Computerworld nr. 2 - 2022: Fokus på jobglæde

nummer 2 4. marts 2022 42. årgang

danske dataansvarlige har meget at lære af svenskerne, mener GDPRekspert Mette Nikander side 10

50 millioner for en coronapas-

app? Man sidder jo måbende tilbage, siger Anders Dyrholm fra Orbit side

8

vred direktør for RealMæglerne efter hackerangreb: Hvor er politiet? side 42

fokus jobglæde

Computerworld nummer 2 4. marts 2022 42. årgang

team.blue vælter sig i tilfredse kolleger Hostingselskabet fra Skanderborg har de gladeste medarbejdere i landet, viser den seneste Jobglæde-opgørelse fra Jobindex. Se hele listen og læs om både vindere og tabere side 14-33

slås med Apple David Heinemeier Hansson fører krig mod Apple og de andre tech-giganter: Sådan bør din iPhone fungere i fremtiden side 38

test Microsofts nye

tablet er det bedste Surface-produkt i årevis

side 44

Få fuld adgang til Danmarks bedste teknologidækning gratis i 14 dage.

Computerworld Premium giver dig nyheder, analyser, undersøgelser, lønstatistikker og meget meget mere teknologistof hver eneste dag.

Tilmeld dig på adressen: cw.dk/premium/intro

*Kreditkort ikke nødvendigt | Du får fuld adgang til alt indhold i 14 dage | Tilbuddet gælder kun nye abonnementer

leder

Cloud og data er ét stor rod – og det vil vare ved i årevis

F

orleden kunne Computerworld afsløre, at Københavns Kommune har stoppet udflytning af systemer med persondata til Microsofts cloud efter Schrems II-dommen. I stedet afventer kommunen en vejledning fra Datatilsynet.

Vi kunne også dele, at Stockholm kommune ikke mener, at cloud-garantierne, som Microsoft kan give, er gode nok, eller at deres medarbejdere kunne betjene Microsoft 365-løsningen sikkert nok - og svenskerne derfor har sagt adjö.

Og så kunne vi dele, at du kan komme i GDPR-problemer, hvis du bruger Google Fonts.

For systemet lækker tilsyneladende besøgendes IP-adresser

til Google.

Men problemerne stopper ikke der for Google - eller for os, der bruger deres produkter professionelt. Også Google Analytics er i problemer. For hvilke data kan egentligt udleveres fra verdens nok mest udbredte statistik- og sporingssystem? Godt nok afviser Google at have udleveret data.

Men samlet bliver de.

Det i øvrigt ikke bare Google, som roder rundt. For hos dba.dk, en af Danmarks største hjemmesider som ejes af gigantiske Ebay, har man så lidt styr på samtykke-regler, at selskabet for nylig fik alvorlig kritik af Datatilsynet.

Samme rod har man åbenbart også hos Europas største dataindsamler på nettet, IAB Europe, hvis pop up-vinduer til indsamling af

data er i strid med retningslinjerne.

De mange aktuelle sager efterlader en stor gruppe af danske virksomheder og offentlige myndigheder med et it-landskab, der potentielt er et minefelt fyldt med dyre, uafklarede cloud- og datainvesteringer.

Det hele er kort sagt noget rod.

Men et herligt rod.

For de mange uafklarede sager dækker over et stort opgør med wild west-tilstandene på data- og cloudområdet. Godt hjulpet af det store skift til cloud har efterretningstjenester og overvågningskapitalister haft næsten uhindret adgang til data – og med stadigt bedre algoritmer og maskinkraft har de kunnet sammenstille disse data til at

indhold ledelse Topchef Søren Nielsen fratræder efter 15 år: Columbus-profilen Marianne Tholin ny topchef for Devoteam side 4

tegne uhørt præcise profiler på hver af os.

Opgøret har været længe undervejs, og det er båret frem at engagerede aktivister. Stor ros til dem.

Men som altid kommer det reelle skift, når politikeren og juristerne får lovgivningen skrevet ned - og dermed givet domstole og tilsyn rammerne, som i disse år testes. Sådan er det, når et område underlægges den nødvendige demokratiske kontrol.

Derfor kommer der heller ikke afklaring eller ro i 2022. Eller i 2024.

Det er måske skidt for langtidsplanlægningen. Men det er godt for os – i længden.  Lars Jacobsen, chefredaktør

fokus:

side 14-33

opinion Jobglæden kan blive voldsomt presset, og det kan få store konsekvenser side 6

Computerworld A/S Hørkær 18 2730 Herlev Telefon 77 300 300 redaktionen@cw.dk Ansvarshavende chefredaktør Lars Jacobsen Annoncer annonce@cw.dk Tryk Cool Gray A/S ISSN 1604-3472 Abonnementsservice computerworld.dk/ abonnement Løssalgspris Kr. 99,50

mennesker i it Man sidder jo måbende tilbage, når man hører, at en coronapas-app koster 50 millioner side 8

apps David Heinemeier Hansson fører krig mod Apple og de andre tech-giganter: Sådan bør din iPhone fungere i fremtiden side 38

GDPR Dansk GDPR-ekspert advarer mod farlig Schrems II-tendens: De danske dataansvarlige har meget at lære af svenskerne side 10

offentlig it NNIT lander kontrakt på 169 millioner - overtager opgave fra KMD side 40 Lige om lidt fratræder e-Boks side 41

EU er på trapperne med løsning på Schrems IIproblemerne side 13 teams Microsoft-chef Tanya Helene Christensen: Dette arbejder vi på at udvikle i Teams lige nu side 34

sikkerhed Vred direktør på vej med borgerforslag efter hackerangreb: “Vi har endnu ikke hørt fra politiet. Der er ingen hjælp. Hver eneste virksomhed er overladt til sig selv” side 42

MS-partnere Antallet af især en type Microsoftpartnere vokser eksplosivt: Har nu flere end 3.000 partnere i Danmark side 36

handson Så kort kan det siges: Microsofts nye tablet er det bedste Surface-produkt i årevis side 44

Teams 300 Teams-opdateringer fremrykket på grund af corona side 37

opinion Stil krav, hvis du vil have god sikkerhed side 50

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

3

ledelse

Topchef Søren Nielsen fratræder efter 15 år:

Columbus-profilen Marianne Tholin ny topchef for Devoteam

Søren Nielsen og Marianne Woldbye Tholin. Foto: Carsten Lundager

Det store konsulenthus Devoteam indsætter Columbus-profilen Marianne Woldbye Tholin som ny topchef. Hun afløser Søren Nielsen. I hånden får hun en ambitiøs vækstplan.

AF Dan Jensen

I

t-konsulenthuset Devoteam indsætter Marianne Woldbye Tholin som landechef for den danske forretning.

Det sker 1. april, hvor hun overtager direktørposten fra Devoteams mangeårige danske landechef Søren Nielsen, der fratræder. Han har stået i spidsen for Devoteams danske forretning siden 2007.

Devoteam meddeler, at han efter eget ønske fortsætter som managing partner i Devoteam med et element af internationalt ansvar.

4

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

Marianne Woldbye Tholin kommer fra en stilling som senior vice president i Columbus. Hun har tidligere været vice president i KMD og direktør i Tryg.

Skal samle forretning og opkøb “Hendes første og væsentligste job bliver at samle den velkendte konsulentforretning og de senere års strategiske opkøb under ét samlet Devoteam,” meddeler selskabet.

Det sker efter, at Devoteam i

de senere år har opkøbt de tre virksomheder Inviso, Cloudeon og Jayway, som altså nu skal samles og integreres i Devoteam.

Med den endelige integration af de tre selskaber er det planen, at Devoteam Danmark skal stå som en slagkraftig enhed, som kan levere ydelser til hele Europa.

“Som én samlet enhed vil Devoteam Danmark for alvor kunne åbne op for at levere digitale ydelser til det enorme europæiske marked, som Devoteam Group allerede har godt fat,” hedder det.

“Udover sit fokus på den danske forretning vil Marianne Woldbye Tholin på tværs af Devoteam-gruppen tage del i ledelsen af Devoteams Managed Services – et forretningsområde, som er i kraftig vækst,” lyder det

fra selskabet.

Franske Devoteam har globalt set omkring 8.000 medarbejdere, hvoraf de 130 sidder i Danmark, hvor Devoteam har hovedkvarter i det nordlige København.

Selskabet omsætter i Danmark for omkring en kvart milliard kroner om året og har i årevis landet et årligt overskud på omkring 20 millioner kroner.

“Med Marianne har vi bragt en profil ind, som kan tage vores forretning op til nye højder,” meddeler Devoteam.

Selskabet peger især på hendes kompetencer og viden inden for interne transformationer, cloud og konsolidering af forretningsområder som vigtige elementer, der bliver “vigtige byggesten i den fortsatte eksekvering af Devoteams ambitiøse vækststrategi.” •

Scan QR-koden og læs mere om EVOLVE2 75 og de andre EVOLVE2 produkter.

EVOLVE2 75

Den nye standard for hybridarbejde.

Jabra Evolve2 75 er ideelt for alle, der har brug for maksimal fleksibilitet. Et ergonomisk, biometrisk opmålt headset med fremragende lydteknologi og fuldt justérbar Jabra Advanced Active Noise Cancellation™.

Det giver suveræn kvalitet til både opkald og musik – og uovertruffen komfort. Uanset hvor du er.

Køb EVOLVE2 75 ring på 70 22 01 50 eller webshop.ed.dk

CW_feb_22_A4.indd 1

ed A/S Grenåvej 629E | 8541 Skødstrup +45 70 22 01 50 | info@ed.dk | www.ed.dk Følg os på Facebook og LinkedIn

10/02/2022 08.42

Af Torben Tronborg Direktør, Computerworld it-jobbank

OPINION

Jobglæden kan blive voldsomt presset, og det kan få store konsekvenser

V

i kan vel godt blive enige om, at vores arbejdsgiver skal have fokus på jobglæde, en sund arbejdskultur og tilbyde en fleksibilitet, så vi kan få familie og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed.

Men bør vi ikke også tale lidt om den gode, gamle arbejdsmoral og engang imellem minde os selv om ikke at tage det for givet at have et job, hvor vi er omgivet af gode kollegaer og en chef, der egentlig er okay ... eller er det gået lidt af mode?

Jobglæde er uden tvivl en vigtig faktor, men det er langt fra kun virksomhedens og chefens ansvar at sikre, at jobglæden er intakt.

6

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

Det er også dit og mit ansvar at være opmærksom på, at kollegaerne har det godt og smiler, når de møder ind mandag morgen, og at de gør det samme, når de forlader kontoret fredag efter en fyraftensøl.

Covid-19 har på rigtig mange områder vendt op og ned på den måde, vi arbejder på, og langt hen ad vejen har det også været tiltrængt, nu hvor over 60 procent af Danmarks it-professionelle er enige om, at måden, vi arbejdede på før Corona, var gammeldags.

Det har også åbnet for, at vi har fået en større fleksibilitet, hvor vi før ofte kun tog en enkelt dag på hjemmekontoret, fordi den lokale VVS’er havde meldt sin ankomst mellem 07.30 – 15.00.

Nu arbejder vi hjemme, fordi det bare giver mening – , ikke kun for

arbejdsgiveren men også for dig og din familie.

Den svære balance Men der er også den berømte bagside af medaljen, og den skal vi alle være opmærksomme på og tage ejerskab for. Covid-19 har sat trivslen og dermed også vores jobglæde under pres. Balancen mellem arbejde og privatliv flyder mere og mere sammen, og mange får sværere og sværere ved at navigere i det, vi på moderne sprog kalder for ”work life balance”.

Det bekræfter vores undersøgelser også. Vi kan se, at 33 procent føler sig isoleret, samtidig med at 32 procnet tror, vi vil se flere tilfælde af stress og mistrivsel.

Du kan også passende stille dig selv spørgsmålet: ”Hvornår har du sidst registeret en sygedag, hvor du har tilbragt dagen under dynen - uden at åbne din bærbare eller besvaret et opkald fra chefen?”.

Eller ”hvornår har du sidst taget barnets første sygedag, hvor du har været nærværende og tilstede for dit barn?”

Det er ikke spørgsmål, jeg griber ud af den blå luft. Det er spørgsmål, der dukker op, fordi vi ved, at næsten halvdelen af Danmarks it-professionelle har haft færre sygedage under hjemmearbejdet. Det kan selvfølgelig være fordi,

Hvornår har du sidst taget barnets første sygedag, hvor du har været nærværende og tilstede for dit barn?

vi bliver udsat for mindre smitte, men ved nærmere eftertanke er det nærliggende at tro, at vi arbejder, selvom vi burde ligge under dynen med en kop te med honning.

Så jeg vil gerne appellere til at vi alle hanker lidt op i arbejdsmoralen, og at vi alle tager et fælles ansvar for hinandens jobglæde og trivsel – også selvom det ikke lige fremgår af jobbeskrivelsen.

Chefen ser ikke alt, og ofte er en kollega langt bedre til at spotte, hvordan temperaturen er på en afdelings jobglæde.

Tager vi ikke et fælles ansvar for hinanden, vil vi se flere tilfælde af både stress og mistrivsel. Og når filmen først “knækker” i en udviklingsafdeling, stiger arbejdspresset på resten af teamet, og så bliver vi for alvor udfordret. Flere vil så blive stresset og risikerer at bukke under, og det ender med at skade både os som medarbejdere, virksomheden og den ellers så sunde arbejdskultur.

Et godt råd: Husk at være nærværende og opmærksom, når du stiller spørgsmålet ”hvordan har du det?”. Og stil det gerne to gange, hvis du ikke føler, du får et ærligt svar. •

Udnyt din virksomheds digitale potentiale Send og modtag e-dokumenter sikkert og nemt med mySupply Hvorfor anvende vores integrationsløsning VAX 360?

• • • • •

Færre manuelle processer giver forbedret effektivitet.

Send og modtag både simple og komplekse dokumenttyper.

Konvertering mellem flere dokumentformater.

Kan integreres med eksisterende systemer.

Erfarne konsulenter, der varetager dine behov.

VAX 360

Løsningen kan håndtere alt fra enkle til komplekse opgaver og gør det VAX 360 gør det muligt at behandle muligt at håndtere dine dokumenter elektroniske dokumenét sted. ter på en nem og over-

Vidste du...

at løsningen validerer dokumenter, så fejl og mangler fanges. Dokumenterne overholder altid gældende lovgivning.

skuelig måde.

Løsningen tilbydes som abonnementer i forskellige dokumentpakker.

Læs mere på www.mysupply.dk eller ring +45 96961070 Vi hjælper dig til en enklere og mere effektiv løsning.

Lad os hjælpe dig Med mySupplys integrationsløsning VAX 360 kan du nemt og sikkert integrere elektroniske fakturaer og optimere jeres dokumentudveksling.

Løsningen kan integreres med flere eksterne og interne systemer, så den nemt kan implementeres i din virksomhed.

Optimere dine workflows Fremtidssikre din virksomheds digitale fakturahåndtering gennem VAX 360. Løsningen understøtter alle OIOUBL- og Peppol-profiler, så du kan sende og modtage elektroniske dokumenter fra ind- og udland. Vi tilbyder et integreret konverteringsmodel med et utal af dokumentformater, så du ikke skal bruge kræfter herpå.

Professionel løsning mySupply har mere end 20 års erfaring med elektronisk dokumentudveksling. Derfor er du altid garanteret en professionel tilgang, hvor vi kundetilpasser løsningen, så den passer til din virksomhed.

Opnå færre manuelle processer med VAX 360 og forbedre effektiviteten. Brug den nyfundne tid andetsteds og lad os om at håndtere dine elektroniske dokumenter.

mennesker i it

Du og tusindvis af andre arbejder hver dag professionelt med it.

Hvad inspirerer dig? Hvad har gjort indtryk? Hvem er dit forbillede?

Man sidder jo måbende tilbage, når man hører, at en coronapas-app koster 50 millioner

Tekst: Alexander Haslund. Foto: Soffi Chanchira Larsen

M

an sidder jo måbende tilbage, når man hører, at der bliver brugt 50 millioner kroner på en coronapas-app, der egentlig bare er en frontend til en eksisterende backend.

Vi laver det modsatte af eksempelvis Netcompany. Vi har et standard softwareprodukt, som vi sælger. For konsulenthusene handler det jo om at sælge flest timer. For os handler det om at sælge færrest. Jo færre timer, vi bruger på at implementere vores produkt, jo højere indtjening har vi. Det er win-win.

Jo større projekt og jo mere omfangsrigt, det er, jo flere penge kan konsulenthusene tjene.

Det er deres forretning. Deres interesse er ikke nødvendigvis at få det hurtigt overstået. Det er en generel problemstilling, mener jeg.

