Computerworld nr 5 - 2022: Image - Danmarks stærkeste it-brands

nummer 5 27. maj 2022 42. årgang

E-boks styrker sit image ved at holde danskerne i hånden. side

26

Atea har vundet kundernes tillid, men leveringstiderne får kritik. side 20

Netcompanys image styrter mod afgrunden. side 18 Computerworld nummer 5 27. maj 2022 42. årgang

image 2022 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Danmarks stærkeste it-brands 2022 ifølge de professionelle it-kunder:

Microsoft er en suveræn vinder Microsoft Danmark tager for fjerde gang i streg førstepladsen i Computerworlds årlige imageundersøgelse. Den danske topchef, Nana Bule, mener, at det skyldes et stærkt partnernetværk, digital transformation hos mange kunder og et godt samspil med moderselskabet i Redmond, USA. side 10

Image 2022

Se hele listen med vindere og tabere blandt 50 betydelige it-virksomheder.

side 14

handson

Surface Laptop Studio er cirka lige så fornuftig som et syretrip.

side 44

Få fuld adgang til Danmarks bedste teknologidækning gratis i 14 dage.

Computerworld Premium giver dig nyheder, analyser, undersøgelser, lønstatistikker og meget meget mere teknologistof hver eneste dag.

Tilmeld dig på adressen: cw.dk/premium/intro

*Kreditkort ikke nødvendigt | Du får fuld adgang til alt indhold i 14 dage | Tilbuddet gælder kun nye abonnementer

leder

Image-undersøgelsen giver kunderne en stemme, og det er vigtigt for it-branchen

K

ompetente, problemløsende og servicemindede medarbejdere, der er tilgængelige.

Det er opskriften på it-mæssig succes anno 2022.

Det er ikke noget, vi tror. Det er noget, vi ved på Computerworld.

Sammen med IFO - Instituttet for Opinionsanalyse har vi spurgt over 900 it-professionelle kunder om deres kendskab og holdning til og vurdering af 50 væsentlige it-virksomheder på det danske marked.

Og den væsentligste faktor er - igen i år – i hvilket omfang it-leverandørerne har kompetente, problemløsende og servicemindede medarbejdere.

Derefter kommer serviceni-

veau og rådgivning og så evnen til at levere de annoncerede ydelser.

Det burde ikke komme som en overraskelse for nogen. For du køber ikke digitalisering af din it-leverandør. Du køber samarbejde, du køber ro i maven, og du køber ind på en fremtidsvision for både forretning og teknologi.

Skal det samarbejde lykkes, kræver det tillid og viden. Og det kræver, at leverandøren er sit ansvar bevidst, når det kommer til rekrutteringen af kvalificerede medarbejdere, en fremtidssikret teknologisk vision og evnen til at eksekvere.

Svært? Helt klart. Især på det nuværende lettere vanvittige it-jobmarked. Men har man dybe

lommer, kan det lade sig gøre, viser erfaringerne i branchen.

Men dygtige medarbejdere er ikke alt. Også troværdighed, ledelse og sympati er vigtige faktorer, når it-professionelle vurderer leverandørerne.

Parametre, som det er svært at købe sig til. Her skal der arbejdes målrettet og troværdigt.

Og det er også svært. Og måske derfor er der milevidt fra top til bund på Computerworlds liste over de 50 virksomheders image i it-erhvervet.

Meget få virksomheder klarer sig godt på alle de 13 parametre, som indgår i undersøgelsen.

Derfor kan en virksomhed, som undersøgelsen viser, sagtens have et ry blandt kunder og brugere for at have kvalificerede

indhold

medarbejdere men samtidig blive vurderet til at halte bagud på andre områder.

Det er hårde vilkår. Men det er, som Computerworlds og IFO’s store undersøgelse viser, også virkeligheden, når man sætter tal på kunders og brugeres forventninger til leverandørerne.

De leverandører, som til gengæld lukkes længere og længere ind i kundernes maskinrum.

Den øvelse kræver tillid. Og på Computerworld er vi stolte over, at vi med den store Image-undersøgelse kan give kunderne en stemme og på den måde bidrage til den afgørende vidensdeling i it-erhvervet.

God læselyst.  Lars Jacobsen, chefredaktør

image 2022 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

marked Axcel køber it-koncernen bag IT Relation i milliardhandel side 4 Computerworld A/S Hørkær 18 2730 Herlev Telefon 77 300 300 redaktionen@cw.dk Ansvarshavende chefredaktør Lars Jacobsen Annoncer annonce@cw.dk Tryk Cool Gray A/S ISSN 1604-3472 Abonnementsservice computerworld.dk/ abonnement Løssalgspris Kr. 99,50

opinion Spar propelhattene og skab værdi med AI side 6

side 10-33 Totallisten med top og bund side 14 Top 20 på de 13 parametre side 30

mennesker i it Det er meget tankevækkende, at vi ikke har en seriøs OTsikkerhedsuddannelse side 8 MS Power Platform kan være Microsofts næste store forretningsområde side 34 MS Tre nye sikkerhedstjenester fra Microsoft side 35 work/life Lunar lokker med sport i arbejdstiden og tre daglige måltider side 36 sikkerhed NIS2 er lige på trapperne: Sådan forbereder du din virksomhed til ny EU-lovgivning om cybersikkerhed side 38

sikkerhed Max Schrems klar med Schrems III men nu ændrer USA sin overvågningslovgivning, lover EU side 39 sikkerhed Region Hovedstaden har løst Schrems II-problematikken side 40 handson Microsoft Surface Laptop Studio er cirka lige så fornuftig som et syretrip side 44 opinion 5G sætter turbo på IoT og en sløjfe på min karriere side 50

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

3

marked

Axcel køber it-koncernen bag IT Relation i milliardhandel Kapitalfonden Axcel overtager it-selskabet ITM8, som har en række it-virksomheder under sig AF Kristoffer Ingemand og Dan Jensen

D

en store danske kapitalfond Axcel, som sidste år rejste seks milliarder kroner, har sammen med har sammen med Chr. Augustinus Fabrikker opkøbt koncernen ITM8 fra kapitalfonden HG Capital.

Børsen skriver, at der er tale om en handel på omkring fem milliarder kroner, hvilket betyder, at det er Axcels største køb til dato, og handelen overhaler blandt andet fondens tidligere køb af Pandora, Steelseries og Prodata Consult.

Som følge af købet fusionerer Axcel ITM8 med sit portefølje-

4

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

selskab Addpro. Hovedselskabet kommer til at hedde ITM8, og Addpro bliver en underliggende virksomhed ligesom IT Relation.

Det bringer ITM8 op på 1.700 ansatte og en omsætning på 2,6 milliarder kroner.

“AddPro passer perfekt til ITM8 og giver os mulighed for at øge væksten og udvide vores portefølje. Vores nuværende økosystem af brands får nu adgang til det svenske marked, og AddPros kunder vil samtidig få adgang til en bredere vifte af services”, siger Henrik Kastbjerg, CEO i ITM8.

Nicklas Persson, CEO i AddPro, får nu titlen Head of Sweden i den samlede koncern og indgår i ITM8’s ledelsesteam med Henrik

Kastbjerg som øverst kommanderende.

Når købet er officielt gennemført vil Axcel eje 45 procent af aktierne, Chr. Augustinus Fabrikker 17 procent, og resten vil være ejet af de to selskabers ledelsesteams og nøglemedarbejdere samt andre af Axcels medinvestorer.

Med salget af ITM8 lægger stifter Henrik Kastbjerg for tredje gang et betydeligt beløb til sin formue på at sælge det fremadstormende og ambitiøse selskab.

ITM8 tæller virksomhederne IT Relation, Mentor IT, Sotea, Improsec, Miracle42, Emineo, Copenhagen Software, Me’ning, Progressive og Cloud Teams.

IT Relation og Itadel blev lagt sammen sidste år, efter ITM8 opkøbte Itadel.

“Men nu har vi muligheden for at skabe en langt mere kompetencerettet organisation, hvor vi har bedre mulighed for at skalere op og bringe endnu flere kompetencer i spil,” sagde Brian Sørensen, administrerende direktør hos IT Relation til Computerworld i forbindelse med sammenlægningen.

Endnu et plus til formuen Med salget af ITM8 lægger stifter Henrik Kastbjerg for tredje gang et betydeligt beløb til sin formue på at sælge det fremadstormende og ambitiøse selskab.

Henrik Kastbjerg stiftede IT Relation i 2003 og har siden siddet i ejerkredsen af det støt voksende selskab.

Han solgte IT Relation første gang i 2016 til kapitalfonden Adelis Equity Partners, som i 2018 efter voldsom vækst solgte IT Relation videre til kapitalforvalteren HG Capital.

Hele vejen gennem forløbet har Henrik Kastbjerg siddet på en ret betydeligt aktiepost i selskabet.

Børsen skriver, at han frem til salget til Axcel har siddet på 20 procent af ITM8.

Ifølge avisen geninvesterer Henrik Kastbjerg nu en del af sin formue i det fortsættende selskab, som han altså tillige bliver administrerende direktør for.

Henrik Kastbjergs investerings-selskab, Kastbjerg Invest Aps, har aktiver for 350 millioner kroner. •

Tilbyd dine medarbejdere Bruttolønsordning/CYOD Et oplagt værktøj til nem bestilling af personalegoder

ed Bruttolønsordning/CYOD giver jer: •

Integration med jeres lønsystem

•

En økonomiberegner, der viser beregningen af medarbejderens valg

•

Styr på alt fra processer til skatteregler

•

Nem og overskuelig administration

•

Integration med markedets bedste leverandører, som sikrer problemfri leverance

•

Nem og hurtig reparationservices

•

Tidsbesparelse i IT-afdelingen

Kunne du tænke dig at høre mere om vores bruttolønskoncept?

Så er Lars klar til at hjælpe dig.

Ring på tlf. +45 32 67 53 98 eller send en mail til lhy@ed.dk

DS 49001:2011

CW_maj_A4.indd 1

49001 certificeret

100% danskejet virksomhed

14001 certificeret

Vi arbejder med 9 ud af de 17 verdensmål

ed A/S Ved Skoven 15 | 8541 Skødstrup +45 70 22 01 50 | info@ed.dk | www.ed.dk Følg os på Facebook og LinkedIn

16.05.2022 13.48

Af Jim Nielsen Forretningsrådgiver og adm. direktør for Knowit

OPINION

Spar propelhattene og skab værdi med AI

F

or ikke så længe siden udkom Gartner Group med en række forudsigelser om AI. Analytikerne forudså, at i 2023 vil 40 procent af forretningsorienterede applikationer have indbygget “konverserende AI”. Mod fem procent i dag.

I 2024 vil 10 procent af verdens digitale køb være forudsagt eller initieret af AI. I 2025 vil 70 procent af virksomhederne have operationaliserede AI-arkitekturer, fordi teknologien modnes meget hurtigt.

Den danske case Man skal altid være skeptisk over for forudsigelser. Hvad er forudsætningerne? Hvem står bag?

Hvad er datagrundlaget?

Men personligt synes jeg, at Gartner peger i den rigtige retning. Og for nylig fik vi også en kundecase, som vi skal til at

6

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

arbejde på, og den understregede potentialet i – skal vi kalde det – ”indpakket AI”.

Det handler om en organisation, som modtager emails i tusindvis med mange forskellige forespørgsler fra kunderne.

Selvfølgelig relateret til de forskellige services; deres brug og diverse detaljer. Opgaven med at svare på alle disse emails er enorm.

Hvad nu hvis et stykke software kunne læse disse emails, bevare de fleste selv og sende resten videre til en medarbejder?

At bygge en sådan text mining op fra bunden med NLP (Natural Language Processing) er en kæmpestor opgave. Og sådan ville vi jo normalt gå til opgaven.

Attraktiv indpakket AI Men fordi problemet med at håndtere tekst (og sådan set også tale) er et generisk problem, så er der specialiserede softwareleverandører, der har udviklet løsninger.

De byder ind med en pakket

AI-løsning, som giver kunden en front-end, og så kan softwaren ellers trænes og bringes i anvendelse.

Pludselig kommer man altså i gang uden at have et hold af propelhatte (you know, samme slags som Georg Gearløs løb rundt med i Andeby) siddende i organisationen.

At opdrive og skabe et attraktivt miljø for tunge AI-eksperter og data scientists er uden for rækkevidde for de fleste almindelige virksomheder.

Derfor er den indpakkede AI så attraktiv! Og nu var eksemplet på tekst, men det findes jo også specialiserede tilsvarende løsninger til andre former for konversation.

Eller for den sags skyld til at løse andre fokuserede funktionelle problemstillinger.

Pas på med black box Men ansvaret for, hvordan man bruger sine data, kan ikke outsources helt og aldeles.

Gartner forudser eksempelvis, at 70 procent af kommercielle AI-produkter, der ikke er transparente om etisk forsvarlige processer, vil blive stoppet af myndigheder og aktivister allerede i 2023.

Lige sådan vil en virksomhed skaffe sig et enormt omdømmeproblem, hvis den bruger kunstig intelligens uden at kunne forklare, hvordan den fungerer.

I effektivitetens hellige navn må den pakkede AI altså ikke blive en black box for dig som bruger. Også her er er

Der er masser af software klar. Men som al anden forandring handler det også om mennesker, processer og ledelse.

der brug for ”varedeklaration”.

Medmindre du har appetit på at løbe en enorm risiko for at skræmme dine kunder væk.

Farvel til propelhattene?

Apropos propelhatte, så forudser Gartner også, at allerede I 2025 vil halvdelen de aktiviteter, som vi i dag bruger data scientists til, blive automatiseret af AI. Og dermed vil vores akutte mangel på denne kompetence måske blive mildnet en smule.

Nu er det at læse ustruktureret tekst med slang, stavefejl og emojis ikke det eneste tværgående problem, som mange virksomheder slås med.

Eksemplerne er mange, og du kan sikkert selv finde på flere. Ligesom den futuristiske ide om robotter er blevet operationaliseret af RPA-software, så kan indpakket AI trække kunstig intelligens ned i øjenhøjde.

Kom i gang med at få værdi ud af AI. Der er masser af software klar. Men som al anden forandring handler det også om mennesker, processer og ledelse. •

Integrer elektroniske fakturaer i SAP Concur med et innovativt og tidsbesparende værktøj Hos mySupply er vi specialister, når det gælder udvikling af integrationsløsninger indenfor software.

Hvad enten I søger en enkel eller advanceret løsning, kan vi i fællesskab løse opgaven.

Rejser, udgifter og fakturaer kan samles og administreres i SAP Concur. Med mySupplys integration indlæses faktura og kreditnotaer, der er modtaget i forskellige formater via NemHandel eller Peppol infrastrukturen.

Alle virksomheder er unikke og kræver derfor individuelle løsninger. Hos mySupply er vi specialister i at udarbejde netop den løsning, der passer til jeres virksomhed, og dette var også tilfældet i samarbejdet med COWI. Som et led i at udskifte faktureringsgodkendelsessystem til SAP Concur havde COWI brug for en samarbejdspartner, der kunne løfte opgaven, da der skulle bygges nye interfaces.

Med en anbefaling fra SAP Concur blev samarbejdet med mySupply indledt.

Samarbejdet med COWI resulterede i en effektivisering af samlingen og administrationen af rejser, udgifter og fakturaer i SAP Concur. COWI er fået den løsning, som passer til deres behov - skal vi lave jeres?

“...fra starten af var vi godt på bølgelængde med, hvad problemstillingen var, og hvad der skulle til for, at den kunne løses. Og så er det gået derfra.

Der har ikke været nogle sten i samarbejdet, men der har været masser af sten undervejs, som har skulle løses, men det er blevet håndteret professionelt og godt, og vi har fået både god rådgivning og nogle gode løsninger ind over” Head of Section, Jesper Søborg

Med 90 års erfaring er COWI en førende rådgivningsvirksomhed, der med eksperter indenfor ingeniørkunst, miljø og samfundsøkonomi skaber 360° løsninger for deres kunder.

FAKTA Integration til SAP Concur

• Automatisk modtagelse, konvertering og oprettelse.

• Integration til NemHandel og Peppol infrastrukturen eller VANS-operatører.

• Konvertering af alle former for elektronisk dokumentformat som OIOUBL, EHF, SveFaktura, Peppol-BIS, EDIFACT, mv.

mySupply er en af landets førende konsulentvirksomheder af løsninger til elektronisk handel og systemintegrationer. Når det drejer sig om produkter og ydelser inden for eletronisk handel eller udveksling af elektroniske forretningsdokumenter, kan du altid rådføre dig hos os.

• Automatisk oprettelse af bilag fra faktura.

Læs mere på www.mysupply.dk eller ring +45 96961070. Vi hjælper dig til en enklere og mere effektiv løsning.

• Direkte integration med VAX 360 for udveksling af dokumenter.

mySupply ApS • Peter Løths Vej 2 • 9440 Aabybro Tlf. +45 9696 1070 • info@mysupply.dk • www.mysupply.dk

• Automatisk determinering af leverandør i SAP Concur.

• Automatisk determinering af medarbejder, der skal godkende fakturaer.

mennesker i it

Du og tusindvis af andre arbejder hver dag professionelt med it.

Hvad inspirerer dig? Hvad har gjort indtryk? Hvem er dit forbillede?

Det er meget tankevækkende, at vi ikke har en seriøs OT-sikkerhedsuddannelse

Tekst: Alexander Haslund Foto: Dan Jensen

D

er er behov for autoriserede og veluddannede mennesker til at sikre den kritiske infrastruktur og vigtige produktionssystemer i Danmark. Vi kan ikke bare sætte hvem som helst til at stå for sikkerheden i et af de mest digitaliserede lande i verden.

