Computerworld nr. 7 - 2022: Digitale forretningsløsninger

nummer 7 5. august 2022 42. årgang

Nuudays CTO troede, hun skulle styre et mindre it-projekt side 26

Sydbanks bankfolk og it-udviklere har blandet blod side 28

AWS i hårdt angreb på Microsofts licenspolitik: ”Det er ikke fair” side 4

fokus digitale forretningsløsninger

Computerworld nummer 7 5. august 2022 42. årgang

Projekt med enormt udbytte Københavns Kommune har bygget en kæmpe ServiceNow-platform, som håndterer 120 forskellige processer og har ført til mærkbar effektivisering, fortæller Susanne Hansen, kontorchef for automatisering og udvikling i Koncernservice. Og der er flere markante gevinster i sigte. side 14

fascination På besøg på Red Bulls hemmelige Formel 1-fabrik ... så vildt er arbejdet med verdensmesterens bil

side 36

handson

Apples spritnye Macbook Air M2 er den bedste af sin slags

side 44

Få fuld adgang til Danmarks bedste teknologidækning gratis i 14 dage.

Computerworld Premium giver dig nyheder, analyser, undersøgelser, lønstatistikker og meget meget mere teknologistof hver eneste dag.

Tilmeld dig på adressen: cw.dk/premium/intro

*Kreditkort ikke nødvendigt | Du får fuld adgang til alt indhold i 14 dage | Tilbuddet gælder kun nye abonnementer

leder

Du kan lige så godt indse det - i fremtiden er alle virksomheder it-virksomheder

H

os Sydbank har de i lighed med resten af finansverdenen indset noget, som langt de fleste af landets virksomheder før eller siden også må erkende.

Nemlig at banken er en digital virksomhed i en digital branche og med digitale kunder. Eller sagt med andre ord. Sydbank er ikke bare en bank men en it-virksomhed.

Derfor har Sydbanks finansfolk og it-folk også ”blandet blod”, som Morten Barsballe Nielsen, områdedirektør hos Sydbank, udtrykker det i et interview på side 28.

I selskabets helt nye operationsafdeling bliver it-folk og finansfolk således mikset og skal i fremtiden arbejde tæt

sammen og udveksle erfaringer og kompetencer, når der eksempelvis skal programmeres nye handelsrobotter eller udvikles andre løsninger.

Det betyder blandt andet, at finansfolk bliver sendt på efteruddannelse for at få styrket de digitale kompetencer, og selvom du har taget en finansuddannelse og drømmer om at blive investeringsmedarbejder, så må du forberede dig på, at en del af dit arbejde i fremtiden muligvis kommer til at bestå af at skrive kode.

I mange år har man talt om en fintech-virksomheder, der truer den etablerede finansverden.

Men i takt med, at konkurrencelandskabet har forandret sig, er den betegnelse efterhånden blevet overflødig, fordi det i dag kun er de virksomheder, som har det digitale i deres DNA, der

overlever.

I bankverdenen er filialerne efterhånden lukket, og mange af handelsfolkene på trading-flooret er erstattet med robotter. Ja, hele finansverdenen er nærmest per definition digital.

Det samme må man før eller siden erkende i så godt som alle andre brancher, og smarte sammentrækninger som e-handel, edtech, healthtech og legaltech vil med tiden blive overflødige.

Engang troede nogle virksomheder, at de blot kunne outsource alt det med teknologi til nogen, som havde bedre forstand på det end dem selv.

Men efterhånden står det mere og mere klart, at teknologi er for vigtigt til at overlade til andre.

I stedet etablerer nogle selskaber nu deres egne nye afdelinger, sådan som Sydbank har gjort, mens andre kaster sig ud i be-

kostelige opkøb af mindre, men mere digitale virksomheder.

Fællesnævneren for begge tilgange er, at det handler om at få flere folk med de digitale kompetencer ind i organisationen.

For hvad enten du producerer sneakers, sælger huse, udvikler sundhedsløsninger eller driver et nyhedsmedie, må du indse, at dine overlevelsesmuligheder står og falder med dine evner til at udvikle digitale brugeroplevelse, etablere en solid it-infrastruktur og rekruttere de mest talentfulde it-folk.

Kort sagt går vi ind i en fremtid, hvor alle virksomheder er it-virksomheder, og de fleste arbejdstagere må indstille sig på, at de i et eller andet omfang er it-medarbejdere.  Jacob Ø. Wittorff, redaktør for digital forretningsudvikling og innovation

indhold cloud AWS i hårdt angreb på Microsofts licenspolitik: ”Det er ikke fair” side 4 Computerworld A/S Hørkær 18 2730 Herlev Telefon 77 300 300 redaktionen@cw.dk Ansvarshavende chefredaktør Lars Jacobsen Annoncer annonce@cw.dk Tryk Cool Gray A/S ISSN 1604-3472 Abonnementsservice computerworld.dk/ abonnement Løssalgspris Kr. 99,50

opinion Med museskridt ind i fremtiden? ... det er da for uambitiøst side 6 marked Systembolaget forsøger at stoppe Vivinos fremfærd i Sverige side 8 MS Microsoft vil åbne ti nye datacenterregioner i det kommende år – men Danmark må vente side 10

fokus: digitale forretningsløsninger side 14-34

prispunkt Apple vil have dig til at betale mere for dit næste Apple Watch side 12 teknologi På besøg på Red Bulls hemmelige Formel 1-fabrik ... så vildt er arbejdet med verdensmesterens bil side 36

handson Test af Apples spritnye Macbook Air M2: Den bedste af sin slags ... men husk at se på alternativerne side 44

teknologi Sådan modellerer vi løbs-simulationer ... vi har ikke en chance uden dem side 42

opinion Digitaliseringen stresser de unge – det skal vi tage ansvar for og stoppe nu side 50

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

3

cloud

AWS i hårdt angreb på Microsofts licenspolitik: ”Det er ikke fair” I foråret kom Microsoft med en række licensindrømmelser, der skulle tilgodese kunder hos en række europæiske cloud-leverandører. Men ifølge en AWS-topchef er indrømmelserne unfair og det rene blændværk.

AF Jacob Ø. Wittorff

E

n topchef hos Amazon Web Services (AWS) anklager Microsofts for at føre en licenspolitik, der både er unfair og kan koste kunderne millioner af dollar.

Det er AWS’ salgs- og marketingdirektør Matt Garman, der fremfører kritikken i et indlæg på LinkedIn. Hans kritik kommer ellers blot få måneder efter, at Microsoft valgte at imødekomme en række europæiske cloududbydere, der tidligere på året klagede over Microsoft til de europæiske konkurrencemyndigheder - blandt

andet fordi, det er dyrere at køre Windows på andre cloudtjenester end på Microsoftts egen Azure.

Microsofts indrømmelser tilgodeser kunderne hos den franske cloud-leverandører OVHcloud og tyske Nextcloud, som i fremtiden vil få mulighed for at afvikle Windows 11 og Microsoft 365-apps som del af et hosted-desktop på de to leverandørers infrastruktur.

Er det blændværk?

Men ifølge Matt Garman er indrømmelserne det rene blændværk.

I indlægget på LinkedIn ankla-

ger han Microsoft for forskelsbehandle leverandører og dække sig ind under, at man ønsker at understøtte den europæiske tech-branche.

I praksis mener Matt Garman, at Microsoft vælger at tilbyde en række kosmetiske ændringer i sin licenspraksis, der er målrettet kunder hos cloud-udbydere, som har begrænset konkurrencemæssig betydning for Microsoft, mens kunder hos AWS og andre store konkurrenter ikke får samme fordele. ”MSFT (Microsoft, red) foreslår at udvælge cloud-udbydere, som selskabet har færre konkurrencemæssige bekymringer over-

for, og tillader at de leverandører alene kan få lov til at afvikle Microsoft-software. Det er ikke fair licens-forretning, og det er ikke, hvad kunderne ønsker,” skriver han.

Ifølge Matt Garman betyder Microsofts licensregler, at det kan blive særdeles dyrt for kunder, som ønsker at afvikle Microsofts løsninger i eksempelvis et AWS-miljø. ”Vi hører igen og igen fra kunder i hele verden, at MSFT’s diskriminerende licenspraksis koster dem millioner af dollar og begrænser deres frihed til at indgå samarbejder med hvem, de ønsker,” skriver han. •

Vi hører igen og igen fra kunder i hele verden, at MSFT’s diskriminerende licenspraksis koster dem millioner af dollar og begrænser deres frihed til at indgå samarbejder med hvem, de ønsker.

Matt Garman Salgs- og marketingdirektør AWS

4

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

Ville du ønske, at ferien varede for evigt?

Måske er du vendt tilbage til kontorstolen med en følelse af, at du ville ønske, at ferien varede for evigt.

At du og jobbet ikke længere er det rigtige match.

Du er klar til en ny retning og har brug for mere faglig og personlig udvikling i jobbet.

Er det tilfældet, har du hos ed A/S mulighed for at blive udfordret på din faglighed, få succes og sætte skub i karrieren, og samtidig kan vi byde på kompetente kollegaer, der gladelig deler ud af faglige guldkorn og smittende smil.

Scan QR-koden og læs mere om vores ledige stillinger

Lad din faglige og personlige udvikling få de bedste betingelser - læs mere på ed.dk/karriere.

Hvad siger nye medarbejdere i ed A/S Kulturen hos ed er uundværlig og skaber rammerne for en god arbejdsplads. Der er en fantastisk holdånd på tværs af alle afdelinger.

Jeg er glad for at stå op om morgenen og gå på job - Hvilket betyder rigtig meget for mig.

En vinderkultur, hvor der er fokus på vækst og på at udvikle virksomheden og medarbejderne.

ed A/S Ved Skoven 15 | 8541 Skødstrup +45 70 22 01 50 | info@ed.dk | www.ed.dk Følg os på Facebook og LinkedIn

CW_Aug_22_A4.indd 1

01.07.2022 08.20

Af Thomas Wong Director of Technical Cyber Risk Advisory, Improsec A/S

OPINION

Med museskridt ind i fremtiden? ... det er da for uambitiøst

’F

ra museskridt til tigerspring’ er navnet på en rapport fra det nystiftede Tigerråd. Rapporten indeholder rådets vision for Danmarks digitale udvikling indtil 2042.

Der må vist være tale om en slåfejl, tænker man. De mener sikkert 2024. Men nej, tallet 2042 går igen flere gange igennem rapporten, ligesom der også tales om 20-årsplaner.

Det samme gælder titlen på rapporten. Det kan de ikke mene seriøst. Noget, der forventes at tage 20 år, kan vel ikke for alvor kaldes for et tigerspring. Den tiger, der bruger så lang tid på sit spring, vil med garanti dø af sult.

Men lad nu det ligge.

Intet går alligevel som forventet Tigerrådet er nedsat af Dansk Erhverv med henblik på blandt andet at kigge på, hvilken rolle digitaliseringen vil spille om 20 år.

Det er fint med visioner, planlægning og kig ud i fremtiden.

Men reelt er der jo ingen, der ved, hvordan fremtiden kommer til at se ud- og slet ikke om 20 år.

Vi ved ikke engang, hvordan verden kommer til at se ud om to år. Det eneste, vi ved, er, hvordan tingene ser ud i dag, og hvis de udvikler sig nogenlunde, som de plejer, ja så kan vi jo spå langt ud i fremtiden.

Problemet er bare, at tingene ofte ikke udvikler sig, som forventet. Og hvordan kan vi forudse, hvad der sker, hvis tingene går enten hurtigere, langsommere eller måske går helt i stå. Ja, så

6

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

har vi en ny situation, som man siger.

Tænk bare på verden før og efter corona. Sjovt nok er det netop corona-krisen, der har trigget etableringen af det nye Tigerråd.

Den viser med al tydelighed, at digitaliseringen er en af nøglerne til at løse fremtidens store samfundsudfordringer.

Men den viser på den anden side også med al tydelighed, at verden er foranderlig og fuldstændig uforudsigelig.

Vi står allerede i dag på usikker grund Med så langsigtet et fremtidsperspektiv kan man desuden frygte, at målsætninger og deadlines bliver skubbet tilsvarende ud i fremtiden.

Hvis 2042 er målet, så er det vel nok, at vi flytter os et par museskridt hvert år?

Det er i mine øjne for uambitiøst.

Danmark er allerede langt fremme hvad angår digitalisering. Desværre ser vi nu også konsekvensen af, at sikkerheden omkring de digitale tiltag ikke er

Der må vist være tale om en slåfejl, tænker man. De mener sikkert 2024.

blevet prioriteret lige så højt som selve den digitale udvikling.

Store dele af vores sundhedssystem og vores kritiske infrastruktur er i dag overgået til en eller anden grad af digitalisering uden af være sikret tilsvarende.

Det samme gælder det private erhvervsliv og den finansielle sektor, som vi danskere trygt lægger vores data og penge i hænderne på.

Vi har allerede lagt så store dele af samfundet og vores liv i digitale hænder, at det ville være tæt på katastrofalt, hvis en dygtig, pengegrisk og skrupelløs hacker valgte at gå i kødet på os og vores digitale løsninger.

Tidligere på året blev Siciliens ’hovedstad’ Palermo ramt af et cyber-angreb, der lagde alle kommunale tjenester, hjemmesider og portaler ned. Blandt andet det offentlige videoovervågningssystem og det kommunale politis operationscenter blev ramt.

Eksemplet Palermo viser med al tydelighed, at jo mere vi digitaliserer uden samtidig at sikre vores digitale løsninger, jo mere sårbare bliver vi.

Prøv at tænke det scenarie 20 år frem i tiden, hvor langt mere er digitaliseret, hvis ellers Tigerrådets planer kommer til at holde stik.

Nogen vil måske nok sige, at Tigerrådet har tænkt på it-sikkerheden. Det er med i planen, at digitaliseringen skal sikres løbende.

Men jeg tvivler.

De digitale løsninger, vi allerede har i dag, er slet ikke sikret. Desuden tænker jeg, at med et budget på 50 mio. kr. til it-sikkerhed i samtlige landets regionerne, ja så kan man godt blive lidt i tvivl om, det rent faktisk er alvorligt ment. 

Vi står overfor spændende tid

en

- vil du være med på rejsen?

Bliv en del af mySupply Vi er i rivende udvikling, og har været det siden starten af 2022, hvor vi blev opkøbt af Visma.

Men ingen vækst uden vores dygtige medarbejdere, som vi mener er nøglen til vores succes.

Lige nu går det ekstra stærkt, og derfor er vi på udkig efter nye og ambitiøse kollegaer, som vægter kvalitet, ansvarlighed og troværdighed lige så højt som os.

Har du store ambitioner, og er fortrolig med .NET, C#, MSSQL og er frisk på at udvikle fremtidens faktureringsløsninger?

Send din ansøgning til os på job@mysupply.dk

mySupply ApS • Peter Løths Vej 2 • 9440 Aabybro en del af Visma Group

Tlf. +45 9696 1070 • info@mysupply.dk • www.mysupply.dk

marked

Systembolaget forsøger at stoppe Vivinos fremfærd i Sverige Det svenske alkoholmonopol Systembolaget forsøger at stikke en kæp i hjulet på danske Vivino i Sverige, og en kommende retsag kan få stor betydning for den danske apps fremtid på det svenske marked.