Problemet er, at de offentlige indkøbere i

8

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

for mange tilfælde ender med at få et projekt, hvor det hele skal kodes op fra bunden. Det er sjældent sådan, det foregår i det private.

I det private kigger man på, hvad der er brug for og hvad minimumskravene er, og så går man ud i markedet og ser efter den bedste løsning. Der vil man ofte ikke orke at gå i gang med en specialløsning.

Man får sjældent det hele med et standardprodukt, men man får måske 90 procent - får specialbygget fem procent og lever så med, at der mangler de sidste procenter.

Sjovt nok mener konsulenthusene som regel, at de kan levere 100 procent på alle kravene, fordi det er et nyt produkt, der skal udvikles.

Sådan nogle som os vil aldrig kunne levere 100 procent. Vi har et ansvar over for eksisterende kunder, og derfor kan vi ikke vride vores produkt i alle mulige bøvlede retninger for at

tilgodese én bestemt kundes ønsker. Har man et standardprodukt, skal de ændringer, man laver, også være generelt anvendelige.

Alle kunderne er jo i princippet med til at betale for vedligeholdelsen - derfor skal de ting, vi laver, også virke for dem.

Men det gode ved at vælge et produkt, der allerede er udviklet, er, at man slipper for en masse af børnesygdommene.

Man kan roligt regne med, at der er fire-fem års bøvl og problemer, når man udvikler et nyt it-system. Det var der også, da vi byggede vores platform, men vi har brugt over 10 år på at videreudvikle på det, og nu er vi igennem det. •

Anders Dyrholm, specialist hos SaaS-virksomheden Orbit

XPC SLIM DS20U IIntel Celeron 5205U (1,9 GHz, 2 kerner, 2 tråde, 2 MB Cache) Intel UHD Graphics Op til 64 GB DDR4-hukommelse 1× NVMe, 1× SATA 2,5", Korlæser 1× HDMI 2.0b, 1× DisplayPort 1.2, 1× VGA To M.2-Slots (1× M.2-2280, 1× M.2-2230) 2× Gigabit Ethernet, WLAN-forberedt** 4× USB 3.2 Gen 1 (5 Gbit), 4× USB 2.0, 1× COM** Forberedt til LTE-modtagelse** Fjernbetjent Power-On-tilslutning**, Altid-tændt-funktion Væg-/VESA holder medfølger Skinne-19"-holder som valgfri mulighed**

R FEKTNIVEAUE F E E IR F I S E KAN LEVER

FANLESS

OPERATION

2× GIGABIT

XPC SLIM DS20U3 4G READY

REMOTE POWER ON

Som DS20U, bare med ...

Intel Core i3-10110U (Op til 4,10 GHz, 2 kerner, 4 tråde, 4 MB Cache) 4× USB 3.2 Gen 2 (10 Gbit)

HDMI 2.0

XPC SLIM DS20U5

BLÆSERFRI PCER TIL ENHVER ANVENDELSE 10. generation af Intel Core-processorer begejstrer med en høj ydelse, lavt energiforbrug og lave varmeudvikling De blæsefrie modeller DS20 fra Shuttle viser deres styrke. Anvendere drager fordel af maksimal stabilitet, pålidelighed og lydløs drift. De flade stålkabinetter er uden bevægelige dele og er særdeles robuste og vedligeholdelsesfri.

Egenskaber, hvorigennem alle fire DS20-modeller udmærker sig til brug både på kontoret og i industrien, digital skiltning, indholdsskabelse og serverapplikationer.

Yderligere info på: WWW.SHUTTLE.EU

Som DS20U, bare med ...

Intel Core i5-10210U (Op til 4,20 GHz, 4 kerner, 8 tråde, 6 MB Cache) 4× USB 3.2 Gen 2 (10 Gbit)

XPC SLIM DS20U7 Som DS20U, bare med ...

Intel Core i7-10510U (Op til 4,90 GHz, 4 kerner, 8 tråde, 8 MB Cache) 4× USB 3.2 Gen 2 (10 Gbit) FRA

* Anbefalet forhandlerindkøbspris hos de officielle Shuttle-distributører. ** LTE med tilbehøret WWN03, WLAN per WLN-M/WLN-M1, Holder for skinne DIR01, 19"-holder PRM01, CXP01 til ekstern start-knap, ekstra COM-Port med PCP11 (erstatter VGA) Vist tilbehør medfølger ikke i leveringen. Med forbehold for fejl og ændringer.

View in AR on your smartphone

dkk 2.016,–*

GDPR

Dansk GDPR-ekspert advarer mod farlig Schrems II-tendens:

De danske dataansvarlige har meget at lære af svenskerne

Fra de danske virksomheder og organisationer lyder der et stort “halleluja,” når talen falder på de amerikanske cloud-giganter. Men de danske dataansvarlige har meget at lære af vores naboland Sverige, mener GDPR-ekspert Mette Nikander.

AF Ditte Vinterberg Weng

10

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

H

alleluja!

Sådan beskriver Mette Nikander de danske virksomheders entusiasme for brugen af services fra de amerikanske tech-giganter.

Men er vi blevet for naive i vores glæde om de lette og globale løsninger fra et land, der dyrker masseovervågning og har en såkaldt tys-tys-paragraf?

Som for langt de fleste virksomheder i verden er det danske valg overordnet også faldet på de amerikanske tech-giganter, når det handler om cloudløsninger og anden delevenlig teknologi.

I lang tid, fortæller it-sikkerhedsekspert og GDPR-rådgiver Mette Nikander, har de danske virksomheder lukket øjnene for de potentielle problemer, der hen ad vejen blev mere og mere tydelige i horisonten ved at vælge en amerikanske model under et amerikansk lovsæt.

“Det har været nemt at tilslutte sig produkterne, og man har været glade og følt en stor lettelse, fordi man ikke er nået hen til problemet endnu,” forklarer hun.

Men nu står vi altså med det.

Problemet. Det hedder Schrems II og er i virkeligheden et tilbagevendt spøgelse, som man i EU først troede, man havde fundet en løsning på.

“Det er dér, vi er nu. Nu rammer det, og de danske virksomheder ville ønske, at man havde en plan B - og nogen gange mere end det.”

Rundt omkring i EU er de forskellige holdninger til tolkningen af Schrems II ved at pible frem i form af riikoanalyser, der

Vi er meget underlagt amerikanske retningslinjer på det her område om vi vil erkende det eller ej. Det skyldes blandt andet, vi ikke selv har fundet på et alternativ, men det synes jeg, vi bør gøre.

Mette Nikander GDPR-ekspert

enten dømmer cloud-baserede produkter fra de amerikanske virksomheder for ude eller inde.

For få uger siden blev forskellen mellem den danske holdning og vores svenske naboer særligt tydelig, da Stockholm Kommune i sin risikoanlayse nu går væk fra den amerikanske cloud-løsning Microsoft 365.

Et budskab, som man indtil nu ikke har taget del i de danske kommuner - herunder Københavns Kommune - som nægter at stå frem med en klar vurdering af brugen af amerikanske cloud-produkter.

Københavns Kommune har dog erklæret, at man siden Schrems II-dommen har stoppet al overførsel af ny data til cloud.

På den måde er svenskerne før

os nået til den konklussion, at man ikke bare kan lukke øjnene for den uansvarlige omgang med data.

“Svenskerne siger allerede nu, at man kan se, at det bliver for problematisk med persondataoverførslen til USA. De erkender, at der skal en anden tilgang, der er mere risikobetragtende til.

Vi er nok lidt mere optimister i Danmark på det punkt,” vurderer hun.

Det er særligt den offentlige sektor, vi kommer til at skele til, under udviklingen af en fælles kultur om sikkerheden i vores persondata og vores forhold til GDPR, mener Mette Nikander.

“Jeg tror, vi er meget præget af, at vi har meget offentlig myndighed i forhold til hvor lille et land, vi er. Og denne sektor dominerer meget hvilke valg, der skal tages i Danmark. Uanset om vi – borgere eller virksomheder – har en holdning til noget på det her område, så kommer myndighedernes retning til at diktere meget af vejen.”

For lige at opsummere det komplekse forløb, der har bragt de dataansvarlige i den hovedpine, som der diskuteres på livet løs i dag: Schrems I De første udfordringer begyndte tilbage i oktober 2015, da advokaten Maximillian Schrems vandt en sag ved EU-domstolen, der slog fast, at Facebook ikke kunne sikre ham og alle andre europæiske Facebook-brugere et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, som er påkrævet af europæisk databeskyttelseslovgivning, når data på platformen blev overført mellem EU og USA.

Den daværende aftale for overførsel mellem EU og USA var Safe Harbour-ordningen, som flere amerikanske virksomheder var tilsluttet. Schrems I-dommen kendte således Safe Harbour-ordningen for ugyldig som overførselsesgrundlag.

Facebook skiftede så til at basere tredjelandsoverførsler fra EU til USA på EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC).

Schrems II Efter Safe Harbour-ordningen kom EU-U.S. Privacy Shield-ordningen i 2016, som netop skulle imødegå de kritikpunkter, der havde dømt Safe Harbour ude.

EU-U.S. Privacy Shield-ordningen blev dog i 2020 også dømt ugyldig af EU-Domstolen i det, der er blevet kendt som Schrems II-afgørelsen.

I samme ombæring blev det vurderet, at EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser er gyldigt overførselsgrundlag af personoplysninger til usikre tredjelande, herunder USA. For orienteret mod USA Mens Mette Nikander før slog fast, at en stor del af den kultur omkring databeskyttelse, vi udvikler i Danmark, dikteres af det offentlige, er der faktisk et men. For hvem påvirker så det offentlige?

GDPR-eksperten mener, at de toner, som vi kommer til at høre fra det offentlige på området, også vil bero på det, vi ser komme fra lande, vi allierer os med, og som er med i de samarbejder, som Danmark deltager i på den Fortsættes side 12

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

11

GDPR

Dansk GDPR-ekspert advarer mod farlig Schrems II-tendens:

De danske dataansvarlige har meget at lære af svenskerne

Fortsat fra side 11

internationale scene - NATO eksempelvis.

“Vi er meget underlagt amerikanske retningslinjer på det her område - om vi vil erkende det eller ej. Det skyldes blandt andet, vi ikke selv har fundet på et alternativ, men det synes jeg, vi bør gøre.”

Vi har flere tiltag på den europæiske scene, som arbejder for at etablere rene EU-cloud-løsninger.

Blandt andet Gaia-X og det franske samarbejde Bleu. Hvor gode er vi til at støtte op om det i dag i Danmark?

I Danmark tænker vi ikke worst case scenario men best case scenario. Det synes jeg er problematisk, for der er aldrig noget, der går helt efter bogen.

Der vil altid ske fejl.”

Mette Nikander GDPR-ekspert

12

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

“Ikke ret gode. Jeg hører ikke, at det bliver italesat. Hvem er så dominante, at de kan italesætte de europæiske cloud-samarbejder i pressen og faktisk får taletid til det? Og hvem er så dominante på Christiansborg, at de kan få det på dagsordenen,” spørger Mette Nikander retorisk.

“Så længe, vi er her, hvor vores myndigheder er meget styret af det internationale og særligt amerikanske samarbejde, peger vores kultur inden for cloud og anden teknologi kun den vej.”

Mette Nikander henviser tilbage til de afsløringer, der kom frem tilbage i 2013, da whistlebloweren Edward Snowden fremlagde beviser for, at den amerikanske tjeneste NSA dyrkede masseovervågning af det globale internet og de mennesker, der bevæger sig på det.

“Disse afsløringer tager jeg ikke som en konspirationsteori men som en faktuel afsløring af, hvordan de her ting fungerer. Hvis man så lever i en erkendelse af, at det nok er sådan, det er, kan man måske også bedre sige, at vi skal til at foretage vores egne beslutninger og beskytte vores eget land ud fra den viden. Og det har vi ikke været så dygtige til i Danmark. Vi er stadig meget underlagt storebror,” siger Mette Nikander med henvisning til USA som “storebror”.

Best versus worst case scenario I den svenske risikoanalyse har man også forholdt sig til, at man på teoretisk plan godt kan undgå at komme i karambolage med GDPR, men at der i praksis vil

ske fejl, der kan bringe persondata i fare.

I analysen står der blandt andet, at brugere af de risikable systemer skal “trænes, så de ikke risikerer at håndtere persondata forkert ved at vælge den forkerte tjeneste.

Generelt er det svært at skabe en sådan forståelse blandt alle medarbejdere i en så stor organisation som Stockholm kommune. Udgangspunktet skal være, at det skal være nemt for kommunens ansatte at gøre det rigtige.”

Hvordan ser du, vi generelt forholder os til virkeligheden versus teorien i arbejdet i Danmark?

“Du kan jo se på de anmeldelser, der kommer ind – eksempelvis fra kommuner, der melder databrud til Datatilsynet – at der er mange personrelaterede læk.

Disse læk er der en mulighed for kan være farligere, når man også har sin data hostet i et tredjeland. Men problematikken omkring adfærd vil også ligge der, selv om man flytter dataene lokalt. Det er bare ikke lige så farligt at lække noget, hvis det

kun bliver lækket lokalt gennem procedurefejl, end hvis det bliver lækket globalt.”

I den svenske risikoanalyse kan man se, at man har taget højde for den menneskelige faktor - også som fejlfaktor. Hvordan tænker du, at man skal forholde sig til det i en vurdering, når man ved, at der kan ske fejl - også selv om det i teorien kan fungere ved en bestemt metode?

“I Danmark tænker vi ikke worst case scenario men best case scenario. Det synes jeg er problematisk, for der er aldrig noget, der går helt efter bogen.

Der vil altid ske fejl.”

Generelt er Mette Nikanders egen arbejdsmetode at stå klar ikke kun med en A- og en B-plan, men også med en C- og D-plan, når det gælder sikkerhed.

“Den tilgang bruges ikke så meget i Danmark. Her går vi ofte ind i det med en blind tillid til, at det går nok ikke galt. Og det kommer også af, at tech-giganterne har været fantastiske til at sælge det, næsten som var det en religion.” •

Om Mette Nikander Mette Nikander har i mere end 30 år beskæftiget sig med teknisk compliance og cybersikkerheds-rådgivning.

Hun er lige nu ansat som Security Business Manager hos cybersikkerhedsvirksomheden Nixu. Tidligere har hun siddet som CEO og ejer af sikkerhedsvirksomheden C-cure.

Mette Nikander har desuden siddet med i flere råd og bestyrelser gennem årene, der knytter sig til cybersikkerhed. For nuværende er hun bestyrelsesformand i organisationen Tværpolitisk IT.

EU er på trapperne med løsning på Schrems II-problemerne Inden sommer regner EU-Kommissionen at have indgået en dataaftale med USA, der skal afløse den tidligere Privacy Shield.

AF Jakob Schjoldager

Sammen med USA arbejder EU på at finde en erstatning for den såkaldte Privacy Shield ordning, der sidste sommer blev kendt ugyldig af EU-domstolen, fortæller. EU’s kommissær for juridiske anliggender Didier Reynders

E

U forventer at finde en løsning på den nuværende problematik med Schrems II inden sommerferien.

Sammen med USA arbejder man på at finde en erstatning for den såkaldte Privacy Shield ordning, der sidste sommer blev kendt ugyldig af EU-domstolen.

Derfor arbejder man på en ny løsning, der altså burde være på trapperne.

Det siger EU’s kommissær for juridiske anliggender Didier

Reynders ifølge flere amerikanske medier.

Dermed ser det ud til, at danske cloud-brugere snart kan få en afklaring på, hvordan man fortsat kan blive ved med at benytte amerikanske cloud-leverandører uden at overtræde GDPR. Tidsplanen skaber begejstring hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, der samtidig understreger, at danske virksomheder i knap to år har befundet sig i et uretfærdigt juridisk limbo.

“Det er helt urimeligt, at EU, privatlivsforkæmperne og tech-gi-

ganterne tager virksomhederne som gidsler, når de lægger arm.

Virksomhederne er presset i konkurrencen med virksomheder udenfor EU, og der er endnu ikke en brugbar løsning, snart to år efter Schrems II dommen.” siger Carsten Rose Lundberg, fagchef for Digital Handel i en meddelelse fra Dansk Erhverv.

Dansk afgørelse mangler Schrems II-problemerne har taget til i løbet fa de seneste måneder, hvor flere EU-tilsyn har kendt brugen af Google Analytics

ulovlig.

Først meddelte det østrigske datatilsyn, at man ikke mente, Google-værktøjet kunne bruges inden for rammerne af GDPR, derefter fulgte det franske tilsyn.

