWN03, WLAN per WLN-M, holder for skinne DIR01, 19"-holder PRM01. Med forbehold for fejl og ændringer.

dkk 2.453,–*

strategi

Alice Borgen er en af fire danske chefer for den gigantiske Azure-platform:

Microsofts kunder skal rykkes tættere på egentlige partnerskaber For Azure-chef Alice Borgen fra Microsoft Danmark er det vigtigt at få et tæt bånd til kunderne. Og helst så tæt, at de på et tidspunkt udvikler sig til fuldbyrdede partnere.

AF Kristoffer Ingemand

M

icrosoft Azure er et af verdens største cloudprodukter og en kæmpe del af Microsofts forretning med over 200 hovedfunktioner samt 1.000 funktionsopdateringer om året.

Alice Borgen er en af cheferne for Azure i Microsoft Danmark.

Mere specifikt er hun chef for enheden Azure Infrastructure, der er en af de fire Azure-enheder, som tæller Infrastructure, Data & AI, Security og Applications & Cloud Native.

De fire enheder håndterer forskellige områder af cloud-segmentet.

Og hun er godt klar over, at Azure er en vigtig del af forretningen hos Microsoft.

“Hvis vi tager den brede definition, så er Azure fundamentet for alt, hvad vi gør i Microsoft,” siger hun.

Microsoft har tidligere annonceret, at der vil ske en stigning i investeringer i cloud, og Alice Borgen fortæller, at der kommer til at være en række områder,

10

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

hvor Microsoft i den kommende tid vil satse på inden for Azure, og her bliver samarbejdet med kunderne en vigtig brik.

Microsoft har i forvejen mange forskellige typer af partnere, hvor virksomheder som Grundfos, Danfoss og Coop også er kommet med på vognen.

Digitalisering skaber vækst Alice Borgen kan ikke fortælle, hvor udbredt Azure er på det danske marked, men hun lægger dog ikke skjul på, at det er en meget brugt cloudløsning.

“Det er ikke nogen hemmelighed, at Azure er meget udbredt i Danmark. Jeg kan ikke lade være med at føle mig privilegeret over at arbejde med en platform, som er så velforankret i samfundet på tværs af alle industrier og alle niveauer,” siger hun.

Og lige for tiden opleves der vækst grundet en fortsat voksende digitalisering i flere sektorer.

“Lige nu ser vi endnu en acceleration i digitaliseringen på tværs af alle industrier inklusiv offentlig sektor og uddannelsesinstitutionerne, som arbejder

med mange spændende projekter,” siger Azure-chefen.

Fra kunder til partnere Hun fortæller, at det er en del af strategien at give kunderne nye forretningsmuligheder i deres virksomheder.

“Når vi eksempelvis arbejder med en kunde, så handler det ikke bare om at holde en infrastruktur kørende. Det handler om, hvordan vi med brug af data kan effektivisere, automatisere og transformere hele virksomhedens værdikæde og processer for derigennem at skabe helt nye forretningsmuligheder,” siger hun og fortsætter: “Der er ikke nogen tvivl om, at anvendelsen af data er et område i særlig stor vækst. Det at kunne få tilgang til og anvende data til at skabe værdi får en stadig større betydning i vores dialoger med kunderne.”

Hun fortæller, at det generelt er et ønske at arbejde tæt sammen med kunderne og bevæge sig mere i retning af et partnerskab, hvis samarbejdet er vellykket.

“Det, der virkelig optager mig,

er at flytte os fra den klassiske kunderelation over mod et partnerskab, hvor vi ser på, hvordan vi sammen kan skabe nye forretningsmuligheder via digital transformation.”

Så det er en ambition, at kunder bliver til partnere?

“Helt klart. Jeg oplever, at kunderne viser os den tillid, at vi er den rette partner til at tage det næste spring sammen med dem.”

“Når vi kigger på Microsoft som organisation i forhold til både ISV’er og de store entrepri-

ses, vi arbejder sammen med, så gælder det om at se på, hvordan vi kan realisere en øget værdi i et partnerskab sammen med vores kunder,” siger hun.

Hun fortæller, at det er et mål at undersøge, hvilke markeder kunder og partnere kan nå ud til med hjælpe fra Microsoft.

Native Cloud og sikkerhed Der er også andre områder, hvor der skal investeres.

Azure-chefen fortæller, at cloud native bliver et områ-

de, hvor der vil være meget udvidelse af forretningen i den kommende tid. Cloud native er en tilgang, hvor cloud computing-teknologier som IaaS, PaaS og SaaS bruges til at designe, bygge og drive skalerbare applikationer til forskellige organisationer.

Alice Borgen fortæller, at det bliver et område, hvor Microsoft vil investere mere og mere.

“Når jeg kigger frem, så bliver det hele cloud native-delen, vi kommer til at fokusere meget på,” siger hun.

Security bliver en fortsat større del af vores Azure-historie.

Vi ser det smelte sammen med alt, hvad vi gør på vores coreazureplatform.

Alice Borgen Chef for enheden Azure Infrastructure, Microsoft Danmark

Derudover er sikkerhed et vigtigt sted at fokusere, siger hun.

“Security bliver en fortsat større del af vores Azure-historie. Vi ser det smelte sammen med alt, hvad vi gør på vores core-azureplatform,” siger hun.

Microsoft har generelt et stort fokus her. I 2021 forpligtede Microsoft sig til at investere 20 milliarder dollar i cybersikkerhed over fem år, tweetede Satya Nadella sidste år.

Alice Borgen fortæller, at det handler om sikkerhed på hele kundens infrastruktur. •

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

11

MS

Store opdateringer på vej til Microsoft-løsninger i 2022

Microsoft har mange opdateringer i pipelinen for 2022. Se her, hvilke der er på vej i den kommende tid.

AF Kristoffer Ingemand

D

er sker meget hos Microsoft for tiden, og mange ambitioner og fremtidige produktyper er blevet meldt ud – seneste ved selskabets Hybrid Work-event. Der er dog stadig flere ubekendte i forhold til, hvornår visse udmeldinger bliver til virkelighed.

Men samtidig er der mange

12

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

ting på vej til styresystemet, hvor der er meldt et omtrentligt udgivelsestidspunkt ud.

Microsofts roadmap for året 2022 viser kommende opdateringer og produkter, som vil blive frigivet i løbet af året, og der er også flere opdateringer, som allerede har fundet sted.

Her er overblikket over de opdateringsoversigten, som den ser ud her i begyndelsenaf foråret 2022.

Windows 11-opdatering En opdatering af Windows 11 er forventet i efteråret 2022.

Microsoft har annonceret, at operativsystemet kun vil modtage en stor opdatering pr. år, som bliver kaldt General Availability Channel, og den forventes i andet halvår af i år af 2022.

Den specifikke udgave vil derefter hedde Windows 11 22H2.

Loop er allerede frigivet, Loop er i preview, mens der endnu ikke er en udgivelsesdato for Mesh.

Microsoft Teams Mesh, Connect og Loop Microsoft satser tungt på det hybride arbejdsmarked samtidig med at selskabet arbejder på metaverset.

Derfor vil tech-giganten løbende opdatere Teams med nye funktioner, hvilket Computerworld tidligere har beskrevet.

Opdateringsplan for Dynamics 365 Microsofts opdateringer af Dynamics i Release Wave 1 strækker sig fra april til september, mens Wave 2 endnu ikke er offentliggjort.

Microsoft Defender for Business MDB, som er en løsning til SMV’er er for øjeblikket i preview-kanalen. Produktet bliver en del af Microsoft 365 Business Premium-pakken.

SQL Server 2022 SQL Server 2022 har endnu ikke

en konkret dato men nåede til preview-kanalen tilbage i november, så en udgivelsesdato må anslås at være lige på trapperne.

Exchange-hackerne er tilbage – Microsoft advarer om angreb på Windows

Exchange Server Subscription Edition Abonnementsudgaven af ​​ Exchange Server kommer i løbet af året.

Microsoft slår alarm. Den kinesiske, statssponsorerede hackergruppe Hafnium, som i 2021 stod bag et angreb på Microsoft Exchange, giver endnu engang tech-giganten hovedpine.

AF Kristoffer Ingemand

Skype for Business Server abonnementsudgave Ligesom ved ovenstående forventes en abonnementsudgave af Skype for Businees at blive lanceret snarligt.

System Center 2022 System Center 2022 blev frigivet 1. april 2022 og er derfor allerede tilgængeligt.

PowerShell 7.3 Arvtageren efter version 7.2 forventes at blive udgivet i løbet af året.

Visual Studio 2022 til Mac Visual Studio til Mac forventes klar i første halvdel af 2022. Den ottende prieview-version udkom 4. april. .NET MAUI Net Maui (multi-platform app UI) forventes at blive frigivet i starten af andet kvartal i 2022.

Den oprindelige plan var at udgive det i november 2021.

Tilbage i februar blev den 13. udgave af preview frigivet.

NET7 Microsft vil udgive NET7 i år, og det er planen, at efterfølgeren til NET6 udkommer i november i år. Microsofts Azure Functions-team har erklæret planer om at understøtte .NET 7 i den serverløse computerplatform.

NET 7 vil blive frigivet sammen med Entity Framework Core 7, skriver RCPmag. • Listen er baseret på en rapport fra Redmond Channel Partner.

M

icrosoft advarer sine brugere om, at styresystemet Windows er blevet mål for malwarekampagner og cybertrusler.

Der er tale om såkaldt Tarrask-malware, som er en skjult malware, der har til formål at undgå sikkerhedsforanstaltingerne i systemet. Malwaren bruger Windows Task Scheduler til at skjule en enheds kompromitterede status for sig selv.

Og det er en gammel kending, der skaber problemerne. Det er nemlig den kinesiske hackergruppe Hafnium, der er på spil. Gruppen skabte postyr sidste år, da den udnyttede en række sårbarheder i Microsoft Exchange. Det oplyser Microsoft.

Microsoft er i øjeblikket i gang med at spore Hafniums aktiviteter, og det er en anbefaling på højt niveau fra virksomheden at brugere forbereder sig på truslerne, skriver selskabet i et blogindlæg.

“Vi har bemærket, at Tarrask-malwaren genere-

rer flere artefakter ved oprettelsen af ​​en planlagt opgave, uanset om du bruger Task Scheduler GUI eller schtasks kommandolinjeværktøj,” skriver Microsoft.

Især et problem for kritiske systemer Generelt oplyser Microsoft, at værktøjer inden for job- eller opgaveplanlægning i systemet har fejl, som kan udnyttes af eventuelle trusselsaktører, og det vil selskabet fokusere på i fremtiden.

“Vi ønsker også at gøre opmærksom på det faktum, at trusselsaktører kan bruge denne unddragelsesmetode til at opretholde adgangen til højværdimål på en måde, der sandsynligvis vil forblive uopdaget. Dette kan især være problematisk for systemer, der sjældent genstartes (f.eks. kritiske systemer såsom domænecontrollere, databaseservere osv.),” skriver Microsoft.

De skjult opgaver kan findes ved nærmere manuel inspektion af Windows, hvis du leder efter planlagte opgaver uden en SD-værdi (sikkerhedsdeskriptor) i deres opgavenøgle, skriver Bleepingcomputer. •

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

13

fokus automatisering & skalering

Før håndsorterede Sebastian 1.000 mikroskopiske partikler på en nat ... nu tager det 13 minutter med machine learning og Python

Sebastian og hans kollegaer plejer at håndsortere 1.000 mikroskopiske partikler og fotografere atomer. Før tog det en nat, nu tager det 13 minutter med machine learning og Python. Se reportagen og billederne fra atommikroskopet hos Topsøe i Lyngby.

TEKS OG FOTO Lars Jacobsen

D

a opfinderen, erhvervsmanden og “Århundredets Ingeniør” Dr. Haldor Topsøe i 1940 grundlagde sin virksomhed af samme navn, var grøn omstilling, machine learning og Python mere end 80 år ude i fremtiden.

I stedet handlede det efter nogle år om at producere procesteknologien til den kunstgødning, som igennem 1950’erne var en central del af den såkaldt grønne revolution, som kunstgødningen og mekanisering af landbruget muliggjorde.