Det er meget tankevækkende, at der ikke findes en længerevarende seriøs uddannelse på området.

Forestil dig, at din lokale smed og snedker startede en tandlægebiks. Det kan godt være, de er rigtigt dygtige til at lave tænder, fordi de er dygtige håndværkere. Men har du selv lyst til at få ordnet dine tænder der, når du ligesom ikke har garanti for, at de har en formel

8

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

uddannelse inden for området?

Der er desperat behov for veluddannede sikkerhedsspecialister i operational technology (OT) med en længerevarende uddannelse og ikke blot et tre dages aftenskolekursus. Der er nogle, men de er få og enormt eftertragtede.

Jeg har lige googlet mærkelige uddannelser i Danmark, og man skulle, tro det var løgn, hvad der findes. Du kan tage flerårige universitetsuddannelser i pyramider og meget andet spændende. Der mangler bare noget kvalificeret inden for OT-sikkerhed på tilsvarende højt niveau.

Jeg kan love dig for, at politikere og samfundet vil få øjnene op for behovet, hvis vi en vinter med minus 18 grader pludselig på grund af

et storstilet hackerangreb fik strømudfald og problemer med vandværker, der ikke kunne pumpe vand, MobilePay der ikke virkede og folk, der ikke kunne se X-factor eller andre livsvigtige services.

Politikerne vil efterfølgende stå i kø for at råbe på mere uddannelse i it/ot-sikkerhed.

Men sådan noget sker - sagt med et glimt i øjet - heldigvis kun for store internationale rederier, høreapparatproducenter, svenske supermarkedskæder og amerikanske pipelineoperatører – og ikke i Jylland. • Ken Bonefeld Nielsen, vice president og CISO hos Norlys med ansvar for cyber- og informationssikkerhed.

N TILPASSES

DER KA FRONTPANEL

FRIT

XPC CUBE SH510R4 CUSTOMISABLE FRONT

UP TO 64 GB

2× 3.5" HDD

PCIE-×16 + ×1

NVME

REMOTE POWER-ON

HDMI 2.0

ODD READY

ALSIDIG MINI-PC I ALUMINIUMSKABINET XPC Barebone SH510R4 stammer også fra serien af praktiske og samtidig robuste Shuttle XPC-cubes i R4-kabinetter. Den understøtter Intel processorer fra 10. / 11. generation, op til 64 GB RAM og to PCI-Express-kort. Højdepunktet ved denne kabinetversion er dens individuelt designbare frontpanel. Enhver information eller grafik, fremstillet med enhver type printer, kan placeres på et område på 19 × 10 cm og er beskyttet af gennemsigtig akryl.

Yderligere info på: WWW.SHUTTLE.EU

* Anbefalet forhandlerindkøbspris hos de officielle Shuttle-distributører. ** Processorafhængigt.

Vist tilbehør medfølger ikke i leveringen. Med forbehold for fejl og ændringer.

Passer til Intel processorer i LGA1200-sokkel (Gen 10./11.)

Op til 64 GB DDR4-hukommelse To M.2-porte (1× M.2-2280, 1× M.2-2230) PCIe-×16-4.0 til Dual-slot-grafikkort PCIe-×1 til udvidelseskort 4× USB 3.2 (5 Gbit), 4× USB 2.0 1× HDMI 2.0b**, 1× DisplayPort 1.4, 1× VGA 3× SATA og plads til 2× 3,5"- og 1× 5,25"-drev Frontpanel der kan tilpasses 300-Watt-strømforsyning (80 PLUS Bronze) Fjernbetjent Power-On-tilslutning

dkk 2.282,–*

image 2022 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Endnu en førsteplads:

Microsoft er helt ustoppelig på image-fronten Det bliver endnu engang Microsoft Danmark, der løber med førstepladsen i Computerworlds årlige imageundersøgelse. Sejren vækker glæde hos den danske topchef Nana Bule. Ifølge hende skyldes det stærke image blandt andet et stærkt partnernetværk, en digital transformation hos mange kunder og et godt samspil med moderselskabet i Redmond.

AF Kristoffer Ingemand

S

iden Computerworld startede den årlige imageundersøgelse af landets it-selskaber, har der været én fællesnævner alle årene: Microsoft Danmark har vundet.

Og 2022 er ingen undtagelse.

Den danske afdeling af Redmond-selskabet løber igen i år med førstepladsen som it-selskabet med det bedste image.

Udover at vinde førstepladsen i den samlede undersøgelse ligger Microsoft Danmark nummer et i seks ud af 13 underkategorier i undersøgelsen. Microsoft ligger blandt andet i top, når det kommer til leveringsevne samt kompetent ledelse. Derudover er

10

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

selskabet også topscore i kategorien ”kendskab”.

Nana Bule, der er administrerende direktør for Microsoft Danmark, er stolt over årets resultat. ”Jeg er meget stolt af anerkendelsen, og den tilkommer alle mine fantastiske medarbejdere.

Det er dem, kunderne møder hver dag, og som bidrager til det positive indtryk, som markedet har af os,” siger hun til Computerworld.

Hun fremhæver også, at Microsofts partnernetværk i Danmark spiller en afgørende rolle i forhold til virksomhedens image, da det i høj grad er partnerne og deres services, som kunderne møder i hverdagen. ”Vores kunders tillid er jo helt

Jeg mener også, det er vigtigt, at vi fortsat bidrager til samfundets positive udvikling og er en aktiv stemme i samfundsdebatten.

Nana Bule administrerende direktør for Microsoft Danmark

Fortsættes side 12

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

11

image 2022 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Endnu en førsteplads:

Microsoft er helt ustoppelig på image-fronten Fortsat fra side 10

essentiel, og det er ikke noget, jeg tager let på. Og jeg mener, at det afspejler den store indsats, som alle vores medarbejdere lægger for dagen, og den værdi som vores løsninger skaber for kunderne,” siger hun.

Internationalt perspektiv En ting, der også er interessant ved imageundersøgelsen, er det faktum, at de tre virksomheder i toppen er amerikanske selskaber. Der er tale om Microsoft på førstepladsen, Apple på andenpladsen og Google på tredjepladsen. Faktisk skal vi ned på en 10. plads, før der dukker et dansk selskab op i form af e-Boks.

Modenheden i dansk erhvervsliv er markant øget, og at bygge videre på dét bliver vigtigt for alle danske virksomheder og deres konkurrenceevne.

Nana Bule administrerende direktør for Microsoft Danmark

12

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

Nana Bule mener, at der er et godt samspil mellem den danske og amerikanske forretning. Der er både et stærkt internationalt image, og derudover bidrager den amerikanske forretning med investeringer, ligesom det også er fra Redmond, at teknologien kommer fra. Den danske forretning samt dens partnere, er så det, kunderne møder under rådgivning og implementering, så derved mener hun, at der hersker et stærkt samspil. ”Et perspektiv, man kan antage, er, at verden er globaliseret, og det er vores mediebillede også.

Og det er derfor, jeg siger, at vores image også er påvirket af den teknologi og de agendaer, som Microsoft kommer med på globalt plan. Så der er helt sikkert en afsmittende effekt fra de initiativer, der foregår globalt for en virksomhed som vores,” siger hun.

Kundernes udfordringer og samfundets innovation Den danske topchef mener, at det er vigtigt at have fokus på et godt image, og især fordi det gode image kommer som konsekvens af et godt samarbejde med kunderne.

Netop at fokusere på kundernes udfordringer, mener hun, bliver det mest essentielle i forhold til at opretholde et godt renommé. ”Vi skal fastholde fokus på, hvordan vores løsninger understøtter vores kunders transformation, og vi skal have

yderligere styrket kunderelationer, så vi bliver en stærkere sparringspartner, når det kommer til innovation og forretningsudvikling fra deres side,” siger Nana Bule og fortsætter: ”Jeg mener også, det er vigtigt, at vi fortsat bidrager til samfundets positive udvikling og er en aktiv stemme i samfundsdebatten.”

Nana Bule deltager blandt andet i samfundsdebatten, da hun netop er blevet formand for regeringens Digitaliseringsråd i forbindelse med Danmarks nye digitaliseringsstrategi.

Hun mener, at en særlig udfordring, der kommer til at

være for Microsofts kunder i den kommende tid, er den forsat stigende digitalisering, som har taget endnu et hop under og efter coronakrisen. Derfor må virksomheder enten sadle op eller sakke bagud. ”Modenheden i dansk erhvervsliv er markant øget, og at bygge videre på dét bliver vigtigt for alle danske virksomheder og deres konkurrenceevne,” siger hun.

Derudover nævner hun cybersikkerhed som et område, hvor der vil være meget fokus og mange udfordringer i den kommende tid som følge af den stigende digitalisering.

”Den akutte og aktuelle situation om cybersikkerhed og rådgivning om, hvordan kunderne sikrer deres øgede digitale infrastruktur, er rigtig vigtig lige nu,” siger Nana Bule.

Hun mener derudover også, at branchen som helhed har leveret en større grad af innovation de sidste fem år, end i en periode før da, og hun glæder sig over, at Microsoft også bliver anerkendt på den front.

Udviklingen vendt på vigtigt område Som nævnt er det fjerde år i træk, at Microsoft totalt bliver nummer et i image-undersø-

gelsen.

Noget er der dog sket. Sidste år oplevede Microsoft Danmark at få en bet i en af kategorierne.

I underkategorien ”serviceniveau/support, rådgivning og tilgængelighed af kontaktpersoner” lå Microsoft Danmark nemlig på en 19. plads i 2021, hvilket var virksomhedens klart dårligste resultat i nogen kategori, eftersom alle andre kategorier bød på en top-tre placering.

I år skete der dog et ryk på den front. Microsoft hoppede 16 pladser frem og landede på en tredjeplads i år.

Og fremgangen vækker glæde hos Nana Bule.

Hun fortæller, at det er – og har været – et meget vigtigt område for Microsoft Danmark, og derfor har der været fokus fra virksomhedens side på at opkvalificere ansatte. ”Og i respekt for det har vi haft meget stort fokus på at opkvalificere vores medarbejdere for at sikre, at vi vedbliver at være en relevant sparringspartner for kunderne,” siger hun.

Selv mener hun dog ikke, at fremgangen skyldes et særligt fokus på en bestemt afdeling i virksomheden.

Nana Bule mener i stedet, at fremgangen i support, service og rådgivning skyldes den generelle

oprustning af virksomheden.

Derudover fortæller hun, at der også er blevet flere ansatte, så oplevelsen for kunderne meget gerne burde være bedre.

Topchefen fortæller også, at det bliver et kontinuerligt fokus i fremtiden. ”Vores industri udvikler sig så hastigt, så den kontinuerlige opkvalificering og udvikling af vores organisation er rigtig vigtig for at vi kan blive ved med at være relevante for vores kunder,” siger hun og fortsætter: ”For mig er det ikke et særligt område eller et bestemt sted, men på tværs af alle vores medarbejdere i organisationen, som kunderne møder.”

Internationalt Derudover ser hun også stigningen i kategorien som en stor succes, da det sætter en streg under en stærk symbiose mellem den danske og amerikanske del af forretningen. ”Hvis vi kigger på selve produkterne og teknologierne, så er det jo en afspejling af vores moderselskab og den innovation og de investeringer, der kommer derfra. Men det, kunderne møder til dagligt, er jo mine medarbejdere og vores partneres rådgivning og services. Derfor er jeg netop så glad for, at det var det område, hvor vi gik mest frem,” siger hun.

Og tanken om et godt samarbejde med den internationale del af forretningen, som leverer produkter, mens den danske del møder kunderne, stemmer også godt overens med resten af kategorien ” serviceniveau/support, rådgivning og tilgængelighed af kontaktpersoner”.

Her er det nemlig Lenovo, som ligger nummer to lige over Microsoft, mens hovedkonkurrenten Apple tager førstepladsen. •

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

13

image 2022 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Vindere og tabere i image-undersøgelsen 2022 image 2022

Overblik

Placering 2022

Virksomhed

Udvikling fra 2021-2022

Placering 2021

Placering 2020

1

Microsoft Danmark

0

1

1

1

2

Apple

0

2

3

2

3

Google Denmark

1

4

5

6

4

Lenovo

-1

3

2

5

5

5

7

18 10

Cisco Systems Danmark

0

6

HP

2

8

4

7

HP Enterprise

0

7

15

16

13

6

14 23

8

Dustin

5

9

VmWare

-3

6

8

10

e-Boks

2

12

38

3

5

16

10

31 27

11

Systematic

12

Amazon Web Services

-2

10

13

13

Visma

-2

11

14

13

14

Conscia

5

19

21

47

15

GlobalConnect

-6

9

11

22

16

Canon Danmark

-1

15

24

21

24

30

36

17

Devoteam Consulting

7

18

Gartner

4

22

17

30

19

SAP Danmark

2

21

26

29

20

Salesforce

18

38

19

37

21

Citrix

-7

14

9

15

22

IBM

-2

20

16

8 25

23

NNIT

12

35

31

24

Dell

-7

17

12

17

25

Fellowmind (tidl. ProActive)

-7

18

22

46

Kilde: Computerworld i samarbejde med IFO – Instituttet for Opinionsanalyse ApS. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

14

Kendskab 2022

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

Bag om Computerworlds image-analyse 2022 Undersøgelsen er gennemført online blandt it-professionelle i danske virksomheder, organisationer og offentlige institutioner i perioden marts-april 2022. Målet er at undersøge, hvilket image 50 væsentlige it-virksomheder på det danske marked har på en række parametre.

Resultatet er en unik indsigt i, hvem der i danske it-professionelles øjne leverer ydelse af høj kvalitet, hvem de har tiltro til, og hvilke virksomheder de tror vil udvikle sig positivt i fremtiden.

Deltagerne blev screenet for, om de var relevante deltagere i undersøgelsen, i den forstand at de var ansat hos en kunde til en eller flere it-virksomheder, og om de i forbindelse med deres arbejde havde kendskab til en eller flere it-virksomheder som kunder eller brugere af ydelser eller produkter. I alt har næsten 900 respondenter på denne

Køb rapporten Metoden er udviklet af IFO - Instituttet for Opinionsanalyse, som også har gennemført undersøgelsen og beregningerne for Computerworld. Den samlede rapport og en præsentation kan købes ved henvendelse til Palle Klinke Hansen, IFO. Pris: 31.500 kroner eksklusive moms.

måde kvalificeret sig til at deltage i undersøgelsen.

image 2022

Overblik

Placering 2022

Virksomhed

Udvikling fra 2021-2022

Placering 2021

Placering 2020

Kendskab 2022 40

26

Miracle

5

31

23

27

Telenor

-1

26

33

9

18

46

50

11 43

28

TDC NET

29

SAS Institute

3

32

28

30

Atea

0

30

42

4

27

27

32

31

Accenture

-4

32

Hitachi

-4

28

25

41

3

36

18

26

33

HI3G Denmark - Teleselskabet 3

34

Kyndryl

35

Nuuday

36

Fujitsu

37

Columbus

2

38

Capgemini Danmark

5

39

Oracle Danmark

-2

37

50 38 -13

23

41

34

39

36

44

43

29

45

32

28 23

40

EG

2

42

35

41

Telia

-8

33

43

19

42

Itadel

-2

40

45

48

43

IT Relation

5

48

44

33

44

KMD

5

49

49

12

45

41

46

49

Sentia

-4

46

Netcompany Group

-12

34

20

20

47

CGI Danmark

-18

29

39

42

48

Facebook

-23

25

40

7

49

Huawei

-5

44

37

35

50

DXC

0

50

48

39

Kilde: Computerworld i samarbejde med IFO – Instituttet for Opinionsanalyse ApS. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

15

image 2022 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Systematic fastholder solidt image trods møgsag og politianmeldelse Michael Holms Systematic bliver endnu en gang fornemt bedømt i Computerworlds image-måling. Selskabet fastholder høj placering over de it-virksomheder med det bedste image i Danmark. Det sker på trods af voldsom medfart i medierne om eksport af it-system til Emiraterne og politianmeldelse som følge. Her er Michael Holms udlægning af resultaterne.

AF Alexander Haslund

16

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

M

r. Systematic, ejerleder og direktør Michael Holm, er godt tilfreds med resultatet af Computerworlds årlige image-undersøgelse.

I det forgangene år har

Det kom som en positiv overraskelse for nogen, at både Region Sydog Nordjylland kunne implementere og tage vores elektroniske patient­journal­ system i brug uden de store problemer.

Michale Holm Ejerleder, Systematic

Systematic ellers oplevet en af de hårdeste omdømmemæssige tacklinger, siden Michael Holm stiftede selskabet i 1985.

Systematic røg i mediemøllen, efter afsløring fra TV 2 og Danwatch i samarbejde med det internationale researchcenter Lighthouse Reports.

Overskriften i historien lød, at Systematic via britisk datterselskab havde leveret det militære system, ‘Sitaware’, til De Forenede Arabiske Emirater, som danske myndigheder i 2019 ellers nedlagde et forbud mod at eksportere til på grund af mistanke om krigsforbrydelser i Yemen.

Af flere forskellige kilder, som medierne havde fundet, tegnede der sig et uheldigt billede af, at Systematic aktivt havde udvidet engagementet i Emiraterne – selv efter dansk eksportforbud i 2019.

Møgsagen har sat meget på spil for Michael Holms Systematic, som ellers bryster sig af et solidt omdømme i det danske marked.

Men i årets imagemåling vurderes Systematic af de knap

900 it-professionelle, der har deltaget, endnu en gang solidt.

Systematic fastholder godt image Faktisk så godt, at Systematic går frem og lander på en samlet image-placering som nummer 11. Det eneste danske it-image, der er vurderet bedre end Systematic, er e-Boks.

