Computerworld nr. 4, 2021. Image - Danmarks stærkeste it-brands

nummer 4 23. april 2021 41. årgang

Microsoft med Nana Bule i spidsen sidder benhårdt på førstepladsen. side 10

Kunderne tilgiver så småt Atea efter korruptionssagen, viser årets imageundersøgelse side 20

Listerne sådan er top 20-placeringerne på 13 parametre i image 2021 side 30 Computerworld nummer 4 23. april 2021 41. årgang

image 2021 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

De professionelle it-kunder har udpeget Danmarks stærkeste it-brands 2021:

Apple bider Microsoft i haserne Apple har nu det næstbedste image i den danske it-branche kun overgået af den mangeårige vinder, Microsoft, viser Computerworlds årlige Image-undersøgelse.

Apples image er blevet styrket markant, når det gælder pris og kvalitet samt kundesupport og social ansvarlighed. side 16

Image 2021

Se hele listen med vindere og tabere blandt 50 betydelige it-virksomheder.

side 14

handson

Philips 329P1H er et vellykket sats på at skabe kontorskærmen over dem alle.

side 44

Prøv Danmarks bedste teknologidækning gratis i tre måneder Computerworld Premium giver dig nyheder, analyser, undersøgelser, lønstatistikker og meget meget mere teknologistof hver eneste dag. > Få dine tre måneder gratis her: Computerworld.dk/premium/intro

*Kreditkort ikke nødvendigt | Du får adgang til fem artikler efter eget valg hver måned i tre måneder | Tilbuddet gælder kun nye abonnementer

leder

It’s the people, stupid

T

ilbage i 1992 kæmpede den unge Bil Clinton med George H.W. Bush om præsidentposten i USA. I første omgang virkede det som et håbløst projekt.

Berlin-muren var faldet et par år før, Sovjetunionen var i opløsning og den første Golf-krig var endt som en dundrende succes.

Udenrigspolitisk var præsidenten urørlig.

Men hjemme i USA var økonomien stille og roligt gået i stå.

Og den amerikanske vælger, der har mistet sit job, kommer ikke langt, hvis hun prøver at betale husleje eller tanke sin bil med nok så meget militær succes i Kuwait.

Clinton-kampagnen gjorde derfor ”It’s the economy, stu-

pid” til sit centrale omdrejningspunkt - og den 20. januar 1993 blev William Jefferson Clinton taget i ed som den 42. amerikanske præsident.

Der er mange lektioner at lære fra rådgiver James Carvilles berømte strategi.

Men især to ting er værd at tage med, især i lyset af den omfattende Image-analyse, som du kan læse om i dette magasin: Har du et strategisk fokus - og ræsonnerer det strategiske fokus hos din målgruppe?

Dykker man ned i tallene for Image-analysen anno 2021, er det hverken prisen eller innovative produkter, der scorer højest, når danske it-professionelle skal prioritere, hvad de lægger vægt på hos it-leverandørerne.

I toppen finder vi til gengæld kompetente medarbejdere, serviceniveau og rådgivning.

Det er dermed de to forhold, som danske it-professionelle går mest op i, når de sætter jagten ind på en ny leverandør til deres kommende it-projekter.

Hele 62 procent af de adspurgte i undersøgelsen svarer, at det har ”meget stor betydning,” at leverandøren har kompetente og serviceorienterede medarbejdere. Desuden svarer 33 procent, at det har ”stor betydning.”

Dermed er listen stort set, som da Computerworld sidst foretog opgørelsen i 2020. Dog med den vigtige ændring, at nummer to i år handler om serviceniveau og support – det var nummer tre sidste år.

indhold

Til gengæld er leveringsevne, der sidste år indtog andenpladsen, nu forvist til tredjepladsen.

Fællesnævneren for top-prioriteringerne er dermed, at troværdighed, gode medarbejdere og nytteværdien af ydelserne er i højsædet for it-leverandørerne.

Det er dyrt, det er i hverdagen også langt mere besværligt end kasser på lageret, og det kræver en næsten daglig indsats at spille sine folk gode.

Men som tallene i Computerworld store undersøgelse viser, så betaler det sig. ”It’s the people, stupid”.  Lars Jacobsen, chefredaktør

image 2021 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

sikkerhed Har du ikke patchet denne VPNsårbarhed, er du blevet hacket side 4 Computerworld A/S Hørkær 18 2730 Herlev Telefon 77 300 300 redaktionen@cw.dk Ansvarshavende chefredaktør Lars Jacobsen Annoncer annonce@cw.dk Tryk Cool Gray A/S ISSN 1604-3472 Abonnementsservice computerworld.dk/ abonnement Løssalgspris Kr. 99,50

opinion Dataetik kommer ikke på dåse alverdens algoritmer er i sig selv hverken gode eller onde mennesker i it Nu kan vi nå at reagere, før vi bliver bestormet af 20.000 sure kunder side 8 strategi Scales satser på rekordår og indleder rekrutteringsoffensiv side 34 Matas køber to it-selskaber i millionhandel side 35

side 10-33

Microsoft-direktør Claus Jul Christiansen forlader selskabet side 41 offentlig it 22 it-leverandører kæmper om konsulentopgaver for to milliarder side 42 Regioner udbyder for anden gang kæmpe rammeaftale til 860 millioner kroner side 43

reportage I Hvidovre findes Danmarks måske mest sikre hardware-enheder side 36

handson Test af Philips 329P1H - et vellykket sats på at skabe kontorskærmen over dem alle side 44

desktop Microsoft anklages for systematisk at ødelægge kæmpemarked side 40

opinion BOT-modellen - måske den ideelle outsourcing-model? side 50

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

3

sikkerhed

Nationalt sikkerhedscenter advarer:

Har du ikke patchet denne VPN-sårbarhed, er du blevet hacket Organisationer, der endnu ikke har installeret en patch udsendt af Fortinet i 2019, kan godt regne med, at de er blevet hacket, advarer det britiske National Cyber Security Centre.

Af Dan Jensen

H

ackere og cyberkriminelle er for tiden i fuld gang med at angribe en ældre sårbarhed i Fortinets VPN. Angrebet er så alvorligt, at man godt kan regne med, at man er blevet hacket, hvis man i 2019 forsømte at installere den patch, som Fortinet udsendte til

4

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

sårbarheden.

Sådan lyder det fra det britiske National Cyber Security Centre, efter Kaspersky forleden fortalte om sårbarheden.

Den findes i Fortinet VPN og hedder CVE-2018-13379. ”NCSC er bekymret over, at et stort antal organisaitoner ikke har patchet Fortinet VPN-sårbarheden. Denne udnyttes aktivt af APT-grupper og cyberkriminel-

le,” lyder det fra NCSC. Sårbarheden findes i Fortinet-enheder, der kører SSL VPN med lokal autentifikation til brugere.

Det drejer sig om versionerne FortiOS 6.0.0 til 6.0.4, FortiOS 5.6.3 til 5.6.7 og FortiOS 5.4.6 til 5.4.12.

National Cyber Security Center konstaterede i 2019, at sårbarhederne blev angrebet, men at den udsendte patch fra Fortinet kunne løse problemet.

Den blev udsendt af Fortinet i slutningen af maj 2019, og den situation er altså fortsat gældende, lyder advarslen nu. ”Cyberkriminelle og APT-aktører fortsætter med at udnytte

Cyber-kriminelle har allerede offentliggjort en liste med næsten 50.000 IPadresser, som har forbindelse til Fortinetsystemer, der ikke er blevet patchet. den ikke-patchede sårbarhed, og NCSC har observeret en stigning i antallet af forsøg siden offentliggørelsen,” lyder advarslen.

Også FBI og det amerikanske it-sikkerhedsagentur CISA har udstedt lignende advarsler om, at statstøttede hackere aktivt skanner efter sårbarheden, som kan give adgang til netværk.

FBI mener, at der er tale om forsøg på cyber-spionage.

Cyber-kriminelle har allerede offentliggjort en liste med næsten 50.000 IP-adresser, som har forbindelse til Fortinet-systemer, der ikke er blevet patchet.

NCSC anbefaler direkte til, at man skal forvente, at man er blevet hacket, hvis ikke man har patchet og altså ’bør handle derefter,’ som det hedder.

Dette kan betyde, at man bør lukke ned for de ikke-patchede enheder og nulstille dem til fabriks-indstillingerne samt gennemgå sine netværk for unormale aktiviteter.

Fortinet opfordrede ligeledes i november 2020 i indtrængende vendinger alle til at installere de udsendte patches. 

Professionel opmærkning Brug PT-E550WSP og vores Pro Tape sortiment til at skabe holdbare labels til opmærkning af kabler og patch-paneler i overensstemmelse med gældende standarder. brother.dk/el-labelprinter

Speciel model PT-E550WSP leveres i kuffert med AC-adapter, genopladeligt Li-ion batteri og 4 stk. TZe-tape. Tilbehør til en værdi af 1.050 kr.

Kampagnemodel 1.249 kr.

OPMÆRKET PROFESSIONELT

Af Thomas Madsen Leder af SAP Data Lab, København

OPINION

Dataetik kommer ikke på dåse - alverdens algoritmer er i sig selv hverken gode eller onde

J

eg har på denne plads tidligere slået til lyd for, at leverandørsiden kan hjælpe med at standardisere, pakketere og simplificere virksomheders brug af AI og analytics.

Det kan hjælpe mange virksomheder, som tænker på at komme ud af hullerne i forhold til kunstig intelligens, men som ikke er kommet op i fart.

Standardiseringen kan gøre

Og hvis du vælger en anden til at svinge øksen, så husk at checke hvilke principper hun bruger, når hun svinger den.

Akkurat som du checker, om din økseleverandør tog behørigt hensyn til naturen omkring stenbruddet, da øksen blev produceret.

6

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

det muligt for virksomhedens ”low-code”- og ”no-code”-analytikere (og andre medarbejdergrupper) at skabe værdi med virksomhedens data. Det kan bidrage til datamæsssig ”maker-spirit” og til forretningsmæssigt gåpåmod langt uden for it-afdelingen.

Den dataetiske barriere En af barriererne er givetvis, hvordan man kan bruge AI etisk og let forklarligt. Verden har som bekendt tømmermænd og døjer med konsekvenserne af tech-giganternes algoritmiske overherredømme på navnlig persondata-området.

Historien har efterhånden leveret flere eksempler på at algoritmer kan komme med skæve, forkerte eller diskriminerende anbefalinger.

Derfor ser vi også hurtig vækst i metoder til - og principper for - at håndtere den kraftfulde software etisk forsvarligt.

Og det må stå klart, at det kræver et samlet overblik og ledelsesmæssig opmærksomhed at gøre det rigtigt.

Fyr den af med industrielle data Men der er enorme forskelle på anvendelsesområderne.

Selvfølgelig kan man bruge avanceret analytics og machine learning på at automatisere og optimere ved hjælp af industrielle data i IoT-sammenhæng uden overhovedet at komme i nærheden af personfølsomhed.

På andre områder, hvor der kan være personfølsomhed, er virksomheden nødt til at vurdere den samlede løsning med en

etisk målestok: Er der bias i data? Leverer datamodellen fair resultater i forhold til, køn, geografi, produkt, kundetype?

Her er kontrol med data helt afgørende. Hvor ligger data, hvem har adgang, og til hvilke dele af datasættet? Er der mulighed for at maskere data, at sikre mod afsløring af enkeltindivider og samtidig give analytisk værdi?

Hvis man skal give low-code-folket en chance skal denne del være på plads.

opbygget erfaring med data-etisk ansvarlighed.

SAP har eksempelvis en styrekomité, som etablerer etiske guidelines for resten af organisationen. Industrieksperter, forskere og politiske rådgivere er trukket ind som eksternt panel.

Kernen er syv hovedprincipper under overskrifter som værdier, transparens, individer, kvalitet.

Der er sikkert andre gode måder at gribe opgaven an på. Men den skal prioriteres.

Low-code er en genvej Der findes en række metoder til at udjævne, reducere eller supplere data for at få modellen til at opføre sig optimalt. Og en SAP Partner som itelligence har her i Danmark for eksempel arbejdet med metoden ”counter factual fairness”.

Outputtet fra ML-løsningen sammenholdes her med, hvad vi ellers ville have gjort, og vurderes ud fra fairness. Ændrer det noget, hvis en virksomhed vælger at købe en genvej i form af et værktøj, hvor flere analytikere kan arbejde med data, fordi det er low-code?

Nej, etik kommer ikke på dåse.

Du er nødt til at sikre løsningen ud fra en etisk målestok: Har leverandøren synlige etiske principper?

Er værktøjet ”explainable” og uden en uigennemskuelig black box?

Men virksomheden har stadig skudt en genvej, og dele af det etiske eftersyn af AI-løsningen er outsourcet til en leverandør, som af oplagte omdømme-årsager nødvendigvis må være skarp på etiske guidelines og have

Flinteøksen og det etiske valg God governance i en AI-løsning minder om det, vi kender fra alt, hvad vi ellers laver: Er det lovligt? Skaber det forretningsmæssig værdi? Er der særlige person-hensyn og samfundsmæssige hensyn vi skal have med i vores vurdering?

Husk lige, vi taler om data og software. Det magiske tryllestøv fra al hype om ”kunstig intelligens” ændrer ikke på, at teknologien i sig selv hverken er ond eller god.

Det hele handler om, hvordan vi bruger den.

Og sådan har det været, siden mennesket opfandt flinteøksen og stod med et valg: Skal jeg bruge den til at slå min nabo i hovedet, eller skal jeg bruge den til at skaffe mad?

Og hvis du vælger en anden til at svinge øksen, så husk at checke hvilke principper hun bruger, når hun svinger den.

Akkurat som du checker, om din økseleverandør tog behørigt hensyn til naturen omkring stenbruddet, da øksen blev produceret. 

Er din virksomhed helt sikker?

Sådan tager du kontrollen over din it-sikkerhed tilbage.

It-sikkerhed har været på alles læber de seneste år – og det er der en rigtig god grund til. Trusselsbilledet udvikler sig hele tiden, og desværre kæmper sikkerhedssystemerne en brav kamp for at følge med.

Vi ved, at hackere og andre it-kriminelle ser dine medarbejdere som nemme ofre.

Derfor er der brug for flere og mere intelligente systemer, som kan hjælpe dine medarbejdere til at håndtere data langt mere sikkert.

GRATIS E-bog

Hent e-bogen – og få hemmelighederne til, hvordan du hjælper dine kollegaer med det samme.

Vil du også tage kontrollen tilbage over dit sikkerhedsniveau?

Hos ed A/S definerer vi vores kundetilgang og arbejder ud fra tre stærke kerneværdier: tryghed, relationer og kundeservice. Der arbejdes altid for at skabe trygge rammer omkring et hvert IT-indkøb – og vores teamånd er baseret på god kundeservice. Vi tilbyder den stærkeste specialistviden inden for Microsoft og er meget opmærksomme på, at tid er penge, både når der skal indkøbes IT hardware samt software, men i lige så høj grad ved opsætning og installation af IT-løsninger.

Hent e-bogen – og få hemmelighederne til, hvordan du hjælper dine kollegaer med det samme.

ed A/S Grenåvej 629E | 8541 Skødstrup +45 70 22 01 50 | info@ed.dk | www.ed.dk Følg os på Facebook og LinkedIn

CW_Februar_A4.indd 1

12/02/2021 09.11

mennesker i it

Du og tusindvis af andre arbejder hver dag professionelt med it.