14

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

Det var en udvikling, som både løftede millioner af mennesker ud af hungersnød, og som på længere sigt skabte flere af de miljøproblemer, som vi slås med i dag.

På den måde er det passende, at Topsøe, som nu er vokset til en global virksomhed med omkring 2.300 ansatte, satser stort på at være en central – og profitabel – aktør i den grønne omstilling.

Grøn omstilling i stor skala kræver it Men, som CIO og CDO Morten Holm Christiansen fortæller, da han viser Computerworld rundt

på virksomhedens område i Lyngby nord for København, så kræver den slags grønne projekter en solid gang it-teknologi for at vokse sig store nok til at gøre en forskel.

Det er den forskel, som Computerworld er taget på besøg hos Topsøe for at se. Godt lokket af en den unikke mulighed for at se et atom.

Det første, som vi ser, er dog en grå, ubestemmelig pille på cirka én gang én centimeter. Det er piller som den, der er en del af hemmeligheden bag Topsøes succes.

Fortsættes side 16

Sebastian Pirel Fredsgaard Jespersen viser atomerne, som Topsøes mikroskop har fanget. Det er de lyse prikker på skærmen.

Digitaliseringen har også ramt mikroskop-softwaren. Det muliggør en langt højere grad af automatisering.

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

15

fokus automatisering & skalering

Før håndsorterede Sebastian 1.000 mikroskopiske partikler på en nat ... nu tager det 13 minutter med machine learning og Python Fortsat fra side 14

For den lille pille er en katalysator med en enorm overflade

spredt ud over dens porøse indre.

Senior research director i Topsøes R&D afdeling, Poul Lenvig Hansen, kalder katalysatorer for materiale, som har magiske egenskaber.

For at forstå den magi, skal vi lige en tur på skolebænken.

Katalyse handler om at få to gas-molekyler til at reagere med hinanden. Skal man for eksempel lave ammoniak til kunstgødning, så skal man have kvælstof

Senior research director hos Topsøes R&D afdeling, Poul Lenvig Hansen.

Topsøes teknikere skal håndtere meget stort spænd i størrelser på teknologier.

16

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

fra luften og brint til at reagere sammen. Begge molekyler er stabile.

Så for at få gang i dem, skal temperaturen op på 3.000 grader for at få energi nok.

Problemet er, at ammoniakken ved den temperatur går i stykker igen.

Med en katalysator, som dem Topsøe fremstiller, kan man styre processen på overfladen af den lille pille – og derfor nøjes med at varme omgivelserne op til 450 grader.

Det er en temperatur, hvor ammoniak-molekylet er stabilt og derfor kan masseproduceres.

Hvert atom tæller når platin er dyrere end guld En katalysator får med andre ord kemiske reaktioner til at ske ved meget mildere betingelser end det ville være tilfældet, hvis man skulle varme det op.

Det er det, som som Poul Lenvig Hansen kalder ”en effektiv måde at lave kemi på.”

Udfordringen er så at få lavet så effektive katalysatorer som muligt. Og det handler blandt andet om at lave et stort overfladeareal og få udnyttet overfladen så godt som muligt.

Katalysatorer har overfladearealer på mellem cirka en kvadratmeter pr. gram til flere hundrede kvadratmeter pr. gram.

Samtidig er nogle materialer som platin væsentligt dyrere end guld. Så hvert atom tæller.

Så Topsøes forskere skal tæt på for at finde de mest effektive overflader til katalysatorer, som ironisk nok fyldes i kæmpe industrianlæg.

Og tæt på betyder én nanometer – eller cirka størrelsen på fire-fem atomer. Og så tæt på kan man se både atomerne og kende forskel på for eksempel platin og jern.

Der har været elektron-mikroskoper hos Topsøe siden 1950’erne. Den gang kunne man se et område på nogle 100 nanometer. Men nu skal man endnu tættere på.

Prisen er der ikke nogen, som vil ud med, men man fornemmer, at det ikke er billigt.

Derfor har Topsøe for nyligt investeret i et Spectra 200 mikroskop. Prisen er der ikke nogen, som vil ud med, men man fornemmer, at det ikke er billigt.

Ikke mindst fordi mikroskopet har krævet, at selve bygningens fundament blev ændret.

Derfor står Topsøes mikroskop på en betonblok, som er isoleret fra bygningen for at forhindre rystelser.

Loftet er udstyret med lyd-

dæmpende materialer, ventilationen er styret, så den ikke støjer, og temperaturen er konstant i rummet.

Selve mikroskopet står desuden på luftpuder. Samtidig er der sensorer, som hele tiden overvåger, hvor meget det rykker sig og korrigerer for det.

Det er en stor forbedring i forhold til tidligere generationer af mikroskoper, hvor lokalbanen i nærheden var nok til at ryste billederne.

Den store forskel er dog, at hele processen i dag er computerstyret. Det fortæller scientist (og ph.d.) Sebastian Pirel Fredsgaard Jespersen, som er en af mikroskopets flittige brugere.

Sebastian er fysiker fra DTU og er begejstret for det nyere

Det nyeste atom-mikrosoft er et Spectra 200. Det er 3-4 meter højt og bor i et særligt rum hos Topsøe. Gulvet omkring det er speciallavet.

Mikroskopet står på sit eget fundament for at undgå rystelser. Før i tiden kunne lokalbanen i nærheden ryste udstyret.

Fortsættes side 18

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

17

fokus automatisering & skalering

Før håndsorterede Sebastian 1.000 mikroskopiske partikler på en nat ... nu tager det 13 minutter med machine learning og Python Fortsat fra side 17

18

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

mikroskop. Men han fremhæver, at den store forskel er, at den

nye model nu kan styres fra en arbejdsstation i et andet rum.

Samtidig bruger Sebastian og hans kollegaer nu avancerede teknologier som machine learning og deep learing til at udføre en bedre segmentering.

Dermed kan de nemmere gå på jagt efter sammenhænge og afvigelser ved at optælle de enkelte partikler. Førhen sad man i stedet aktivt og sorterede 1.000 partikler efter størrelse.

Et andet sted, hvor digitalise-

ring møder traditionel teknologi, er på automatisering, som skal til, hvis Topsøes grønne teknologier for alvor skal kunne skalere og gøre en forskel for hele industrier.

Ifølge Sebastian Pirel Fredsgaard Jespersen har producenterne af mikroskoper traditionelt været ret lukkede omkring softwaren. Men nu er der åbnet op for, at det store dyre mikroskop kan styres via Python-kode.

Dermed kan mikroskopet pro-

grammeres til at tage et billede, bevæge sig 200 nanometer til højre og tage et nyt billede.

For Sebastian Pirel Fredsgaard Jespersen betyder det, at mikroskopet kan sættes op til at køre over natten. Og at næste trin er, at automatiseringen og machine learning-delen sættes op, så selve indholdet af prøverne i mikroskopet automatisk analyseres og skaber relevant statistik.

Og hvor meget mere effektiv er systemet så nu? Det har Sebasti-

an Pirel Fredsgaard Jespersen et klart svar på: “Et map tager 13 minutter at lave inklusiv statistik, hvor man kan se, hvad det er. Det brugte du en nat på før.”

Machine learning skal finde fejl Et andet område, hvor Topsøe satser på at lade teknologi og moderne it-systemer effektivisere den grønne omstilling af industrien, er inden for den såkaldte SOEC-teknologi.

Med teknologien kommer der vand ind i den ene ende – og brint og ilt ud i den anden.

Brinten kan så anvendes, hvor man har brug for forureningsfri energi – eller opbevares og laves tilbage til strøm, når behovet er det. En slags kæmpe kemisk batteri.

Bagsiden er, at processen kræver en masse energi, og at det kræver nye effektive elektrolyse-systemer at nedbringe den energimængde.

Populært sagt betyder en mere effektiv proces, at færre vindmøller skal dedikeres alene til transformeringen af vand til brint.

Katalysatorerne er i dette tilfælde en flad keramisk plade der er under en millimeter tyk.

De stables i såkaldte celler 20 eller 30 ad gangen, varmes op til 700-800 grader, hvorefter en strøm går igennem.

Derefter vil cellerne pumpe ilt-atomer igennem - så ilten kommer på den ene side og brint efterlades på den anden.

Udfordringen er, at hvis der er fejl på en plade, så brænder det igennem. Og med ilt på den ene side og brint på den anden, brænder hele cellen hurtigt ud.

Den flade keramiske plade er bare en af flere, som stables i såkaldte celler. Hvis bare én af dem har en defekt, kan hele cellen smelte sammen.

Derfor er det vigtigt at få antallet af selv minimale fejl på de keramiske katalysatorplader ned. Og det er her, avanceret brug af it spiller en central rolle for Topsøe.

Inde i en bygning på Topsøes område står der derfor et kamera på stativ med flere blitz – alt sammen tilsluttet en kraftig computer.

Det er her, softwaren trænes til at finde de minimale fejl i de enkelte plader, før de skal stables i cellerne.

Målet er, at den automatiserede proces skal afløse de to trænede operatører, som lige nu visuelt inspicerer pladerne.

Ifølge Topsøe er de rigtigt gode til at finde fejl, men skal produktionen sættes i system, bliver to folk hurtigt til ti – og kvaliteten af inspektioner svinger så snart, mennesker er involveret.

Derfor træner Topsøe nu systemet og arbejder på at kunne automatisere inspektionsprocessen yderligere. Alt sammen for at gøre industriprocesserne mere rentable.

Som det er nu, kan systemet dog kun trænes til at kigge efter, hvad man pt. har af problemer.

Men da hvert foto lagres, er det planen, at også real world data skal inddrages. På den måde vil data om udbrændte celler fra virkelige anlæg kunne køres sammen med de lagrede fotos fra produktionen og give Topsøe værdifuld indsigt i ellers måske

Her opstillingen, hvor Topsøe træner softwaren til at finde de minimale fejl i de enkelte plader, før de skal stables i cellerne. Målet er, at den automatiserede proces skal afløse trænede operatører, som visuelt inspicerer pladerne.

oversete sammenhænge.

På den måde kan produktionen minde om den måde, computerchips produceres på.

De første udgaver har lavere kvalitet og kasseres derfor oftere, men efter en indkøringsperiode ryger udnyttelsesgraden op og skaber indsigter, som tillader højere hastigheder eller udnyttelsesgrader.

Og endemålet? At få større indsigt, drive prisen ned, bundlinjen op og samtidig bidrage til den grønne omstilling.

Alt sammen ved at kombinere fysik på atom-niveau med industriteknik med moderne computerteknologi. •

Produktionen kan minde om den måde, computerchips produceres på.

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

19

fokus automatisering & skalering

Her tager det max fem minutter, før du er kørende igen:

Med et snuptag fik denne bilproducent løst alle elbilernes problemer Sydvest for Norges hovedstad Oslo finder man Europas første batteri-station fra kinesiske Nio. Her kan elbilerne trille væk med et opladet batteri på under fem minutter.

TEKST OG FOTO Niels de Boissezon

20

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

D

et er en råkold dag, hvor termometret døjer med at løfte sig væsentligt over de nul grader her uden for byen Lier sydvest for Oslo.

Jeg er dog inde i varmen ombord på en luksusliner af en elbil signeret af den spritnye kinesiske bilproducent Nio. Bilen hedder ES8 og byder på lidt over fem meter luksus, hvor jeg sidder i businessclass-lignende sæder med massagefunktio-

ner og en overraskende behagelig elektrificeret fodskammel.

Tanken er ved at være tom, og havde det her været en sædvanlig elbil, kunne det da have været et fint sted at blunde i den tid, som det vil tage for en lynlader at tanke bilen bare nogenlunde op.

Men NIO’s elbil kan noget, som ingen andre elbiler kan.

Med den kan du køre ind til en ny form for tankstation, hvor dit batteri kan udskiftes næsten som var det to AA-batterier i en legetøjsbil.

Processen tager under fem minutter – ligesom et sædvanligt pitstop ved tankstationen. I en

sædvanlig elbil ville kulden ellers have betydet, at mit batteri ville være koldt og derfor vil være endnu længere om at tage imod elektronerne.

