Computerworld nr. 1 - 2020: Fokus på sikkerhed og Microsoft

nummer 1 24. januar 2020 40. årgang

strategi Skalerbar it er opgaven for Chris Løvenholdt Antonsen fra Lagkagehuset side 10

sikkerhed Kurt Gammelgaard Nielsen fra SDU er glad for et nyt sensornetværk side 20

sikkerhed Ransomware-angreb ind i ny fase side 22 Computerworld nummer 1 24. januar 2020 40. årgang

fokus sikkerhed

Mikkel Jochimsen er ny CISO hos Banedanmark

Stærkere sikkerhed på banen Banedanmark er klar med en helt ny cybersikkerhedsenhed, der skal beskytte de danske togstrækninger mod hackere.

Side 14

anything Microsoft Skrotter 87 løsninger i år, forårets store Windows 10-opdatering, Server 2008 på pension, Windows 7 lever ... trods alt side 34

handson Apple

Macbook Pro 16 ... her hersker snusfornuften

side 42

Premium betyder mere.

Hver eneste dag.

Som Premium-bruger får du hver dag adgang til særlig relevant tech-indhold.

Prøv Premium i en måned.

www.computerworld.dk/premium

Vi tror på, at ny teknologi kan være med til at skabe en bedre fremtid og et bedre samfund for os alle. Derfor kæmper vi for et Danmark, der er en digital vindernation.

Det er den interesse, som vi formidler på Computerworld Premium – en del af Computerworld forbeholdt digitale abonnenter.

Premium er kritisk uafhængig journalistik og velformuleret videndeling om menneskene, virksomhederne og produkterne i det digitale spændingsfelt.

leder

Den accelererende it-kompleksitet er en ledelsesopgave

S

æt dig godt til rette.

Læn dig tilbage.

Lad tankerne flyde lidt mere end 10 år tilbage til 2009. Barack Obama var præsident, Lady Gaga hittede med Poker Face, og Microsoft udgav, under ledelse af CEO Steve Ballmer, Windows 7.

Som du måske husker, blev styresystemet hurtigt en stor succes.

Så stor en succes, at 11 procent af Computerworld.dk-brugerne i dag fortsat anvender Windows 7 mere end 10 år efter lanceringen.

Det kan der være mange grunde til.

Måske er Windows 7-brugerne fortsat lettede over efter Vista-fiaskoen at få et system, der virker – eller måske er det

rygterne om Windows 8’s komplet vanvittige brugerinterface, der siden 2009 har fastfrosset dem i opgraderingsfrygt.

Eller også har it-afdelingen besluttet, at de ældre systemer er gode nok.

Måske er du derfor en del af de 11 procent, som besøger Computerworld fra en pc med et ældre system.

Udfordringen er, at Windows 7 ofte kun er toppen af isbjerget.

Resten er som bekendt gemt under havoverfladen.

Gemt, glemt og ikke patchet.

Derfor scorede zombie-softwaren på de gamle legacy-systemer også en velfortjent andenplads i sikkerhedsfirmaets Sophos nylige undersøgelse af, hvad nordiske virksomheder ser

Løsningen på de to problemer er den samme, som også virker på de fleste teenageværelser: Ryd op. Og ryd op nu. som den største trussel.

Samme undersøgelse viser desuden, at manglen på kvalificeret arbejdskraft ses som en af de største barrierer for at etablere det nødvendige sikkerhedsniveau.

Løsningen på de to problemer er den samme, som også virker på de fleste teenageværelser: Ryd op. Og ryd op nu.

Diskussionen om it-sikkerhed har måske for længe handlet om statsstøttede hackere og målrettede angreb, der vil stjæle dine forretningshemmeligheder.

Men sandheden er måske nærmere, at godt nok er hackere slemme, men det er kompleksiteten, der for alvor tvinger dig i knæ.

Det er kompleksiteten, der forhindrer dig i at få patchet, der forhindrer dig i at opgradere og som kræver flere sikkerhedsfolk og flere og flere lag af sikkerhedsløsninger.

Opgøret med den accelererende it-kompleksitet er ikke en sikkerhedsopgave. Det er en ledelsesopgave.  Lars Jacobsen, chefredaktør

indhold

forretning Tradeshift på vej mod milliardstor kapitaltilførsel - skifter nu fokus Side 4

fokus sikkerhed Side 14-26

opinion Netflix er din største konkurrent uanset hvad, du gør Side 6 Computerworld A/S Hørkær 18 2730 Herlev Telefon 77 300 300 redaktionen@cw.dk Ansvarshavende chefredaktør Lars Jacobsen Annoncer annonce@cw.dk Tryk Cool Gray A/S ISSN 1604-3472 Abonnementsservice computerworld.dk/ abonnement Løssalgspris Kr. 99,50

mennesker i it Printbranchen var et slaraffenland ... det er det ikke længere Side 8 strategi ”Mit job er at etablere skalerbar it.

Vi er i ekspansionsmode” Side 10 karriere Tidligere Devoteam-profil i spidsen for ny IoT-enhed hos Force Technology Side 12 rekruttering De 10 vigtigste it-kompetencer i 2020 og den tilhørende løn ... i USA Side 28

Forårets store Windows 10-opdatering er klar: Det kan du forvente af nye features og opdateringer side 36 Windows Server 2008 er sendt på pension ... Microsoft lokker med gratis sikkerhedsopdateringer side 38 Danske firmaer anvender fortsat Windows 7 i stor stil trods aflivning side 38 handon Apple Macbook Pro 16 til test: Her hersker snusfornuften side 38

strategi Printbranchens store paradoks: Kannibalisering af kerneforretningen er vejen til overlevelse Side 30

navnenyt Job- og karrierenyt fra it-branchen Side 48

Microsoft/Windows Her er de Microsoftteknologier, der bliver aflivet i 2020 Side 34

opinion 5G-feber: Derfor skal virksomhederne slå koldt vand i blodet Side 50

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

3

forretning

Tradeshift på vej mod milliardstor kapitaltilførsel - skifter nu fokus Danske Tradeshift går efter 1,6 milliarder kroner i splinterny kapitaltilførsel og udskyder børsnotering på ubestemt tid.

Af Dan Jensen

D

ansk-stiftede Tradeshift – der med sin e-faktu­ reringsløsninger er blandt verdens allerstørste erhvervshandelsplatforme – står til at få tilført ikke mindre end 240 milllioner dollar – godt 1,6 milliarder kroner – i ny finansieringsrunde.

Pengene kommer fra ‘en blanding af eksisterende og nye investorer,’ lyder det fra selskabet, hvis omsætning i 2019 voksede med mere end 60 procent.

Tradeshift betegner 2019 som selskabets ‘bedste år nogensinde’.

Forude venter nu ny vækstmål – og et helt fornyet fokus mod at optimere driften og blive mere effektiv.

“Kapitaltilførslen skal hjælpe til at accellerere vækst og gøre det muligt for selskabet at slå ind på en kurs direkte mod profitabilitet i den nærmeste fremtid,” lyder det fra selskabet.

Afblæser børsnotering Ifølge TechChrunch betyder kapitalrunden, at Tradeshift nu udskyder den børsnotering, som ellers fra mange sider har været regnet for et logisk næste skridt for selskabet.

I en udsendt meddelelse peger selskabet på, at den næste fase for Tradeshift vil inkludere ‘skarpt fokus på kontrol af omkostninger og omstrukturering af globale omkostninger.’

Hertil vil selskabet arbejde på

4

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

at ‘drage fordel af Tradeshifts globale services og partnere,’ som det hedder.

“I takt med at vi når næste modenheds-fase, vil vores fokus i det kommende år være, at sætte ekstra fart på de områder, hvor vi ser det største momemtum,” siger medstifter og topchef, Christian Lanng i meddelelsen.

Han siger til TechChrunch, at selskabet vil reducere antallet

af medarbejdere i det dyre San Franscisco-kontor og reallokere medarbejdere til de områder, hvor gevinsten er større.

Christian Lanng siger til mediet, at ‘omkostninger og marginer’ vil være i fokus for Tradeshift i den kommende tid.

En række store investorer har penge placeret i Tradeshift. De tæller foruden selskabets stiftere blandt andre Goldman Sachs, HSBC, Gray Swan, American Express Ventures og Santander.

De tre stiftere, Christian Lanng, Mikkel Hippe Brun og Gert Sylvest, mødte hinanden i IT- og Telestyrelsen, men allerede som 19-årig solgte Christian Lanng sit

første startup – e-handelsfirmaet Human Zoo – for omkring en million dollar.

Den første version af Tradeshift gik i luften i foråret 2010.

Hovedkvarteret ligger på Howard Street i San Francisco, men Tradeshift har i dag kontorer i 12 forskellige lande. Selskabet har blandt andet afdelinger i New York, London, Paris, Bukarest, Frankfurt, Shanghai og Suzhou.

Herhjemme har selskabet et par hundrede medarbejdere – primært udviklere.

Tradeshift modtog også i foråret 2018 et kapitaltilskud på 1,6 milliarder kroner fra en række store investorer. 

Tradeshift vil reducere antallet af medarbejdere i det dyre San Fransciscokontor og reallokere medarbejdere til de områder, hvor gevinsten er større.

Omkostninger og marginer vil være i fokus for Tradeshift i den kommende tid.

Christian Lanng Topchef for Tradeshift til TechCrunch

SHUTTLE® XPC DS10U

Celeron 4205U Intel UHD Graphics 610 4× USB 3.1 Gen 1 (5 Gbit/s)

DS10U3

Core i3-8145U Intel UHD Graphics 620 4× USB 3.1 Gen 2 (10 Gbit/s)

DS10U5

Core i5-8265U Intel UHD Graphics 620 4× USB 3.1 Gen 2 (10 Gbit/s)

STØJFRI IG DRIFT KONTINUERL

DS10U7

Core i7-8565U Intel UHD Graphics 620 4× USB 3.1 Gen 2 (10 Gbit/s)

FANLESS

OPERATION

2× GIGABIT

HDMI 2.0

USB 3.1 10 GBIT**

WI-FI + BT

4× USB 2.0, 1× COM Op til 32 GB DDR4-hukommelse (SO-DIMM) HDMI 2.0a, DisplayPort 1.2, VGA 1× M.2-2280 til NVMe-SSDer og 1× 2.5"-harddisk/SSD 2× Gigabit Ethernet, WLAN ac og Bluetooth Forberedt til LTE-modtagelse*** Tilslutning for fjernbetjent-Power-on, altid-tændt-funktion Væg/VESA-monteringsmulighed FRA DKK

1.550,–*

PC´ER UDEN BLÆSER TIL SPRINGET IND I DET NYE ÅRTI Fire PC´er uden blæser, ideelt egnet til anvendelse ved skrivebord, på lager, i produktion, som server eller indenfor området med digital skiltning. Dit ønskeprojekt realiseres med DS10-serien.

Du behøver kun at tage lidt hensyn, fordi de pladsbesparende pc'er er ekstremt modstandsdygtige. Takket være de mange tilslutningsmuligheder kan alle være yderst tilfredse.

Yderligere info på: WWW.SHUTTLE.EU * Anbefalet forhandlerindkøbspris hos de officielle Shuttle-distributører. ** Kun DS10U3, DS10U5, DS10U7. *** Tilbehør WWN03 er nødvendigt.

Vist tilbehør medfølger ikke i leveringen. Med forbehold for fejl og ændringer.

DK_a4_Computerworld_Shuttle-DS10_ISE2020.indd 1

09/01/2020 09:45:52

Af David Elsass Direktør for privatmarkedet hos teleselskabet 3

opinion

Netflix er din største konkurrent uanset hvad, du gør

F

or et par år siden blev Netflix’ administrerende direktør både berømt og berygtet for at udtale, at streaminggigantens største konkurrent er søvn.

Og mens Netflix konkurrerer med vores nattesøvn, vil jeg vove den påstand, at resten af os konkurrerer med Netflix.

Uanset hvilken branche, vi bevæger os i. Mange ved det bare ikke endnu.

Barren er sat højere end før Den digitale udvikling har medført, at virksomheder ikke længere kun er i konkurrence med andre aktører i samme branche eller industri.

Forbrugerne køber i stigende grad ydelser online på tværs af landegrænser, og det betyder, at vi reelt er i konkurrence med alle de virksomheder, der leverer en sublim brugervenlig oplevelse – over hele kloden.

Hver gang en kunde har en god oplevelse hos en anden virksomhed, højner det deres forventninger til deres interaktion med andre. Det er et markedsvilkår, når forbrugerne navigerer i et globalt marked af muligheder.

Enkle produkter og gennemsigtighed Netflix’ succes skyldes ikke kun godt content og en stærk algoritme. Den skyldes også ekstremt nemme selvbetjeningsløsninger og enkle prisstrukturer. De har gjort det nemt at være kunde

6

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

skal det besværligt at være telekunde?

Foto: Jumpstory

Hvis der var nogen, der manglede at opdage det, har Netflix skåret det ud i pap, at enkelthed og nemhed er nøglen til forbrugeren.

telebranchen været udfordret på troværdigheden på grund af uigennemsigtige abonnementspakker, afgifter, gebyrer og mystiske vilkår skrevet med småt.