Hvad inspirerer dig? Hvad har gjort indtryk? Hvem er dit forbillede?

Nu kan vi nå at reagere, før vi bliver bestormet af 20.000 sure kunder

Tekst: Jakob Schjoldager

V

i har realtime data på vores nøgleapplikationer på Mærsk.com, der giver os et tidligt signal om nedgang i svartiderne.

Vi kan se, hvis det begynder at gå lidt langsomt med vores bookingsystem, og så kan vi nå at reagere, inden vi har 20.000 kunder stormende, som er sure over, at systemet er gået i stykker.

Ude på vores front end har vi noget realtime data. Vores booking-løsning består af en række skridt, så hvis vi kan se, at loadtiden på de forskellige skridt bliver større, er det et

8

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

tidligt signal om, at der er et problem, som vi er nødt til at løse.

Vi har et operationscenter, der sidder internt og holder øje med det her, og som hurtigt kan begynde at rette den fejl, der opstår.

Tidligere har det været sådan, at vi næsten først blev opmærksom på en fejl i platformen, når kunderne selv ringede og fortalte, at de havde problemer.

Nu har vi vendt processen om, så vi forsøger at komme problemerne i forkøb.

Lige nu har vi det primært på vores boo-

king- og pricing-systemer, fordi det er der, at kunderne er først, men det er vores plan at rulle det langt mere ud på vores øvrige platforme.

Disse data-signaler giver os også mulighed for løbende at justere vores prissætninger.

Hvis vi eksempelvis ser, at kunderne lige pludselig booker helt vildt på en given pris, giver det os et indtryk af, at nu har vi måske sat prisen lige lovlig lavt.  Carsten Frank Olsen, Head of e-business hos A.P. Møller Mærsk.

SMS ” te t i l 1 24 l e - i t ” 5 og bliv k ont a k fo r e t te t u forp ligten tilbud de

Forsikring til dig og dine kolleger i tele it-branchen Få del i overskuddet i et medlemsejet forsikringsselskab GF Forsikring er ejet af medlemmerne. Det betyder, at det er dig, der får glæde af årets overskud - ikke aktionærer. Når årets skader er gjort op, får du din andel af overskuddet retur i form af billigere forsikringer det efterfølgende år, også selvom du har haft en skade.

Se her, hvad du får: Del i overskuddet: Overskudsdeling på 25 % på bilforsikringen og 4 % på øvrige forsikringer i 2021 Samlerabat på 12 % på alle forsikringer* Testvinder: Forbrugerrådet har stemplet vores forsikringspakke med bil-, indbo-, hus- og ulykkesforsikring som Bedst i test

Udvidet vandskade-dækning for 0 kr., når du vælger indboforsikring Underforsikringsgaranti, på 25 % på indboforsikringen Personlig rådgiver og mulighed for fysisk betjening på kontor i Randers Tilfredse medlemmer: GF vurderes som ’fremragende’ på Trustpilot.

*Samler du 3 forsikringer hos GF opnår du samlerabat. Samlerabatten gælder: Indbo-, hus-, ulykke-, sommerhus-, kæledyr-, og knallert-forsikring.

Få et forsikringstilbud Hvornår har du sidst tjekket om dine forsikringer passer dit nuværende behov?

GF Tele IT Marsvej 3 · 8960 Randers SØ · Tlf. 86 10 36 00 · gfteleit.dk Vi tilbyder forsikringer via GF Forsikring a/s, som er et dansk forsikringsselskab omfattet af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

image 2021 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Microsoft har det bedste image for tredje år i træk Forklaringen på Microsoft stærke image skal ifølge selskabets danske direktør Nana Bule findes i kombinationen af den stærke teknologi-innovation i den amerikanske afdeling og de danske ansatte, der dyrker de nære relationer.

Af Jacob Ø. Wittorff

D

en danske afdeling af Microsoft har igen i år det stærkeste image i den danske

it-branche.

Det viser Computerworlds årlige image-undersøgelse, hvor Microsoft nu for tredje i år i træk indtager førstepladsen.

Udover at løbe med den samlede førsteplads scorer Microsoft også højest i fem ud af undersøgelsens i alt 13 forskellige kategorier.

Her kan Microsoft blandt andet bryste sig af at have det stærkeste image, når det gælder leverings-sikkerhed, løsninger med høj nytteværdi og de mest kompetente medarbejdere.

Nana Bule, der er administrerende direktør for Microsoft Danmark, er stolt over, at selska-

10

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

bet nu lader til at have bidt sig fast i førstepladsen. ”Det er en kæmpestor tillid, som vores kunder viser os, og det er noget, som forpligter. Derfor vil jeg gerne sige, at jeg både er meget stolt og ydmyg over, at vi fastholder førstepladsen,” siger Nana Bule til Computerworld.

På grund af corona-restriktioner foregår interviewet med Nana Bule via en Microsoft Teams-forbindelse fra hendes hjemmekontor. En mødeform, der er blevet normaliseret i løbet af det seneste år, og som er blevet faciliteret gennem software og hurtig innovation fra Microsoft.

Blandt andet derfor understreger Nana Bule også, at hele Microsofts organisation har stor ære af prisen. ”Æren skal gå direkte videre til vores organisation og de mange

Det er en kæmpestor tillid, som vores kunder viser os, og det er noget, som forpligter.

Nana Bule Administrerende direktør, Microsoft Danmark

medarbejdere, der hjælper vores kunder hver eneste dag,” siger hun.

Nyder godt af innovation fra USA Den danske afdeling af Microsoft er således heller ikke alene ansvarlig for det stærke image.

Microsoft har et stærkt globalt brand, og det amerikanske magasin Forbes har eksempelvis både i 2020 og 2021 udnævnt

Microsoft som den tredjemest beundrede virksomhed i verden.

Ifølge Nana Bule er synergien mellem på den ene side den kundevendte danske afdeling og den innovation, som foregår i hovedkvarteret i Redmond i USA en del af forklaringen på selskabets stærke image. ”Som jeg ser det, stammer den ene halvdel af vores image fra Fortsættes side 12

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

11

image 2021 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Microsoft har det bedste image for tredje år i træk

den innovation, der finder sted i Redmond. Det er her, at de produkter og services, som vores kunder bruger, bliver udviklet.

Den anden halvdel af imaget bliver skabt gennem de nære relationer til kunden. De bliver skabt hver eneste dag, når folk i min organisation er i dialog med vores kunder,” siger hun.

renterne. ”Spørgsmålet om, hvorvidt Microsoft bliver opfattet som innovativ, tror jeg, har betydet meget for vores image,” siger hun og uddyber: ”Jeg oplevede selv, at der var en periode, hvor vi blev opfattet som mindre innovative, men nu kan jeg glæde mig over, at vi igen er inde i periode, hvor markedet mener, at vi bidrager med innovativ teknologi.”

Næsten to årtier hos Microsoft Nana Bule har en uddannelse fra Copenhagen Business School, og hun indledte i år 2000 sin karriere som forretningsudvikler i den dengang gryende e-handelsbranche hos selskabet Haburi.com.

Få år senere i 2002 blev hun ansat som it-specialist i Microsoft, og lige siden har Nana Bule kravlet op ad karrierestigen hos den amerikanske it-gigant.

Gennem sine næsten to årtier i selskabet har hun oplevet et Microsoft, der har været gennem store forandringer.

Da hun blev ansat, var Bill Gates stadig topchef, Windows XP var netop lanceret og Microsoft sad på it-verdenens trone som det altdominerende selskab.

Men selskabet blev kastet ud i problemer, da Apple lancerede iPhonen og startede en smart­ phone-revolution, som Microsoft aldrig for alvor blev en del af.

I disse år var Microsofts Image ifølge Nana Bule blandt andet udfordret af, at selskabet af mange blev opfattet som værende mindre innovativ end konkur-

Har lært af monopolretssager Op gennem 00’erne var Microsoft ligeledes ramt af flere juridiske tvister, hvor selskabet blev beskyldt for at misbruge sin dominerende position på markedet for styresystemer til at udkonkurrere Netscape på markedet for internetbrowsere.

Dengang kunne selskabet i nogles øjne fremstå som en bølle, men gennem de seneste år har der været langt mellem de negative historier i pressen.

Det giver sig også udslag i image-målinger, hvor Microsoft for tredje år i træk bliver vurderet til at være det selskab, som har det stærkeste image, når det gælder social ansvarlig.

Nana Bule er da heller ikke i tvivl om, at Microsoft har taget ved lære af de retssager, som selskabet var kastet ud i tilbage 00’erne. ”Vi har lært af sagerne, men markedet ser også anderledes ud, fordi der i dag er flere spiller på markedet,” siger hun.

Samtidig har Microsoft også oprustet på den teknologi-diplomatiske front, hvor selskabet

Fortsat fra side 17

12

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

Spørgsmålet om, hvorvidt Microsoft bliver opfattet som innovativ, tror jeg, har betydet meget for vores image.

Nana Bule Administrerende direktør, Microsoft Danmark

i dag er i tæt dialog med det politiske miljø, og tilmed er fortaler for øget reguleringen på nogle områder. ”På globalt plan er Microsoft meget engageret i de politiske og regulatoriske spørgsmål, der følger med den teknologiske udvikling. Vi arbejder aktivt for at fastlægge nogle etiske principper og indføre reguleringer, der sikrer, at teknologi bliver brugt på forsvarlig vis. Gennem en årrække har vi derfor også været aktive bannerfører for sikringen af private data og reguleringen

af brug af kunstig intelligens,” siger hun.

Tæt dialog med tidligere tech-ambassadør Som et led i selskabets teknologi-diplomatiske indsats ansatte Microsoft for et år siden den tidligere danske tech-ambassadør Casper Klynge i en direktør-stilling med ansvar for Microsofts officielle anliggender og politisk arbejde på tværs af landene i Europa.

Casper Klynge har base i Bruxelles, hvor han referer direkte til Microsoft-direktøren Brad Smith, som står i spidsen for selskabet juridiske og diplomatiske indsats.

Brad Smith, der spillede en central rolle i den juridiske håndtering af Microsofts monopolsager i 90’erne og 00’erne, har tidligere i et interview med amerikanske Time Magazine forklaret, at selskabets diplomatiske indsats blandt andet handler om at genoprette verdens tillid til tech-industrien.

Selvom det er en global indsats, så forklarer Nana Bule dog, at hun som chef for Microsoft Danmark også har et tæt samarbejde med Casper Klynge, der i øjeblikket opholder sig i Danmark. ”Casper er i øjeblikket baseret lokalt, og derfor ser jeg ham løbende. Vi har en dialog om det arbejde, der pågår i Bruxelles, fordi det har rigtig stor betydning for vores danske kunder.

Mit team har blandt andet en tæt dialog med ham om, hvordan vi bedst kan rådgive især de offentlige kunder om brugen af cloud-teknologi,” forklare hun. 

Annonce

Mennesker lytter ikke til virksomheder - de lytter til mennesker Hvis du selv fortæller om dine produkters indlysende fordele, bliver du helt naturligt mødt med en vis skepsis. Hvis du får betalte personer, fx skuespillere castet af et reklamebureau, til at gøre det - kan det koste procenter på troværdigheden.

Hvis dine medarbejdere derimod frivilligt fortæller, at de er stolte af at være med til at skabe et fantastisk produkt - forsvinder de fleste filtre. Mennesker lytter ikke til virksomheder. De lytter til mennesker.

D

et lyder enkelt nok, når Charles Ginnerskov, CEO i televirksomheden ipnordic, forklarer det, men i praksis kan Employee Advocacy være en svær nød at knække for mange virksomheder. Gevinsterne er mærkbare, hvis medarbejdere fortæller positive historier om deres arbejdsplads og dens produkter. Den klassiske mund-til-mund overlevering er naturligvis stadig fantastisk effektiv, og i gennemsnit har en medarbejder ti gange flere følgere på sociale medier end sin arbejdsplads.

Et budskab fra et brand når mange hundrede gange længere ud, hvis det formidles gennem ikke-brandede kanaler.

Alligevel er mange virksomheder tøvende. Det kan nemlig være svært at afgive kontrol over kommunikation. For hvad nu hvis medarbejderne taler dårligt om virksomheden?

Hos ipnordic i Gråsten er Employee Advocacy ikke et nyt buzzword.

Konceptet har været en naturlig del af virksomhedens DNA fra starten. Stine Strandgaard som

arbejder i ipnordic’s marketingteam, fortæller. ”Jeg tror, det har noget med vores virksomhedskultur at gøre. Hvis alle føler sig værdsatte og betydningsfulde, er det jo ikke kun os i marketing, der fortæller positive historier.

Det er heller ikke kun ledelsen, der har skabt resultater, når ting lykkes. Det er noget, vi har skabt sammen, og derfor er vi fælles om fortællingen. Tilfredse og glade medarbejdere er de bedste ambassadører, en virksomhed kan have.”

Autencitet og selvstændighed Jeanette Villadsen fra salgsafdelingen supplerer: ”Det har også noget med åbenhed og ærlighed at gøre. Eksempelvis er det altid ipnordic medarbejdere, du ser i vores videoer og på fotos. Det er ikke skuespil og modeller, men bare autentiske scener fra vores hverdag. Derfor er det også helt naturligt for os at dele opslag på sociale medier.”

Erfaringen viser, at de har fat i noget centralt i den sønderjyske virksomhed. Hvis man forsøger at styre medarbejdernes adfærd på sociale medier, har man tabt på forhånd. Hvis Employee Advocacy skal virke, er det nødvendigt at slippe de kommunikative tøjler og udvise tillid. ”Hvis du skal vinde et væddeløb, er der en gammel strategi, der stadig virker,” siger Charles Ginnerskov. ”Find nogle heste, der kan løbe selv - og lad være med at stå i vejen for dem, når de gør det.

Hvis man som virksomhed gerne

vil ansætte de bedste og skarpeste hoveder, må man indstille sig på, at de ganske enkelt er for begavede til, at man kan kontrollere dem.

De er selvstændige mennesker, i ordets positive betydning - og derfor gider de naturligvis ikke at lege med, hvis det er andre, der sætter alle spillereglerne. ipnordic’s medarbejdere ved godt, at deres indsats er en væsentlig grund til virksomhedens vækst, og de er lige så stolte af det, som jeg er. De bestemmer selv, hvad de deler på deres sociale medier - og det er præcist sådan, vi ønsker, at det skal fungere. Gode ambassadører skal have hjerterne med.”