Rarere og lige så hurtigt som at tanke På en række punkter er det faktisk nemmere at benytte Nios system end at tanke op på sædvanlig vis.

Når batteriet begynder at nærme sig nulpunktet, kan man i navigationssystemet finde en batteri-swap-station, der passer med ens rute. Så snart du kommer inden for 160 kilometer fra din planlagte bytte-station, kan

På en række punkter er det faktisk nemmere at benytte Nios system end at tanke op på sædvanlig vis.

du booke et batteri, der passer med din videre færd.

Selve seancen er ganske ligetil: Du skal trille frem til P-pladsen foran stationen, hvorefter bilen kører sig selv ind i stationen i en to-punkts manøvre.

Modsat andre biler behøver du ikke at stå ude i regn eller blæst, rode med kreditkort eller fumle med beskidte benzinhaner eller sjaskvåde kabler. Betalingen er der i øvrigt sørget for – den er inkluderet i den leje, der betales for batteriet.

Alt foregår inde i det afskærmede rum, hvor bilen holder.

Fortsættes side 22

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

21

fokus automatisering & skalering

Her tager det max fem minutter, før du er kørende igen:

Med et snuptag fik denne bilproducent løst alle elbilernes problemer Fortsat fra side 21

Du kan faktisk blive siddende i kabinens varme under hele processen. Du kan også vente udenfor og eventuelt proviantere i den nærliggende kiosk (de

22

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

fleste NIO stationer ligger op ad eksisterende Shell tankstationer).

Inde i båsen spændes bilen fast og positioneres på et rullefelt med under en millimeters præcision. Derefter går en klap op under bilen, nogle arme skyder

op, og hurtigt løsnes de 10 møtrikker, der fastspænder batteriet, så det til sidst kan løsnes og flyttes til side.

Herefter går den omvendte proces i gang, og jeg målte i alt 4 minutter og 50 sekunder fra bilen kørte ind, til man kunne trille videre.

Hos Nio oplyser man dog, at hensigten er at kvikke processen op over tid, så den kan klares på blot tre minutter, hvilket er omtrent det samme, et pitstop

ved tanken varer, som Tesla engang konkluderede, dengang Tesla selv pønsede på at udvikle batteri-swap systemer.

I første ombæring er byttestationen bemandet af en tekniker, der sikrer, at alt fungerer som det skal.

Det indskrænker åbningstiderne til mellem 07.00 og 22.00, men på sigt skal stationerne være så selvkørende, at de kan være ubemandede og åbne døgnet rundt, mens de ligesom

På vej til batteristationen kan man se, hvad der er af ledige batterier og bestille den kapacitet, man har behov for. I et typisk abonnment indgår 200 kWh opladning og to til fire batteriskift om måneden.

bilerne kan opdateres ’Over The Air’ efter behov.

En (næsten) ny forretningsmodel Løsningen fungerer, og det er der gode grunde til.

Selv om det er et spritnyt tiltag her i Europa – hvor Norge er første land, der tager imod Nioinfrastrukturen, er den langt fra ny.

I hjemlandet Kina opereres med mere end 860 stationer, der

har udført 7,6 millioner batteriombytninger, siden selskabet debuterede i 2018.

På det kinesiske marked finder man desuden fire andre modeller i spil ud over ES8: Den mindre SUV ES6, coupéen EC6 og de to sedaner ET5 og ET7.

Herhjemme bliver det ET7, vi får at se først, når mærket debuterer i Danmark til efteråret.

Med bilerne følger samtidig en (næsten) ny betalingsmodel, hvor bilerne købes, mens det dyre

Fremme ved batteristationen får man overblik over, hvordan man har placeret bilen i forhold til stationen. Efterfølgende styrer bilen både rat og speeder fuldautomatisk ind i position til batteriskift.

Ovenover skærmen ses den digitale assistent ‘Nomi’.

batteri leases, hvilket dermed tager brodden af den største omkostning ved at købe en elbil: Batteriets pris.

Dermed tages op til en tredjedel af omkostningerne ved en elbil og bliver spredt over cirka syv år ifølge den norske prisstruktur.

Det er en model, der vil være særlig gavnlig i forhold til det danske afgiftssystem, hvor elbiler stort set er fritaget for afgifter, så længe de koster under den halve million.

I parentes bemærket skal det nævnes, at modellen ikke er ny.

Et lignende tiltag dukkede op, og fejlede med brag for omkring

10 år siden med selskabet ’Better Place’.

Men modellen dengang var udfordret af en embryonisk teknologi med meget kort rækkevidde, lange swap-tider og forskellige interessenter, der skulle spille sammen med modificerede Renault-biler.

Nio den fordel, at teknologien generelt er langt mere moden, mens den omkringliggende infrastruktur bedre kan understøtte eksempelvis kommunikation mellem bil, swap-station og apps.

Når du køber en Nio-bil, køber du altså ikke bare ind på en elbil – du køber dig ind på et økosystem, og modsat Better Place er selskabet ikke afhængig af en stribe interessenter.

Selskabet udvikler sine egne batterisystemer, sine egne biler, sin egen systemsoftware og sine egne stationer.

Knækker nøden Kinesiske Nio synes at have løst de udfordringer, som de fleste forbinder med livet som elbilejer.

Rækkeviddeangst, lange ladeseancer, frygt for, at ens bil hurtigt skulle blive outdated og batteriers miljøpåvirkning er alle sammen oplevede problemer, som imødekommes af Nios løsning.

Batterierne er på enten 75 eller 100 kW, men allerede fra 2023 vil selskabet være klar med 150 kWh-batterier baseret på tørstof-celler, som gør, at der kan pakkes ekstra kapacitet på den samme plads.

Når disse kommer i spil, vil en strømlinet sedan som ET7 kunne køre over 1.000 kilometer på et friskt batteri, lover Nio. Samtidig sikrer Nios tilgang, at batterierne udnyttes optimalt.

Nios batterier bliver opladet med relativt beherskede hastigheder på mellem 20 og 60 kW, hvilket skåner batterierne.

Når batterierne samtidig er i stand til at blive brugt oftere og mere optimalt, mindsker det Fortsættes side 25

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

23

fokus automatisering & skalering

Her tager det max fem minutter, før du er kørende igen:

Med et snuptag fik denne bilproducent løst alle elbilernes problemer den miljømæssige belastning, de udgør.

Endelig er Nios løsning mere skånsom over for den omkring-

24

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

liggende infrastruktur, da strømmen til batterierne kan hentes på tidspunkter uden for spidsbelastninger og dermed også der,

hvor strømmen er billigst.

Det omsættes til lave ladeomkostninger, som Nio kvitterer for ved at tilbyde el til kun to norske kroner – en smule over halvanden dansk krone – pr. kWh. Herhjemme koster lynladning mellem to og fem gange mere pr. kWh. Ladestationer er også relativt kompakte, hvorfor de kan indgå

i pladsbegrænsede miljøer såsom P-kældre eller i bykerner.

Ulemper er der også Nios tilgang kan dog ikke sige sig være helt fri for ulemper.

Måden, som stationerne er indrettet på, og batteriernes dimension gør, at bilerne skal have en vis akselafstand for overhovedet at kunne rumme

Nio ET7 bliver den første model, vi får tilbudt i Danmark. Med denne følger et dedikeret ’Nio Space’ - et showroom, hvor bilen kan ses og prøves og skal fungere som café og oplevelsesrum. (Foto: NIO PR)

Måden, som stationerne er indrettet på, og batteriernes dimension gør, at bilerne skal have en vis akselafstand for overhovedet at kunne rumme Nios batterier.

Nios batterier.

Samtidig giver de faste dimensioner også begrænsninger, når biler skal designes. Ingen af Nios biler er eksempelvis udstyret med en ’frunk’, altså et ekstra bagagerum oppe foran.

Flere bevægelige dele giver også flere steder, hvor komponenter kan give efter. Skruerne til batterierne følger dog med batteripakken, hvorfor de kan serviceres og monitoreres ved stationerne.

Nio har samtidigt valgt at betjene sine stationer i første ombæring, hvilket som nævnt begrænser åbningstiderne.

Til sidst er udbredelsen bestemt en hæmsko. Foreløbig er der jo kun en enkel station til hele Europa.

Målsætningen er dog at have

stationer oppe at køre i Norge, Sverige, Danmark og Tyskland inden udgangen af året. Her sigter selskabet efter at sikre, at der maksimalt er 250 kilometer mellem hver station.

Bilferien til det sydfranske eller spanske kan dog stadig blive udfordret, hvis Nio ikke får etableret sig der snart.

Den største udfordring for Nio ligger dog sandsynligvis hos forbrugerne. Er den danske forbruger indstillet på at betale flere hundredetusinder af kroner for en elbil fra et nyt og ukendt kinesisk brand? Vi får se.

Tager teten fra Tesla Når man spørger Tesla-ejere, hvad de især værdsætter ved deres biler, falder snakken ofte på selskabets Supercharger-netværk

Nio ES8 er den første bil med teknologien ombord i Europa. I første ombæring kører den nu omkring i Norge.

af lynladere.

Ud over Tesla-bilernes fortræffeligheder har man på den måde fået noget unikt: En vis vished om, at man kan tanke hurtigt op på farten. Et kvarter til en halv times pitstop og man er videre.

Nu overbydes Tesla altså af en ny og lige så teknologi-drevet udfordrer med et kinesisk fortegn: Nio og Nios byttestationer.

Turn-around tiden er nu barberet ned til det overskuelige, og hvis netværket ellers bliver udbygget, står Nio-ejerne med nogle af de potentielt bedste elbiler i carporten.

Men kommer netværket ikke hurtigt nok op, skuffer bilerne i hverdagsbrug, og hvis forbrugerne vrænger på næsen af det ukendte kinesiske brand, kommer stationerne nok desværre til at ende på den store teknologiske kirkegård ved siden af Better Place. •

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

25

fokus automatisering & skalering

Microsoft på vej med løsning på en af it-administratorernes store hovedpiner Microsoft er på vej med ny løsning, som skal fjerne en stor del af det tilbagevendende irrationsmoment for mange it-administratorer: Håndtering af masse-opdateringer.

AF Dan Jensen

D

er er godt nyt på vej, hvis du er en af de it-administratorer, der med jævne mellemrum bander over, at Microsoft nu igen har udsendt en patch, som skal installeres i mange af organisationens pc’er.

Microsoft er nemlig på trapperne med en ny løsning til

automatisk installering af sikkerheds-patches, som vil betyde, at it-administratorerne kan slippe for at bøvle med de af og til komplicerede installeringer.

Den nye løsning hedder Windows Autopatch, og den vil senere på året blive indført som standard-feature i Windows Enterprise E3 og Windows Enterprise E5, som Microsoft sælger via Microsoft 365.

Arbejdsbyrden med installering af opdateringer til Microsofts it-systemer har mange steder længe været lidt af en torn i øjet for it-administratorerne.

Med Microsofts fokus på cloud-baserede systemer er antallet af opdateringer i sagens natur vokset voldsomt i forhold til ‘gamle dage,’ hvor Microsoft typisk udsendt en stor opgradering af Windows hvert sjette år.

Nu udsendes der opdateringer en gang om måneden med blandt andet Microsofts månedlige udsending af sikkerhedpatches på Patch Tuesday, som er den anden tirsdag i hver måned.

Disse opdateringer kræver ofte håndtering ‘i hånden,’ da alle organisationer i dag i en eller anden udstrækning er unikke i den måde, som de har opsat deres it på.

Skal frigøre tid og ressourcer Ideen med Windows Autopatch er dermed netop at fratage en stor del af disse tilbagevendende opgaver fra it-administratorerne i organisationerne og derved frigøre tid.

“Denne service vil holde Windows- og Office-software helt ud på endpoints opdateret på daglig basis. It-admins får bedre tid til skabe værdi,” meddeler Microsoft om det kommende Windows Autopatch.

26

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

Windows Autopatch skal kort og godt ‘automatisere håndteringen af opdateringer, ‘ så ændringer kan installeres rettidigt.