AF Jacob Ø. Wittorff

D

et svenske Systembolaget har set sig sure på den dansk-stiftede vin-app Vivino, der med sin stigende satsning på salg af vin er kommet på kollisionskurs med det svenske vinmonopol.

Det skriver det svenske erhvervsmedie DI.se.

Ifølge DI.se har vinsiden Winefinder allerede tabt en lignende sag hos den svenske Patent og Markedsretten, mens Vivino til gengæld har vundet en lignende sag over Systembolaget. Men nu står begge sager til at skulle afgøres ved en ankesag.

Stifter undrer sig Det dansk-færøske stifter af Vivino, Heini Zachariassen, stiller sig ifølge det svenske erhvervsmedie DI sig undrende over for sagen.

Han mener, at det svenske Systembolaget burde have afventet sagen mod Winefinder, der er en mere rendyrket e-handelsforretning, før det valgte at rette skytset mod Vivino. ”Det, jeg ikke forstår, er, hvorfor de kører to sager,” siger han til DI og tilføjer: ”Hvis de mener, at de har en god sag mod en enkelt aktør, som det ser ud til at have været tilfældet med Winefinder, så forstår jeg ikke, hvorfor de ikke

8

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

bedre sag end Winefinder.

Han forklarer til DI, at Winefinder ikke blot er en mere rendyrket e-handelsforretning, men også markedsfører sig mere direkte mod svenske kunder end

Vivino. ”Vores advokater siger, at vi er bedre stillet end Winefinder, og hvis de vinder, er det usandsynligt, at vi taber,” siger Heini Zachariassen til DI. •

nøjes med at forfølge den sag, og herefter lader udfaldet af den være vejlende for, hvad de har tænkt sig at gøre,” siger han.

Satser på vinsalg Heini Zachariasen stiftede i 2009 Vivino sammen Theis Søndergaard, og selskabet har gennem de seneste mange år har hentet store summer venture-kapital, og så sent som sidste år hentede selskabet næsten én milliard kroner i ny kapital.

Målet for selskabet er, at skabe en profitabel forretning ud af appen, der i første omgang startede som en løsning, som skal hjælpe brugerne med at finde den rette vin, men som i dag i stigende grad satser på at formidle salg af vin.

Det er også årsagen til, at Systembolaget mener, at løsningens tilstedeværelse på det svenske marked er problematisk og strider mod monopolet.

Heine Zachariassen er trådt tilbage som direktør for selskabet, men han har stadigvæk sit hjerteblod investeret i Vivino, og han siger til DI, at den svenske sag berører ham. ”Det vække følelser i mig, så meget kan jeg sige,” oplyser han.

Bedre kort på hånden Heini Zachariassen vurderer dog, at Vivino står med en betydeligt

Heini Zachariasen stiftede i 2009 Vivino sammen Theis Søndergaard, og selskabet har gennem de seneste mange år har hentet store summer venture-kapital, og så sent som sidste år hentede selskabet næsten én milliard kroner i ny kapital.

ER UNDERSTØTT KORT RAFIK DUAL-SLOT-G

XPC SLIM XH510G2 DUAL-SLOT

2× PCI-EXPRESS

UP TO 64 GB

HEATPIPE

ENVIRONMENT

VESA MOUNT

2× M.2-2280

REMOTE POWER ON

4,7-LITER-PC MED TO PCI-EXPRESS-PORTE

Denne mini-PC Barebone leveres i et helt nyt kabinetformat, der tillader installation af to konventionelle PCI Express-kort. Med en højde på kun 9,5 cm er der stadig plads nok til en Intel Core i9-processor, op til 64 GB RAM og tre drev. Kabinettet kan nemt rumme to single-slot-kort eller et dual-slot-grafikkort.

Yderligere info på: WWW.SHUTTLE.EU

* Anbefalet forhandlerindkøbspris hos de officielle Shuttle-distributører.

Vist tilbehør medfølger ikke i leveringen. Med forbehold for fejl og ændringer.

Til Intel Core processorer af 10. og 11. generation (LGA1200) 1× Full-size PCIe-×16-4.0-Slot, 1× PCIe-×1-3.0-Slot Understøtter Dual-Slot-grafikkort Op til 64 GB DDR4-hukommelse Kompakt metalkabinet (25 × 20 × 9,5 cm DBH) 1× HDMI 2,0a, 1× DisplayPort 1.4 1× M.2-2280 til NVMe-SSD, 1× M.2-2280 til SATA-SSD, 1× SATA til 2.5"-HDD/SSD 1× M.2-2230, 8× USB, Gigabit Ethernet Ekstern strømforsyning på 180 W Altid-tændt-funktion, tilslutning for fjernbetjent Power-On VESA-/Vægbeslag medleveres

dkk 2.132,–*

MS

Microsoft vil åbne ti nye datacenterregioner i det kommende år – men Danmark må vente I løbet af det kommende år, vil Microsoft åbne ti nye datacenterregioner for at udvide brugen af Azure.

AF Kristoffer Ingemand og Dan Jensen

M

icrosoft vil udvide cloudforbruget blandt virksomheder og organisation og samtidig vil tech-giganten sin egen position i cloudmarkedet.

Selskabets topchef Satya Nadella varsler i sin tale ved Microsoft Inspire 2022, at der vil ske en stor udvikling inden for digitaliseringen i de kommende år. ”Over de seneste år har vi talt meget om den digitale transformation, men nu skal vi videre. De næste ti år bliver ikke som de sidste ti,” siger han og annoncerer et større antal nye datacentre på den globale bane i det kommende år: ”Jeg er glad for at kunne annoncere, at vi over det næste år vil lancere ti nye datacenterregioner i ti markeder over fire kontinenter,” siger Satya Nadella.

Det handler om, at selskabet fortsat satser på vækst inden for cloudmarkedet, og derfor skal Microsoft-partnerne også være klar til at kunne benytte cloud overalt i verden ”Det hele handler om, hvordan vi kan hjælpe jer (partnere, red.) med at bruge cloud til a hjælpe jeres kunder med at overkomme nutidens udfordringer,” siger

10

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

han.

De ti nye datacenterregioner kommer til at ligge i Polen, Østrig, Italien, Spanien, Israel, Taiwan, Malaysia, New Zealand, Mexico og Chile, fremgår det af Satya Nadellas oplæg.

Han fortæller også, at selskabet i højere grad vil satse på at forsøge at øge bæredygtigheden af disse datacentre. ”I 2025 vil vi genbruge 90 procent af vores cloudcomputinghardware,” siger han.

Det er ikke en stor overraskelse, at cloud ville blive et hovedtema ved dette års Inspire. Allerede tilbage i foråret annoncerede Microsoft en række ændringer til sit partnernetværk under navnet Microsoft Cloud Partner Program, som vil trække netværket endnu mere mod cloud og samtidig dele partnervirksomheder op i nye kategorier. Disse ændringer træder i kraft til oktober.

Partnernetværket vil med de nye vilkår blive opdelt og få point inden for følgende kategorier: • Data & AI (Azure) • Infrastructure (Azure) • Digital & App Innovation (Azure) Business Applications • • Modern Work • Security Microsoft har over 400.000

partnere på verdensplan.

Danmark må vente Microsoft har også annonceret en datacenterregion i Danmark bestående af tre datacentre på Sjælland.

De tre kommer til at ligge i Lille Skensved i Køge Kommune, Gadstrup i Roskilde Kommune og Høje Taastrup.

Danmark er dog ikke en del af listen over de ti regioner, og Microsoft Danmark har foreløbigt ikke kunne konkretisere, hvornår de forventes at stå klar, men Satya Nadelles udmelding tyder i hvert fald på, at det ikke bliver i det kommende år.

Så meget har Microsoft betalt.

Indkøbet af tre store grunde på det østlige Sjælland har kostet Microsoft i alt næsten en halv milliard kroner.

Microsoft planlægger at opføre et stort datacenter på hver af de tre grunde, der hver især er på flere hektar.

Tilsammen kommer disse tre spejlede datacentre til at udgøre en samlet datacenter-region, som Microsoft kalder for ’Den-

I 2025 vil vi genbruge 90 procent af vores cloud­computinghardware.

Satya Nadella Topchef, Microsoft

mark East.

Computerworlds gennemgang af opkøbet af grundene viser, at Microsoft i alt har betalt 485 millioner kroner at erhverve sig de tre byggegrunde.

Der har imidlertid været mar-

kant forskel på de priser, som selskabet har betalt for de tre grunde, som ligger i henholdsvis Høje Taastrup, Gadstrup og Lille Skensved.

Den klart billigste grund har været byggegrunden i Gadstrup syd for Roskilde, som Microsoft har købt af DSV Solutions.

Microsoft betalte ifølge tinglysningen nemlig 27,5 millioner for grunden på 80.000 kvadratmeter. Det giver en kvadratmeter-pris på knap 344 kroner.

Mange gange dyrere Så lidt har Microosft ikke kunnne slippe med for de andre grunde.

Oplysninger fra tinglysningen

viser nemlig, at Microsoft lagde 131,5 millioner kroner på bordet, da selskabet i september 2021 købte sin byggegrund i Høje Taastrup af blandt andet ejendomsselskaberne Roskildehave IS og Tåstruphave IS. Denne grund er på 136.454 kvadratmeter. Det giver en kvadratmeter-pris på cirka 964 kroner.

Køge langt dyrest Den klart dyreste byggegrund for Microsoft har været den store grund ved Lille Skensved uden for Køge.

Ifølge tinglysningen købte Microsoft denne byggegrund i foråret 2021. Selskabet betalte 326

millioner kroner for grunden på omkring 150.000 kvadratmeter.

Det giver en kvadratmeter-pris på omkring 2.170 kroner.

Seks gange mere Dermed har Mic rosoft altså betalt mere end seks gange mere per kvadratmeter jord for byggegrunden i Lille Skensved end for grunden i Gadstrup, som ligger blot 10 kilometer væk.

Microsoft har tidligere fortalt, at selskabet investerer milliarder af kroner i byggeriet af de tre datacentre, som kommer til at rumme Microsofts samlede Microsoft-cloud, inklusive Azure, Microsoft 365 og alt andet mellem himmel og jord.

Datacentrene er et led i en større plan, som Microsoft for tiden er ved at rulle ud over hele Europa, hvor selskabet vil opføre et stort antal datacentre i Sverige, Polen, Østrig, Spanien, Italien, Grækenland, Tyskland, Schweiz og Norge.

Europa er således det område i verden, hvor Microsoft for tiden bygger mest ud på datacenter-området, og udviklingen er ikke mindst frem af Schrems II og de øvrige problematikker om udveksling af data mellem USA og Europa.

De har gjort det nødvendigt, at de store cloud-selskaber sikrer, at europæernes data kan holdes i Europa. •

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

11

prispunkt

Apple vil have dig til at betale mere for dit næste Apple Watch Hvor går smertegrænsen for, hvor meget et smartwatch kan koste? Den grænse vil Apple tilsyneladende forsøge at finde med et nyt Apple Watch Pro, der ifølge rygterne vil blive introduceret som et nyt prislag over de eksisterende modeller.

AF Jacob Ø. Wittorff

V

il du have det bedste Apple Watch med den største skærm, den nyeste teknologi og de mest hårdføre materialer, så skal du forberede dig på, at du snart skal smide lidt ekstra slanter på disken.

Ifølge Bloombergs Apple-journalist Mark Gurman vil Apple til efteråret lancere en pro-udgave af Apple Watch, der vil blive introduceret som et nyt prislag over det eksisterende Apple Watch.

Allerede i dag findes der dyrere udgave af Apple Watch, som udmærker sig ved at gøre brug

12

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

af mere eksklusive materiale som titanium, stål og safir, men til gengæld har samme design og indmad som de billigere modeller.

Bruger iPhone X-strategien I stedet ser det ud til, at Apple med en ny pro-udgave vil anvende samme strategi, som da selskabet i 2017 lancerede iPhone X. Dengang rystede mange folk på hovedet over prissætningen.

På det amerikanske marked passerede prisen den magiske grænse på 1.000 dollar, og herhjemme landede prisen også hurtigt på den forkerte side af

10.000 kroner, hvis du ønskede lidt ekstra lagerplads Men ikke desto mindre blev telefonen, der blev lagt ind som et nyt prislag over iPhone 8, et kæmpe hit, der kombinerede brugen af mere eksklusive materialer, et nyt opsigtvækkende design og ny teknologi, som kun var til gengængelige i den nye og dyre telefon.

Dermed demonstrerede Apple, at det var muligt at flytte grænsen for, hvor meget de mest loyale og betalingsvillige kunder er villige til at betale for, at have den nyeste teknologi liggende foran sig på cafébordet.

Syv procent større skærm Ifølge Bloombergs Mark Gurman, som er kendt for ofte at ramme plet, når det gælder Apple-rygter, vil det nye Apple Watch Pro få forbedret batteritid og en skærm, der er syv procent større end på det nuværende Apple Watch Series 7.

Gurman vurderer, at en ny

såkaldt low power vil bidrage til en batteritid, der er så lang, at der muligvis kan gå flere dage mellem opladningerne.

Designet på Apple Watch har kun have været udsat for få justeringer siden den første udgave, der blev designet af tidligere chefdesigner Jony Ive samt den britiske superdesigner Marc Newson, og blev lanceret i 2014.

Et friskt look Men med Apple Watch Pro bliver der lagt op til, at uret nu får en mærkbar designændring, der betyder, at folk vil omkring dig også vil kunne se, at det er nye og dyre udgave af uret, der sidder på dit håndled.

Uret vil dog ganske vist stadig have en rektangulær skærm, men ifølge Mark Gurman vil der alligevel være tale om det, som han kalder for et ”fresh look.”

Udover de kosmetiske ændringer vil Apple Watch Pro angiveligt også blive mere hårdført, og det vil dermed appellere mere til folk, der dyrker mere hårdføre sportsgrene. Helt konkret mener Mark Gurman at vide, at urkassen vil være udformet i en ny og mere hårdfør form for titanium.

Sidst men ikke mindst har der også været vedvarende rygter om, at Apple arbejder på at introducere en række nye sensorer i Apple Watch.

Mark Gurman vurderer, at det nye Apple Watch sandsynligvis også vil blive udstyret med et termometer, der kan måle brugerens kroptemperatur. Det vil blandt andet kunne bruges i forbindelse med tracking af den kvindelige cyklus, hvor kropstemperaturen som regel stiger, når kvinden har ægløsning. •

Annonce ANNONCE

Hvor mange timers omsætning Teamwork har du råd til at tabe?

skaber gode kunderejser

”Når en virksomhed vælger en teleløsning uden et pålideligt servicekoncept, svarer det til, at et rederi køber tvivlsomme eller defekte redningsbåde, fordi de er en smule billigere end de sikre alternativer.”