“Det er dejligt at blive anerkendt af folk, som kender os godt og ved, hvad vi står for.

Kundernes tillid til os, er helt afgørende, men som arbejdsmarkedet former sig i dag, så er det lige så vigtigt at have et godt omdømme i branchen, hvis man vil tiltrække de dygtigste medarbejdere – og det vil vi,” er reaktionen fra Michael Holm i en mail til Computerworld.

I de seneste års image-undersøgelse er Systematics gode image i det danske it-marked blevet underbygget med samlede imageplaceringer på 10.- og 16.-pladsen.

Blandt de områder, hvor Systematic i år går frem og bliver vurderet særlig positivt, er parametre som kvalitet, leveringsevne og markedsføring.

Forklaringen på Systematics gode image Michael Holms egen forklaring er, at fastholdelsen af et solidt image i år hænger sammen med nogle vigtige milepæle inden for den offentlige digitalisering.

“Det kom som en positiv overraskelse for nogen, at både Region Syd- og Nordjylland kunne implementere og tage vores elektroniske patientjournalsystem i brug uden de store problemer,” skriver Michael Holm, der fortsætter: “Det er komplekse systemer, som både patienter og sundhedsfagligt personale er afhæn-

gige af, og på den baggrund var spændingen og opmærksomheden omkring go-live begge steder ret stor.”

En anden milepæl drejer sig ifølge Michael Holm om det førnævnte og omstridte it-system Sitaware.

Men her i en noget anden positiv udgave.

Det gik gennem nåleøjet hos det amerikanske forsvar, henviser Michael Holm til.

“Det har helt sikkert øget interessen for vores produkter og for Systematic som virksomhed, at USA fremover vil bruge vores software til at lede deres missioner. Det er med andre ord nogle meget konkrete resultater, som jeg tror har påvirket opfattelsen af os positivt,” forklarer han det.

Sådan forholder Michael Holm sig til møgsag Computerworld har også bedt Michael Holm om at forholde sig til, hvordan Systematic kan gå frem i image-målingen i en tid, hvor møgsagen med beskyldninger om omgåelse af eksportforbud til Emiraterne stadig er frisk i hukommelsen.

Her er Michael Holms egen fortolkning.

“Det er rigtigt, at vi fik en hård medfart i medierne i forbindelse med vores britiske datterselskabs eksport af SitaWare til Emiraterne. Vi er fortsat forundrede over, at sagen blev politianmeldt set i lyset af, at vi havde sikret os myndighedernes blå stempel til vores eksport,” indleder han.

“I den tid, sagen kørte, sørgede vi for at informere vores kunder direkte og holde dem opdateret undervejs. Vi fremlagde fakta og dokumentation og forklarede sagens sammenhæng – og det gjorde vi i øvrigt også på vores hjemmeside for alle, som måtte ønske at gå dybere end

overskrifterne og få alle sagens nuancer med,” fortsætter han.

Ifølge Michael Holm har kunder og it-folk “heldigvis” været interesserede i at forstå sagen.

“Det har formentlig haft betydning for den måde, vi bliver vurderet på i undersøgelsen,” skriver han.

Her vurderes Systmatic særligt godt Fra de knap 900 respondenter, der har deltaget i årets image-mål, synes der at være opbakning til Systematic. De 50 it-selskaber er vurderet på 13 forskellige parametre, og her scorer Systematic generelt høje placeringer over hele pladen.

Men Systematic stikker især ud på kommunikation og markedsføring med en samlet 7. plads, mens Systematic hædres med en 8. plads, det bedste for et dansk it-selskab, for kompetent ledelse.

Også Systematics troværdighed vurderes pænt med en 11. plads.

Systematic er dog endnu ikke helt ude af fedtefadet, når det kommer til møgsagen. Der står stadig meget på spil, når det kommer til det fine omdømme.

Systematic er politianmeldt og beskyldt for at omgå danske restriktioner om eksport til Emiraterne.

Den sag er Østjyllands Politi stadig i gang med at undersøge.

“Det, som er vigtigt for os, er, at vi har spillet med åbne kort overfor myndighederne, at vi har haft alle tilladelser på plads, og at vi ikke har søgt at skjule, hvad vi gør, eller hvordan vores forretningsmodel fungerer,” lyder det fra Michael Holm, der slutter sin mail: “Vi afventer fortsat Østjyllands Politis vurdering af, om der er grundlag for at rejse sigtelse, og det må vi så forholde os til, når den kommer.” •

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

17

image 2022 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Fra Danmarks bedste it-brand til et af de værste:

Netcompanys image styrter mod afgrunden sammen med Facebook, DXC og Huawei Netcompany skraber bunden i årets store imageundersøgelse, hvor den enorme vækst hos Netcompany ser ud til at gå ud over selskabets omdømme i Danmark. Netcompany ønsker ikke at kommentere målingen.

AF Alexander Haslund

H

vor der er vindere, er der også tabere.

Og i årets Computerworld Image 2022-undersøgelse er en af overskrifterne Netcompanys bratte fald fra tinderne - ingen synes over de seneste år at have tabt lige så meget omdømme som det danske erhvervseventyr og vækstlokomotiv Netcompany.

Netcompany brager ellers frem på alle tænkelige nøgletal med milliardomsætning og tusindevis af medarbejdere, ført an af it-rockstjernen André Rogaczewski.

Men midt i ekspansion, stordrift og milliarderne er Netcompanys omdømme braget ned. Siden 2019, hvor Computerworld hvert år har sat danske it-virksomheders image under lup, er Netcompany blot blevet vurderet værre og værre af danske it-folk.

Da Computerworld foretog imageundersøgelsen i 2019, bankede Netcompany alle andre

18

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

danske it-selskaber. Netcompany blev hædret med en flot 5. plads - endnu en fjer i hatten på det it-imperium, der var under opbygning.

Et par år efter, står det helt anderledes til. I år skal vi langt ned af Computerworlds image-ranglisten, før vi finder Netcompany.

Faktisk skal vi helt ned til de absolutte bundplaceringer, hvor Netcompany er henvist til en 46. plads og nu kun har et bedre it-image i Danmark end CGI, Facebook, Huawei og DXC Technology.

I 2020 blev Netcompany vurderet til at have det 20. bedste it-image i Danmark. Det tog et solidt fald til en 34. plads i 2021.

Og nu er Netcompany altså så røget yderligere 12 pladser ned af image-ranglisten.

Ingen kommentarer Computerworld har forelagt Netcompany resultaterne af årets undersøgelse og forklaret metoden bag. Men Netcompany afviser at kommentere målingen.

Vi ville ellers gerne have spurgt Andre Rogaczewski, hvordan han selv vurderer Netcompanys image, om det er vigtigt for ham, og om resultaterne i årets undersøgelse er taget ud af den blå luft.

Men Netcompany melder kortfattet tilbage til Computerworld, at selskabet ønsker at stå over denne gang. Nej tak til interview eller en kommentar.

Det var ellers modsat nemt at få Netcompanys topdirektør i tale, da Netcompany tidligere på måneden kom med sit kvartalsregnskab. Omsætningen steg med 60 procent, i forhold til de samme tre måneder sidste år, til samlet 1,4 milliarder kroner for kvartalet.

“Det er en stærk og super solid start på 2022. Fuldstændig som planlagt. Der er stor efterspørgsel på det, man gerne vil have fra Netcompany, og til trods geopolitiske problemer i verden, så er der efterspørgsel på vores produkter,” sagde han til Computerworld.

Medarbejderskaren er efter opkøbet af græske Intrasoft nu vokset til, hold fast, 6.700 ansatte.

For at sætte det lidt i perspektiv har Netcompany i dag flere ansatte end SimCorp, KMD og Systematic til sammen.

Med til historien hører, at Netcompany har nået det voldsomme antal medarbejdere på få

år. I 2017 rundede Netcompany således ansat nummer 1.000.

Eksplosiv vækst, men ringe image Ingen andre danske it-virksomheder er vokset så eksplosivt som Netcompany de seneste år. Og den eksplosive vækst ser altså ud til at gå ud over omdømmet.

Til Computerworld fortalte André Rogaczewski ikke desto mindre, at han ikke tror, de mange nye ansatte kommer til at ændre virksomheden nævneværdigt.

“Da vi gik fra 80 til 200 medarbejdere, sagde alle folk også, at det er en helt anden virksomhed end tidligere. Der er jeg bare nødt til at sige, at det handler om de medarbejdere, du sidder tættest på. Der har vi en stærk kultur, og vi ved godt, hvordan man skaber dygtige medarbejdere,” sagde han i interviewet med Computerworld.

Der er dog modsat ikke samme opbakning til den udlægning fra de knap 900 respondenter, der har deltaget i åretst imageundersøgelse.

Netcompanys arsenal af it-folk rangeres i målingen så skidt, at Netcompany på det centrale parameter kompetente, problemløsende og servicemindede medarbejdere falder med 21. pladser til nu en samlet 43. plads.

Og det output, der kommer

fra Netcompany, som har sat sig tungt på digitaliseringen af den danske offentlige sektor, skraber faretruende bunden ifølge svarene.

Kun to andre it-selskaber vurderes til at levere dårligere værdi af ydelser, løsninger og produkter end Netcompany på en 48. plads.

Og på de nærtliggende parametre - produkter, ydelser og service af høj kvalitet samt leveringsvene - er Netcompany henvist til de

næstdårligste placering blandt de 50 it-selskaber.

Det er en stærk og super solid start på 2022.

Fuldstændig som planlagt.

André Rogaczewski.

Topchef, Netcompany, i forbindelse med selskabets seneste kvartalsregnskab

“Det handler om at holde snuden i sporet” Da Netcompany i 2019 med en 5. plads scorede sin bedste image-placering nogensinde, var André Rogaczewski klar på en udtalelse. Dengang var han “suverænt glad og meget stolt”.

“Som kunde kan man mærke, når de folk, man taler med,

rent faktisk har prøvet at levere it-systemer og har prøvet at tage ansvar. Vi har et meget unikt fokus på leverance - for os handler alt om at levere til tid, til budget og i rette kvalitet,” sagde André Rogaczewski.

“En ting er at sige det, noget andet er at eksekvere på det.

Jeg tror, at det er det, der i sidste ende betyder noget for kunderne.

Det handler om at holde snuden i sporet.” •

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

19

image 2022 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Kunderne ser en lys fremtid for Atea ... men raser over leveringstider

20

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

Sidste år tydede det på, at kunderne havde tilgivet Atea, som gik frem i Computerworlds imageundersøgelse. Denne gang sidder selskabet fast på samme placering. Stagnationen skyldes, at kunderne i stigende grad er blevet utilfredse med leveringstiderne.

AF Kristoffer Ingemand

K

underne ser en lys fremtid for Atea, men lige nu er selskabet stagneret i Computerworlds imageundersøgelse.

Sidste år rykkede Atea 12 pladser frem på listen og landede derved på en 30. plads ud af 50.

Det skete efter en årrække, hvor selskabet har kæmpet med sit ry efter Atea-sagen og dårlige regnskaber.

I år holder Atea fast i 30. pladsen, men i de forskellige kategorier og parametre går det op og ned for it-selskabet. ”Det havde da været superdejligt, hvis vi kunne have haft samme fremgang som sidste år. Men hvis vi ser dybere i undersøgelsen, så er der jo nogle

Jeg er desværre bekymret for, at de leveranceproblemer, som en lang række brancher oplever, vil fortsætte i nogle kvartaler endnu.

Kathrine Forsberg Administrerende direktør for Atea Danmark

områder, hvor vi går flot frem, og så er der nogle områder, hvor vi er udfordret, og det synes jeg egentlig er fair nok. Så samlet set kan jeg sagtens forstå placeringen, selvom man altid ønsker forbedring,” siger Kathrine Forsberg, administrerende direktør for Atea Danmark til Computerworld i forbindelse med undersøgelsen.

Ledelse og fremtidsudsigter vækker glæde Blandt andet vokser Atea mest i kategorien ”en virksomhed, som vil udvikle sig positivt”, hvor selskabet rykker 22 pladser frem fra en 41. plads til en 19. plads.

Kunderne ser altså en lys fremtid for Atea. På samme måde er kunderne i stigende grad blevet glade for ledelsen. I kategorien ”Kompetent ledelse” stiger Atea nemlig med 19 pladser og lander derved på 28. pladsen. Kathrine Forsberg glæder sig over stigningerne i disse kategorier. ”Det gør mig både glad og stolt, og det viser jo også, at der er tillid til den øverste ledelse og til den strategi, som vi er ude og tale om, nemlig at det bliver opfattet som om, at Atea er en virksomhed, der vil udvikle sig positivt,” siger den danske topchef.

Kathrine Forsberg overtog roret hos Atea Danmark, efter Morten Felding stoppede som administrerende direktør i starten af 2020.

Gør du noget anderledes i for-

hold til den tidligere ledelse? ”Nej, jeg tror, vi er lykkes med at være meget synlige og kommunikerer vores strategi og også hele vores transformation og fokus på bæredygtighed.”

Hvor essentiel mener du selv, at du selv har været i forhold til image? ”Jeg tror ikke, der er en person, der kan gøre det alene, jeg tror det er en samlet ledelse, og vi er 162 ledere her i Atea. Så jeg bilder mig ikke ind, at det er en leder, der er ansvarlig for det her resultat. Jeg tror, det er en samlet indsats dels fra ledelsen og de i alt 1450 medarbejdere.”

Ikke kun rosenrødt Det er dog ikke kun rosenrødt, for selvom kunderne ser lyst på ledelsen og fremtiden, så halter det bagefter med produkterne og leveringen.

I kategorien ”produkter/ydelser/service af høj kvalitet” falder Atea nemlig med 13 pladser og ryger derved ned på en 27. plads mod en 14. plads sidste år.

Allerværst står det til i kategorien ” Leveringsevne - leveringstid og leveringssikkerhed”. Her falder Atea med hele 20 pladser og ryger ned på 37. pladsen.

Kathrine Forsberg fortæller, at hun godt kan se problemerne, og hun mener især, at verdenssituationen har noget at sige. ”Jeg kan sagtens genkende det.

Hvis du kigger på hele coronasituationen de sidste år, har det givet voldsomme leveranceproblemer også globalt set, så jeg

kan sagtens forstå reaktionen her. Også i forhold til Ukrainesituationen, som også skaber rigtig stor usikkerhed omkring leverancer,” siger hun.

Hun fortæller, at Atea har forsøgt at imødekomme det ved at købe meget til lager, men hun uddyber, at problemet særligt opstår hos de kunder, som har meget nicheprægede løsninger, som er besværlige at købe ind til. ”Det er virksomhedskunder, der laver særlige skræddersyede løsninger, som er svært at købe som standardprodukter,” siger direktøren.

Hvad kan kunder forvente i forhold til leveringstid? ”Jeg er desværre bekymret for, at de leveranceproblemer, som en lang række brancher oplever, vil fortsætte i nogle kvartaler endnu.”

Generelt mener hun dog stadig, at Atea står et godt sted imagemæssigt i forhold til fremtiden, hvis selskabet holder sig til at fokuserer på strategien og på klar kommunikation. ”Når jeg ser på den tid, hvor jeg har været administrerende direktør, har vi haft en fin fremgang i Atea. Og jeg synes i forlængelse af vores 2024-strategi, som vi har lanceret, som er gennemsyret med bæredygtigheds initiativer, og med den tillid, der er til ledelsen i Atea, at vi står rigtig godt,” siger hun.

Atea ligger derudover på en fjerdeplads i ”kendskab” lige under Microsoft, Apple og e-Boks. •

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

21

image 2022 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Fujitsus image brager ned forud for pludselig direktør-afgang Den japansk gigant Fujitsu falder tungt i Computerworlds årlige image-undersøgelsen.

Troværdighed og ansvarlighed er begyndt at smuldre væk, og dansk direktør gennem små seks år er nu fortid hos Fujitsu. Fujitsu holder kortene tæt på kroppen.

AF Alexander Haslund

D

u kan som virksomhed være kompetent, dygtig, innovativ og måske endog levere til tiden. Men at blive kendt for sin troværdighed er en af de egenskaber, som det tager tid at opnå.

Alt det ser ud til at være sat på spil for Fujitsu på det danske marked, når man tager et kig på resultaterne af Computerworld image 2022.

I slutningen af april fik it-Danmark et mindre chok, da den mangeårige direktør for den danske del af Fujitsu, Søren Rinnov Østergaard, pludseligt afgik fra sin post.

I en officiel og kortfattet udmelding lød det blot, at Søren Rinnov Østergaard forlader Fujitsu med omgående virkning.

Derudover havde Fujitsu ingen kommentarer til årsagen.

Troværdigheden smuldrer væk Det står dog klart, at Fujitsus image er braget ned forud for Søren Rinnov Østergaards

22

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

afgang.

I Computerworlds årlige image-undersøgelse, baseret på svar fra knap 900 it-professionelle, er Fujitsus omdømme under pres. Svarene i undersøgelsen er hentet ind i marts og april 2022, altså inden Søren Rinnov Østergaards afgang.

Men Fujitsu dratter ned af listen over de mest troværdige it-selskaber i Danmark til nu en 32. plads. Det er et fald på hele

19 pladser, når man sammenligner med Computerworlds undersøgelse fra 2021.

Kæmpe udfordringer for Fujitsu Det er ikke bare det vigtige parameter troværdighed, som Fujitsu kæmper med.

Der tegner sig et billede af et selskab, der i årets løb, i hvert fald ifølge respondenterne i undersøgelsen, er sakket bagud på flere afgørende punkter.

På parametret en kompetent ledelse, som Søren Rinnov Østergaard skulle være garant for, scorer selskabet nu så lavt, at Fujitsu falder i bund til en 43. plads mod sidste års 24. plads.