Tlf. 89 10 10 10 ipnordic.dk

ipnordic • leverer telefoni og internet til erhvervskunder i Danmark • er i solid vækst og beskæftiger pt. 80+ medarbejdere • tilbyder fastnet, mobiltelefoni, omstillingsanlæg og internet • bygger deres forretning på at tilbyde telefoni uden kontraktlige bindinger og med 30 dages fuld returret • har et servicekoncept, hvor de tilbyder 24 timers support, året rundt og svarer kald inden 15 sekunder • er pioner inden for markedet for ip-telefoni • udvikler selv al software • tilbyder specielle produkter som sekretærservice og GPS flådetracking, til optimering af kundeservice og arbejdsprocesser Stine Strandgaard fra ipnordic’s marketingteam

image 2021 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Overblik

Top og bund i image-undersøgelsen 2021 image 2021

Overblik

Placering 2021

Virksomhed

Udvikling fra 2020-2021

Placering 2020

Placering 2019

1

1

1

Microsoft Danmark

2

Apple

+1

3

3

Lenovo

-1

2

4

4

Google Denmark

+1

5

2

9

5

Cisco Systems Danmark

+2

7

3

16

6

VmWare

+2

8

23

7

HP Enterprise

+8

15

19

8

HP

-4

4

7

9

GlobalConnect

+2

11

10

Amazon Web Services

+3

13

11

Visma

+3

14

12

e-Boks

+26

38

13

Dustin

-7

6

14

Citrix

-5

9

15

1 3

7

4

20 28

29

17

10

13

5

14

Canon Danmark

+9

24

22

21

16

Systematic

-6

10

8

35

17

Dell

-5

12

11

15

18

ProActive

+4

22

14

32

21

21

46

17

30

19

Conscia

+2

20

IBM

-4

16

21

SAP Danmark

+5

26

22

Gartner

-5

17

23

Fujitsu

+18

41

24

Devoteam Consulting

+6

30

25

Facebook

+15

40

12

33 31 9

Kilde: Computerworld i samarbejde med Instituttet for Opinionsanalyse A/S. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

14

Kendskab 2021

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

38 8

Bag om Computerworlds image-analyse 2021

it-virksomheder, og om de i forbindelse med deres arbejde havde

Undersøgelsen er gennemført online blandt it-professionelle i danske

kendskab til en eller flere it-virksomheder som kunder eller brugere af

virksomheder, organisationer og offentlige institutioner i perioden 20.

ydelser eller produkter. I alt cirka 800 respondenter har på denne måde

februar til 18. marts 2021. Målet er at undersøge, hvilket image 50

kvalificeret sig til at deltage i undersøgelsen.

væsentlige it-virksomheder på det danske marked har på en række parametre.

Resultatet er en unik indsigt i, hvem der i danske it-professionelles øjne leverer ydelse af høj kvalitet, hvem de har tiltro til, og hvilke virksomheder de tror vil udvikle sig positivt i fremtiden.

Da virksomhederne er de samme, som indgik i Computerworlds image-analyse i 2020, kan årets analyse som noget nyt præsentere image-udviklingstendser på en række parametre for alle virksomhederne.

Deltagerne blev screenet for, om de var relevante deltagere i under-

Køb rapporten Metoden er udviklet af IFO - Instituttet for Opinionsanalyse, som også har gennemført undersøgelsen og beregningerne for Computerworld. Den samlede rapport og en præsentation kan købes ved henvendelse til Palle Klinke Hansen, IFO. Pris: 29.500 kroner eksklusive moms.

søgelsen, i den forstand at de var ansat hos en kunde til en eller flere

image 2021

Overblik

Placering 2021

Virksomhed

Udvikling fra 2020-2021

Placering 2020

+7

33

47

10

27

23

34

Placering 2019

26

Telenor

27

Accenture

28

Hitachi

29

CGI Danmark

+10

39

43

30

Atea

+12

42

48

23

-3

25

31

Miracle

-8

32

SAS Institute

-4

28

33

Telia

+10

43

34

Netcompany Group

-14

20

35

NNIT

-4

36

HI3G Denmark - Teleselskabet 3

Kendskab 2021

39 43 6 41 18

44

5

22

31

6

24

-18

18

12

26

35

18

37

Oracle Danmark

-5

32

38

Salesforce

-19

19

39

Columbus

-3

36

40

Itadel

+5

45

47

41

Sentia

+5

46

48

42

EG

-7

35

29

43

Capgemini Danmark

-14

29

44

Huawei

-7

37

45

J. H. Schultz Information

46

TDC

47

Tata Consultancy Services

48

IT Relation

49

KMD

50

DXC

25 40

36

42

25

45

-11

34

40

50

+4

50

50

26

47

-4

-2

2 49

44

26

49

49

48

36 11 37

Kilde: Computerworld i samarbejde med Instituttet for Opinionsanalyse A/S. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

15

image 2021 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Apple stormer frem: Er helt i top på pris, kvalitet og support It-giganten Apple har det næstbedste image i den danske it-branche og har overhalet Lenovo i Computerworlds Image-undersøgelse. Apples image er blevet styrket markant, når det gælder pris og kvalitet samt kundesupport og social ansvarlighed Af Jacob Ø. Wittorff

A

pple har fået et væsentligt bedre image på det danske marked, og selskabet har i år det næst-stærkeste image i den danske it-branche.

Det viser Computerworlds årlige image-undersøgelse.

I år har Apples således vekslet en samlet tredjeplads til en andenplads i undersøgelsen, og på en række områder har den amerikanske gigant forbedret sit omdømme hos kunderne betragteligt.

To af de områder, hvor Apples image er blevet styrket markant, er på kundeservice samt kundernes oplevelse af forholdet mellem pris og kvalitet.

Her indtog Apples i 2020-undersøgelsen henholdsvis en 42. plads og en 34. plads, men i dette års undersøgelse har Apple taget et par gigantiske hop frem til henholdsvis en andenplads og en sjetteplads.

Apple er samtidig også gået markant frem på området social ansvarlighed. Her måtte Apple i 2020 tage til takke med en 34. plads, men også i denne kategori

16

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

har fremgangen været markant i år. Apple er således nu den virksomhed, der klarer næstbedst i denne kategori.

Apple: Ingen kommentar Apples danske ledelse er kendt for sin modvilje mod at udtale sig i pressen. Uanset om det er positive eller negative-historier.

I dette tilfælde meddeler selskabet danske pr-bureau, Kudos, således også, at hverken selskabets danske landechef, Rikke Delfort, eller andre repræsentanter for selskabet har ønsket at stille op til interview.

For at få kastet lys over udviklingen med Apples image på det danske marked, kontakter Computerworld i stedet den danske Apple-forhandler Humac.

Michael Bech har de seneste otte år været topchef for Humac, men han har beskæftiget sig professionelt med Apple-produkter siden af 2008, da iPhonen kom til Danmark, mens han var salgsdirektør i teleselskabet Telia.

I den periode har han oplevet en kontinuerlig styrkelse af Apples brand, forklarer han. ”Jeg var faktisk den første, der officielt solgte en iPhone i Dan-

mark, og siden dengang har jeg kun oplevet, at brandet er blevet styrket. Kundeloyaliteten er blevet større, og jeg oplever, at folk i stadig højere grad påskønner kvaliteten af produkterne,” siger han.

God forklaring på kundeservicefremgang Det overrasker heller ikke Michael Bech, at Apple i år er gået markant frem på kundeservice-området.

Han vurderer, at udviklingen sandsynligvis skyldes, at Apple gennem de seneste år har arbejdet målrettet på at forbedre sin såkaldte ”after service”. ”Apple har foretaget markante ændringer på det område, og de seneste tre år har Apple ændret hele sit service-partner-setup,” siger Michael Bech.

Han forklarer, at hensigten med ændringen har været at styrke autoriserede forhandlere

som eksempelvis Humac, og samtidig minimerer antallet af uautoriserede ’kælderreparationsbutikker,’ som ikke nødvendigvis lever op til Apples egne kvalitetskrav.

Eksempelvis er autoriserede butikker blevet bedt om at operette flere service-lokationer rundt om i landet, og samtidig er der blevet stillet en række krav til kvaliteten af den service, som de leverer. ”Helt konkret betyder det, at vores kunder nu vil opleve, at de i mange tilfælde kan få serviceret deres telefoner på bare én time, og i de tilfælde, hvor produkter skal sendes til service-hubs andre steder i Europa, har Apple også reduceret servicetiden.

Det kan blandt andet lade sig gøre, fordi produkterne ofte bliver fragtet

Kundeloyaliteten er blevet større, og jeg oplever, at folk i stadig højere grad påskønner kvaliteten af produkterne.

Michael Bech Topchef for Humac

i løbet af natten og derfor kan være fremme allerede næste morgen,” siger han.

Stærkere på social ansvarlighed Apple har også været i stand til styrke sit image inden for social ansvarlighed. Det forklarer Michael Bech blandt andet med Apples vedholdende fokus på bæredygtighed og klima.

Eksempelvis offentliggjorde Apple i efteråret, at selskabet Fortsættes side 18

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

17

image 2021 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Apple stormer frem: Er helt i top på pris, kvalitet og support Fortsat fra side 17

vil opføre to kæmpe vindmøller ved Esbjerg, der skal understøtte det nye datacenter i Viborg med grøn energi.

Men selskabets fokus på bærdygtighed og klima manifesterer sig også i selskabets keynotes, når der bliver præsenteret nye produkter.

Her har Apples globale chef for miljø, bæredygtighed og sociale forhold, Lisa Jackson, i stigende grad fået scenetid. ”I Apples keynotes er der i de seneste år næsten altid blevet brugt tid på at fortælle om bæredygtighed i produktionen.

Eksempelvis bliver der brugt tid til at forklare, hvor få kemikalier der bliver anvendt, og hvor mange af komponenterne der er genanvendelige,” forklarer Michael Bech.

Samtidig forklarer han, at Apple også har etableret en kobling mellem miljø-tiltagene og kundeservice-indsatsen. ”Apple har også introduceret en række buy-back-programmer.

Det betyder, at vi hos Humac tilbyder at købe kundernes gamle Apple-produkter, som herefter kan blive genanvendt på den rigtige måde. Vi har efterhånden taget rigtig mange gamle produkter ud af markedet på den facon,” forklarer han.

Professor: Færre dårlige sager Jan Damsgaard, der er professor i digitalisering ved CBS og følger de store it-giganters gøren og laden tæt, hæfter sig desuden

18

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

ved, at Apple gennem årrække siden var ramt af flere dårlige sager, der fyldte meget i medierne, men som nu er kommet på afstand.

Eksempelvis blev Apple i 2018 viklet ind i en større mediestorm, da det kom frem, at selskabet bevidst sænkede hastigheden på ældre telefoner,

Jeg tror, en del af forklaringen skal findes i, at Apple i det seneste års tid ikke har været ramt af mange af de samme dårlige sager, som andre it-giganter.

Her har Apple ganske enkelt glimret ved sit fravær Jan Damsgaard Professor i digitalisering ved CBS

hvor batteriet var svækket.

Samtidig har Apple gennem en årrække været kritiseret for at flytte sin profit fra lande med høj selskabsskat til lande som Irland, der har lav selskabsskat.

Det førte til, at EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager i 2016 uddelte et skattesmæk på 100 milliarder kroner til selskabet.

I sommer vandt Apple dog en sag om skattesmækket ved EU-domstolen, som efterfølgende blev anket af EU-Kommissionen.

Forklaringen på Apples forbedrede image i Danmark kan derfor ifølge Jan Damsgaard være, at der gennem de seneste år har været mere stille om Cupertino-virksomheden. ”Jeg tror, en del af forklaringen skal findes i, at Apple i det seneste års tid ikke har været ramt af mange af de samme dårlige sager, som andre it-giganter.

Her har Apple ganske enkelt glimret ved sit fravær, ” siger Jan Damsgaard, der således vurderer, at Apple relativt er kommet til at tage sig bedre ud end konkurrenterne.

Han henviser eksempelvis til, at Google og især Facebook har været ramt af kritik for deres datadrevne forretningsmodeller, mens Apple nærmest har markeret sig som privatlivsforkæmpere med en helt anden tilgang til databrug.

Senest har de forskellige forretningsmodeller resulteret i en krise i forholdet mellem Apple og Facebook, fordi Apple med en opdatering til iPhonens styresystem vil indføre nye privacy-re-

striktioner, der betyder, at apps skal have brugerens eksplicitte samtykke for at tracke brugeren. ”Det er i dag sådan, at det giver negative associationer for mange, når de hører navnene Facebook, Google og Amazon.

Men det ser vi ikke i samme grad med Apple. Tværtimod har vi set, at Apple eksempelvis har kæmpet mod, at de amerikanske myndigheder skulle få adgang til iPhones gennem en bagdør i styresystemet,” siger Jan Damsgaard.

Stærke produkter trumfer dårlig omtale Michael Bech fra Humac vurderer også, at Apples privacy-tiltag har bidrage positivt til Apples image, mens de dårlige sager om eksempelvis Apples skattebetaling har været med til at svække selskabets image.

I sidste ende mener han dog, at begge dele kun har haft begrænset effekt for selskabet, selvom det er noget, som mange kunder noterer sig. ”Det er sager, som vi bliver mødt med hele tiden, og jeg taler også med folk, der tror, at Humac ikke betaler skat, fordi de har læst en artikel om Apples skattebetalinger. Det er naturligvis spørgsmål, som vi er forberedte på at besvare” siger han og tilføjer: ”Men Apples produkter og økosystemer har bare i sidste ende vist at være så stærke, at selvom folk gerne vil stille sig kritisk over for det, så ender de til syvende og sidst alligevel med at overgive sig og købe produkterne.” 

TIL VIRKSOMHEDER

Tilbuddene gælder til og med den 2. maj

Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Rengøring

Fødevarer & køkken

Opgrader IT-udstyret i virksomheden og på hjemmekontoret Core i3 notebook 15,6”

27” IPS monitor

Tynd og driftssikker notebook med en stor skærm

Med Full HD og 16:9 format

NYHED!

Kun

3199,-

Kun

1099,-

SPAR 500,-

SPAR 400,-

IT- og elektroniktilbud – Bestil her – lomax.dk/computerworld MK540 tastatur og mus Trådløst kombisæt til arbejdspladsen

Ekstern harddisk - USB 3.0 Brugervenlig lagringsløsning med 1 eller 2 TB harddisk

Fra kun

349,SPAR op til 300,-

Kun

399,SPAR 80,Lomax.dk

Ring

Bestil før kl. 15

Arbejder du hjemme?

Totalleverandør til virksomheder

Sjælland: 47 36 80 00 Fyn/Jylland: 63 15 25 25

Hvis varen er på lager sender vi den samme dag.

FRI FRAGT ved køb for min. kr. 800,- ekskl. moms.

Vi leverer også til privatadresser Alle priser er ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.

image 2021 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Kunderne tilgiver så småt Atea efter korruptionssagen It-selskabet Atea ser ud til at være på vej ud af image-krisen, der ramte selskabet hårdt, efter adskillige topfolk i den danske del af selskabet blev dømt for korruption.

Af Jakob Schjoldager

D

e danske it-kunder er langsomt men sikkert ved at se mildere på it-selskabet Ateas image efter en årrække, hvor selskabet har kæmpet med dårlige regnskaber og korruptionssager.

Det viser Computerworlds Image-undersøgelse. Her kravler Atea denne gang langsomt længere op på listen efter at have været en af bundskraberne de forgående år. I den seneste undersøgelse lander Atea på en 30. plads ud af 50 it-leverandører.

Dermed rykker Atea 12 pladser op sammenlignet med 2020, hvor selskabet altså endte på en plads som nummer 42 ud af 50.

I 2019 så det endnu værre ud for Ateas image blandt de danske kunder. Her blev selskabet bundskraber med en placering som nummer 48. Årsagen har selvfølgelig været korruptionsdommen mod selskabet, der betød, at Atea i 2018 betalte 10 millioner kroner i bøde. Herudover blev en række ledende medarbejdere i Atea også dømt i sagen.

De seneste år har dermed

20

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

været et spørgsmål om at få stoppet blødningen af kundernes syn på Atea, og det ser altså på det lange stræk ud til at være lykkedes for den norske it-leverandør. I hvert fald begynder det nu at pege i den rigtige rening, efter Atea tidligere har rodet rundt blandt bundplaceringerne i Computerworlds image-undersøgelse.