Charles Ginnerskov

”Når en flok individualister respekterer, værdsætter og supedetid! De fleste erhvervsHvor mange timer har du drivende ved, at det er både råd til at miste? plerer hinandens kompetencer, ubehageligt og frustrerende, når Der er mange forskellige omvirksomhedens telefonisystem ved nedetid. Først er synergien somkostninger en naturkraft går ned, og omsætningen derved og fremmest er der et kontant – og erseri stand at skabe står stille. de Alligevel mange tabtil i kroner og øre. I de fleste indkøbere mere på pris end noget helt unikt sammen.” på stabilitet og support, når

N

til en timepris og overvej, hvor mange timer I har råd til at miste?

Desuden er der de lidt mere diffuse omkostninger: mistede muligheder i form af potentielle nye kunder eller fremtidige ordrer, der glippede. Sorte skærme giver naturligvis også demoNedetid erCharles uundgåelig tiverede medarbejdere, hvis der vælges teleudbyder – også Ginnerskov det står på for længe eller for selv om det er hurtigt og let – Det handler om, hvor ofte. Den langsigtede skade at undersøge, hvor tilfredse hurtigt din leverandør kan være svækkelse af branandrenhver kundervirksomhed er med de har en- brug den kæde er betydningsfulde, og rykker på det! domdømme og troværdigkelte operatører på markedet. for medarbejdere med for- at vi kan skabe noget fantastisk i Hvis man vælger en teleudhed. skellige kompetencer.

Det bety- fællesskab.” byder, der ifølge også, forbrugeranmelder naturligvis at der kan virksomheder vil en stor prodelserne harforskel ry forpåmiddelmådig af omsætningen Den gode kunderejse for- Nedetid er uundgåelig! være stor tankegangen centdel Nedetid er rigtig skidt for en eller dårlig support, hos satser man svinde, hvis kommunikationen og prioriteringerne de enkelNår kunderejsen går på tværs naturligvis på, at der aldrig bliver – imens løn-kan og driftste medarbejdergrupper.

Ideelt set bryder af helened virksomheden, den let virksomhed. Særligt i dag, hvor brug hjælp. Men gør der! naturligvis stadig både møder, markedsføring og skal for fagligheden væredeti top i alle omkostningerne blive til lidt af en ørkenvandring, Andet er eniurealistisk tankegang. ruller.

Selv i mindre mellem- salg i højere grad foregår online. afdelinger virksomheden. med mindre at alleeller medarbejdere Teknik kan svigte – og det er men-at store virksomheder drejer det sig Faktisk er det ikke svært har fokus på at give kunden den Alligevel er den uundgåelig. ”Trods betydelige fremskridt inneskeligt at laveetfejl.

Uanset hvad, mange kroner per sammensætte dreamteam, hvad om bedst muligetusinde oplevelse.

Hvordan der er grunden, konsekvensen at virksomhedens omsætte din den for netværksteknologi er nefaglighed angår.er Man skal bare time. sørgerPrøv manselv for, at nedetid. daglige omsætning finde de dygtigste folk til alle virksomheds vision er dybt forankret i alle detid fortsat en forventelig risiko

E

pladser på holdet. Udfordringerne kommer først, når de mange individualister skal samarbejde om et fælles produkt. Det kan være svært at gå i takt, når fodtøjet varierer fra stilletter til sikkerhedssko.

medarbejdere – også de mange nye og meget forskellige personligheder, der naturligt kommer til i en Gazelle-virksomhed som ipnordic, der vokser år for år?

”Hos os er vores

Retningen er vigtigere servicekoncept noget, end takten I den sønderjyske telefonider gennemsyrer alle virksomhed ipnordic, der serhandlinger. Grundvicerer erhvervskunder i hele fi losofien bag det er, landet, har man fundet en brugbar model. CEO Charles at glade og engagerede Ginnerskov fortæller: ”Det medarbejdere giver med takten er ikke det vigglade kunder.” tigste. Alle mine kolleger er naturligvis stolte af deres egen Maria Strøm Wrang faglighed. Det er de mange forskellige kompetencer, der skaber dynamik, udvikling og frem”Vi bruger gerne tid på at sætte drift. Det vigtigste er, at alle går nye kolleger ind i både deres egne i den samme retning. Hos os går konkrete opgaver, men også i ipet ordreflow typisk gennem mar- nordics virksomhedskultur,” forketing, salg, portering, lager, op- tæller Maria Strøm Wrang, HR start og support. Det er lykkedes Chefkonsulent. ”Hos os er vores os at skabe forståelsen for, at alle servicekoncept noget, der genmedarbejdere helesupporter vejen gennem nemsyrer alle handlinger. GrundKlaus Rask Jensen, ved ipnordic

filosofien bag det er, at glade og engagerede medarbejdere giver glade kunder. Vi overlader ikke nye kolleger til selv at finde deres rolle. Vi hjælper dem på vej med et grundigt introforløb, sidemandsoplæring, en forståelse for de enkelte afdelinger og det samlede teamwork samt daglig vejledning. Desuden har vi et virkeligt godt socialt fællesskab, også uden for arbejdstiden – eksempelvis gennem en lang række firmaarrangementer og aktiviteter. Vi gør en stor indsats for at også nye kolleger skal føle sig som en del af vores ipnordicfamilie.”

Fokus på nærvær og service ”Vi opererer i en branche, hvor mange synes at fokusere på pris som vigtigste konkurrenceparameter. Det koster dyrt på både medarbejder- og kundetilfredshed. Vi

i forbindelse med drift af en netværksopkoblet virksomhed,” fortæller Charles Ginnerskov, CEO i ipnordic, en sønderjysk telefonivirksomhed, der har erhvervskunder i hele landet. ”Vi gør naturligvis alt for at sikre vores kunder kontinuerlig drift. Det burde enhver telefoniudbyder gøre.”

Hurtigt op igen!

Mens alle arbejder på at undgå nedetid, er der forskel på, hvor effektive udbyderne er til at afhjælpe situationen, når den opstår. Tiden, hvor du venter på at komme igennem til support, er den værst tænkelige del af nedetid, da du ved, at der endnu ikke er nogen, der arbejder på at løse dit problem.

Hos ipnordic går man all-in på at reducere kundernes vente- og nedetid til et minimum, og her adskiller virksomheden sig markant fra mange af de andre (ofte større) spillere på markedet. Ifølge forbrugeranmeldelserne og kvalitet kunvil hellere konkurrere på deudtalelser den og sønderjyske samt god har service support,” virksomhed landets bedste supsiger Charles Ginnerskov. ”Voport. res kunder udsættes aldrig for har ikkeeller autosvar, telefonkø et”Vi autosvar en mandagssur eller mailformularer på vores sup-og medarbejder.

De mødes af smil portlinje,” forklarer Charles Ginhjælpsomhed, og det koncept har nerskov. ”Vi tager telefonen selvfølgelig vist sig at være 24/7 lang-

året rundt. Der er ingen ventetid eller telefonbingo, hvor kunden bliver sendt rundt i huset i jagten på en ansvarlig medarbejder. Den tekniker, der tager telefonen, tager også ansvar for at løse problemet – så kunden hurtigst muligt kan komme videre med sin arbejdsdag. En ipnordic-kunde skal aldrig ringe forgæves.”

Proportionssans Faktisk er prisen for at reducere nedetid latterlig lille sammenlignet med tabet, når det rent faktisk sker. I mange virksomheder skal nedetiden blot reduceres med nogle få timer årligt for at hente udgiften til en teleløsning med et nærværende og ansvarligt servicekoncept.

Hvordan ser regnestykket ud i din virksomhed?

tidsholdbart.”

Tlf. 89 10 10 10 ipnordic.dk Tlf. 89 10 10 10 ipnordic.dk

ipnordic’s kerneværdier • Kunden i fokus – altid ipnordic’s kerneværdier • Ingen provisionslønnede medarbejdere; løsninger frem for salg • Kunden i fokus – altid • Transparens; ingenting med småt, overskuelige fakturaer og •kun Ingen provisionslønnede medarbejdere; løsninger frem for salg betaling for reelt forbrug • Transparens; ingenting med småt, overskuelige fakturaer og • Innovation, højt fagligt niveau og den bedste teknologi kun betaling for reelt forbrug • Skalérbare produkter, der tilpasses kundens skiftende behov • Innovation, højt fagligt niveau og den bedste teknologi • •Egen udviklingsafdeling, udvikler skræddersyede Skalérbare produkter, dersom tilpasses kundens skiftende behov løsninger til alle kunder • Egen udviklingsafdeling, som udvikler skræddersyede • Besøg hos alle kunder – uanset størrelse løsninger til alle kunder • •Personlig support uden –ventetid – 24/7 året rundt Besøg hos alle kunder uanset størrelse Personlig support ventetid – 24/7 åretkunder rundt • •Vigtigst af alt: ingenuden binding – kun tilfredse • Vigtigst af alt: ingen binding – kun tilfredse kunder

fokus digitale forretningsløsninger

Nu kører omkring en million sager igennem ServiceNow om året:

Smart it-projekt har givet enorme gevinster for Københavns Kommune Landet største kommune med cirka 45.000 medarbejdere og et hav af it-systemer har bygget kæmpe ServiceNow-platform op, som i dag håndterer 120 forskellige processer. Projektet har ført til mærkbar effektivisering, fortæller Susanne Hansen, kontorchef for automatisering og udvikling i Koncernservice. “Vores forventning er, at når vi tager nye forretningsområder ind, så kan vi hente op til 30 procents gevinster på dem.”

AF Alexander Haslund

K

øbenhavns Kommune har i de seneste år arbejdet intensivt med at indføre langt enklere og optimale processer på tværs af et broget it-landskab med gamle fagsystemer, tonsvis af integrationer og tusindvis af forskellige brugere.

Med brug af platformen ServiceNow har den centrale enhed Koncernservice, der blandt andet administrerer løn og personale for cirka 45.000

14

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

medarbejdere i kommunen, sat strøm til den centrale procesoptimering.

Det har på få år givet markante resultater.

Projektet blev sat i gang for cirka fem år siden, og alene på løn- og personaleområdet er Koncernservice gået fra 300 sagsbehandlere til i dag 140 sagsbehandlere. Og så udfører de flere opgaver end før og med højere kvalitet.

Det fortæller Susanne Hansen, kontorchef for automatisering og udvikling i Koncernservice,

til Computerworld i forbindelse med en ServiceNow-konference i Haag.

Håndterer i dag 120 forskellige processer Den markante effektivisering er hentet efter, at Susanne Hansens afdeling med i dag 55 ansatte som led i procesoptimering på den helt tunge klinge udskiftede et ældre CRM-system med ServiceNow. Det tog Koncernservice cirka halvandet år at foretage udskiftningen, men i dag er der bygget 10 integrationer på platformen, der samlet håndterer cirka 120 forskellige administrative kommunale processer. ”Den investering var tjent hjem inden tre år. Nu kører der omkring en million sager igennem ServiceNow om året,” siger Susanne Hansen, der fortæller, at hendes afdeling sammen med en eksternt it-leverandør selv har udviklet på platformen, designet processerne og tilføjet integrationerne. ”Vi begyndte med løn og

Vores forventningen er, at vi kan vi hente op til 30 procents gevinster på nye forretningsområder, når vi tager dem ind.

Det tror jeg også i mange tilfælde er konservativt sat.

Susanne Hansen Kontorchef for automatisering og udvikling i Koncernservice, Københavns Kommune

Fortsættes side 16

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

15

fokus digitale forretningsløsninger

Nu kører omkring en million sager igennem ServiceNow om året:

Smart it-projekt har givet enorme gevinster for Københavns Kommune Fortsat fra side 14

administration fra A til Z. Vi tog for eksempel barsel og løb hele den proces igennem og fik den optimeret og sat strøm til,” siger hun videre og bemærker, at størelsesforholdende i Københavns Kommune selvfølgelig hurtigt ender med markante business cases.

Forventning om yderligere gevinster I Koncernservice administreres alt, fra når en medarbejder i kommunen bliver ansat, til vedkommende fratræder og til den efterfølgende administration af pension og tjenestemandspension.

Derudover leverer Koncernservice blandt andet også juridisk rådgivning, brugersupport og håndtering af finansområdet.

Dele af disse områder er ligeledes i dag lagt over på ServiceNow-platformen, og flere er på vej, fortæller Susanne Hansen. ”Vores forventningen er, at vi kan vi hente op til 30 procents gevinster på nye forretningsområder, når vi tager dem ind. Det tror jeg også i mange tilfælde er konservativt sat,” siger hun.

Susanne Hansens afdeling står solidt planet mellem på den ene side it og teknologi og så den store kommunale forretning på den anden. Processer kortlægges

16

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

og optimeres, og så sættes der strøm til ved at lægge dem over i ServiceNow. Fri fra at bøvle med gamle it-systemer Mens optimering af processer i sig selv kan føre til markante gevinster, er fidusen med ServiceNow også at hive en del arbejde væk fra de store kommunale it-systemer, som ikke altid er lige sjove at danse med. ”Vi har ældre legacy-systemer, som har deres egen logik, og de klarer specifikke opgaver rigtig fint. Men for nogle arbejdsopgaver skal man have stor erfaring som sagsbehandler for at forstå, hvad der sker, og hvad man skal gøre. De erfarne folk findes ikke længere i dag i samme omfang, og de unge vil have noget, der er intuitivt og lettilgængeligt,” forklarer hun.

Det er her, ServiceNow kommer ind i billedet ved egentlig at fungere som et lag oven på de andre it-systemer og platforme, men med mulighed for selv lettere at bygge på og styre det på tværs af systemlandskabet. ”Det gode er, at du i ServiceNow kan sætte forskellige regler på. Du kan datavalidere og genbruge viden og data fra andre systemer, ligesom du også kan lægge nye regler op. Det kunne eksempelvis være, at man i en forvaltning ikke må udbetale mere end 20.000 kroner for mer-

arbejde. Den regel kan vi lettere sætte op i ServiceNow i stedet for at skulle ændre i et legacy system,” siger hun. ”Så meget som muligt af sagsbehandlingen lægger vi nu i ServiceNow, som integrerer med de forskellige underliggende fagsystemer. Lønsystemet kører beregningen, som det er godt til, men vores sagsbehandlere kan nøjes med at arbejde i ét system,” fortæller hun videre.

Som lag over andre it-systemer Mens det er vilkåret med nogle eksisterende og ældre it-systemer, som løser nogle specifikke og nødvendige opgaver, er et af problemerne med dem, at de kan være svære at udvikle op imod. Ønskes der en ændring til en arbejdsgang eller en mere simpel

brugerflade i et af de nuværende it-systemer, skal der ofte ringes til en af de eksterne it-leverandører.

Det bliver hurtigt et udviklingsprojekt med en potentiel lang tidshorisont. Derfor har det givet mening for kommunen at lægge så meget som muligt af sagsbehandlingen i ServiceNow, som så integrerer med de forskellige underliggende fagsystemer, siger hun.