Fujitsus ansvarlighed dratter ned fra en flot 8. plads i 2021 til nu en 26. plads.

På parameteret kompetente

Søren Rinnov Østergaard nåede at være direktør for Fujitsu Danmark i næsten fem et halvt år.

medarbejdere falder Fujitsu 18 pladser, og når det kommer til Fujitsus kommunikation overfor kunderne og brugerne, slår Fujitsus image sig med et fald på hele 22. pladser.

Endelig vurderes Fujitsus produkter heller ikke til at holde niveau. Her bliver Fujitsu hensat til en 40. plads.

Samlet set lider Fujitsus image altså et markant knæk i årets undersøgelse. Med blandt andet baggrunden i de førnævnte voldsomme fald, dratter Fujitsus image ned på en samlet 36. plads mod en 23. plads i 2021.

Hvad foregår der hos Fujitsu?

Om der har været særlige definerende begivenheder for Fujitsu i det forgangene år, der har medført de hårde slag til Fujitsus image i årets undersøgelse, står for nu hen i det uvisse.

Hvad der ligger til grund for Fujitsus markante fald i nøgleparametre som troværdighed og kompetent ledelse og ansatte på det danske marked, står også uklart. Det flagrer også i vinden, om det kan have en årsagssammenhæng til Søren Rinnov Østergaards afgang fra Fujitsu.

Fujitsu har overfor Computerworld ikke ønsket at give en nærmere forklaring på, hvorfor Søren Rinnov Østergaard, som nåede at være direktør for Fujitsu Danmark i næsten fem et halvt år, pludselig forlod sin post med omgående virkning. •

Annonce

Har du prøvet at ringe til din egen virksomhed? ”Du behøver ikke dyre konsulentrapporter for at finde ud af, om din virksomheds telefonisystem lever op til dine egne og kundernes krav. Ring til dit eget firma eller få en bekendt til at gøre det.

Du vil måske blive overrasket.”

Charles Ginnerskov

F

øler du, at din virksomhed har fået den telefoniløsning, som på optimal vis sikrer vellykkede opkald fra kunder og leverandører? Ifølge forbrugeres anmeldelser, har mange danske virksomheder mangelfulde telefoniløsninger, som giver dårlige oplevelser for de kunder, som forsøger at kontakte dem.

Det kan give tab på bundlinjen. Tab, der ofte er usynlige, da mange virksomheder ikke er opmærksomme på problemet.

En kunde, der har lagt røret på, grundet et ineffektivt set-up i jeres modtagelse, ringer jo ikke senere tilbage for at fortælle, at han eller hun havde en dårlig oplevelse. Kunden finder blot en anden leverandør – og fortæller måske også om oplevelsen i sit netværk, der rummer flere af dine potentielle kunder. Derfor kan det blive rigtigt dyrt, at vælge en telefoniløsning, der er for billig og ineffektiv. Måske føler du, at der bliver taget godt imod alle indgående opkald til din virksomhed,

men virkeligheden kan være lidt mere nuanceret. Negative kundeanmeldelser på forskellige forbrugersites nævner netop dårlig opkaldsmodtagelse som både frustrerende og utilfredsstillende.

Hvor godt modtager I jeres kunder?

Charles Ginnerskov, CEO i erhvervstelefonivirksomheden ipnordic, har sammen med sine kolleger stort fokus på at analysere hvilke grunde, der ofte fører til mislykkede opkald og dermed mistede muligheder. Han fortæller: ”Der kan være mange grunde, men en stribe scenarier går igen i en del virksomheder. Hvis du er interesseret i at vide, om netop din virksomhed har samme udfordringer, bør du stille dig selv følgende spørgsmål: • Hvilken oplevelse får dine kunder, leverandører og samarbejdspartnere, når de ringer til din virksomhed? Hvor god service får de over telefonen? Skal de igen-

ipnordic • Intelligente og fleksible kommunikationsløsninger til både små og store virksomheder • Fastnet, mobiltelefoni, omstilling, app, internet, softphone, videomødesoftware, sekretærservice og meget mere • Egen udviklingsafdeling og skræddersyede løsninger • Har specialiseret sig i optimering af kundeservice, kommunikation og arbejdsprocesser • Ingen kontraktlige bindinger og altid 30 dages fuld returret • Ingen provisionslønnede medarbejdere; fokus på de rette løsninger frem for salg • Sund og solid virksomhed med 80+ medarbejdere • Alle kunder har 24 timers support, året rundt, og alle opkald bliver besvaret inden 15 sekunder

Steffan Kjer Høi, supporter hos ipnordic nem et større omstillingsbingo, hvor de skal forklare deres problem flere gange, før de får hjælp til at løse det?

• Hvilken oplevelse får potentielle nye kunder? Hvor lang tid skal de vente, før de træffer nogen i din virksomhed? Hvad skal de høre på, mens de venter? Pausemusik og en telefonsvarerbesked, der fortæller, at de er nummer X i køen? Hvor god er lydkvaliteten? Hvor gennemtænkt er bemandingen af jeres telefoner, og kan en grundigere velkomstmenu måske hjælpe kunden lidt på vej?

• Hvor tålmodig er du selv, når du kontakter en potentiel ny leverandør? Hvordan vurderer du leverandører, hvis de ikke tager telefonen? Bliver du utålmodig?

Mister du tillid? Går du blot vi-

dere til den næste leverandør på din Google-søgning?

• Ikke mindst: Er der en reel risiko for, at kunder kan ringe til din virksomhed uden at træffe nogen?”

Hurtigt kvalitetstjek: Ring til din virksomhed Disse er blot nogle af de spørgsmål, du bør stille dig selv, hvis du vil vurdere din nuværende telefoniløsning. Alle udbydere hævder, at de sælger gode løsninger. Men løfterne indfries næppe, hvis I har fået en standardløsning, hvor jeres virksomheds kontaktflade til kunder og leverandører ikke er analyseret og vurderet rigtigt. Eller hvis jeres system er ufleksibelt og ikke kan tilpasses jeres skiftende behov.

Spørgsmålene er også relevante, når du skal sammenligne den løs-

ning, du allerede har – med pris og kvalitet hos andre udbydere.

Charles Ginnerskovs afsluttende opfordring er enkel: ”Kære potentielle nye telekunder, prøv øvelsen med at ringe til jeres egen virksomhed. Hvis I derefter føler behov for at ringe til os for at få et oplæg på en ny løsning til jeres virksomhed, kender I allerede selv nogle af de problemer, som vi skal hjælpe jer med at løse.”

Tlf. 89 10 10 10 ipnordic.dk

image 2022 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Hemmeligheden bag Lenovos stærke image:

Derfor elsker Peter fra it din Thinkpad Lenovos image er igen i år blandt de stærkeste i den danske it-branche, og en del af forklaringen skal muligvis findes i de danske it-afdelinger, hvor kærligheden ofte er stor til den kinesiske virksomhed, der leverer hardware med amerikanske rødder.

AF Jacob Ø. Wittorff

F

or nylig havde jeg en samtale med Peter, vores interne it-mand her hos Computerworld.

Hvilken computer vil du vælge, hvis du i morgen skal ud og købe nye bærbare computere til os, spurgte jeg.

Svaret kom prompte. ”Lenovo, naturligvis” Næsten alle virksomheder har deres egen Peter. Det er ham, vi går ned til, når vores computer ikke længere vil starte, når vi har brug for lidt mere ram, eller når vi skal have nulstillet vores adgangskoder.

Vores Peter hedder Nissen til efternavn, og ligesom mange af sine kolleger rundt omkring i de danske it-afdelinger har han klare holdninger til virksomhedens valg af hardware.

Her hos os har Lenovo været førstevalget gennem næsten 15 år.

24

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

Her hos os har Lenovo været førstevalget gennem næsten 15 år.

Et sted inde i moderkoncernen findes der sågar et lille lokale, som har status som et mindre og helt uofficielt Lenovo-museum.

Her er alle de Lenovo-modeller, som afdelingen gennem tiden har indkøbt opstillet på rad og række.

Helt i top år hvert år Meget tyder dog på, at det ikke kun er i vores it-afdeling, at man har et varmt og nært forhold til Lenovo. År efter år ligger Lenovo i toppen af Computerworlds Image-undersøgelser.

Selvom selskabet langt fra gør så meget væsen af sig, som de store amerikanske it-giganter, så indtager den kinesiske it-virksomhed i årets spritnye Image-undersøgelse alligevel en samlet fjerdeplads. Kun overgået af de amerikanske giganter Microsoft, Apple og Google.

De foregående år har Lenovo ligeledes kunne bryste sig af topplaceringer, og bedst så det ud i 2020, hvor Lenovo havde det næstbedste image i den danske it-branche.

Det er især, når det gælder

forholdet mellem pris og kvalitet, at Lenovo står stærkt. Her får selskabet den bedste vurdering af alle virksomheder i undersøgelsen, mens Lenovo også klarer sig godt, når det gælder service og support samt kvalitet. Noget som Peter Nissen kan nikke genkendende til. ”Du betaler lidt mere for Lenovo-maskiner, men du får god support og det er også meget driftsikker hardware. Jeg oplever ikke, at hardwaren går så hurtigt

i stykker, som det er tilfældet med andre mærker, og hvis der opstår problemer, har vi adgang til dansk support,” siger han.

Arven fra IBM En stor del af forklaringen på Lenovos stærke image skal vi sandsynligvis tilbage i historien for at finde.

Lenovo, der dengang var en relativt ukendte kinesisk hardware-producent, etablerede sig for alvor som et navn i vesten, da

selskabet i 2004 opkøbte IBM’s pc-division og dermed også de ikoniske Thinkpad-computere.

Lenovo måtte betale den nette sum af 1,75 milliarder dollar for opkøbet, men med i prisen fulgte der også masser af goodwill og en yderst loyal kundegruppe.

Det var dengang, hvor det stadigvæk hed sig, at man ”aldrig blev fyret for at købe IBM.” På det tidspunkt var Thinkpad-linjen cirka 12 år gammel, og siden lanceringen i 1992 har computeren fastholdt sit formsprog.

Det sorte, hårdføre ydre og den lille røde såkaldte trackpointer midt på tastaturet, som i dag er genkendelige for de fleste.

Thinkpad-navnet var dog genbrug fra et mindre succesfuldt tablet-produkt, som IBM havde

lanceret året forinden.

Lå under juletræet i Det Hvide Hus Den første model hed Thinkpad 700, og i en tid, hvor de fleste computere var stationære, blev IBM’s nye bærbare en kæmpestor succes.

I de amerikanske elektronikforretninger blev den revet ned af hylderne. Det i en sådan grad, at det i bogen ”How the Thinkpad Changed The World and is Shaping the Future” bliver beskrevet, hvordan den daværende amerikanske præsident George H. W. Bush kort før jul ringer lettere desperat til den daværende IBM-topchef John Ankers.

Præsidenten forklarer i telefonen, at han ønsker at give den nye Thinkpad til sin kone Barbara, men den er udsolgt over alt.

Herefter sørger John Ankers, der var tidligere studiekammerat med præsidenten, ifølge anekdoten for, at den næste Thinkpad der forlod produktionsbåndet blev leveret direkte til Det Hvide Hus. Blev forfinet I de følgende år blev Thinkpadens design forfinet, og i en periode i 90’erne og starten af 00’erne havde den sorte ThinkPad lidt af den glamour over sig, som Apples hvide Macbooks efterfølgende fik.

Thinkpad’en blev med tiden både tyndere og lettere, og i 1996 blev Thinkpad 560 lanceret. En computer, som var en af de første bærbare computere, der for alvor levede op til sit navn. Med en vægt på 1,8 kilo og en tykkelse på lidt over 2,5 cm var den i den grad bærbar og betragteligt tyndere, end stort set alt alle andre bærbare på markedet dengang.

Selv i dag 25 år senere vil mange nye bærbare fremstå store

Jobindex’ it-afdeling har et mindre og helt uofficielt Lenovomuseum. Her er alle de Lenovo-modeller, som afdelingen gennem tiden har indkøbt, opstillet på rad og række.

i sammenligningen med den relativt fikse 560’er.

Udviklingen fortsatte under Lenovo-navnet, hvor der kom nyere og endnu tyndere modeller til i Thinkpads X-serie.

Særligt carbon-monsteret X1 fremstod ved lanceringen i 2008 som den ypperste Windows-bærbare, som du kunne anskaffe dig.

“Det var kram” Peter Nissen vurderer også, at Lenovo ude i de danske it-afdelinger stadig lever højt på den goodwill, som blev etableret under IBM’s ejerskab. ”Der er jo nok ikke så mange af de yngre mennesker, der husker IBM-tiden. Men jeg husker det jo tydeligt,” siger han og forklarer om sit første møde med en Thinkpad fra IBM. ”Den var sådan lidt kantet i det, men man fornemmede, at det var kram, og det er Lenovo-maskinerne også i dag,” siger han.

Samtidig var IBM på det tidspunkt også en af de største it-virksomheder på dansk jord, og

selskabet havde flere tusinde ansatte i sit hovedkvarter, der først lå på Vester Søgade i København og efterfølgende i Lundtofte i Nordsjælland og Lyngbyvejen i København. ”Det føltes næsten lokalt, fordi virksomheden havde så stort et dansk fodaftryk,” siger han.

Peter Nissen erindrer også, at Thinkpads var populære i de danske it-afdelinger, fordi de var ekstremt lette at skille ad. ”Var der en harddisk, der var gået i stykker, eller skulle der en ekstra ram-klods i, var det let at komme ind i maskinen. Det krævede blot en enkelt skrue at få harddisken ud og sætte en ny i.

Det er så blevet lidt sværere i dag, hvor både maskiner og komponenter hele tiden bliver mindre,” siger han.

Det er dog ikke kun, når det gælder image, at Lenovo står stærkt. Ifølge de seneste tal fra it-analysehuset IDC er Lenovo med en markedsandel på 22,7 procent i årets første kvartal verdens største pc-producent. •

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

25

image 2022 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Turbulent Digital Post-overgang styrker e-Boks’ image Mens der sker store ændringer på området for Digital Post, og forvirringen breder sig, formår e-Boks at styrke sit image ved at holde danskerne i hånden. Selskabet, der nu har fået konkurrence fra Netcompanys mit. dk, stormer frem i image-undersøgelsen på kommunikations- og service-parametrene.

AF Rasmus Ferdinand Ginman

26

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

D

et seneste år har budt på store ændringer inden for det digitale postområde i Danmark – og det har skabt en massiv kommunikationsopgave for e-Boks.

Selskabet har brugt betydelige

ressourcer på at holde borgerne i hånden, da usikkerheden begyndte at sprede sig om, hvor ens digitale post ender henne, og hvilken internetbaseret postkasse man nu skulle bruge.

Og den kommunikative offensiv smitter positivt af på selskabets image, vurderer Ulrik Falkner Thagesen, administreren-

Det er tit sådan, når man kigger på verden, at det er nemmere at blive vurderet, når der er nogle at sammenligne med. Ellers tager man servicen for givet.

Ulrik Falkner Thagesen Administrerende direktør for e-Boks

de direktør for e-Boks.

I Computerworlds årlige image-undersøgelse ender e-Boks på en samlet 10. plads ud af de 50 virksomheder, der indgår.

I forhold til 2021-resultaterne vinder e-Boks terræn og går to pladser frem. Selskabet er samtidig det danske it-selskab, der ender højest i undersøgelsen. ”Jeg er enormt glad og stolt af resultatet. Sidste år var et godt resultat, og at kunne stige derfra er jeg meget tilfreds med,” siger Ulrik Falkner Thagesen.

Fra en til flere postkasser E-Boks, der er ejet af Nets og Postnord, kunne for nyligt fejre 20-års jubilæum. Selskabet har haft opgaven med at udvikle og drive Digital Post for den danske stat side 2014, hvor det blev gjort obligatorisk at modtage digital post fra det offentlige i Danmark.

Da Digital Post kom i udbud i igen i 2019, var det dog Netcompany, der løb med sejren for næsen af e-Boks.

Dermed skulle Netcompany udvikle og drive den bagvedliggende postløsning, der distribuerer post fra flere hundrede offentlige instanser direkte til

borgerne.

Men på trods af det tabte udbud fortsætter e-Boks ufortrødent som digital postkasse.

I forbindelse med det seneste udbud af Digital Post blev postloven lavet om således, at der kom mere konkurrence på området, ved at flere leverandører kan levere hver deres postkasse, så borgerne har flere valgmuligheder. Derefter bød en række selskaber ind med hver sin version af en digital postkasseløsning - en såkaldt visningsklient.

Her endte Netcompany og e-Boks begge med at få lov til at drive en kommerciel visningsklient, der både kan jonglere med post fra det offentlige og private.

Derved er en ny konkurrencesituation opstået.

Belønnes for god kommunikation Ulrik Falkner Thagesen forklarer, at i den tid, hvor e-Boks har været ene spiller på Digital Post-markedet, har der været lidt en tendens til, at brugerne har taget servicen for givet.

Men da der nu er kommet konkurrence, ser det pludselig anderledes ud, lyder det. ”E-Boks har været som en vej, der bare altid har været der, og så har man ikke tænkt mere over, om vi yder en god service eller ej. Men det tror jeg, folk er blevet opmærksomme på i takt med, at der er sket ændringer med løsningen og kommet andre aktører til.”

I Computerworlds image-undersøgelse vurderes de 50 it-selskaber på 13 forskellige parametre. For e-Boks’ vedkommende tager selskabet nogle gevaldige spring på den kundevendte front.