Microsoft peger på, at Windows Autopatch er en ‘reaktion’ på de krav om hastig reaktion og hastig udvikling, som teknologibrugen i dag er underlagt.

Ifølge selskabet vokser antallet af ændringer og opdateringer med stigende hastighed.

Risikoen vokser Og hver gang der udsendes en opdateringer, opstår der ifølge selskabet et hul eller et vindue, hvis ikke de installeres i tide, ligesom der opstår produktivitets-tab, hvis ikke forbedringer og lignende rulles ud.

“Og det kan kræve endnu større indsats at lukke vinduet, jo længere tid, man venter,” lyder det fra selskabet.

Windows Autopatch skal kort og godt ‘automatisere håndteringen af opdateringer, ‘ så ændringer kan installeres rettidigt.

“Værdien vil kunne mærkes straks hos it-admins, som ikke længere er nødt til at planlægge udrulning af opdateringer,” lyder det fra Microsoft.. •

Hvad er intelligent telefoni? p 100% skalerbar software, som løbende tilpasser sig jeres behov p Intuitiv og overskuelig brugerflade p Egen udviklingsafdeling p Ingen provisionslønnede medarbejdere; løsninger frem for salg p Nærværende og hurtig kundeservice, så I hurtigt kan komme videre p Naturligvis ingen kontraktlige bindinger - hellere tilfredse kunder p Transparens; ingenting med småt, overskuelige fakturaer - og kun betaling for reelt forbrug

Ring 89 10 10 10 Vi leverer intelligent telefoni til din virksomhed

Uden ventetid

Uden binding

Uden risiko

24/7 support Max 15 sek. svartid

Ingen kontraktlige bindinger

Fuld returret i en måned

Se mere på ipnordic.dk

fokus automatisering & skalering

Her er de outsourcing-leverandører, som kunderne er mest tilfredse med Danske virksomheder kommer til at skrue op for brugen af outsourcing i de kommende år, men det er langt fra ligegyldigt hvilken leverandør, man vælger til opgaven. Der er nemlig stor forskel på tilfredsheden blandt de danske kunder, viser en ny opgørelse.

AF Jacob Ø. Wittorff og Jakob Schjoldager

28

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

I

ndiske Tata Consultancy Services (TCS) er de danske kunders foretrukne outsourcing-leverandør, og dermed har den indiske it-gigant overhalet Accenture i forhold til en tilsvarende undersøgelse fra i fjor.

Det fremgår af 2022-udgaven af Nordens største it-outsour-

Resultaterne for Danmark i PA Consulting Groups og analysefirmaet Whitelanes seneste outsourcingrapport:

cing-rapport, der er udarbejdet af rådgivningsfirmaet PA Consulting Group og analysefirmaet Whitelane.

TCS får en tilfredsscore på 84 procent mod 77 procent i fjor.

Fremgang til flere selskaber På en delt andenplads finder vi Atea samt sidste års vinder Accenture, der ligesom TCS er gået frem i forhold til undersøgelsen i 2021.

I år har Accenture en tilfredsscore på 80 procent, hvilket er en forbedring på to procentpoint sammenlignet med i fjor. ”TCS har genvundet førstepladsen i Danmark med Accenture og Atea i lige i hælene.

TCS får også den højeste score for forståelse af forretningen, som er et krav for at blive en strategisk partner,” siger Henrik Ringgaard, sourcing-ekspert fra PA Consulting, i en meddelelse til Computerworld.

Bundskraber går frem Der er også fremgang at spore for KMD, der var sidste års bundskraber med en score på 60 procent.

I dette års undersøgelsen er KMD kravlet tre pladser op ad listen og har forbedret sin score med hele 7 procentpoint.

I bunden af listen finder vi i år franske Atos, der kun opnår en kundetilfredshed på 57 procent, mens vi på næstsidstepladsen med 58 procent finder Kyndryl, der er IBM’s tidligere infrastrukturforretning, som i efteråret blev udskilt i et selvstændigt selskab.

TCS får også den højeste score for forståelse af forretningen, som er et krav for at blive en strategisk partner.

Henrik Ringgaard, Sourcingekspert, PA Consulting

Kyndryl klarer sig dermed væsentligt dårligere end moderselskabet IBM, der har en tilfredsprocent på 71 procent.

Stærke på cybersikkerhed Undersøgelsen byder dog ikke alene på dårligt nyt for Kyndryl. ”Selvom Kyndryl scorer næstlavest i forhold til den overordnede tilfredshed i Danmark, ligger selskabet i top 3 når det kommer til cybersikkerhed, hvilket er et meget centralt tema i forhold til den aktivitet ,vi har set i kølvandet på de begivenheder, der sker i det geopolitiske landskab,” lyder vurderingen fra Henrik Ringaard.

Undersøgelsen viser desuden, at 58 procent af de danske kunder er tilfreds eller meget tilfreds med deres outsourcing. •

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

29

fokus automatisering & skalering

Massiv bølge på vej:

Mange danske virksomheder planlægger at outsource it-driften Knap hver tredje danske virksomhed planlægger at outsource endnu mere af sin it-drift. Særligt ét parameter har fået de danske virksomheder til at overlade en større del af driften til en ekstern leverandør.

AF Jakob Schjoldager

31

procent af danske virksomheder kommer til at outsource en endnu større del af deres it-drift det kommende år.

Det er en stigning på fire procent sammenlignet med året før, viser en ny analyse fra PA Consulting.

Virksomheder fra de nordiske lande har i undersøgelsen svaret på deres planer for outsourcing af it det kommende år. Her svarer knap en tredjedel af de danske virksomheder altså, at de kommer til at outsource en større del af deres it-drift.

35 procent af de adspurgte virksomheder svarer, at de ikke har nogen planer for outsourcing i det kommende år, mens 16 procent kommer til at outsource mindre end de har gjort hidtil. Økonomien fylder mindre Der er en række årsager til, at danske virksomheder i stor stil vælger at outsource deres it-drift, men et parameter stikker særligt ud i undersøgelsen for 2022.

I toppen over årsager ligger muligheden for at skalere sin virksomhed. Det er den grund,

30

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

flest virksomheder angiver som årsagen til, at de overlader it-driften til en leverandør.

63 procent svarer, at det er hovedårsagen til at outsource mere af it-driften. Tallet er helt det samme som året før, hvor det også toppede listen.

En anden årsag er tilgengæld skudt op ad listen siden 2021. 61 procent svarer nemlig, at de vil outsource mere, så de kan fokusere på kerneforretning. I 2021 var det tal 46 procent. Det er altså en stigning på 15 procent på et enkelt år.

Samtidig er fokus på prisen faldet drastisk. Under halvde-

len - 44 procent - svarer, at de vil outsource mere for at spare penge. Det tal lød på 53 procent i 2021. Økonomien er altså blivet en mindre væsentlig årsag for de danske virksomheder, når de sender it-driften ud af huset.

Danmark trækker i modsatte retning af resten af Norden Mens danske virksomheder i vidt omfang planlægger at outsource endnu mere af it-driften i det kommende år, så ser det markant anderledes ud i de øvrige nordiske lande.

Økonomien er altså blivet en mindre væsentlig årsag for de danske virksomheder, når de sender it-driften ud af huset.

I Finland, Norge og Sverige falder andelen af virksomheder, som planlægger at outsource mere af deres it-drift. I Finland og Norge stiger andelen af virksomheder, der siger, de vil outsource mindre, med fire og fem procent, mens syv procent af de adspurgte virksomheder i Sverige siger, at de vil skrue ned for outsourcingen i 2022.

Godt halvdelen af de finske virksomheder svarer, at de ikke kommer til at ændre på deres nuværende outsourcing-setup.

Danmark står altså alene med den voksende interesse for at outsource en større del af it-driften hos en lang række virksomheder. •

Resultaterne for Danmark i PA Consulting Groups og analysefirmaet Whitelanes seneste outsourcingrapport:

What are your organisation’s plans for the next 2 years with regard to outsourcing?

(By country) 2022 IT Sourcing Study Nordics © 2022 Whitelane Research

What are the reasons your organisation is planning to outsource more?

(Comparison with 2021) 2022 IT Sourcing Study Nordics © 2022 Whitelane Research

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

31

fokus automatisering & skalering

André Rogaczewski:

Katastrofal lancering af mit.dk skyldes ‘lumsk kombination’ af uheld Det var stort set umuligt at opdage fejlen på forhånd, der fik Netcompany til omgående at lukke ned for Mit.dk “Vi ved nu med sikkerhed, hvad fejlen var, og hvordan den var opstået. Det var en lumsk kombination af specielle tekniske ting,” fortæller André Rogaczewski, topchef i Netcompany. Se hans forklaring her.

AF Rasmus Ferdinand Ginman

D

et var en menneskelig programmeringsfejl, der spændte ben for den storstilede lancering af Mit.dk.

En fejl, der var nærmest umulig at spotte.

Det fortæller André Rogaczewski, topchef i Netcompany, til Computerworld.

Netcompany lancerede sin nye digitale postkasseløsning, Mit.dk, 21. marts, men kort efter blev en fejl identificeret og omgående blev stikket trukket til løsningen.

“Vi ved nu med sikkerhed, hvad fejlen var, og hvordan den var opstået. Det var en lumsk kombination af specielle tekniske ting, som er svære at simulere inden en reel produktionssætning.”

Fejlen resulterede i, at en række brugere, der loggede på, pludselig fik adgang til andre borgeres digitale postkasser.

Efter stikket blev trukket mandag morgen, forblev løsningen nede helt indtil onsdag eftermiddag. Danskerne måtte vente i omkring 55 timer på at få afprøvet den nyeste postløsning, der er en pendant til e-Boks.

Topchefen forklarer, at fejlen alligevel kunne snige sig ind i

32

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

systemet på trods af et omfattende testapparat.

“Selvom vi har kørt en masse funktionelle test, tekniske test, performance tests og robusthedstest, så har vi ikke kunne se fejlen,” siger han og tilføjer: “Det er dybt beklageligt. Men da fejlen opstår, så opdager vi den heldigvis nærmest i samme øjeblik. Så lukker vi bare alt ned. Og det har jeg altså ikke fortrudt.”

Officielt skulle løsningen gå i luften klokken 09.00. Men allerede klokken 08.00 blev der tændt. 55 minutter efter blev Netcompany gjort opmærksom på fejlen af en ansat, hvorefter der kort efter blev lukket ned for Mit.dk i både mobil- og web-applikationen.

Flere hunderede loggede ind samme millisekund For at kodefejlen indtraf, krævede det et helt særligt tidsmæssigt sammenfald i logins fra brugerne. Dette skete kun, fordi den næste generation af Digital Post blev lanceret samtidig med mit.dk “I de tilfælde, kunne autentificeringsnøglen fra en bruger (”A”) potentielt overskrive autentificeringsnøglen fra en anden bruger

(”B”), hvorved bruger B kunne få adgang til bruger A’s digitale post,” lyder det af Netcompanys indberetning til Datatilsynet, som Computerworld har fået aktindsigt i.

André Rogaczewski tilføjer, at grunden til, at fejlen ikke kunne spottes før produktionsstarten, var en kombination af, at rigtig mange brugere forsøgte at logge på samtidig via forskellige kanaler.

“Også kommer der flere ting ind parallelt, der gør, at fejlen pludselig opstår.”

Efterfølgende har Netcompany forsøgt at genskabe fejlen i et lukket miljø, og her viste det sig, at det kræver hundredvis at loginforsøg inden for samme sekund/millisekund, før fejlen kunne genskabes.

Det med endte med en katastrofal start på tilværelsen for den nye digitale postkasse, men på afstand af hændelsen kan André Rogaczewski godt få øje på et par positive elementer.

“Selvom det er meget beklageligt, så kan jeg kan trøste mig ved to ting. Det ene er, at der bliver ageret rigtigt og med det samme. Det andet er, at fejlen kun opstår i vores egen del i mit. dk og hverken for ny digital post, eller over i digital post-appen eller over i e-Boks, der kører på samme infrastruktur.”

“Der skulle ikke tages nogle chancer” Det tog 2,5 dag før, løsningen blev tændt igen. Hvorfor tog det så lang tid?