Lønsystemet kører beregningen, som det er godt til, men sagsbehandlere kan nøjes med at arbejde fra en brugervenlig grænseflade, kommunen selv kan udvikle på. ”Vi kan ikke leve med, at udviklingskraften i nogle af de gamle systemer er en udfordring, og at brugervenligheden forudsætter dyb fagekspertise.

Derfor har vi lagt ServiceNow

ned over som et lag, og det er det lag, som sagsbehandlerne og medarbejderne møder i flere og flere processer,” siger hun og fortsætter: ”Vi releaser ændringer i løsningerne hver anden uge. Vi kan næsten ændre fra dag til dag, hvis det er kritisk. Under corona kunne vi eksempelvis opdatere med nye regler omkring sygemelding og refusion meget hurtigt. Tid er et kritisk parameter mange gange.”

Svært at skifte ServiceNow ud i dag Det har krævet en del tid at få sat ServiceNow op i Koncernservice, da kommunens løsning er baseret på egenudvikling og meget lidt ’out-of-the-box’, som Susanne Hansen omtaler det. ”Vi har selv designet alle processerne i ServiceNow, og

integrationerne er vores egne,” siger hun.

Valget faldt på ServieNow navnlig på grund af, at it-afdelingen i Koncernservice i forvejen brugte platformen. ”Og det er jo altid smart at vælge et system, som it-folkene også er glade for,” siger Susanne Hansen.

Derudover skulle der træffes et valg, da tiden var løbet fra det ældre CRM-system. ”Problemet med CRM-systemet var, at vi ikke havde sagsforløbene fra A til Z. Der var brud mellem det og fagsystemerne.

Som bruger var det svært at følge en sag. Det var også dyrt, var afhængigt af nogle få konsulenter, og var ikke modent til at anvende ny teknologi som RPA,” siger hun.

Det lyder også som om, at I binder jer meget op på ServiceNow og får en ordentlig vendor lockin,

hvad gør I jer af tanker om det? ”Det er et kæmpe system, og det var også svært at skaffe os af med det gamle. Det er selvsagt en udfordring med systemer, der udgør en kerne i en organisation. Alternativet er, at vi enten udvikler i de store fagsystemer, som koster meget mere, og heller ikke nødvendigvis er mere levedygtigt,” svarer hun.

Hun fremhæver samtidig, at kommunen opnår stordriftsfordele ved at have en platform, fordi integrationer kan genbruges. Eksempelvis skal der kun én gang udvikles en integration til NemID, og så er det fuldstændig ligegyldigt, hvor mange forretningsområder, der bagefter skal bruge den.

Men hun erkender, at det vil være et tungt projekt at skulle skifte væk fra ServiceNow. ”Sidst vi skiftede lønsystem i

kommunen, tog det to år. Det ville det sikkert også gøre med ServiceNow. Men vi kender vores processer langt bedre i dag, fordi mange af dem er kortlagt og optimeret. Arkitekturen har vi mere styr på. Men det ville være et stort projekt at skifte ServiceNow, og det er et vilkår, som gælder for alle større it-systemer.”

For tiden er hendes kontor for automatisering og udvikling i gang med at se på processerne for onboarding mellem den enkelte kommunale leder og nye medarbejder.

Det er et godt eksempel på et område, hvor processerne er vidt forskellige rundt om i kommunen. Derudover fortæller Susanne Hansen, at afdelingen også arbejder på at bygge de første borgerrettede løsninger på ServiceNow. •

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

17

fokus digitale forretningsløsninger

Disse funktioner er afgørende, når danske it-folk skal vælge videokonference-systemer

Teams og Zoom er blevet en central del af vores arbejdsliv Danske it-folk er klare i mælet, når det gælder deres krav til video-løsninger som Microsoft Teams og Zoom.

AF Jacob Ø. Wittorff

B

rugervenlighed, stabilitet, sikkerhed og kompabilitet.

Det er er de mest afgørende faktorer, når danske it-folk skal vælge videokonference-systemer.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som professor på Aalborg Universitet Anders Hansen Henten har gennemført i samarbejde med Computerworld.

I undersøgelsen medvirker 179 it-folk, hvor af næsten halvdelen arbejder for en større organisation med mere end 500 ansatte.

Stabilitet er helt afgørende De medvirkende bliver i undersøgelsen bedt om at vurdere på en skala fra et til fem, hvor vigtige en række parametre er for deres valg af videokonference-system.

Her giver 56 procent stabilitet topkarakteren fem, hvilket bety-

18

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

Kompabilitet med andre systemer er en af de ting, som bliver fremhævet som meget vigtig i undersøgelsen, og det giver Teams en stor fordel, fordi det er kompabilitet med andre Microsoftløsninger Anders Hansen Henten Professor på Aalborg Universitet

der, at de betegner det som “meget vigtigt”, 47 procent vurderer på samme måde, at brugerven-

lighed er “meget vigtigt” og 46 procent angiver at sikkerhed ”er meget vigtigt”.

Kompatibilitet giver succes hos brugerne Som Computerworld tidligere har beskrevet, så sidder Microsoft Teams tungt på markedet for videokonferencer-systemer herhjemme.

Teams magtdemonstration kan ifølge Anders Hansen Henten hænge sammen med, at undersøgelsen viser, at kompatibilitet vægtes utroligt højt af deltagerne i undersøgelsen.

Når Microsoft-løsninger i forvejen er allestedsnærværende i de danske virksomheder liggger det således også lige for at vælge Teams som videokonference-løsning.

“Kompabilitet med andre systemer er en af de ting, som bliver fremhævet som meget vigtig i undersøgelsen, og det giver Teams en stor fordel, fordi det er kompabilitet med andre Microsoft-løsninger,” siger Anders Hansen Henten til Computerworld.

Han peger i den forbindelse på at Microsoft Teams er en del af Office 365, hvor løsningen spiller tæt sammen med Outlook, Powerpoint, Word og Excel.

I undersøgelsen oplyser hele 42 procent således, at kompabilitet med andre softwaresystemer er “meget vigtig” for deres valg af videokonferencesystem.

Privacy får svenskere til at fravælge Teams I Sverige har de offentlige myn-

digheder helt valgt at droppe at bruge Microsoft Teams og en række andre cloud-produkter, fordi det bliver vurderet, at privatlivsbeskyttelsen ikke lever op til kravene i GDPR. Den danske undersøgelse peger dog på, at privatlivsbeskyttelse ikke på samme måde

har topprioritet, når de danske it-folk skal vælge videokonference-platforme.

Ganske vist mener 35 procent, at beskyttelse af persondata er “meget vigtigt,” når de skal vælge af videokonference-platform, men ikke desto mindre viser undersøgelsen, at det er langt fra

at det vigtigste hensyn.

Selskabets omdømme mindre vigtigt Videokonference-løsninger har ofte en freemium forretningsmodel, hvor det er gratis at holFortsættes side 20

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

19

fokus digitale forretningsløsninger

Disse funktioner er afgørende, når danske it-folk skal vælge videokonference-systemer

Teams og Zoom er blevet en central del af vores arbejdsliv Fortsat fra side 19

de møde for få personer ligesom, at det også er gratis er deltage i møder, som andre arrangerer.

Til gengæld kræver det, at du betaler for en abonnementsløsning, hvis du ønsker at holde møder med mange deltagere eller har brug for andre avancerede funktioner.

Hverken antallet af brugere eller prisen er dog blandt de vigtigste kvaliteter ifølge de medvirkende i undersøgelse.

Her er det eksempelvis blot 17 procent, der oplyser, at det mak-

20

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

simale antal brugere er meget vigtigt, når de skal vælge system, mens 13 procent oplyser, at det slet ikke er vigtigt. De resterende 70 procent fordeler sig midt mellem de to ydrepunkter.

Nogenlunde samme tendens ser vi, når det gælder prisen for systemerne.

Her oplyser 16 procent, at det prisen er “meget vigtig”, 11 procent oplyser at prisen “slet ikke er vigtig” , mens de resterende 72 procent placerer sig midt mellem de to ydre punkter.

Producentens brandmæssige omdømme bliver heller ikke tillagt større betydning hos brugerne, og samtidig viser un-

dersøgelsen, at man i de danske it-afdelinger meget sjældent skeler til, hvorvidt virksomheden bag systemet har været blandt

de første på markedet til at lancere en løsning.

Denne funktion er helt afgørende Går vi spadestikket dybere og kigger på de helt konkrete funktionaliteter, så står det klart, at der særligt er en funktion, som er vigtig for kunderne.

“Det er tydeligt, at det er vigtigt for folk, at de kan afvikle slideshows og den slags virtuelt, mens vi til gengæld kan se, at ting som skærmdeling og mulighed for at skrive kommentarer er noget, som folk tager mere afslappet,” siger Anders Hansen Henten.

Undersøgelsen viser således, at 50 procent betegner adgang til skærmdeling som “meget vigtig”, mens muligheden for videooptagelse og muligheden for at chatte i et kommentarspor deler vandene og bliver af flertallet vurderet til blot at være “vigtigt” •

Invitation til 60 års fødselsdagsreception Adm. direktør, ejer og grundlægger af Jobindex A/S, Kaare Danielsen, fylder 60 år.

I den anledning vil det glæde os at se dig til reception: Onsdag den 7. september fra kl. 15.00 – 17.00 hos Jobindex A/S Carl Jacobsens Vej 29-31 2500 Valby Vi glæder os til at se dig.

Med venlig hilsen Jobindex

fokus digitale forretningsløsninger

PET vil hyre hardware-hackere:

“Ved du, hvordan dit køleskab, din bluetoothhøjtaler eller din printer kan udnyttes til at indhente oplysninger om dig?”

Den dansk efterretningstjeneste PET er på jagt efter folk, der er i stand til at modificere softwaren på hardware, som mange danskere har stående i hjemmet. Ifølge en ekspert er PET chokerende åbne om deres jagt på hardware-hackere, men han kalder det samtidig for rettidig omhu.

AF Jacob Ø. Wittorff

“V

ed du, hvordan dit køleskab, din bluetoothhøjtaler eller din printer kan udnyttes til at indhente oplysninger om dig” Sådan indleder PET et opsigtsvækkende jobopslag, som den hemmelige tjeneste slog op tidligere på året.

I jobopslaget søger PET en hacker med “elektroniske kompentencer”, som eksempelvis har erfaring med at “ombygge hardwarekomponenter” og “modificere firmware”.

Tjenesten er især på jagt efter folk, der forstår, at “tænke ud af boksen og skabe alternative anvendelsesformål med teknisk udstyr,” som det hedder i opslaget.

Samtidig oplyser PET, at

22

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

deler PET til Computerworld, at tjenesten ikke ønsker at uddybe opslaget.

“Nedenstående er ikke noget, som vi uddyber,” lyder det kortfattet i en mail fra en presseansvarlig hos PET.

Det chokerer mig sådan set ikke, at PET leder efter denne type kompetencer, men jeg er dog chokeret over, at de er så åbne om det, Peter Kruse, It-sikkerhedsekspert

arbejdsopgaverne blandt andet består i “fokuserede opgaver for at finde sårbarheder i vores

målpersoners digitale udstyr og adfærd.”

Efter flere henvendelser med-

Chokerende åbenhed Ifølge den danske it-sikkerhedskespert og stifter af it-sikkerhedsvirksomheden CSIS Peter Kruse er det opsigtsvækkende, at de danske efterretningsmyndigheder så eksplicit søger efter denne type kompetencer.

“Det chokerer mig sådan set ikke, at PET leder efter denne type kompetencer, men jeg er dog chokeret over, at de er så åbne om det,” siger Peter Kruse til Computerworld.

Peter Kruse vurderer, at tendensen inden for overvågning i øjeblikket er, at man i stigende

og kan falde ind under betegnelsen ”hacker”.

“Nogle af dem vil være dataloger med universitetsbaggrund og som er specialiseret sig i iot, men der vil også være en del super kvalificerede folk, der er autodidakte og drevet af egen nysgerrighed og som er det man vil kalde for en hacker,” siger han.

PET oplyser i opslaget, at stillingen har tiltrædelse enten 1. juli eller 1. august.

Men det er dog på ingen måde nogen let for PET at rekruttere denne type kompetence i øjeblikket, hvor der er en markant mangel på it-sikkerhedsfolk, vurderer Peter Kruse.

“Det boomer ikke ligefrem med folk, der har den her type kompetencer og som samtidig kan blive sikkerhedsgodkendt,” siger han.

grad går over til at bruge folks egne enheder til at spionere, og derfor betegner han også PET’s interesse for området som ”rettidig omhu”.

Kan hacke dit tv Han forestiller sig, at efterretningstjenesten interesse kan kredse om smart-højttalere, smart-tv, dørklokker med indbygget kamera, babyalarmer, overvågningskameraer og andre internetforbundne enheder, der er udstyret med kamera eller mikrofoner.

Det amerikanske magasin The New Yorker beskrev eksempelvis for nylig i en større artikel, hvordan en afdeling hos den amerikanske efterretningstjenest CIA arbejder med denne type opgaver.

Her blev det eksempelvis fortalt, at enheden i et konkret forsøg på at overvåge en person

havde hacket sig ind i et smart-tv fra Samsung, der var udstyret med en mikrofon.

“Vi har jo masser af enheder stående i hjemmet, som er forbundet til internettet. Mange af dem er ikke sikret godt nok, og det giver politiet mulighed for at kompromittere dem og bruge dem til aflytning,” siger Peter Kruse.

oplysninger om personen. Det kan eksempelvis være lokationsdata samt oplysninger om personens vægt og motionsvaner.

“Denne type iot-ehender kan afsløre sindssygt mange ting.

Eksempelvis hvem der opholder sig i hjemmet på givne tidspunkter, og nogle kameraer har også indbygget ansigtsgenkendelse, ” siger han.

Adgang til datastrømme Denne type internetforbundne enheder udmærke sig desuden ofte ved at være i stand til at opsamle og analysere mange data, som myndighederne kan bruge i efterforskningen, vurderer Peter Kruse.

Han peger på, at politiet ikke blot kan få adgang til mikrofoner og kameraer, men at de også kan tappe datastrømmen fra enhederne. Her kan især kropsbårne enheder give adgang til private

Rekrutteringsudfordringer I jobopslaget slår PET fast, at der ikke er faste krav til kandidaternes uddannelsesbaggrund, men at tjenesten forestiller sig, at vedkommende har en “teknisk” eller it-mæssig baggrund, og at det ikke er afgørende, hvor vedkommendes viden stammer fra.

Peter Kruse vurderer da også, at kandidater af denne type i mange tilfælde vil have tilegnet sig kompetencerne på egen hånd

Har adgang til software Det vil dog ofte ikke være nødvendigt for de PET-ansatte selv at designe og udvikle de løsninger, der udnytter sårbarhederne.

Peter Kruse forklarer, at der i dag en lang række software-løsninger, der er designet til udnytte såkaldte nuldagssårbarheder og bliver markedsført specifikt til efterretningsmiljøet.

Senest har der været fokus på hackerværktøjet Pegasus fra det israelske firma NSO Group, som blandt andet har haft held med at udnytte en række sårbarheder i iPhones og andre smartphones.