I Danmark er Datatilsynet stadig ved at se nærmere på afgørelsen, og dermed afventer landets virksomheder fortsat de danske myndigheders vurdering af Google Analytics.

Dansk Erhverv har flere gange gjort opmærksom på de massive problemer Schrems II-afgørelsen har skabt for danske virksomheder. Særligt de små og mellemstore virksomheder bliver ramt hårdt af uvisheden, lyder vurderingen.

“Det kan ikke være rigtigt, at der endnu ikke er fundet en holdbar løsning på Schrems II knap to år efter afgørelsen faldt. EU har et handelsmæssigt udgangspunkt, så hvordan kan det være, at der ikke er en klar løsning,” sagde Carsten Rose Lundberg i januar til Computerworld.

Det er som navnet på sagen antyder ikke første gang, at dataoverførsler mellem USA og EU er til diskussion. Første gang var det ordningen Safe Habour, som blev underkendt af EU-domstolen ved Schrems I. Seneste er det så Privacy Shield, der blev kendt ulovlig.

Manden der har lagt navn til de to første domme vil derfor heller ikke udelukke, at en ny ordning også kan blive underkendt.

“Jeg håber, at vi ikke får brug for Schrems tre, fire eller fem, for ærligt talt håber jeg, at jeg får afsluttet dette, inden jeg går på pension,” har Max Schrems tidligere fortalt til Computerworld. •

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

13

fokus

Solid bundlinje bidrager til stor jobglæde:

Det kan vi lære af it-virksomhederne med de gladeste medarbejdere Gode resultater i virksomheden giver luft til at forkæle medarbejderne og øger jobglæden, men der er flere faldgruber undervejs. Her er, hvad du kan lære af de danske it-virksomheder med de mest tilfredse medarbejdere.

AF Jakob Schjoldager

M

anglen på it-medarbejdere har aldrig været større. Det er umuligt at opstøve en dansk it-leder, der ikke akut mangler it-medarbej-

dere i et langt større omfang, end de er til gængelige i dag.

Og med mindre, du sidder på en uendelig pengekasse og kan løse problemet ved endnu engang at skrue op for lønnen, er det værd at kigge lidt på, hvor it-medarbejderne er gladest for at gå på arbejde.

Computerworld har sammen med Jobindex igen i år set på jobglæden hos medarbejderne hos en række danske it-virksomheder og rangeret dem fra bedst til værst.

Noget tyder på, at det hjælper med en sund forretning, hvor pengene ikke vælter ud af bunden, og hvor væksten fortsætter op år efter år.

Der tegner sig nemlig et klart billede af virksomhederne, der i dette års undersøgelse udgør toppen og ikke mindst bunden over den største jobglæde blandt medarbejderne.

Tendensen er særligt tydelig, når man ser på nogle af de selskaber, der rykker sig mest i årets opgørelse.

Det samme gælder også for nogle af gengangerne på listen.

DXC Technologies er igen i år blandt bundskraberne, når det kommer til jobglæde. Samtidig har selskabet år efter år trukket dårlige resultater i Danmark efter sig i et langt spor i form af Fortsættes side 16

14

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

Stjerner

score

Fuldtidsansatte i gns. i seneste regnskabsår

Personaleomkostninger pr. medarbejder, kroner

Resultat af primær drift pr. medarbejder, kroner

2021

2020

1

team.blue Denmark A/S

5

4,73

4,64

2

Microsoft Danmark ApS

5

4,66

4,57

3

webCRM A/S

5

4,56

23

575.391

522.261

4

Semler IT A/S

5

4,40

92

765.902

-419.576

5

Nokia Denmark A/S

5

4,38

4,71

121

1.138.529

125.777

6

SAS Institute A/S

5

4,37

3,97

210

1.100.838

63.976

7

J. H. Schultz Information A/S

5

4,30

3,75

163

723.779

71.503

8

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

5

4,29

70

1.022.529

171.629

9

Motorola Solutions Danmark A/S

5

4,26

136

770.897

55.750

10

Arrow ECS Denmark A/S

5

4,23

111

776.225

615.018 548.577

11

Curit ApS

5

4,23

12

Dell A/S

5

4,21

3,80

13

Milestone Systems A/S

5

4,19

2019

4,38

176

504.060

682.165

456

1.492.623

777.596

26

735.731

248

1.248.681

57.794

3,59

434

795.912

217.078

4,29

NA

NA

NA

113

711.168

-354

1.400

823.571

-11.429

3,73

14

Tata Consultancy Services

5

4,13

15

Miracle A/S

5

4,10

16

NNIT A/S

5

4,07

17

Dustin A/S

4

3,98

18

SimCorp A/S

4

3,95

19

Despec Denmark A/S

4

3,92

20

Foreningen Bankdata

4

3,76

3,40

21

Netcompany A/S

4

3,72

3,86

22

Systematic A/S

4

3,70

3,84

3,48

23

Lessor A/S

4

3,70

106

892.047

-26.566

24

Trackunit A/S

4

3,69

117

669.256

329.957

25

JN Data A/S

4

3,65

2,99

705

828.644

19.515

26

Columbus A/S

4

3,65

3,62

27

Duka A/S

4

3,62

3,99

3,76

137

644.934

270.248

550

1.036.984

1.215.527

67

475.104

109.254

3,77

751

791.096

-18.015

4,22

2.768

571.135

233.000

698

696.590

163.774

4,04

2,73

352

667.429

171.392

63

426.254

-89.905 255.609

28

3Shape A/S

4

3,61

386

770.697

29

Silkeborg Data A/S

4

3,61

125

681.848

34.576

30

Verifone Denmark A/S

4

3,57

69

624.435

885.029

31

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s

4

3,56

195

607.959

-179.805

32

Internet Intelligence House Nordic A/S

4

3,55

31

661.774

31.548

33

Lyngsoe Systems A/S

4

3,52

127

666.803

49.362

34

Mindworking A/S

4

3,52

35

Oracle Danmark ApS

4

3,52

36

Humac A/S

4

3,47

37

IBM Danmark ApS

4

3,46

3,57

3,41

2,95

3,60

3,32

3,19

45

534.837

72.689

181

1.326.729

101.066

151

407.344

15.146

1.556

1.015.425

3.952

Kilde: Jobindex og Computerworlds egne beregninger

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

15

fokus

Solid bundlinje bidrager til stor jobglæde:

Det kan vi lære af it-virksomhederne med de gladeste medarbejdere

Fortsat fra side 14

det ene millionunderskud efter det andet.

Det sætter sig tilsyneladende i glæden ved at gå på arbejde – også når det gælder i den positive retning. Årets topscorer i Jobglæde 2022 er team.blue. Selskabet var tidligere kendt som Zitcom og kan notere sig en vækst, der er buldret afsted de senere år.

Hjulpet på vej af en række opkøb har selskabet løftet

16

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

omsætningen fra 183 millioner i 2017 til over 400 millioner i det seneste regnskab fra 2020.

Tidligere har Team.Blue fortalt, at det gode arbejdsmiljø også skyldes en række sociale initiativer, som Skanderborg-virksomheder sætter i søen.

“Lige så længe, som jeg har været i virksomheden, har vi arrangeret vores årlige Smukfest (Skanderborg Festival, red.) tur.

Så lukker vi telefonerne tidligere end normalt og tager på festival.

Vi bruger en hel dag, hvor vi sammen går rundt på festivalen,

får noget af drikke og spise og hører musik. Det er helt sikkert en af de store ting, folk glæder sig til. Jeg er sikker på, at mange vil sige, det er årets sociale højdepunkt,” sagde selskabets HR-direktør, Bo Brandt Cramer, sidste år til Computerworld.

Gode økonomiske resultater giver ikke alene glade aktionærer, men bidrager også til glade medarbejdere. Især hvis man ikke selv stikker alle pengene i lommen men rent faktisk bruger overskuddet på at værne om de medarbejdere, der hjælper med at få aftalerne i hus.

Nummer to på den samlede liste bliver Microsofts danske afdeling. En anden virksomhed, der også kan notere sig en særdeles flot vækst og samtidig har toppet listen flere år i træk.

I sit seneste regnskab kunne Microsoft præsentere en omsætning der var vokset med næsten to milliarder kroner.

Du kan ikke spare dig til jobglæde Vejen til en sund forretning er dog ikke helt ligegyldig, hvis man dykker ned i tallene.

Undersøgelsens bundskraber ALSO har præsteret en vækst på både omsætningen og resultatet, men i samme periode er selskabets 306 medarbejder svundet ind til 241 i 2020.

Der er altså som altid ingen regler uden undtagelser. Færre medarbejdere til at hive endnu flere penge hjem til virksomheden er tilsyneladende ikke noget, der smitter positivt af på jobglæden blandt medarbejderne.

Topcheferne i de danske it-virksomheder har altså god grund til at holde et vågent øje med medarbejderne i forsøget på at gøre forretningen profitabel.

På samme måde er der en

række faktorer, der bliver særligt forstærket, hvis man ligger i den dårlige ende, når det kommer til jobglæde. Sidste års topscorer i undersøgelsen blev Nokia Danmark. Her lød en af pointerne fra direktør Lise Karstensen, at lønen kan være en negativ drivkraft, hvis den i forvejen er lav.

“Når man er glad for sit arbejde, tror jeg ikke, at det er drevet af lønchecken. Men jeg tror omvendt godt, at man kan blive utilfreds, hvis man underbetales,” sagde hun i 2021 til Computerworld.

Ledelsen spiller en afgørende rolle Måske mindre overraskende for de fleste, så gennemsyrer det besvarelserne, at ledelsen spiller en kæmpe rolle.

I en lang række af besvarelser i dette års jobglæde-undersøgelse peger medarbejderne på gode eller mindre gode ledere som den afgørende årsag til deres svar.

Det gør sig især gældende i bunden af undersøgelsen, hvor en dårlig leder kan være afgørende for den dårlige jobglæde-score, som medarbejderne har givet deres arbejdsplads. •

Årets topscorer i Jobglæde 2022 er team.blue.

Selskabet var tidligere kendt som Zitcom og kan notere sig en vækst, der er buldret afsted de senere år.

Stjerner

Fuldtidsansatte i gns. i seneste regnskabsår

score

2021

38

Sitecore Corporation A/S

4

3,44

39

Fujitsu A/S

4

3,41

2020

Personaleomkostninger pr. medarbejder, kroner

Resultat af primær drift pr. medarbejder, kroner

2019

4,18

88

916.205

417.682

215

764.837

-103.763

40

Atea A/S

4

3,39

3,54

3,14

1.403

648.589

-79.195

41

CGI Danmark A/S

4

3,39

3,00

3,02

430

751.491

121.572

42

Ventu A/S

4

3,38

18

495.222

4.500

43

KMD A/S

4

3,36

3,40

44

Progressive A/S

4

3,32

3,06

45

Mansoft A/S

4

3,30

3,32

46

IT Relation A/S

4

3,27

2,74

47

Capgemini Danmark A/S

4

3,26

3,17

3,09 3,14

48

EG A/S

4

3,25

3,27

49

Group Online A/S

4

3,23

3,37

50

Asetek A/S

4

3,21

3,19

1.751

783.248

7.653

75

734.333

318.440

136

553.279

103.279

480

500.092

170.373

271

779.657

-136.081

470

676.596

-270.213

112

531.196

181.518

61

747.639

988.852

51

Unik System Design A/S

4

3,20

52

Tier1 Asset A/S

4

3,14

53

EET Group A/S

4

3,11

2,98

54

SDC A/S

4

3,06

3,06

2,81

561

786.175

13.209

55

BEC Financial Technologies a.m.b.a

4

3,05

3,53

3,60

1.128

772.489

-85.059

56

Edlund A/S

4

3,04

166

717.392

-41.578

57

Elsevier A/S

4

3,03

72

617.736

132.139

58

Just-Eat.dk ApS

4

3,01

206

348.044

285.369

59

Ricoh Danmark A/S

3

2,96

106

701.840

-38.396

3,26

159

572.811

129.572

79

399.722

255.658

37

666.973

650.189

60

Kombit A/S

3

2,90

190

794.563

-705.400

61

Plecto ApS

3

2,90

21

467.333

-128.905

62

Vitec MV A/S

3

2,81

35

587.143

-225.143

63

InfoCare Service A/S

3

2,61

64

DXC Technology Danmark A/S

3

2,01

65

Also A/S

2

1,90

2,14

1,56

82

438.707

59.415

770

862.857

-167.532

241

528.884

382.602

Kilde: Jobindex og Computerworlds egne beregninger

Sådan er Jobglædeundersøgelsen foretaget

Brugerne af Jobindex har mulighed for at logge ind på jobindex.dk og vurdere jobglæden på nuværende og tidligere arbejdspladser. Evalueringerne skal vedrøre en ansættelsesoplevelse, som brugeren har haft inden for de seneste fem år.

Arbejdspladsen evalueres inden for kategorier-

ne ’ledelse’, ’kultur og mening’, ’karrieremuligheder’, ’belønning’, ’arbejdsmiljø og balance’, ’samarbejde og relationer’ samt ’overordnet opfattelse’.

Alle evalueringer vægtes i forhold til, hvornår de er blevet foretaget. Nyere evalueringer vejer derfor tungere end ældre evalueringer.

Brugernes evalueringer kombineres ifølge Jobindex med ”andre datakilder”, som herefter gives en samlet jobglædevurdering, der går fra 1 til 5 stjerner.

Hvis Jobindex, andre brugere eller berørte arbejdspladser har mistanke om, at evalueringer er fortaget af en person, der ikke har været ansat i virksomheden, kan Jobindex bede om dokumentation for ansættelsesforholdet.

Virksomheder har mulighed for at fravælge visningen af samtlige evalueringer, hvis de ønsker det. Det betyder, at virksomhederne ikke kan fravælge enkelte evalueringer, men skal fravælge synligheden af samtlige - positive som negative.

•

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

17

fokus

De gladeste i landet trods vækstridt, opkøb og fusioner Team.blue er årets vinder af Jobindex og Computerworlds store jobglædeundersøgelse.

Det på trods af, at det tidligere Zitcom har været på en voldsom vækstrejse fyldt med opkøb og fusioner. Men med et stringent fokus på hele tiden at prioritere medarbejderne og arbejdspladsen, er kulturen og arbejdsglæden fastholdt, lyder det fra Bo Brandt Cramer, HRdirektør i team.blue AF Alexander Haslund

M

ed en voldsom fart er team. blue - det tidligere Zitcom - skudt igennem den danske it-branche.

Selskabet har efter opkøb, fusioner og vedvarende vækst firdoblet toplinjen på bare fire år - en omsætning der nu er oppe at ringe på 400 millioner kroner.

På få år antallet af ansatte også sendt i vejret. Omkring 200 medarbejdere arbejder nu hos team-blue, der fra sit hovedsæde i Skanderborg nu får endnu mere at glæde sig over.

18

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

Team.blue indtager nemlig førstepladsen i Computerworlds årlige jobglæde-undersøgelse, der er udarbejdet i samarbejde med Jobindex, hvor de anonyme vurderinger af arbejdspladsen er hentet fra.

Hos Bo Brandt Cramer – team. blues chief people officer eller på godt dansk HR-direktør – der er primus motor i at sikre en god arbejdsplads, er der stolthed at spore, da Computerworld ringer ham op.

“Det er en ære.”

“Vi kan 100 procent bruge den her pris. Det betyder, at vi gør noget rigtigt i forhold til vores

folk,” siger han til Computer­ world.

Team.blue vinder foran store velkendte selskaber som Microsoft, Nokia og SAS Institute. I undersøgelsen måles selskaberne på en række parametre såsom ledelse, karrieremuligheder, belønning og kultur.

Bo Brandt Cramer har været med på rejsen hos team.blue i de seneste ni år og været en af de bærende kræfter, der har skullet sikre, at team.blue trods opkøb, fusioner og vækst først har kunnet fastholde en god arbejdsplads.

Det mener han også, at Skanderborg-virksomheden er lykkedes med.

“Vi oplever også selv, at vi har glade medarbejdere. Det er ikke taget ud af den blå luft. Det har altid fyldt meget hos os, at en god arbejdsplads kun skabes med dygtige og glade medarbejdere.”

Bevare arbejdsglæden Prisen for at have landets gladeste medarbejdere er kommet i hus på trods af, at der er sket

Vi oplever også selv, at vi har glade medarbejdere.

Det er ikke taget ud af den blå luft.

Bo Brandt Cramer Chief people officer, team.blue

meget hos team.blue i de seneste år.

I 2019 august 2019 skiftede Zitcom navn til team.blue som led i en stor fusion mellem hollandske TransIP Group og belgiske Combell Group, der fusionerede med Zitcom i 2017.