“Vi skulle være 100 procent sikre på, at fejlen var rettet.

Det er dybt beklageligt. Men da fejlen opstår, så opdager vi den heldigvis nærmest i samme øjeblik.

Så lukker vi bare alt ned. Og det har jeg altså ikke fortrudt.

André Rogaczewski, Topchef i Netcompany,

Derfor kørte vi omfattende tests igen af det hele. Der skulle ikke tages nogen chancer.”

Onsdag 23. marts, hvor Netcompany igen kunne lukke op for løsningen, udmeldte selskabet, at omkring 10 til 50 borgere er berørte af denne fejl. Selvom der i skrivende stund er gået over en uge, er Netcompany ikke kommet nærmere et præcist tal. ”Der bliver stadig analyseret på det, men når der er en fejl i paralleliteten, så kan det være svært at komme tættere på det.”

Netcompany har oplyst, at 2.182 borgere nåede i alt at logge på Mit.dk. Selskabet ved med sikkerhed, at størstedelen af dem ikke er berørt at hændelsen, lyder det af indberetningen.

Hertil lyder det, at 1.356

borgere nåede at åbne mindst ét dokument. Men de fleste logins her har været korrekte, viser selskabets logs. Derfor vurderes det, at antallet af berørte borgere er markant lavere - nemlig omkring de 10 til 50, lyder Netcompanys skøn.

Netcompany har i alt modtaget fem henvendelse i forbindelse med hændelsen. Heraf er tre ansatte i Netcompany, en fra Digitaliseringsstyrelsen og én enkelt borger.

“Hvilket giver Netcompany en klar indikation på, at de berørte borgere er i den lave ende,” lyder det i indberetningen.

Intet tyder på, at hullet er blevet udbyttet Ved I, om der er nogle, der har udnyttet situationen ved at kunne tilgå en andens postkasse?”

“Nej, det er der intet, der tyder på. Det, at der bliver lukket ned så hurtigt, det begrænser antallet af postkasser, der er åbnet,” siger André Rogaczewski og tilføjer: ”Der er 10 til 50 postkasser, der kan være åbnet. I det omfang, at vi kan finde ud af, hvilke postkasser det er, vil vi tage fat i ejerne. Men det er ikke sikkert, at vi kan finde ud af det. Og det er heller ikke sikkert, postkasserne overhovedet er blevet åbnet.”

Berlingske kunne fortælle historien om en borger ved navn Tage Lysgaard, der loggede ind på mit.dk 21. marts om morgenen. Han kom først ind på en anden bruger ved navn Ted. Efter at være logget ud og ind igen, befandt han sig på en profil for en, der hed Bent.

Tilliden til systemet lider et knæk Frygter du nu, at tilliden til mit.dk som postkasse har lidt et knæk?

“Hver gang en hændelse af denne slags sker, så lider tilliden et knæk. Så er der kun en måde at bygge det op på, det er ved at levere varen over tid og vise danskerne, at det er en rigtig god løsning,” siger Netcompany-bossen. •

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

33

fokus automatisering & skalering

Kan være guld værd for spiludviklere:

Kampen mellem tech-giganterne om at skabe “Netflix for spil” tager til Microsoft, Sony, Apple, Amazon og Netflix satser på abonnementsbaserede platforme til spil. Der er mange penge, som investeres inden for området, og det kan især komme mindre spiludviklere til gode.

AF Kristoffer Ingemand

34

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

S

piludviklere kan se frem til en indstrøm af penge i takt med, at de store tech-selskaber fortsætter kampen om at skabe en spilplatform, som er baseret

på abonnementer.

Og det er de store spillere, der er med i denne kamp. Apple, Amazon, Netflix, Microsoft og Sony som kombattanter – dog med de to sidstnævnte som de mest aktuelle.

Det skriver det engelske medie

Microsoft købt Skyrim-skaberen Bethesda og ni indie-spiludviklere siden 2017.

Alt imens har Sony overtaget Halo og Destiny-udvikleren Bungie.

Flere nyere spillere Selvom spilkrigen mellem Xbox og Playstation ikke er ny, er Apple trådt ind på abonnementsscenen i forhold til spil med Apple Arcade til iPhone og Apple TV, hvor brugeren kan få adgang til over 200 spil.

Amazon er også så småt begyndt med sine Luna-tjeneste, som lige nu kun er tilgængelig i USA. Luna-tjenesterne lader abonnenter streame 100 spil for 5,99 dollar om måneden.

Derudover er Netflix begyndt at eksperimentere med spil på sin platform sammen med sine film og serier.

The Guardian, som også kalder det kampen om at skabe “Netflix for spil.”

Microsoft har de seneste år opbygget abonnementet Xbox Game Pass, som giver ubegrænset adgang til mere end 100 spil til Xbox-konsoller for mellem 79 og 99 kroner om måneden afhængigt af abonnement.

Sony vil dog være med på den vogn, og derfor har playstation-skaberen i marts annonceret flere ændringer til sin playstation plus-tjeneste, som vil lancere et lignende koncept med 700

spil – dog med et stort fokus på ældre spil, skriver The Guardian.

Lige nu kan playstation plus fås for 450 kroner om året, men de nye ændringer kommer med en stigning. Spillere vil kunne vælge mellem Playstation Plus Essential, Playstation Plus Extra eller Playstation Plus Premium. De nye muligheder blive lanceret til juni, skriver Sony i en meddelelse.

Derudover har Microsoft foretaget et gigantindkøb tidligere på året med opkøbet Activision/ Blizzard, og derudover har

Fordel for indiespil De mange opkøb og udvikling af nye tjenester betyder, at der strømmer mange penge og muligheder mod gamingsektoren for øjeblikket. Derudover har de nu mulighed for at betale et beløb for at komme på disse platforme som alternativ til fysiske og online butikker.

“For mange faktiske indie-udviklere, der selv udgiver et spil, er chancen for at gøre det til en succes ved blot at sende det ud ret lav,” siger Tom Davis, fra den svenske indie-udgiver Thunderful til The Guardian og fortsætter: “Ved at være i stand til rent faktisk at få dit spil foran de 25 millioner mennesker, der abonnerer på noget som Game Pass eller denne nye PlayStation Plus-ting, gavner det faktisk også salget - fordi folk bare generelt taler om spillet.”

Mediet har ligeledes talt med Tom Mead, art director og medstifter af Bristol-baserede Spiral Circus, som ligeledes er glad for platformene.

“Du kan blive betalt ordentligt for at udvikle de ideer, du

ønsker, uden nødvendigvis at skulle bekymre dig om, hvorvidt dit spil sælger en masse kopier i slutningen af ​​det,” siger han.

Dansk succesfirma tror på fremgang Så sent som i sidste måned har danskstartede Unity også forudset en stor fremgang til spilbranchen under corona.

“Spilbranchen er et vækstlokomotiv, der ikke ser ud til at sænke farten lige foreløbig,” lød det fra selskabet i en meddelelse.

Den vurdering kom i forlængelse af, at selskabet har udsendt en rapport med navnet Gaming Report 2022, der gør status over det seneste år.

Her konstaterer selskabet, at der i løbet af 2021 er registreret et stigende antal spiludviklere på sin platform.

Her steg antallet af spiludviklere på platformen med 31 procent fra 2020 til 2021.

I samme tidsrum blev der samtidig udviklet 93 procent flere spil, mens indtægterne på spil voksede med 30 procent.

Unity vurderer, at selvom efterspørgslen foreløbigt har toppet, har den nu stabiliseret sig på et langt højere niveau, end før covid-19 ramte. •

Selvom spilkrigen mellem Xbox og Playstation ikke er ny, er Apple trådt ind på abonnementsscenen i forhold til spil med Apple Arcade til iPhone og Apple TV, hvor brugeren kan få adgang til over 200 spil.

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

35

fokus automatisering & skalering

Nu tager danske cybersikkerhedsiværksættere det med hjem:

Hun har det, israelerne kalder “chutzpah” ... og en millionvirksomhed Israelske Carmit Yadin har bygget en millionforretning på det i cybersikkerhedsbranchen. Danske Oliver Fjellvang har taget det med sig til Danmark.

“Chutzpah” er dét israelske ord, som alle danske iværksættere bør lære.

AF Ditte Vinterberg Weng

C

armit Yadin ser ud på danskerne, der sidder bænket i sofaer og stole rundt om hende. Hun er alvorlig og afventende.

Hun virker næsten utålmodig i hendes svar til publikums spørgsmål, og det er nogen gange ikke til helt til at sige, om hun er tilfreds med de spørgsmål, der falder fra tilhørerne.

Med afmålte sætninger fortæller hun om sin virksomhed.

Carmit Yadin er et kendt navn i det israelske cyber-miljø. Hun er visionær inden for sit område og har tilbragt omkring et årti med at arbejde med ledende high-tech-virksomheder. I dag er hun stifter og CEO i sin egen virksomhed, DeviceTotal, som leverer SaaS-løsninger.

Carmit Yadin har i dén grad, hvad israelerne kalder “chu-

36

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

tzpah”. Chutzpah er, når du konsekvent ringer til de personer, der sender dig en mail, for at få aftaler og forretninger hurtigt i bogen.

Det er, når du kommer ind til et forretningsmøde, og ikke rejser dig for at gå, når direktøren afslår dit forslag, men bliver siddende og forhandler videre.

Ordet er blevet til i yiddish-sproget - en af de jødiske sproggrene af hebraisk - og er en blanding af hebraisk og germansk. Ordet ligger tæt på det hebraiske ord for “frækhed” eller “uforskammethed” - huspah.

Der findes ikke et præcist ord for det på hverken dansk eller engelsk. Men kort sagt, så er chutzpah at gøre noget, der kan opfattes som uhøfligt eller pågående, men som er så bemærkelsesværdigt, at man er nødt til at beundre personen for deres gå-på-mod.

Man kan sige, at chutzpah er modstykket til den skandinaviske jantelov.

Den store forskel på dansk og isrelsk tankegang er måske særlig tydelig, når man tænker på, at i Danmark har vi sat navn på det fænomen, der holder os alle på plads på samfundets hylder, mens man i Israel har navngivet evnen til at bryde ud af rækkerne.

Go big or go home Når man er et kendt navn, som Carmit Yadin er i det israelske iværksættermiljø, så siger det ikke så lidt. For i Israel er alle iværksættere. Og en stor del er det inden for cybersikkerhed.

Selve nationen Israel er historisk ét stort startup, og den selvstændige mentalitet er forankret i befolkningens DNA. Kulturen er i høj grad formet af landets militær, som stort set alle - med få undtagelser - i den israelske befolkning er en del

Go big or go home, er mottoet. Og det er, hvad Carmit Yadin har gjort.

På blot tre år har hun startet virksomhed, mistet sine partnere, startet forfra og har formået at vækste med raketfart.

af, når de fylder 18 år. Mænd og kvinder.

På den måde er der et stort antal israelere, der tidligt har fået træning i den type færdigheder, der i Danmark oftest bliver omsat til at producere direktører for nogle af de største virksomheder, men som i Israel i stor stil har resulteret i en massiv iværksætterkultur - hvor cybersikkerhed er en af de helt store nationale industrier.

Dermed er det også den gængse opfattelse, at hele verden er din legeplads. Og det globale perspektiv er tænkt ind i virksomhedsstrategien fra dag ét i de israelske startups.

Go big or go home, er mottoet.

Og det er, hvad Carmit Yadin har gjort. På blot tre år har hun startet virksomhed, mistet sine partnere, startet forfra og formået at vækste med raketfart.

I dag består ArcusTeam, som virksomheden hedder, af 20 medarbejdere, der beskæftiger sig med at levere cybersikkerhed via en platform til virksomheders it-enheder.

Og det er denne mentalitet i at flytte sig hurtigt frem, som de danske iværksættere, der sad rundt om Carmit Yadin, skal tage med hjem til Danmark.

100 millioner kroner Men hvad er så vovet i Danmark, at det næsten er fornærmende?

Snakken blandt deltagerne går, og særligt forskellen på de danske og israelske tal i branchen bliver diskuteret.