“Det er min klare opfattelse, at vi i Danmark ikke holder os tilbage med at købe den form for teknologi i udlandet, men det er ikke nok at købe den. Man har også brug for en ekspert på toppen, der i stand til at implementere og anvende teknologien, og når jeg læser opslaget, så får jeg indtryk af, at det er sådan en profil man søger,” siger Peter Kruse. •

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

23

fokus digitale forretningsløsninger

Nuuday bruger en milliard kroner på ny platform og transformation af firmaet

24

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

Med en investering på en milliard kroner sætter Nuuday gang i en gennemgribende transformation af selskabet. Gamle it-systemer og processer skal skrottes, mens en helt ny standard platform skal være grundlaget for det fremtidige fuldt ud digitale Nuuday.

AF Alexander Haslund

E

fter opsplitningen af det stolte, danske teleselskab TDC sætter Nuuday nu gang i en enorm trans-

formation.

TDC’s brugerrettede selskab Nuuday med brands som Telmore, Yousee og Hiper har besluttet sig for at gennemføre en gennemgribende investering, der skal føre til et helt nyt selskab.

Med en investering på omkring en milliard kroner vil selskabet sende gamle it-systemer, herunder mainframebaserede, på pension og parallelt flytte virksomheden over på en ny platform, som Nuudays kunder skal migreres til og administreres fra.

Det skal føre til en fuld ud digital forretning med nye strømlinede digitale processer til gavn for såvel de interne medarbejdere som kunderne, oplyser Nuuday til Computerworld.

Indgår strategisk aftale med it-leverandør Den 28. juni 2022 indgik Nuuday en aftale med en leverandør af digitale transformationsløsninger, Netcracker Technology, der kommer med den nye platform.

Det selskab vil i den kommende tid udgøre Nuudays strategiske partner i det omfattende milliard-projekt. ”Vi foretager nu den største it-investering i vores virksomheds historie med det formål

at erstatte gamle og komplekse it-systemer og omstrukturere vores kommercielle og operationelle processer,” lyder det i en meddelelse fra Nuudays CTO Monika Gullin. ”Vi vil accelerere vores innovationstempo og transformere Nuuday til at kunne levere de bedste kundeoplevelser som den førende og foretrukne digitale serviceudbyder i Danmark.”

Med igangsætningen af Nuudays transformations-projekt, vil selskabet forsøge at starte på en frisk og frigøre sig fra gamle it-systemer og processer, som ikke er fulgt med omverdenens krav.

It-projektet gennemføres som et såkaldt ’green field-projekt’ - altså at bygge Nuudays nye platform op helt på ny.

Det vil ikke blot føre til forandringer i it-landskabet, men i hele Nuudays organisation, lyder det. ”Vores nye it-platform bliver virksomhedens rygrad, og derfor er det ikke blot en it-transformation men en transformation af hele virksomheden, som vil gøre det muligt kontinuerligt at strømline og optimere kundeoplevelser og lancere nye produkter på markedet,” uddyber Monika Gullin.

Driftes i Azure Når det kom til driften var der stort set frit valg med muligheder hos Amazon Web Services, Microsoft Azure og en privat cloud.

Valget faldt på Azure især på baggrund af en sikkerhedsvurdering, fortæller Monika Gullin nu til Computerword.

Driften vil i første omgang blive leveret fra Microsofts datacenter inden for EU. Men det står klart, at Nuuday meget vel vil rykke videre til Microsofts danske datacenter, når det åbner for de store porte. ”Som situationen er nu, behøver vi ikke. Men jeg tror på, at vi vælger at flyttes os til det danske datacenter. Det er den bedste vej i forhold til compliance og data privacy,” siger hun.

Dermed kan Microsoft altså være tæt på at sikre sig en stor dansk kunder, allerede inden datacenter-regionen er åbnet.

Uvist hvornår danske datacenter er klar Som så mange andre er Nuuday altså også interesserede i at få endnu mere sikkerhed for sin

Jeg tror på, at vi vælger at flytte os til det danske datacenter. Det er den bedste vej i forhold til compliance og data privacy.

Monika Gullin Nuudays CTO

data ved at have det placeret i et dansk datacenter.

Men selvom Microsoft annoncerede de danske datacenter-planer i 2020, er det stadig sparsomt med detaljer om, hvornår Nuuday og andre kunder rent faktisk kan benytte sig af det.

Endnu har Microsoft ikke meldt ud, hvornår den danske datacenter-region står klar.

Regionen, Denmark East, vil bestå af datacentre i Høje Taastrup, Gadstrup og Lille Skensved, som Computerworld tidligere har kunnet fortælle.

Microsoft skal også så småt have begyndt byggeriet. I hvert fald har Microsoft oplyst, at det fra april i år med sin hovedentreprenør er begyndt forberedelse af byggeplads, udgravningsarbejde og opførsel.

Efter forberedelse af grunden tager det ifølge Microsoft 14,5 måneder at bygge, indrette og indkøre datacenter, der efterfølgende kan overdrages til drift.

Computerworld har også tidligere spurgt både Microsoft og de tre kommuner Køge, Høje Taastrup og Roskilde, hvornår datacentrene er klar. Men ingen har kunnet give et klart svar.

Hvis man sammenligner med andre datacenterbyggerier fra de store tech-giganter, tager det ofte flere år at opføre et datacenter.

Googles datacenter i Fredericia stod færdigt og åbnede 30. november 2020, mens byggeriet startede i vinteren af 2018 – altså lige omkring to år, fremgår det af medierne Meremobil og Fyens.dk.

I Høje Taastrup fremgår det af lokalplanen, at det maksimalt vil kunne være 35.000 kvadratmeter, i Roskilde bygger Microsoft i først omgang 12.000 kvadratmeter og i Lille Skensved ved Køge bliver datacentret 14.295 kvadratmeter. •

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

25

fokus digitale forretningsløsninger

Nuudays CTO troede, hun skulle styre et mindre it-projekt

CTO hos Nuuday Monika Gullin har været en central figur i digital kæmpesatsning hos Nuuday til en milliard kroner. Da hun blev ansat i september, lå det dog ikke i kortene, at det var et så stort transformationsprojekt, der skulle iværksættes. Men Nuudays nuværende it-kerne er simpelthen for kompleks og gammel til at kunne bygge videre på digitalt, siger hun.

AF Alexander Haslund

N

uuday har skudt gang i et kæmpe transformationsprojekt, der med udgangspunkt i en helt ny it-platform skal gøre Nuuday til et nyt langt mere digitalt og smidigt teleselskab.

I front for den it-transforma-

26

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

tion finder vi Nuudays svenske CTO, Monika Gullin, som blev ansat til at eksekvere en digitalisering af selskabet i september 2021.

Men overfor Computerworld fortæller hun nu, at projektet i begyndelsen var planlagt noget mindre. Men det voksede hurtigt i størrelse efter, at hun fik kigget ned i maskinrummet.

”Jeg troede, at jeg skulle lede en noget mindre transformation.

Men da vi fik kigget nærmere på it-landskabet og hjertet fra TDC-tiden med 30 år gamle mainframe-systemer og 40 år gamle faktureringssystemer, stod det klart, at vi var nødt til at foretage en meget større operation,” siger hun.

Udgangspunkt var egentlig at skrue lidt på komponenterne i it-landskabet og de gamle it-systemer. Men den plan holdt altså ikke. Det var simpelthen ifølge Monika Gullin ikke muligt at føre de digitale ambitioner ud i livet ved at bygge videre og oven på det gamle. ”Vi har et meget komplekst landskab med mange dubletter og med processer, der forsøger at kompensere for det. Det er næsten umuligt at bygge videre på digitaliseringen. Det ville have taget meget langt tid med en meget høj risiko for at mislykkes,” siger hun og fortsætter: ”Derfor har vi valgt en anden strategi om at købe en ’best of

Det sværeste ved sådan en stor transformation er eksekveringen, som vi skal i gang med nu. Men jeg har stor tiltro til projektet, som har fuld opbakning i ledelsen og fra mine kollegaer.

Monika Gullin Nuudays CTO

suite’-platform med standardprocesser, som vi løfter medarbejderne og kunderne over i.”

Her er tidsplanen Den markante investering, der ind til videre er endt op i en milliard kroner, dækker ikke mindst over, at der nu bliver talt om transformation af Nuuday i en helt anden skala.

Nuuday har nu indgået en strategisk aftale med it-leverandøren Netcracker Technology, der kommer med den platform, som det nye Nuuday skal bygges op omkring.

Ikke mindst skal det være den platform, som skal gøre det muligt at få ryddet op i bunker af gamle it-systemer og mainframe, der strækker sig tilbage til 90’erne og KTAS-tiden (Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab, der siden blev privatiseret og endte med navnet TDC).

Projekt transformering af Nuuday sker som et såkaldt ’green field’-projekt. Altså begynder Nuuday fra scratch med en helt ny kerneplatform, som processer og kunder over de næste år skal flyttes over på.

Grundet kompleksiteten og den enorme udskiftning, ikke bare på it-fronten men også i selve forretningsprocesserne, er det et langvarigt projekt, Nuuday har sat gang i. ”Ambitionen er, at vi er færdige om fire år. Vi starter med at lancere YouSee i slutningen af næste år, og derfra begynder vi at koble de forskellige brands og dele på,” siger hun og fortsætter: ”Det sværeste ved sådan en stor transformation er eksekveringen, som vi skal i gang med nu. Men jeg har stor tiltro til projektet, som har fuld opbakning i ledelsen og fra mine kollegaer.”

Planen er, at Nuuday skal koble den nye forretning op på

standard så meget som muligt.

Målet lyder, at helt op til 90 procent skal være standard, lyder det.

Forventer markante gevinster Monika Gullin forklarer, at den nye platform især vil forbedre de interne processer hos Nuuday samtidig med, at det vil give en bedre oplevelse til kunderne i forhold til eksempelvis self service, support, fakturaer og så videre.

Dermed er det altså ikke selve Nuudays produkter, som YouSee-streamingplatformen, som vil være udgangspunktet for transformationen. ”Vores processer vil flyde meget bedre, og vi vil få langt højere sigtbarhed. Det vil give en langt bedre support til vores kunder,” siger hun.

Med den store udskrivning skal der selvfølgelig også leveres økonomiske gevinster. Blandt andet er forventningen, at der kan skæres betragtelig ned på omkostningerne til Nuudays mainframe.

Målet er at komme under fire procent af det samlede it-forbrug i forhold til omsætningen, siger Monika Gullin. ”Besparelsen i de ​​variable driftsomkostninger for vores mainframe vil dække hele omkostningen for driften af ​​den nye platform. Det vil generelt føre til væsentligt lavere omkostninger.

Det er en god business case.”

Eftersom Nuudays mainframe deles med TDC Net og også håndterer nogle gamle systemer, som endnu ikke skal udskiftes, forventer Monika Gullin ikke, at den kan slukkes helt foreløbigt.

Det vil først ske om syv år, skyder hun på. Men Nuudays andel vil falde betragteligt, pointerer hun. •

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

27

fokus digitale forretningsløsninger

I Sydbank har bankfolk og it-udviklere blandet blod Sydbank har transformeret analog afdeling til masseproducent af digitale løsninger på under tre år.

AF Ditte Vinterberg Weng

28

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

T

o og et halvt år.

Det er den tid, Sydbank Operations har brugt på at transformere sin it-kapacitet fra eksterne konsulenter til et dynamisk inhouse it-miljø.

Ved at fyre de faste hierakier og lade bankuddannede og it-folket ”blande blod”, går den digitale optimering af bankens

interne processer nu hurtigere, end ledelsen kan følge med.

Sydbank Operations er det ben af Sydbank, som tager sig af finansvirksomhedens produktion, og som effektiviserer og arbejder på reduktion af driftsomkostningerne.

Operations er delt op i fire afdelinger i Fredericia, Glostrup, Aabenraa og København.

Dengang, for to og et halvt år

Vi er nødt til at være lige så manøvredygtige og fleksible som dem, der er startet som en digital bank.

Morten Barsballe Nielsen Områdedirektør, Sydbank

siden, bestod Operations-afdelingen af 150 ansatte, der alle - uden undtagelse - havde en baggrund i bankverdenen, forklarer Kristian Mikkelsen, der er afdelingsdirektør. ”Det var sådan vi startede. Alt foregik manuelt ved at taste data ind i systemer eller flytte noget papir,” supplerer Morten Barsballe Nielsen, der er områdedirektør.

Computerworld møder de to Sydbank-chefer i virksomhedens afdeling i København, hvor samtalen handler om, hvordan man omstiller de analoge rutiner til den digitale tidsalder. ”Hver gang, der var et lille skvulp - en konverteringsbølge eksempelvis - skulle vi hive

vikarer ind for at lave sager med manuel arbejdskraft,” fortæller Morten Barsballe Nielsen.

Sådan er det ikke længere.

Den metode, som bruges i de fleste banker i dag, er ikke bæredygtig, mener afdelingsdirektøren.

Der er begyndt at dukke nye banker op på markedet, som er det, man kan kalde ”digitalt fødte”. Det vil sige, at de udelukkende eksisterer online, og alle services og procedurer er effektiviseringsdygtige i den digitale tidsalder.

Derfor var det en nødvendighed at ændre den analoge kultur i banken, hvis Sydbank også i fremtiden skulle kunne konkurrere med den digitale generation i finanssektoren. ”Vi troede ikke på, at man bare kunne hyre nogen ind - eksempelvis it-konsulenter - og lade dem arbejde, til de var færdige.

For det ville aldrig blive færdigt,” forklarer Morten Barsballe.

Derfor startede projektet, der i dag har forvandlet en ellers analog afdeling til en it-fabrik, der hver uge spytter nye digitale løsninger ud.

Projektet handlede fra start om kontinuerligt at kunne automatisere og digitalisere flere og flere dele af forretningen. ”Vi ville skabe en udviklingsmuskel til Sydbank. En afdeling, der kan håndtere teknologi og dermed sikre Sydbank værdi på den lange bane.”

Fyrede hierarkiet og gav ansvaret fri Måden at gøre det på var til at starte med at få bank-folk og itfolk til at tale sammen. Og for at kunne dette uden misforståelser, måtte de erfarne bankkyndige lære et helt nyt sprog.

Alle 159 bankfolk i afdelingen har været på kursus i tekniske værktøjer. Ikke med det mål at skulle lære at udvikle men som et redskab til at lære at tænke i digitale muligheder.

Det hjælper hele afdelingen til en fælles forståelse af, hvad der kan lade sig gøre, når man taler it- og bankfolk imellem. ”Vi vidste, at hvis vi skulle have det her til at virke, så var vi nødt til at arbejde på at få hierakierne fjernet,” siger Kristian Mikkelsen.

Operations er opbygget af tre såkaldte tribes, som hver består af et antal teams, som står for et eller flere definerede forretningsområder - det kan være pension, bolig, salg, konvertering eller onboarding af kunder.

Hvert team tæller otte til 12 medlemmer.