Computerworld har forsøgt at få et interview med Ateas danske topchef Kathrine Forsberg, om selskabets udvikling i image-undersøgelsen. Selskabet oplyser igennem sit kommunikationsselskab, at man ikke ønsker at udtale sig om undersøgelsen med henvisning til, at man modtager mange forespørgsler.

Hårdt ramt på indtjening og image Skandalesagerne har altså tidligere slidt alvorligt på selskabets image blandt kunderne, men nu ser det altså ud til at gå den rigtige vej for it-leverandøren, der dog fortsat ligger i den nederst halvdel i undersøgelsen.

Efter bestikkelsesdommen satte Atea gang i et såkaldt self cleaning-program. Det betød blandt andet, at selskabet var

underlagt strenge krav og har fået gennemgået selskabets tiltag af Kammeradvokaten og statens og kommunernes indkøbscentral SKI. Samtidig blev Atea sat i midlertidig karantæne for at byde på opgaver i det offentlige.

Karantænen varede dog kun

to måneder, før selskabet igen kunne tage imod ordrer og byde på opgaver i hos det offentlige.

Men de efterfølgende regnskaber var også hårdt ramt af korruptionsskandalen. Umiddelbart efter dommen i 2018 kunne Ateas danske forretning præsentere et underskud på 73

millioner kroner. Året efter lød underskuddet på 48 millioner kroner. Men i efteråret 2020 lykkedes det for første gang selskabet at vende underskuddet til et overskud.

Det skyldes især, at udgifterne er blevet reguleret i den danske del af Atea, hvor man har været igennem flere fyrringsrunder, der har skåret ned på antallet af medarbejdere. Både i januar og april 2020 sagde Atea farvel til ansatte - i alt 86 medarbejdere i Danmark.

Det har blandt andet sikret færre udgifter og været med til at stabiliseret regnskabet for Atea, der altså har oplevet et

massivt fald på indtægtssiden efter dommen faldt i 2018.

“En af hovedårsagerne er, at vi har fået tilpasset vores omkostningsniveau. Det er nu i tråd med den omsætning, som vi har. Der er kommet en bedre balance i forretningen,” sagde Kathrine Forsberg dengang til Computerworld.

Her forklarede hun samtidig, at Atea har tabt markedsandele, der betyder, at indtægterne ikke er på det niveau, som selskabet gerne ville have.

“Vi har tabt markedsandele på enkelte områder, særligt inden for hardware, og dem skal vi have vundet tilbage. Det er ikke

Det begynder nu at pege i den rigtige rening, efter Atea tidligere har rodet rundt blandt bundplaceringerne i Computerworlds imageundersøgelse.

hele hardware-området, men der er enkelte dele.”

Og netop den udvikling ser kunderne også ud til at belønne.

I undersøgelsen er selskabet kravlet 17 pladser op, når kunderne skal vurdere it-leverandørernes økonomiske tilstand.

Det samme gælder, når kunderne skal vurdere selskabets produkter og ydelser. Her springer Atea ligeledes 17 pladser op og ender på en 14. plads, når man ser isoleret på produkterne i image-undersøgelsen.

De kreative ideer ser også ud til at have fundet indpas hos Atea, der er den virksomhed i undersøgelsen, som springer flest pladser, når kunderne bliver spurgt om leverandørernes image i forhold til at være innovativ og nytænkende. Her flytter Atea 14 pladser op ad listen sammenlignet med året før.

Fortsat et stykke vej igen Det ser altså generelt ud til, at Atea er ved at ryste de værste efterdønninger af den stort omtalte korruptionsskandale af sig.

Men det er ikke helt overstået.

Ud af de 13 kategorier, deltagerne er blevet bedt om at vurdere de 50 it-leverandører i, ender Atea kun i top 20 i fire af dem. De fire kategorier er kompetente medarbejdere, konkurrencedygtige løsninger, service af høj kvalitet og leveringstid.

I ingen af de 13 kategorier kan man finde Atea blandt top 10, og den samlede placeringen bliver altså som nummer 30.

Træerne vokser ikke ind i himlen for Atea, og der er altså fortsat et stykke vej til toppen for den norske leverandørs danske forretning, selv om de seneste års skandaler ser ud til at være delvist tilgivet blandt selskabets kunder. 

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

21

image 2021 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Bæredygtighed og ansvarlighed er bundskraberne for danske it-kunder Ansvarlighed for medarbejdere og samfundet ligger langt nede på listen over kriterier, som danske virksomheder vælger it-leverandører ud fra.

it-virksomheder med det bedste image. Her ender den amerikanske gigant Google i top fem, selvom kunderne giver selskabet en bundplacering, når det gælder Af Jakob Schjoldager ansvarlighed over for samfund og medarbejdere.

Men fordi netop dette parameen række danske professionelle år danske virkter ikke vægter højt, rammer det it-kunder har svaret på hvad, der somheder skal altså ikke Googles samlede imaer mest afgørende for dem, når vælge den næste ge nævneværdigt. Det samme de skal vurdere en it-leverandør. it-leverandør, er gælder Googles kommunikation I undersøgelsen har en række emner som bæog markedsføring over for kunGoogle i top tre trods lav danske kunder hos it-virksomredygtighed og der, hvor Google også scorer som score heder vurderet, hvor vigtige 13 ansvarlighed i bunden på listen en af de laveste blandt topplaPrioriteringen af de 13 parakonkrete parametre er for deres over vigtige parametre. ceringerne. Selskabet har ellers metre kan også aflæses i den valg af it-leverandører. Herefter Det viser Computerworlds lagt en væsentlig indsats i særligt samlede placering af de 10 har de vurderet virksomhederne image-undersøgelse 2021, hvor klimadagsordenen i de senere år, men det ser altså ikke ud til at blive belønnet image 2021 synderligt af de ”Hvilken betydning tillægger du nedenstående parametre, når du generelt danske kunder. skal bedømme it-virksomheders image?”

Senest kunne Google i september offentliggøre Placering Placering Virksomhed en ambition om, 2021 2020 1 at hele forret1 Kompetente, problemløsende og servicemindede medarbejdere ningen skal være 3 2 Serviceniveau/support, rådgivning og tilgængelighed af kontaktpersoner grøn og produce2 3 Leveringsevne - leveringstid og leveringssikkerhed (overholdelse af aftaler/leveringstid) ret af klimaneu5 4 Nytteværdi af ydelser/løsninger/produkter for din virksomhed/organisation trale anlæg inden 4 5 Produkter/ydelser/service af høj kvalitet 2030. En del af 6 6 Konkurrencedygtige løsninger/produkter - pris/kvalitetsforhold forklaringen kan 7 7 En troværdig virksomhed, som jeg har sympati for måske findes i, at 8 8 Kompetent ledelse en række andre 9 9 Veldrevet og økonomisk sund virksomhed amerikanske 10 10 Innovativ, nytænkende, produktudvikling giganter som 11 11 En virksomhed, som vil udvikle sig positivt eksempelvis ima12

N

ud fra netop de 13 parametre.

Her scorer markedsføring over for kunderne den absolutte bundplacering. Men måske mere overraskende er ansvarlighed overfor miljø, samfund og medarbejdere lige bagefter. Det er altså et af de mindst afgørende parametre, når man i danske virksomheder skal vælge en ny it-leverandør.

12

Ansvarlighed - overfor miljø, samfund, medarbejdere

13

Kommunikation/markedsføring overfor dig som kunde/bruger

13

Kilde: Computerworld i samarbejde med Instituttet for Opinionsanalyse A/S. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

22

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

Fortsættes side 24

Anvender jeres samarbejdspartnere SAP Ariba?

Nu kan I tilkoble SAP Ariba, som leverandør eller kunde, gennem mySupplys SAP Ariba Integration En digital markedsplads Flere og flere virsomheder tilkobler sig i dag SAP Ariba. SAP Ariba er en digital markedsplads, spredt over 190 lande med 4,1 mio. virksomheder tilknyttet. Tilkoblingen kan være en omfattende rokade for virksomheder, som potentielt foretager forretning med et begrænset antal brugere af SAP Ariba. Dog kan det være en betingelse at forretning mellem SAP Ariba brugere og deres samarbejdspartnere bliver udført gennem platformen. Dette var grundlaget for mySupplys integration, som gør det muligt for jer at sælge til og købe fra SAP Ariba brugere, ved at give adgang til platfomen.

Kort fortalt - Hvorfor en integrationsløsning til SAP Ariba • Overblik over udveksling af dokumenter • Standardiseret integration • Minimerer potentielle fejlsituationer • Implementering gennem erfaren partner • Adgang til et dynamisk indkøbssystem

SAP Ariba - Buyer Som “Buyer“ gør integrationen det muligt at modtage e-fakturaer fra eksterne kilder, såsom NemHandel og Peppol, og opretter disse på jeres SAP Ariba konto.

SAP Ariba - Seller Som “Seller“ har I mulighed for at uploade e-kataloger, modtage ordrer og sende ordrebekræftelser og fakturaer. I VAX 360 konverteres dokumenterne til/fra SAP Aribas cXML-format til/fra jeres in-house dokumentformat. mySupply ApS • Peter Løths Vej 2 • 9440 Aabybro Tlf. +45 9696 1070 • info@mysupply.dk • www.mysupply.dk

Hvordan fungerer integrationen til SAP Ariba? mySupplys integration er baseret på udveksling af dokumentformatet cXML, som konverteres til enten det danske OIOUBL-format, det internationale Peppol-format eller kundespecifikke formater, som f.eks. SAP DOCs. Integrationen er etableret i VAX 360, hvor der er mulighed for at overvåge udvekslingen af dokumenter.

Derfor skal I anvende VAX 360 til jeres elektroniske dokumenter Med en integration til SAP Ariba kan I udveksle elektroniske kataloger, ordrer, ordrebekræftelser og fakturaer, m.v. Integrationen kan tilkobles forskellige netværk og infrastrukturer, såsom NemHandel, Peppol eller VANS, og udføres i dokumentfomater, som f.eks. OIOUBL, Peppol-BIS og EDIFACT.

En erfaren samarbejdspartner mySupply er en af landets førende konsulentvirksomheder af løsninger til elektronisk handel og systemintegrationer. Når det drejer sig om produkter og ydelser inden for eletronisk handel eller udveksling af elektroniske forretningsdokumenter, kan du altid rådføre dig hos os.

Læs mere på www.mysupply.dk eller ring +45 96961070. Vi hjælper dig til en enklere og mere effektiv løsning.

image 2021 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Bæredygtighed og ansvarlighed er bundskraberne for danske it-kunder Fortsat fra side 22

ge-førstepladsen Microsoft har lignende ambitioner. Dermed skiller Google sig altså ikke nævneværdig ud blandt sine største konkurrenter.

Google er samtidig en af virksomhederne helt i bunden, når kunderne bliver bedt om at vurdere it-gigantens serviceniveau og tilgængelighed af kontaktpersoner. Der ender den amerikanske søgegigant som nummer 47 ud af 50 mulige.

Kunderne har altså ikke gode oplevelser med at tage kontakt til Googles medarbejdere.

Alligevel ligger Google i top på de øvrige parametre, der altså sikrer, at den amerikanske gigants image alligevel er blandt de bedste it-virksomheder i Danmark.

Den samme historie ser man hos en anden mastodont på det globale it-marked. Amazon Web Services sniger sig lige med i top10 blandt virksomhederne med det bedste image til trods for, at selskabet falder igennem på flere områder.

Ansvarlighed for medarbejderne og samfundet bonner i den grad negativt ud for den amerikanske gigant, der ender på en 44. plads og altså som en af de dårligst placerede virksomheder, når det kommer til netop ansvarlighed.

Men en kompetent ledelse og innovative produkter er med til at hive AWS op i toppen af listen og redder dermed selskabets

24

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

image blandt de danske kunder.

Det er måske heller ikke den store overraskelse, at Amazon Web Services ender i den lave ende på netop ansvarlighed over for medarbejdere og samfundet.

Moderselskabet Amazon har været i vælten på det seneste med en række dårlige sager.

Medarbejderne er mest afgørende for valg af leverandører Ser man omvendt i toppen af kriterierne for de danske virksomheder, er de i høj grad præget af medarbejdernes indsats hos leverandøren.

Kompetente og problemløsende medarbejdere scorer således højest blandt de 10 kriterier for it-leverandørernes image.

Derudover er serviceniveau og tilgængelige kontaktpersoner en af topprioriteterne, når de danske kunder skal vurdere image hos it-leverandørerne.

Længere nede af listen finder man spørgsmålet om ledelsen er kompetent og hvilke produkter, virksomheden leverer.

Det er altså med andre ord medarbejdernes indsats over for kunder, der i den grad afgør, hvilken placering it-leverandørerne får i Computerworlds image-undersøgelse. 

Senest kunne Google i september offentliggøre en ambition om, at hele forretningen skal være grøn og produceret af klimaneutrale anlæg inden 2030

AUER E EFFEKTNIVE R T I S E R E V E L

SHUTTLE® XPC P90U Kapacitiv 19,5" (49,5 cm) Multitouch-skærm Op til 32 GB DDR4-hukommelse (SO-DIMM) HDMI og VGA-tilslutning for eksterne skærme 1× M.2-2280 til NVMe-SSDer og 1× 2.5"-harddisk/SSD Gigabit Ethernet, WLAN og Bluetooth 6× USB og mulighed for ekstra COM-/LPT-tilslutninger Integreret højttaler, webcam og mikrofon Fleksibel standerfod og VESA-monteringsmulighed

FANLESS

MULTITOUCH

VESA MOUNT

OPERATION

IP54

TRIPLE DISPLAY

ALL-IN-ONE-PC´ER TIL STORE OPGAVER

All-in-one-pc´er fra Shuttle kan nu også leveres i 19,5 tommers (svarende til 49,5 cm) format. De tre modeller er stænktætte og kan også bruges i særligt støvede omgivelser. Konceptet der er helt uden blæser er ideelt til støjfølsomme omgivelser og kontinuerlig drift.

P90U3 // Intel P90U5 // Intel

®

Core™ i3-7100U

®

Core™ i5-7200U

FRA dkk

3.329,–*

Yderligere info på: WWW.SHUTTLE.EU

RT OG LEVERES I SO

HVID

* Anbefalet forhandlerindkøbspris hos de officielle Shuttle-distributører.

Vist tilbehør medfølger ikke i leveringen. Med forbehold for fejl og ændringer.

DK_a4_ComputerWorld_Shuttle-P90U.indd 1

08.04.2021 14:32:35

image 2021 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Kunderne sender DXC til tælling ... taber på konkurrencedygtighed DXC tager endnu et par skridt baglæns og rammer bundplaceringen i Computerworlds store image-undersøgelse. Selskabet er blevet mere kendt ude hos kunderne, men umiddelbart ikke for noget positivt.

Af Rasmus Ferdinand Ginman

26

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

D

et er ikke ligefrem roser, som DXC’s kunder sender mod selskabet, når de skal vurdere virksomheden og dens brand.

Det viser Computerworlds image-undersøgelse for 2021.

DXC synker nemlig helt til bunds på listen, der indeholder de 50 mest fremtrædende it-selskaber på det danske marked.

Selskabet, der har dansk hovedkontor i Valby, endte sidste år på en 48. plads, hvor det kun var KMD og TDC, der lå lavere.

Men i 2021-undersøgelsen ender DXC lavere end de to store, velkendte it-selskaber.