Samtidig har den benhårde konkurrence på markedet betydet, at der har været så uendeligt mange tilbud at vælge mellem.

Det har skabt forvirring og gjort det svært at gennemskue, hvad man egentlig køber, og hvor de får den bedste aftale.

og gjort brugeroplevelsen på platformen second to none. Hvis der var nogen, der manglede at opdage det, har Netflix skåret det ud i pap, at enkelthed og nemhed er nøglen til forbrugeren.

Hvorfor skal det være så besværligt at være telekunde?

Med Netflix-eksemplet in mente må vi bare konstatere, at enkelthed er nøglen til forbrugeren.

Det skal være let og uden dikkedarer. Derfor undrer det mig, at vi i telebranchen ikke i højere grad udnytter de muligheder, digitaliseringen giver os for at gøre det let for dem at træffe valg.

Det er som om, at der fortsat er en tendens til det modsatte flere steder. Men hvorfor i alverden

Telebranchen har sovet i timen Hvis vi skal drage en parallel til min verden – telebranchen – må jeg bare erkende, at vi som branche sovet i timen og kunne uden tvivl lære en ting, to eller 100 af Netflix.

Kigger vi i bakspejlet, har

Vi skal ikke gøre det sværere, end det er Selvfølgelig skal man kunne opsige sit abonnement digitalt med få klik. Det er man jo vant til alle andre steder.

Selvfølgelig skal der ikke være særlige ’skuffeaftaler’ med ekstragode vilkår og priser til de kunder, der er ved skifte selskab.

Selvfølgelig skal det være nemt at finde ud af, hvilke produkter der er på hylden.

Og selvfølgelig skal der være løbende abonnementstjek, hvor kundernes forbrug gås efter i sømmene, og det anbefales, hvordan de kan forbedre deres aftale.

Det samme gælder flytning af nummer, tilmelding af en ny betalingsløsning og opsigelse af ekstra dataabonnementer. Det skal kunne klares af kunden selv med få klik på en brugervenlig selvbetjeningsplatform.

Lad os nu give Netflix kamp til stregen på brugervenlighed Jeg tror, at vejen til succes i et presset marked er at bringe gennemsigtighed og enkelhed ind i telebranchen.

Ikke mere indhold eller flere påtvungne tilbud om monsterpakker med alskens indhold, som forbrugerne alligevel ikke har brug for. Vi skal udnytte de muligheder, digitaliseringen har givet os for at kunne skabe enestående brugeroplevelser.

Netflix har hævet barren til nye højder de seneste år, men tiden er moden til at give dem kamp til stregen. 

Mød Veritas som Keynote Speaker på Strategisk IT-sikkerhed 2020.

Er sikkerhed kun et spørgsmål om at opsætte det højst mulige hegn, eller skal vi gøre en indsats for at sikre, at medarbejdere i virksomheden arbejder uden at kompromittere sikkerhed og compliance?

Hør hvordan Veritas kan bidrage til virksomhedens sikkerhed indefra.

Infinigate er Veritas distributør i norden og specialist i vejledning omkring Veritas’ løsninger

mennesker i it

Du og tusindvis af andre arbejder hver dag professionelt med it.

Hvad inspirerer dig? Hvad har gjort indtryk? Hvem er dit forbillede?

Printbranchen var et slaraffenland ... det er det ikke længere

Tekst og foto: Rasmus Ferdinand Petersen

J

eg var der ikke selv, da printbranchen toppede og kurven knækkede.

Men jeg har hørt om det.

Jeg vil skyde på, det er omkring syv år siden, man toppede i printbranchen herhjemme. Dengang var der rigtig fede margener.

Du kan se det på nogle af de historier, man hører om printbranchen fra gamle dage. Alt fra de komissionssystermer, som sælgerne

8

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

blev belønnet med, til de rejser, der fandt sted. Printbranchen var et slaraffenland og en virkelig højprofitabel industri, men det er det ikke længere.

I dag er alt blevet professionaliseret og strømlinet, og der er ikke mere overflod, end der er behov for. Der er skåret ind til benet. Der har været en tilpasning til den nye virkelighed.

Jeg går rundt og siger, at festen er slut.

Hvis markedet falder, og der kommer flere konkurrenter til, så er det jo et skodmarked, og det begyndte for 5-10 år siden. Man begyndte at sige ’så for fanden, nu begynder folk at digitalisere deres arbejdsprocesser.’

Der kom mere pres på priserne, og der var flere om at dele en mindre kage.  Lars Wørzner, administrerende direktør for Konica Minolta i Nordeuropa.

1000/100 Mbit til kun 249 kr/md inklusiv moms. Tilbuddet gælder t.o.m. 31. marts 2020, med forbehold for at der kan leveres (coax) til adressen. Oplyste hastighed er ved kablet forbindelse. Trustpilot-score er pr. 13. januar 2020.

Fastspeed Danmarks ultimative bredbånd Ét produkt

MAX hastighed

LAV pris

Fastspeed fjerner hastighedsbegrænsningerne og giver dig det bedste produkt med maksimal hastighed til en ekstrem lav pris. Vi leverer Fastspeed i Danmark til:

1000 Private husstande

Virksomheder & hjemmearbejdspladser

Antenne- & boligforeninger

Mbit hastighed kr/md

249

0

Fastspeed giver dig Oprettelse Højhastighedsstik Router (bedst i test) Forsendelse Dplay 1 måned

kr

Se mere på www.fastspeed.dk eller ring på 89 87 37 00

Nr. 1 på Trustpilot

strategi

Han er it-chef for 116 bagerforretninger – og flere er på vej:

”Mit job er at etablere skalerbar it.

Vi er i ekspansionsmode”

Lagkagehuset er i sprudlende vækst, og den skal fortsætte i de kommende år. Derfor skal it-chef Chris Løvenholdt Antonsen skabe et skalerbart it-landskab, der kan understøtte forretningens voldsomme vækstridt.

Af Christoffer Lund-Hansen

L

agkagehuset har haft vokseværk i de seneste år.

Den danske bagerkæde har i dag 116 bagerforretninger, herunder 38 bagerier, fordelt på tre kontinenter.

Udover 102 butikker i Danmark har Lagkagehuset også 11 forretninger i London og tre på Manhattan i New York.

Men brød- og kageimperiet

10

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

stopper langt fra der.

It-chef Chris Løvenholdt Antonsen har fået til at opgave at skabe en it-infrastruktur, der er gearet til yderligere vækst. ”Jeg kan sige så meget, at mit job er at lave skalerbar it, så vi altid er klar til at udvide, hvis vi ønsker det. Vi er i ekspansionsmode,” siger Chris Løvenholdt Antonsen, der dog ikke vil løfte sløret for de konkrete ekspansionsplaner.

Lagkagehusets head of it tiltrådte i sin stilling i april 2018.

Her kom han fra en stilling hos svenske Synsam, ligesom Chris Løvenholdt Antonsen også har erfaring fra it-direktørstillinger i henholdsvis it-direktørstillinger i Pandora og Karnov Group.

Og den danske it-chef følte sig skræddersyet til rollen hos Lagkagehuset. ”Der er nogle fælleskendetegn, for de virksomheder, jeg har været i. De er alle startet som innovationsvirksomheder og er siden vækstet med 35 til 40 procent om året. Derfor ligger det i mit DNA at være i en virksomhed, der er på vej et nyt sted hen,” siger han. ”Det var Lagkagehuset også, så da de kontaktede mig, indså jeg, at mit daværende job måske var blevet for corporate. Der var

måske kommet for godt styr på det, kan man sige. Så jeg så en super mulighed hos Lagkagehuset for at gøre en forskel og få det boost tilbage. Jeg kunne hurtigt se, at it skulle igennem en større gennemgang, og det var præcis det, som jeg kunne bidrage med hos Lagkagehuset, så det var ikke særligt svært at tage en beslutning om, at den rejse ville jeg gerne være en del af.”

Sådan klargør Chris sin it-afdeling til sprudlende vækst Det stod hurtigt klart for Chris Løvenholdt Antonsen, at Lagkagehusets it-infrastruktur skulle dokumenteres bedre for at kunne levere den skalerbare it. ”Lagkagehuset er i sprudlende vækst, og det er ikke it, der står

øverst på listen. Det handler i stedet om at være der for kunden og levere noget kvalitet. Da jeg får jobbet, er it bare noget, man har behov for,” siger han og tilføjer: ”Min profil skulle derfor være med til at danne noget struktur omkring it. Jeg skulle skabe højere performance, mere stabilitet om infrastrukturen og serverne, ligesom butiksteknologierne skulle strammes op, fordi vi havde en masse innovation, men det skulle proppes i bestemte kasser.”

Derfor igangsatte Chris Løvenholdt Antonsen arbejdet med at skabe overblik over it-landskabet. ”Lagkagehuset havde manglende dokumentation af infrastrukturen. Det er svært at bygge så hurtigt, som Lagkagehuset gerne ville, uden dokumentation, så jeg så straks, at vi skulle bygge et fundament op. Der var mere fokus på, hvor hurtigt vi kunne få produkterne ud på hylderne, men backenden på it-delen var træt for at sige det mildt,” siger han og fortsætter: ”Det var helt klart en udfordring, for jeg havde svært ved at få det overblik. Planen var, at vi skulle få stabilitet på, hvornår vi genstarter og opdaterer de forskellige systemer. Der startede jeg fra bunden. Vi skulle også få styr på synergierne i forhold til vores it-leverandører, hvordan folk skal rapportere ind til og så videre” Her er Lagkagehusets swap-strategi Den danske it-chef har derfor bygget en simpel it-organisation med simple systemer. ”Vi har et standardsystem på tværs af landene. Alle veje fører til vores servicecenter. Vi har bygget både England og USA op om samme standardpakke som i Danmark med så få applikationer som muligt. Vi har samme it-system, samme ERP-system, og alle bruger Office 365,” siger Chris Løvenholdt Antonsen, der råder over fem interne it-medarbejdere.

Dertil kommer fem eksterne konsulenter, og dermed udgør de it-ansatte en forsvindende lille

Butikkerne vil gerne have, at vi hygger om dem, når vi kommer ud, men det kan vi ikke nå. Vi går ind og skifter det udstyr, der i stykker, og går hurtigt igen Chris Løvenholdt Antonsen It-chef, Lagkagehuset

del af Lagkagehusets mere end 2.500 ansatte. ”Jeg har ti fuldtidsmedarbejdere til it. Vi har Sentia til hosting og noget outsourcing hos IT Service Desk. Derudover tilkøber jeg ydelser, når jeg har behov for ekstra ressourcer. Vi har åben fra klokken syv om morgenen til klokken 22, så vi når at kunne dække Storbritannien, inden butikkerne derovre lukker. I forhold til USA har vi en vagtelefon,” siger Chris Løvenholdt Antonsen.

For at forstyrre forretningen mindst muligt har Chris Løvenholdt Antonsen valgt en swap-strategi, når teknologien i butikkerne driller.

Swap-strategien handler i korte træk om at sende en medarbejdere ind for at udskifte den problemramte enhed og tage afsted igen. ”Butikkerne vil gerne have, at vi hygger om dem, når vi kommer ud, men det kan vi ikke nå. Derfor kører vi swap-strategien. Vi går ind og skifter det udstyr, der i stykker, og går hurtigt igen. Det er for ikke at forstyrre butikkerne for meget,” siger Chris Løvenholdt Antonsen og tilføjer: ”Det er oftest et kasseapparat, der står af, og så skifter vi det bare. Så tager vi apparatet med tilbage, sørger for at det bliver fik-

set og lagt tilbage i porteføljen.”

Lagkagehusets hovedkvarter ligger i København, men it-chefen råder over en udkørende it-supporter med base i Sønderborg, der dækker hele Jylland-regionen op til Aarhus, da Lagkagehuset ikke har forretninger nord for den jyske hovedstad, og halvdelen af Fyn. Teknikeren har to timers kørsel til den butik, der er placeret længst væk.

I udlandet får han hjælp af lokale serviceleverandører. ”Hvis en kasse driller i London eller New York, har vi en lokal serviceleverandør, der hjælper os.

Udstyret er forprogrammeret, så det er bare at bytte det ud, hvis det driller,” siger Chris Løvenholdt Antonsen.

Eksterne konsulenter giver nødvendig fleksibilitet Det er en helt bevidst strategi, at halvdelen af it-afdelingen består af eksterne konsulenter. Det giver Chris Løvenholdt Antonsen den fleksibilitet, som han har brug for. ”Vi har tabt nogle gode folk, mens jeg har været her, og da vores hostingcenter allerede var outsourcet, var det naturligt for mig at outsource endnu mere. I stedet for at bruge tid på at oplære folk, har jeg tilkøbt mig viden,” siger han og fortsætter: ”Vi ved alle sammen, at det er svært at finde de rette mennesker, men det er meget nemmere, hvis man bare håndplukker dem.

De er derude, men det er typisk konsulenter. Jeg vil gerne ansætte kernemedarbejdere internt, hvilket eksempelvis kan være nogle ERP-folk, men ellers kører jeg med konsulenter.”

De mest centrale folk for at eksekvere it-strategien skal dog være ansat i Lagkagehuset. ”Hvis Lagkagehuset skal vækste med 30 procent hvert år, så skal vi have forankret det centrale vedrørende teknologien internt.