Hvert team har en scrum master, der sørger for at facilitere teamets arbejde og en product owner, der sørgerer for at prioritere teamets idéer.

Desuden sidder der en eller flere udviklere i hvert team, som udvikler teamets back-log løbende, i tæt samarbejde med teamets medlemmer.

Alle medlemmer i et team refererer til den samme tribe

lead, hvis opgave er at have overblik og snor i, om afdelingen - triben - som helhed arbejder med de rigtige ting, pege på de forhindringer, der skal løses, eller vurdere når der skal sættes gang i mere.

Sammen med hierakiet er også ansvaret givet fri. Det er ikke én medarbejder, der har ansvar for ideer, igangsætning eller indføring af nye effektiviseringsprojekter. Det har hele teamet.

På den måde er der ikke mange led fra idé til til udførelse, da enhver medarbejder kan tage teten til et nyt projekt uden at skulle igennem en mellemleder, som igen skal igennem en chef, før ideen kan blive til mere. ”Det er lidt som at fjerne siloer i en virksomhedsorganisation.

De mange led kommer til at virke som filter på ideer. Det havde vi ikke lyst til, at der skulle være,” siger Kristian Mikkelsen.

Det har betydet, at hvert enkelt team er stort set selvkørende, og hver enhed kan selv sætte visioner og mål for, hvad de næste automatiserings-tiltag i afdelingen skal være. ”Vi forsøger at gøre det sådan, at det er de enkelte teams, der selv bestemmer hvad de laver.

De prioriterer selv. For filosofien er, at dem der ved mest om det, også har ansvaret for det - og mulighederne.”

At blande blod Men at få 150 bankfolk til pludselig ikke bare at tale it men også at tænke i it-løsninger, krævede mere end efteruddannelse.

Det krævede en helt ny kultur.

Fordelen ved de erfarne bankfolk er, at de kender processer, regler og metoder ud og ind. De kan det finansielle årshjul på rygraden. Og de ved, hvad både Fortsættes side 30

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

29

fokus digitale forretningsløsninger

I Sydbank har bankfolk og it-udviklere blandet blod Fortsat fra side 29

medarbejderen på gulvet og bankens kunder hver især har af udfordringer i hverdagen.

Den viden skulle på en eller anden måde også flyde i de digitale årer, når udviklerne gik i gang med at bygge nye løsninger. ”De to grupper skulle begynde at smitte hinanden” som Morten Barsballe Nielsen udtrykker det.

For at få de to grupper til at begynde at lære et fælles sprog og vinde fælles fodslag, har de blandede kompetencer i hvert team været alfa og omega. ”Vi blandede blod, og det er det vigtigste for at skabe kultur,” lyder det fra Morten Barsballe Nielsen.”

Den opbygning skaber forståelse for, hvordan man kan bruge hinanden. Og det fører til samarbejdsprojekter, hvor man sammen arbejder for at få noget godt ud af hinandens viden. Og den struktur, vi har fået bygget, er den, der danner kulturen.”

Resultatet har været, at Sydbank har fået så meget automatisering ind i forretningen på de sidste to og et halvt år, at både Morten Barsballe og Kristian Mikkelsen har mistet overblikket over de mange hundrede eksekverede projekter.

En proces om modenhed Det kræver selvsagt nogle ressourcer at etablere et setup som dette med udviklere, der er ansat inhouse. Ligesom en almindelig afdelingsstruktur vil koste penge.

Men hvad er fordelen ved at

30

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

holde det inhouse, for det må vel være dyrere at gøre det på denne måde? ”Vores erfaring er, at det er billigere. Nu kan vi jo bruge teknologi, fordi det går så meget hurtigere at automatisere tingene, når det kan ske med det samme. For når vi har vores egne bankeksperter, der sidder sammen med udviklerne, kan de arbejde tæt sammen, og meget hurtigt kan vi få skabt nogle løsninger, som vi ikke kunne tidligere.”

Det, man dog skal have for øje, hvis man starter en sådan transformering, siger Morten Barsballe Nielsen, er, at man skal turde læne sig ind i, at det er et udviklingsprojekt, der kræver, at der er plads til modning. ”Det er meget forskelligt, hvordan det har virket i de forskellige teams. Men det, vi generelt ser, er, at de forskellige områder modnes ekstremt meget.”

På den korte bane sparer denne inhouse-it-løsning således

Det er lidt som at fjerne siloer i en virksomhedsorganisation.

De mange led kommer til at virke som filter på ideer. Det havde vi ikke lyst til, at der skulle være Kristian Mikkelsen Afdelingsdirektør, Sydbank

Sydbank for udviklingskroner ved at kunne eksekvere på automatisering hurtigt.

Og på den længere bane gør den nye it-kultur banken i stand til altid at tilpasse sig kundernes skiftende behov og udviklingen i tiden. ”Moderne banker, der udelukkende er digitale, kan slå

sig op på, at de har et digitalt maskinrum, som kan håndtere kundernes behov. Og det er denne udvikling, som Sydbank tapper ind i,” slår Morten Barsballe Nielsen fast. ”Vi er nødt til at være lige så manøvredygtige og fleksible som dem, der er startet som en digital bank.” •

Kandidater med it-faktor!

Når du annoncerer dine stillinger hos Danmarks største it-jobsite Computerworld it-jobbank, så får du samtidig gratis adgang til vores store CV-database med alle typer af it-kandidater.

Her kan du finde de rette kandidater der matcher jeres ønsker og behov, og kontakte dem direkte til en uforpligtende dialog.

Ring på 70 22 93 00 og hør om jeres muligheder.

fokus digitale forretningsløsninger

Mikael skulle være benhård finansmand ... nu koder han robotter og læser data science Han skulle have været hardcore investeringsmand. Men i dag sidder Mikael Ribeiro og koder robotter, mens han læser Data Science. Her er historien om, hvordan et studiejob i Sydbank skaffede it-branchen en mand mere til holdet.

AF Ditte Vinterberg Weng

I

alle områder af den digitale tidsalder, er der ét overskyggende problem; Der. Mangler.

Fagfolk.

Men i en nyoprettet afdeling i Sydbank Operations er én ny it-medarbejder in spe ved at blive udklækket. Og det er stik mod alle planer, denne medarbejder havde, da han startede i banken.

Mikael Ribeiro er 25 år og har arbejdet i et studiejob hos Sydbank i mere end to år nu.

Det er Mikael Ribeiros første studiejob, og ansættelsen blev også hans første møde med kodning. Og det møde har ændret alt. For ham - og måske også for Sydbank. ”Jeg skulle være stor finansmand. Det var der ingen tvivl om,” siger Mikael Ribeiro. ”Jeg skulle være investeringsmand. Det var også derfor, jeg søgte ind i en bank, da jeg skulle finde studiejob. Tanken var, at det ville være en fordel senere hen, hvis jeg havde prøvet at arbejde i en bank.”

Da Mikael Ribeiro sad til jobsamtalen og fortalte om sine

32

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

drømme for en fremtid i finansverden, var det ikke it, der var på radaren. Og faktisk vidste han ikke præcist, hvad han gik ind til, da han efterfølgende fik jobbet. ”I jobopslaget stod der, at man skulle arbejdet i noget, der hedder Uipath. Jeg tænker, at det må være noget, der minder om Excel, og det kan jeg da godt finde ud af,” husker Mikael Ribeiro.

Overhovedet ikke Excel Men han tog fejl. I hvert fald i én ting; Det, han skulle arbejde med, lignede på ingen måder Excel.

Arbejdsprogrammet Uipath og er et low code-baseret program i form af .net-kodning. Det var her, Mikael Ribeiro første gang blev introduceret for .net-kodning i praksis. ”Det var bare noget helt andet, end jeg havde regnet med. Det var i virkeligheden noget software, som er det, vi bruger til at lave vores robotter.”

Men Mikael Ribeiro fik alligevel ret i sin antagelse; Han kunne godt finde ud af at kode

de hjælpsomme robotter, som gør hverdagen lettere og mere effektiv for bankens personale.

Efter blot to måneder på et kode-kursus blev Mikael Ribeiro og en anden studiejobber kastet midt ud på det dybe .net-kodehav. Allerede nu skulle de kode deres første robot. ”Robotten kunne næsten ingenting,” griner Mikael Ribeiro, da han fortæller Computerworld om oplevelsen. ”Det var vores første robot i Uipath, og den kunne klikke nogle felter af på en liste. Det var sådan set det, den kunne.

Men det var jo en kæmpe succes for os dengang.”

Og selv om den første robot måske ikke gjorde meget væsen af sig, var det Mikael Ribeiro første milepæl mod en ægte it-karriere.

Mikael Ribeiros og den anden studiemedhjælpers robotter var en del af et større projekt, Sydbank på det tidspunkt havde sat i gang, som skulle løfte hele banken ud af de analoge rutiner, og over i en nye fase, hvor arbejdsgange blev mere automati-

Det talte meget til mig. Bare hele den logik, der er bag at kode og lave sin egen robot, og den måde man arbejder med det. For mig giver det bare super god mening.

Mikael Ribeiro Junior RPA Developer hos Sydbank

serede og digitale.

Forelsket i kode Hvad der ramte Mikael Ribeiro, da han for første gang sad med koden i hænderne og skulle bygge digitale hjælpemidler, forklarer han således: ”Det talte meget til mig. Bare Fortsættes side 34

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

33

fokus digitale forretningsløsninger

Mikael skulle være benhård finansmand ... nu koder han robotter og læser data science Fortsat fra side 32

hele den logik, der er bag at kode og lave sin egen robot, og den måde man arbejder med det. For mig giver det bare super god mening.”

Derfra ændrede planerne sig for hele Mikael Ribeiros fremtid. Fra tankebaner, der indtil nu kun var gået til CBS og uddannelsen som cand.merc i finansiering, til nu at dreje sig om, hvor han kunne få mest it med sig i sin uddannelse.

Med sit karaktersnit på HA

34

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

almen fra Syddansk Universitet (SDU) kunne Mikael Ribeiro sagtens være søgt ind på drømmeuddannelsen på CBS. Men nu blev det mere vanskeligt. ”Når man har læst en HA almen, er man super begrænset i forhold til, hvad man kan læse it-mæssigt.”

Heldigvis havde SDU en linje, der hedder Data Science, hvor optagelsesindgangen går gennem en IQ-test. Denne søgte den nyudklækkede it-interesserede.

Og kom ind. ”Jeg har fag som programmering i Phyton, visualisering,

machine learning ...” opremser Mikael Ribeiro. ”Det er en meget mere it-fokuseret uddannelse, hvor jeg både kombinerer mine it-færdigheder og data-færdigheder, så jeg på den måde grundlæggende får en mere it- og data-funderet uddannelse.”

At finde sit kald Når Mikael Ribeiro om ét år kommer ud på den anden side af kandidaten, så lyder titlen ”data scientist”. ”En data scientist kan også programmere. Så jeg kan stadig få lov at gøre arbejde, hvor man programmerer - det kan være databehandling eller små applikationer til at behandle data eller lave modeller og algoritmer.”

Mikael Ribeiro har med egne ord ”fundet sit kald” dér ved kontorpladsen i Sydbank.

Og han giver også nogle bud på, hvad det er, der kan give unge som ham selv et meget fjernt forhold til it-retningen som en mulighed. ”Jeg tror rigtigt mange unge mennesker søger en cand.merc af en eller anden art, fordi det er det, de fleste gør, og man kan tænke, at it er meget svært og abstrakt, og man er måske ikke særligt god til det,” lyder overvejelsen. ”Men efter at have arbejdet med det, så følte jeg, at det var meget håndgribeligt, og jeg synes, det gav god mening for mig, og at det er vildt spændende.”

Havde Mikael Ribeiro ikke ramt en stilling, der ad tilfældets vej sendte ham i denne nye retning gennem ren hands on-erfaring, er det ikke sikkert, at it-branchen om lidt kan tælle endnu en medarbejder i folden. ”Via denne erfaring fandt jeg ud af, hvad it-verdenen egentligt har at byde på. For man kan godt gå hen og blive lidt skræmt.

Ingen af mine forældre eller mine venner har noget kodeerfaring, så jeg vidste ikke, hvad det krævede, og var måske lidt skræmt af, hvor svært det kunne være. Men jeg fandt heldigvis ud af, at der er hjælp til hele den verden ved at søge på Google.”

Tror du, du havde søgt det, hvis du vidste, hvad det var? ”Det havde jeg nok, men så var det for at kunne sige, at jeg havde arbejdet i en bank, og jeg mente, at det ville kunne hjælpe mig ved at få et job inden for investering senere.”

Mikael Ribeiro tøver lidt. Så tilføjer han: ”Men hvis de havde sagt til mig, at jeg skulle have lavet robotter, og at det var det eneste, jeg skulle lave, så ved jeg faktisk ikke helt, hvad jeg havde gjort.” •

Karrieremuligheder

Vær med til at fremme jobglæden i Danmark. De bedste kandidater vil ikke bare ha’ et job. De vil arbejde det sted, hvor der er gode rammer for jobglæde og muligheder. Så gør jobglæden synlig og brug den strategisk. Se mere på jobglæde.dk

teknologi

På besøg på Red Bulls hemmelige Formel 1-fabrik ... så vildt er arbejdet med verdensmesterens bil 36

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

”V

i er med for at vinde.

Vi er her ikke bare for

at deltage.”

Selvtilliden fejler ikke noget hos guiden, som viser Computerworld rundt på Red Bull Racings ellers hermetisk lukkede Formel 1-fabrik i Milton Keynes en times kørsel nordvest for London.

Det er her, at Oracle Red Bull Racing siden 2004 har designet, udviklet, bygget og vedligeholdt sine lynhurtige Formel 1-biler.

Fabrikken er normalt lukket land med ganske få rundvisninger om året. Men med udgangspunkt i Oracles og Red Bulls et år gamle samarbejde er portene blevet åbnet på klem i én enkelt solrig dag i juni.

Samarbejdet har da også noget at fejre. For følger du bare en smule med i Formel 1, så ved du, at Red Bulls Max Verstappen i skrivende stund ligger forrest i verdensmesterskabet i en bil, der er konstrueret her i fabrik MK-7.

Tag med ind på Oracle Red Bulls hemmelige fabrik, hvor verdensmesteren Max Verstappens Formel 1-bil bygges fra bunden - og hvor selv et klistermærkes vindmodstand bliver analyseret i et nyt stort cloud-samarbejde.

AF Lars Jacobsen

Hundredvis af trofæer står ved indgangen Og bare for lige at understrege ønsket om at vinde, så er fabrikkens reception omgivet af hundredvis af trofæer fra Red Bull Racings 18-årige historie.

Ikke bare for at imponere besøgende. Men også, fortæller vores guide, for at minde medarbejderne om det berømte ”why” hver dag, de møder på arbejde.

I alt arbejder mere end 1.200 mennesker i de otte bygninger, der udgør MK-7-fabrikken.

En del af dem arbejder på vores første stop, som er der, hvor elektronikken i Red Bulls biler udvikles, testes og samles.

I alt er der næsten ni kilometer ledninger i en moderne Formel 1-bil.