I år ligger KMD på en 49. plads og IT Relation kommer ind som nummer 48. TDC er rykket fire pladser frem til en 46. plads.

Selskabernes samlede ima-

”Vi værdsætter og er stolte af det arbejde, vi udfører for danske virksomheder og offentlige organisationer med at drive deres missionskritiske it-systemer.”

En global virksomhed med milliardunderskud DXC Technology er en global spiller med hovedsæde i USA, hvor selskabet også er noteret på børsen i New York.

Selskabet omsatte for 19,58 milliarder dollar i 2020, svarende til 122 milliarder kroner. Hertil kom et massivt underskud på omkring 33 milliarder kroner.

Samtidig beskæftiger selskabet omkring 138.000 ansatte.

DXC Technology har en lang historie på det danske marked, der kan spores tilbage til 1959 til det daværende Datacentralen, der som et offentligt ejet selskab leverede it-systemer til staten, kommuner og amterne.

CSC købte Datacentralen i 1996. Sidenhen fulgte opkøb af en række danske og nordiske selskaber. I 2017 fusionerede CSC med HP Enterprise’s enterprise service-forretning, hvilket skabte DXC Technology.

ge-score udregnes via en række forskellige faktorer. Kunderne vurderer både, hvor godt kendskab de har til selskabet, hvorefter de vurderer de enkelte virksomheder ud fra 12 forskellige parametre, der er udslagsgivende for den samlede score.

Blandt landets mest kendte selskaber findes eksempelvis Microsoft, Apple, TDC og Lenovo. Nogle af de mindst kendte er Schultz, Tata og Sentia.

Undersøgelsen viser, at DXC er nummer 37 ud af 50 selskaber i forhold til, hvor godt kendskab kunderne har til virksomheden.

Her er DXC rykket fem pladser længere op ad listen i forhold til 2020. Det vil sige, at kunderne overordnet har fået et bedre kendskab til selskabet.

Men når selskabet går tilbage

på den samlede image-score, så er det et udtryk for, at DXC går tilbage på en række af de 12 parametre.

Når DXC’s samlede image-score ender lavest, skyldes det, at selskabet går tilbage på en række parametre såsom serviceniveau, nytteværdi af ydelser og virksomhedens troværdighed.

Her går DXC mest tilbage Men der hvor DXC går mest tilbage overhovedet er inden for parameteret ”Konkurrencedygtige løsninger/produkter - pris/ kvalitetsforhold.” I 2020 lå DXC her på en 47. plads, men for i år falder selskabet til en 50. plads.

Selvom det kun er en bevægelse på tre pladser på selve listen, så viser image-undersøgelsens

bagvedliggende udregning, at det er denne kategori, hvor selskabet mister flest point fra det ene år til det andet baseret på respondenternes vurdering.

Blandt alle 12 parametre kommer DXC ind på en sidsteplads for ni af dem. Den bedste placering findes på ansvarlighed, hvor DXC kommer ind på en 47. plads.

Computerworld har anmodet selskabet om et interview med Peter Winther-Schmidt, der er administrerende direktør i DXC Technology Danmark.

DXC afviser at stille op til interview og afviser derved at kommentere på image-undersøgelsens resultater.

Selskabet har tilsendt redaktionen en enkelt udtalelse, der lyder således:

Storleverandør til det offentlige Denne kæde af opkøb med det gamle Datacentralen som grundlag har betydet, at DXC Technology i dag er positioneret som en af de helt store leverandører til offentligt it-opgaver i Danmark med en omsætning på mere end 1,1 milliarder kroner og mere end 700 medarbejdere.

DXC’s danske forretning har tabt mere end 2,5 milliarder kroner på bundlinjen i løbet af de sidste fem år. Derved har selskabet under under DXC-navnet endnu ikke haft overskud i Danmark.

I seneste regnskabsår tabte DXC Technology i Danmark 700 millioner kroner, selv om omsætningen gik 40 procent frem til en samlet omsætning på 1,1 milliarder kroner. 

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

27

image 2021 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

VMware er mindre kendt – men meget anerkendt VMware sidder ikke inde med det mest velkendte brand i Danmark, men alligevel ryger selskabet til tops i årets image-undersøgelse. Virtualiseringsgiganten høster nemlig anerkendelse på en række afgørende parametre.

Af Rasmus Ferdinand Ginman

V

Mware er langt fra at være blandt de mest kendte it-selskaber i Danmark.

Men alligevel sikrer den globale virtualiserings-gigant sig en habil sjetteplads i Computerworlds image-undersøgelse for 2021.

VMware rykker to pladser op ad listen i forhold til sidste år, hvor selskabet fra Palo Alto i Californien indtog en ottende plads.

Topplaceringen sikres ikke gennem et udbredt kendskab, men i stedet gennem en stor tilfredshed fra kunderne, som har vurderet selskabet på en række parametre i image-undersøgelsen.

Den samlede image-score udregnes på baggrund af respondenternes overordnede kendskab til virksomhederne. Dette sammenholdes med bedømmelserne, som kunderne har givet selskabet på de 13 forskellige parametre, der indgår i undersøgelsen.

Når der udelukkende tages højde for kendskaben til virksomheden, så kommer VMware ind på en 23. plads, hvilket er to pladser lavere end i 2020.

Når selskabet befinder sig blandt toppen af Image-listen,

28

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

er det fordi, VMware udmærker sig på en række individuelle parametre.

Inden for kategorien ”Innovativ, nytænkende, produktudvikling” indtager selskabet en syvende plads ud af 50 mulige.

I troværdigheds-kategorien lander VMware en sjetteplads og i ”Produkter/ydelser/service af høj kvalitet” bliver det også til en sjetteplads.

Den absolut bedste kategori-placering for VMware, er en femteplads på parameteret ”Serviceniveau/support, rådgivning og tilgængelighed af kontaktpersoner.”

Netop denne kategori er udslagsgivende for den samlede image-score, da kunderne har vurderet denne til at være det andet vigtigste ud af de 13 parametre.

Mr. VMware har forladt selskabet VMware, der blev stiftet tilbage i 1998, ejes i dag hovedsageligt af Dell Technologies, der sidder på over 80 procent af aktierne.

Med Dell i ryggen har selskabet opkøbt en række etablerede cloud-selskaber de senere år, hvilket har sat skub i voksevær-

Pat Gelsinger, der også blev omtalt som ”Mr. VMware”, stod i spidsen for selskabet fra 2012 til i år, hvor han fik nyt job i Intel.

ket. I dag har VMware 30.000 medarbejdere og en omsætning på over 70 milliarder kroner.

Selskabet står bag en række teknologier til virtualisering, der gør det muligt at konsolidere mange applikationer ned på få servere.

Hovedproduktet er vSphere-platformen, som blev lanceret tilbage i 2009 og som siden er blevet moderniseret og opgraderet ad flere omgange.

Selskabet har været ledet af Zane Rowe siden 15. februar 2021. Han blev indsat som konstitueret CEO efter, at Pat Gelsinger meldte sin afgang.

Pat Gelsinger, der også blev omtalt som ”Mr. VMware”, havde stået i front for selskabet siden 2012. Han stoppede til fordel for en stilling som topchef i den amerikanske chip-gigant Intel.

Under hans lederskab er

VMwares aktiekurs steget med mere end 250 procent.

50 ansatte i Danmark På dansk jord ledes VMware af Lars-Bo Klausen, der har været landechef siden 2014.

Tilbage i februar 2021 sagde han om Pat Gelsingers indsats: ”Vi har haft otte fantastiske år med Pat (Gelsinger, red.). Han har løftet firmaet til, hvad det er i dag med multi cloud, applikationsmodernisering og så videre. Et niveau, som VMware kommer til at drage nytte af i mange år frem i tiden. Det er et fantastisk afsæt og forretning, han efterlader sig.

Han har været en meget afholdt CEO,” lød det dengang.

VMware Danmark, der beskæftiger omkring 50 medarbejdere, havde en bruttofortjeneste på 76 millioner kroner i 2019 og en bundlinje på 2,8 millioner. 

En lille ændring med stor betydning it-jobbank har skiftet navn og hedder nu Computerworld it-jobbank. Vi er Danmarks største it-jobsite, og med Danmarks største it-nyhedsmedie i ryggen kan vi hjælpe dig med at eksponere dine it-job overfor en helt unik målgruppe, hvor du både rammer dem, der aktivt søger job, og dem der kan fristes af det rette tilbud.

Grib knoglen og ring 70 22 93 00 og få en uforpligtende snak om dine muligheder.

image 2021 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Top 20 - placeringer på de 13 parametre

image 2021

”Veldrevet og økonomisk sund virksomhed” Placering 2021

Virksomhed

Placering 2020

1

Apple

2

Microsoft Danmark

1

3

Google Denmark

3

4

Facebook

4

5

Lenovo

5

6

Amazon Web Services

9

2

7

e-Boks

8

Cisco Systems Danmark

6

9

Visma

14

10

HP

10

11

Citrix

13

12

VmWare

19

20

13

HP Enterprise

23

14

GlobalConnect

11

15

Netcompany Group

7

16

Systematic

15

17

Dustin

8

18

SAP Danmark

16

19

Dell

12

20

Telenor

43

Kilde: Computerworld i samarbejde med Instituttet for Opinionsanalyse A/S. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

image 2021

image 2021

”Kompetente, problemløsende og servicemindede medarbejdere”

”Kompetent ledelse” Placering 2021

Virksomhed

Placering 2020

Virksomhed

Placering 2020

1

Apple

2

1

Microsoft Danmark

1

2

Microsoft Danmark

1

2

Apple

4 2

3

Google Denmark

4

3

Lenovo

4

Lenovo

3

4

Google Denmark

7

5

Amazon Web Services

14

5

Cisco Systems Danmark

6

6

Cisco Systems Danmark

6

6

IBM

8

7

HP

5

7

HP

3

8

HP Enterprise

19

8

HP Enterprise

14 10

9

Citrix

13

9

GlobalConnect

10

GlobalConnect

8

10

VmWare

9

11

Facebook

26

11

Systematic

13

12

VmWare

18

12

Dustin

5

13

Netcompany Group

7

13

Amazon Web Services

18

14

Visma

16

14

Visma

16

15

Systematic

11

15

Atea

15

16

e-Boks

44

16

NNIT

20

17

Dell

15

17

ProActive

21

18

Canon Danmark

34

18

Devoteam Consulting

27 32

19

Gartner

12

19

Canon Danmark

20

ProActive

28

20

Citrix

Kilde: Computerworld i samarbejde med Instituttet for Opinionsanalyse A/S. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

30

Placering 2021

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

11

Kilde: Computerworld i samarbejde med Instituttet for Opinionsanalyse A/S. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

image 2021

”Konkurrencedygtige løsninger/produkter - pris/kvalitetsforhold” Placering 2021

Placering 2020

Virksomhed

1

Lenovo

1

2

Google Denmark

3

3

Microsoft Danmark

5

4

HP

4

5

Dustin

2

6

Apple

42

7

Amazon Web Services

10

8

HP Enterprise

13

9

GlobalConnect

9

10

Huawei

7

11

VmWare

6

12

Cisco Systems Danmark

18

13

Atea

16

14

Canon Danmark

20

15

Facebook

19

16

Dell

8

17

Visma

15

18

Citrix

12

19

Systematic

14

20

Conscia

21

Kilde: Computerworld i samarbejde med Instituttet for Opinionsanalyse A/S. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

image 2021

image 2021

”En troværdig virksomhed, som jeg har sympati for”

”Innovativ, nytænkende, produktudvikling” Placering 2021

Virksomhed

Placering 2020

Placering 2021

Placering 2020

Virksomhed

1

Apple

2

1

Lenovo

1

2

Microsoft Danmark

1

2

Microsoft Danmark

2 9

3

Google Denmark

3

3

Apple

4

Facebook

5

4

HP

3

5

Lenovo

4

5

Cisco Systems Danmark

4

6

Amazon Web Services

6

6

VmWare

8

7

VmWare

8

7

HP Enterprise

12

8

Cisco Systems Danmark

7

8

e-Boks

31 10

9

Huawei

10

9

GlobalConnect

10

GlobalConnect

23

10

Systematic

6

11

HP Enterprise

12

11

Dell

11

12

HP

9

12

Visma

15

13

Systematic

13

13

Fujitsu

37

14

IBM

22

14

Canon Danmark

23

15

Visma

18

15

Dustin

5

16

Canon Danmark

28

16

Citrix

13

17

Gartner

21

17

IBM

18

ProActive

17

18

Gartner

14

19

Devoteam Consulting

30

19

Google Denmark

24

20

Citrix

14

20

Miracle

21

Kilde: Computerworld i samarbejde med Instituttet for Opinionsanalyse A/S. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

7

Kilde: Computerworld i samarbejde med Instituttet for Opinionsanalyse A/S. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

31

image 2021 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Top 20 - placeringer på de 13 parametre

image 2021

”Produkter/ydelser/service af høj kvalitet” Placering 2021

Virksomhed

Placering 2020

1

Apple

2

Microsoft Danmark

1

3

Lenovo

3

4

Cisco Systems Danmark

4

5

Google Denmark

6

6

VmWare

7

7

HP

5 13

2

8

HP Enterprise

9

GlobalConnect

11

10

Dell

12

11

Canon Danmark

16

12

Citrix

14

13

Amazon Web Services

10

14

Atea

31

15

Dustin

8

16

e-Boks

41

17

IBM

9

18

Visma

19

19

Systematic

17

20

SAP Danmark

22

Kilde: Computerworld i samarbejde med Instituttet for Opinionsanalyse A/S. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

image 2021

image 2021

”En virksomhed, som vil udvikle sig positivt” Placering 2021

Virksomhed

”Ansvarlighed - overfor miljø, samfund, medarbejdere” Placering 2020

Virksomhed

Placering 2020

1

Microsoft Danmark

1

1

Microsoft Danmark

2

Apple

2

2

Apple

35 15

1

3

Google Denmark

3

3

GlobalConnect

4

Lenovo

4

4

HP Enterprise

5

GlobalConnect

15

5

e-Boks

6

Amazon Web Services

7

6

Lenovo

3

7

HP Enterprise

22

7

HP

2

11 29

8

Cisco Systems Danmark

5

8

Fujitsu

9

VmWare

12

9

VmWare

10

10

Visma

10

10

Conscia

12 25

43

11

Conscia

21

11

Canon Danmark

12

SAP Danmark

19

12

SAS Institute

19

13

Canon Danmark

32

13

Accenture

27

14

HP

6

14

Citrix

8

15

Dustin

9

15

Cisco Systems Danmark

4

16

Systematic

11

16

SAP Danmark

17

e-Boks

43

17

Visma

6

18

ProActive

13

18

Dustin

5

24

19

Gartner

18

19

IBM

9

20

HI3G Denmark - Teleselskabet 3

20

20

Hitachi

17

Kilde: Computerworld i samarbejde med Instituttet for Opinionsanalyse A/S. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

32

Placering 2021

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

Kilde: Computerworld i samarbejde med Instituttet for Opinionsanalyse A/S. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

image 2021

”Kommunikation/markedsføring overfor dig som kunde/bruger” Placering 2021

Virksomhed

Placering 2020

image 2021

”Leveringsevne - leveringstid og -sikkerhed (overholdelse af aftaler/leveringstid)” Placering 2021