Zitcom blev stiftet helt tilbage i 2000 af Stefan Rosenlund, der i dag er administrerende direktør for team.blue Danmark, samt Fortsættes side 20

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

19

fokus

De gladeste i landet trods vækstridt, opkøb og fusioner

Fortsat fra side 18

Pelle Smidt og Lars Kromand.

En stor del af rejsen har Bo

20

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

Brandt Cramer været med på, og han har oplevet, hvordan selskabet har udviklet sig fra omkring 40 ansatte til nu knap 200 på det danske marked.

Samtidig er team-blue som del af en større koncern nu tilstede i mere end 15 lande med 1.400 ansatte og servicerer omkring to millioner kunder på tværs af Europa.

Væksten mod toppen af den danske it- og hostingbranche har dog aldrig måtte sket på bekostning af glæden ved at gå på arbejde, pointerer Bo Brandt Cramer.

“Når man når til et punkt, hvor

man er i en position, hvor man kan opkøbe andre virksomheder eller oplever stor vækst, er det fordi, man har gang i noget, der er rigtigt. Vi altid været meget bevidste om, at vi er nødt til at bevare det, der fra begyndelsen gjorde os til en succes,” siger han og betoner det vigtige i at have fastholdt kulturen og det sociale på arbejdspladsen igennem alle årene.

“Det skal være sjovt at gå på

arbejde,” fortsætter han.

Vækstrejse udfordrer kulturen Bo Brandt Cramer fortæller, at det selvsagt har været en udfordring at fastholde kernen i den danske it-virksomhed under den heftige ekspansion.

“På sådan en vækstrejse er der altid mange faktorer, der vil påvirke og udfordre den kultur, der er opbygget,” siger han.

Team.blue er selvfølgelige blevet større, har fået flere processer og en anden type organisation, forklarer Bo Brandt Cramer.

“Men det har været alfa omega for os at holde fast i vores kultur.”

“Det har altid været en mærkesag for os i alle de år at huske, hvem vi er. At vi ikke bliver for store for hurtigt og mister det, vi har opbygget. Det har alt sammen noget at gøre med mennesker.”

Udviklet intern app I årenes løb har team.blue søsat en række initiativer og arrangementer, der skal støttet op om medarbejdernes sociale samvær og glæde ved arbejdet.

“Vi sætter økonomi af til det, og vi finder de timer, der skal til for at få tiltag til at ske,” siger HR-direktøren.

Et eksempel på team.blues fokus og vilje til at prioritere de sociale rammer er en egenudviklet app, der sætter fokus på sundhed.

“Vi havde et ønske om at skabe nogle sundere rammer. Med den her app konkurrerer medarbejderne og kan gå op i niveauer alt efter de aktiviteter, de foretager sig. Folk kan gå ind og registrere træning, antal daglige skridt, og om man gør det sammen med kollegaer. Og så har vi bygget en ret stor konkurrence op omkring det koncept,” forklarer han.

De ansatte, der er med på sundhedsvognen, kan via appen chatte med hinanden, uploade billeder og følge med i, hvem der så klarer sig bedst.

Hver måned får man uddelt

Stefan Rosenlund (tv), direktør hos team.blue, til festival. (Foto: team.blue)

nogle lodder alt efter, hvordan man har klaret det. De indgår i en konkurrence, som enkelte ansatte eller hele afdelinger kan vinde.

Det har blandt andet skabt en konkurrencementalitet, som team.blue gerne vil fremelske, og Bo Brandt Cramer fortæller, hvordan en medarbejder formåede at gå 140.000 skridt på en enkelt dag.

“Han gik fra midnat til midnat.

Venner og kollegaer stillede op undervejs med mad og vand til ham,” siger han.

Et andet eksempel er Smukfest, som team.blue fra Skanderborg selvfølgelig deltager i hvert år.

I de seneste to år har det grundet nedlukning ikke været muligt. Hvad gør man så?

“Vi besluttede os for at arrangere vores egen Smukfest, så vi gik i dialog med festivalen og endte med at arrangere vores helt egen festival i bedste Smukfest-stil, som vi kender den, både for medarbejdere og samarbejdspartnere,” fortæller Bo Brandt Cramer.

Sådan har team. blue håndteret øget hjemmearbejde Som nærmest alle andre virksomheder er også team.blue blevet udfordret af de nationale nedlukninger, der har skabt en helt ny holdning til hjemmearbejde.

I dag har mange ansatte hos team.blue faste hjemmearbejdsdage - nogle mere end andre.

Bo Brandt Cramer har oplevet, hvordan det i løbet af pandemien er blevet tydeligt, at folk reagerer forskelligt på hjemmearbejdet.

“Vi erfarede, at en del af vores medarbejdere havde det fint med at have remote arbejdsdage, hvor de fik lidt mere ro til at

Det har altid været en mærkesag for os i alle de år at huske, hvem vi er. At vi ikke bliver for store for hurtigt og mister det, vi har opbygget. Det har alt sammen noget at gøre med mennesker.

Bo Brandt Cramer Chief people officer, team.blue

kunne dykke ned i nogle af de tunge projekter,” siger han og fortsætter: “Men vi erfarede også, at andre, især vores mere kundevendte medarbejdere, ret hurtigt savnede den daglige gang på kontoret og den sociale kontakt med deres kollegaer.”

Svaret på fremtidens arbejdsform hos team.blue er derfor også en hybrid model, hvor det især er de enkelte afdelinger og ledere, der beslutter den optimale fordeling af kontortid.

“Men jeg tror, mange virksomheder post corona revurderer forventningen om, at samtlige medarbejdere er på kontoret hver dag og derfor kigger på en hybridmodel, hvor man bibeholder kulturen og den daglige sparring, men samtidig også udviser fleksibilitet i forhold til at arbejde remote,” siger han.

Er I nervøse for, at der bliver større udskiftning på medarbejderfronten post-corona, hvor der måske er rykket lidt op i, hvordan Fortsættes side 22

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

21

fokus

De gladeste i landet trods vækstridt, opkøb og fusioner

Fortsat fra side 18

man ser på en arbejdsplads? ”Vi er ikke nervøse for det, men vi er opmærksomme på det. Det kan sagtens være, at der sker flere rokeringer på jobmarkedet end tidligere. Men det er en svær størrelse og svært at risikomitigere. Det bedste værn er at blive ved med at holde fast i, at vi er den samme virksomhed, og at vi nok skal gøre vores for at sikre fede rammer, og at der hele tiden er fokus på sociale tiltag,” svarer han.

Sådan får man glade medarbejdere Under de massive hjemsendelser

22

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

har team.blue forsøgt at holde arbejdsglæden og humøret oppe ved hjælpe af en række tiltag.

Blandt andet blev der sat daglige udfordringer op for de ansatte, forklarer Bo Brandt Cramer.

“Det kunne være byg en snemand, en bagedystkonkurrence eller at lægge et billede op af en film, man skulle se næste uge. Når folk gjorde det i diverse Slack-kanaler, kom man lidt tættere på hinanden. Man så måske en kollegas børn, fik et indblik i hinandens hverdag eller så et billede af direktøren, der lavede aftensmad.”

At sikre glade medarbejdere og en velfungerende arbejdsplads kræver ifølge team.blues

HR-direktør selvsagt fokus på sociale aspekter. Og det kræver ledelsens opbakning, pointerer han.

“Stefan (Rosenlund, red.) har altid prioritet det. Det er båret

Det næste kunne godt blive at sætte mere fokus på mental sundhed og bygge det ind i vores sundhedsapp.

Der er vi nu i gang med at finde ud af, hvordan vi kan gøre.

Bo Brandt Cramer Chief people officer, team.blue

af ham, for han ved, at det er meget vigtigt. Når jeg kommer med en sjov ide og spørger, om vi ikke skal gøre det og det, så er der som regel meget kort vej til, at han bakker om det,” forklarer Bo Brandt Cramer.

Derudover er det centralt, mener Bo Brandt Cramer, at der i rekrutteringsprocessen også er fokus på at ansætte folk, der ikke kun fagligt men også personligt kan være med til at udvikle virksomheden.

“Det faglige er selvfølgelig altid et meget vigtigt parameter. Men derudover screener vi også for det personlige. Vi er meget bevidste om, at vi ikke bare ønsker kloner af os selv. Det er ikke befordrende. Vi tror på, at det er sundt at få folk ind, der ser på verden på en anden måde, og som selvfølgelig kan passe ind i det eksisterende,” forklarer han.

Men nytter det egentlig noget med glade medarbejdere? ”Det synes jeg. Vi får også udarbejdet interne tilfredshedsmålinger, og ifølge vores egne målinger ligger vi i top-10 i vores branche i Danmark. Det er først og fremmest vigtigt for os at vide, at det står godt til. Men vi ser det også afspejlet i, at vores ansatte bliver længe hos, når vi behandler dem ordentligt, og når de er glade for at gå på arbejde.”

Bo Brandt Cramer er samtidig klar over, at en flot pris hos Computerworld ikke betyder, at HR-direktøren nu kan læne sig selvtilfreds tilbage i stolen på kontoret i Skanderborg.

“Vi skal blive ved med at udfordre os selv. Vi skal ikke bare lave de samme aktiviteter. Det næste kunne godt blive at sætte mere fokus på mental sundhed og bygge det ind i vores sundhedsapp. Der er vi nu i gang med at finde ud af, hvordan vi kan gøre,” siger han. •

r e iv g ld o h n e m m a s t rk tæ s Et e ic rv e s e d n u k g li n o rs e p g o d en gla

0 1 0 1 0 1 9 8 å p lv e s n e d Oplev Erhvervstelefoni uden binding | Se mere på ipnordic.dk

fokus

Jobglæden helt i bund hos Also trods milliardomsætning og bundlinjevækst It-distributøren Also er den absolutte bundskraber i Computerworlds jobglæde-undersøgelse, hvor selskabet taber bundstriden til DXC Technology Danmark og Infocare Services.

AF Jacob Ø. Wittorff

D

en schweiziske it-distributør Alsos danske afdeling har bundlinjevækst og omsætter for

milliarder.

Men tilsyneladende står det skidt til med jobglæden hos selskabet. Det er i hvert fald konklusionen i Computerworlds og Jobindex’ årlige opgørelse af den aktuelle Jobglæde-score.

Den viser, at Also i år er absolut bundskraber af de 65 it-virksomheder, der har fået deres jobglæde vurderet af både nuværende og tidligere ansatte. Således har Also blot en jobglæde-score på 1,9 på en skala, hvor 5,0 er maksimum.

Dårligere end DXC På pladserne umiddelbart over Also finder vi selskaberne DXC Technology Danmark og Infocare Services, der har en jobglæde score på henholdsvis 2,01 og 2,61.

Til sammenligning har undersøgelsens vinder Team Blue Danmark en jobglæde-score på hele 4,73, mens sidste års vinder Nokia Danmark havde en jobglæde scorer på 4,71.

24

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

I undersøgelsen har nuværende og tidligere ansatte vurderet selskabet i kategorierne kategorierne ’ledelse’, ’kultur og mening’, ’karrieremuligheder’, ’belønning’, ’arbejdsmiljø og balance’, ’samarbejde og relationer’ samt ’overordnet opfattelse’.

Gang i svingdøren Den danske afdeling af Also, der frem til 2012 hed Actebis, har været gennem nogle omskiftelige år på ledelsesplan.

I 2018 trådte både selskabet daværende direktør Carsten Braunschweig tilbage samme med regionaldirektør Ole Eklund. ”På godt dansk vil man kalde det en fyring, ja,” sagde Carsten Braunschweig dengang til Computerworld om sin afgang.

Carsten Braunschweig blev afløst af Camilla Krogsgaard, som igen i januar 2020 blev afløst af Anders Bøje Jepsen, der stadigvæk er topchef for Also i Danmark.

Selskabet har desuden reduceret medarbejderstaben kraftigt gennem de seneste.

Det seneste regnskab fra 2020 viste således, at selskabets er gået fra have 338 ansatte i 2016 til 241

Den danske afdeling af Also, der frem til 2012 hed Actebis, har været gennem nogle omskiftelige år på ledelsesplan.

i 2020. Det mest markante fald skete fra 2018 til 2019, hvor medarbejderstaben blev reduceret 306 til 261.

Frygt for fyringer I tilbagemeldingerne på Jobindex bliver der ligeledes peget på, at den store udskiftning i medarbejderstaben har påvirket jobglæden. ”Mange frygter for at blive fyret på trods af dokumenteret personlige gode resultater,” lød det i januar 2021 fra en nuværende Fortsættes side 26

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

25

fokus

Jobglæden helt i bund hos Also trods milliardomsætning og bundlinjevækst Fortsat fra side 18

medarbejder.

Den pågældende medarbejder har desuden haft en oplevelse af, at der er føres omfattende kontrol med de ansatte. ”Det giver et elendigt arbejdsmiljø uden tillid, som får medarbejderne til at flygte,” skriver vedkommende.

En anden medvirkende i undersøgelsen påpeger ligeledes, at der er stor udskiftning i medarbejderstaben. ”… hvis de da egentlig ved, hvem der er ansat i dag og ikke i går.

Det er næppe de samme, da folk søger væk,” lyder det.

Der er dog også medarbejdere som roser Also for at tilbyde gode karrieremuligheder. ”Jeg oplever Also som en virksomhed fuld af muligheder.

Der er plads til at vokse og til at prøve ting af,” lyder det fra en medarbejder.

Solide resultater Økonomisk går det dog godt for Also, der kom ud af det seneste regnskabsår med en omsætningsvækst på 8,7 milliarder kroner mod 8,4 milliarder året før, mens bundlinjen er vokset med 29 procent til 68 millioner kroner.

De gode økonomiske resultater bliver også påpeget i en af tilbagemeldingerne. ”Dejligt at arbejde for en virksomhed, hvor resultaterne er gode. Flad ledelsesstruktur. Gode muligheder for at udvikle sig og få ansvar,” lyder det i en af de

26

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

positive tilbagemeldinger.

Kan ikke genkende kritik Hos Also kan de dog ikke nikke genkendende til den dårlige vurdering i undersøgelsen.

I en skriftlig kommentar til Computerworld understreger selskabet danske landechef Anders Bøje Jepsen, at de ansatte i selskabet har en gennemsnitlig ansættelsestid på otte år. ”Vi ønsker at være en virksomhed, som vores medarbejdere ønsker at være en del af og udvikle sig i over mange år,” skriver han.

Also-chefen oplyser desuden, at selskabet egne interne undersøgelser peger på, at selskabets har et godt arbejdsmiljø. ”Vi gennemfører hvert år interne medarbejderundersøgelser, og de tegner et helt andet billede end det, du fremlægger. Vi har haft den bedste score på vores årlige medarbejder undersøgelse i 2021, hvor scoren var 5,5 ud af 7 mulige, og hvor en af high score områderne var arbejdsmiljø på 5,95,” oplyser han. •

Vi gennemfører hvert år interne medarbejderundersøgelser, og de tegner et helt andet billede end det, du fremlægger.

Anders Bøje Jepsen Landechef, Also

Netcompany-medarbejdere klager over stress og ulønnet overarbejde Hos Netcompany falder jobglæden for andet år i træk. Hård kultur og ubetalt overarbejde er nogen af klagepunkterne fra virksomhedens medarbejdere.

AF Ditte Vinterberg Weng

N

etcompany er igen faldet på point i forhold til jobglæden i den danske del af virksomheden, som tæller over 2.700 ansatte.

Fra en score på 4,22 i 2019 er selskabet i 2021 faldet til 3,72.

I en tid, hvor manglen på it-fagligt personale i den grad kan mærkes, er det alfa og omega, at de danske it-virksomheder forstår at holde på medarbejderne.

Det er ikke bare dyrt at miste en medarbejder. Det er også ofte svært at få pladsen besat igen. Derfor er medarbejdernes jobglæde et af de vigtigste parametre virksomhederne kan skrue på, for at sikre sig effektive og loyale medarbejdere.

I det seneste offentliggjorte regnskab fra 2020 ligger selskabets personaleomkostninger pr. medarbejder på cirka 571.000 kroner. Det placerer Netcompany i den lave ende af, hvad it-virksomheder i konsulentbranchen bruger på medarbejderne.

Netcompany har efter at modtaget materiale om undersøgelsen afvist at stille op til interview og at svare på konkrete spørgsmål om, hvorfor jobglæden i virksom-

heden falder.

Dog har selskabets presseafdeling sendt denne skriftlige kommentar til Computerworld på vegne af Lars Ulslev Johannesen, der er HR-chef i Netcompany: ”I Netcompany er vi stolte af, at vi har nogle af de mest tilfredse medarbejdere i branchen. Vi laver årligt en gennemgående medarbejderundersøgelse i Netcompany, og ud fra den kan jeg konstatere, at vi er i stand til at ansætte rigtig mange mennesker, som er super glade for at være hos os. Alene i 2021 er vi vokset med 1.300 medarbejdere, og vi vil fortsat fokusere på at holde vores høje grad af medarbejdertilfredshed på tværs af markeder.”