Det betyder ikke, at vi ikke kan få eksterne til at udføre arbejdet,

men strategien skal forankres internt,” siger Chris Løvenholdt Antonsen.

Så langt er Lagkagehuset med rejsen i skyen En central del af Chris Løvenholdt Antonsens plan om at skabe et skalerbart it-landskab omhandler også en overflytning af it-infrastrukturen til skyen. ”Alt var on premise, da jeg startede i april i 2018, men det har ændret sig drastisk. Nu har vi 50 procent af it-infrastrukturen i skyen. Vi havde intet i skyen, og da jeg startede, kunne jeg godt se, at det var vi klar til. Vores ERP-system er det eneste, som vi ikke har flyttet i skyen. Vi bruger Microsoft Azure til det hele,” siger han. ”Jeg synes, at cloud er fantastisk af flere grunde. Det er hurtigt, det er skalerbart, og lægger vi mere pres på systemerne, kan vi bare putte noget mere kapacitet på. Det sker tit med en forretning, der kører så stærkt som vores. I gamle dage var der jo næsten 14 dages leverance på RAM-klods.”

Planen er, at 80 procent af it-infrastrukturen er i skyen inden for tre år. ”Det er realistisk, at vi kan ende på et 80/20 forhold. Vi har nogle applikationer, som kører bedst on premise, men i løbet af tre år, tror jeg, at 80 procent af vores it-infrastruktur kører i skyen,” siger Chris Løvenholdt Antonsen.

På længere sigt håber bagerkædens øverste it-chef på, at it-afdelingen rykker endnu tættere på selskabets ledelse, så teknologi bliver tænkt ind i hvert led af forretningsstrategien fra begyndelsen. ”Mit største ønske er, at it kommer på forretningens læber, når man snakker teknologi. Det har vi svært ved i dag. Ideerne bliver født ude i forretningen, men it bliver tænkt ind for sent.

Jeg kunne godt tænke mig, at vi naturligt ligger først ved bordet,” siger han. 

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

11

karriere

Tidligere Devoteam-profil i spidsen for ny IoT-enhed hos Force Technology Seks måneder efter afskeden med Devoteam har Søren Bronnée Sørensen landet et nyt job. Han skal stå i spidsen for en ny IoT-enhed hos Force Technology. Stillingen var et jobtilbud blandt mange for den eftertragtede herre..

Af Christoffer Lund-Hansen

S

øren Bronnée Sørensen forlod 30. juni stillingen som viceadministrerende direktør for Devoteam, men fra årsskiftet er den tidligere Devoteam-profil tilbage i et nyt job.

6. januar havde Søren Bronnée Sørensen nemlig første arbejdsdag hos Force Technology, der er

12

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

et af syv GTS-institutter i Danmark. Her skal han stå i spidsen for omkring 20 medarbejdere i en nyoprettet enhed med fokus på Internet of Things (IoT). ”Jeg har været konsulent i 20 år, og jeg har rådgivet mange virksomheder om digital innovation og transformation. Så jeg fik simpelthen lyst til ikke at rådgive så meget, men arbejde med det jeg vil kalde ’anvendt innovation’,

altså at gøre det i virkeligheden.

Jeg ville gerne arbejde mere med innovationsområdet,” Søren Bronnée Sørensen til Computerworld.

Derfor har Søren Bronnée Sørensen brugt de seneste seks måneder på at kigge sig omkring efter den rigtige mulighed. ”Jeg har haft forskellige muligheder. Jeg har blandt andet fået tilbudt en del job, som var tæt på det, jeg havde hos Devoteam, og jeg har også haft forskellige tilbud i it-branchen, men tilbuddet fra Force Technology var det mest spændende, fordi innovationen er i centrum, så det var det, der kom tættest på mit ønske at om arbejde med innovationsområdet,” siger han.

Søren Bronnée Sørensens nye titel er vice president for IoT, data & services innovation hos Force Technology.

Har været i dialog med 10 til 12 virksomheder Og det har ikke ligefrem skortet på jobtilbud til Søren Bronnée Sørensen. ”Jeg har været i dialog med 10 -12 virksomheder,” siger han.

Dialogen med Force Technology har pågået siden august, men det var vigtigt for den tidligere Devoteam-profil at se tiden an, så han kunne træffe den rette beslutning om fremtiden. ”Vi startede med at tale sammen i sommer. Det var helt uforpligtende. Det var allere-

Når vi kigger på de svære problemer og den avancerede teknologi, er der stadig et kæmpe uforløst potentiale.

Søren Bronnée Sørensen Chef for IoT-enheden, Force Technology

de i august, vi havde de første samtaler, og så har vi kørt en proces, hvor vi har nærmet os hinanden. Det var først ret sent, at vi lukkede den helt,” siger han og tilføjer: ”Jeg var ude for at se mig omkring og udforske markedet, så jeg havde behov for noget tid til at vurdere det, Force Technology tilbød mig, i forhold til hvad der ellers var på markedet.”

Samler IoT-kompetencer i en enhed Tidligere har arbejdet med IoT-teknologien været spredt ud i hele Force Technologys organisation, der tæller omkring 1.200 mand fordelt i hele Danmark.

Men området er nu blevet så stort, at der har været behov for at oprette en selvstændig enhed med fokus på området. ”Vi skal samarbejde tæt med de andre enheder i Force Technology for, at de kan udnytte IoT til at løse de udfordringer, som de har. IoT er blevet et område i sig selv,” siger Søren Bronnée Sørensen, der får sin daglige gang på Force Technologys lokation i Hørsholm.

Her er opgaverne for den nye IoT-enhed Søren Bronnée Sørensen gør det klart, at en af opgaverne hos Force Technology består i, at spotte ny teknologi rundt i verden, som danske virksomheder kan have glæde af, og derefter trække den til Danmark. ”Force Technology er et af syv GTS-institutter i Danmark, som

arbejder med dansk innovation.

På vores område skal vi følge teknologiudviklingen herhjemme og i udlandet, og så skal vi hjemtage og tilbyde de teknologier, vi synes, er relevante til erhvervslivet,” siger han. ”Vi skal sørge for, at den viden, som er klar til at blive kommercialiseret, bliver brugt til at løse de udfordringer, som danske virksomheder har. Vi hjælper også med at innovere sammen med virksomhederne og producenterne.”

Derudover har instituttet også en videndelingsopgave.

Danmark har forsat stort uudnyttet innovationspotentiale Selvom det danske samfund er langt fremme, når det kommer til innovations- og digitaliseringsgraden, mener Søren Bronnée Sørensen fortsat, at der er et stort uudnyttet potentiale, når det kommer til mere avanceret teknologi. ”Som konsulent har jeg været ude i mange virksomheder, og hvis vi kigger på hele Danmark innovationsmæssigt, så er nogle af de innovationer, vi har lavet af fabrikker, enheder, byer og så videre meget simple innovationer,” siger han og fortsætter: ”Vi har taget de lavest hængende frugter på de nemmeste områder, men når vi kigger på de svære problemer og den avancerede teknologi, er der stadig et kæmpe uforløst potentiale. Det er vores mission at indfri det potentiale både for den offentlige sektor og de private virksomheder. Det kræver stærke samarbejder.”

Han peger konkret på transportbranchen som et godt eksempel. ”Transportbranchen har en stor udbredelse af digital teknologi til tracking, men kan vi gå udover det, så vi ikke bare ved, hvor tingene er, men også hvordan tingen har det og så videre. Der har transportbranchen et stort uforløst potentiale ligesom mange andre brancher.” 

Ingram Micros nordiske direktør, Jonas Elmgren

Ingram Micro nedlægger jobbet som dansk landechef af hensyn til ”effektivitet”

D

en milliardstore it-distributør Ingram Micro vil ikke have en dansk landechef i fremtiden.

Selskabets nordiske direktør, Jonas Elmgren, har valgt at nedlægge stillingen.

Derved lyder et farvel til Jakob Kvist-Sørensen, der har sidste dag som administerende direktør i Ingram Micro Danmark 31. januar.

Det oplyser Ingram Micro i en meddelelse til Computerworld. ”Jeg har set på effektiviteten af vores nordiske organisation og i den forbindelse, har jeg bestemt, at rollen som ’Nordic Director Value’ vil blive annulleret,” skriver den nordiske direktør. ”Som resultat heraf vil Jakob Kvist-Sørensen forlade Ingram Micro i slutningen af januar. Forretningen i Danmark vil fortsætte som sædvanligt med finansdirektør Anders Alby Ravn som lokal signatør.”

Jakob Kvist-Sørensen har været dansk landechef for selskabet siden maj 2017. .

Jakob Kvist-Sørensen stopper i Ingram Micro 1. februar 2020

Omsætter for 50 milliarder dollar Jonas Elmgren fik ansvaret for Skandinavien, da han blev udnævnt som nordisk direktør i selskabet tilbage i september 2019.

Senest kom han fra en rolle som ansvarlig for det meste af det europæiske marked hos TechData, hvor han har været i over 16 år.

Ingram Micro er en kinesiskejet it-di stributør med 33.000 medarbejdere på verdensplan. Sidste år havde selskabet en global omsætning på 50 milliarder dollar – eller hvad der svarer til 341 milliarder kroner.

På nordisk plan har selskabet 400 ansatte, som Jonas Elmgren er ansvarlig for.

Den danske afdeling, hvor der sidder omkring 50 medarbejdere, havde en omsætning på 1,39 milliarder kroner i 2018.

Omsætningen har været faldende siden 2016, hvor den lød på 1,85 milliarder. 

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

13

fokus sikkerhed

Banedanmark opretter særlig it-sikkerheds-afdeling og udpeger ny chef ... her er hans første opgave Banedanmark er klar med en hel ny cybersikkerhedsenhed, der skal sikre de danske togstrækninger mod hackere.

Af Jakob Schjoldager

1

. februar tiltræder Mikkel Jochimsen som ny CISO hos Banedanmark.

Han er i dag sektionschef hos selskabet, men får altså fra den kommende måned ansvaret for den digitale sikkerhed i hele Banedanmark.

Selskab har i dag tre it-afdelinger, der varetager hver deres område inden for teknik, signalprogrammet og administrativ it. Men it-sikkerheden bliver nu samlet i den nye enhed. ”De har indtil nu sikret hver deres del, men Banedanmark har besluttet, at vi er nødt til at have en fælles afdeling for den digitale sikkerhed,” siger Mikkel Jochimsen til Computerworld og fortsætter: ”Der kommer min afdeling til at fungere som en paraply over de tre enheder og sikrer, at de lever op til Banedanmarks fælles standarder for it-sikkerhed.”

Intet nyt er godt nyt Han er ikke i tvivl om, hvad der er succeskriteriet for ham de kommende år som ansvarlig for Banedanmarks forsvar mod verdens hackere. ”At vi to ikke taler sammen mere,” siger Mikkel Jochimsen med et smil og tilføjer:

14

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

”Jo mindre, der er behov for, at jeg skal komme med en udtalelse, jo bedre. Så er der ikke nogen fokus på vores it-sikkerhed.”

Men i en stilling, hvor intet nyt er godt nyt, er der udsigt til et job, hvor man sjældent overrasker posititvt, og forventes at levere status quo. Det ser Mikkel Jochimsen dog meget frem til.

Det er jo en stilling, der ofte ender som øretævernes holdeplads? ”Ja, det er det, men jeg tror, det bliver skide sjovt, for jeg synes, det er et rigtig spændende område, netop fordi Banedanmark er kritisk infrastruktur. På godt og ondt gør det jobbet ekstra spændende,” forklarer Mikkel Jochimsen.

Foruden Mikkel Jochimsen

Jeg synes, det er et rigtig spændende område, netop fordi Banedanmark er kritisk infrastruktur.

Mikkel Jochimsen Ny CISO hos Banedanmark

kommer den nye afdeling til at bestå af tre medarbejdere, og så skal der ansættes yderligere to eller tre i løbet af de kommende måneder. ”Jo flere, vi kan finde internt, jo bedre, men det er en hårfin balance, for vi skal ikke dræne afdelingerne for talent. Men det er ikke ”bare” en almindelig virksomhed, det kræver noget kendskab til jernbanesikkerhed,”

forklarer han.

Foruden togskinner og lyssignaler har Banedanmark ansvaret for alle infoskærme, der viser togafgange på alle DSB’s stationer i hele landet.

Det er også et mål for mange hackere, der vil lamme kritisk infrastruktur i Danmark. ”For nogle år siden blev alle Deutsche Bahns informationsskærme ramt af Wannacry-an-

grebet. Det skulle vi helst undgå kom til at ske i Danmark,” konstaterer Mikkel Jochimsen.

Men udover de tekniske systemer er Banedanmark en virksomhed med knap 2.500 medarbejdere, der skal sikres, og et netværk der kun er overgået af TDC’s. ”Banedanmark har det andeneller tredjestørste netværk i landet, målt på hvor udbredt det

er. Det giver selvfølgelig nogle risici. Der sidder routere og switche rundt i hele landet, som helst ikke skulle give andre adgang til Banedanmarks netværk,” forklarer Mikkel Jochimsen.