Kun den centrale hjerne, ECU’en, er fælles for alle hold.

Resten er udviklet lokalt og forbinder enheder som det

Under alle løb har Oracle Red Bull derfor cirka 50 personer siddende i et dedikeret kontrolrum, som er koblet op til livedatastrømme derfra, hvor løbet foregår.

komplicerede rat og et væld af sensorer med bilens transmissionssystem.

Oracle Red Bulls teknikere kan dog kun modtage data fra bilen, når den kører. Alle ændringer i bilen skal ske gennem køreren, som derfor har adskillige knapper, drejeskiver og lys på det individuelt tilpassede rat. Alt sammen noget, der skal betjenes ved hastigheder, der ofte rammer 300 kilometer i timen eller mere.

Alle knapper 3D-printes inden produktion Derfor 3D-printes alle knapper også og testes op imod den enkelte køres fingre, før de sættes i endelig produktion.

Formel 1 handler ofte om at opnå bittesmå fordele, minder vores guide os om flere gange i løbet af den timelange rundvisning.

Mange af de fordele ligger i data. Og mens Red Bull ikke vil afsløre præcist, hvor mange data, det drejer sig om, så er det flere hundrede gigabyte efter hvert løb. Det er data, som Red Bulls nye partner, Oracle, nu hjælper med at arbejde på via en dedikeret cloud-løsning.

Fortsættes side 38

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

37

teknologi

På besøg på Red Bulls hemmelige Formel 1-fabrik ... så vildt er arbejdet med verdensmesterens bil

Fortsat fra side 37

Under selve løbet skal beslutningerne dog træffes hurtigt.

Med på banen er alle teams begrænset til 60 personer. Men der er ingen begrænsninger på, hvor mange der må sidde andre steder.

50 specialister sidder klar under alle løb Under alle løb har Oracle Red

38

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

Bull derfor cirka 50 personer siddende i et dedikeret kontrolrum, som er koblet op til

Rattet i en Formel 1-bil er kompliceret, men skal kunne betjenes med 300 kilometer i timen. Alle knapper 3D-printes til at matche kørerens hænder.

live-datastrømme derfra, hvor løbet foregår.

Fotografering af kontrolrummet er ikke tilladt. Men det ligner i slående grad NASA’s kontrolcenter ved raketopsendelser, hvor række efter række af specialister sidder i et auditorium foran et væld af skærme, knapper og live-feeds, der viser alt fra bilernes aktuelle position til dæktemperatur og konkurrenternes placeringer.

Også selvom klokken er tre om natten i Milton Keynes.

I sidste ende er der kun én person, der taler med Max Verstappen og én, som taler med Sergio Perez under et løb.

Men vedkommende trækker på et helt netværk af dedikerede teams inden for motorer, aerodynamik og strategi, som igen trækker på simuleringer, erfaringer, radiosamtaler med kørere og live data fra bilerne.

Gennem et partnerskab med AT&T har Oracle Red Bull sikret sig, at selv data fra Australien ankommer med højst 400 millisekunders forsinkelse.

De mange data anvendes også til senere analyse. Ifølge Red Bull er der op til 1.000 designændringer på bil, motor og aerodynamik mellem hvert løb.

Det er op til 30.000 ændringer fra starten af Formel 1-sæsonen til den slutter.

Er du klar til Singapores fugtige hede?

Samtidig kræver hver bane sin egen fintuning af de to Red Bull-biler.

For mens en bane i Holland har et sæt data, så kræver højtliggende byer som Mexico City et andet sæt indstillinger. Det samme er forskellen mellem den fugtige hede i Singapore og det mere moderate vejr på engelske

Fabrikken MK-7, opkaldt efter postnummeret for området, ligger cirka en times kørsel fra London. Tæt på ligger også Bletchley Park, hvor tyskernes koder blev knækket under Anden Verdenskrig. I receptionen er opstillet trofæer i hundredvis. Det skal minde besøgende og medarbejdere om, hvad ræs handler om.

Silverstone.

Har du ikke de data, må du i højere grad estimere selv - og det kan forklare hvorfor mindre teams med færre ressourcer kan have en meget ujævn sæson.

For Formel 1 kræver penge.

Mange penge.

Senest har Honda, der leverer motorer til Oracle Red Bull, annonceret, at selskabet trækker sig ud af den dyre sport.

Så nu er Oracle Red Bull ved at bygge sin egen motorfabrik i Milton Keynes.

Den står klar i 2026, og som vores guide siger med en vis selvtilfredshed: ”Vi er blevet drillet med, at vi var en saftevandsbutik, som har et raceteam, men nu er vi en saftevandsbutik, som har et racerhold, der bygger sine egne motorer.”

Data, cloud og computerkraft er afgørende Også her spiller data, cloud og computerkraft en afgørende forskel.

Red Bulls motorbyggere eksperimenterer sig først og fremmest frem gennem computersimulationer og såkaldte CFD-modeller.

Det samme gør sig også gældende for teamet, som arbejder med aerodynamik. De har godt nok en dedikeret vindtunnel til rådighed cirka 30 kilometer væk, hvor de tester 3D-printede modeller i 60 procent størrelse Fortsættes side 40

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

39

teknologi

På besøg på Red Bulls hemmelige Formel 1-fabrik ... så vildt er arbejdet med verdensmesterens bil

Fortsat fra side 39

af Formel 1-racerne.

Ikke fordi Red Bull ikke har deres egen kulfiberproduktion med tilhørende ovne, som kan rumme hele biler. Dem har de også og viste stolt frem.

Men fordi det er hurtigere og billigere at teste 3D-printede modeller først. Hvis ordet billigt overhovedet kan bruges i Formel

40

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

1. For de fire 3D-printere, som Red Bull stolt viser frem, indeholder hver en suppe af print-råmateriale for 400.000 kroner.

Og den kostbare liste fortsætter efterhånden, som vi går fra hal til hal.

En hal er dedikeret til fræsning og bearbejdning af metaller som titanium, aluminium og stål.

For Red Bull fremstiller for eksempel egne hjulbolte i Milton Keynes – hvor en del er titanium

og andre er af aluminium. Alt sammen for at sikre, at de to dele ikke smelter sammen, når de ekstreme kræfter maser dem sammen under et hjulskift.

Klistermærker giver vindmodstand Et andet område er dedikeret til maling.

I det omfang, det er muligt, sender Red Bull bilerne tilbage til fabrikken mellem hvert løb for at strippe dem og male dem fra bunden hver gang.

Samtidig anvender Red Bull ikke klistermærker med sponsorlogoer. Man maler dem i stedet direkte på bilen, fordi en Red Bull-ingeniør opdagede, at der er en marginal ændring af luftstrømmen over selv det tyndeste klistermærke.

Formel 1 handler om hele tiden at opnå ofte mikroskopiske

Under hvert løb er der 60 personer med ved banen mens op til 50 sidder klar i Red Bulls NASA-inspirerede kontrolcenter. Her arbejder hver række af specialister med at analysere blandt andet aerodynamik i realtime.

Samarbejdet med Oracle er lidt over ét år gammel og har blandt andet givet mulighed for flere simulationer op til hvert løb.

fordele. For nok fordele kan til sammen sikre et sekunds forskel ude på banen.

Mindst lige så vigtigt er de Fortsættes side 42

Computerworld Premium Computerworld tror på, at ny teknologi kan være med til at skabe en bedre fremtid og et bedre samfund for os alle. Derfor kæmper vi for et Danmark, der er en digital vindernation.

•

Premium er kritisk uafhængig journalistik og velformuleret videndeling om menneskene, virksomhederne og produkterne i det digitale spændingsfelt

•

Premium har til formål at hjælpe it-professionelle med at træffe bedre beslutninger i samspillet mellem ledelse, it-teknologi og forretning

•

Med Premium sætter vi fokus på den accelererende digitalisering, og hvad den konkret betyder for it-professionelles hverdag



Prøv Premium Intro  Gratis adgang til Premium i 14 dage  Kreditkort ikke nødvendigt  Du er i gang på 2 minutter Læs mere på cw.dk/premium/intro

teknologi

Sådan modellerer vi løbs-simulationer ... vi har ikke en chance uden dem

Tekst og foto: Lars Jacobsen

“V

i kører simuleringer, før vi tager til et Formel 1-løb. Når vi så kommer til lokationen, kører vi vores simuleringer igen baseret på de opdaterede data fra fredagens øveomgange. De simuleringer kører vi så igen og igen i løbet af dagene, efterhånden som vi får mere data.”

Jeg begyndte med at udarbejde strategi for Oracle Red Bull Racing i 2006 og har stået i spidsen for afdelingen siden 2010.

I løbet af den tid har vi set en

42

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

kæmpe evolution i de metoder, som vi anvender til at udarbejde vores strategimodeller.

Der er efterhånden 10-15 år siden, jeg skrev den første Monte Carlo-simulation, som er en forudsigelse af, hvordan Formel 1-løbet kommer til at forløbe.

Vi modellerer, hvordan dækkene klarer sig, hvornår der kommer pit-stops, hvornår de forskellige teams kører ind i pit, og det lægger vi alt sammen ind i modellen.

De mest afgørende parametre er dækkenes ydeevne, og hvordan de slides - og så er det hvor længe, de formodes at holde. I vores Monte Carlo-simuleringer

Hele ideen er, at vi inden løbet har en overordnet ide om, hvorvidt løbet bliver med ét eller to stop i pit, om hvilke dæk, der vil klare sig bedst, og hvornår de skal bruges.

William Courtenay, Head of Race Strategy, Oracle Red Bull Racing

tilføjer vi dybest set tusindvis af variationer af det, som vi kender for at se de forskellige udfald.

For hvad nu hvis de klarer sig lidt bedre? Eller lidt værre? Så kan vi sige, at rent gennemsnitligt ville dette være den korrekte adfærd fra vores side.

Og så ser vi på, hvor svært det er at overhale, og hvor lang tid pit-stops tager, og så tager vi endda højde for den enkelte kørers adfærd og vedkommendes chance for at begå en fejl.

Modellen randomniserer så, og kører igen og igen og igen. Og på et tidspunkt tegner der sig et mønster, som siger, at hvis vi kører i pit på det her tidspunkt, så

får vi en placering som nummer tre eller fire.

Dybest set kører vi flere millioner simuleringer for at finde ud af, hvad der rent gennemsnitligt er den rigtige ting at gøre.

Jeg skrev min første simulering for længe siden i Matlab. Den var ret langsom.

Så jeg ville starte den om aftenen, inden jeg tog hjem, og når jeg så kom ind om morgenen, kunne jeg se de rå resultater. Og med lidt held var intet crashet i løbet af natten. Men det skete af og til.

Det virkede, men det var en lidt håbløs måde at gøre tingene på.

Så for fem-seks år siden skiftede vi til et rigtigt programmeringssprog. Det blev meget meget bedre, og det var også første gang, at vi kunne køre simuleringer live under selve Formel 1-løbene. Før var det kun før løbene.

Nu er vi i partnerskab med Oracle, og det giver helt andre muligheder. Nu kan vi dybest køre simuleringer helt lokalt ved at bruge cloud-løsningen.

Det gør det nemmere at starte op, det er hurtigere, og det er helt sikkert også billigere.

Vi kører simuleringer, før vi tager til et løb. Når vi så kommer til lokationen, så kører vi vores simuleringer igen baseret på de opdaterede data fra fredagens øveomgange.

De simuleringer kører vi så igen og igen i løbet af dagene, efterhånden som vi får mere data.

Smid dine beregninger væk på omgang ét Hele ideen er, at vi inden løbet har en overordnet ide om, hvorvidt løbet bliver med ét eller to stop i pit, om hvilke dæk, der vil klare sig bedst, og hvornår de skal bruges.

Men så snart Formel 1-løbet starter, kan du smide alle de forudsigelser ud ad vinduet. For så er der en, som spinner, der kommer en safety car eller det regner.

Så der er masser af hårdt arbejde, som ikke er spildt, men

omstændighederne kan bare ændre sig på et splitsekund.

Det er der, hvor vi har live-simuleringer til at hjælpe os.

Som strateg er det virkeligt nyttigt at have de simuleringer.

For du har ikke en chance for at overveje alle de mulige parametre eller udfald. Så de mange simuleringer fjerner mange af de gætterier, som man ellers måtte foretage.

En af de største fordele ved cloud-løsninger, som vi bygger sammen med Oracle, er derfor også, hvor meget hurtigere vi nu kan afvikle simuleringerne og gøre dem mere komplekse.

Det gør en stor forskel. Vi prøver generelt hele tiden at være et til to skridt foran. Så vi ved, at hvis der sker det, så gør vi det.

Men når safety-bilen kommer ud, fordi en kører er kørt galt, så kan den bestemte kører påvirke vores model. Så skal vi skynde os at køre simuleringen igen, men nu uden den specifikke kører.

Så kan vi reagere hurtigt og træffe bedre beslutninger. Og ofte er der tale om sekunder, når nye simuleringer skal køres.

Simuleringen kan aldrig vide alt, uanset hvor god din model er.

Det er derfor, at kommunikationen med køreren er så vigtig. For hvis Max [Verstappen, red] siger, at han kun med nød og næppe kan holde bilen i et sving, så nytter det ikke noget, at simuleringen siger noget andet.

Så vi kommer aldrig til at følge den 100 procent. Men simuleringens styrke er, at den kan regne med mange flere mulige udfald end den menneskelige hjerne. Og at modellen kan regne på det alt sammen og sige, at alt andet lige så er det her det bedste at gøre.

Det er især, når man selv er 50/50 på noget, så kan simuleringerne hjælpe med at træffe den rette beslutning. Eller så vi er forberedt på mulige udfald og har diskuteret den bedste reaktion.

William Courtenay, Head of Race Strategy, Oracle Red Bull Racing

På besøg på Red Bulls hemmelige Formel 1-fabrik ... så vildt er arbejdet med verdensmesterens bil

Fortsat fra side 37

såkaldte race bays, hvor bilerne bor mellem løbene.

Her øver Red Bulls mekanikere sig på at skifte dæk og dele på få sekunder.

Red Bull har i skrivende stund rekorden for det hurtigste dækskifte på blot 1,8 sekunder, men nye regler har introduceret en manuel proces, der gør, at de færreste teams – inklusiv Red Bull – nu kommer under 2,3 sekunder.

Det er stadigt hurtigt. Og ved hjælp af en modificeret Formel 1-bil øver mekanikerne sig 30 minutter to gange om dagen. Det sker på fabrikken i en tro kopi af et pit-stop på at skifte dele på tid for at holde deres såkaldte muscle memory ved lige.

På grund af begrænsningen af antallet af mennesker, som Red Bull må tage med til løbene, har de, der der skifter hjul, også andre roller – inklusiv at hjælpe med at sætte it-systemerne op lokalt.

Og så har hver hjul-ansvarlig selvfølgelig sin egen lufthammer, der er 3D-printet og personligt tilpasset til den enkeltes hånd.

Både fordi Red Bull kan fremstille dem lige her på fabrikken – og fordi der igen kunne ligge et 1/1.000 sekund gemt et sted i den slags optimeringer.