Placering 2020

Virksomhed

1

Apple

2

1

Microsoft Danmark

1

2

Microsoft Danmark

1

2

Apple

6

3

Lenovo

3

3

Lenovo

2

4

HP Enterprise

16

4

Amazon Web Services

11

5

5

Dustin

3

29

6

GlobalConnect

17

5

HP

6

GlobalConnect

7

VmWare

9

7

Google Denmark

5

8

Devoteam Consulting

19

8

VmWare

9

9

Dustin

4

9

e-Boks

10

Google Denmark

7

10

Cisco Systems Danmark

11

Gartner

12

11

HP Enterprise

12

Accenture

14

12

Citrix

18

13

Visma

23

13

Canon Danmark

16

14

Citrix

6

14

Visma

20

15

Conscia

17

15

HP

16

ProActive

20

16

Facebook

17

Canon Danmark

27

17

Atea

18

Fujitsu

36

18

ProActive

23

43 7 14

4 25 8

19

Cisco Systems Danmark

8

19

Dell

10

20

Hitachi

21

20

Telenor

13

Kilde: Computerworld i samarbejde med Instituttet for Opinionsanalyse A/S. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

image 2021

image 2021

”Serviceniveau/support, rådgivning og tilgængelighed af kontaktpersoner” Placering 2021

Virksomhed

1

Lenovo

2

Apple

3

Cisco Systems Danmark

4

HP Enterprise

Kilde: Computerworld i samarbejde med Instituttet for Opinionsanalyse A/S. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

”Nytteværdi af ydelser/løsninger/produkter for din virksomhed/organisation”

Placering 2020

Placering 2021

Placering 2020

Virksomhed

1

1

Microsoft Danmark

1

34

2

Lenovo

2

6

3

Apple

3

14

4

e-Boks

9 4

5

VmWare

7

5

Google Denmark

6

GlobalConnect

10

6

VmWare

7

7

Canon Danmark

12

7

Cisco Systems Danmark

6

8

Visma

22

8

GlobalConnect

10

9

Dustin

2

9

HP

5

10

Citrix

13

10

TDC

16 12

11

Devoteam Consulting

19

11

HP Enterprise

12

HP

3

12

Visma

11

13

Fujitsu

39

13

Citrix

13

14

IBM

15

14

Dustin

8

15

Conscia

11

15

Canon Danmark

14

16

ProActive

16

16

Amazon Web Services

15

17

Systematic

8

17

IBM

23

18

Telenor

33

18

ProActive

26

19

Microsoft Danmark

4

19

Facebook

49

20

Accenture

21

20

Fujitsu

43

Kilde: Computerworld i samarbejde med Instituttet for Opinionsanalyse A/S. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

Kilde: Computerworld i samarbejde med Instituttet for Opinionsanalyse A/S. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

33

strategi

Scales satser på rekordår og indleder rekrutteringsoffensiv NNIT-selskabet Scales mistede flyvehøjde under coronakrisen i 2020. Men nu stormer selskabet mod et rekordår. Samtidig indledes en rekrutteringsoffensiv, hvor graduate-programmer får et særligt fokus.

Af Rasmus Ferdinand Ginman

C

orona-krisen satte en stopper for Scales’ mangeårige vækstmæssige rekordridt.

Bruttofortjenesten gik tilbage med et par procenter i 2020, hvor en række kunder var påpasselige med store ERP-investeringer.

Men den midlertidige tilbagegang er på vej til at blive udskiftet med et rekordår i 2021.

Inden for 12 måneder ender vi med at køre omkring 2530 graduates igennem i vores forretning. Det er rigtig mange.

Jesper Outze Co-CEO, Scales

34

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

Sådan lyder forudsigelsen fra Jesper Outze, der er co-CEO

i Scales sammen med Hasse Bergman. ”Det kommer til at blive vores bedste år nogensinde. 2021 bliver bedre end 2019, der var rekordår,” fortæller han.

Scales, der specialiserer sig i Microsoft Dynamics 365-løsninger, kom stormende ind i 2020, forklarer direktøren. Men da coronakrisen ramte, benyttede

flere kunder sig af et forsigtighedsprincip i forhold til indkøb.

Men allerede fra forsommeren begyndte kundernes handelsmønstre at normalisere sig. ”Fra fjerde kvartal og her i 2021 har der været fuld tryk på alle kedler igen,” understreger han.

Derfor satser Scales nu på at vokse toplinjen et sted mellem

Matas køber to it-selskaber i millionhandel Den danske Matas-koncern tager en stor bid af markedet for e-handel med opkøbet af to it-virksomheder. Handlen af de to selskaber løber op i 85,6 millioner kroner, 15 og 30 procent i løbet af 2021 samtidig med, at bundlinjen følger med i samme tempo.

Af 2020-regnskabet fremgår det af ledelsesberetningen, at Scales venter en ’positiv udvikling’ i 2021, hvor bruttofortjenesten kan nærme sig 250 millioner kroner. Samtidig ventes et overskud på op mod 75 millioner kroner.

For 2020 landede Scales en bruttofortjeneste på 173,5 millioner kroner, hvilket er 6,5 procent lavere end året forinden.

Driftsresultatet endte på 63,7 millioner kroner, hvilket er et fald på 10 procent.

Skal ansætte op mod 60 nye medarbejdere Som landet ligger lige nu, så er der udsigt til, at størstedelen af Scales’ kunder vil øge deres engagement i år samt næste år.

Med denne viden sigter selskabet efter rekordhøje resultater.

Men med de øgede vækstrater kommer behovet for flere skarpe hjerner i forretningen.

Derfor har Scales indledt en rekrutteringsoffensiv, der skal sikre selskabet mellem 40 og 60 nye medarbejdere i løbet af 2021, fortæller Jesper Outze.

Ved indgangen til året bestod staben af omtrent 140 ansatte.

Direktøren anerkender dog, at it-specialisterne ikke hænger på træerne, da der er kamp om talenterne i ERP-markedet. ”Udbuddet af dygtige folk vokser jo kun ved, at man tager nye folk ind. Når vi skal ansætte mellem 40 til 60 nye mand i år, er der behov for også at ekspandere med nye kandidater.”

Derfor har Scales gennem det

sidste år lagt en masse energi i at oprette flere graduate-programmer. ”Inden for 12 måneder ender vi med at køre omkring 25-30 graduates igennem i vores forretning. Det er rigtig mange,” siger Jesper Outze.

Siden september 2019 har Scales søsat tre graduateforløb.

Endnu et lanceres 1. maj 2021 efterfulgt af et til i efteråret. ”Jeg tror, vi er nogen af de eneste, der turde tage graduates ind sidste efterår. Men vi havde virkelig mange ansøgere af meget høj kvalitet. Under normale omstændigheder har vi ét graduate-forløb om året, men i år har vi tre eller fire, hvor vi som minimum onboarder 15 flere end normalt,” uddyber han.

Graduates har unikke evner Der er flere årsager til, at Scales er glade for graduate-programmerne. Det er blandt andet med til at mindske kannibaliseringen i branchen, at der hentes nye folk ind i markedet.

Det hjælper også til at bibeholde ”spiselige” priser på leverancerne til kunderne, da meget erfarne ERP-folk er dyre i drift grundet det trænge udbud.

Tilbage i februar fortalte ERP-veteranen Herbert Nathan til Computerworld, at ERP-markedet er rødglødende. ”ERP-markedet er ikke smittet med corona, men det har en pænt høj temperatur. Hvis endnu flere kunder vil opgradere til nye ERP-løsninger, er der simpelthen ikke nok konsulenter til rådighed,” lød det fra den selvstændige rådgiver. 

Af Jakob Schjoldager

M

atas-koncernen har købt de to danske it-selskaber Apo-It og Web-Apo, der i dag leverer infrastrukturen til Webapoteket.dk.

Det betyder samtidig, at den danske koncern indgår et samarbejde med Webapoteket. dk, da man kommer til at få ansvaret for den digitale infrastruktur.

Handlen af de to selskaber løber op i 85,6 millioner kroner, oplyser Matas i en selskabsmeddelelse.

Selve prisen lyder på 65,6 millioner kroner, og består derudover af yderligere betingede vederlag på op til i alt 20 millioner kroner, oplyser Matas.

“Efterspørgslen efter sundhedsprodukter er eksploderet det seneste år – ikke mindst på nettet. Derfor tager vi nu det naturlige næste skridt for Firtal med opkøbet af en healthtech-platform og et samarbejde med Danmarks førende onlineapotek,” siger Brian Andersen, bestyrelsesformand for Firtal Group og direktør for E-commerce for Matas.

Bliver en del af Firtal Group De nyindkøbte selskaber kommer formelt til at blive drevet af Firtal Group, der specialiserer sig i e-handel og blev opkøbt af Matas i 2018 for svimlende 130 millioner kroner.

“For kunderne i webapoteket.dk kommer samarbejdet til at betyde hurtigere levering af varer og en mere smidig brugeroplevelse på webapoteket.dk. Derudover vil Matas via datterselskaberne Web Sundhed ApS og Firtal Group samt de opkøbte IT- og indkøbsselskaber bidrage til at øge udvalget af varer på webapoteket.dk,” skriver Matas om købet.

Ejerskabet af Webapoteket.dk kommer ikke til at ændre sig.

Det vil fortsat være ejet af Trine Persson, der også har stiftet selskabet sammen med sin ægtefælle i 2011.

Online tilstedeværelse er eksploderet Matas har satset benhård på det digitale område i løbet af de seneste tre år.

Brian Andersen har tidligere fortalt til Computerworld, at e-handel er blevet en topprioritet for den danske kæde. Derfor er det også et område, koncernen investerer en del i.

“Noget af det, der gjorde en rigtig stor forskel for os, var, at vi stoppede med at se e-commerce som en omkostning for hovedkvarteret. Der er et stort fokus på, hvad koster et hovedkontor, og man vil gerne optimere sine omkostninger. I en fysisk butik, der har en indtjening, er det helt naturligt at ansætte en masse medarbejdere,” har Brian Andersen tidligere fortalt til Computerworld. 

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

35

reportage

Anvendes af efterretningstjenester verden over:

I Hvidovre findes Danmarks måske mest sikre hardware-enheder Nede i en kælder i Hvidovre ved København opbevares Danmarks måske sikreste hardware-enheder. Det har kostet flere millioner at opbygge denne sikkerhed, men reelt gør det ikke noget, hvis der sker indbrud. Kom med ned i sikkerhedsvirksomheden Arbits kælder og se, hvad det er, der er gemt bag fire låse, et metalgitter og to sikkerhedsskabe.

Af Ditte Vinterberg Weng

N

ede i sikkerhedsvirksomheden Arbits kælder findes Danmarks måske sikreste

hardware-enhed.

En enhed, som Arbit sælger til efterretningstjenester over hele verden.

Enheden er låst inde i et sikkerhedsskab. Skabet står i et

Sikkerhedskontrollen er i top. Data-diodernes dele bliver sikrede, inden de får lov at indgå i det færdige produkt.

36

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

rum, der er sikret af flere døre, det dobbelte antal låse, et raslende metalgitter og et alarmsystem i millionklassen.

Det kræver to personer at passere alle sikkerhedsanordningerne.

Og skulle den ene falde om i kælderrummet med den lidt tætte luft og semihøje summen, så er der ingen anden udvej for dem begge end at aktivere alarmen.

Systemet, der kræver, at man altid er to personer i rummet ad gangen, har også den funktion, at de to så kan holde øje med hinanden. ”Så ingen bytter noget ud med noget forkert,” siger Rasmus Borch.

På trods af det omfattende sikkerhedssystem, siger Rasmus Borch, der er direktør og grundlægger af Arbit, at det egentligt ikke er en større katastrofe, hvis indbrudstyve lykkedes med at komme ind i kælderen. ”Det vigtige er, at vi kan se, at der har været nogen,” forklarer han. ”Vi kunne reelt bare bygge et bur af japanske rispapirsvægge, så længe vi kan sikre os, at man kan se, at nogen har stukket fingeren gennem dem. Så ved vi, at alt skal tjekkes igennem for at

genetablere tilliden.”

One way only Men hvad er det for en enhed, som den danske sikkerhedsvirksomhed gemmer i kælderen i sit hovedkontor på grænsen mellem Hvidovre og Rødovre?

Det er en godt fem centimeter lang metalæske. Et stykke hardware, der er så enkelt opbygget,

at det gør den - efter Rasmus Borchs eget udsagn - umulig at hacke.

Metalæsken kaldes en data-diode. Det er virksomhedens hovedprodukt - og eneste produkt. Én hel data-diode udgøres af to metalæsker.

I den ene æske sidder en sender-komponent, der kan sende lys ud. I den anden kan

komponenten modtage lyset.

Dermed kan lyset kun gå én vej - og aldrig tilbage.

Tilsammen fungerer de som en ensrettet gade for data. På data diode-gade står en færdselsbetjent i midten og kontrollerer de forbipasserende. ”Data flyder igennem den - én vej. Men der er ikke så meget som et nul eller et-tal, der kan

slippe den anden vej. Det kan fysisk ikke lade sig gøre,” siger Rasmus Borch.

Sikkerhed og soldater At en enhed, der sådan set gerne må stjæles, så længe det kan ses, alligevel er låst inde bag et million kroner dyrt alarmsystem, Fortsættes side 38

Data-dioden ensretter strømmen af data. Eksempelvis fra internettet og ind i et system, der rummer hemmeligheder. Men aldrig den anden vej.

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

37

reportage

Anvendes af efterretningstjenester verden over:

I Hvidovre findes Danmarks måske mest sikre hardware-enheder Fortsat fra side 37

skyldes, at selv små ændringer ved dioderne kan betyde, at sikkerheden nedsættes.

Der er to sikkerhedsskabe i den aflåste kælder.

Det ene indeholder de fysiske data-dioder. Det andet indeholder servere, hvorpå blue prints af data-dioderne ligger, samt en printer - for at kopier af disse blue prints ikke ligger frit fremme.

Der er en række fysiske og digitale sikkerhedsprocedurer

forbundet med dioderne, der gør, at produktet altid kan tjekkes for, om nogen har ændret noget udefra.

Produktet i sig selv er ikke hemmeligt. Hele det store system skal give produktet den integritet, som kunden efterspørger. ”Vi skal kunne garantere, at vores produkt er præcist, som vi påstår, det er, og at det bliver ved med at være det, lige indtil vi giver det til kunden.”

Dette kan Rasmus Borch og Arbit, fordi hele produktionen af data-dioderne sker under

kyndigt opsyn.

Alle dele, som dioderne er fremstillet af, er grundigt testet, inden de anvendes i produktet.

Testet for fejl. Og for, at der ikke sidder noget i delene, der ikke skal være der.

Derfra bliver dioderne låst inde i sikkerhedsskabet, til en kunde henter det. Det foregår ofte i et pansret køretøj, der er sikkerhedsgodkendt. Og nogle kunder sender også soldater.

Det må være noget af et syn i det ellers fredelige villaområde med to-tre børnehaver, der grænser op til Arbits hovedkontor.

God økonomi giver højere sikkerhed Arbit opstod i 2006 og boede først i et fælleskontor med andre virksomheder.

Men den lille sikkerhedsforretning havde store ambitioner.

Derfor blev det afgørende for virksomheden at flytte i egne lokaler, så sikkerheden kunne garanteres fuldkomment.

På pengeskabet er der en alarm, der går af, hvis boksen forsøges brudt op.

38

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

Derfor flyttede teamet til Hvidovre for to år siden, og byggeriet og finpudsningen af de mange, lange sikkerhedsprocedurere har indtil nu taget godt et år.