Jochimsen har været fem år hos Banedanmark og haft ansvaret for den digitale sikkerhed for den tekniske afdeling. Før det var han 12 år hos den amerikanske it-gigant IBM. 

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

15

fokus sikkerhed

Hver femte firma aner ikke, hvordan hackerne fik adgang til it-systemerne Ransomware og gamle legacy-systemer er topscorerne blandt de største hovedpiner for itmedarbejderne i Danmarks største virksomheder.

Det viser en ny undersøgelse, der også peger på en række bekymrende tendenser.

Af Jakob Schjoldager

S

16

krækeksempler fra Maersk, Demant og Norsk Hydro har for alvor sat ild til frygten for at blive ramt af et ransomware-angreb. I hvert fald hvis du spørger danske virksomheder med mere end 150 medarbejdere.

Det viser en undersøgelse fra it-sikkerhedsfirmaet Sophos, der har spurgt flere end 300 danske, svenske og finske virksomheder med mere end 150 medarbejdere om it-sikkerhed.

Ransomware er som sagt den største trussel for de største danske virksomheder. Derefter scorer brugen af gamle legacy-systemer en andenplads.

På tredjepladsen finder vi en anderledes trussel. Den handler nemlig om mangel på arbejdskraft.

landechef hos Sophos.

Men det er ikke alene hænder, der mangler hos Danmarks største virksomheder. Hver fjerde danske virksomhed svarer, at de ikke føler, selskabet har den nødvendige teknologi til at stå i mod et cyberangreb.

Fortsætter man ned ad listen, giver medarbejderne i virksomheden anledning til mange bekymringer i it-sikkerhedsafdelingen.

Adgang til tjenester som Google Docs og Dropbox samt mere fleksible arbejdsmuligheder er nemlig også med på listen over trusler.

Medarbejdertruslen Mere end hver fjerde virksomhed svarer nemlig, at mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for it-sikkerhed er den største trussel mod virksomhedens digitale forsvar. ”Undersøgelsen bekræfter, at it-sikkerhed i mange tilfælde er et umuligt puslespil. Ressourcerne matcher ikke trusselsbilledet.

Særligt når det gælder udbuddet af it-sikkerhedseksperter,” lyder det fra Allan Widell, dansk

De it-kriminelle havde altså mulighed for at udnytte allerede kendte sårbarheder til at bryde ind hos knap hver sjette danske virksomhed med mere end 150 ansatte

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

Mange nye muligheder for medarbejderne giver nemlig også en langt større angrebsflade, som it-afdelingen skal forsøge at holde under kontrol.

Hver femte ved ikke, hvad der ramte dem Undersøgelsen afslører også en række mere bekymrende svar fra de danske og svenske it-sikkerhedsafdelinger.

Knap hver femte virksomhed i undersøgelen svarer, at de ikke aner, hvordan hackerne fik adgang til virksomhedens systemer, selv efter det er blevet stoppet.

Dermed kan 19 procent af de største danske virksomheder altså ikke vide sig sikre på, at lignende angreb ikke kan ske igen.

Derudover svarer knap hver tredje virksomhed, som har været ramt af et hackerangreb,

at de ikke ved, hvor længe de it-kriminelle har haft adgang til virksomhedens systemer.

Finland udmærker sig dog ekstraordinært begge steder.

Her er det bare syv procent, der ikke ved, hvordan hackerne fik adgang til virksomheden.

16 procent havde ikke opdateret deres itsystemer En anden bekymrende konklusion i undersøgelsen er, at hele 16 procent af de danske virksomheder ved, at de ikke havde opdaterede it-systemer, da de senest blev ramt af et hackerangreb.

Dermed havde de it-kriminelle altså mulighed for at udnytte allerede kendte sårbarheder til at bryde ind hos knap hver sjette danske virksomhed med mere end 150 ansatte. 

ANNONCE Annonce

Ærligt talt...

Skræddersyede løsninger

om teleydelser

- fra det store prøverum ”Du har sikkert heller ikke lyst til at købe et par nye jeans uden at prøve dem først - de kan jo både stramme om livet og give en uklædelig hængerøv!”

8 gode råd - før du vælger leverandør Det kan altså være lidt af en jungle at finde rundt i, og især er det meget svært at sammenligne priser og produkter fra forskellige udbydere. Charles Ginnerskov har dog en stribe gode råd til dig, der skal vælge teleleverandør. Han mener, at du især skal have fokus på: Du har ikke lyst til at få et hav af ekstraregninger, fordi en leverandør har nedvejet prisen og vil hente resten hjem på tillægsydelser. Gå efter en leverandør, der har gennemsigtige prisaftaler og et overskueligt faktureringssystem.

En faktura på teleydelser bør ikke være vanskeligere at forstå end en kassebon fra supermarkedet. Hvis den er det, bør alarmklokkerne ringe.

• Gennemskuelig pris:

Charles Ginnerskov

D

et er måske ikke umiddel- sterende anlæg. Det gør det let og bart til at se det, men ud- trygt at afprøve det nye system. talelsen handler om telekommunikation til erhvervssegmentet. Returret, prøvetid og Charles Ginnerskov, CEO i te- fuld handlefrihed levirksomheden ipnordic, smiler Kunden behøver heller ikke flytte skævt og forklarer: telefonnumre for at kunne bruge ”En virksomheds telekommu- systemet, da ipnordic opretter nikation skal passe perfekt, gan- et nummer til dem. Kundens ske som et par jeans. Det giver nummer viderestilles til det nye ingen mening at træffe en beslut- nummer uden forsinkelse. På den ning om købPetersen - udenogatDennis have haft måde kan alle medarbejdere Emma Skov Petersen, økonomielever ved ipnordic både mulighed for at afprøve modellen ringe ud af huset og internt - men først. Du vil formodentlig også også modtage kald på deres nye gerne rulle en prøvetur i en ny system. bil, inden du beslutter dig for at ”Tænk på det som et prøvekøbe. Det, at du har mulighed for rum, eller en testbane. Man skal at træffe et kvalificeret valg, er al- ikke nøjes med løsninger, der er tid fornuftigt, og når det handler nogenlunde. De skal passe perom at vælge telekommunikation fekt,” siger Charles Ginnerskov. til en moderne virksomhed – er ipnordic har i øvrigt en filosofi det altafgørende.” om kun at have tilfredse kunder. Derfor har virksomheden, Hands on i modsætning til mange andre Alligevel foretager rigtig mange operatører, ikke nogen kontraktvirksomheder deres valg uden lig binding på deres kunder. Hvis at have afprøvet det nye telesy- virksomhedens kunder ikke er stem. Det giver ofte skuffelser tilfredse med produktet og priharles Ginnerskov, CEO i Ifølge en omfattende undersøgelog frustrationer. Der er nemlig sen, kan de forlade butikken, når erhvervstelevirksomheden se* foretaget af Konkurrence- og stor forskel på at få de forskellige de vil. Charles Ginnerskov føler ipnordic, er af gode grunde ikke Forbrugerstyrelsen i 2014, er det funktioner præsenteret via tekst, ikke, at det er et problem. særlig stolt af det ry, der, fortjent kun sælgere af TV-abonnemenfotos eller film - og rent faktisk ”Det er sundt for os som virkeller ej, klæber til alle teleudby- ter, der scorer lavere. at have alle medarbejdere sidden- somhed at være til bedømmeldere. Hvis man spørger danskerDen nedslående sandhed er altde med fingrene nede i systemet se hver dag - og ikke blot hver ne, er tilliden til sælgere i tele- så, at kunderne eksempelvis har i en måned. Alle små skavanker, andet eller hvert tredje år. Så lænbranchen nemlig katastrofal lav. større tillid til folk, der handler irritationsmomenter og faldgru- ge vi holder os på forkant med ber afsløres, under de daglige udviklingen, leverer de rigtige arbejdsrutiner. Dermed bliver produkter og yder optimal service der ipnordic mulighed for at trimme og til den rigtige pris - har vi kunder optimere - såtelefoni kundenogerinternet fuldt udtil erhvervskunder i butikken.” i Danmark • leverer tilfreds der pt. 80+ medarbejdere • er med i solidsystemet, vækst oginden beskæftiger tages• beslutning om køb. tilbyder fastnet, mobiltelefoni, omstillingsanlæg og internet Derfor harderes ipnordic valgtpåatat tilbyde telefoni uden • bygger forretning markedsføre deres bindinger løsninger og med kontraktlige med 30 dages fuld returret returret 30 dages prøvetid.

• har og et servicekoncept, hvor de tilbyder 24 timers support, Kunden afprøve det kald nye syåretkan rundt og svarer inden 15 sekunder stem• er i 30 dage,inden udenforberegning pioner markedet for ip-telefoni og uden at forpligte sig til køb.

• udvikler selv al software ipnordic sætter simpelthen et som sekretærservice og • tilbyder specielle produkter Tlf. 89 10 og 10 10 komplet (teleGPStelefonsystem flådetracking,op til optimering af kundeservice ipnordic.dk foner,arbejdsprocesser digitalt omstillingssystem m.m.), ved siden af kundens eksi-

Undgå stramme kontraktlige bindinger med lang tidshorisont. Vælg en leverandør, der tilbyder fleksible aftaler og abonnementer, som kan tilpasses i takt med, at din virksomhed udvikler sig og nye behov opstår. Og sørg for, at du kan gå, når du vil, hvis ikke leverandøren lever op til dine forventninger.

• Binding:

Det er vigtigt at have muligheden for at teste et telefonisystem før, du vælger. Problemerne bliver først synlige, når du og dine kollegaer får fingrene ned i systemet, og finder ud af om features, funktionalitet og kundesupport er tilfredsstillende.

• Prøvetid/returret:

”Kreative salgstricks, luftige ydelser og ugennemskuelige priser har bragt telebranchen i en situation, hvor vores troværdighed nærmest er ikke-eksisterende. Der er bestemt plads til forbedring – og rigtig god grund til at stramme op internt i branchen.”

Charles Ginnerskov

C

Vælg en leverandør, der rådgiver ud fra din virksomheds specifikke behov - og ikke blot går efter at få din underskrift på ordren.

• Hellere telekonsulent end telesælger:

• Dækning: Tjek mobildækningen hos den leverandør, du påtæn-

ker at indgå samarbejde med. Bevæger du dig udenfor storbyområderne, kan der være stor forskel på dækningen. Der er fire teleselskaber med eget netværk i Danmark. Alle øvrige teleudbydere anvender disse netværk på lige fod med ejerne. Du kan eksempelvis tjekke dækningskortene på mobil-daekning.dk

Gør op med dig selv, hvor mange resurser du, eller dine medarbejdere, vil lægge i drift og vedligeholdelse af systemet – og vælg en udbyder med et supportkoncept, der matcher jeres forventninger. Vær også opmærksom på, at nogle teleudbydere kræver betaling for hjælp med ændringer, tilretninger og besvarelse af de spørgsmål, der opstår undervejs i samarbejdet.

Det kan forandre et tilsyneladende godt tilbud til en dyr løsning på længere sigt. Hos andre operatører er den slags ydelser ganske gratis og inkluderet i jeres samarbejdsaftale.

• Support:

med brugte biler, kød, alkohol eller online gambling – end de har til sælgere af teleydelser. ”Det bør naturligvis give anledning til en del selvransagelse i branchen,” siger Charles Gin• Fleksibilitet og personlig betjening: Overvej om der er andre nerskov, og dybest set forstår leverandører end de mest kendte spillere på markedet, som det han godt den udbredte skepsis. kan være relevant at se nærmere på. Mindre selskaber er ofte ”Telebranchen ændrer sig hurMichael Hamann Hansen, ved ipnordic mere fleksible og er sjældent så tynget af bureaukrati, som store tigt.

Teknologien forandresopstartstekniker med organisationer kan være. stormskridt, og konkurrencen på pris skærpes. Opfindsomheden • Overblik: Sammenlign tilbud fra forskellige leverandører - og er derfor stor, især når det drejer husk hvilke parametre du lægger mest vægt på. sig om at puste en ydelse op med ipnordic features, somtelefoni du somogkunde dy-til erhvervskunder i Danmark • leverer internet best• set brugogfor.

Det er pt.

Det vilmedarbejdere svare til at købe en ny dyr er iikke solidhar vækst beskæftiger 80+ vanskeligt at gennemskue, hvad bil og efterfølgende den service• tilbyder fastnet, mobiltelefoni, omstillingsanlæg og få internet du •reelt betaler forforretning de ydelser,påduat tilbyde ret hos en brugtvognsforhandler bygger deres telefoni uden bindinger og med 30 dages fuld returret har •behov Derfor er dethvor vig-de tilbyder med et 24 blakket ry.”support, året rundt og svarer kald inden 15 sek. har etfor. servicekoncept, timers tigt•ater holde der for ip-telefoni pionerfokus indenpå, forhvad markedet betyder noget selv for netop din virk• udvikler al software somhed.