Et eksempel; En af de startup-virksomheder, der tog afsted til Israel for blandt andet at screene for investorer, tager hjem med rådet om ikke at pitche til venturekapital, for målet om at være 100 millioner værd om små tre år bare er at tænke for småt. Hvorfor ikke 10 gange så meget?

Det er nogle andre tal, man arbejder med i Israel, må de danske iværksættere sande. Og det giver inspiration for flere.

En af deltagerne, der er taget til Israel for at suge viden fra de bedste, er Oliver Fjellvang fra Cleardox, som er en it-startup født ud af et behov specifikt hos Kammeradvokaten om at sløre persondata, efter GDPR trådte i kraft.

Virksomheden, hvis forretning i dag ikke er forbundet til Kammeradvokaten, hjælper organisationer med at finde personoplysninger i dokumenter og erstatte dem med pseudonymer for at anonymisere dokumentet, uden at meningen går tabt.

“Hele det her med at tænke stort har jeg lært meget om af israelerne. Vi har en tendens i Danmark, når man sidder og lægger planer for fundraising, til at være lidt tilbageholdende med at rejse ud for at finde investorer.

Og dér tænker israelerne, at hele verden er deres legeplads,” lyder det fra den danske iværksætter.

“Og hvis vi skal ud og erobre verden, skal vi turde at tænke over, hvorfor vi kun prøver at rejse to millioner i stedet for 20.

Det handler selvfølgelig om at være risikovillig og turde at tænke stort. Det, synes jeg, har været enormt inspirerende. Der er et mindset, som jeg er imponeret over, og som jeg tænker, vi kan lære noget af som virksomhed og som land.”

Tror du denne tankegang kan implementeres i Danmark?

“Ja, det tror jeg. Og jeg ser også, at det allerede er ved at ske i Danmark. Cleardox er mit andet startup. Da jeg etablerede mit første startup, var iværksætteri kun lige begyndt at blive mere accepteret. I dag arbejder alle store virksomheder med det, og der er meget mere politisk opmærksomhed rettet mod iværksætteri. At vi er her i Israel nu, er jo netop tegn på, at der er en politisk bevågenhed,” siger Oliver Fjellvang.

“Der bliver investeret store beløb fra innovationsfonde. Der bliver lavet programmer, der gør, at det er nemmere at sige sit job op og komme ud og arbejde

med startups. Så jeg synes, man ser en bevægelse. Fra at se på iværksættere som nogen, der bare ikke kunne få et ordentligt job, har vi rykket os til, at alle i meget større skala accepterer det og synes, det er fedt. Jeg synes, der sker et kulturskifte.”

Kunsten at skalere op “Det, som vi så mangler i Danmark, er ikke bare at etablere de her virksomheder men at kunne skalere dem op og beholde dem på danske hænder og forankre det i kulturen. Vi er godt på vej i Danmark, men ganger man vores iværksætterkultur med 10, så har man den israelske - det er meget vildere,” konstaterer Oliver Fjellvang.

Fornemmelsen for den storhed, det drive - det chutzpah - som driver israelerne, må man mærke på egen krop, før man kan begynde at arbejdet med dette skifte, mener Oliver Fjellvang.

“For virkelig at forstå den kulturelle forskel, der er på at drive virksomhed her kontra i Danmark, skal man opleve det.

Det giver en bedre basis for at kunne fortælle sig selv at tænke stort. Jeg synes, jeg gør meget ud af at tænke stort i hverdagen og på virksomhedens vegne. Men man er hele tiden begrænset af den kontekst og kultur, man er en del af.”

“Når du så kommer herned og ser en helt anden tilgang, bliver det mere naturligt og lettere at tænke, at man selvfølgelig kan gå efter eksempelvis en meget større funding-runde, hvis det er dét, vi vil. At turde at tænke stort.

Den oplevelse kunne jeg ikke have fået hjemme i Danmark.”

Om lidt skal Oliver Fjellvangs og resten af Clerdox ud i en funding-proces, hvor den nye modige tankegang skal afprøves. •

Computerworld var inviteret til Tel Aviv i Israel af Cyber Hub for at være med på et cybersikkerhedsevent støttet af Industriens Fond.

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

37

løn

Her er de it-uddannelser, der sikrer dig den bedste løn

Se listen med de it- og tech-uddannelser, som du skal satse på, hvis du for alvor vil have en fed løn.

AF Kristoffer Ingemand

D

et er ikke nogen hemmelighed, at dit uddannelsesvalg har stor indflydelse på din indkomst

gennem livet.

Det gælder også inden for it- og tech-området, hvor de forskellige uddannelser også giver forskellige økonomiske muligheder.

En ny liste med gennemsnits­ indkomst for borgere med en række lange videregående uddannelser er blevet offentliggjort, hvor der er flere forskellige uddannelser inden for it, og de kan ses her.

Listen er baseret på tal fra Danmarks Statistik, men udarbejdet af tænketanken Cepos. I listen medregnes løn, indkomst til selvstændige, aktie- og renteindkomst samt overførselsindkomster som dagpenge og børnecheck.

Bemærk, at den gennemsnitlige erfaring fra personer i undersøgelsen varierer for hver uddannelse.

Datalogi Den første it-relevante uddannelse på listen er datalogi (cand. scient.). Den gennemsnitlige bruttoindkomst for en person med denne uddannelse er 884.400 kroner årligt. En person, som er uddannet inden for datalogi med tre års erfaring, har en gennem-

38

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

snitlig bruttoindkomst på 627.000 kroner per år.

Erhvervsøkonomi og informationsteknologi, cand.merc.(it) Lige under datalogi finder vi Erhvervsøkonomi og informationsteknologi (cand.merc.it). Her er gennemsnits bruttoindkomsten på 881.000 kroner årligt, mens den for en person med tre års erfaring er på 609.000 kroner om året.

Civilingeniør Dernæst kommer civilingeniør (information), hvor den gennemsnitlige bruttoindkomst ligger på 809.100 kroner årligt for personer med denne uddannelse, mens den for personer med tre års erfaring ligger på 639.600 kroner om året.

Konstruktion og mekanik Næste på listen er konstruktion og mekanik (cand.polyt.). Her er bruttoindkomsten gennemsnitligt på 741.300 kroner om året, mens personer med tre års erfaring har en gennemsnitsindkomst på 605.100 kroner årligt.

Softwaredesign, cand.it.

Derefter kommer software­design, som giver en gennemsnitlig bruttoindkomst på 739.500 kroner,

mens den ligger på 594.800 kroner, hvis man har tre års erfaring.

Computerteknologi, cand.polyt.

Folk, der er uddannet i Computerteknologi, cand.polyt., har en gennemsnitlig bruttoindkomst på 718.400 kroner årligt.

Her har personer med tre års erfaring en bruttoindkomst på 599.600 om året.

Digital innovation og management Er man uddannet i digital innovation og management (cand.it.) ligger den gennemsnitlige bruttoindkomst på 682.600 kroner om året og 610.800 kroner efter tre års erfaring.

Den første it-relevante uddannelse på listen er datalogi (cand. scient.). Den gennemsnitlige bruttoindkomst for en person med denne uddannelse er 884.400 kroner årligt

Industriel økonomi og teknologiledelse Lige efter kommer industriel økonomi og teknologiledelse (cand. polyt.) med en gennemsnitlig bruttoindkomst på 680.100 kroner årligt, og her er det 631.600 i gennemsnit efter tre år.

Elektroteknologi Elektroteknologi (cand.polyt.) ligger på 679.400 kroner årligt i gennemsnitlig bruttoindkomst og 619.600 kroner efter tre års erfaring.

It, kommunikation og organisation Dernæst finder vi It, kommunikation og organisation (cand.it.), som ligger på 598.800 kroner om året i gennemsnitlig bruttoindkomst. Her er bruttoindkomsten gennemsnitligt på 529.600 kroner, hvis man har tre års erfaring.

Design og innovation Design og innovation (cand.polyt.) har en gennemsnitlig bruttoindkomst på 585.200 kroner årligt.

For personer med tre års erfaring ligger den på 535.800 kroner.

Teknologibaseret forretningsudvikling Har man en kandidat i teknologibaseret forretningsudvikling ligger den gennemsnitlige bruttoindkomst på 572.600 kroner årligt. Med tre års erfaring er tallet 554.700 kroner.

Spil Hvis det er spilinteressen, der har domineret i uddannelsesvalget, kan man som uddannet i spil

(cand.it.) forvente en gennemsnitlig bruttoindkomst på 562.800 kroner, mens den efter tre år vil ligge på 460.000 kroner.

Digital design og interaktive teknologier Næste digitale uddannelse er digital design og interaktive teknologier (cand.it.), hvor tallet er 546.200 årligt i bruttoindkomst og 511.500 kroner efter tre år.

Matematisk modellering og computing Matematisk modellering og computing (cand.polyt.) ligger den gennemsnitlige bruttoindkomst på 544.500 kroner om året.

For personer med tre års erfaring er tallet 610.700 kroner om året. Ved denne uddannelse er empirien baseret på personer

med 2,2 år i gennemsnitlig erfaring, og derfor er tallet højere for personer med tre års erfaring.

Software Uddannede inden for software (cand.polyt.) har en gennemsnitlig bruttoindkomst på 530.600 kroner om året og 543.900 kroner efter tre år.

It-ledelse For it-ledelse, c.IT. ligger bruttoindkomsten gennemsnitligt på 529.000 kroner om året og 526.700 årligt efter tre år.

Digital design Uddannede inden for digital design (cand.it.) har en gennemsnitlig bruttoindkomst på 502.400 kroner årligt. Efter tre års erfaring ligger den på 415.200 kroner.

Kommunikation og it Kommunikation og it (c.mag.) giver en gennemsnitlig bruttoindkomst på 490.100 kroner årligt og 597.100 kroner efter tre års erfaring.

It-didaktisk design For it-didaktisk design (cand. pæd.) er gennemsnits-bruttoindkomsten på 475.900. Med tre års erfaring i bagagen er tallet på 551.200 kroner.

It-produktudvikling It-produktudvikling (c.scient.) giver en gennemsnitlig bruttoindkomst på 463.500 kroner.

Personer med uddannelsen, som har tre års erfaring, har en gennemsnitlig bruttoindkomst på 550.600 kroner.

It og læring, organisatorisk omstilling Med Uddannelsen it og læring, organisatorisk omstilling (cand.it.) er bruttoindkomsten gennemsnitligt på 435.700 kroner årligt.

Efter tre år ligger den på 500.000 kroner om året.

Webkommunikation Webkommunikation (cand.it.) giver en gennemsnitlig bruttoindkomst på 433.900 kroner, mens det efter tre år vil være 455.000 kroner.

Informationsvidenskab Kandidater i Informationsvidenskab (cand.it.) har en gennemsnitlig bruttoindkomst på 427.000 kroner og 509.600 kroner efter tre år. •

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

39

GDPR

Én sætning skaber store GDPR-problemer for Kombits Aula-platform:

Bygger hele Aula på en ulovlig kontrakt i strid med Schrems II? 40

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

A

En enkelt sætning i den kontrakt, som Kombit har med Amazon Web Services om databehandling af Aula-systemet, har fået Datatilsynet til at vurdere aftalen som ulovlig. Sætningen er “formentlig et generelt problem” for flere virksomheder med cloud-kontrakter med amerikanske leverandører.

AF Ditte Vinterberg Weng

ula, der er et af de største it-systemer i Danmark, som alle landets folkeskoler og daginstitutioner anvender, kan være på kant med EU-loven, indikerer et svar fra Datatilsynet til kommunernes it-fælleskab Kombit, der leverer Aula-systemet.

Svaret, som kan læses på Datatilsynets hjemmeside, kommer efter, at tilsynets cloud-vejledning, som nu er godt en måned gammel, har skabt tvivl hos Kombit.

Kombit har på den baggrund stillet spørgsmål til tilsynet om den cloud-aftale med amerikanske Amazon Web Services (AWS), som Aula-systemet lige nu benytter sig af.

Og svaret kan blive en hovedpine for flere end bare Kombit og de danske kommuner.