Medarbejder klager over overarbejde Under Netcompanys profil på Jobindex har flere nuværende og tidligere medarbejdere af virksomheden listet både gode og dårlige elementer ved arbejdet i Netcompany.

Den seneste er fra december 2021, hvor forfatteren af indlægget har opgivet sig selv som “nuværende medarbejder”.

“Fin løn – dog brutto,” starter indlægget, der også angiver, at

der både er plads til at håndtere, når medarbejderen er hjemme til pasning af syge børn, begravelser og “andet, der sker i hverdagen.”

“Løn er noget, du får at vide, ikke noget du kan forhandle med jævne mellemrum,” lyder det også.

Medarbejderen kommer også ind på arbejdskulturen, som vedkommende beskriver som “klart A- og B-team-mentalitet”.

Der nævnes stor udskiftning i kollegerne, og den “bekymrende” lave erfaring i afdelingerne som følge af dette.

“Man sælges ofte som ekspert, selvom man kun har den absolut basale viden indenfor et område, eller har brugt to timer på et web-seminar. Grundet mangel på talent og erfaring kan projekter meget hurtigt eskalere ud af kontrol, hvis kunden ikke selv når at melde fra,” skriver den nuværende medarbejder.

Medarbejderen beretter desuden om sure kunder og nødvendige genforhandlinger af leverancer, fordi målene, som udviklerne får sat for opgaver, er urealistiske.

En anden og nu tidligere medarbejder beskrev Netcompany i november 2021 som en virksomhed med et stort udvalg af aktiviteter, gode muligheder for karriereskift og som yderligere bonus; frokostordning og forplejning under overarbejde.

Samme person nævnte på ulempe-siden dog et “et miljø, der er meget karrierebetonet,

I Netcompany er vi stolte af, at vi har nogle af de mest tilfredse medarbejdere i branchen.

Lars Ulslev Johannesen HR-chef, Netcompany

hvor hver medarbejder tænker på at fremme sig selv, og mindre teamwork”.

Dertil kommer en følelse af manglende opbakning fra managere, urealistiske forventninger til overarbejde, “som medarbejderne ikke betales for” og drastiske ændringer i de daglige arbejdsopgaver.

Netcompany meldte i januar ud, at virksomheden går efter at blive “en europæisk storspiller” på sit område. Ved samme lejlighed delte virksomheden ambitionerne om en vækst på 48 procent til 52 procent i 2022.

“Som direktør for en virksomhed, der har mere end 20 år på bagen, og hvor vi gerne vil være en europæisk markedsleder, så er jeg jo rigtig stolt af, at det er det, som vi kigger ind i i 2022,” sagde Netcompanys medstifter og direktør André Rogaczewski dengang til Computerworld. •

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

27

fokus

Dell Technologies har styrket jobglæden under lockdown Hos Dell Technologies i Danmark har man formået at højne jobglæde, alt imens corona vendte op og ned på hverdagen for de mere end 200 medarbejdere. Og der er ikke udsigt til, at tingene bliver som før: ”Det bliver en hybridverden, vi arbejder i fremadrettet.”

AF Rasmus Ferdinand Ginman

I

en usikker tid, hvor samfundet har været lukket ned og medarbejderne henvist til hjemmekontoret, har Dell Technologies i Danmark alligevel formået at skrue op for medarbejdertilfredsheden.

Det viser selskabets interne Net Promoter Score-målinger (NPS), der har været stigende de seneste tre år.

Disse tal bakkes op af Computerworlds og Jobindex’ jobglæde-undersøgelse, hvor Dell Technologies i Danmark ligeledes stiger støt fra 2019 til 2021.

Marianne Lindhard Moe, administrerende direktør i Dell Technologies Danmark, fortæller, at hun på ingen måde tog for givet, at jobglæden steg under coronakrisen. ”Jeg var da i tvivl om, hvorvidt medarbejderne kunne blive mere tilfredse under en lockdown.”

Hun forklarer, at Dell har arbejdet hårdt på at sikre, at medarbejderne ikke skulle blive påvirket i sådan en grad, at de endte med at blive frustrerede eller deprimerede.

28

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

Det er heldigvis endt med det modsatte hos den danske Dell-organisation. Og Marianne Lindhard Moe har et bud på, hvorfor medarbejderne blev mere tilfredse. ”Det, som mange har været glade for i denne periode, er den langt større grad af fleksibilitet end tidligere. Og så tror jeg, at det er påskønnet, at der har været en positiv tillid helt fra toppen og ned gennem organisationen.”

Dell blandt jobglædeeliten Den danske it-branche har generelt klaret sig fornuftig gennem coronakrisens turbulens, selvom store dele af det brede erhvervsliv har lidt. Det har sandsynligvis også en positiv indflydelse, tilføjer Marianne Lindhard Moe, at Dell har været blandt de selskaber, der har haft forretningsmæssig fremgang i den periode.

Computerworlds jobglæde-undersøgelse tegner et billede af en stigende tilfredshed blandt Dells medarbejdere fra 2019 og frem.

Men især fra 2020 til 2021 tages det største spring. Den gennemsnitlige scorer går fra 3,8 i 2020 til 4,21 i 2021.

Ved årets undersøgelse ender Dell Technologies samlet set på en 12. plads ud af de 65 virksomheder, der indgår i undersøgelsen.

Med en gennemsnitlige jobglæde-score på over fire befinder Dell Technologies sig i toppen af listen over de arbejdspladser, der sidder inde med de mest tilfredse medarbejdere. Toppen af listen udgøres af en række selskaber fra vidt forskellige grene af it-branchen, hvilket understreges af, at selskabet ligger side om side med blandt andet Curit og Milestone Systems.

Begyndte som CEO under corona Marianne Lindhard Moe tiltrådte som CEO i juni 2020, hvor hun fik ansvaret for den danske forretning samt de omkring 230 medarbejdere. Med corona som overskyggende faktor blev det langt fra en klassisk opstart, hun fik. ”Jeg begyndte, lige da vi blev lukket ned, derfor har det været naturligt for mig at have et stort fokus på medarbejdertilfredsheden,” fortæller hun.

Dell Technologies har et ’crisis management team’, der, umiddelbart efter coronakrisens indtog, gik ud og vurderede, at der var tale om en kritisk situati-

on. Derefter blev en lang række initiativer søsat for lederne i organisationen.

“I starten befandt alle sig lidt i en uvant situation, og derfor valgte vi at gå aktivt ind og støtte ekstra op om lederne, for at ruste dem bedst muligt til virtuel ledelse, og til hvordan de både kunne motivere, vise tillid og indgå i dialog med de enkelte teams og medarbejdere,” siger Marianne Lindhard Moe og tilføjer: ”Jeg synes, at det var et virkeligt godt program, der blev sat i værk, og som også blev rullet ud i Danmark.”

Virtuelt bankospil Men det var ikke kun ledelsesmæssige initiativer, der blev igangsat. Hurtigt efter nedlukningen begyndte et stykke kreativt arbejde, der skulle udmunde i konkrete tiltag for medarbejderne, der ikke længere havde den sociale omgang på kontoret. ”Vi forsøgte at finde på sjove initiativer, der kunne være med til at få arbejdsglæden op i den periode, hvor kontoret var lukket ned. Det var virtuelle aktiviteter som virtuelt bankospil, hvor præmierne blev sendt hjem til medarbejderne, og i julemåneden havde vi virtuel pakkeleg om morgenen.”

Derudover investerede Dell Technologies ligeledes i nogle initiativer, der gav medarbejder-

ne mulighed for fysisk udfoldelse i deres eget hjem. Konceptet hed ”Dell Wellness Hub”, hvor der var forskellige træningsmuligheder, herunder yoga, mindfulness, cykling, og andre virtuelle muligheder, hvor man kunne træne og konkurrere med sine kolleger.

De forskellige initiativer og den øgede fleksibilitet i hverdagen har højnet medarbejdertilfredsheden, og derfor er der heller ikke grund til at etablere præcis den samme hverdag, der herskede før corona. ”Det bliver en hybridverden, vi arbejder i fremadrettet. Dell Technologies måde at arbejde på er ændret. Tidligere arbejdede vi som regel fra kontoret. Sådan bliver det næppe igen. Nu kan medarbejderne arbejde, hvor de vil og i lige så stort omfang, som de ønsker det,” understreger Marianne Lindhard Moe.

tilfredshed,” tilføjer den danske direktør.

Fra globalt niveau har Dell etableret et begreb, der hedder Employee Ressource Groups – også kaldet ERG’er.

Det er forskellige medarbejdergrupper, der på frivillig basis arbejder på velgørende projekter. ”Vi oplever, at medarbejderes engagement i frivillige projekter skaber ekstra jobglæde og jobtilfredshed. Den parallel er helt tydelig,” forklarer hun.

Her får medarbejdergrupperne tilknyttet en sponsor fra ledergruppen, der kan hjælpe til med diverse forhindringer, men også hjælpe til i forhold funding og idegenerering. •

Velgørende arbejde Marianne Lindhard Moe forklarer, at arbejdet med jobglæde og medarbejdertilfredshed begynder fra øverste sted i organisationen, hvor det er en meget høj prioritet. ”Michael Dell, vores øverste chef, har virkelig et fokus på værdier, kultur og medarbejder-

Det, som mange har været glade for i denne periode, er den langt større grad af fleksibilitet end tidligere.

Marianne Lindhard Moe Administrerende direktør i Dell Technologies Danmark

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

29

fokus

Kaffelotteri og fokustid: Sådan skaber Semler IT jobglæde 30

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

H

ar du købt en VW, en Skoda, en Audi eller en Porsche, er du med al sandsynlighed stødt på Semler IT’s værk. Selskabet understøtter nemlig it-forretningen for moderselskabet og Danmarks største bilkoncern Semler Group.

Semler IT og staben på 130 medarbejder kan dog også bryste sig at være en ny stjerne i Computerworlds og Jobindex’ opgørelse af jobglæde blandt 65 af landets it-virksomheder.

Med en score på 4,4 ud af fem stryger debutanten i opgørelsen direkte i top 5, hvilket gør Semler IT til en af årets største højdespringere.

Opskriften på succesen vender Computerworld med Semler IT’s it-driftschef, Morten Rye Christensen, hvori nogle utraditionelle og højteknologiske ingredienser indgår.

Semler IT stryger ind i top 5 I Computerworlds og Jobindex’ jobglædeopgørelse for 2021. I formlen til den succes indgår utraditionelle greb og hyppige tjek.

AF Niels de Boissezon

”Du bliver mere værd” I maj 2021 flyttede selskabet til nye lokaler i Semlers hovedkontor på Park Allé i Brøndby for at komme tættere på den øvrige forretning. Men det var kun et led i en omsiggribende transformation, som blev iværksat et par år forinden. ”Vi har været i gang med en stor transformation, der faktisk blev startet i 2019,” siger Morten Rye Christensen.

Stor digital transformation - det er ikke noget der nødvendigvis giver den store jobglæde? ”De fleste it-medarbejdere ser det jo også som en udviklingsmulighed. Det at komme over på ny teknologi, få nye skills og egentlig opkvalificere sig selv.

Sådan tror jeg, størstedelen har det,” forklarer Morten Rye Christensen, mens han understreger,

Vi har en ordentlighed, vi smider ikke nogen ud, der har været her i så mange år. Vi vil gerne kaste ressourcer i at omskole vores medarbejdere” Morten Rye Christensen It-driftschef, Semler IT

at det har været et fokusområde sammen med uddannelse ved skift fra legacy til nye systemer. ”Og det gør jo, at medarbejderne oplever, at de følger med.”

Han erkender dog, at for de brugere, der sidder med systemerne, er den digitale transformation, nye løsninger og arbejdsmetoder, ikke altid positiv. ”Men fra en it-medarbejders perspektiv, hvis du ellers følger med og bliver upscalet, så har det en positiv effekt,” siger Morten Rye og påpeger, at det også skinner igennem på CV’et. ”Du bliver mere værd”. ”Det er jo rift om de dygtige medarbejdere, så selvfølgelig søger de videre. Det mærker vi også i en vis grad, men vi kan samtidig også se, at kulturen og vores værdier betyder ret meget,”

understreger han og henviser til interne interviews.

Enorm anciennitet Semler IT er ifølge Morten Rye Christensen en særlig arbejdsplads på grund af den enorme anciennitet, der er oparbejdet. ”Det er enestående. Jeg har aldrig oplevet noget lignende i en anden it-organisation. Vi har folk, som har arbejdet her i over 40 år”. ”Der er en særlig ånd og rummelighed her – og det betyder noget”. ”Ser man på hele pakken, er lønnen en ting, og så er der andre frynsegoder. Og der er vi absolut godt med”. ”Hvis du nu er over 60 år gammel og tænker ”Nu har jeg Fortsættes side 32

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

31

fokus

Kaffelotteri og fokustid: Sådan skaber Semler IT jobglæde Fortsat fra side 31

tre-fire år tilbage på arbejdsmarkedet’, så kan det være, at du ikke synes, det er nødvendigt at deltage på et Azure-kursus, for du kan blive siddende med den teknologi, du altid har siddet med og gøre det super godt” Dem, der har haft lysten, har fået mulighed for at blive efteruddannet og opkvalificeret.” ”Vi har en ordentlighed, vi smider ikke nogen ud, der har været her i så mange år. Vi vil gerne kaste ressourcer i at omskole vores medarbejdere” Unge kræfter og klassiske driftsfolk Mens selskabet på den ene side har specialister med 35-40 års erfaring med det snart 70 år gamle PL1-programmeringssprog, er der samtidig kommet it-bachelor-studerende til og giver diversitet. De fokuserer på opgaver som UX, RPA og Java-udvikling. ”Det er noget nyt, som vi ikke har gjort ret meget før. Vi startede på det sidste år.” ”Vi har både specialister indenfor sikkerhed, infrastruktur og så videre. Klassiske driftsfolk. Og så har vi kolleger, som arbejder med procesoptimeringer, automatiseringer og egentlig mere front-end-udvikling.

Det lyder som meget heterogene teams, hvordan sikrer man, de spiller sammen? ”Det har vi blandt andet gjort ved at køre nogle sprints. Vi har

32

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

arbejdet meget med at arbejde agilt og på tværs, hvor vi inviterer kolleger til at samles.”

To uger ad gangen køres der sprints under en overskrift som eksempelvis ’Mere selvbetjening’, hvor man for eksempel arbejder på en pre-boarding portal. ”Og der har alle medarbejdere simpelthen kunnet hægte sig på, på tværs af alle servicefunktionerne i Semler som for eksempel HR og Finans.” ”Det har været stor medarbejdertilslutning, rigtig god energi, og vi er kommet ud med nogle sindsygt gode løsninger, som vi nu tager videre, får færdigpoleret, lagt i produktion og implementeret,” fortæller Morten Rye Christensen.

Disse muligheder kommer i kølvandet på en større organisatorisk ændring, hvor netop nedbrydningen af siloer var i sigte. ”Hvor man tidligere har været klassisk silo-opdelt med udvikling og drift, så har vi bredt det meget mere ud nu.”

Flyverpladser og hjemmearbejde I forbindelse med den fysiske flytning i 2021 blev hele hovedkontoret renoveret. De nyrenoverede lokaler indeholder blandt andet små projektrum, der skal imødekomme den måde, som også Semler IT ønsker, medarbejderne skal arbejde.

Der er indført såkaldt free seating, hvor medarbejderne ikke har faste pladser. Det har givet en mærkbar, positiv ændring i

hverdagen. ”Vi skulle lige vænne os til, at man bare kunne sætte sig hvor man vil. Da støvet havde lagt sig, har det vist sig at give enorm stor værdi.”

En fordel, Morten Rye Christensen peger på, er, at folk sætter sig i nye konstellationer og blandt andre kolleger, som de ikke før har siddet sammen med til dagligt.

Under corona-pandemien blev der rykket yderligere mod en hybrid arbejdsplads, hvor der blev investeret i hjemmearbejdspladser til de ansatte. Der blev stillet blandt andet hæve-sænkeborde, fiberforbindelser, kameraer, skærme og stole med mere til rådighed. ”Det gør det muligt at imødekomme et fleksibelt arbejdsliv, hvor nogle sidder hjemme nogle dage, mens andre sidder på kontoret. Det fungerer rigtig godt,” fortæller it-driftschefen.