Lad specielle være med at blivesom sekretærservice og GPS flådetracking, til optimering af • tilbyder produkter forblændet af smart hvis * Forbrugerforholdsindekset for 50 kundeservice og udstyr, arbejdsprocesser Tlf. 89 10 10 10 ikke det bakkes op af god service danske markeder, Konkurrence- og ipnordic.dk Forbrugerstyrelsen, 2014 og support i dagligdagen.

fokus sikkerhed

Dansk it-sikkerhedsekspert:

Nyt alarm-netværk skal overvåge hackerangreb uden om staten Peter Kruse står bag et nyt sensornetværk, der skal advare mod kommende cyberangreb. Det er et non-profit projekt, der skal gå uden om de danske myndigheder. ”Tanken er, at det er et kollektiv,” siger den danske it-sikkerhedsekspert.

Af Jakob Schjoldager

18

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

V

erdens største sensornetværk, der indsamler data om cyberangreb på alle større organisationer i Europa. Det er målet bag orgnaisationen SIE Europe, der er stiftet af danske Peter Kruse, der også står bag det danske it-sikkerhedselskab CSIS. Sammen med to andre har han stiftet et uafhængigt sensornetværk, der indsamler data om cyberangreb i hele Europa uden om de offentlige myndigheder. ”Tanken er, at det er et kollektiv. Det er et filantropisk projekt, hvor det ikke er meningen, at der skal blive noget overskud på bundlinjen. Det handler til gengæld om at indsamle så meget data, at vi bedre kan beskytte os mod hackerangreb,” forklarer han.

Alle otte danske universiteter har allerde vist interesse i det nye sensornetværk.

Mellem jul og nytår fik Peter Kruse flere henvendelser fra danske virksomheder og ministerier, der gerne vil tilmelde sig.

Modsvar til Center for Cybersikkerhed Peter Kruse mener, at der er et behov for at dele flere oplysninger mellem virksomheder og myndigheder. Det sker nemlig ikke effektivt nok i dag.

Heller ikke hos Center for Cybersikkerhed, der ellers netop udbyder et sensornetværk, der skal sikre Danmark mod kommende cyberangreb. ”Sammenligner du det her med Center for Cybersikkerheds sensornetværk, så får du ikke noget tilbage med deres løsning.

Det lander i et stort sort hul, hvor vi ikke ved, hvad der sker med de data bagefter,” siger han.

Fordi Center for Cybersikkerhed ikke deler alle de data, centeret får, mener Peter Kruse, det er begrænset, hvor stor en effekt det har at være en del af sensornetværket.

”Hvis Center for Cybersikkerhed var en privat virksomhed, så havde de drejet nøglen om for mange år siden, for de har jo ikke nogen kunder. Halvdelen af de kunder, de havde, er jo løbet væk,” siger Peter Kruse.

Centeret har kæmpet med, at flere private virksomheder har forladt netværket, så det kun er Ørsted og Systematic, der var tilmeldt foruden en række ministerier.

Siden da har Center for Cybersikkerhed ændret netværket, så det blandt andet blev gratis at tilslutte sig, og så virksomheder i højere grad selv kan vurdere, hvilke oplysninger man vil dele med efterretningstjenesten. ”Der er jo en grund til, at virksomhederne forlader centeret.

Det er, at man ikke får nok tilbage for det, man yder, og at det ikke er transparent nok,” siger Peter Kruse.

Er allerede Europas største sensornetværk Peter Kruses projekt har været i gang i omkring et halvt år og har allerede oplevet stor efterspørgsel, vurderer Peter Kruse selv. ”Allerede nu er vores Europas største sensornetværk på grund af alt det data, der allerede kommer ind på vores databaser,”

Hvis det vokser med samme tempo som de sidste seks måneder, så har vi verdens største sensornetværk i løbet af de næste tre år Peter Kruse, CSIS, der dog fraregner Google og Microsoft, som gennem deres millioner af kunder har et omfattende netværk i hele verden

siger han.

Blandt medlemmerne er allerede Europas største teleselskab, den tyske mastodont Deutsche Telecom. ”Vi så gerne, at så mange som muligt blev medlem. Vi har alt fra virksomheder og universiteter til internetudbydere fra hele Europa, der deltager,” siger han.

Hvordan ser sensornetværket ud om et år? ”Hvis det vokser med samme tempo som de sidste seks måneder, så har vi verdens største sensornetværk i løbet af de næste tre år,” siger Peter Kruse, der dog fraregner Google og Microsoft, som gennem deres millioner af kunder har et omfattende netværk i hele verden.

Alle interesserede kan i dag melde sig til netværket, men Peter Kruse og de to øvrige stiftere vurderer først alle virksomheder og organisationer for at se, om de kan bidrage til netværket, inden de får et medlemsskab. ”Vi plejer at sige, at det skal være virksomheder med over 500 medarbejdere, selvom vi ikke har mange af dem i Danmark. Men der skal gerne være nogen, som rent faktisk ved, hvad de skal stille op med de data, de får,” siger Peter Kruse.

Finansieret af egen lomme Bag selskabet står foruden Peter Kruse to andre. Poul Vixie og Christoph Fischer, der begge er stiftere af it-sikkerhedsselskaber i henholdsvis Tyskland og USA. Det er samtidig de tre, der har finansieret hele organisationen, der ikke har nogen investorer i ryggen.

Hvem betaler for alt det her? ”Det gør vi selv. Det er personlig finansiering. Alt hardware og andre etableringsomkostninger har vi selv betalt. Vi har ingen udefrakommende indtægter. Vi finansierer det af egen lomme, så det er ikke engang CSIS, der står bag, og det samme gælder for Christoph og Poul (de to

øvrige stiftere, red.),” forklarer Peter Kruse.

Vil du løfte sløret for, hvad I har smidt i kassen hver især? ”Det ved jeg faktisk ikke. Jeg ved, hvor meget jeg selv har betalt, men meget af den hardware, vi bruger, bliver også brugt i andre sammenhænge. Men det er i hvert fald et betragteligt beløb,” siger Peter Kruse.

Den danske it-sikkerhedseksperts egen interesse i det nye sensornetværk er at få del i de data, som alle spytter i kassen for at forhindre flest mulige angreb i fremtiden. ”Den eneste interesse, vi har, er sådan set at få så meget data ind, som vi kan bruge til at beskytte vores kunder endnu bedre. Det bliver tilgængeligt for alle, og det kan vi bruge ligesom alle andre til at forudsige fremtidige angreb. Det er rent pro bono, siger Peter Kruse.

Organisationer køber hardware og får leveret software Mere teknisk indsamler SIE Europe DNS-opslag, som alle medlemmer leverer, gennem en række sensorer på deres egne netværk.

SIE Group stiller software til rådighed, og så skal alle organisationerne bare selv installere den på deres eksisterende hardware. ”Vi laver selvfølgelig opdateringer og udruller løbende patches, og hvad der ellers skal til,” forklarer Peter Kruse.

Den software, der bliver brugt, er udviklet af virksomheden Farsight, som en af de tre stiftere, Poul Vixie, står bag.

Den sidste stifter, Christoph Fischer, leverer infrastrukturen, der samler alt den data, der bliver leveret af alle medlemmerne.

Han står nemlig bag det tyske selskab BFK, der administrerer alle de data, medlemmerne fra hele Europa sender ind og sørger for, at alle får adgang til de endelige data. 

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

19

fokus sikkerhed

Syddansk Universitet er allerede tilmeldt tjenesten og det nye europæiske sensornetværk, som blandt andre Peter Kruse fra CSIS sår bag. Universitet er meget begejstret for det nye netværk.

Af Jakob Schjoldager

Dansk universitet bruger nyt supernetværk til at stoppe phishing

D

anmarks tredjestørste universitet, Syddansk Universitet, har sluttet sig til det europæiske supernetværk SIE Europe.

Bag netværket står den danske it-sikkerhedsekspert Peter Kruse,

der satser på at skabe det største sensornetværk i hele verden.

Målet er, at alle Europas store virksomheder kan samarbejde om at afværge hackerangreb i fremtiden.

Den tyske telemastodont Deutsche Telecom er allerede en del af netværket, og hos Syddansk

Universitet er den viden, man får fra netværket, et altafgørende værktøj.

Giver overblik over angreb Det skal blandt andet hjælpe med at forudsige phishingangreb mod universitetet, og andre for-

Grafikken er fra Syddansk Universitet. Den viser passive SSL og DNS, og hver farve repræsenterer et dansk universitet og viser deres binding mellem IP og DNS.

20

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

søg på at stjæle forskningsdata. ”Vi bruger kommercielle løsninger, men i forhold til nogle af de trusler, vi bliver udsat for, er det også nødvendigt med nogle specialiserede værktøjer, og her kan vi med passiv DNS få en meget større viden, end vi ellers har,” forklarer it-chef på SDU, Kurt Gammelgaard Nielsen.

Informationerne fra det europæiske netværk bliver brugt operativt til at beskytte SDU’s it-systemer og forhindre fremtidige angreb. ”Passive DNS indgår nu også i vores forsvar, hvor vi har mulighed for at analysere et gennemført phisingangreb og også for at blokere for et planlagt angreb,” siger Kurt Gammelgaard Nielsen.

Det betyder, at universitets it-medarbejdere holder øje med, hvilke typer angreb der rammer de øvrige universiteter i Europa.

Men netværket bliver ikke alene brugt operationelt. De studerende og ikke mindst forskerne i Odense bruger også data til at blive klogere på cybersikkerhed.

Illustrationen her på siden har været udleveret til it-studerende på universitetet for at give dem mulighed for at analysere phishingangreb på andre universiteter. ”Hvert punkt på grafen er en DNS record, hver forbindelse på oversigten er udtryk for en binding mellem IP og DNS, og hver farve angiver en organisation,” forklarer Kurt Gammelgaard Nielsen og fortsætter: ”Med passive DNS og de rigtige

Passive DNS indgår nu også i vores forsvar, hvor vi har mulighed for at analysere et gennemført phisingangreb og også for at blokere for et planlagt angreb Kurt Gammelgaard Nielsen.

It-chef, Syddansk Universitet

præsentationsværktøjer kan vi visualisere dette meget stærkt og træne de studerende til at se sammenhænge.”

Mere teknisk indsamler SIE Europe passive DNS-opslag, som

alle medlemmer leverer gennem en række sensorer på deres egne netværk.

SIE Group stiller software til rådighed og så skal alle organisationerne bare selv installere den

på deres eksisterende hardware.

Unik adgang til data Peter Kruse har flere gange langet kraftigtig ud efter Center for Cybersikkerhed, der også leverer et sensornetværk.

Her skal virksomheder installere en sensor, der sender oplysninger om, hvad der sker på netværket ukrypteret til centeret.

Ifølge Peter Kruse er det ikke en holdbar løsning, og derfor var der brug for et alternativt til forsvarets sensornetværk.

Kurt Gammelgaard Nielsen vil

ikke forholde sig til Center for Cybersikkerheds løsning, men han har kun rosende ord til overs for SIE Europe. ”Med SIE Europe får vi adgang til data, som vi kan bruge til de operationelle, men også at undervise og forske i og etablere nogle stærke samarbejde på tværs i sektoren og i EU,” forklarer Kurt Gammelgaard Nielsen.

SIE Europe er ifølge stifteren selv et ”filantropisk projekt,” der derfor heller ikke skal give overskud, men levere flest mulig data til alle involverede. 

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

21

fokus sikkerhed

Ransomware-angreb ind i ny fase ... her er hackernes nye angrebstaktik Det er stadig ransomware-angreb der raserer de største danske virksomheder. Det fastslår en ny rapport fra it-sikkerhedsselskabet CSIS. Af Jakob Schjoldager

A

ntallet af ransomware­-angreb har været faldende, siden A. P. Møller Maersk blev ramt af NotPetya for to år siden.

Men det betyder ikke, at truslen er forsvundet for danske virksomheder.

Tværtimod.

En ny rapport slår fast, at angrebene bliver mere målrettede.

Ifølge det danske it-sikkerhedsselskab CSIS viser angrebene mod Danmark i 2019, at verdens it-kriminelle for alvor har fået organiseret sig effektivt. ”Det er blevet en professionelt drevet forretning med alt, hvad der hører til af ledelse, rekruttering, support og administration,” forklarer Peter Kruse, der udover at være stifter af CSIS også har rådgivet Europol og Interpol om it-sikkerhed.

Ransomware er gået ind i en ny fase CSIS’ nye rapport stiller skarpt på nogle af de største trusler og tendenser inden for cybersikkerhed i løbet af 2019.

Her fremgår det blandt andet, at ransomware-angreb i stigende grad har ændret form. Selvom antallet af ransomware-angreb falder på verdensplan, er danske virksomheder i stigende grad plaget af den agressive digitale angrebsteknik. ”Før i tiden blev almindelige

22

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

mennesker også ramt på pengepungen. Nu er det kæmpestore virksomheder, der bliver ramt af målrettede angreb,” forklarer Peter Kruse.

Da hackerne er langt bedre organiserede i dag, behøver de nemlig ikke længere at skyde

med spredehagl mod flere virksomheder på en gang. ”Man kan håndplukke lige præcis den virksomhed, man gerne vil ramme med et ransomware-angreb. Man køber simpelthen adgang til en administrativ konto, der kan skubbe en payload ud i hele netværket,” siger Peter Kruse.

Det giver samtidig virksomhederne helt nye problemer, fordi en simpel backup ikke altid er nok.