For parametrene ’Serviceniveau/support, rådgivning og tilgængelighed af kontaktpersoner’, ’Kommunikation/markedsføring

overfor dig som kunde/bruger’ og ’ Kompetente, problemløsende og servicemindede medarbejdere’ går e-Boks frem med henholdsvis 21, 18 og 18 pladser.

Ulrik Falkner Thagesen peger på forskellige faktorer, der kan være årsag til de markante spring. ”Først og fremmest er der sket meget sidste år, hvor vores offentlige digitale postløsning begyndte at forandre sig,” siger han og tilføjer, at derfor skulle borgerne tage stilling til noget, de ikke har gjort før.

Og de forandringer har givet anledning til forvirring og undren hos en lang række borgere.

Her har modgiften været en stor kommunikationsindsats fra e-Boks’ side.

“Vi har gjort rigtig meget ud af, at vores callcenter, support, supportsider og vores kommunikation til vores kunder og brugere har været i topklasse. Det har været for at sikre, at ingen borgere eller kunder kom i klemme til trods for de store forandringer, den nye offentlige digitale postløsning alt andet lige har medført,” forklarer direktøren.

Millioner af brugere Alle offentlige instanser skulle være koblet på den nye, postinfrastruktur fra Netcompany tilbage i november 2021. Men få dage før, at der skulle trykkes på knappen, blev lanceringen udskudt.

Digitaliseringsstyrelsen valgte at hive i nødbremsen for udrulningen af det nye system. Samtidig bad styrelsen e-Boks om at fortsætte med driften af sin løsning i nogle måneder, selvom kontrakten udløb få dage efter.

Lanceringen blev rykket frem til første kvartal i 2022. Her blev løsningen så tændt, og den gigantiske migrering fra e-Boks

til Netcompanys system skete succesfuldt.

Men Netcompanys egen digitale postkasse – eller visningsklient – der hedder mit.dk, endte med at komme skidt fra start. Tjenesten, der er en direkte konkurrent til e-Boks’ løsning, endte med at være nede i over 50 timer fra lancering.

I den mellemliggende periode kunne borgere benytte sig af e-Boks, borger.dk samt virk.dk.

Selvom e-Boks tabte Digital Post-udbuddet, har det ikke entydigt været negativt for virksomheden, at der nu er kommet endnu en spiller på det digitale postkassemarked, forklarer direktøren.

“Det er tit sådan, når man kigger på verden, at det er nemmere at blive vurderet, når der er nogle at sammenligne med. Ellers tager man servicen for givet.”

I forbindelse med overgangen til den nye Digital Post-løsning har danskerne skulle tilkendegive, om de stadig ønskede at benytte sig af e-Boks’ løsning. Her har over fire millioner takket ja til at fortsætte.

“Folk har skulle tage stilling til noget nu, og det har de ikke skulle tidligere. Det gør en ret stor forskel, der har været positiv for os,” siger Ulrik Falkner Thagesen Er kommet tættere på kunderne Den nye konkurrencesituation har desuden gjort, at e-Boks er kommet tættere på sine kunder, forklarer direktøren. ”Vi har gjort meget ud af at forklare, hvad vi står for, det sidste stykke tid. Det er jo sådan, at når der kommer en konkurrencesituation, som der er opstået, har det været vigtigt for os at komme ud og snakke med alle vores kunder og fortælle, hvad det er, som vi kan.” •

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

27

image 2022 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

TDC-opsplitninger giver pote ... både Nuuday og TDC Net går frem TDC’s image har i Computerworlds årlige undersøgelse været en klar bundskraber, men nu lysner det tilsyneladende efter opsplitningen af selskabet.

AF Rasmus Ferdinand Ginman

D

e sidste par år har TDC befundet sig blandt bundskraberne i Computerworlds image-undersøgelse. Men efter opsplitningen af det stolte, danske teleselskab ser realiteterne pludselig anderledes ud.

I 2022-undersøgelsen viser det sig, at TDC Net og Nuudays image er blevet stærkere efter opsplitningen.

I undersøgelsen for 2021 indtog TDC-koncernen en bundplacering som nummer 46. ud af de 50 virksomheder, der indgik.

Tilbage i 2020 endte telekoncernen som nummer sjok på listen, hvilket indikerede, at selskabet var velkendt at mange it-professionelle, men ikke for noget synderligt positivt.

Når vi kigger på 2022-udgaven begynder det at lysne.

TDC Net og Nuuday er blevet vurderet hver for sig, og her tager infrastruktur-selskabet et stort spring op ad listen og ender på en 28. plads. Det er 18 pladser bedre, end resultatet for det samlede TDC sidste år.

Nuuday, der er TDC’s bru-

28

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

gerrettede selskab med brands som Telmore, Yousee, Hiper osv., ender på en samlet 38. plads, hvilket er otte pladser bedre end for den samlede koncern.

Efter opsplitningen er det tyde-

ligt at se, at kendskabet er størst til TDC Net, der er nummer 11. på kendskabslisten. Her kommer Nuuday ind som nummer 38.

Ved udarbejdelsen af den samlede image-score bedømmes selskaberne på en række forskellige parametre. Her er det tydeligt, at TDC Net tager nogle betydeligt spring frem, når selskabet står på egne ben. I kategorien ’kompetente, problemløsende og servicemindede medarbejdere’ går TDC Net 18 pladser frem

Efter opsplitningen er det tydeligt at se, at kendskabet er størst til TDC Net

til en 19. plads, og inden for ansvarligheds-kategorien flyver selskabet frem med 29 pladser til en samlet 17. plads.

Dertil går fiber- og netværksselskabet frem inden for kommunikation, kompetent ledelse og en økonomisk sund virksomhed.

Flere års forberedelse: Den gamle telemastodont TDC har været under forvandling de sidste par år. Selskabet fik nye ejere tilbage i 2018, hvor et konsortium bestående af pensionskasserne PFA, PKA og ATP samt den australske investeringsbank Macquarie købte selskabet for omkring 41 milliarder kroner.

De nye ejeres strategi var klar; Selskabet skulle splittes op i to.

Dels et kundevendt selskab med Yousee som spydspids og dels en mobilnetværks- og bredbåndsudbyder.

Spoler vi frem til 2019 blev selskaberne opsplittet i to juridiske enheder. Navnene Nuuday og

TDC Net kom til, og efter lang tids forberedelse skete den endelige og fuldstændige opsplitning 1. januar 2022.

Koncernledelsen i TDC Group, bestående af koncernchef Jens Aaløse, CFO Lasse Pilgaard og CEO Henrik Clausen, trådte af samtidig med, at separationen blev afsluttet.

Michael Moyell Juul blev udråbt som CEO for Nuuday tilbage i 2019. Men i juni 2021 blev han udskiftet med briten Jon James.

Andreas Pfisterer har været CEO for TDC Net siden, at opsplitningen blev annonceret. Men 16. maj 2022 meldte selskabets bestyrelsesformand, Henrik Clausen, at Andreas Pfisterer ville fratræde inden for et år, og at jagten på en ny CEO er sat ind.

Fra årsskiftet blev TDC A/S omdannet til et finansielt holdingselskab uden ansatte for de to selvstændige enheder, TDC Net og Nuuday.

Da de to selskaber i maj 2022 aflagde hver deres første kvartalsregnskab som selvstændige selskaber, stod det klart, at pengene strømmer ind hos TDC Net, men at Nuuday-forretningen er presset.

Da TDC Net aflagde sit første kvartalsregnskab som selvstændigt selskab, var det med et driftsresultat på hele 1.162 millioner kroner ud af en omsætning på 1.678 millioner kroner.

Driftsresultatet var 0,7 procent bedre end samme kvartal sidste år, hvor TDC Net var del af den samlede koncern.

Omsætningen hos Nuuday steg med en procent til 3,7 milliarder, men samtidig gik driftsindtjeningen tilbage med seks procent til 466 millioner kroner, når der sammenlignes med samme periode sidste år. •

Sådan er danske it-professionelles vigtigste krav til it-leverandørerne Når danske virksomheder skal vælge it-leverandør, er der særligt én ting, der år efter år slår ud som det vigtigste parameter, og samtidig lander klima som en opsigtsvækkende bundskraber.

AF Jacob Schjoldager

D

anske it-professionelle har hverken pris eller kvalitet af produkterne øverst på listen, når de skal vurdere it-leverandørerne på det danske marked.

Det handler i langt højere grad om den service, de møder fra medarbejdere og supportfunktionen, der giver it-leverandøren det bedste image.

Kompetente og problemløsende medarbejdere løber med førstepladsen i Computerworlds årlige image-undersøgelse af 50 danske it-leverandører.

Knap 60 procent af de adspurgte it-professionelle i undersøgelsen svarer, at medarbejderne hos en leverandør har ‘meget stor’ betydning for en virksomheds image.

Dermed ender medarbejderne som det ubetinget vigtigste parametre i undersøgelsen.

Samtidig mener 36 procent, at det har ‘stor betydning.’

Til sammenligning kommer virksomhedens ledelse ind på en niende plads over de parametre, der er vigtige for kunderne. Kun 20 procent svarer, at det har stor betydning for virksomhedens image, om ledelsen fremstår som kompetent.

Næst efter medarbejderne vurderer de danske it-kunder, at supportniveauet sammen med muligheden for at få fat på kontaktpersonerne er blandt de vigtigste parametre for en it-leverandørs image. Hver anden svarer således, at det har ‘meget stor’ betydning, at de kan få fat på virksomhedens kontaktpersoner.

Klima er ikke afgørende På rekordtid er virksomheders klimapåvirkning

blevet en central del af alle virksomheders fokusområder. Men selv om virksomheder både udenog indenfor it-branchen prioriterer målsætninger og ambitioner om at nedbringe klimapåvirkning til et absolut minimum, ser det anderledes ud for kunderne.

Bare 18 procent af de adspurgte svarer, at ansvarlighed over for miljø har ‘meget stor’ betydning for virksomhedens image, mens ni procent mener, at det har lille betydning.

It-virksomhedernes ansvarlighed over for klimaet ender dermed endnu engang som bundskraber blandt de vigtigste kriterier for it-varsomhedernes image. Kun virksomhedernes kommunikation til kunderne bliver tillagt mindre betydning.

Uændret gennem alle årene Siden 2019 har Computerworld målt temperaturen på it-leverandørernes image blandt de danske kunder, og gennem alle årene har de parametre, som kunderne vægter højest ligget nagelfast.

Computerworld har bedt en række it-professionelle vurdere, hvor vigtige de 13 områder er for it-virksomhedernes image, og her har rækkefølgen været den samme gennem alle årene.

Hvor stor betydning, de adspurgte tillægger det enkelte parameter, varierer en anelse fra år til år, men det ændre ikke den samlede vurdering af de 13 områder. Det fortsætter altså med at være vigtigt for danske it-virksomheder at have de mest kompetente medarbejdere og sikre en tårnhøj leveringsevne, hvis man som it-leverandør i Danmark vil have en stor stjerne hos kunderne. •

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

29

image 2022 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Top 20 - placeringer på de 13 parametre

”Veldrevet og økonomisk sund virksomhed” Placering 2022

Placering 2021

1

Microsoft Danmark

2

Apple

1

3

Google Denmark

3

4

Lenovo

5

5

Facebook

4

6

Cisco Systems Danmark

8

7

HP

10 13

2

8

HP Enterprise

9

Amazon Web Services

6

10

Systematic

16

11

e-Boks

7

12

Visma

9 18

13

SAP Danmark

14

Dustin

17

15

VmWare

12

16

GlobalConnect

14

17

Netcompany Group

15

18

Gartner

24

19

Dell

19

20

Citrix

11

Kilde: Computerworld i samarbejde med IFO – Instituttet for Opinionsanalyse ApS. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

”Kompetente, problemløsende og servicemindede medarbejdere”

”Kompetent ledelse” Placering 2022

Placering 2021

Placering 2021

1

Microsoft Danmark

2

1

Microsoft Danmark

1

2

Apple

1

2

Apple

2

3

Google Denmark

3

3

Google Denmark

4

4

Lenovo

4

4

Cisco Systems Danmark

5

5

Cisco Systems Danmark

6

5

HP Enterprise

8

6

HP

7

6

Lenovo

3

7

HP Enterprise

8

7

HP

8

Systematic

15

8

Dustin

12

7

9

Amazon Web Services

5

9

e-Boks

27

10

Dustin

21

10

VmWare

10

11

e-Boks

16

11

Systematic

11

12

VmWare

12

12

NNIT

16 18

13

Visma

14

13

Devoteam Consulting

14

Gartner

19

14

IBM

6

15

SAP Danmark

22

15

Visma

14

16

IBM

34

16

GlobalConnect

17

Dell

17

17

Conscia

9 23

18

Netcompany Group

13

18

Atea

15

19

Salesforce

36

19

TDC NET

37

20

Conscia

23

20

Canon Danmark

19

Kilde: Computerworld i samarbejde med IFO – Instituttet for Opinionsanalyse ApS. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

30

Placering 2022

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

Kilde: Computerworld i samarbejde med IFO – Instituttet for Opinionsanalyse ApS. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

”Konkurrencedygtige løsninger/produkter - pris/kvalitetsforhold” Placering 2022

Placering 2021

1

Lenovo

1

2

Google Denmark

2

3

Microsoft Danmark

3

4

HP

4

5

Dustin

5

6

HP Enterprise

8

7

Amazon Web Services

7

8

Apple

6

9

GlobalConnect

9

10

e-Boks

21 12

11

Cisco Systems Danmark

12

VmWare

11

13

Visma

17

14

Systematic

19

15

Canon Danmark

14

16

Conscia

20

17

Telenor

22 13

18

Atea

19

Dell

16

20

Facebook

15

Kilde: Computerworld i samarbejde med IFO – Instituttet for Opinionsanalyse ApS. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

”En troværdig virksomhed, som jeg har sympati for”

”Innovativ, nytænkende, produktudvikling” Placering 2022

Placering 2021

Placering 2022

Placering 2021

1

Apple

1

1

Apple

3

2

Microsoft Danmark

2

2

Microsoft Danmark

2

3

Google Denmark

3

3

HP Enterprise

7

4

Lenovo

5

4

HP

4 5

5

Amazon Web Services

6

5

Cisco Systems Danmark

6

Facebook

4

6

Lenovo

1

7

HP Enterprise

11

7

VmWare

6

8

VmWare

7

8

Google Denmark

19

9

Cisco Systems Danmark

8

9

e-Boks

8

10

HP

12

10

Dustin

15

11

Salesforce

29

11

Systematic

10

12

Conscia

21

12

Conscia

22

13

Systematic

13

13

Visma

12

14

Gartner

17

14

Canon Danmark

14

15

Devoteam Consulting

19

15

Gartner

18

16

Visma

15

16

GlobalConnect

17

Canon Danmark

16

17

Devoteam Consulting

9 26

18

Fellowmind (tidl. ProActive)

18

18

Citrix

16

19

Dustin

38

19

NNIT

28

20

IBM

14

20

IBM

17

Kilde: Computerworld i samarbejde med IFO – Instituttet for Opinionsanalyse ApS. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

Kilde: Computerworld i samarbejde med IFO – Instituttet for Opinionsanalyse ApS. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

31

image 2022 DANMARKS STÆRKESTE IT-BRANDS

Top 20 - placeringer på de 13 parametre

”Produkter/ydelser/service af høj kvalitet” Placering 2022

Placering 2021

1

Apple

1

2

Microsoft Danmark

2

3

Lenovo

3

4

Google Denmark

5

5

Cisco Systems Danmark

4

6

HP

7

7

HP Enterprise

8

8

VmWare

6

9

e-Boks

16

10

Amazon Web Services

13

11

Dustin

15

12

Systematic

19

13

Canon Danmark

11

14

GlobalConnect

15

Gartner

9 25

16

TDC NET

21

17

SAP Danmark

20

18

IBM

17

19

Visma

18

20

Conscia

24

Kilde: Computerworld i samarbejde med IFO – Instituttet for Opinionsanalyse ApS. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

”En virksomhed, som vil udvikle sig positivt” Placering 2022

”Ansvarlighed - overfor miljø, samfund, medarbejdere” Placering 2021

Placering 2021

1

Apple

2

1

Microsoft Danmark

1

2

Microsoft Danmark

1

2

Apple

2

3

Google Denmark

3

3

HP

7

4

Lenovo

4

4

e-Boks

5

5

Cisco Systems Danmark

8

5

HP Enterprise

6

Dustin

15

6

Google Denmark

4 38

7

HP

14

7

Canon Danmark

11

8

Systematic

16

8

Dustin

18

9

HP Enterprise

7

9

Cisco Systems Danmark

15

10

VmWare

9

10

VmWare

9

11

Amazon Web Services

6

11

Lenovo

6

12

Visma

10

12

Conscia

10

13

Salesforce

30

13

Systematic

21

14

Devoteam Consulting

28

14

NNIT

34

15

Conscia

11

15

IBM

19

16

GlobalConnect

5

16

Visma

17

17

Gartner

19

17

TDC NET

46

18

Fellowmind (tidl. ProActive)

18

18

Devoteam Consulting

31

19

Atea

41

19

Citrix

14

20

SAP Danmark

12

20

Miracle

36

Kilde: Computerworld i samarbejde med IFO – Instituttet for Opinionsanalyse ApS. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

32

Placering 2022

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

Kilde: Computerworld i samarbejde med IFO – Instituttet for Opinionsanalyse ApS. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

”Kommunikation/markedsføring overfor dig som kunde/bruger” Placering 2022

Placering 2021

”Leveringsevne - leveringstid og -sikkerhed (overholdelse af aftaler/leveringstid)” Placering 2022