For de ansatte er normalen blevet en tre plus to-model, hvor man som udgangspunkt er tre dage på kontoret og arbejder to dage hjemmefra. ”Vi har hele tiden kørt en ”tre plus to”-regel, og det har vi gjort i hele Semler gruppen. Det er som udgangspunkt mest for at have fælles spilleregler, men det har man så kunnet præge hos den enkelte leder,” forklarer han.

En model, der er nødvendig.

For det nye kontor er bevidst dimensioneret til blot at huse godt hundrede af Semler IT’s 130 ansatte. ”Det er faktisk sådan, at vores nye kontor med free seating med vilje er indrettet med 80 procents kapacitet – hvis alle møder ind, kan vi ikke sidde samlet. Så har vi vores store kantine, ”Oasen”, med små båse, mødelokaler og projektrum, man kan sætte sig i. Men som udgangspunkt

har vi ikke 100 procents kapacitet til medarbejderne længere, for mange foretrækker at tage en dag eller to hjemme om ugen.

Nye rutiner og kaffelotteri For at skabe engagement i en distribueret stab, er der indført spilleregler – særligt til de virtuelle møder. ”Kameraet skal være tændt.

Og sørg nu for, når du booker møder, særligt Teams-møder, at det kører 25 minutter i stedet for 30”, forklarer Morten Rye Christensen, mens det samtidig bliver indskærpet, at et møde skal have en agenda og et sigte.

Dertil er der indarbejdet it-værktøjer som Microsofts Viva Insights til at puffe de ansatte i

retning af nogle mere hensigtsmæssige rutiner med ’fokustid’ som et vigtigt værktøj. ”Fokustid er nogle blokke i din kalender, hvor du er mødefri, så du har tid til at svare på mails i stedet for, at dagen består af ti Teams-møder,” forklarer han og uddyber, at tiden også kan bruges mere frit til at få læst op på eksempelvis ny teknologi.

Nyeste tiltag er også teknologi-drevet og består af en robot, der automatisk booker virtuelle kaffemøder mellem kolleger. ”Den sætter de her møder op, hvor den bare blander nogle kolleger for at skabe mere kollegaskab,” Det kan virke meget top-down, med en ledelse, der bestemmer, at ’I to skal rystes sammen i 25

Det nye kontor er bevidst dimensioneret til blot at huse godt hundrede af Semler IT’s 130 ansatte.

kolleger de sidste år, og det er hovedårsagen: At sikre, at man lærer hinanden at kende. Når man ikke lige møder hinanden ved kaffemaskinen eller til frokost, så er vi nødt til at støtte det kollegiale på anden måde”.

I samme dur blev der forsøgt andre metoder til at fastholde fællesskab under pandemiens lockdowns: ”Vi afholdt ’walk-and-talks’ med telefonen og var ude at gå i skoven. Sammen, men hver for sig”.

minutter’? ”Det er selvfølgeligt lidt topdown, men det er blevet taget godt imod”, understreger han, og forsætter: ”Vi har også fået mange nye

Hyppige pulstjek Har I fundet formlen til at skabe jobglæde? ”En af de ting vi har gjort, er, at vi måler meget undervejs. Vi tager et ’medarbejder-pulstjek’.

I stedet for de årlige MTU-målinger tager vi et månedligt pulstjek, hvor vi måler på følgende parametre: Indflydelse, udvikling, anerkendelse, feedback, motivation og generel tilfredshed” Seks spørgsmål, der bruges til at lodde jobtilfredsheden hos den enkelte kollega i hvert enkelt team. ”Det handler om at tage en temperatur,” forklarer Morten Rye Christensen og understreger nødvendigheden på grund af den ny organisationsstruktur, nye lokaler, nye arbejdsformer og mange nye kolleger. ”Og så får vi noget reel feedback, som vi tager op i de enkelte teams, hvor vi diskuterer, hvordan scoren nu ligger og arbejder med nogle initiativer. Det har været meget positivt at gøre det på denne her måde.”

De hyppige pulstjek er noget, som resten af Semler Gruppen nu også er i færd med at tage til sig.

Er I laboratoriet, hvor der eksperimenteres, og så bliver det ført videre til resten af koncernen? ”Ja, det kunne man godt sige.

På nogle ting, ja. Vi starter med Semler IT, så tager vi det efterfølgende i Group Functions og så tager vi det i resten af Semler-koncernen, måske justeret en lille smule. Men HR har også en masse nye initiativer i gang, så vi sørger for at være alignet med dem”.

Morten Rye Christensen påpeger her på, at Semler IT har haft brug for at rykke ekstremt hurtigt under den igangværende transformation. ”Vi har følt i ledelsen i Semler IT, at vi har brug for det her, fordi at vi har rykket hurtigt på de organisatoriske ændringer, men det har vi også haft brug for, når vi arbejder agilt”. •

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

33

teams

Microsoft-chef Tanya Helene Christensen:

Dette arbejder vi på at udvikle i Teams lige nu Der arbejdes på flere nye teknologier til Microsoft Teams, som blandt andet kan komme til at glæde undervisere og mødedeltager i fremtiden, fortæller Tanya Helene Christensen, som er divisionschef for Modern Work-området hos Microsoft Danmark.

AF Kristoffer Ingemand

H

vis du har prøvet enten at undervise, blive undervist eller være i et møde med mange deltagere over Teams under pandemien, har du nok stiftet bekendtskab med funktionen, hvor deltageren kan række en virtuel hånd i vejret.

Det er et af de områder, hvor der er opgraderinger på vej.

Microsoft har nemlig flere funktioner på vej til Teams for at forbedre oplevelsen. Det fortæller Tanya Helene Christensen, som er divisionschef i Modern Work-afdelingen hos Microsoft

Det er en feature, som gør, at vi sætter fokus på mennesket og bruger skærmene intuitivt, så dem, der er med i mødet, bliver fremhævet i så naturlig størrelse som muligt, Tanya Helene Christensen Divisionschef i Modern Workafdelingen, Microsoft Danmark.

34

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

Med Mesh for Teams bruger Microsoft 2D- og 3D-møder med personlige avatarer. (Foto: Microsoft/PR)

Danmark.

Blandt andet arbejdes der på, at ”række hånden op”-funktionen bliver kronologisk, så det vil fremgå, hvem der har rakt hånden op i hvilken rækkefølge, fortæller hun.

Derudover arbejdes der på, at kameraet vil kunne registrere, hvornår en person faktisk rækker hånden op i virkeligheden, hvis vedkommende ikke foretrækker at bruge knappen, som det foregår i dag.

“Hvis man sidder fysisk og løfter hånden op, bliver det registreret,” siger divisionschefen.

Nyt til møder Gennem de seneste år har Teams været en stor del af samfundet, da mange møder og megen undervisning er foregået gennem programmet, og det er en tendens, Microsoft bygger videre på med ny teknologi.

“Vi arbejder på at bygge teknologi, som eliminerer forskellen mellem det virtuelle og det fysiske,” siger hun til Compu-

terworld.

Og det vil Microsoft forsøge på forskellige måder.

Blandt andet er Microsoft i gang med at udvikle på metoder til, at højtalere kan bruge kunstig intelligens til at identificere, hvem der taler i et lokale, så kameraet og lyden følger med i, hvad der foregår i rummet og fremhæver dette.

Der vil med funktionen frontrow blive sat stort fokus på at sætte mennesker frem på skærmen under møder, så deltagere i højere grad kan se vedkommendes kropssprog, fortæller Tanya Helene Christensen.

“Det er en feature, som gør, at vi sætter fokus på mennesket og bruger skærmene intuitivt, så dem, der er med i mødet, bliver fremhævet i så naturlig størrelse som muligt,” siger hun.

På den store klinge Med det lange lys på ser Tanya Helene Christensen frem til at arbejde med Microsoft Mesh og det digitale parallelunivers

Front row-layout på Microsoft Teams. (Foto: Microsoft/PR)

me­taverset, som skal bringe helt nye møde oplevelser i spil – både i 2D og i 3D, hvor brugere vil kunne benytte personlige avatarer under møder eller sessioner.

Hun fortæller, at det er længere ude i fremtiden, men ikke så langt væk, som vi tror.

Microsoft kastede sig over metaverset og avatar-funktionen i efteråret 2021 ved selskabets årlige Ignite-konference.

“Remote-møder kan føles upersonlige og mangle de små

øjeblikke, der bygger relationer og karrierer. Microsofts research har vist, at folk føler det mere nærværende og er engageret i møder, hvor alle har tændt deres videokamera. Men videoer kan være både akavede og binære, tændt eller slukket. For mange mennekser er det et statisk billede eller en boble med initialer i store dele af tiden,” lød det den gang fra John Roach, executive architect for Digital Transformation Services hos Microsoft. •

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

35

MS-partnere

Morten Kvist Thomsen på scenen ved Microsoft Partner Award sammen med journalist Louise Wolff. (Foto: Microsoft/PR)

Antallet af især en type Microsoft-partnere vokser eksplosivt:

Har nu flere end 3.000 partnere i Danmark Det strømmer ind med især en type partnere i Microsofts store økosystem af partnere i Danmark.

Partner-netværket gennemgår for tiden store ændringer. “Vi ser en meget stærk vækst,” siger selskabets nye partner-direktør, Morten Kvist Thomsen.

AF Kristoffer Ingemand

M

icrosoft partnere er fordelt på to typer: implementeringspartnere, som videreformidler og specialiserer Microsoft-teknologi ud

36

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

til kunder, og teknologipartnere, som bygger ovenpå Microsofts teknologi.

Og antallet af sidstnævnte partnertype er støt stigende, fortæller den nytiltrådte partnerdirektør i Microsoft Danmark, Morten Kvist Thomsen.

“Vi har en overvægt af implementeringspartnere, men vi ser en meget stærk vækst i antallet af teknologipartnere, som bygger oven på vores platforme,” siger partnerdirektøren.

“Vi ser en eksplosion i mindre teknologivirksomheder, som

specialiserer sig i specifikke produkter på vores platform,” siger partnerdirektøren.

Det er langt fra en tilfældighed, at det strømmer til med mindre virksomheder, der bygger på Microsofts teknologi.

Det er nemlig et strategisk

teams

Vi kan se, at der er et voldsomt opkøbskapløb i gang.

Morten Kvist Thomsen Ny partnerdirektør, Microsoft

fokus at gå efter små selskaber med potentiale.

“I hele startup- og scale up-industrien er der virkelig gang i den i forhold til teknologi, og det er også et strategisk satsningsområde for os at være i stand til at screene markedet og identificere de teknologipartnere, som vi tror på, og så hjælpe dem med at komme fremad,” siger Morten Kvist Thomsen.

I Danmark har Microsoft mere end 3.000 partnere. Det præcise tal eller den konkrete fordeling i andelen af teknologi- og implementeringspartnere vil Morten Kvist Thomsen dog ikke oplyse.

Han fortæller, at Microsoft inden for det seneste år har fordoblet antallet af teknologipartnere. Han vil dig ikke oplyse, hvor mange der er tale om.

“Et voldsomt opkøbskapløb” Dog oplever Microsoft ikke samme vækst i antallet af implementeringspartnere, men det er, fordi flere af disse vælger at slå sig sammen eller opkøbe hinanden for at stå stærkere i et marked, hvor kunderne fortsat kræver stærkere kompetencer.

“Vi kan se, at der er et voldsomt opkøbskapløb i gang. Det vidner om, at man har brug for brede kompetencer på tværs af produktområder for at kunne støtte kunderne i den digitale transformation,” siger Morten Kvist Thomsen.

Partnerdirektøren ser derfor et behov for, at de enkelte Micro-

soft-huse konsoliderer sig og slår sig sammen for at skabe brede kompetencer i forhold til brancher og på tværs af Microsofts produkter.

“Og så tror jeg, at partnerne vil fokusere mere på repeterbare og skalerbare løsninger i et marked, hvor vi kan se, at kunderne kræver agilitet og hastighed og tydelig forretningsværdi,” siger han.

Kunderne bliver i højere grad partnere Udover tendenserne med, at implementeringspartnere slår sig sammen, og teknologipartnerne vokser i antal, har Computerworld tidligere beskrevet, at Microsoft-kunder i højere grad også bliver partnere, selvom de ikke er klassiske it-virksomheder.

Eksempler på den tendens er virksomheder som Grundfos, Danfoss og Coop.

Morten Kvist Thomsen fortæller, at denne tendens fortsat er tiltagende.

“Det er det helt sikkert,” siger han.

Det baserer han på, at flere og flere virksomheder udvikler digitale løsninger, og derfor kan blive relevante partnere.

“Det er en klar del af deres strategiske fokus fremadrettet,” siger partnerdirektøren.

Hvordan kommer sådan en aftale i stand?

“Vi har løbende strategiske dialoger både med partnere og kunder for at understøtte dem bedst muligt. Og det er vigtigt for os ikke kun at tale it-strategi med vores kunder, men også forretningsstrategi, og i de dialoger bliver det tydeligt, at der kunne være et potentiale for os at samarbejde om at skabe digitale produkter, og så støtter vi dem på den rejse.”

Morten Kvist Thomsen tiltrådte sin nye rolle som partnerdirektør hos Microsoft i Danmark tilbage i november.

Inden da var han vicedirektør i NNIT. Han er derved selv hentet fra partnermiljøet. •

300 Teams-opdateringer fremrykket på grund af corona Microsoft fik for alvor travlt, da pandemien ramte, og alle pludselig skulle arbejde hjemmefra. En årelang plan for Teams blev fremrykket, og flere hundrede opdateringer blev gennemført på få måneder. “Jeg er stolt over, at det lykkedes,” siger divisionschef Tanya Helene Christensen.

AF Kristoffer Ingemand

D

et var nok ikke alle, der havde stiftet bekendtskab med Microsoft Teams før coronakrisen, men de fleste kender sandsynligvis programmet i dag.

Teams, som blev lanceret i 2017, havde en langsigtet udviklingsplan, hvor flere års opdateringer var arrangeret.

Men det gik ikke helt efter planen.

For da coronakrisen ramte, var der pludselig både et voldsomt behov og en kæmpe efterspørgsel efter et produkt som Teams, som kunne hjælpe virksomheder med fortsat at holde møder og opretholde kommunikation i dagligdagen under nedlukningen.

Derfor gik Microsofts ansatte i gang.

“Da verden blev ramt af pandemien, tog vi kort sagt et road map, som var beregnet på at vare to-tre år. Og så skubbede vi det frem,” siger Tanya Helene Christensen, der er divisionschef for Modern Work-området hos Microsoft Danmark.

“Jeg er stolt over, at det lykkedes” Teams, som var tre år gammelt, da pandemien brød ud, havde derfor brug for opgraderinger hurtigt.

“Det var stressende på mange måder, fordi meget af den innovation, man ser i Teams, jo også er opstået under pandemien som følge af de mange behov,” siger divisionschefen.

Det førte til, at Microsoft fremrykkede og gennemførte mere end 300 opdateringer i Teams på seks måneder.

“Jeg er stolt over, at det lykkedes,” siger Tanya Helene Christensen.

Noget af det første, der blev tilføjet til Teams, da pandemien ramte, var for eksempel et kalendersystem med booking-funktioner, så kundernes virksomheder kunne holde styr på aftaler.

En anden var funktionen, som ændrer brugerens baggrund under et videomøde, når vedkommende arbejdede hjemmefra.

Den seneste tid har der stadig været fart på opdateringerne i Teams, men nu er der dog kommet langsigtede planer igen.

Den nye plan for kommende opdateringer er baseret Microsofts forventninger til det kommende arbejdsmarked.

Divisionschefen fortæller, at forventningen er, at arbejdsmarkedet vil fortsætte i en hybrid retning. •

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

37

apps

David Heinemeier Hansson fører krig mod Apple og de andre tech-giganter:

Sådan bør din iPhone fungere i fremtiden

David Heinemeier Hansson blev i sommeren 2020 kastet ud i et internationalt medieslagsmål med Apple, og siden er han blot blevet yderligere radikaliseret, fortæller han til Computerworld. Få indblik i hvordan han vil ændre på Apples App Store og måden din iPhone fungerer på.

AF Jacob Ø. Wittorff

“D

et var nogle vilde dage.

Og der var ikke sket en skid, hvis vi ikke havde haft en megafon, der var så stor, at vi kunne få amerikanske politikere i tale.”

Sådan udlægger danske David Heinemeier Hansson i dag det drama, der udspillede sig, da hans firma Basecamp i sommeren 2020 kastede sig ud i en frontal krig mod Apple.

Selskabet havde netop fået afvist sin helt nye e-mail-app Hey i Apples App Store, og det fik David Heinemeier Hansson til at sætte sig til tasterne.