Logistik er afgørende Sådan er det, når det hele handler om to biler og to kørere, som i løbssæsonen skal fragtes rundt over hele kloden.

Derfor handler det i høj grad også om logistik.

De to biler, samt dele nok til at bygge en tredje, samt deres crew på cirka 60 personer, bliver derfor fløjet rundt til de fjerneste løb.

Men alt andet findes i fem eksemplarer, inklusiv et lokalt datacenter til at håndtere de mange data. Og de dele er konstant på farten med skib eller fly, ofte til løb langt ude i fremtiden på den anden side af kloden.

Kørerne selv er også oftest på farten.

Men Milton Keynes har også en Formel 1-simulator. Den er ekstremt realistisk og kan blandt andet simulere G-kræfter, der er meget tæt på det, som kørerne oplever under løbene.

Men den er samtidig så hemmelig, at vi under rundturen ikke engang må få at vide, hvilken bygning den står i.

Og det er især den, som kørerne kommer forbi for at træne i. ”De kommer oftere, end man tror. Det kan ske at man sidder i kantinen og spiser sin frokost, så kommer Max og sætter sig ved bordet ved siden af.”.

Computerworld var inviteret til Milton Keynes af Oracle.

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

43

handson

Test af Apples spritnye Macbook Air M2:

Den bedste af sin slags ... men husk at se på alternativerne Apple sejrer fortsat med de M-baserede maskiner. Men nu synes det ikke at være den imponerende ydelse, der er det primære argument.

AF Niels de Boissezon

H

os Apple er man konservativ, når det gælder design.

Man skynder sig langsomt, når selskabet skal forfine eksisterende produkter, særligt når produktserien har nogle år på bagen.

Det ses tydeligt i selskabets Mac-afdeling, hvor den slanke og dengang genredefinerende Macbook Air blot har fået en overhaling to gange, siden serien debuterede i januar 2008.

Men nu er det altså blevet nye tider for Macbook Air, som har fået et helt nyt ydre og samtidig bliver først med den anden generation af Apples mægtige M-processorer.

Den må testes.

En fladmast Pro’er Apples Air-maskiner har siden introduktionen budt på sit helt

44

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

Udgangspunktet er heldigvis slet ikke værst med det nydelige matbørstede metal og de afrundede hjørner - og Apples sans for detaljer og materialevalg skinner fortsat igennem allevegne.

eget rafinerede udtryk i Apples portefølje. Det var den elegante ’designer-bærbar’ i Apples kollektion.

Det synes at være slut nu, hvor Macbook Air låner det meste af sit udtryk fra sidste års Macbook

Pro serie. Macbook Air kunne godt klandres for at være en fladmast Macbook Pro 14.

Udgangspunktet er heldigvis slet ikke værst med det nydelige matbørstede metal og de afrundede hjørner - og Apples sans for detaljer og materialevalg skinner fortsat igennem allevegne.

Det hele er samtidig serveret i en mærkbart lettere og tydeligvis slankere metalhabit, hvor Apple har gjort sig lidt ekstra umage for at fjerne forstyrende elementer. Det gælder eksempelvis risten over stereohøjttalerne, som er skjult i skærmhængslet.

Det gør alt sammen, at Air’en da fortsat er den mest sexede Mac i familien. Og nu kan den endda fås i en spændende natblå farve, som nok skal blive populær, selvom det allerede nu forlyder,

Fortsættes side 46

handson Apple Macbook Air årgang 2022 er en af de flotteste, kraftigste og dyreste ultrabærbare, du kan købe.

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

45

handson

Test af Apples spritnye Macbook Air M2:

Den bedste af sin slags ... men husk at se på alternativerne

Fortsat fra side 44

at den er særdeles modtagelig for fedtfingerspor.

Med til ligningen hører, at Apple nu har opdateret den medfølgende oplader. Den er en µ kraftigere (35 watt i stedet for 30) – men de vigtigste, at den nu byder på en ekstra USB-C port. Eksempelvis til din iPhones ladekabel. Ganske praktisk.

Den samlede pakke ender med at være uhyre let at tage med, da maskinen lever op til sit navn ved blot at veje 1,23 kilo, mens opladeren alene vejer 186 gram.

Lettere ind og ud Med til opladeren følger samtidig et sleevet strømkabel, som

munder ud i Apples praktiske magsafe-stik, som sikrer, at stikket ryger ud af sig selv, hvis nogle skulle komme til at hive i ledningen.

Vigtigst ved skiftet er nu, at det frigiver de øvrige USB-C porte, så begge porte altid er operationelle. To styk USB-C er fortsat i underkanten selv for en let og slank pc. Særligt når man kan se, at den modsatte side er helt blottet for porte (med undtagelse af et 3,5 mm lydstik).

Hvad der også vil glæde mange Mac-brugere med 2019 modeller eller ældre er, at tastaturet er fri for det udskældte og upålidelige ’butterfly’ design. Her lystrer tasterne prompte og giver god feedback, og som bonus er baggrundsbelysningen god til at

tilpasse sig forholdende.

Touchfladen minder om den, de fleste Apple brugere vil være bekendt med, og er et mønstereksempel af slagsen. Stort, bredt og fuld af snedige genveje til at styre MacOS. Alt funkler Apple har altid kælet for skærmen i sine enheder, hvilket også er tilfældet her.

Den er først og fremmest vokset lidt med 0,3 tommer til 13,6 tommer, men også størrelsesforholdet er justeret lidt (til 14:9), ved at give plads til den famøse ’notch’ for oven, som gemmer på et forbedret webcam.

Selv om notchen skulle være rigelig bred til at huse en Face ID sensor til ansigtsgenkendelse, er denne feature sprunget over ligesom i Apples nye Pro-maskiner. I stedet findes en klassisk og velfungerende Touch-ID sensor gemt i tastaturet.

Selve skærmen er ikke af den avancerede mini-LED type som i Pro modellerne, men det gør

Selv opladeren har fået sig en ekstra udgang, for eksempel til at oplade en iPhone.

Kræfterne leveres i de test og benchmarks, jeg har prøvet, hvilket betyder, at Macbook Air M2 ydelsesmæssigt nu blander sig med markedets kraftigste Windowsmaskiner.

nu ikke noget, for farverne er yderst frodige og velafstemte, og kontrasten er fortsat tårnhøj.

Samtidig er lysstyrken tunet lidt, hvilket gør den nye Air lidt mere anvendelig udendørs.

Lydsiden formår ikke at matche Pro-modellerne og deres vellykkede frontvendte stereohøjttalere. Men størrelsen af maskinen taget i betragtning, gør de indbyggede højttalere det nu godt.

M2-power Apple fik mangen en tech-journalist, denne her inklusive, til at måbe med sin første egenproducerede processor til pc’er: Apple M1.

Selskabet havde taget en mobilprocessor med dens strømeffektive dyder og tunet og optimeret den i en grad, at den ikke bare kunne gøre sig gældende som laptop-cpu. Den kunne overgå alt og alle i samme vægtklasse.

Nu er Apple klar med afløseren i form af M2, som lover mellem 10 og 40 procent højere ydelse alt efter opgaver. Samtidig kan der nu konfigureres op til 24 gigabyte RAM og 2 terabyte lagerplads, så maskineriet ikke løber tør for plads.

Fortsættes side 48

46

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

handson Apple Macbook Air M2 er helt fri for USB-porte på den ene side.

Det er lidt af en skam - men til gengæld er den let, slank og lækker.

Portene er samlet på den anden side, hvor det nye Magsafestrømstik frigiver en USB-C port i forhold til forgængeren.

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

47

handson

Test af Apples spritnye Macbook Air M2:

Den bedste af sin slags ... men husk at se på alternativerne Fortsat fra side 46

Kræfterne leveres i de test og benchmarks, jeg har prøvet, hvilket betyder, at Macbook Air M2 ydelsesmæssigt nu blander sig med markedets kraftigste Windows-maskiner. Du skal nok op i en velkonfigureret i9 eller Ryzen 9 Windows-maskine, for at få noget, der kan matche eller slå denne processor.

I hvilket omfang, du vil bemærke kraftoverskuddet i forhold til første generations M1-maskiner,

48

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

er dog tvivlsomt. Hvor M1 bød på et kvantespring, er udviklingen fra M1 til M2 en mere evolutionær størrelse.

Samtidig er Apples særligt kraftige versioner af M1-processoren kaldet M1 Pro, Max og Ultra alle i en anden liga performancemæssigt.

Hvad Air fortsat excellerer i, er driftstiden. Er du typen, der gerne vil have vished for, at din maskine vil kunne klare en hel kontordag uden et pitstop ved stikkontakten, er det denne maskine, du skal vælge. Jeg kunne presse små 10 timer ud af maski-

nen i snit, men det inkluderede også benchmark-sessioner og andre krævende test.

Processorens mobilrødder bringer dog stadig en ulempe med sig. M2-processoren kan ikke håndtere mere end en ekstern skærm ad gangen, hvorfor I multitaskere derude nok må springe den over.

Inflation og andre fæle sager Er du blevet overbevist om, at

Skal du til gengæld have godt med power på farten, er Mac­Book Pro 14 det mere oplagte valg, sådan som prissætningen er i dag.

den nye Macbook Air skal være din næste maskine, bør du være opmærksom på, at der er nogle potentielle irritationsmomenter for dig som Air-køber.

Den første vil du givetvis opleve ved Apples konfigurationshjemmeside, hvor du vil bemærke, at en opgradering fra eksempelvis 8 til 16 gigabyte RAM samt fra 256 til 512 gigabyte lager, vil løbe op i 3.600 kroner oveni basisprisen på 11.499 kroner.

Desuden er lageropgraderingen fra 256 til 512 gigabyte ifølge The Verge lidt af et must, da den billigste option skulle byde på markant langsommere lager.

Skal du til slut have 900 kroners opgraderingen fra otte til 10 grafik-kerner med i købet, ryger prisen op over en tilsvarende konfigureret MacBook Pro 14 og dennes langt kraftigere processor og bedre skærm.

Inflationen og den stærke dollarkurs rammer altså noget hårdere i den nye model.

Når der dags dato samtidig er op til en måneds leveringstid på den nye maskine, bør det give grund til tøven.

Skærmen er uhyre flot nogen vil dog have noget at udsæte på ’notch’en’ som desværre ikke huser nogen ansigts­ genkendelse.

Den bedste af sin slags MacBook Air årgang 2020 var lidt af en sensation. Ikke på grund af sit udseende, som man jo havde set før, men på grund af den teknologi, der lå inde i maskinen.

I årgang 2022 er det mest det ydre, der er omdrejningspunktet med et nydeligt og veldrejet produkt, som jeg dog vil tvivle på, står at til høste mange designpriser.

Skærm, input og touch-flader er alle fintunet, og indmaden er ualmindelig bomstærk.

Modsat den M1-baserede Macbook Air findes der nu alternativer til den nye Macbook Air. Skal du have en trofast studie-pc eller en nomade-maskine, er 2020 modellen nemlig fortsat en usædvanlig kompetent maskine til en noget mere interessant pris.

Skal du til gengæld have godt med power på farten, er MacBook Pro 14 det mere oplagte valg, sådan som prissætningen er i dag.

Men er du ude efter den bedste design-laptop, er MacBook Air årgang 2022 den bedste af sin slags. •

handson

M2 processoren i Macbook Air 2022 er så strømeffektiv, at den ikke behøver nogen form for aktiv køling. Derfor er der hverken blæser, blæserriller eller blæserstøj at bemærke.

Apple Macbook Air M2 (2022) Dommen: Plus: •

Nydeligt ydre

•

Slank og lækker

•

M2-råstyrke

•

Fantastisk driftstid

Minus: •

Høj pris

Karakter:



Tastatur og touchfelt kan der ikke sættes en finger på.

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

49

Af Jacques Soelberg Country Manager & Area Vice President, Salesforce

OPINION

Digitaliseringen stresser de unge – det skal vi tage ansvar for og stoppe nu

C

oronanedlukningen og den store mængde af hjemmearbejde har sat ekstra skub i den digitaliserede tilværelse.

Som et af verdens mest digitaliserede lande er det svært at forestille sig, at udviklingen kan fortsætte. Men det gør den.

Det medfører mange positive afledte effekter, såsom fleksibilitet i arbejdslivet og en mere kompatibel tilværelse, hvor der er mange muligheder for at balancere arbejds- og privatliv.

Men selvom digitaliseringen på mange områder har gjort tilværelsen lettere, så har det også skabt nogle konflikter i den frihed, der nu ligger i tid og sted.

For unge har det skabt et endnu større pres, at de kan – og måske føler, at de skal – være tilgængelige i alle døgnets 24 timer.

En undersøgelse, der er lavet af Den Nationale Sundhedsprofil, viser nemlig alvorlige resultater over unges trivsel. Over halvdelen af kvinderne mellem 16 og 24 år svarer, at de er stressede, hvortil næsten en tredjedel af mændene i samme aldersgruppe har svaret, at de er stressede.

Den slags undersøgelse kommer efterhånden ikke som noget chok længere, for de seneste år har vist en nedadgående spiral, når det kommer til unges trivsel.

For vi, og især de unge, lever i et samfund, hvor vi konstant har øje på andre og derfor presser hinanden til at være både mere

50

Computerworld nr. 7 • 5. august 2022

effektive og bedre til det, vi laver.

Det er paradoksalt, at i en verden som i stigende grad bliver bedre målt på velfærd, levestandard og sundhedsniveau, at stadig flere bliver stressede i kampen om konstant at være den bedste version af sig selv.

Usynlig grænse mellem arbejde, studie og fritid Det er nødvendigt, at vi hjælper de unge, der føler et stigende pres.

For grænsen mellem arbejde, studie og fritid bliver fortsat mere udvisket. De unge står derfor i en konstant limbo mellem at være online og offline.

På studiet balancerer de selv studietid og fritid, og på arbejdet må de selv tage ansvar for at håndtere, hvordan de skal navigere i at kunne modtage mails

på alle tider af døgnet.

Derudover hører jeg, at de unge ofte har urealistiske forventninger, der er umulige for

Som virksomhed må vi hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet med en forståelse af, at man godt må være offline, uden at det strider mod ens succeser.

dem at indfri, fordi der er en forventning om at skulle præstere i alle livets facetter.

Og når de unge via sociale og digitale medier konstant har mulighederne for at spejle dem selv med andres forventninger og succeser, så ender det med at eskalere.

Derfor er det altafgørende, at vi får gjort noget ved den tendens, der er i vores digitaliserede samfund, hvor især unge oplever, at de altid skal være tilgængelige på tværs af tid og sted.

Som virksomhed må vi hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet med en forståelse af, at man godt må være offline, uden at det strider mod ens succeser. For ellers oparbejder vi blot stressen, hvor det til sidst går grueligt galt. 

Har du også en holdning? markante meninger om it  videndeling  den gode fortælling computerworld.dk/klumme

IT & chill En stor og tryg IT-partner - til alle typer kontorer

Besøg dustin.dk