Bygningen er købt og betalt. ”Det udgør også en faktor for sikkerheden. For det første kan ingen smide os ud af bygningen.

For det andet kan ingen komme og presse os på vores økonomi.”

Også medarbejderne i virksomheden har fået gransket deres respektive baglande for at sikre, at personlige udeståender som gæld eller lignende svaghe-

Derfra bliver dioderne låst inde i sikkerhedsskabet, til en kunde henter det. Det foregår ofte i et pansret køretøj, der er sikkerhedsgodkendt. Og nogle kunder sender også soldater.

der ikke kan blive en faktor for, at nogen kan afpresse en person til at foretage sig noget skadeligt for sikkerheden.

Data-diodens principper er ikke nye. Faktisk blev de første data-dioder udviklet af statsorganisationer i 1980’erne og 1990’erne.

Så hvorfor er den lille dims, der udmærker sig ved at være så såre simpel, ikke mere udbredt i sikkerhedsverdenen, hvis den er ”umulig at hacke”? ”Vi har også svært ved at forstå det,” indrømmer Rasmus Borch.

En data-diode fra Arbit koster i omegnen af 200.000 kroner. Så det er ikke en sikkerhedsprocedure, der ligger inden for enhver virksomheds sikkerhedsbudget.

Derfor bør dioderne bruges på de systemer, som opererer med hemmeligt materiale, der for en hver pris må beskyttes. Systemer, hvor internet og andre databaser er strengt nødvendigt i arbejdet. ”Hvis et system går ned, kan man ofte reetablere det. Men hvis du har hemmeligheder, der slipper ud, kan du aldrig gøre dem hemmelige igen. Derfor må intet slippe ud.”

Men det bør ikke kun være efterretningstjenester og militære enheder, der bruger dioderne.

Også store virksomheder med tophemmeligt materiale skal vide, at hardwaren findes.

Den gennemgående måde at tænke sikkerhedsprocedurer på, som opbygningen af Arbits hovedkontor har lært teamet, er nærmest blevet til en filosofi. ”Det er egentligt ret uhyggeligt, når man først er begyndt at kigge på alting med et kritisk sikkerhedssyn. Så er det meste af verden jo pludselig håbløst usikker,” griner Rasmus Borch. 

Rasmus Borchs virksomhedseventyr startede som alle moderne forretninger i en kælder. Familien var ved at renovere, og i denne periode satte Borch sig for at bygge en data- diode.

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

39

desktop

Microsoft anklages for systematisk at ødelægge kæmpemarked Microsoft skal i den britiske Højesteret for at forsvare sig mod erstatningskrav på to milliarder kroner for bevidst og med fuldt overlæg at ødelægge et kæmpemarked.

Af Dan Jensen

M

icrosoft er på vej i den britiske Højesteret, hvor selskabet skal forsvare sig mod et erstatningskrav på to milliarder kroner for systematisk og med fuldt overlæg at ødelægge et kæmpemarked for andre selskaber.

Erstatningskravet på 270 millioner britiske pund er fremsat af det britiske selskab ValueLicensing, som har opbygget en stor forretning på at videresælge ‘brugte’ Microsoft-licenser.

ValueLicensing har gennem en årrække opkøbt licenser til Microsoft-software fra selskaber, der enten eksempelvis har opgraderet til andre systemer, er lukket eller andet, som har gjort, at de

40

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

ikke længere har brug for licenser til Microsoft-softwaren.

Selskabet har dernæst videresolgt licenserne til selskaber rundt omkring i Europa. Især virksomheder i Tyskland og i Sydeuropa har typisk været store aftagere.

Det kan lade sig gøre, da de gamle Microsoft-licenser er ‘perpetual’ - altså indkøbt til evig arv og eje af køberen, som altså dermed også køber sig retten til at videresælge dem.

Ifølge ValueLicensing kan man som køber spare 70 procent på at købe ‘brugte’ licenser til lidt ældre software - eksempelvis Office.

Men markedet er under pres, og det er ifølge selskabet Microsoft selv, der er er godt i gang med at ødelægge det.

ValueLicensings direktør,

Jonathan Horley, mener, at Microsoft ødelægger den frie konkurrence på markedet for ‘brugte’ software-licenser ved systematisk at gå efter at overtale virksomheder og organisationer til at skifte til cloud-baseret software.

Det sker blandt andet ved ofte at tilbyde rabatter på eksempelvis Office 365 og ved at forkorte den tid, hvor de gamle licensbaserede systemer vil modtage sikkerheds-opgraderinger og lignende.

Microsoft meddelte eksempelvis i marts, at selskabet ville halvere support-tiden på den licenbaserede udgave af Office - og tilmed hæve prisen med 10 procent.

Dermed bliver den samlede support-tid på licensversionen af Office - som altså er indkøbt til evig arv og eje - på blot fem år mod de tidligere 10 år.

Det betyder, at licensversionen står til at blive nærmest værdiløs efter relativt få år, da Microsoft her vil stoppe med at opgradere og eksempelvis udsende sikkerhedsopdateringer. Til gengæld vil Microsoft have kunderne til at købe en ny version hvert tredje

Ifølge ValueLicensing kan man som køber spare 70 procent på at købe ‘brugte’ licenser til lidt ældre software - eksempelvis Office. år, hvilket på flere måder vil underminere business casen.

Ny pasus Microsoft indføjede i sommer desuden en pasus i sine produktvilkår, som sigter efter at forhindre netop videresalg af licenser.

Denne sætning lyder i dansk oversættelse: “Kunde bevarer de tilhørende Kvalificerende Licenser i hele dennes abonnementsperiode med Fra SA-licenser.”

Det kaldte salgsdirektør i licensbrokeren Klein Nordic, Kenn Klein, i fjor for et ‘cowboytrick’ til

Computerworld.

“Det er ufint, at det står på side 101 i den danske udgave med en enkelt linje. Kunderne har jo ikke en chance for at finde ud af, at det rent faktisk er det, de afskriver sig muligheden for,” sagde han dengang til os.

Microsofts justering til licens-vilkårene dengang gjaldt specifikt for kunder, der opkonverterer gamle software-licenser til cloud-baserede produkter mod at få en rabat fra Microsoft.

Det vil eksempelvis sige kunder med ældre Office-versioner, der er på vej over i det cloud-baserede produkt Office 365.

Skriver de under på de nye produktvilkår, må de samtidig vinke farvel til den gevinst, de kunne have fået ved at sælge deres tidligere on premise-licenser videre.

Det er altsammen med til at underminere forretningen med at videresælge evighedslicenserne, mener ValueLicensing.

Jonathan Horley beskylder i Financial Times Microsoft for at ‘misbruge sin magt’ og for at fravriste virksomheder muligheden for at købe billigere it-værktøjer end dem, som Microsoft udbyder.

“Microsoft har et motiv til at fjerne de gamle licenser fra markedet, så kunderne ikke har noget andet valgt end at overgå til de nye abonnements-modeller,” siger han til avisen.

EU-dom fra 2012 EU fastslog helt tilbage i 2012 i den såkaldte UsedSoft-dom, at det er fuldt lovligt at videresælge software, der er leveret digitalt, da software-produkter i det store og hele skulle sidestilles med fysiske varer som eksempelvis bøger.

Dommen blev afsagt efter en mangeårig batalje mellem Oracle og det tyske selskab UsedSoft, der i 2005 begyndte at sælge brugte Oracle-licenser over nettet.

Dommen fastslog dog, at det krævede, at den tidligere kopi blev afinstalleret inden gensalg samt at køberen skulle overholde alle eventuelle licensbegrænsninger. 

Microsoft-direktør Claus Jul Christiansen forlader selskabet

Microsoft-veteranen Claus Jul Christiansen forlader selskabet til sommer.

Af Dan Jensen

D

en danske Microsoft-veteran Claus Jul Christiansen, der har været ansat i det danske selskab siden det blev etableret i 1994, forlader selskabet.

Claus Jul Christiansen har siddet i Microsofts danske ledelse i en længere årrække, hvor han har bestredet en række direktør-poster.

Han har siden august 2020 været SMB-direktør - altså Microsofts direktør for Microsofts satsninger rettet mod de små og mellemstore kunder i Danmark.

Tidligere har han i en årrække været direktør for de danske Microsoft-partnere og her varetaget selskabets samlede strategier rettet mod det meget vigtige partner-økosystem.

Claus Jul Christiansen var med på det allerførste hold af Microsoft-ansatte i det dengang nyetablerede danske Microsoft-selskab, som blev etableret i 1994.

Kort tid efter flyttede han dog til USA, hvor han i en årrække arbejde i Microsofts hovedkvarter i Redmond uden for Seattle. Herfra vendte han hjem til den danske forretning i 2005.

Her har han siden haft en række direktør-poster i den danske direktion. Den længstvarende har været posten som direktør for offentlige kunder, som han bested i næsten syv år.

Claus Jul Christiansens forlader selskabet med udgangen af juni.

Han meddeler, at tiden efter 24 år i Microsofts danske forretning er kommet til at prøve kræfter med noget nyt. ”Nu er jeg kommet til at sted, hvor jeg synes, at tiden var rigtig for mig til at prøve kræfter med noget nyt,” siger han.

Han har endnu ikke et nyt job på hånden. ”Det vil tiden vise, men jeg er stolt over at efterlade en dansk Microsoft forretning i topform og i hænderne på en dygtig og kompetent ledelse og medarbejdere,” lyder det fra Microsoft-veteranen.

Claus Jul Christiansen siger, at det har været en ’fantastisk rejse’ med Microsoft gennem årene. ”Det har været en fantastisk rejse at være en del af Microsoft de sidste mange år, og ikke bare oplevet hvordan vores forretning er gået fra at være en produktvirksomhed til at være en reel cloud virksomhed, men også at have været førstehåndsvidne til den markante kulturelle transformation, der er fulgt med,” meddeler han.

Selskabet flyttede senest i august 2020 om på direktør-posterne. Det var i denne forbindelse, at Claus Jul Christiansen overtog posten som direktør for SMB og overdrog ansvaret for de største partnere til Anne Marie Kindberg.

Microsoft indleder nu jagten efter en ny direktør for SMB. Det betyder, at Microsoft nu inden længe vil have to åbne stillinger i sin direktion i Danmark, da selskabet endnu ikke har fundet en direktør for consulting. Denne position har været åben i næsten et år. 

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

41

offentlig it

22 it-leverandører kæmper om konsulentopgaver for to milliarder 22 it-leverandører er med i opløbet om at blive leverandører på SKI’s store rammeaftale 02.17 Konsulenter.

Af Dan Jensen

De 22 prækvalificerede selskaber og konsortier •

4VCRF-konsulenterne (Venzo, Cloudeon, Rehfeld Partners og Formpipe Software)

•

7N

•

A-2

•

Accenture

•

Alexandra og Mjølner.

•

Atea

•

Capgemini Danmark

•

Commentor

•

DBA Consult

•

Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

•

Knowit Solutions Danmark

•

KnowledgeCube

•

Konsortiet Convision (CURAit, People-IT, Septima, Sopra Steria og Zenit Consult).

•

Netcompany

•

Netlight Consulting

•

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

•

ProActive og ChangeGroup.

42

2

2 danske it-leverandører er med i opløbet om at blive af en de 15 leverandører, der over de kommende to år skal levere it-konsulentydelser til det offentlige for mere end to milliarder kroner.

SKI har udpeget de 22 leverandører, der nu prækvalificeres til det store rammeudbud SKI 02.17 Konsulenter.

De 22 leverandører er blevet udvalgt i en pulje bestående af i alt 43 interesserede leverandører, som har ansøgt om at komme med.

SKI 02.17 Konsulenter skulle egentlig have været lukket langt tidligere, mens SKI trak det første kæmpeudbud tilbage i maj.

Det blev dernæst genudsendt i begyndelsen af november i fjor, hvor SKI blandt andet havde hævet antallet af prækvalificerede leverandører fra i første gang 15 til nu 22 leverandører på 02.17 Konsulenter, der i foråret 2020 i første omgang blev udsendt sammend med 02.15 Rådgivning.

Aftalen løber i to år med mulighed for at blive forlænget i maksimalt to år yderligere.

•

ProData Consult

•

Right People Group

•

Systematic

•

Trifork

•

Visma.

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

De 22 prækvalificerede leverandører 02.17 dækker udførsel af konkrete opgaver inden for eksempelvis databehandling, test af it-systemer, tilpasning og udvikling af systemer, infrastruktur og hardwareopgaver.

Derudover er det også muligt at bruge aftalen til it-rådgivning, der ligger i forlængelse af en allerede indkøbt udførende opgave.

Konsulenterne hyres ind på timebasis og sidder typisk og løser opgaverne in-house hos den enkelte organisation.

Annulleringen af de to tidligere rammeaftaler i maj skete efter klager fra flere virksomheder og efter at en række leverandører ellers allerede var blevet prækvalificeret.

Bag klagerne var de seks it-selskaber Systematic, 7N, CGI, Capgemini, KPMG og PA Consulting Group, der altså var med til at få SKI til at annullere

prækvalifikationerne og genstarte hele processen. Årsagen var, at flere prækvalificerede virksomheder ikke havde dækning for de kundereferencer, de havde oplyst i forbindelse med udbudsrunden, lød begrundelsen.

Siden har SKI været i dialog med brancheorganisationerne DI Digital og IT-Branchen om, hvordan man løfte kravet om dokumentation på den mest hensigtsmæssige måde.

Kravene i det nye udbudsmateriale lyder, at leverandørerne skal redegøre for deres erfaring med udgangspunkt i konkrete opgaver, de tidligere har løst.

Disse kunde-cases skal SKI have

Annulleringen af de to tidligere rammeaftaler i maj skete efter klager fra flere virksomheder og efter at en række leverandører ellers allerede var blevet prækvalificeret.

mulighed for at få verificeret i form af en tro- og love-erklæring fra leverandørerne og erklæring fra den pågældende kunde. ”Vi har været i dialog med branchen for at få dens input.

Alle ønsker jo både en kontrol, der sikrer, at de rette leverandører vinder plads på aftalen, og at

tilbudsprocessen trækker færrest mulige ressourcer. Vi har inden for udbudsrettens rammer valgt den proces, der er mest smidig for alle parter,” har Christian Lunding tidligere udtalt.

Sammen med 02.15 It-rådgivning skal 02.17 It-konsulenter dække det offentliges behov for både strategisk rådgivning og konkrete, it-specifikke opgaver som eksempelvis systemrettelser.

I en klumme her på Computerworld er det to rammeaftaler blevet beskrevet på følgende måde. ”SKI 02.15 er det, som vi kan kalde ’slipsedrengene’ altså mere rådgivende konsulenter, mens SKI 02.17 er det, som vi kan kalde ’gummiskoene’, altså de mere udførende konsulenter,” skriver Lars Kjær Kuhlmann, partner hos kuCon. På 02.17 kan de offentlige myndigheder købe konsulenter inden for 14 forskellige ydelsesområder, hvoraf syv af områderne er obligatoriske, mens syv er frivillige. 

Regioner udbyder for anden gang kæmpe rammeaftale til 860 millioner kroner Fire regioner sender for anden gang kæmpe rammeaftale til indkøb af hardware på gaden, efter det første udbud pludselig blev annulleret for godt en måned siden.

Af Dan Jensen

F

ire danske regioner er igen klar med en kæmpe rammeaftale til 860 millioner kroner, der skal sikre dem adgang til hardware i de kommende fire år.