“Ransomware-angreb er gået

Ransomwareangreb er gået ind i en ny fase, hvor man rammer virksomhederne hårdt, og hvor man sikrer sig, at backuppen også bliver ramt Peter Kruse Stifter, CSIS

ind i en ny fase, hvor man rammer virksomhederne hårdt, og hvor man sikrer sig, at backuppen også bliver ramt, for så har man virkelig fat om bollerne på virksomhederne.”

Både Norsk Hydro, Demant og senest GlobalConnect er blevet ramt af ransomware-angreb, der var mere eller mindre direkte rettet mod dem i løbet af 2019.

Nationalstater køber angreb på nettet.

Ifølge CSIS kostede såkaldte social engineering alene danske virksomheder tab for 7,8 millioner kroner i løbet af de første tre måneder af 2019.

Det er ifølge Peter Kruse et eksempel på, hvor effektiv den digitale kriminelle underveden er blevet. ”Det er blevet tilgængeligt for alle. Hvis bare man kan google, er

det muligt at købe sig til de her tjenester. Bagmændene behøver slet ikke have noget teknisk kendskab længere,” fastslår Peter Kruse.

Det er ikke kun amatører, der benytter sig af de værktøjer, der i stigende grad er blevet tilgængelige på nettet, forklarer Kruse. ”Selv nationalstater er begyndt at bruge crime-as-a-service. I stedet for at bygge noget fra bunden, køber de sig ind hos russiske hackere, der allerede har sat det her i system,” siger han.

Det besværliggør samtidig myndighedernes arbejde, når nationalstater vælger at udlicitere cyberangreb til andre nationer. ”Derfor bliver det også svære at finde frem til, hvem der står bag de forskellige angreb, fordi selv nationalstater gemmer sig i den generelle støj fra hackere verden over,” forklarer Peter Kruse. 

De mest misbrugte virksomheder til phishing-mails Det er de amerikanske it-giganter, hackerne oftest udgiver sig for at repræsentere, når de skal få virksomhedernes ansatte til at klikke på inficerede links.

Af Jakob Schjoldager

M

ailboksen er fortsat det mest effektive redskab, hvis en it-kriminel skal have penge ud af en virksomhed både i Danmark og i resten af verden. Derfor handler det om at overbevise virksomhedens ansatte om, at mailen kommer fra en troværdig afsender. Og her er de amerikanske it-giganter i høj kurs.

Microsoft, Apple, Dropbox og Facebook er blandt de selskaber, der bliver misbrugt mest til phishing-mails.Dog er USA’s største bank, Bank of America, også blandt topscorerne, når det gælder om at svindle medarbejdere i virksomheder verden over, det viser en opgørelse fra det danskstiftede it-sikkerhedsselskab CSIS. Selvom listens nummer ét ikke er noget ukendt selskab, er det alligevel første gang, Facebook befinder sig i top 10.

Sms-phishing er stigende Noget tyder på, at de ansatte er blevet mere skeptiske over for mails fra it-giganten Microsoft, der tidligere har toppen listen, men falder længere ned blandt favoritterne i den seneste opgørelse.

CSIS’ rapport peger desuden på, at en af de nye tendenser er ’smishing’. Det er betegnelsen for mobilversionen af en phishing-mail. Ifølge CSIS skyldes udviklingen særligt, at alle går rundt med en smartphone på alle tider af døgnet, og at sms-protokollen ikke giver mulighed for at opsætte et spamfilter.

Køber servere af andre kriminelle CSIS har desuden også set nærmere på, hvor de mange phishing´-mails kommer fra. Her tegner sig et tydeligt billede.

De kriminelle undgår nemlig i stor stil de traditionelle servere, når de skal sende falske mails ud til danske og udenlandske virksomheder. ”De kriminelle har fundet ud af, at hvis man kompromitterer en hjemmeside, får man ikke lov til at sidde på den særligt længe.

Derfor køber de sig ind på en hostingside,” forklarer stifter af CSIS, Peter Kruse..

Derfor bliver 80 procent af alle phishing-mails ifølge CSIS sendt fra en udbyder, der hedder Hostinger. ”Det betyder, at de køber sig ind på hostingsider, hvor serverne i bund og grund er drevet af kriminelle. De er nemlig helt ligeglade med, hvad du foretager dig på de servere,” forklarer Peter Kruse.

Nummer to på listen er det markant mere kendte Amazon, som kun står for at udsende seks procent af alle phishingmails. 

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

23

fokus sikkerhed

Verdens dårligste passwords i 2019

Årets 25 mest lækkede adgangskoder Kreativiteten er ikke altid lige stor, når der skal findes på et nyt password. Her er listen over de 25 absolut dårligste hentet fra top 200 over de ringeste adgangskoder i 2019.

Placering

Password

1

12345

2

123456

3

123456789

4

test1

5

password

6

12345678

7

zinch

8

g_czechout

9

asdf

10

qwerty

11

1234567890

12

1234567

13

Aa123456.

14

iloveyou

15

1234

16

abc123

17

111111

18

123123

19

dubsmash

20

test

21

princess

22

qwertyuiop

23

sunshine

24

BvtTest123

25

11111

Af Jakob Schjoldager

D

et kommer næppe bag på de nogen, at det er vigtigt at vælge unikke kodeord til alle sine tjenester. Alligevel er kreativiteten tilsyneladende ikke særlig stor, når de fleste skal finde på et nyt password til en digital tjeneste.

Selskabet Nordpass har opgjort de 200 passwords, der er blevet lækket flest gange i hele 2019, og der er ikke mange overraskelser på de første tre pladser.

Ud af 500 millioner passwords, der er blevet lækket i løbet af året, har folkene bag undersøgelse set på de 200, der er blevet brugt mest.

Det er ikke overraskende kombinationer som 12345 og 123456, der er de kodeord, som er blevet stjålet mest i det forgangne år.

Næstefter de mest åbenlyse talkombinationer finder vi også kodeord som test1, qwerty og selvfølgelig ’password’.

Førstepladsen, 12345, er blevet brugt intet mindre end 2,8 millioner gange ud af de 500 millioner stjålne adgangskoder, der ligger bag undersøgelsen.

Tal, kvindenavne og mad Førstepladsen, Selv om listen primært er præget af 12345, er forudsigelige gengangere, er der også enkelte overraskelser. blevet brugt Nummer otte på listen er eksempelintet mindre vis ’g_czechout’. end 2,8 Det password er blevet brugt millioner 372.278 gange, mens ’zinch’ er blevet gange ud af de brugt 483.443 gange.

500 millioner Derefter skal vi et godt stykke ned ad listen, før der dukker egentlige stjålne ord op, som ikke bare er en tal- eller adgangskoder, bogstavrækkefølge. der ligger bag Blandt favoriterne her er princess, undersøgelsen monkey, sunshine og dubsmash, der alle ligger blandt top 30 på listen.

Generelt er internetbrugernes yndlingsemner, når det kommer til at vælge nye kodeord, domineret af tre emner: Kvindenavne, sport og mad.

500 millioner er kun en brøkdel Selvom datagrundlaget for listen er på en halv milliard lækkede passwords, så udgør det kun en brøkdel af det samlede antal adgangskoder, der blev stjålet i 2019.

Nogle af de største databaser er kendt som Collection 1-5 og dækker alene over tre milliarder brugere. Og det er igen ikke i nærheden af alle stjålne passwords.. 

24

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

Optimér jeres dokument-flow med en nem og sikker løsning Med mySupplys integrationsløsning kan du bruge e-Boks som en sikker kommunikationskanal til medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere Ved at sende vigtige arbejds- og forretningsrelaterede dokumenter gennem e-Boks bliver kommunikationen sikkert leveret til rette modtager.

Fordele ved mySupplys e-Boks integrationsløsning Med en digitaliseret medarbejder- og kundedialog optimeres servicen både internt og eksternt: • Det er lettere og langt hurtigere at underskrive og returnere kontrakter

• Undgå fejlkommunikation ved at dokumentere afsendelse gennem e-Boks

• 100 % leveringssikkerhed

• Overblik over dokumenter, forsendelser, modtagelser og afsendelsestidspunkt

• Håndteringen af svar og sagsbehandlingen effektiviseres • e-Boks er sikkert og kræver login med NemID

• Automatisk arkivering af dokumenter • Nem søgning efter dokumenter

mySupplys integration til e-Boks giver din virksomhed en sikker platform med mulighed for sikker digital transport og opbevaring af dokumenter.

Kontakt os og høre mere om, hvad vi kan gøre for jer!

www.mysupply.dk

info@mysupply.dk

+45 96 96 10 70

fokus sikkerhed

Kan lække fortrolige oplysninger i løbet af få minutter:

Danske hackere afslører alvorlig brist i populært konferenceudstyr På ganske få minutter kan hackere få adgang til virksomheders fortrolige oplysninger.

En hacker i Danmark har fundet flere sårbarheder i populært præsentationsudstyr.

Af Jakob Schjoldager

D

er er ikke sikkerhed fra hackerne nogle steder.

Heller ikke i virksomhedens

mødelokaler.

F-Secures danske medarbejdere har fundet en stor sårbarhed i det populære præsentationshardware ClickShare.

Flere sikkerhedsbrister i udstyret betyder, at hackere på ganske få minutter har mulighed for at aflure fortrolige informationer og endda kompromittere mødedeltagernes computere.

Flere sikkerhedsbrister i udstyret betyder, at hackere på ganske få minutter har mulighed for at aflure fortrolige informationer og endda kompromittere mødedeltagernes computere.

26

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

Det er det finske it-sikkerhedsselskabs etiske hacker Dmitry Janushkevich, der fra selskabets kontor i København har fundet flere sårbarheder i præsentationsudstyret, der bliver leveret af virksomheden Barco.

Dmitry Janushkevich testede to scenarier, der skulle vise, om præsentationsudstyret var sårbart over for potentielle angreb. ”Vi forsøgte at opfange den information, der blev sendt til projektoren gennem systemet, og om vi kunne overtage kontrollen med knapperne ved at kompromittere brugeren,” forklarer Janushkevich.

Flere sårbarheder Begge dele viste sig at være mulige. ”Vi fandt ud af at begge scenarier var ret lette at udføre, når man kender til de her sårbarheder. Det tager ikke mere end et par minutter at kompromittere

enheden,” siger Dmitry Janush­ kevich.

Sårbarheden er alvorlig ifølge F-Secure, fordi mange virksomheder bruger ClickShare-enheden til at præsentere følsom information til eksempelvis bestyrelsesmøder.

Udover at kunne læse og ændre i præsentationer, så lykkedes det også Janushkevich at få adgang til mere interessante funktioner gennem den ellers uskyldige præsentations-klikker. ”Derudover fandt vi ud af, at på grund af en opdatering fra Barco er det muligt at få enheden til at eksekvere kode, når den bliver forbundet til en Windows-computer,” siger han.

Det kræver dog, at man har mulighed for at få fysisk adgang til ClickShare-enheden.

Ingen udsigt til at problemet bliver løst Normalt kræver sårbarheder,

at it-afdelingen straks kaster sig over en ny opdatering. Men netop i det her tilfælde er det knap så lige til.

F-Secure har naturligvis været i kontakt med Barco, men sårbarhederne skyldes en fysisk sikkerhedsbrist i enheden.

Derfor har Barco udsendt en firmware-opdatering af enheden, men F-Secure regner ikke med, at problemerne vil blive fikset langt de fleste steder. ”Flere af problemerne involverer hardwarekomponenter, der kræver fysisk adgang og ændringer for at blive løst, og det er derfor usandsynligt, at de bliver løst,” lyder vurderingen fra F-Secure.

I stedet lyder anbefalingen, at man holder et vågent øje med, hvem der går ind og ud af virksomhedens mødelokaler, og at man selvfølgelig har styr på virksomhedens fysiske sikkerhed. 

TIL VIRKSOMHEDER

Tilbuddene gælder til og med den 7. februar

Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Rengøring

Fødevarer & køkken

MC563dn Farveprinter En professionel multifunktionsprinter fra OKI MC563dn har alt-i-en funktioner til print, scan, kopi og fax, hvilket giver mulighed for optimering af dokumenthåndtering og arbejdsgange, hurtige udskrivningshastigheder og HD-farveresultater i høj kvalitet.

• • • • •

Print / Scan / Kopi / Fax Op til 30 sider pr. minut 350 ark papirbakke Duplex USB 2.0 og Netværk

Kun

Danmarks b i l l i g st e

1499,Inkl. moms 1874,-

SPAR 1500,IT -og elektroniktilbud - Bestil nemt her - lomax.dk/computerworld High White kopipapir A4

EH-TW610 Full HD Projektor

Superhvidt og fyldigt multifunktions kopipapir - ideelt til hverdagsbrug.

Kører problemfrit i alle typer af kontormaskiner.

Projektér skarpe præsentationer og genskab samtidig biografoplevelsen i mødelokalet eller i hjemmet med denne brugervenlige projektor.