Placering 2021

1

Apple

1

1

Microsoft Danmark

1

2

Microsoft Danmark

2

2

Apple

2

3

Google Denmark

10

3

Google Denmark

7

4

Lenovo

3

4

Dustin

5

5

e-Boks

21

5

VmWare

8

6

HP Enterprise

4

6

Amazon Web Services

4

7

Systematic

26

7

e-Boks

8

HP

5

8

Systematic

9 22

9

Conscia

15

9

HP Enterprise

10

Dustin

9

10

Lenovo

3

11

Cisco Systems Danmark

19

11

Visma

14

12

Amazon Web Services

35

12

Cisco Systems Danmark

10

13

VmWare

7

13

HP

15

14

Visma

13

14

Canon Danmark

13

15

Nuuday

15

Telenor

20

16

Devoteam Consulting

8

16

Gartner

21

17

Dell

31

17

Conscia

26

11

18

Fellowmind (tidl. ProActive)

16

18

GlobalConnect

19

Telenor

23

19

Devoteam Consulting

23

20

NNIT

40

20

NNIT

37

Kilde: Computerworld i samarbejde med IFO – Instituttet for Opinionsanalyse ApS. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

”Serviceniveau/support, rådgivning og tilgængelighed af kontaktpersoner” Placering 2022

6

Kilde: Computerworld i samarbejde med IFO – Instituttet for Opinionsanalyse ApS. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

”Nytteværdi af ydelser/løsninger/produkter for din virksomhed/organisation”

Placering 2021

Placering 2022

Placering 2021

1

Apple

2

1

Microsoft Danmark

1

2

Lenovo

1

2

Apple

3

3

Microsoft Danmark

19

3

Google Denmark

5

4

Dustin

9

4

Lenovo

2

5

HP Enterprise

4

5

Cisco Systems Danmark

7

6

HP

12

6

e-Boks

4

7

Systematic

17

7

VmWare

6

8

Cisco Systems Danmark

3

8

HP

9

9

Conscia

15

9

HP Enterprise

11

10

Devoteam Consulting

11

10

Visma

12 14

11

VmWare

12

NNIT

5

11

Dustin

32

12

GlobalConnect

13

GlobalConnect

8

6

13

TDC NET

10

14

Amazon Web Services

24

14

Systematic

21

15

Hitachi

29

15

Amazon Web Services

16

16

Gartner

21

16

Canon Danmark

15

17

Canon Danmark

7

17

Conscia

28

18

e-Boks

39

18

Dell

25

19

Fellowmind (tidl. ProActive)

16

19

Telenor

22

20

SAP Danmark

26

20

Citrix

13

Kilde: Computerworld i samarbejde med IFO – Instituttet for Opinionsanalyse ApS. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

Kilde: Computerworld i samarbejde med IFO – Instituttet for Opinionsanalyse ApS. Det er ikke tilladt at kopiere, dele eller på anden måde viderebringe eller reproducere denne tabel.

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

33

MS

Power Platform kan være Microsofts næste store forretningsområde ComputerViews: Hvor skal Microsofts vækst komme fra i fremtiden? Power Platform kan blive forretningsområdet, hvor tech-giganten scorer kassen om nogle år.

•

AF Kristoffer Ingemand

M

icrosoft har mange velkendte forretningsben, som skaber stor indtjening til selskabet.

Blandt de største er Azure og Office 365, og dertil kommer gaming-siden af virksomheden, som indbefatter Xbox og med det nyeste opkøb også Activision/Blizzard, og så ejer Microsoft også det sociale medie LinkedIn. Et forretningsben, der nok ikke er så kendt endnu, er Power Platform. Og det kan meget vel

34

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

• blive det næste store forretningsområde for Microsoft.

Power Platform, som blev annonceret tilbage i 2018, er en serie af produkter som bruges til at bygge og udvikle forskellige low-code eller no-code-applikationer, automatisere processer, generere rapporter og oprette chatbots.

Der er tale om følgende fire produkter: • Power BI – Bruges til at analysere data fra forskellige datakilder.

Power Apps – Bruges til at • bygge mobilapps til intern

brug af organisationen.

Power Automate – Bruges til at designe automatiserede arbejdsgange for at reducere manuelle opgaver.

Power Virtual Agents – Bruges til at udvikle chatbots, der kan kommunikere med eksterne kunder.

“Multi-milliard-dollar vækstpotentiale” Ifølge Brent Thill, som er leder for den teknologiske sektor hos investeringsbanken Jeffries, har Microsofts Power Platform et “multi-milliard-dollar vækstpotentiale,” skriver investeringsmediet Seeking Alpha. Og han har endda sammenlignet det med ”Azures tidlige dage”.

Dette skyldes blandt andet, at det tyder på et stærkt mar-

kedspotentiale i fremtiden.

Charles Lamanna, der er chef for Business Apps og Platform hos Microsoft, har tidligere udtalt, at han forventer, det der de næste fem år skal bygges 500 millioner applikationer. “mere end alle de apps, der er bygget i de sidste 40 år,” har han sagt ifølge Seeking Alpha.

Selvom 500 millioner applikationer er mange, så er der ikke udviklere nok i verden til at få det til at lade sig gøre

Tager man et kig på det nutidige billede, så vokser Power Platform bestemt.

Ifølge mediet MSDynamics­ world udgør Power Platform nu en forretning på to milliarder dollar om året – svarende til 14 milliarder kroner. Det svarer til en vækst på 72 procent i forhold til sidste år.

For eksempel har Power BI nu over 200.000 kunder, skriver mediet.

Det er dog stadig en lille del af Microsofts omsætning på 168 milliarder dollar.

Manglende udviklere og forskellige udfordringer Der er dog et problem. For selvom 500 millioner applikationer er mange, så er der ikke udviklere nok i verden til at få det til at lade sig gøre.

Men hvor der er problemer, opstår der til tider muligheder, og manglen på udviklere kan faktisk blive en fordel for Power Platform-produkterne.

Diverse no-code og low-code-produkter kan bruges til hurtigt at oplære andre typer ansatte til at oprette applikationer. Derfor er det ikke nødvendigvis en hæmsko.

Power Platform har stadig et stykke vej endnu for at blive et af de store og afgørende forretningsområder hos Microsoft.

Hvorvidt det ender i en skala som det næste Azure, vil kun tiden vise. Potentialet lader til at være der.

De største forhindringer kommer til at bestå i, hvorvidt den nuværende ustabile økonomiske situation forværres, så virksomheder i lavere grad vil foretage nye investeringer inden for tech og appudvikling.

Og dertil kommer den kommende markedssituation.

I markeder med så stort potentiale kommer til at tiltrække en del konkurrence – bare se på streamingmarkedet. Og det er svært at forudsige, hvem der kommer ud som sejrherre i fremtiden. •

“Truslerne er vokset med alarmerende hastighed”

Tre nye sikkerhedstjenester fra Microsoft Cybersikkerhed er det område, hvor Microsoft oplever størst vækst, og selskabet kommer nu med en række nye funktioner inden for sikkerhedstjenester.

AF Kristoffer Ingemand

M

icrosoft har netop lanceret en række nye funktioner inden for sikkerhed.

Der er tale om Microsoft Security Experts. Lanceringer sker ifølge tech-giganten som følge af, at sikkerhedslandskabet ifølge selskabet bliver en større og større udfordring.

“Truslerne er vokset med en alarmerende hastighed i løbet af det sidste år.”

Sådan skriver Jasu Jakkal, CVP for sikkerhed hos Microsoft, i et blogindlæg.

Efterfølgende i blogindlægget skriver hun, at Microsoft forventer, at cyberkriminalitet i 2025 på verdensplan vil koste 10.000 milliarder dollar årligt.

Dertil kommer, at Microsofts systemer på 12 måneder har blokeret mere end 60 milliarder angreb mod selskabets kunder.

Der er tale om mere end 25,6 milliarder Azure AD brute force-godkendelsesangreb og opsnappet 35,7 milliarder phishing-e-mails med Microsoft Defender. Det fremgår af selskabets Cyber Signals-rapport.

Og cybersikkerhed er da også det forretningsområde, som for øjeblikket oplever størst vækst hos Microsoft, og sikkerhedsbenet er i sig selv en forretning på 15 milliarder dollars – svarende til 106 milliarder kroner, skriver CNBC. Formålet med Microsoft Security Experts er at hjælpe selskabets kunder med at bekæmpe malware gennem en kombination af personale og teknologi.

Cybersikkerhed er det forretningsområde, som for øjeblikket oplever størst vækst hos Microsoft.

Microsoft Defender Experts for XDR, hvor XDR refererer til extended, detection and response, er en funktion, der indsamler data fra slutpunkter, cloud-infrastruktur og netværk for at fremskynde undersøgelser, trusselsjagt og responstider. Denne funktion kommer til preview i efteråret 2022.

Microsoft Security Services for Enterprise er designet til Microsofts store virksomhedskunder og kombinerer XDR og trusselsjagt.

Disse tre services tilslutter sig koret af eksisterende tjenester som Microsofts Security Services for Incident Response og Security Services for Modernization. •

En paraply af tre produkter I sig selv er Microsoft Security Experts en paraplylancering, som dækker over tre produkter: • Microsoft Defender Experts for Hunting.

• Microsoft Defender Experts for XDR. • Microsoft Security Services for Enterprise.

Microsoft Defender Experts for Hunting er en tjeneste, som er designet til at hjælpe kunder med at jagte trusler ved at finkæmme data fra Microsoft Defender, Office 365, cloud-applikationer og identitetsdata, og herefter vil Microsofts eksperter vurdere og undersøge resultaterne.

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

35

work/life

Virksomheder kæmper for at få de ansatte tilbage på kontorerne:

Lunar lokker med sport i arbejdstiden og tre daglige måltider I et forsøg på at få folk ud fra hjemmekontoret og ind på arbejdspladsen har den danske fintechkomet Lunar øget sin satsning på det fysiske arbejdsmiljø. Eksempelvis bliver der nu arrangeret padeltennis i arbejdstiden.

AF Jacob Ø. Wittorff

E

fter flere år med hjemmearbejde kan det være svært at overbevise folk om, at de skal forlade det komfortable og rolige hjemmekontor og begive sig ud i morgentrafikken.

Men hos den danske fintech-virksomhed Lunar har man gennem det seneste stykke tid målrettet arbejdet med at opgradere den fysiske arbejdsplads, så det bliver mere attraktivt at møde ind på selskabets kontorer, der i dag er placeret på attraktive adresser i centrum af Aarhus og København.

“Vi har en række tiltag, hvor formålet langt henad vejen er at få folk ind på kontorerne. Derfor forsøger vi at skabe en fysisk arbejdsplads, som kan konkurrere med hjemmet, eller hvor folk ellers arbejder,” siger Thomas Bay, der er stabschef hos Lunar.

En af de ting, som selskabet satser på, er at tilbyde fysiske aktiviteter i arbejdstiden.

“En af de ting, vi har gjort, er at indføre muligheden for, at man kan møde sine kolleger til et spil padeltennis i arbejdstiden en gang om ugen,” siger han.

Udover satsningen på øget

36

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

fysisk aktivitet har selskabet også skruet op for sin satsning på god og sund kost på arbejdspladsen.

Eksempelvis har Lunar tilknyttet en ernæringskonsulent, der sørger for, at det bliver serveret sund mad om morgenen til fro-

Det kan måske virke som en banal øvelse, men ikke desto mindre tager den udgangspunkt i et alvorligt og reelt dilemma, som i øjeblikket er yderst presserende for mange virksomheder over hele verden.

kosten og om eftermiddagen.

“Vi har morgenmad hver dag, så folk kan spise en bolle, mens de åbner computerne og har tid til at få en snak. Til frokost sørger vi også for at servere sunde måltider, og om eftermiddagen tilbyder vi sunde snacks i stedet for et kagebord. Det kan være gulerodsstænger med humus, smoothies og ingefærshots,” fortæller han.

Udfordrer store virksomheder Det kan måske virke som en banal øvelse, men ikke desto mindre tager den udgangspunkt i et alvorligt og reelt dilemma, som i øjeblikket er yderst presserende for mange virksomheder over hele verden.

For på den ene side er det i disse tider helt afgørende for en virksomheds fremtid, at den er i stand til at kunne rekruttere tilstrækkeligt mange dygtige folk på et it-arbejdsmarked, hvor efterspørgslen langt overgår udbuddet. Her er netop muligheden for at kunne arbejde hjemmefra et centralt ønske hos mange medarbejdere.

Men på den side har mange virksomheder også et ønske om etablere et stærkt fysisk arbejdsmiljø med alt hvad det indebærer af holdånd og godt kollegaskab.

AI-stjerne sagde farvel Selv nogle af verdens største virksomheder står med det dilemma. Det så vi tidligere på året, da Apple blev ramt af medarbejdernes vrede, da ledelsen

ønskede at få de ansatte tilbage ved kontorbordene i selskabets prestigefyldte og milliarddyre

hovedkvarter Apple Park.

Tidligere på denne måned kom det tilmed frem, at Apple har mistet sin højtprofilerede kunstig intelligens-chef Ian Goodfellow, der i sin farvel-mail svingede krabasken over Apples hjemmearbejdspolitik.

Zoë Schiffer, der er journalist på tech-mediet The Verge, oplyser således på Twitter, at Ian Goodfellow, som Apple for tre år siden rekrutterede fra Google, i en mail til sine kolleger skrev: “Jeg er af den klare overbevisninger, at mere fleksibilitet vil

være den bedste politik for mit team.”

Herhjemme lader det også til, at et et fleksibelt arbejdsliv med udstrakt mulighed for at kunne arbejde hjemmefra er ekstremt vigtigt for de ansatte.

It-jobbank og Computer­world gennemførte i efteråret en undersøgelse, der viste, at cirka 90 procent af danske it-ansatte ønsker at kunne arbejde hjemmefra mindst én gang om ugen.

En helt ny undersøgelse foretaget blandt Computerworlds læsere viser tilmed, at mere end

80 procent vurderer, at de er mere produktive, når de arbejder hjemmefra.

Hos Lunar forsøger man også at balancere de to to hensyn.

Thomas Bay understreger således, at Lunar giver de ansatte helt frie rammer, når det handler om hjemmearbejde, selvom selskabet gerne ser, at der også er folk på kontorerne.

Hus Lunar fører man ikke statistik med, hvor ofte folk sidder hjemme, og hvor ofte de møder ind på arbejdspladsen.

Men Thomas Bay vurderer, at

der på en given dag i øjeblikket er omkring 70-80 procent, der vælger at møde ind.

Hos selskabet lægger man da heller ikke skjul på, at der er åbenlyse fordele forbundet med, at folk mødes med deres kolleger i den fysiske verden.

“Tanken bag er jo egentligt helt klassisk organisationsteori. Jo mere vi taler med vores kolleger, jo mere sympati og empati får vi også for hinanden,” siger han.

Kæmpe medarbejdervækst Behovet for at skabe at skabe bånd mellem kollegerne forstærkes ifølge Thomas Bay af, at Lunar de seneste år har gennemgået en enorm vækst, hvor selskabet har fået tilført ny kapital i milliardstørrelsen.

I 2020 hentede Lunar 300 millioner kroner i venturekapital, og i sommer landede selskabet endnu en kapitaltilførelse på intet mindre end 1,5 milliarder kroner.

En stor del af de penge er blevet investeret i nye medarbejdere.

“Jeg kan huske, at vi i starten af 2020 havde en firmafest, og dengang var vi 93 ansatte. I dag er vi omkring 600. Det vil sige, at vi er vokset med cirka 500 i løbet af corona, mens mange af os har siddet hjemme,” siger han.

En stor del af de folk er kommet til i den periode, hvor en stor del af arbejdet er foregået fra hjemmekontorerne.

Ifølge Thomas Bay kan det få konsekvenser for virksomheden og den enkelte medarbejders produktivitet, hvis ikke de bliver integreret godt nok i virksomheden.

“Et godt eksempel er, at hvis du er rimelig ny i virksomheden og nærmest ikke har mødt dine kolleger fysisk, så skal der lidt mere til, før du griber telefonen og ringer til en kollega, hvis du er løbet ind i et problem. Det får kort sagt mange ting til at flyde meget nemmere, når man også mødes fysisk,” siger han. •

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

37

sikkerhed

NIS2 er lige på trapperne:

Sådan forbereder du din virksomhed til ny EU-lovgivning om cybersikkerhed EU-lovgivning om cybersikkerhed kaldet NIS2 er lige på trapperne, og selv om NIS2 ikke er endeligt vedtaget, så kan det være en god ide at være på forkant med forberedelserne.

AF Ditte Vinterberg Weng

D

er går rygter i EU om, at det længe behandlede og tålmodigt ventede NIS2-direktiv er lige på trapperne.

Rygtet, der primært er båret af den danske EU-politiker og chefforhandler for direktivet Morten Løkkegaard (V), vil vide, at det allerede kunne være i maj, at NIS2-teksten bliver vedtaget.

NIS2 er endnu er stor udfordring, som de europæiske virksomheder, midt mellem GDPR og Schrems II, skal sluge.

Derfor er det ikke en dårlig ide at begynde at forberede sig eksamen er jo som bekendt den flittiges fest.

For fra den dag, hvor direktivet bliver vedtaget, har virksomhederne 24 måneder til at få alle de nødvendige foranstaltninger på plads, inden dagen oprinder, hvor NIS2 træder endeligt i kraft.

Men for lige at opfriske, hvad NIS- og NIS2-direktivet er, så står NIS for “Net- og informationssikkerhedsdirektivet” og er det første EU-lovgivning om cybersikkerhed. Formålet med direktivet var at skabe et højt fælles cybersikkerhedniveau på tværs af de 27 medlemsstater.