På Twitter skrev han: “Som en hver god mafioso aflagde de [Apple, red] os en visit over telefonen. Her fastslår Apple, at det, at ødelægge vores vinduer (ved at nægte os muligheden for at fixe bugs), ikke var en fejl. Derefter, uden så meget som en høflig eufemisme, siger

38

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

de, at vil de brænde vores butik ned (fjerne vores app!), medmindre vi betaler.”.

Slagsmålet skyldtes, at Hey ikke gjorde brug af Apples eget betalingssystem, og i stedet sendte brugerne videre til Heys hjemmeside, hvor de kunne oprette sig som brugere og betale for et abonnement på tjenesten.

Vil ikke have “døde apps” Apples argument er, at selskabet ikke vil have såkaldte døde apps i sin App Store, der ikke gør andet end at linke til en hjemmeside, hvis man ikke er kunde i forvejen.

Efter et par uger med intens mediestorm valgte Apple dog at lade Basecamps app blive i App Store. Det skete, fordi selskabet havde gjort det muligt for brugerne at tegne et 14 dages gratis prøveabonnement på Hey direkte i appen.

“Presset blev for stort og irriterende for Apple. Det betød, at vi fik nogle indrømmelser, der

gjorde det tåleligt for os at være i App Store, siger han.

Det er dog ikke fordi, at David Heinemeier Hansson fik det, som han gerne ville have. Eksempelvis har han og selskabet fortsat mundkurv på, fortæller han.

“Det vil sige, at vi i App Store ikke må fortælle brugerne, hvordan de køber vores produkt.

Det er jo sindssygt, men i det mindste er vi i App Store, og de fik ikke lov til at kvase os,” siger han.

Ingen dialog De to selskaber kom altså i sidste ende i hinanden i møde.

Men David Heinemeier Hansson forklarer, at dialogen mellem Basecamp og Apple var stærkt begrænset under konflikten.

I Basecamp fik de ikke nogle telefonopkald fra topchefen Tim Cook, software-chefen Craig Frederighi eller andre topfigurer i virksomheder.

I stedet har Apple i pressen leveret bidder af informationer, som Basecamp har kunne tolke på og indarbejde i tilpasningen af sin app.

“Vi fik aldrig en direkte linje, fordi de ønsker naturligvis ikke at få beskidte hænder. De kommunikerede via pressen.

Her gav de gav en række bizarre interview, hvor der blev lagt nogle brødkrummer, som vi kunne følge, hvis vi ville slippe gennem

deres app-review,” fortæller han.

Blev radikaliseret Slagsmålet med Apple har ikke gjort ham venligere stemt overfor tech-giganten eller fået ham til at udtrykke sig mere diplomatisk over for virksomheden, der med magten over App Store holder mange selskabers skæbne i sine hænder. Tværtimod.

“Vi befinder os lige nu i en kamp om en af de vigtigste computerplatforme i verden.

Apple tager en hel industri og vrider den som karklud, og alle dråberne end i deres spand. Det er ikke godt for at økonomien, demokratiet eller iværksætteriet,” siger han og tilføjer: “Efter vores sammenstød med Apple er jeg bare blevet yderligere radikaliseret.”

Samarbejde med Spotify og Fortniteselskab David Heinemeier Hansson har givet vidnesbyrd til den amerikanske kongres og i amerikanske delstater.

Sammen med en række store selskaber som musikstreamingtjenesten Spotify, Fortnite-producenten Epic Games og Tinders moderselskab Match Group er hans selskab Basecamp desuden blevet en del af organisationen for Coalition for App Fairness.

Organisationen ønsker at stække Google og især Apples

Apple tager en hel industri og vrider den som karklud, og alle dråberne end i deres spand. Det er ikke godt for at økonomien, demokratiet eller iværksætteriet.

David Heinemeier Hansson Stifter, Basecamp

magt over markedet for app-udvikling og hævder, at selskabernes app-butikker har urimelige gebyrer og misbruger deres dominerende position til at få kontrol over app-markedet.

Eksempelvis er Apple blevet kritiseret for at give fordele til sin egne apps og tjenester på bekostning af andre.

Kræver store ændringer En af David Heinemeier Hanssons kæpheste er derfor også, at de store platforme skal betragtes som det, man kalder for common carriers.

Det vil sige, at de på samme måde som ejeren af et telenetværk eller et sæt togskinner

skal give alle brugerne samme betingelser.

“Man skal tvinge App Store til at have samme regler for alle. De skal være underlagt et reglement for, hvem de kan afvise, og det skal ikke være tilladt for dem at tvinge app-udviklere til at bruge deres betalingssystem, hvor de kræver 30 procent af transaktionen,” siger han.

Samtidig mener David Heinemeier Hansson også, at Apple bør tillade såkaldt sideloading af apps.

Det vil sige, at det skal være muligt for brugerne at downloade og installere en app direkte fra internettet uden om Apples egen App Store.

Apple har længe hævdet, at sideloading er forbudt af hensyn til brugerens sikkerhed, og før jul kaldte Apples software-chef Craig Frederighi sideloading for “den cyberkriminelles bedste ven.”

En udtalelse som David Heinemeier Hansson kun har hånlatter til overs for.

“Det er jo netop sådan, det fungerer på en Mac. Her er sideloading den primære måde at hente software på,” siger han og uddyber: “Det er jo fantastisk, at Apple på samme tid kan prale af deres nye fantastiske Mac-computere, men på den anden side mene, at sideloading er forfærdeligt usikkert.” •

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

39

offentlig it

NNIT lander kontrakt på 169 millioner - overtager opgave fra KMD NNIT overtager driften af alle Banedanmarks it-administrative it-systemer fra KMD. AF Dan Jensen

N

NIT overtager ansvaret for driften af alle Banedanmarks it-administrative systemer

fra KMD. Banedanmark har efter et langvarigt forløb nemlig udpeget NNIT som ny drifts-leverandør af hele organisationens omfattende setup af it-systemer.

Dermed ryger KMD ud af vagten, efter at have stået for driften af de pågældende systemer i de seneste seks år, i det KMD indtrådte som leverandør i foråret 2016.

169 millioner kroner Kontrakten er godt 169 millio-

I det nuværende setup, som udbuddet bygger på, omfatter de it-administrative systemer, som KMD drifter, 15 fysiske servere, 200 virtuelle servere, Oracleog Windowsdatabaser, 2.500 pc’er samt en større mænde iPhones og iPads.

40

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

ner kroner værd for NNIT målt over hele kontrakt-perioden, der er fem år med mulighed for forlængelse i yderligere to gange et år.

Kontrakten har været længe undervejs, i det Banedanmark

sendte udbuddet i markedet i midten af maj i fjor.

Med kontrakten i hånden overtager NNIT nu al drift af drift af infrastruktur, systemer til medarbejdernes pc’er og mobile enheder samt alle appli-

kationer inden for området.

I det nuværende setup - som udbuddet bygger på - omfatter de it-administrative systemer, som KMD drifter, 15 fysiske servere, 200 virtuelle servere, Oracle- og Windows-databaser,

Lige om lidt fratræder e-Boks 18. marts lukker det offentliges e-Boksløsning ned, og det offentlige vil ikke kunne modtage eller sende digital post i en hel weekend, hvorefter Netcompany-løsningen Digital Post åbner efter lang forsinkelse.

2.500 pc’er samt en større mænde iPhones og iPads.

Banedanmark meddeler, at de vigtigste standard-applikationer i det store setup er: • Microsoft Office 365.

• Microsoft Exchange 365.

• Microsoft Sharepoint 365.

• Microsoft BizTalk.

Hertil kommer omkring 135 applikationer med hovedvægt på SAP. Det er op til den kommen-

de it-leverandør at sikre en glidende transition fra KMD’s datacentre og til egne datacentre, ligesom kontrakten også omfatter “ videnoverdragelse og øvrig forberedelse til drift af de udbudte ydelser.’

NNIT skal levere blandt andet service-desk, support, brugeradministration samt drift af servere, SAP, Biztalk, Microsoft 365, servere, datacenter, netværk, storage, backup og print. •

AF Dan Jensen

K

lokken 17.00 fredag 18. marts slukkes der for e-Boks som leverandør af den offentlige løsning, hvorefter den allersidste del af overflytningsarbejdet til den nye løsning går i gang.

Det kommer til at vare til mandag 21. marts klokken 09:00, hvor Digitaliseringsstyrelsen tænder for den nye Digital Post-løsning, som Netcompany har leveret.

“De sidste data skal flyttes fra den eksisterende Digital Post-løsning til den nye, og myndighederne skal omstille deres systemer.

Derfor kan borgere og virksomheder i weekenden Den samlede op til lanceringen ikke sende Digital Post til det offentlipris nu lander ge – og omvendt,” meddeler på 346,7 Digitaliseringsstyrelsen. millioner Det betyder, at man som kroner. Det borger eller virksomhed svarer til fra fredag eftermiddag til en samlet mandag formiddag ikke vil kunne modtage eller besvare prisstigning for beskeder fra det offentlige. projektet på Det gælder både gennem 22,8 procent borger.dk, Virk og i selve e-Boks.

Stor og dyr forsinkelse Det var oprindeligt planen, at den nye Digital Post-løsning skulle have været lanceret i august 2021 til en samlet pris på 282,5 millioner kroner.

August-planen blev imidlertid droppet allerede i januar 2021.

Og igen i november i fjor blev lanceringen udskudt frem til mandag 21. februar.

Forsinkelserne har medført en større prisstigning, som har betydet, at den samlede pris nu lander på 346,7 millioner kroner.

Det svarer til en samlet prisstigning for projektet på 22,8 procent i forhold til det oprindelige budget på 282,5 millioner kroner.

Medregnes alle udgifter forbundet med de to parallelle løsninger fra Netcompany og e-Boks – herunder drift, vedligeholdelse, forsendelsesomkostninger, videreudvikling og genudbud fra 2015 og frem til 2029 – løber den samlede regning op i mere end 1,1 milliarder kroner. •

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

41

sikkerhed

Vred direktør på vej med borgerforslag efter hackerangreb:

“Vi har endnu ikke hørt fra politiet.

Der er ingen hjælp. Hver eneste virksomhed er overladt til sig selv”

Foto: Gregers Kirdorf

Efter en uges nedetid vil RealMæglernes direktør Preben Merrild Angelo stille et borgerforslag, der skal råbe politikerne op og henlede det almene Danmarks opmærksomhed på cybertruslen, der rammer både virksomheder og almindelige borgere. Lige nu kan ingen forvente hjælp fra myndighederne, hvis de bliver ramt, lyder det frustrerede budskab.

AF Ditte Vinterberg Weng

42

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

F

ørste weekend i februar begyndte det, der er det største mareridt for alle virksomheder og organisationer lige nu, for ejendomsmæglerkæden RealMæglerne.

Sammen med op mod 70 andre virksomheder – hvoraf

de fleste var ejendomsmæglerforretninger – oplevede RealMæglerne, at deres systemer, hjemmesider og landingssider – med alt hvad det indeholdt af boligdata, kundekontakter og synlighed – gik ned.

Det var mæglerkædens driftsleverandør Support IT, der var blevet ramt af et

ransomwareangreb.

Mens eksperter blev tilkaldt og it-leverandøren arbejdede på højtryk med at udrede hændelsen, kæmpede RealMæglernes ansatte med at finde frem til kunderne og underrette dem om problemerne.

Sammen med synligheden og kundernes boligannoncer var også al data i virksomhedens boligsystem for en stund forsvundet, hvilket resulterede i, at ingen købsaftaler kunne gennemføres i perioden.

Tabet af mistede ordrer anslog RealMæglernes direktør Preben Merrild Angelo forleden løb op i omegnen af 10 millioner kroner.

Nu er mæglerkædens sider og systemer oppe igen, og alle data er sikret af Support IT. Intet er så vidt vides stjålet eller lækket.

Et borgerforslag om cybersikkerhed Men oplevelsen har fået Preben Merrild Angelo til at tage initiativ til et borgerforslag.

Under angrebet har hverken politiet eller anden offentlig hjælp udefra været på banen.

Borgerforslaget, som Preben Merrild Angelo nu gør antræk til, har tre hovedmål for afhjælpningen af cyberkriminalitet i Danmark.

For det første skal forslaget tjene som kraftigt signal til politikerne om, at problemet med den manglende hjælp, når det kommer til cyberkriminalitet, må stoppe omgående.

I forslaget skal der stilles krav om, at man får dannet sig et endeligt overblik over, hvor stort omfanget af it-kriminalitet faktisk er, og hvordan stigningen har været de sidste år.

Dette analysearbejde skal opfølges med overslag på, hvilke nødvendige ressourcer der skal til, for at virksomheder og borgere kan få hurtig hjælp hos politiet, og et tal på, hvad disse ekstra ressourcer kommer til at koste.

“Nu må vi snart begynde at sige nej til hackere i Danmark.

Og for øvrigt resten af verden.

Det er det vilde vesten. Politiet har hverken indsigt, kompetencer, ressourcer eller mandskab til at håndtere det her – hverken i Danmark eller for den sags skyld i andre lande.”

Under den uge lange hændelse har hverken politiet eller andre offentlige myndigheder været inde over efterforskningen af sagen, fortæller Preben Merrild Angelo.

“Der er ikke noget at gøre. Der er ingen hjælp. Hver eneste virksomhed er overladt til sig selv.”

Andre virksomheder venter også stadig på politiet RealMæglernes oplevelse med den manglende hjælp under cyberangrebet er langt fra enestående.

I november sidste år lød samme nødråb fra Jobindex’ direktør Kaare Danielsen, efter jobportalen måtte brandslukke efter et avaneret phishing-angreb. ”Jeg har altid troet, at der var nogen, som rykkede ud med eksperter og dommerkendelser, hvis man blev udsat for et stort cyber-angreb. Men der er ingen hos politiet, man kan ringe til i sådanne sager,” lød det dengang fra direktøren.

Allerede i maj samme år var også direktør Claus Østergaard Olsen hos teleselskabet Wizer der dengang hed Gigabit - ude at kritisere den manglende hjælp fra danske myndigheder på bagkant af et DDoS-angreb.

“Vi er i en situation, hvor vi ringer til Center for Cybersikkerhed og til Rigspolitiet, som vi jo er pålagt. Der tager man imod anmeldelsen, men der er ikke nogen hjælp til, hvordan vi som angreben virksomhed kan gøre i denne her situation,” udtalte Claus Østergaard Olsen dengang til Computerworld.

70.000 anmeldelser om it-kriminalitet - hvor skal pengene findes?

Preben Merrilds borgerforslag

Jeg har ikke set nogen undersøgelser.

Jeg har ikke fået nogen analyser.

Jeg hører ingen opklaringsprocenter. Det eneste, jeg hører, er, at ingen får nogen hjælp. Og ingen kan noget.

Politiet har hverken styrker, ressourcer eller kompetencer.

Preben Merrild Angelo Direktør, RealMæglerne

skal ikke kun rumme virksomheder. Det skal slå ned på og skabe muligheder for, at al opklaring af cyberkriminalitet bliver tilført ressourcer.

“Det er jo ikke kun virksomheder det rammer. Digital kriminalitet omfatter så mange ting. Det er også almindelige mennesker, der oplever identitetstyveri og svindel. Og det kan der næsten heller ikke gøres noget ved,” siger Preben Merrild.

“Vi taler om nogle tab her, der er oppe i milliardstørrelsen.

Denne form for kriminalitet foregår i Sydafrika, i Sydamerika, i Rusland, i Dragør sågar. Det

sker overalt i hele verden, og det sker nu, mens du og jeg taler sammen. Og ingen gør noget. Og måske kan ingen gøre noget.”

De seneste tal fra september, der opgør, hvor mange sager om it-kriminalitet der er kommet ind hos politiet siden oprettelsen af afdelingen It-relateret Økonomisk Kriminalitet (LCIK), overstiger 70.000 anmeldelser.

Det er jo enorme ressourcer, der skal til for at håndtere de 70.000 anmeldelser, der allerede eksisterer.

Hvor realistisk mener du, det er at kunne skaffe de nødvendige ressourcer til området?

“Man kan også sige, at det er enorme ressourcer, der skal til at bygge motorveje eller et supersygehus. Men der er jo nogle kloge mennesker, som vi har valgt sammen med embedsværket, som vurderer, hvornår det kan betale sig og ikke kan betale sig at kaste penge i sådanne projekter.”

Men der må først og fremmest arbejdes ud fra håndgribelig viden på området, mener Preben Merrild.

“Jeg har ikke set nogen undersøgelser. Jeg har ikke fået nogen analyser. Jeg hører ingen opklaringsprocenter. Det eneste, jeg hører, er, at ingen får nogen hjælp. Og ingen kan noget.

Politiet har hverken styrker, ressourcer eller kompetencer.