• • • •

• • • • • •

Kan bruges i alle typer kopimaskiner, fax, inkjet- og laserprintere Velegnet til dobbeltsidet print og high- speed printere Perfekt til dagligt brug på kontoret Perfekt til print i s/h og farve

3LCD projektor Lysstyrke 3000 lumen Format: 16:9 Billedstørrelse: 76 cm - 762 cm (300”) Opløsning: Full HD (1920 x 1080) Tilslutning: USB, VGA, 2xHDMI, Wi-Fi

rks D a n m ast e billig

Kun

Kun

2999,Inkl. moms 3749,-

SPAR 1700,-

20,95 Inkl. moms 26,19

SPAR 43% Lomax.dk

Ring

E-mail

Fri fragt

Alle priser er ekskl. moms.

Totalleverandør til virksomheder

Sjælland: 47 36 80 00 Fyn/Jylland: 63 15 25 25

salg@lomax.dk

Ved køb for min. kr. 800,- ekskl. moms.

Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.

rekruttering

De 10 vigtigste it-kompetencer i 2020 og den tilhørende løn ... i USA En stor lønanalyse har set nærmere på de mest efterspurgte it-kompetencer på det amerikanske marked, og hvor meget de i gennemsnit koster.

Her er overblikket.

Af Alexander Haslund

28

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

D

anske it-chefer kæmper med at få fingre i medarbejdere med stærke og eftertragtede it-kompetencer. Det er i årets løb igen og igen blevet nævnt som en af de primære udfordringer, som it-lederne står med.

Da IT-Branchens årlige analyse,

IT-Barometer, så dagens lys i april 2019, angav mere end 71 procent af de danske it-virksomheder, at mangel på rette it-kompetencer er en af de største barrierer for at øge væksten.

2020 ser umiddelbart ikke ud til at have ændret noget på den front.

Computerworlds amerikanske søstermedie CIO.com har set

nærmere på en stor lønundersøgelse fra det globale rekrutteringshus Robert Half, der giver et bud på de 10 it-kompetencer, der bliver de mest efterspurgte i 2020. Og hvad de koster på det amerikanske marked.

AI-arkitekt Der er blevet talt meget om kunstig intelligens i den seneste tid. I 2019 så vi teknologien implementeret yderligere på forskellige niveauer. Og i 2020 vil virksomheder over hele verden ifølge undersøgelsen fra Robert Half være på jagt efter dygtige medarbejdere, der kan skubbe mere kunstig intelligens ind i produkter og services.

Kandidater med viden i machine learning, natural language processing, AI-integration, AI-programmering og forandringsledelse vil navnlig være i høj kurs.

Amerikansk lønniveau: Fra cirka 67.000 til 106.000 kroner om måneden.

Business intelligence Business intelligence får stadig mere betydning i takt med, at virksomhederne går fra blot at indsamle data til at skulle skabe værdi af data.

BI-analytikere har behov for erfaring i databaseteknologi, analytics og rapporteringsværktøjer. Derudover vil virksomheder typisk også kigge efter kandidater med med forretnings- og teknisk forståelse.

Kandidaterne bør have det rette sæt af kompetencer til at kunne forstå den specifikke organisations unikke data-behov og ikke mindst kunne kommunikere med interessenter i virksomheden.

Amerikansk lønniveau: Fra cirka 49.000 til 104.000 kroner om måneden.

Cloud-arkitekt Behovet for medarbejdere, der kan eksekvere virksomhedens cloud-strategi og anvendelse af de store public clouds, er enorm.

Behovet for specialister i feltet ’data’ er i takt med dataeksplosionen steget enormt

Cloud-arkitekter har blandt andet ansvaret for at udrulle, drifte og supportere virksomhedens cloud-applikationer. De har ofte en god forståelse af mange forskellige driftsdiscipliner og de forskellige cloud-platforme, herunder for netværk, programmering og sikkerhed.

Amerikansk lønniveau: Fra cirka 66.000 til 110.000 kroner om måneden.

Data analytics (analyst, scientist, engineer) Behovet for specialister i feltet ’data’ er i takt med dataeksplosionen steget enormt.

Virksomheder skal bruge kompetencer til at hjælpe med at gemme, sortere og analysere de store mængder data, der i dag bliver indsamlet. Det er samtidig vigtigt at håndtere data på den rigtig måde, for data kan være sensitive eller personfølsomme.

Amerikansk lønniveau: Data analyst: Fra cirka 47.000 til 80.000 kroner om måneden.

Data scientist: Fra cirka 59.000 til 101.000 kroner om måneden.

Data engineer: Fra cirka 73.000 til 124.000 kroner om måneden.

Udvikler (web, software og mobile) It-udviklere til opgaver inden for design, udvikling, udrulning, test og vedligehold af software og applikationer er åbenlyst eftertragtede i en tid, hvor mange bryster sig af at være blevet et softwareselskab.

Jobbet som it-udvikler med forcer inden for programmeringssprog som eksempelvis C#, C++, HTML, Java, Microsoft .NET og SQL Server skal også kunne kombineres med evner til at

forstå kundens krav og komme med anbefalinger i forhold til at optimere web, software og mobile applikationer.

Amerikansk lønniveau: Web: Fra cirka 48.000 til 82.000 kroner om måneden.

Software: Fra cirka 56.000 kroner til 116.000 kroner om måneden.

Mobile: Fra cirka 68.000 til 116.000 kroner om måneden.

DevOps-ingeniør DevOps-praktikker opfordrer til hurtigere kodeudrulning med færre fejl, hvorfor mange virksomheder selvfølgelig er begyndt at kigge efter ingeniører med DevOps-erfaring.

DevOps-ingeniører vil typisk have berøring med it-infrastrukturen, provisionering af ressourcer, softwaretests og overvågning af performance efter udgivelser.

Disse typer medarbejdere skal gerne kontinuerligt justere og optimere nogle af virksomhedens mest centrale it-processer.

Amerikansk lønniveau: Fra cirka 52.000 til 100.000 kroner om måneden.

Help desk og supportere Supportafdelingen er en vigtig del af at drive en effektiv navnlig kunderettet virksomhed.

Som den første forsvarskæde i forhold til kundeservice og problemløsning skal medarbejderne besidde de nødvendige tekniske og bløde kompetencer.

Man taler typisk om de tre niveauer inden for help desk: tier 1, 2 og 3.

Amerikansk lønniveau: Tier 1: Fra cirka 28.000 til 46.500 kroner om måneden.

Tier 2: Fra cirka 23.000 til 36.500 kroner om måneden.

Tier 3: Fra cirka 20.000 til 32.000 kroner om måneden.

Netværks- og cloudadministratorer Virksomhedernes ofte omfangsrige netværk skal selvsagt administreres.

Administratorerne skal hånd-

tere LAN/WAN-protokoller, software og hardware, mens der også er mange opgaver forbundet med at håndtere netværks-services fra skyen.

Netværksfolkene bruger meget tid på problemløsning og vil ofte skulle være klar til at rykke ud dag og nat - i tilfælde af nedbrud og fejl.

Udviklingskompetencer er også en egenskab, der bliver mere og mere vigtige i takt med udrulningen af softwaredefineret netværk.

Amerikansk lønniveau: Fra cirka 43.000 til 73.000 kroner om måneden.

It-sikkerhed (arkitekt, engineer, administrator) It-medarbejdere med erfaring og kompetencer inden for data-, informations-, system- og cloud-sikkerhed er i høj kurs, da de er dem, der skal sikre, at it-initiativer i virksomheder er sikre mod eksterne og interne trusler.

De it-sikkerhedsprofessionelle er selvskrevet til at sidde med ved bordet i forhold til compliance, fremtidige sikkerhedstrends og det løbende sikkerhedsarbejde i forhold til virksomhedens hardware, software og netværk.

Amerikansk lønniveau: Arkitekt: Fra cirka 65.000 til 102.000 kroner om måneden.

Engineer: Fra cirka 57.000 til 94.000 kroner om måneden.

Administrator: Fra cirka 50.000 til 90.000 kroner om måneden.

Systemadministratorer Endelig er der behov for systemadministratorer, der kan demonstrere stærke kompetencer i problemløsning, kommunikation og analytiske færdigheder.

En systemadministrator skal derudover have en stærk tekniske forståelse for virksomhedens specifikke hardware og software, hvilket kan variere fra virksomhed til virksomhed.

Amerikansk lønniveau: Fra cirka 39.000 til 66.000 kroner om måneden. 

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

29

strategi

Printbranchens store paradoks: Kannibalisering af kerneforretningen er vejen til overlevelse ComputerViews: Print- og kopigiganternes kerneforretning er under massivt pres.

At kunne printe betragtes nu som en commodity. En nødvendighed, men ikke et konkurrenceparameter. Hvordan skal de internationale printvirksomheder gå fra at levere nødvendigt hardware til forretningskritisk software?

Af Rasmus Ferdinand Petersen

S

tår printbranchen med uoverkommelige udfordringer eller fantastiske muligheder?

Vinklingen er op til print- og kopiselskaberne. Men en ting er sikkert. Branchen står med en række store spørgsmål, som skal besvares i disse år.

Digitalisering er en af de mest fremtrædende megatrends i verden. Og selvom tendenserne er mere udtalt i nogle regioner end andre, så vinder de computerbaserede forretningsgange terræn i alle verdenshjørner.

Hvad stiller man så op, når verden og tidsånden bevæger sig den modsatte vej af ens forretningsgrundlag? Når kerneforretningen historisk set har baseret sig på, at folk i privaten og på arbejdspladserne printer på livet løs.

Her har flere af de store kopiog printselskaber tegnet konturerne til fremtidens forretning over den seneste årrække.

Når digitaliseringen forårsager drastiske fald i printmængderne,

30

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

og begreber som det papirløse kontor vinder popularitet, er branchen begyndt at stille sig samme spørgsmål: Hvordan kan vi hjælpe kunderne med at printe mindre?

Kannibalisering af forretningen Spørgsmålet bærer på en kannibalistisk undertone. For firkantet set handler det om, hvordan man kan hjælpe kunder til at købe mindre af det, man sælger.

Hvordan man aktivt kan mindske ens kerneforretning.

Printbranchen har haft ry for at være en anelse støvet, men den er bestemt ikke sovende.

De senere år har flere store spillere haft øje for udviklingen.

Nu kæmpes der for at skabe en anden afhængighed af kunden.

Det handler ikke længere om at vinde kundernes gunst ved at levere en printer, der spytter A4-ark ud få sekunder hurtigere end konkurrentens eller marginale besparelser pr. printet ark.

At kunne printe betragtes nu som en commodity. En nødvendighed, men ikke et konkurren-

Slaget skal fremover kæmpes i et landskab af workflow­-systemer, dataanalyse, dokument­ håndterings­ systemer, AVintegration med mødelokaler, video­ konference­ udstyr, outsourcing af it-drift og meget mere.

ceparameter.

Hypotesen fra printgiganterne lyder, at alle efterhånden leverer gode printere, og at kunden ikke går synderligt meget op i,

hvilket navn der står skrevet på maskinen.

Derfor går øvelsen nu ud på at skabe en anden afhængighed til kunden. Det skal ske gennem forretningskritiske løsninger og it-services, der kan effektivisere arbejdsgange og skabe konkurrencemæssige fordele.

Det er et paradigmeskifte i selve tankegangen. Fra nødvendig hardware til forretningskritisk software.

Slaget skal fremover kæmpes i et landskab af workflow-systemer, dataanalyse, dokumenthåndteringssystemer, AV-integration med mødelokaler, videokonferenceudstyr, outsourcing af it-drift og meget mere.

Indleder med salg af services Eksempelvis har den japanske printerkoncern Ricoh gennem en længere årrække arbejdet på at levere forretningskritiske, samlede løsninger til kunden.

Printersalget er stadig en yderst essentiel del af forretningen, men i modsætning til tidlige-

re, sker det nu i samspil med services, der kan effektivisere mange forskellige arbejdsprocesser. Services, der kan hjælpe kunden væk fra papirbaseret dokumenthåndtering til strømlinede, digitale processer.

Ved udgangen af 2019 beskrev Carsten Bruhn, corporate vice president i Ricoh, selskabets udvikling overfor Computerworld.

“Den udvikling, der er ved at ske, er interessant, fordi i gamle dage solgte vi print, og så kunne man prøve at sælge lidt ekstra.

Men i dag er vi begyndt at lede med at sælge services, og så køber folk stadig printere.”

Det har ændret kundernes opfattelse af selskabet, forklarer Carsten Bruhn. I dag ser kunderne Ricoh mere som en it-partner end en printerleverandør.

Eksperimenterer med droner og satellitter Villigheden til denne store omstilling mod det papirløse kontor understreges blandt andet af, at Ricohs danske hovedkontor har digitaliseret alle processer og fjernet stort set alt papir.

De softwaremæssige fremstød er tydelige for Ricoh, men i forsøget på at ruste sig til fremtiden sker også flere innovationer på hardware-fronten.

I december 2019 besøgte jeg Ricohs recycling center uden for Tokyo. Her repareres og genanvendes Ricoh-printere, men derudover benyttes lokationen også som udstillingsvindue for nogle af selskabets udviklingsprojekter.

Her kunne Ricoh fremvise flere forskellige projekter, der ikke havde en særlig forbindelse til printuniverset.

Udstillingerne bød både på droner, selvkørende robotter til fabriksgulve og endda satellitter.

Her udforskes nye forretningsområder, der skal være med til at udgøre fremtidens forretning, når printmængderne rammer bunden.