NIS-direktivet kom til i juli 2016. Opgraderingen NIS2 blev

38

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

fremsat som forslag i december 2020. En ny revideret tekst blev forelagt i EU i november 2021.

Og direktivet forventes at blive endeligt vedtaget i år.

Når EU går fra NIS til NIS2, udvider direktivet samtidig kredsen af de organisationer, der omfattes af sikkerhedskrav.

Lovkravene i NIS2 vil komme til at omfatte private virksomheder indenfor energi, transport,

bankvæsen, finansmarkedsinfrastruktur, sundhed, drikkevand, spildevand, digital infrastruktur, offentlig administration og sågar rumfart.

Til at få et overblik over de nødvendige forberedelser, har Emil Bisgaard, der er juridisk rådgiver og partner hos Kammeradvokaten, et par gode råd.

Emil Bisgaards speciale ligger lige i krydsfeltet mellem jura og cyber- og informationssikkerhed.

Hvordan kan man begynde at forberede sig på NIS2?

“Et godt sted at begynde er at finde ud af, om man har overblik over sin egen butik, så at sige. Har du overblik over alle dine informationsaktiver og

forretningsprocesser - altså de ting, som du skal risikovurdere ud fra det her direktiv,” lyder det

Der er mange organisationer virksomheder i dag, der har svært ved at give det totale overblik over, hvad man bruger af it-systemer og it-services.

Emil Bisgaard Juridisk rådgiver og partner hos Kammeradvokaten

fra Bisgaard.

“Der er mange organisationer virksomheder i dag, der har svært ved at give det totale overblik over, hvad man bruger af it-systemer og it-services. Det mener jeg vil været et område, som man skal have styr på, hvis man skal kunne risikovurdere.”

En udarbejdelse af dette overblik kan man godt allerede nu begynde at samle, selv om den endelige tekst til NIS2-direktivet ikke er helt på plads endnu, mener Emil Bisgaard.

“Med dette overblik er det også lettere at se de næste skridt.

Så kan man altså allerede nu begynde at gøre sig overvejelser om, hvad man skal gøre, hvis visse af éns systemer eksempelvis ikke virker.”

Skal kunne dokumentere Er man er en spildevandsvirksomhed, nævner Emil Bisgaard som eksempel, kan man overveje, om et it-nedbrud kan betyde, at man ikke kan tage imod spildevand. Hvad gør man så i den forbindelse, og hvordan kan man undgå det.

Det er der selvfølgelig mange, der allerede gør, men med NIS2 vil der blive fokus på det, og man skal kunne dokumentere det.

“Jeg har svært ved at forestille mig, at man ikke skal arbejde risikobaseret med cybersikkerhed efter NIS2. Et lidt åbent spørgsmål er så, hvor meget man skal risikovurdere - er det det hele eller måske kun lige de aktiver, der bruges til at levere den tjeneste, som har bragt en ind i NIS2. Er det praktisk muligt at adskille de ting?”

Dette spørgsmål er stadig uafklaret, indtil EU er blevet enige om en endelig tekst. Men derfor behøver virksomhederne ikke vente med at handle.

“Man kan begynde med at se på de mest kritiske systemer det vil være de systemer, der, hvis de lukker, kan forårsage, at man ikke kan levere sin tjeneste,” siger Emil Bisgaard. •

Problemet med Shield vil aldrig blive fikset, mener den østriske GDPR-aktivist og jurist Max Schrems.

Max Schrems klar med Schrems III - men nu ændrer USA sin overvågningslovgivning, lover EU Mens Max Schrems står klar med det næste sagsanlæg mod den kommende version af Privacy Shield-overførselsgrundlaget mellem EU og USA, foretager USA lovændringer, der kan få afgørende betydning for, om overførsler fra EU holder i retten.

AF Ditte Vinterberg Weng

P

roblemerne med persondataoverførsler til USA kan ikke fikses med et nyt overførselsgrundlag.

USA må luge ud i sin egen lov om overvågning, før rækken af Schrems-domme vil ophøre.

Sådan lyder budskabet fra den østriske GDPR-aktivist og jurist Max Schrems, der har lagt navn og karriere til de to EU-domme, der har skudt Safe Harbor- og Privacy Shield-overførselsgrundlagene ned.

Og det er ifølge Alisa Vekeman, der er embedsmedarbejder ved EU-Kommissionen, hvad USA nu gør. Eller rettere; USA lancerer nu nye regler, der skal formilde GDPR-forkæmpere som Max Schrems.

Både Alisa Vekeman og Max Schrems deltog forleden i it-messen V2 Security i København.

Og selv inden en nyannonceret aftale, der skal erstatte Privacy Shield, er endeligt på plads, retter Max Schrems med hans non-profit organisation Noyb – None of Your Business – kanonen mod den nye løsning.

Og der står Schrems III på kuglen.

Det er sådan, det er nødt til at være, mener privacy-forkæmperen, for “Problemet med Shield vil aldrig blive fikset”, lyder det nedslående budskab Den gordiske knude er de mange konflikter mellem de to lovgivninger, forklarer Max Schrems.

“Den europæiske lov siger, at du har ret til privacy som EU-borger. Og den amerikanske lovgivning siger, at der skal overvåges. Så de to lovsæt kolliderer.”

Fortsættes side 40

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

39

sikkerhed

Max Schrems klar med Schrems III - men nu ændrer USA sin overvågningslovgivning, lover EU Fortsat fra side 39

Og, siger Max Schrems, man kan ikke løse regnestykket ved at lægge mere lov imellem disse to sæt.

Det er dog det, USA nu netop vil gøre med et nyt sæt regler.

USA på vej med nye regler for overvågning “Der er et nyt sæt regler på vej i USA. De vil blive fastlagt i denne bekendtgørelse, og det vil grundlæggende være nye regler, der er bindende for hele den udøvende konstellation af de amerikanske efterretningstjenester,” lover Alisa Vekeman.

Der vil blive fastlagt specifikke

40

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

begrænsninger og betingelser for amerikanske efterretningstjenester til at indsamle data af nationale sikkerhedsmæssige årsager, lyder det videre fra scenen, da Alisa Vekeman holdte oplæg om det foreløbige status på den kommende EU/USA-overførselsaftale.

Den lov, der i dag står vejen for lovlige persondataoverførsler, er den amerikanske såkaldte FISA 702, som giver den amerikanske regering mulighed for at udføre overvågning ved eksempelvis at bede amerikanske virksomheder om at udlevere data fra kunder.

En anden problemstilling, som EU skal forcere, før man igen efter GDPR’s regler kan begynde

at dataoverføre til USA, handler om retssikkerheden.

I dag er det ikke muligt for EU-borgere at få prøvet dataklagesager ved en amerikansk domstol. Men også dette finder nu en løsning.

“Der vil blive oprettet et nyt organ. Og det vil være specifikt designet til at håndtere og løse klager fra europæere, der mener, at deres data efter at være blevet overført til USA er blevet ulovligt indsamlet eller håndteret af amerikanske efterretningstjenester,” siger Alisa Vekeman.

“Dette er stadig et ret højt niveau. Men jeg kan allerede nu sige, at det er virkelig væsentlige forbedringer, hvis man sammenligner det med det, der blev placeret under Privacy Shield.”

Det nye organ “vil bestå af personer uden for den amerikanske regering, og de vil også nyde godt af visse garantier, for eksempel vilkår for uafhængighed.”

Disse regler vil udelukkende gælde kommercielle overførsler mellem europæiske og amerikanske virksomheder. De vil ikke gælde for datadeling mellem

Der vil blive oprettet et nyt organ. Og det vil være specifikt designet til at håndtere og løse klager fra europæere, der mener, at deres data efter at være blevet overført til USA er blevet ulovligt indsamlet eller håndteret af amerikanske efterretningstjenester.

Alisa Vekeman Embedsmedarbejder ved EUKommissionen

offentlige myndigheder på europæisk og amerikansk side.

Ligesom under Privacy Shield vil systemet være et certificeringssystem, hvor virksomheder i USA vil forpligte sig til at overholde et sæt databeskyttelsesforpligtelser, som herfra håndhæves af de amerikanske myndigheder.

Reglerne kommer til at gælde alle overførselsgrundlag Den sidste pointe som Alisa Vekeman adresserer, vil nok få dataansvarlige til at rykke lidt frem i stolen.

“Alt, hvad USA har forpligtet sig til, vil også gælde for ethvert andet overførselsinstrument, der bruges,” siger Vekeman.

Det betyder, forklarer hun, at reglerne også kan overføres til “standard-kontraktklausuler, bindende virksomhedsregler og nye sikkerhedsforanstaltninger.”

“Dette vil selvfølgelig have betydning for eksempelvis overførselseffektvurderinger og den slags. Det, tror jeg, også er vigtigt at have for øje for fremtiden,” siger Vekeman. •

Computerworld Premium Computerworld tror på, at ny teknologi kan være med til at skabe en bedre fremtid og et bedre samfund for os alle. Derfor kæmper vi for et Danmark, der er en digital vindernation.

•

Premium er kritisk uafhængig journalistik og velformuleret videndeling om menneskene, virksomhederne og produkterne i det digitale spændingsfelt

•

Premium har til formål at hjælpe it-professionelle med at træffe bedre beslutninger i samspillet mellem ledelse, it-teknologi og forretning

•

Med Premium sætter vi fokus på den accelererende digitalisering, og hvad den konkret betyder for it-professionelles hverdag



Prøv Premium Intro  Gratis adgang til Premium i 14 dage  Kreditkort ikke nødvendigt  Du er i gang på 2 minutter Læs mere på cw.dk/premium/intro

sikkerhed

Region Hovedstaden har løst Schrems II-problematikken Region Hovedstaden har allerede håndteret problematikken omkring overførsel af persondata til tredjelande efter Schrems II. For det kan godt lade sig gøre. .

AF Alexander Haslund

V

irksomheder og organisationer i et Europa post Schrems II har kæmpet med forvirringen om cloud-tjenester og overførsel af data til tredjelande. For kan der overføres personoplysninger til databehandlere i usikre tredjelande og i givet fald hvordan?

Region Hovedstaden har fundet sin egen vej igennem den labyrint. I dag bliver der med ro i maven sendt masser af personoplysninger til lande uden for EU - både via public cloud og udenlandske it-leverandører.

Da Computerworld møder regionens CISO med ansvar for den ømtålelige informationssikkerhed, står det hurtigt klart, at det heller aldrig har været en mulighed for regionen at sætte en prop i dataoverførsler til tredjelande.

“Det var ikke en mulighed for os at indtage en ventende position,” siger Anna Olga Aaskilde Laursen, CISO hos regionen.

“Vi var nødt til at forholde os til, hvordan vi kunne håndtere tredjelandsoverførsler i den nye kontekst af Schrems II, fordi det ville få kæmpe konsekvenser for regionen, hvis vi bare lukkede ned for etableringen af samarbejde med lande udenfor EU og for brugen af public cloud-baseret

42

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

software.”

“Vi har et meget aktivt forsknings- og innovationsmiljø i Region Hovedstaden. Derfor har vi behov for at samarbejde med lande uden for EU. Vi har også behov for at kunne anvende software, som baserer sig på public cloud,” siger hun videre.

Som sådan har Anna Olga Aaskilde Laursen stået med den bundne opgave at få håndteret

udfordringen i forhold til fortsat at kunne sende personoplysninger ud af EU. Ikke mindst fordi der sker overførsel af persondata til USA i Sundhedsplatformen og også bliver brugt diverse public cloud-værktøjer.

I et smalt mødelokale i Region Hovedstadens Center for It og Medicoteknologi (CIMT) gør CISO’en det klart, at strategien derfor fra begyndelsen har været aktivt at forholde sig til, hvordan tredjelandsoverførslerne kan fortsætte i forlængelse af Schrems II-dommen.

“Her i Region Hovedstaden forstår vi Schrems II-dommen og vejledningerne fra EDPB (Det Europæiske Databeskyttelsesråd) således, at det ikke i kontekst af

Schrems II er blevet ulovligt eller umuligt at overføre personoplysninger til tredjelande. Det er bare blevet vanskeligere. Kravene er blevet skærpet,” forklarer hun.

Sådan håndteres tredjelandsoverførsler i dag Hvor man før ifølge Anna Olga Aaskilde Laursen lidt firkantet sagt kunne “nøjes” med en EU-standardkontrakt og sikre foranstaltningerne omkring overførslen af data, skal der nu bruges energi på at vurdere den konkrete tredjelandsoverførsel.

Her går man ind og kigger på de konkrete oplysninger, som overføres til et tredjeland, samt de konkrete foranstaltninger, der

er omkring tredjelandsoverførslen, forklarer hun.

“Tredjelandsvurderingen skal man bruge til at afgøre, om der i forhold til den konkrete overførsel er etableret et beskyttelsesniveau, som i al væsentlighed svarer til det indenfor EU,” siger hun.

Situationen er altså nu ifølge regionens CISO, at forskellen fra før til nu er, at der først er etableret et gyldigt overførselsgrundlag, når der ud over en EU-standardkontrakt, også foreligger en samlet vurdering af, at der er sikret et beskyttelsesniveau, som i al væsentlighed svarer til det, vi har inden for EU. “Det er en vurdering, som man er nødt til at foretage i alle de situationer, hvor der overføres personoplysninger til lande udenfor EU,” pointerer hun.

Anna Olga Aaskilde Laursen forstår udmærket, at den arbejdsbyrde kan være udfordrende for organisationer og virksomheder uden en mindre hær af jurister og eksperter. Region Hovedstaden har flere ressourcer end de fleste på det område, men der er stadig nok at se til.

“Det er op til dig som dataansvarlig at vurdere, om du mener, foranstaltningerne er i orden.

Man kommer ikke længere uden om at mene noget i forhold til tredjelandsoverførsler. Jeg tror hensigten har været at få os dataansvarlige til at tænke os rigtig godt om, når en tredjelandsoverførsel er i spil. Få os til at mene noget om de risici, vi eksponerer

Hvis det havde været omkostningsfrit at indtage ventepositionen, havde vi nok gjort det. Men det var ikke en mulighed.

Anna Olga Aaskilde Laursen CISO, Region Hovedstaden

data for. Det er svært. Det er ikke en standardvurdering.”

Det bagudrettede spor Region Hovedstaden har for nu fundet sit ben i den nye post Schrems II-virkelighed, forklarer Anna Olga Aaskilde Laursen.

Alle nye kontrakter bliver justeret og vurderet, så de lever op til, hvad regionen mener er en forudsætning for at kunne sende persondata ud af EU. Og så er der et længere bagudrettet spor, som skal håndteres i forhold til de gamle kontrakter, forklarer hun.

“Vi skal bagudrettet ind og kigge på alle de tredjelandsoverførsler, der ligger i regionen, og så skal vi opdatere dem i forlængelse af Schrems II. Det kæmper vi med at have kapacitet til. Det kommer oven i den løbende sagsbehandling. Vi har heldigvis noget tid at løbe på endnu,” siger hun.

Forventer du, at I kommer til at lukke ned for nogle typer systemer på baggrund af analysen af overførselsgrundlaget og typen af data?

“Det forventer jeg ikke, men det er svært at udelukke.”

Sådan vurderes public cloud Det er ifølge Anna Olga Aaskilde Laursen centralt at sondre mellem vurdering af de såkaldte foranstaltninger i public cloud, og hvad hun omtaler som almindelige tredjelandsoverførsler.

Sidstnævnte, som blandt andet er gældende i Sundhedsplatformen via it-leverandøren Epic, kræver en isoleret vurdering hver gang, fortæller hun.

“Når man laver det, vi kalder for en almindelig tredjelandsoverførsel, skal man kigge på foranstaltningerne fra bunden hver gang, for de kan ændre sig meget fra gang til gang.”

“Men i public cloud på de store platforme er foranstaltningerne de samme hver gang. Når du har lavet meget grundige undersøgelser af disse foranstaltninger, kan de derfor ligge til grund for fremtidige vurderinger.”

For nu arbejder Anna Olga

Aaskilde Laursen under den forudsætning, at der med brugen af public cloud sker en tredjelandsoverførsel. Som sådan er der ikke noget galt i det, mener hun. Det handler om at vurdere overførslerne og foranstaltningerne hos de store giganter som Microsoft, Amazon Web Services eller Google.

“Vores konklusion er, at der inden for rammerne af public cloud-leverandørernes standardvilkår er etableret mange gode foranstaltninger. Sikkerheden er på et rigtig højt niveau. Dermed mener vi også, at der er en lang række data, hvor foranstaltningerne er tilstrækkelige,” siger hun og fortsætter: “Men vi mener omvendt heller ikke, at al data kan behandles i det setup. Så det er ikke en entydig konklusion, og det er jo det svære. Før havde du din EU-standardkontrakt som dit overførselsgrundlag, og den kunne man lidt blindt anvende.

Nu skal du dokumentere, at du har forholdt dig til den samlede risiko, du eksponerer dine data imod, og du skal vurdere, hvad du samlet set mener om den konkrete tredjelandsoverførsel - uanset om det er public cloud-baseret tredjelandsoverførsel eller en almindelig tredjelandsoverførsel.”

Ifølge Anna Olga Aaskilde Laur­ sen er bundlinjen dog stadig, at der er for lidt kontrol med public cloud til at overlade sine mest kritiske data til den slagmark.

Derfor vil Sundhedsplatformen og patientjournalen heller aldrig kunne blive placeret i en public cloud, pointerer hun.

Et minefelt at bevæge sig i Region Hovedstadens løsning på Schrems II-problematikken handler i al sin enkelthed om at vurdere alle de situationer, hvor der sker en overførsel af persondata til tredjelande.

Det er selvsagt en byrde, erkender hun. Men det er samtidig en viderebygning på, hvordan regionen også før Schrems-dommen

forholdt sig til dataoverførsler i public cloud.