Spørgsmålet lyder, “om der vil være tale om en utilsigtet tredjelandsoverførsel, når det fremgår af databehandleraftalen, at databehandleren forbeholder sig ret til at udlevere personoplysninger på baggrund af afgørelser fra offentlige myndigheder, herunder i tredjelande.”

Aula er en særlig kontruktion, hvor platformen i virkeligheden har 98 dataansvarlige - kommunerne - som har givet ansvaret for vedligeholdelsen af platformen til Kombit.

Kombit er således den første databehandler. Netcompany, som underleverandør, den næste. Og AWS, som underleverandør til Netcompany, den sidste.

Selv om svaret til Kombit er en længere juridisk forklaring, kan konklusionen på spørgsmålet siges helt enkelt: “Konklusionen er, at hvis der står det i deres kontrakt, som der står lige i øjeblikket, så må de kun bruge AWS, hvis de har et overførselsgrundlag, der beskytter lige så godt som i EU,” siger Datatilsynets GDPR-specialist, Allan Frank, til Compu-

terworld.

Så hvad er det, der præcist står i Kombits kontrakt med AWS, der skaber problemerne? Det kommer vi til.

Datatilsynet nævner i det skriftlige svar til Kombit tre punkter, der skal være overholdt, hvis en dataansvarlig ønsker at benytte en databehandler, som kan blive mødt af sådanne anmodninger fra eksempelvis en statslig myndighed.

Vi tager dem én for en: Punkt 1: Garanti for at GDPR står øverst “For det første skal den dataansvarlige forvisse sig om, at databehandleren sikrer tilstrækkelige garantier for, at databeskyttelsesforordningens regler bliver overholdt.”

Det vil sige, at databehandleren skal stå inde for, at denne vil overholde databeskyttelsesreglerne.

Det er dette første punkt, der i dag gør kontrakten mellem AWS og Kombit problematisk, for her står der en formulering, der indikerer, at AWS kan blive nødt til at udlevere data til et tredjeland.

“Der er i sig selv ikke noget ulovligt i at benytte en leverandør, der er amerikansk ejet. Men hvis der står i kontrakten, at man som dataansvarlig har sagt ja til, at de må give oplysninger videre, så har man aftalt, at der er en overførsel til et tredjeland, og så skal man leve op til hele kapitel 5 i GDPR, som handler om overførsler,” forklarer Allan Frank.

Sætningen i Kombit/AWS-kontrakten, som Allan Frank henviser til, lyder: “Når kunden har truffet sit valg, vil AWS ikke overføre kundedata fra kundens valgte region(er), med mindre det er nødvendige for at levere de tjenester, som kunden har iværksat, eller som er nødvendigt for at overholde loven eller Fortsættes side 42

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

41

GDPR

Én sætning skaber store GDPR-problemer for Kombits Aula-platform:

Bygger hele Aula på en ulovlig kontrakt i strid med Schrems II? Fortsat fra side 41

bindende ordre fra et statsligt organ. Hvis standardkontraktbestemmelserne finder anvendelse, ændrer intet i dette afsnit standardkontraktbestemmelserne.”

Det er den undtagende sætningen midt i afsnittet “med mindre det er nødvendigt for at levere de tjenester, som kunden har iværksat, eller som er nødvendige for at overholde loven eller bindende ordre fra et statsligt organ” - der får læsset til at vælte.

Denne sætning er et af de helt store punkter, der har givet den efterhånden meget omtalte databehandler-hovedpine, kaldet Schrems II-dommen, effekt.

Schrems II dømte nemlig det andet forsøg på et gyldigt overførselsgrundlag mellem EU og tredjelande - som USA - for ubrugeligt. Det blev det blandt andet, fordi grundlaget ikke skærmede EU-borgere for risikoen for at få data delt med den amerikanske regering i den store masseovervågning, som blandt andet den amerikanske FISA-lovgivning i dag gør mulig.

Og det er netop anvendelsen af denne lov, som den ovennævnte undtagelse åbner en lem til.

“Hvis du i kontrakten skriver under på, at de har lov at overføre data til myndigheder i tredjelande, så må du også forvente, at det på et eller andet tidspunkt sker. Du har som dataansvarlig ikke instrueret om, at det ikke må forekomme, og så må man agere i overensstemmelse med

42

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

det.”

For at Kombit og Netcompanys aftale med AWS’s er lovlig, skal denne sætning derfor ikke bare tages ud af kontrakten. AWS skal decideret skrive under på, at hvis myndigheder på et tidspunkt kommer og beder om at udlevere denne data, så vælger AWS at følge europæisk ret.

Punkt 2: Den kvalificerede risikoanalyse “For det andet skal den dataansvarlige sikre den nødvendige behandlingssikkerhed, herunder at databehandleren behandler oplysningerne fortroligt og ikke gør dem tilgængelige for uvedkommende.”

Dette betyder, at man har et ansvar som dataansvarlig for at have undersøgt og reflekteret over mulige risici, når man vælger databehandler.

“Det man reelt set skal tage stilling til her er, at selv om man har en god aftale med- og stoler på sin databehandler, så skal man vurdere, hvad sandsynligheden er for, at det går galt alligevel,” forklarer Allan Frank.

Hvilke garantier kan bevise dette? Hvad skal man kunne fremvise i sin risikoanalyse, for at dette bliver troværdigt?

“Et af de argumenter, man kan se på, er det, som også står i eksempel 14 i Datatilsynets vejledning om Cloud, at cloud-udbydere som AWS og Microsoft og andre som udgangspunkt går i retten med sagerne, når de bliver mødt med disse krav. Her anker

de, til de ikke kan mere, og de bruger ressourcer på at kæmpe for de registreredes rettigheder mod denne del af det amerikanske system. Det er ét eksempel på, hvad man kan vurdere risici ud fra.”

Som udgangspunkt skal man altid lave en risikovurdering, uanset om man vælger en europæisk udbyder eller en amerikansk ejet udbyder beliggende i EU. Nu er der bare en særlig situation ved de amerikanske udbydere, at de kan blive mødt med de her krav fra den amerikanske stat, forklarer Allan Frank.

“Der må man gøre sig den overvejelse, om de så også holder til det, når de får vredet armen om på ryggen. Og hvis man allerede tidligt siger til sig selv, at det holder de nok ikke til, så kan man ikke bruge dem, fordi de så ikke kan siges at sikre den regi-

Kapitel 5 i GDPR Kapitel 5 i persondataforordningen (GDPR) tæller artikel 44 til 50:

Artikel 44: Generelt princip for overførsler Artikel 45: Overførsler baseret på en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet Artikel 46: Overførsler omfattet af fornødne garantier Artikel 47: Bindende virksomhedsregler Artikel 48: Overførsel eller videregivelse uden hjemmel i EU-retten Artikel 49: Undtagelser i særlige situationer Artikel 50: Internationalt samarbejde om beskyttelse af personoplysninger

streredes rettigheder. Men det er en universel vurdering, der gælder for alle databehandlere, uanset ejerforhold og placering.”

Punkt 3: Der skal gribes ind “For det tredje skal den dataansvarlige føre tilsyn med sin databehandler. Hvis den dataansvarlige bliver bekendt med, at databehandleren handler i strid med databehandleraftalen ved at overføre personoplysninger til et tredjeland mod den dataansvarliges instruks, skal den dataansvarlige straks gribe ind over for dette.”

Er det Kombit eller kommunen, der har dette ansvar?

“Det er jo kommunen som udgangspunkt, da de er dataansvarlige, men lige præcis med Aula, der har kommunerne ved en kontrakt overladt forvaltningen til Kombit - ligesom vi nogen gange får en revisor eller advokat til at gøre nogle ting på vores vegne. Herudover er Kombit i andre relationer også databehandler for kommunerne.”

Hvordan fører man et tilsyn med en virksomhed som AWS, der eksempelvis er underlagt FISA-loven, der netop proklamerer at vidergivne data ikke må fortælles til kunden?

“Selvom der nok ikke er nogen stensikker metode, så vil det, at nogen tilgår éns data, kræve at de har en grad af administrative rettigheder i det øjeblik, de gør det. Generelt bør man have en log over og styring med, når en bruger får administrative rettigheder, dvs. at alle privilegier tildeles og logges på en måde, der ikke kan omgås.”

“En sådan log kan man holde dem op mod de ændringsanmodninger, man selv har rekvireret eller modtaget i change-processen, og se om antallet af tilgange på deres log og din liste over ændringsanmodninger passer. Det er også et krav, man bør kræve i sin kontrakt med samarbejdspartnere. Generelt bør brugen af administrative

rettigheder og logningen heraf være en væsentlig del af den dataansvarliges kontroller, siger Allan Frank.

Tid til at se sine cloudkontrakter efter i sømmene Datatilsynet har inviteret Kombit til en videre dialog om selskabets kontrakt med AWS. Kan man forestille sig at andre danske it-leverandører af it-systemer sidder med lignende problematiske formuleringer i deres kontrakter med amerikanske cloud-leverandører?

“Ja, det vil jeg tro. Der er tale

om relativt standardiserede kontrakter, så det er formentlig et generelt problem.”

Hvad er opfordringen til dem?

“Det er den samme, som alle datatilsyn i EU er kommet med siden EDPB’s henstilling om supplerende foranstaltninger udkom. Kend dine overførsler, forstå hvad der sker med de data, du får behandlet. Hvis der er en overførsel, så skal du sikre et overførselsgrundlag, der er essentielt ækvivalent med beskyttelsen i EU.” Foruden lækkede data og en masse træls papirarbejde, så er en af konsekvenserne ved at

Hvis man overfører til et tredjeland uden at have lov til det og uden at have tænkt sig om, eller mod bedre vidende, så rykker man tættere på en bøde.

Allan Frank Datatilsynets GDPR-specialist Foto: Anders Due

overføre persondata i blinde til amerikanske cloud-udbydere på en skala, hvor det - alt efter den dataansvarliges egen indsats - kan blive temmeligt dyrt for virksomheden.

Men en opmuntring fra Allan Frank slutter samtalen: “Hvis man overfører til et tredjeland uden at have lov til det og uden at have tænkt sig om, eller mod bedre vidende, så rykker man tættere på en bøde. Jo mere man har tænkt sig om, og forsøgt at gøre det rigtige, men har lavet en mindre fejl i sin vurdering eksempelvis, vil dette typisk tale i formildende retning.” •

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

43

handson

Test af Apple iPad Air med M1-power ... den magtfulde opfølger kommer faktisk til kort 44

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

handson

Apple iPad Air ligner sin forgænger til forveksling.

Den er også fuldt ud kompatibel med Appletilbehør som Pencil og tastatur-dock

Største nyhed i den nye iPad Air ligger nok i processoren, som er den famøse M1-processor, der siden sin debut har brilleret i Apple Mac, iMac, Mac Pro og senest i iPad Pro.

J

eg må indlede min test af Apples iPad Air med, at jeg var svært begejstret for 2020-modellen, som dengang tog de væsentligste kvaliteter fra iPad Pro-serien og tilbød dem som en hurtigere og billigere variant.

Det udløste den første og eneste topkarakter, jeg har givet i mine fire år i Computer­worldregi: Seks stjerner.

Men nu er Apple altså klar med en afløser, som har nogle store sko at udfylde.

Intet nyt af signalere Det er nu to år siden, at Apple ændrede væsentligt på sin iPad-serie ved at introducere iPad Pro 11 og 12,9 i nogle slankere og lettere versioner helt fri for home-knap.

IPad Air årgang 2020 fulgte så op ved at droppe både home-knap og den snedige Face-ID ansigtsgenkendelse. I stedet blev maskinen åbnet via en fingeraftrykslæser i power-knappen.

Apple nyeste iPad Air er en glimrende tablet - der findes bare bedre til nogenlunde samme budget.

TEKST OG FOTO Niels de Boissezon

En ersatz, som godt nok ikke var nær så elegant en løsning som Apples ansigtsgenkendelse, men som nu fungerer godt alligevel.