Det er dét, borgerforslaget skal rette fokus på.

Preben Merrild Angelo håber blandt andet at få organisationer som Dansk Industri til at bakke om om et sådant borgerforslag.

Hvor meget fyldte emnet cybersikkerhed for dig inden weekenden?

“Rigtigt meget,” siger direktøren.

“Det har været afgørende for vores beslutning om i mange år at være kunde hos netop Support IT, som aldrig før har været angrebet. Det er at betragte som et meget sikkert hostingcenter.

Den anden del er, at vi også har tegnet en forsikring mod hackerangreb.” •

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

43

handson

Så kort kan det siges:

Microsofts nye tablet er det bedste Surface-produkt i årevis Microsoft har holdt igen længe. Men efter otte år med beskeden udvikling, er Surface Pro serien atter toneangivende.

AF Niels de Boissezon

J

44

eg har længe været fan af Microsofts snedige Surface Pro-serie.

Faktisk har jeg ejet en, siden Microsoft i 2014 fuldendte sin Surface Pro med den tredje generation med et magnesium-design, der var så vellykket, at der nærmest ikke er blevet rørt siden.

2014 er dog evigheder siden i teknologiland, og Microsoft er ikke bare faldet i søvn men er gået i årelangt vinterhi.

Man skal derfor være ganske Surface-kyndig for overhovedet at kende en Pro 3 fra en Pro 7 årgang 2021.

Ud over en opdatering i maskinrummet ved hver iteration er serien stort set uændret. Indtil nu. Ottende generation byder nemlig på et væld af justeringer, fintuninger og forbedringer, som gør den til den bedste Surface-enhed i meget lang tid.

Man får altså fortsat en hybrid-maskine i veldrejet letvægtsmetal og det indbyggede støtteben, der gør det let at vinkle skærmen, er stadig lige så snedigt, som det altid har været.

Den er rarere at holde ved end tidligere takket være sine afrundede sider. Microsoft har tydeligvis skelet til Pro X-modellen, og det er en god ting.

Surface Pro 8 virker samtidig lidt mere solid end før. Den er dog cirka 100 gram tungere, men det er tilgiveligt, fordi der nu diskes op med 12 procent mere skærmareal.

Den samlede pakke med tastatur cover, pen og Surface vejer 1.190 gram. Det samme som de letteste Samtidigt bevarer man det magnetisk aftagelige tastatur/ touchpad-cover og den magnetiske Surface-connector, der kendetegner serien.

Bedre - både som tablet og som laptop Microsoft Surface Pro har siden debuten for 10 år siden forsøgt at forene to tilsyneladende uforenelige størrelser: Tablet- og laptop-formatet.

Pro-serien har ikke længe til, at den kan fejre sit 10 års jubilæum, men den grundlæggende opbygning er der ikke pillet ved, og tak for det.

De mange små nyheder På overfladen kan det fortsat være svært at se, hvori de store overhalinger ligger i Pro 8.

Men nærstuderer man maskinen, vil man bemærke, at Microsoft er kommet med mange små, men væsentlige forbedringer.

Det første, man vil bemærke, er, hvordan skærmen nu breder sig.

Her diskes op med 13 tommer knivskarp skærm mod 12,3 tom-

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

mer tidligere.

Det er en lille men langt fra uvæsentlig ændring, der giver tiltrængt albuerum til ens programmer – den er nu meget tæt på at matche de 13,5 tommer, der leveres i Surface Laptop.

På siden af tabletten vil du bemærke, at der ikke længere er nogen klassisk USB-port.

Den er afløst af et styk mere tidssvarende USB-C. Denne kan dog bruges til opladning, hvis man skulle få lyst til at nøjes med blot en oplader.

Den medfølgenMicrosoft de Surface-oplader Surface Pro 8 har dog stadig deler udtryk med en USB-A port, sin forgængere, men byder som desværre på langt flere ikke kan bruges bærbare evner til andet end at end tidligere. lade, hvilket virker (Foto: Niels de Boissezon / som en lidt kuriøs Computerworld) disposition.

Et andet savn er micro SD-kortlæseren. I stedet får man dog noget så sjældent som en lem, der giver nem adgang til den ombordværende M2 SSD. Det kræver det rette værktøj (et SIM-tool og en mikro-Torx-skruetrækker), men så kan man også selv skifte SSD’en ud på få sekunder.

Fortsættes side 46

handson Microsoft har tydeligvis skelet til Pro X-modellen, og det er en god ting.

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

45

handson

Så kort kan det siges:

Microsofts nye tablet er det bedste Surface-produkt i årevis

46

Fortsat fra side 44

i det rette M2.2230-format.

Og det giver så stof til eftertanke, for en opgradering fra eksempelvis 128 til 512 gigabyte lager løber op i 2.200 kroner, mens opgraderingen fra 256 gigabyte til en hel terabyte løber op i svimlende 4.600 kroner.

Så kunne man let fristes til i stedet selv at købe en separat af slagsen til en tredjedel af prisen og smide den ind i stedet. Man skal dog sikre sig, at det er et drev

Et løft i billede og lyd En anden lige så vigtig overhaling i Microsoft nye tablet finder man i touch-skærmen, som nu opdaterer dobbelt så ofte som før med 120 Hz. Desværre understøttes den dynamiske tilpasning kaldet DRR, hvorfor man må leve med, at den hurtigere skærmrespons tager lidt ekstra af driftstiden.

Som bruger får man altså den skarpe og farverige skærm, der

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

Coveret til Microsoft Surface Pro 8 (og Pro X) kan både gemme på en pen og en fingeraftrykslæser. (Foto: Niels de Boissezon / Computerworld)

kendetegner serien, og nu også evnen til at gøre bevægelser på skærmen mere naturlige og flydende. En fordel i spil og apps og når der tegnes med den nye Surface Slim Pen 2.

Sidstnævnte får i øvrigt en snedig placering i sin egen lille rede inde i tastatur-coveret, hvor den både kan blive ladet op og samtidig undgå at ryge på afveje under transport. Det er smartere end nogen anden løsning, jeg har set til dato.

Skærmen får samtidig også Windows 11’s ’Adaptive Color’ feature, så den automatisk tilpasser sig til omgivelsernes belysning og justerer for farvetemperaturen – en feature, som har eksisteret i årevis hos Apples iPads, og som

giver et væsentligt løft – særligt i de mørke vintermåneder.

Surface Pro 8 akkompagneres samtidig af bedre højttalere, som giver det flotte lærred den lydside, den fortjener.

Performance-boost En Surface Pro-anmeldelse har igennem mange år været begrænset til der, hvor den eneste udvikling reelt har været at finde: I motorrummet.

I år er ingen undtagelse.

Microsoft har her gjort plads til Intels udmærkede 11. generations quad core-processor, som enten serveres i i5- eller i7-varianter, hvor den største forskel på de to

Fortsættes side 46

Kandidater med it-faktor!

Når du annoncerer dine stillinger hos Danmarks største it-jobsite Computerworld it-jobbank, så får du samtidig gratis adgang til vores store CV-database med alle typer af it-kandidater.

Her kan du finde de rette kandidater der matcher jeres ønsker og behov, og kontakte dem direkte til en uforpligtende dialog.

Ring på 70 22 93 00 og hør om jeres muligheder.

handson

Så kort kan det siges:

Microsofts nye tablet er det bedste Surface-produkt i årevis Fortsat fra side 44

er, at i7 snurrer lidt hurtigere.

Begge byder samtidig på den kraftigste version af Intels Xe-grafik, som modsat flere tidligere grafikchip fra selskabet ikke er helt uduelig. Det kan endda måle sig med enkelte dedikerede entry-level grafikkort, så det kan blive til lidt Fortnite eller Call of Duty med effekterne skruet ned.

I dagens testemne, som er baseret på en Intel i7-1185G7 kan man dog mærke, at processoren ikke får lov til at skyde frekvenserne helt i vejret, for strømforbruget og varmeudledningen skal også tøjles.

Microsoft vælger at prioritere driftstiden fremfor at hente de sidste 10 procents ydelse. En prioritering, som de fleste nok vil acceptere – men det gør det samtidig lidt sværere at argumentere for at betale ekstra for i7-modellen.

Batteriet ombord er på 51,5 Wh, hvilket er på det jævne, men faktisk er det noget større end det, man får i en Surface Laptop. Det skulle i følge Microsoft række til 16 timers drift. Personligt vil jeg dog regne med omkring det halve, hvilket nu stadig er rimeligt i så let og fleksibel en enhed.

Tunet tilbehør Det er ikke kun selve Surface-tabletten som er blevet fintunet på alle leder og kanter. Det tilbehør, som Microsoft har skræddersyet til enheden, er også blevet en del bedre.

Tastaturcoveret, som nu hedder ’Surface Pro Signature Type Cover’, er et par hundrede kroner dyrere end tidligere, men

Nu gemmer Surface Pro serien på muligheden for selv at opgradere SSDlagerpladsen.

(Foto: Niels de Boissezon / Computerworld)

det byder til gengæld på et langt mere anvendeligt touch-felt end før. Dagsprisen lyder på omkring 1.200 kroner for billigste model.

Samtidig kan den altså gemme på en pen, mens du ved at spendere et par hundrede kroner yderligere kan få et cover med indbygget fingeraftrykslæser.

Den virker nu lidt overflødig, for Surface Pro 8 har et glimrende Windows Hello-ansigtsgenkendelse indbygget.

Selve tasteoplevelsen er dog fortsat lidt hul og pap-agtig på farten. Og Microsoft har stadig ikke løst seriens tilbagevendende problem med ’lapability’, altså evnen til at ligge sikkert på brugerens skød. En disciplin, som en laptop jo nærmest pr. definition skal kunne.

Rimelige priser Microsoft er ikke kendt for at være generøs, med sine maskiner, når de skal ekviperes.

På den ene side er de mest budgetvenlige modeller ofte så skrabede, at de skal undgås (eksempelvis Surface Pro 7 billigste model med fire gigabyte ram og 128 gigabyte lager), mens opgraderingerne ofte tilbydes til ublu priser.

I denne ombæring fornærmer Microsoft ikke forbrugeren med at starte med sølle fire gigabyte

ram i et ’Pro’ produkt.

Billigste model til 9.290 kroner ligger eksempelvis i samme prislag som en tilsvarende iPad Pro 12.9.

Men i Microsoft-modellen kan man altså nemt opgradere lagerpladsen fra de skrabede 128 gigabyte, der medfølger.

En lille svaghed ved modelprogrammet finder man dog i muligheden for mobilopkobling.

Her er man begrænset til 4G, som bekendt ikke er så fremtidssikret som 5G. Bedste Surface-produkt i årevis Microsoft Surface Pro serie er nu så moden, at den udvikler sig på samme vis som hæderkronede enheder som Apples Macbooks eller iPads eller Lenovos Thinkpad-maskiner. Konservativt og langsomt.

I Surface Pro 8 er det dog blevet til mange bække små af fintuninger, justeringer, opdateringer og revisioner, der gør slutproduktet langt mere overbevisende end nogensinde.

Alene skærmopgraderingen gør den langt mere anvendelig som ens primære maskine, mens det revidere design, tilbehør og de flere kræfter fuldender pakken.

Den er, kort sagt, det bedste Surface-produkt, som Microsoft har leveret i mange år. •

Microsoft Surface Pro 8 Dommen: Plus: •

Snedigt design med støtteben

•

Flot display

•

God ydelse

•

Mulighed for SSDopgradering

• Minus: •

Dyre opgraderinger

•

Ingen mulighed for 5G

Karakter:

 48

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

Karrieremuligheder

Vær med til at fremme jobglæden i Danmark. De bedste kandidater vil ikke bare ha’ et job. De vil arbejde det sted, hvor der er gode rammer for jobglæde og muligheder. Så gør jobglæden synlig og brug den strategisk. Se mere på jobglæde.dk

Af Leif Jensen CBO hos ESET Nordics

OPINION

Stil krav, hvis du vil have god sikkerhed

F

or nylig så vi, hvordan den globale trussel Log4Shell rullede ud i hele verden, og vi har endnu ikke set alle konsekvenserne af den.

For fra det tidspunkt, den blev opdaget, til den blev patchet, gik der flere dage, og dermed var der mere end rigelig tid til at inficere sårbare servere.

Nu skal denne klumme ikke handler om Log4Shell, for den er der blevet snakket rigtig meget om. Men Log4Shell er en ny type sårbarhed, som viser, at det ikke længere er nok med en firewall og et antivirus-produkt; vi er nødt til at have styr på, hvad der sker på vores netværk.

Log4Shell viste med al ønskelig tydelighed, at vi ikke længere er beskyttet på vores egne netværk, og den viste, at vi bør have en plan, så vi har en chance for at kæmpe mod sårbarheder som Log4Shell og fremtidens lignende trusler.

Outsourcing er et problem For hvor de store virksomheder måske nok har råd til at have it-sikkerhedsfolk ansat, der kan overvåge netværk og installationer 24/7, så gælder det ikke for hovedparten af danske virksomheder. Vi er et land af små og mellemstore virksomheder, der i meget høj grad gør brug af at outsource it-løsninger.

Men det løser ikke vores udfordringer. For de fleste serviceudbydere har en traditionel forretningsmodel. De leverer

50

Computerworld nr. 2 • 4. marts 2022

den nødvendige plads i et datacenter, de opdaterer software og patcher, når det er nødvendigt, men i forhold til kundernes netværk er de ikke nødvendigvis proaktive, når det kommer til sikkerhed. De overvåger nok deres eget netværk omkring sikkerhed og adfærd, men ikke kundernes – det er nemlig ikke en del af deres – nuværende – forretningsmodel.

De nye sårbarheder viser vigtigheden af, at vi stiller krav til vores udbyder i servicekontrakten.

Det bringer mig tilbage til min indledning – vi er nødt til at tage et ansvar selv. De små og mindre virksomheder bør have, eller kigge sig om efter, en serviceudbyder, der kan mere end bare drifte en installation. De skal stille krav til deres udbyder om, at de overvåger netværket, og at de har en plan for, hvad de gør, hvis sårbarheder som Log4Shell bliver opdaget.

De skal kunne overvåge, om der sker noget unormalt på servere og netværk, og de skal holde øje med, at data ikke bliver sendt ud til steder, de normalt ikke bliver sendt hen.

Og der skal mennesker til I de tilfælde, hvor en udbyder siger, at det klarer de via automatiske løsninger, så er det vigtigt, at der stilles krav om, at de kan levere en løsning/ydelse, der også indeholder menneskelig

ekspertise og hands-on. Der kan godt være en automatik, der rejser et flag, men det er nødvendigt manuelt at undersøge, hvad der sker, når en advarsel dukker op, og ikke mindst hvordan denne advarsel håndteres.

Det er vigtigt at få en persons erfarne øjne og viden ind over processen, fordi automatik enten vil tillade trafikken eller blokere, og begge dele kan være forkert - du er nødt til at finde ud af, præcis hvad der sker. Og med sårbarheder som Log4Shell er det tydeligt blevet nødvendigt med den manuelle behandling og overvågning.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at outsourcing og brug af datacentre er en god ide, ikke mindst for små og mellemstore virksomheder, der ikke har det store it-budget. Men de nye sårbarheder viser vigtigheden af, at vi stiller krav til vores udbyder i servicekontrakten.

De krav er blandt andet, at de skal overvåge deres kunders netværk og installationer 24/7, at de kan reagere inden for et givet antal minutter, og at de kan implementere et logging-system samt scanne kundernes netværk for uønsket trafik og adfærd.

Det koster naturligvis penge, men her kommer stordriftsfordelen ind, når samme system kan benyttes til flere kunder, og ikke mindst så er det en fremtidig forretningsmodel for serviceudbydere og datacentre.

Jeg har sagt det før, og jeg gentager det her i starten af 2022: Det er vigtigt, at vi også selv tager et ansvar for vores it-sikkerhed, så vi kan stille de rigtige krav til vores leverandør. •

Har du også en holdning? markante meninger om it  videndeling  den gode fortælling computerworld.dk/klumme

Fleksibelt.

Vi vil, at du skal kunne arbejde sikkert, effektivt og digitalt. Hos os finder du alt inden for IT samlet ét sted - produkter, tjenester, løsninger og specialistkompetencer, så du kan træffe det rette valg for din virksomhed. Vi tror, at det kan være rart at have en partner, man kan sparre med.

Vi er med dig hele vejen fra behov til installation og bæredygtigt genbrug.

Du er måske godt på vej på din digitale rejse og ved, hvad du vil have. Eller så har du brug for hjælp til at finde den rette løsning.

Vi møder dig der, hvor du er. Så du kan fortsætte fremad.

dustin.dk