“Hvis du førhen har baseret dig på, at der ikke sker tredjelandsoverførsler, når du anvender public cloud-baseret software, er Schrems II-dommen rigtig hård.

Der har vi været heldige, fordi vi aldrig har haft den tilgang.

Vi har altid arbejdet ud fra den præmis, at der ved anvendelsen af public cloud-baseret software sker en tredjelandsoverførsel. At der er tredjelandsoverførsler, som skal håndteres i forbindelse med anvendelsen af public cloud, er derfor ikke nyt for os,” siger hun.

Hendes råd til andre CISO’er er at lade være med at diskutere, om der sker en tredjelandsoverførsel med brugen af public cloud.

“Det er spild af tid. Som det er i dag, kan de store public cloud-leverandører ikke udelukke, at der opstår situationer, hvor der er behov for at yde support på platformen fra et tredjeland,” siger hun og henviser til, at det kan ændre sig på sigt med nye typer EU-baserede cloud-løsninger.

Men i dag bør man, ifølge Anna Olga Aaskilde Laursen, interesserer sig for i hvilke situationer, der sker tredjelandsoverførsler, hvor ofte og hvilke sikkerhedsforanstaltninger, som er bygget ind.

Summa summarum er man ifølge Anna Olga Aaskilde Laursen nødt til at tage stilling til tredjelandsoverførsler på et dybere niveau end før.

“Der er mange parameter og usikre elementer, man skal forholde sig til, og så skal man turde mene noget,” siger hun.

“Det er en svær position som organisation at være i. Hvis det havde været omkostningsfrit at indtage ventepositionen, havde vi nok gjort det. Men det var ikke en mulighed. Som sundhedsorganisation er vi nødt til at balancere mange hensyn. Vi har en patientbehandling og et forskningsmiljø, der skal hænge sammen. Men der er ingen tvivl om, at det er lidt af et minefelt at bevæge sig i,” siger hun. •

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

43

handson

Microsoft Surface Laptop Studio er cirka lige så fornuftig som et syretrip

Microsoft eksperimenterer med sin nyeste hardware. Jeg er dog bange for, at selskabet bevæger sig ned af en evolutionær blindgyde.

TEKST OF FOTO: Niels de Boissezon

S

iden Microsoft sprang ud som pc-producent for mere end 10 år siden, har selskabet på mange måder vist vejen for pc’er og andre Windows-baserede systemer.

Men for hver succes eller banebrydende enhed finder man også en flok mindre vellykkede enheder fra producenten. Microsoft formåede eksempelvis ikke at overbevise køberne om det smarte i at bruge mobil-processorer i bærbare maskiner, hvilket kuldsejlede blandt andre Surface RT og senest Surface Pro X. Nyeste Surface-produkt fra Microsoft, Surface Laptop Studio, er et af dem, der med al sandsynlighed vil falde i enten den ene eller anden lejr.

Her har selskabet gentænkt hængslet og foldemulighederne i to i én-maskinen, mens man samtidig fører hele det industrielle design i nye og mere kantede retninger.

Spørgsmålet er så, om det ender godt for Microsoft.

Helt ny anordning Microsoft har altid eksperimenteret med sine Surface-produkter – serien skulle oftest bane vejen for en ny måde, som skærm og

44

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

de øvrige input-enheder som tastatur, touch eller pen kunne spille sammen.

I Surface Laptop Studio forsøger Microsoft sig så med et alternativt skærmhængsel, som gør det muligt at lade displayet vende omkring sig selv og ligge fladt ovenpå basen, hvor tastatur, og al indmaden ligger.

Samtidig tilbydes en mellemløsning, hvilket effektivt forvandler maskinen til en lille tablet.

Modsat tidligere Surface-produkter er det ikke rigtig et nyt og uprøvet format, da både Acer, Asus og Lenovo har forsøgt sig med lignende Microsoft leverer der, anordninger – uden hvor selskabet det store held. plejer: TouchMicrosoft har dog skærmen er badet den nye enhed glimrende. i det lysegrå magnesium, som kendetegner Surface-serien.

Selskabet har dog også taget nogle mærkværdige designbeslutninger såsom en base under tastaturet, som bidrager til at gøre maskinen mere kantet og kluntet end de ellers slanke og minimalistiske Surface Pro og Surface Laptop.

Maskinen vejer 1,83 kilo, mens opladeren med den medfølgenFortsættes side 46

handson Selskabet har også taget nogle mærkværdige designbeslutninger såsom en base under tastaturet, som bidrager til at gøre maskinen mere kantet og kluntet end de ellers slanke og minimalistiske Surface Pro og Surface Laptop

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

45

handson

Microsoft Surface Laptop Studio er cirka lige så fornuftig som et syretrip Fortsat fra side 44

Den samlede pakke er småtung og uergonomisk, mens udvalget af porte er meget begrænset.

de 73 watt-oplader vejer yderlige 380 gram. Microsoft har altså ikke gjort det store for at gøre enheden særlig let eller elegant.

Surface Laptop Studio bliver pitchet som en maskine, man skal kunne bestilles noget på, så man kunne have håbet på, at

der vil være lagt en del porte og udgange til disposition. Men her er samme magre udvalgt som i en Surface Laptop.

Føles som en Surface Det ændrer dog ikke ved, at maskinen føles som en Surface, med alt hvad der medfølger af kvaliteter fra den kant.

Tastaturet lystrer prompte, touch-fladen er fin, mens der samtidig diskes op med den yderst responsive touch-skærm og den nye Surface Pen 2, som er et både snedigt og velfungerende digitalt skrive- og tegneredskab.

Som med mange af Microsofts øvrige Surface-enheder lægges der op til, at enheden skal være fleksibel, så den kan bruges som både tablet, laptop og en mellemting, hvor det kun er touch-fladen og touch-skærmen

Microsoft Surface Laptop Studio er også møntet på at fungere som tablet sammen den fine Surface Pen 2. Men den vejer for meget.

Den nye Studio arver desuden den høje kontrast og de frodige farver, som kendetegner alle Surfacemaskiner.

der styres med.

Alle dele fungerer fint, om end den bliver meget tung som håndholdt tablet i forhold til forgængeren Surface Book og dennes aftagelige skærm.

Den indviklede konstruktion kan dog synes at være skrøbelig – det var den i hvert fald i den første model, jeg fik til test, hvor skærmen pludseligt mistede forbindelsen til basen, så denne satte ud.

Den anden enhed, jeg modtog, fungerede dog fint.

Overordnet set er Surface Laptop Studio dog også plaget en ringere ergonomi på grund af den kantede bund, det flade tastatur og de relativt kantede sider, som ikke gør den nær så behagelig i brug som eksempelvis den almindelige Surface Laptop.

Selve skærmen er på 14,4 tommer serveret i et 3:2 format.

Hvilket placerer den halvvejs mellem Surface Book 13,5 og Surface Book 15,0, som begge afløses af den nye enhed.

Skærmens opløsning er dog lavere end i dem begge med blot 2.400 gange 1.600 pixels.

Det rækker til, at det meste står nogenlunde skarpt, men altså ikke helt så skarpt som i selv den mindre Surface Book, der kunne mønstre 60 procent flere pixels spredt på et mindre skærmareal.

Det gør dog ikke skærmen Fortsættes side 48

46

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

Kandidater med it-faktor!

Når du annoncerer dine stillinger hos Danmarks største it-jobsite Computerworld it-jobbank, så får du samtidig gratis adgang til vores store CV-database med alle typer af it-kandidater.

Her kan du finde de rette kandidater der matcher jeres ønsker og behov, og kontakte dem direkte til en uforpligtende dialog.

Ring på 70 22 93 00 og hør om jeres muligheder.

handson

Microsoft Surface Laptop Studio er cirka lige så fornuftig som et syretrip Fortsat fra side 44

dårlig – faktisk er den en smule skarpere end den, der følger med de udmærkede Surface Laptop maskiner.

Det lydakkompagnement, der følger med, er i øvrigt rigtig godt – her finder du nogle fine højttalere, der er ’Studio’ navnet værdige.

Den nye Studio arver desuden den høje kontrast og de frodige farver, som kendetegner alle Surface-maskiner. Som bonus får man tilmed 120Hz-teknologi, hvilket gør, at interface og apps, der understøtter den høje frekvens, bevæger sig helt flydende.

I spil får også glæde af teknolo-

Microsoft Surface Laptop Studios aparte design er godt for kølingen, men levner ikke meget plads til battericeller - og det lider maskinen så af.

48

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

gien, men det afhænger nu mest af grafikkortet, som skal kunne levere de høje frekvenser.

Veltunet maskine, lille tank Laptop Studio er født med processorer fra Intels kraftige H-serie.

Desværre er det den aldrende 11. generation, der arbejder her, og de hurtigste seks- og otte-kernede varianter kan du ikke få.

Det er til gengæld fire hurtigt snurrende kerner, der arbejder i Core i7-11370H processoren.

Sammen med de 16 gigabyte RAM rækker det fint til alle de kontoropgaver, man skulle kunne finde på at afvikle.

Og til de mere grafisk krævende opgaver finder man et Geforce RTX 3050 Ti grafikkort fra Nvidia.

Det forvandler dog ikke den nye Surface til noget gamer-drøn,

men det gør, at de fleste spil kan afvikles på beskedne indstillinger, mens det giver et boost til videoproduktion eller andre programmer, der kan udnytte grafikkortets kræfter.

Basens mærkværdige konstruktion er heldigvis ikke gået ud over køleløsningen, som holder varmen fra komponenterne ude.

Hvad Surface Laptop Studio dog har svært ved at tøjle er strømforbruget, og når batteriet er relativt beskedent (58 kWh), går det uvægerligt ud over driftstiden, som er grænsende til det ringe.

Fem-seks timers arbejde kan det dog godt blive til, så længe man bare holder sig til kontoropgaver. Men så snart der fyres op for cylindrene, ryger vi et godt stykke ned under de to timer. Her var Surface Book 3 altså bedre.

Anderledes – og ikke meget mere Microsoft har tydeligvis eksperimenteret med Microsoft Studio.

Men som med euforiserende stoffer, radikale politiske partier eller kreativ regnskabsføring er det ikke alle eksperimenter, man slipper godt fra.

Microsoft synes mest af alt at være gået ned af den samme evolutionære blindgyde som Acer, der skuffede fælt med sin serie af ’Concept Ezel’ maskiner.

Og Acer havde i det mindste formået at klemme flere hestekræfter, en pen og flere porte ind i det småkluntede design.

Med startpriser fra 13.490 kroner – og 17.190 kroner for den med RTX-kræfter – tager Microsoft sig godt betalt for et koncept, som med al sandsynlighed ikke får nogen glorværdig fremtid.

Jeg ville derfor råde til at springe Studio-oplevelsen over.

Microsoft Surface Laptop Studio Dommen: Plus: •

Flot 120 Hz skærm

•

Nydelige Surface-materialer

Minus: •

Kort driftstid

•

Ringe port-udvalg

•

Halvtung, uergonomisk ydre

•

Tvivlsom konstruktion

•

Høj pris

Karakter:



Karrieremuligheder

Vær med til at fremme jobglæden i Danmark. De bedste kandidater vil ikke bare ha’ et job. De vil arbejde det sted, hvor der er gode rammer for jobglæde og muligheder. Så gør jobglæden synlig og brug den strategisk. Se mere på jobglæde.dk

Af Thomas Madsen Leder af SAP Data Lab, København

OPINION

5G sætter turbo på IoT og en sløjfe på min karriere

T

idligt i min karriere arbejdede jeg i teleindustrien. Det var dengang, da IP-telefoni kun lige havde banket på døren til en branche, hvor switchrummet i kælderen var fyldt med lange rækker af proprietært hardware og software fra en håndfuld specialiserede globale tele-tech-firmaer.

Et af de kære minder fra dengang er nytårsaften 1999 i Abu Dhabi hos Etisalat, hvor jeg sammen med kolleger inspicerede, om SS7-signalerne gav tidlige indikationer på Y2K nedbrud.

Snart blev VoIP toneangivende, og de seneste 5-10 år har vi talt om IoT i telekom-sammenhæng. Hele vejen igennem har paraplyorganisationen 3GPP sat standarden for, hvordan vi bygger telekommunikationsnetværk. Også senest med 5G. De seneste mange år har min hverdag imidlertid kredset omkring ERP med randløsninger, og mit fokus har været på forretningsprocesser. Med 5G står vi over for en revolution, og minsandten om ikke netop 5G fører hele telecom-området tilbage på CIO’ens dagsorden.

Og dermed på min.

For der er både processer at optimere og forretningsmodeller at innovere med dette kvantespring i båndbredde.Det interessante er, at 5G for alvor rykker brugen af mobilt bredbånd person/app-kommunikation til machine to machine-kommunikation, der kræver lav latency,

50

Computerworld nr. 5 • 27. maj 2022

til, at 5G er det største fremtidige teknologiske investeringsområde for virksomheder. 5G vil inden for et år ligge på niveau med de nuværende topscorere som er robotics/automatisering, AI/analytics og edge computing.

Driverne er pandemien, forstyrrelser i forsyningskæder og ESG-området svarer virksomhederne, når de blivver spurgt.

Analysen ser en hovedvægt på effektivisering/automatisering og en lidt lavere tiltro til, at 5G skaber innovation og nye forretningsmodeller.

præcision og høj hastighed.

4G får baghjul 5G giver 4G baghjul på både båndbredde (faktor 20 større), forsinkelse (faktor 5 til 10 mindre) og på antal forbindelser (faktor 50 flere).

Samtidig kører 5G på mindre og billigere enheder med lavere strømforbrug.

Det åbner dørene for at bruge 5G i private netværk på fabrikker, lagerbygninger og meget mere, og med en kvalitet som overgår kablede netvæk.

Med andre ord ny gødning til de Big Data-ideer, som ligger klar på affyringsrampen: Fuldautomatiserede lagre, analyse af live video-streams, IoT på tusind måder, avanceret track-and-trace i forsyningskæde, automatisering af konstruktionsopgaver på byggepladser, fjernarbejde med droner og robotter og meget mere.

Eksplosiv udvikling 5G spås derfor også en eksplosiv udvikling.

Nogle gætter på, at den globale værdiskabelse med 5G vil vokse til det astronomiske tal 10.000 mia. kr i 2030. Med produktion,

detailhandel, transport, sundhed og energi som de største anvendelseområder.

EY har i en ny global undersøgelse (EY Reimagining Industry Futures Study, 2022) fundet frem

CIO’ens kontor skal levere telekom­munikation i private netværk.

Faktisk endnu et eksempel på branche­glidning på grund af software.

Software æder verden Der er altså ekstremt klare tegn i sol og måne på, at større virksomheder – navnlig inden for produktion, distribution og konstruktion – kommer til at bygge nye løsninger med 5G. Den allervigtigste årsag er måske, at software-komponenten er høj. Det er til at have med at gøre. Du kører en ”container” ind i dit cloud-miljø, og så kan du være i gang med 5G. Undervejs skal virksomheder selvfølgelig være skarpe på, hvordan de nye kommunikationsmuligheder matcher forretningsprocesser. Er sikkerhed vigtigst?

Hastighed? Rækkevidde?

Jeg tror, det kommer til at ske.

I stor skala.

CIO’ens kontor skal levere telekommunikation i private netværk. Faktisk endnu et eksempel på brancheglidning på grund af software. Marc Andreesen sagde, at ”software is eating the world”.

5G er en del af den fortælling.

Og således sendte teknologiudviklingen mig tilbage til min egen fortid.. •

Har du også en holdning? markante meninger om it  videndeling  den gode fortælling computerworld.dk/klumme

Læs mere om XDR og Bitdefender her.

“Det er svært at være IT-sikkerhedsansvarlig i dag.

Jobbet har aldrig været mere højt profileret, da sikkerhedsangreb fortsat er nyhedsstof i medierne.”

Daniel O’Neill, Director of MDR Security Operations hos Bitdefender

Hos Dustin er et af vores primære fokusområder at give vores kunder mulighed for at købe sikkerhedssoftwareløsninger i en verden, hvor mængden af cyberangreb stiger i hastig fart.

En af vores partnere, der tilbyder cybersikkerhedsløsninger, er Bitdefender. De leverer cybersikker­ hedsløsninger med førende sikkerhedseffektivitet, ydeevne og brugervenlighed til små og mellemstore virksomheder, store virksomheder og forbrugere. Bitdefenders vision er at være verdens mest pålidelige udbyder af cybersikkerhedsløsninger, og virksomheden har forpligtet sig til at forsvare organisationer og enkeltpersoner over hele verden mod cyberangreb for at transformere og forbedre deres digitale oplevelse.

En af Bitdefenders løsninger er XDR. XDR, der er opstået af Endpoint Detection Response (EDR), hælder mod en fælles hændelsesregistrerings­ og responsplatform.

Bitdefender GravityZone XDR observerer og registrerer som standard angreb på tværs af organisationens miljø: Fysiske og opkoblede enheder, virtuelle platforme og cloudplatforme og deres hostede arbejdsbelastninger er alle dækket ind.

Bitdefender­platformen kombinerer avanceret trusselsbeskyttelse med

køreklar analyser og tilføjer en omfattende sikkerhedskontekst for at korrelere uensartede alarmer. På den måde kan sikkerhedsteams hurtigt prioritere og reagere på hændelser på tværs af identitet, netværk, e­mail, cloud og slutpunkter.

Platformen afdækker det fulde omfang af alle angreb ved at forbinde events og hændelser over tid og levere en omfattende kontekst gennem automatiseret indsamling af beviser, årsagsanalyse og anbefalede reaktionshandlinger.