De fire regioner har været i tænkeboks i godt en måneds tid, hvor de har arbejdet på at genformulere det store udbud, som de i begyndelsen af marts pludseligt annullerede.

De fire regioner er Region Sjælland, Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Midtjylland.

De har valgt selv at gå i markedet med den store rammeaftale uden om SKI, da aftalen ifølge deres vurdering er så stor, at de selv kan lande en bedre aftale end SKI. Rammeaftalen til 860 millioner kroner over fire år skal sikre de fire regioner adgang til en bred vifte af hardware til de tusindvis af medarbejdere.

Det gælder således både bærbare og stationære pc’er, skærme, monitorer, printere, infostandere, telefoner og meget andet, ligesom den valgte leverandør også skal bortskaffe gammelt og udtjent hardware.

Tre leverandører - men ender måske med to Regionerne sigter efter at få tre leverandører med på rammeaftalen.

De forbeholder sig dog særskilt i udbudsmaterialet retten til at skrive under med blot to leverandører, hvis de alene modtager to tilbud.

Regionerne ‘agter at indgå parallelle kontrakter med de tre tilbudsgivere, der afgiver de tre økonomisk mest fordelagtige tilbud. Ordregiver [regionerne, red] forbeholder sig ret (men ikke pligt) til at indgå kontrakt med to leverandører, såfremt ordregiver alene modtager to konditionsmæssige tilbud,” lyder det fra Region Sjælland, der står bag udbuddet på de øvrige regioners vegne.

Regionerne annullerede i begyndelsen af marts det første udbud, fordi der ifølge it-direktør i Region Sjælland, Per Buchwaldt, blev stillet for mange spørgsmål til det første udbud. ”I dialogen med markedet har der været ganske mange spørgsmål, som har været helt fornuftige. Summen af de spørgsmål og efterfølgende svar gør, at det bliver for komplekst at gennemføre udbuddet med det afsæt, der ligger,” fortalte Per Buchwaldt dengang til os.

Han fortalte dengang, at regionerne blandt andet var opmærksom på risikoen for at ende i en tidskrævende klagesag, som kunne føre til, at regionerne efter sommerferien ikke havde de nødvendige indkøbs-muligheder. 

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

43

handson

Test af Philips 329P1H

Et vellykket sats på at skabe kontorskærmen over dem alle Philips 329P1H er bygget til at være den perfekte kontorskærm. Resultatet er ikke langt fra at ramme plet.’

Af Niels de Boissezon

J

eg har personligt en teori om, at man rundt omkring på kontorerne prioriterer de værktøjer, der arbejdes med, alt

for lavt.

Mens de enkelte maskiner, som medarbejdere får med hjem, er nøje udvalgt ud fra pris, kvalitet og egenskaber, er det udstyr, der følger med, ofte noget lidt uheldigt bundskrab.

Mus, keyboard, webkamera og skærm er det, der følger med maskinerne, og det vil kunne mærkes efter en otte timer lang kontordag, hvis kvaliteten er lav.

Merprisen fra en lille, upraktisk, uskarp og generelt jammerlig skærm til en betydeligt bedre behøver dog ikke at være helt tovlig.

Netop sådan et skærmbud er dagens testemne: Philips 329P1H. Her er al den plads, man kan drømme om, funktioner i overflod og nydeligt, skarpt udsyn til verden. Kan det her være den perfekte kontorskærm?

Alt-i-en løsning Kabelrod kan hurtigt plage på skrivebordet. Skærm, mus, tastatur, netværkskabel og strømforsyning bidrager alt sammen til kabelsalat på det, der skulle være en produktiv arbejdsplads.

Løsningen er enkel – en USB-C

44

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

Den indbyggede oplader leverer sunde 90 watt, hvilket skulle være nok til at brødføde alt på nær de kraftigste gamer-laptops skærm med indbygget dock, som både kan levere strøm til de enheder, der nu måtte være knyttet til, og til at give hurtig kobling til det kablede netværk og udvide antallet af porte.

Netop det kan Philips P329H1, som ud over at være 32 tommers 4K-skærm også gemmer på en USB-C dock med Ethernet-port og fire USB-indgange, heraf en ekstra USB-C. Den indbyggede oplader leverer sunde 90 watt, hvilket skulle være nok til at brødføde alt på nær de kraftigste gamer-laptops.

Selve kabelføringen er forholdsvis ligetil lige med undtagelse af det medfølgende strømkabel, som er lige kort nok.

Halløj!

Ud over at fungere som skærm og dock gemmer Philips-displayet også på et fint web-kamera, der på enkel vis kan poppes op Fortsættes side 46

handson Med Philips 329P1H kunner coronahjemme­ kontoret være meget værre.

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

45

handson

Test af Philips 329P1H

Et vellykket sats på at skabe kontorskærmen over dem alle Fortsat fra side 44

eller ned alt efter behov.

Selve streaming-kvaliteten er god og vil utvivlsomt være en opgradering i forhold til din bærbares indbyggede sag.

Ud over kamera-funktionerne gemmes der også på Microsoft Windows Hello-ansigtsgenkendelse, som gør, at du som bruger kan logges sikkert ind på et

Her er alle de ind- og udgange man kunne ønske sig. (Bemærk, at der gemmer sig flere USBporte på siden)

46

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

splitsekund.

Allerede der synes Philips-skærmen at tjene sig hjem igen. Når man kobler sin laptop til, er man med ét koblet op på nettet, strømstikket, højttalere ... og efter et kig op, er man logget ind. Ja, tak.

Materiale og betjening Selve skærmen er monteret på en base, der virker nogenlunde solid, og som let kan indstilles i højden. Den kan endda vendes en kvart omgang, hvis behovet for en skærm i højformat skulle opstå.

Alt er dog lavet i sort plast, og

det er derfor ikke pænt at se på eller røre ved. Det skæmmer, hvis hjemmekontoret eksempel-

Her bydes på en masse snedige features heriblandt et sammen­ klappeligt webcam med Windows Hello biometrisk sikring.

vis er sat op i stuen.

Rammen omkring skærmen er på tre af de fire sider ganske slanke, mens der i bunden af skærmen er en lille hage, hvor blandt andet betjeningsknapper sidder.

Sidstnævnte er som med de fleste skærme. Svære at betjene Fortsættes side 48

Karrieremuligheder

Vær med til at fremme jobglæden i Danmark. De bedste kandidater vil ikke bare ha’ et job. De vil arbejde det sted, hvor der er gode rammer for jobglæde og muligheder. Så gør jobglæden synlig og brug den strategisk. Se mere på jobglæde.dk

handson

Test af Philips 329P1H

Et vellykket sats på at skabe kontorskærmen over dem alle Fortsat fra side 46

lidet hjulpet af, at indstillingsmenuen er en klodset affære.

Heldigvis skal man ikke rode

sor’ – som automatisk slukker for skærmen, når man bevæger sig væk. Man skal bruge lidt tid på at fintune indstillingen, men når den en gang er sat til, skulle det spare strøm, når man bevæger sig væk fra skærmen.

Funklende størrelse Mens anvendeligheden generelt er i top, er en monitors primære opgave jo at levere et flot billede.

Og det gør 329P1H i den grad.

Skærmens farver er perfekt kalibreret fra fabrikkens side – med skærmen følger endda en kalibreringsrapport, der viser, hvilke niveauet den er fintunet til. Her leveres en delta-værdi på under et, hvilket er ensbetydende med fuldstændig naturtro farver.

Skærmen er dog indstillet til den mindre ambitiøse men også mest udbredte sRGB standard.

Den kan dog skrues op til at være endnu mere farverig med en af de mange indbyggede profiler. Desværre Skærmen er understøttes ikke den mest ingen af HDR-forelegante rent materne – lidt designmæssigt - men den ærgerligt, når nu er yderst panelet faktisk er funktionel. i stand til at vise farverne.

Opløsningen på 4K kommer i øvrigt rigtig til sin ret, når den som her spredes over 32 tommer i 16:9 format. Når man som jeg ofte arbejder med to åbne vinduer på en gang, er det en fornøjelse med det ekstra albuerum.

alt for ofte inde i indstillingerne, medmindre man vil skifte skærmtilstand.

Philips-skærmen er født med det, selskabet kalder ’Power sen-

Skrivebordets konge Philips 329P1H ser ikke ud af meget med sit ydre i sort, mat plast. Men man skal ikke bruge skærmen i mere end nogle få minutter, før man bemærker, hvor praktisk det er at have en skærm, der også kan bijobbe som dock, strømforsyning, højttaler, webcam og endda id-løsning med den indbyggede Hello-ansigtsgenkendelse.

Når man tilmed får et flot,

48

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

Når man tilmed får et flot, skarpt og farverigt lærred at fornøje sig med, er det svært at forestille sig, hvad mere man kan ønske sig på skrivebordet.

skarpt og farverigt lærred at fornøje sig med, er det svært at forestille sig, hvad mere man kan ønske sig på skrivebordet.

Skærmen er dog ikke perfekt.

Her savnes både HDR-muligheder eller højere framerate til film eller spil. Men med kontorarbejde for øje, er det er tæt på at være fuldendt.

Dagsprisen svinger en del, men til trods for et ret opskruet tilbehørsmarked i disse dage, kan 329P1H erhverves for omkring fem tusinde kroner – et stærkt bud på den næste skærm, der bør trone på dit skrivebord. 

Philips 329P1H Dommen: Plus: •

Alsidig skærm

•

Glimrende billede

•

Stor størrelse

•

Kombinerer dock, webcam, strømforsyning, højttaler og Windows Hello

Minus: •

Designet er kontorkedeligt.

Karakter:



Digitale seminarer til it-professionelle GRATIS deltagelse Computerworlds How To seminarer tager et aktuelt, teknologisk emne under kærlig behandling. Som deltager kan du forvente:

Ny viden om en teknologi/løsning.

Inspiration til hvordan produkter/ løsninger anvendes.

Digitale How To webinarer:

Hvilke fordele de giver og ikke mindst, hvad er udbyttet.

18. MAJ 2021 Vælg den rigtige infrastruktur og it-arkitektur.

Trends og nyheder.

27. MAJ 2021 Awareness - en central del af den gode it-sikkerhedskultur.

Hvad er vigtigt?

Og hvad er faldgruber?

Debat og mulighed for at tale med leverandører.

Læs mere og tilmeld dig på >>

computerworldevents.dk Ønsker du at vide mere om et partnerskab, kontakt Maibritt Møller Bryding på mmo@cw.dk eller telefon +45 2728 4041.

08. JUNI 2021 GDPR. 15. JUNI 2021 Sådan leverer du sikker it- og forretningsdrift i en verden fuld af komplekse it-løsninger.

17. JUNI 2021 Fremtidens It service management optimer dit setup med de nyeste teknologier Se alle vores kommende events og tilmeld dig på: www.computerworldevents.dk

computerworldevents.dk

Af Jens Brinksten, Ekspert i outsourcing, nearshoring, internationalisering og globalisering

OPINION

BOT-modellen - måske den ideelle outsourcing-model?

B

OT-modellen er nok en af de mest brugte modeller, når virksomheder vil afprøve outsourcing risikofrit, men samtidigt har planer og tanker om at gå egne veje senere (captivt).

Modellen giver virksomhederne mulighed for at begynde at afprøve og benytte sig af outsourcing mulighederne, både i forhold til adgang til en større pulje af højt kvalificerede resurser og samtidigt begynde at få økonomiske fordele/besparelser på deres udviklingsbudget.

BOT-modellen BOT-modellen står for (B) Build – etablering/opbygning; (O) Operate - drift; (T) Transfer – flytning til et eget setup.

Modellen henvender sig oftest

Modellen henvender sig oftest til virksomheder, som allerede fra begyndelsen gerne vil etablere sig i et eget setup, hvis outsourcingen fungerer som forventet 50

Computerworld nr. 4 • 23. april 2021

til virksomheder, som allerede fra begyndelsen gerne vil etablere sig i et eget setup, hvis outsourcingen fungerer som forventet; Ofte afprøvet via et eller flere pilotprojekter eller afprøvning over en forud aftalt tidsperiode, hvori man har prøvet kræfter med outsourcing og har fået styr på sine processer og procedurer.

Modellen kan også bruges af mindre virksomheder, hvor man senere eventuelt ønsker at etablerer sig sammen med andre i branchen, men mere om dette i en senere klumme.

BOT-modellens (B) Etablering/opbygning Hvis man ikke har mod på at starte op for sig selv i første fase, så kan et samarbejde med en ekstern partner være brugbart,

så man derved får styr på sit setup, og man kan vokse og få styr på sine procedure og processer.

(O) Drift Dernæst skal man opbygge sit operationelle og organisatoriske setup, så det fungerer så optimalt som muligt via fasen (O), og her får man styr på ens lokale operation og organisation (drift), så den funger sammen med ens egen hjemmeorganisation, endelig indarbejde man alle de interne rutiner der skal til, for at få det mest optimale ud af ens outsourcing.

Når denne fase er ved at være på plads, så bør man overveje, om det kan betale sig at gå captivt (sætte sit eget setup op).

Motivationen hertil kan være begrundet i flere årsager, såsom 1) ens forventede opbygning af

setuppet i fremtiden (størrelsen af setuppet); 2) mere kontrol og opbygning af et eget DNA i den outsourcede organisation; 3) ingen afhængighed af andre, m.m.

(T) Flytning til eget setup Hvis/når man vælger at gå selvstændigt (captivt), så går man til fasen T (Transfer), hvor man flytter setuppet ind i en egen juridisk og administrativ enhed.

Som en tommelfingerregel så bør man ikke gå captivt, før man har økonomi til at drive sit setup administrativt beregnet ud fra de omkostninger, som man sparer ved at flytte fra en eventuel ekstern leverandør/vendor (deres administrative omkostninger på toppen af de direkte omkostninger til de hyrede konsulenter) til sit eget.

Vendepunktet ligger ofte ved omkring 70 til 80 medarbejdere afhængigt af geografisk område og lokale omkostninger, hvorfor en simple due diligence bør være beslutningsgrundlaget, hvis man har et transparant kontrakt med sin leverandør/vendor.

Hvis ovenstående er positivt, så er der ingen tvivl i min hjerne om, at man bør gå captivt, for så får man mere kontrol med sit personale og man kan lettere sikre sit eget DNA i virksomheden, som man etablerer, samt personalet vil alt andet lige føle sig mere tilknyttet til firmaet.

Endelig vil fremtidige besparelser kun falde i ens egen lommer og ikke en ekstern leverandørs lommer, for jo flere folk man får, jo mindre bliver timeomkostningen per produktiv time, hvilket må være målet.. 

Har du også en holdning? markante meninger om it  videndeling  den gode fortælling computerworld.dk/klumme

Enkelt.

Vi vil, at du skal kunne arbejde sikkert, effektivt og digitalt. Hos os finder du alt inden for IT samlet ét sted – produkter, tjenester, løsninger og specialistkompetencer, så du kan træffe det rette valg for din virksomhed. Vi tror, at det kan være rart at have en partner, man kan sparre med.

Vi er med dig hele vejen fra behov til installation og bæredygtigt genbrug.

Du er måske allerede godt på vej på din digitale rejse og ved, hvad du vil have. Eller så har du brug for hjælp til at finde den rette løsning.

Vi møder dig der, hvor du er. Så du kan fortsætte fremad.

dustin.dk