Og det er godt det samme, for det er præcis samme udseende og betjening, der bydes på i Apples nye iPad Air. De små forskelle Apples nye tablet byder tilsyneladende ikke på noget nyt, men der er nu alligevel mange små overhalinger, som er værd at bemærke. Dem opremser vi lige: • Højttalerne er blevet bedre • USB-porten er version 3.2 (10 Gbps overførsel) i stedet for 3.1 (5 Gbps) • 5G-understøttelse • Frontkameraet er bedre, har et større synsfelt og understøtter ’center stage’, hvor der zoomes ind, på den, der taler.

• Prisen er steget med 300 kroner. Nu er vi på 5.299 kroner for en 64-gigabyte model.

• Otte gigabyte hukommelse i stedet for fire • En ny processor: M1 med otte regnekerner mod seks i iPad Air 2020 (heraf fire performance mod to tidligere) Mægtig M1-power Største nyhed i den nye iPad Air ligger nok i processoren, som er den famøse M1-processor, der

siden sin debut har brilleret i Apple Mac, iMac, Mac Pro og senest i iPad Pro. Og også her viser den med al tydelighed, hvor meget slagstyrke Apple kan klemme ned i de små enheder.

Selv om den A14-processor, som den foregående iPad Air bød på, var alt rigeligt, får man mere regnekraft i den nye iPad. Her er dobbelt op på arbejdshukommelse (otte gigabyte mod fire tidligere) og både flere og stærkere regnekerner.

I hverdagen vil du dog næppe mærke den store forskel, medmindre du arbejder med særligt tunge apps. M1-processorens overskud kommer nemlig først til syne i videoredigerings-apps, renderingsprogrammer, tunge 3D-spil og andre meget krævende opgaver.

Står den på Word, Netflix, ja selv lidt iMovie-redigering, er forskellene enten usynlige eller til at overse.

Hvad du til gengæld ikke får, er lagerplads. 64 gigabyte var i underkanten for to år siden, og nu er det decideret for lidt. Særligt fordi iPadOS og system-apps alene sluger en fjerdedel af den plads.

Skal du have mere lagerplads, kommer det svære valg: Skal man vælge en iPad Air (256 gigabyte) til 6.699 kroner eller en iPad Pro 11 til en beskeden Fortsættes side 46

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

45

handson

Test af Apple iPad Air med M1-power ... den magtfulde opfølger kommer faktisk til kort

Fortsat fra side 45

merpris på omkring 500 kroner?

Processoren er den samme, skærmen er bedre, da du tilbydes flydende 120Hz ProMotion-teknologi, farverige HDR-farver samt Face-ID, mens kamera, højttalere og USB-porten også er bedre.

46

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

Medmindre du er smaskforelsket i de farver, som iPad Air tilbydes i, ville jeg anbefale iPad Pro 11. Du kunne endda overveje 128 gigabyte-varianten,

M1processoren er uhyre stærk iPadOS er dog ikke helt i stand til at udnytte alle de kræfter.

som er en håndfuld hundrede kroner billigere end iPad Air 256 gigabyte.

Den store svaghed iPad Air synes at være overhalet indenom af Apples egen Pro-serie, som efter snart et år på markedet tilbyder mere for pengene.

Samtidig lider den styrkede iPad Air af samme grundlæggende svaghed, som iPad Pro serien lider af: De mange kræfter er svære at udnytte.

Selvom den fine iPad Air eller iPad Pro er en kraftfuld og tilsyneladende kompetent sag, er iPadOS en begrænsning, når det gælder kontorarbejde.

Eksempelvis falder iPadOS’ anvendelighed fra hinanden, når den sluttes til en ekstern skærm, mus og tastatur. Ikke fordi det ikke fungerer, men alene fordi iPadOS – selv i nyeste version 15 – slet ikke formår at udnytte den udvidede plads.

Den nøjes med at spejle det, som iPad-skærmen viser.

Man kan gå den anden vej, altså bruge en iPad som skærmudvidelse til ens Mac, men det er ikke den helt store fidus med undtagelse af nogle meget specifikke opgaver, hvor eksempelvis Apples Pencil kan komme i spil.

IPad’ens potente hardware får Fortsættes side 46

Kandidater med it-faktor!

Når du annoncerer dine stillinger hos Danmarks største it-jobsite Computerworld it-jobbank, så får du samtidig gratis adgang til vores store CV-database med alle typer af it-kandidater.

Her kan du finde de rette kandidater der matcher jeres ønsker og behov, og kontakte dem direkte til en uforpligtende dialog.

Ring på 70 22 93 00 og hør om jeres muligheder.

handson

Apple iPad Air må undvære ultravidvinkelkameraet og finger­aftryks­ læseren.

Test af Apple iPad Air med M1-power ... den magtfulde opfølger kommer faktisk til kort Fortsat fra side 45

samtidig en til at overveje, hvorvidt MacOS ville give mening på iPad’en. Hardwaren kan snildt klare ærterne, og med Apples Magic Keyboard tilsluttet er der ikke meget fysisk i vejen for, at Apple iPad kunne bijobbe med MacOS. Snubler over Promodellen Der er ikke nogen grimme ting at sige om Apples nye iPad. Den er lynende hurtig, praktisk og smidig i brug. Man kunne indvende, at MacOS spænder lidt ben for, at al den rå kraft kan udnyttes, men det trækker ikke rigtig ned.

Prisen er steget lidt, men den følger sådan set bare inflationen.

Alligevel er Apples nye iPad næppe den, jeg ville vælge, hvis jeg skulle købe en ny tablet i dag.

Der er den nuværende iPad Pro 11 med M1-processor lidt

48

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

bedre på alle fronter til en ganske overkommelig merpris.

En topkarakter kan det derfor ikke længere blive til. •

Apple iPad Air 5 (2022) Dommen: Plus: •

M1-power

•

Stadig hurtig

•

Bedre lyd

•

Små forbedringer rundt omkring (USB 3.2, centerstage, etc.)

Minus: •

Blot 64 gigabyte lager i billigste variant

•

iPad Pro 11 er et bedre køb

Karakter:



KONFERENCE & KÅRING Eksklusiv invitation Vær med, når Computerworld og IDC kårer Årets CIO 2022.

Vi kårer Årets CIO for at kaste lys over alt det gode, de itansvarlige præsterer ude i det ganske land hver eneste dag.

Den forskel, de gør i arbejdet med at digitalisere Danmark og øge vores internationale konkurrenceevne, fortjener øget opmærksomhed og en helt særlig fejring.

Det er 17. gang, vi finder og kårer Årets CIO, og det skal fejres den 8. juni, hvor du er inviteret.

Keynote: Professor i digital innovation ved The London School of Economics and Political Science, Carsten Sørensen: ”Måske er det kun de ultra-agile, der overlever?”

Læs mere og tilmeld dig på aaretscio.dk.

Juryen bag kåringen af Årets CIO 2022 er: � Morten Holm Christiansen, CDO, Halor Topsøe og Årets CIO 2021 (CIO-repræsentant) � Mette Wier, Professor og Institutdirektør, DTU Management (Akademisk repræsentant) � Lillian Mogensen, Professor, Københavns Universitet (Topleder-repræsentant)

Årets CIO 2021 Morten Holm Christiansen, Coop

Tidligere vindere: 2020 Peter Cabello Holmberg, Pandora 2019 Stig Lundbech, Københavns Kommune 2018 Jesper Riis, DSV 2017 Torben Kjær, Rambøll 2016 Morten Gade, Energinet.dk 2015 Torben Ruberg, Falck 2014 Claus Hagen Nielsen, COWI 2013 Jens Hartmann, Grundfos 2012 Mikael Munck, Saxo Bank 2011 Torben Bonde, Vestas 2010 Michael Moesgaard, Dong Energy 2009 Michael Steen Hansen, Region Sjælland 2008 Niels Moltzen, Danisco 2007 Kenneth Schmidt, Danfoss 2006 Lars Mathiesen, Nykredit

� Line Ørskov, direktør, Quarterly Analytics og bestyrelsesmedlem Dansk IT (Dansk IT-repræsentant) � Lars Jacobsen, chefredaktør, Computerworld,

8. juni 2022 Haaning Collection Smørmosevej 16, 2880 Bagsværd

(Computerworld-repræsentant) � Charlotte Thygesen Poulsen, VP, IDC, (IDC-repræsentant og formand for juryen) Årets CIO 2022 arrangeres af:

Kåringspartner:

Partnere:

Af Jim Nielsen Forretningsrådgiver og adm. direktør for Knowit

OPINION

Bør vi have kvoter for it-folk i topledelse?

F

orleden læste jeg en fin artikel fra McKinsey baseret på interviews med 150 CIO’er og øvrige ledere.

Den hedder ”What CIOs need from their CEOs and boards to make IT digital ready”.

Topledelsen skal sikre et langsigtet mandat til CIO med en reel forretningsmæssig værdiansættelse af digitale initiativer, peger artiklen på.

Og kravene til it skal være samlet og prioriteret, så it-funktionen ikke er et ydmygt cost-center, der tjener mange herrer.

Helt enig.

Topledelsen skal også have en bedre forståelse for kompleksiteten relateret til it, så den rette organisatoriske forandring følger med nye systemer, og så vi med det samme sikrer skalering og integration mellem forskellige system-landskaber.

Topledelsen skal have en baseline af tech-forståelse for, hvordan digitalisering skaber værdi, og hvordan man undgår de værste faldgruber.

Hørt.

CIO i topledelsen Endelig skal direktion og bestyrelse bidrage til at gøre organisationen til en magnet for digitalt talent. Både for at have de nødvendige teknologiske spidskompetencer til digital udvikling og for at have bedre tech-forståelse i ledelsen.

En oplagt vej at gå, er at have digital kompetence i øverste

50

Computerworld nr. 4 • 29. april 2022

ledelseslag og bestyrelse.

CIO skal altså referere til CEO eller ligefrem være en del af topledelsen, foreslår de mange spurgte CIO’er.

Formålet er netop at rodfæste tech-forståelsen så tæt på virksomhedens DNA som muligt.

Det vil føre til bedre vilkår for at tiltrække digitalt talent, og det vil give bedre rammer for it-funktionen. Altså ifølge McKinsey-artiklen.

Kun halvdelen Hvor gode er vi egentlig til det i Danmark?

Jeg foretog simpelthen en lille personlig og uvidenskabelig undersøgelse, som viser, at kun halvdelen af landets største virksomheder har it-folk i de øverste ledelseslag.

Jeg gætter på, at det er vokset over de sidste fem år, men der er stadig en lang vej at gå.

Jeg tror, at vi stadig slås med nogle af de gamle spøgelser: It-afdelingen som et cost-center.

Digital innovation underprioriteret for langt væk fra den strategiske kerne. Digitalisering som et værktøj til øvrige funktioner.

Måske er der stadig en manglende forståelse for, at forretning og digitalisering er den samme ting.

Måske er der stadig en manglende forståelse for, at forretning og digitalisering er den samme ting.

Det ene er ikke værktøj for det andet, og vi kan kun tale om digitalisering i et forretningsmæssigt sprog.

Diversitet, tak Så her er en ide til erhvervsministeren og ligestillingsministeren: Mere diversitet i topledelsen.

Vi må have kvoter for it-folk i topledelse, fordi den digitale

udvikling er for vigtig til, at vi kan sidde og vente på, at det sker af sig selv.

Det er selvfølgelig for sjov, for vi ser – og vil se – at de virksomheder, der klarer sig bedst har digitalisering tæt på deres kerne.

Så den udvikling, McKinsey-artiklen efterspørger, skal faktisk nok komme af sig selv.

Men nu vi er ved diversitet.

CIO of the year kåres for 17. gang her i juni 2022. Kunne det ikke være fedt, hvis det for første gang blev en kvinde?. •

Har du også en holdning? markante meninger om it  videndeling  den gode fortælling computerworld.dk/klumme

Er du klar over, at dit gamle udstyr kan genbruges?

Med vores returtjeneste Takeback kan du give IT-udstyr som du ikke længere bruger en ny chance ved at lade os genbruge det og sælge det videre. Udover at forlænge produkternes levetid og bidrage til en mere cirkulær økonomi modtager du en kompensation for produkter, du ikke længere har brug for.

www.dustin.dk/solutions/takeback