Ricoh henvender sig til virksomhedskunder og organisa-

tioner. Det samme gør Konica Minolta, der også er en japansk printerkoncern.

Den altafgørende transformation Her har Konica Minoltas nordeuropæiske chef, Lars Wørzner, forklaret over for Computer­ world i december 2019, hvordan selskabet navigerer i et landskab, hvor størstedelen af forretningen er under ekstremt pres.

“Vi er som industri utroligt presset af en udvikling, hvor vi bliver disruptet af digitaliseringsbølgen, så vi er opmærksomme på, at vi bliver nødt til at transformere vores forretning,” fortalte han dengang.

Derfor har Lars Wørzner, som ansvarlig for Nordeuropa, en ambition om at transformere Konica Minolta fra et kopi- og printselskab til en it-service-virksomhed.

Det skal konkret ske ved, at halvdelen af omsætningen stammer fra salget af it-services inden for tre til fem år. På nuværende tidspunkt fylder print og kopi 80 procent af forretningen.

Konica Minolta har allerede flere it-services på markedet. Et af de nyere tiltag hedder Workplace Hub, som er et produkt målrettet it-chefen i små og mellemstore selskaber.

Det er en boks, hvor hele virksomhedens it-infrastruktur og applikationer er samlet, så it-chefen kan overvåge det hele via et dashboard.

Det er blot et af mange produkter, der i fremtiden skal være med til at bære omsætningen.

Lars Wørzners ambitioner er tydeligt udtalt. Konica Minolta skal med tiden bliver meget mere datadrevet. For som han siger, så er selskabet i bund og grund et “dokumenthåndteringsselskab”, og dokumenter er også data.

Derfor købte Konica Minolta også et mindre dansk selskab sidste år, der hedder Next Fortsættes side 32

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

31

strategi

Printbranchens store paradoks: Kannibalisering af kerneforretningen er vejen til overlevelse Fortsat fra side 31

Agenda, som specialiserer sig i dataanalyse.

Printbranchens trumfkort I takt med at printgiganterne bevæger sig ind på nye territorier, øges også muligheden for at støde sammen med skarpe spillere fra andre brancher.

Flere af verdens største tech-selskaber har allerede en fod inden for dokumenthåndtering og workflow-processer.

Printselskabernes indsatsområder vælges selvfølgelig med omhu og oftest i relation til kerneforretningen. Men her er også risiko for, at store konsulenthuse og ERP-selskaber aner samme mulighed og overhaler indenom.

På den positive side; så har printselskaberne et trumfkort i form af et massivt kundekartotek.

Ricoh og Konica Minolta har henholdsvis 1,4 millioner og to millioner kunder. Ikke privatkunder men virksomheder og organisationer.

Her lyder det fra begge selskaber, at der er oplagte muligheder for at krydssælge og for at overtage dele af kundernes it-drift.

Og med en fod solidt placeret på kundens dørtrin, anes der en solid grobund for mersalg.

Fra mekaniker til itkonsulent De store printkoncerner som Canon, HP, Xerox, Brother, Ricoh, Konica Minolta har alle vokset sig til enorm størrelse gennem de mange hæderkronede år,

32

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

hvor printmængden kun steg, og de fede marginer var velbevarede.

Selskaberne har bygget organisationer med flere tusinde medarbejdere. Men hertil kommer en anden udfordring.

Da fællesnævneren for de store spillere er en drejning mod it-services, kommer også et gevaldigt krav til medarbejderne, der skal omskoles og have nye kompetencer.

Lidt nuanceløst vil tesen hedde, at mekanikerne med sværte på fingrene skal til at være it-konsulenter med bred teknologiforståelse. Derudover skal salgsstyrken også opgraderes til at sælge software såvel som hardware.

Her har Lars Wørzner fra Konica Mintola fortalt, at de gør tre ting for at imødekomme de stigende behov.

“Vi hyrer dygtige folk ind med baggrund i it-industrien, som kan bidrage, og vi køber virksomheder. Derudover opgraderer vi vores eksisterende medarbejderstyrke. Vi har kørt meget faste programmer omkring det.”

En omfattende og omkostningstung manøvre - men nødvendig.

Der printes stadig i stor stil Der ikke noget, der tyder på, at den papirløse verden banker på døren lige foreløbig.

Carsten Bruhn fra Ricoh er meget optaget af fremtiden, og sammen med resten af den globale ledelse har han diskuteret, hvad selskabet skal gøre, når kerneforretningen over de næste mange år stille vil forsvinde.

Men der er ikke nogen grund til at råbe vagt i gevær. Han beskriver scenariet som en ‘soft landing’, hvor der er tid til overvejelser.

“Det er egentlig utroligt, hvor mange år folk har sagt, at nu forsvinder papir. Men jeg kan love for, at der stadig bliver printet meget papir. Så det der er heldigt for os, at vi har tid til at tænke over, hvad vi gør.”

Printforretningen er ikke en båd, der synker i morgen.

Men båden tager unægtelig mere og mere vand ind

Det samme gør sig gældende hos Konica Minolta, hvor Lars Wørzner er ansvarlig for seks lande, der er alle har sunde print- og kopiforretninger.

Og det er på trods af, at landene er blandt de mest digitaliserede i hele verden.

Men set fra helikopteren, så er der flere vigtige spørgsmål, der skal besvares over den næste årrække. Og spørgsmålene kræver de rigtige svar, for at printkæmperne formår at holde sig relevante i en verden, hvor dokumenterne er på vej til digital tilværelse i hastigt tempo.

Printforretningen er ikke en båd, der synker i morgen. Men båden tager unægtelig mere og mere vand ind. 

Cirkulær IT

IT-udstyr med fuld garanti Mens forbrugerne har fordoblet forbruget af brugt IT-udstyr, ville det for få år siden være utænkeligt for de fleste virksomheder at købe brugt IT-udstyr. De såkaldte refurbished produkter vinder dog stadig større indpas hos virksomheder og offentlige institutioner, som får en økonomisk gevinst ved at sælge deres brugte hardware og samtidig sparer penge på deres indkøb.

Efterspørgsel på refurbished produkter Vi understreger, at det nye forretningsområde ikke er et reklamestunt fra vores side, selvom vi er helt klar over den CSR-mæssige værdi, det giver enhver virksomhed, som indgår i fødekæden af refurbished produkter. Det er simpelthen en god forretning og et forretningsområde, der passer godt sammen med vores øvrige portefølje af ydelser og services.

De fleste virksomheder og offentlige institutioner udskifter traditionelt set sin IT-infrastruktur hvert tredje eller fjerde år, for det er så længe garantien holder. I stedet for at skrotte det gamle hardware kan virksomheder i dag tjene penge på udstyret ved at sælge det til genbrug. Hvis de samtidig køber refurbished, er der pludselig mange penge at spare.

Vi oplever en stigende efterspørgsel på refurbished produkter og erfaringen viser, at fejlmarginen på de genbrugte produkter er den samme som på nye produkter. Kasper Stidsholt Nøhr er derfor heller ikke i tvivl om, at genbrug af IT-udstyr er kommet for at blive og påpeger den stigende miljø- og klimamæssige interesse fra den næste generation, som i højere grad stiller krav til, at de virksomheder de lader sig ansætte hos og i det hele taget handler med, har en bæredygtig tilgang til deres drift.

”Bærbare PC’er i dag bliver ikke slidt og går i stykker på samme måde, som hvis du køber en bil. På business-modeller af høj kvalitet kan hardwaren sagtens bruges i længere tid. De fleste brugere arbejder fra en bærbar computer, som står i en dockingstation hele dagen. Brugeren har aldrig fingre i selve computeren og derfor fremstår mange maskiner som helt nye, når de sælges igen”, fortæller Key Account Manager, Kasper Stidsholt Nøhr.

Databeskyttelse og garanti To af de helt store spørgsmål omkring refurbished produkter handler om datasikkerhed og garanti. Refurbished produkter dækker over alle former for elektronik såsom servere, mobiler, stationære, bærbare computere m.m. Enheder der alle indeholder en masse data, som skal håndteres forsvarligt, inden produkterne kan genbruges.

Derfor benytter vi særligt certificeret software til at slette data korrekt og sikre, at produkterne er klar til nye brugere. Vi giver derefter op til tre års garanti, hvilket er et springende punkt for mange kunder, fordi driften er så vigtig.

Priseksempel

- den populære Lenovo Thinkpad T460 • • • • • •

I5-6300 8 GB Ram 256 GB SSD 14” Full HD Windows 10 Pro 2 års garanti

INTERESSERET I AT HØRE MERE? KONTAKT:

3.500,+ moms

Kasper Stidsholt Nøhr Key Account Manager Direkte: +45 87625237 Mobil: +45 30212637

REFURBISHED - ER RET ENKELT

I stedet for at skrotte det gamle hardware kan virksomheder tjene penge på udstyret ved at sælge det til genbrug.

Produktet istandsættes, rengøres, dataslettes og der lægges nye styresystemer på, så det er fabriksindstillet.

Produktet sælges til virksomheder med den samme garanti, som kunderne normalt kun får på nye produkter.

Cirkulær IT er win-win, også for miljøet.

ED-data A/S Grenåvej 627A | 8541 Skødstrup +45 70 22 01 50 | info@ed-data.dk | www.ed-data.dk Følg os på Facebook og LinkedIn

ComputerWorld_Genbrugt_IT_udstyr_a4.indd 1

10/01/2020 12.42

Microsoft/Windows

Microsoft vil skrotte 87 løsninger i år

Her er de Microsoft-teknologier, der bliver aflivet i 2020 Microsoft vil sende en hel række produkter på pension inden 2021. Den første i rækken er Windows 7. Senere følger en hel stribe andre.

Den helt store termineringsmåned bliver oktober, hvor Microsoft vil aflive hele 50 løsninger.

• •

Af Dan Jensen

•

2

020 bliver året, hvor du kommer til at sige farvel til en hel række produkter fra Microsoft, som inden kalenderen skifter til 2021 vil sende en række af sine ellers udbredte løsninger på pension.

Det sker typisk ved, at Microsoft stopper med at udsende opgraderinger og – ikke mindst – sikkerhedsopdateringer til selskabets produkter, som altså dermed relativt hurtigt kommer til at stå som åbne skydeskiver for alverdens hackere. Årets række af pensioner indledes med det ellers meget udbredte og populære styresystem Windows 7. Sammen med Windows 7 afslutter Microsoft også supporten for en række andre knapt så kendte løsninger, der ikke desto mindre er relativt udbredte og i fortsat anvendelse mange steder.

Det drejer sig om: • Dynamics NAV 2009 R2.

• Expression Blend 3.

• Expression Design 3.

• Expression Encoder 3.

• Microsoft Expression Studio 3.

• Expression Web 3.

• Hyper-V Server 2008.

• Hyper-V Server 2008 R2.

• Windows 7.

34

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

• •

Windows Embedded Handheld 6.5.

• Windows Server 2008 R2.

• Windows Server 2008.

• Windows Server Update Services 3.0.

• Windows Storage Server 2008 (all editions).

Med udgangen af januar udsender Microsoft sidste opdatering til Internet Explorer 10.

Ny omgang til april Herefter vil der være ro i nogle måneder, indtil Microsoft i midten af april udsender sidste opdateringer til: • Forefront Unified Access Gateway 2010.

• Forefront Threat Management Gateway 2010 Enterprise.

• Microsoft HPC Pack 2008 R2.

• Microsoft HPC Pack 2008.

• Windows Identity Foundation.

14. juli Til sommer venter der så en ny bølge af pensionering af en række produkter fra Microsoft.

Det sker 14. juli, hvor Microsoft udsender sidste opdateringer til en række produkter, nemlig: • Application Virtualization 4.6 for Terminal Services.

• Application Virtualiza-

• •

tion 4.6 for Windows Desktops.

Application Virtualization 4.6 Sequencer.

Application Virtualization Hosting 4.6 for Windows Desktops.

Visual Studio Team Foundation Server 2010.

Visual Studio 2010 (alle udgaver).

Windows MultiPoint Server 2010.

Windows MultiPoint Server 2010 Academic.

Efteråret venter Efter sommerferiens pensionerings-bølge er der igen ro på bagsmækken i nogle måneder.

Det varer til begyndelsen af september.

For 8. september udsender Microsoft så planmæssigt sidste opdatering til: • Visual C# 2010 Express.

• Visual C++ 2010 Express.

• Visual Web Developer 2010 Express.

• Internet Information Services Smooth Streaming Client 1.0.

• Expression Encoder 4.

• Expression Web 4.

• Microsoft Report Viewer Redistributable 2010.

Den helt store dag indenfor pensionering af Microsoftsystemer bliver 13. oktober

• •

System Center Service Manager 2010.

Windows Communication Foundation RIA Services.

13. oktober bliver ‘den store dag’ Den helt store dag indenfor pensionering af Microsoft-systemer bliver 13. oktober, hvor Microsoft udsender allersidste opdatering til hele 50 løsninger.

• Access Services in Microsoft SharePoint Server 2010.

• Excel Services in Microsoft SharePoint Server 2010.

• Access 2010.

• Dynamics GP 2010.

• Excel 2010.

• Excel Home and Student 2010.

• Microsoft Excel Mobile 2010.

• Microsoft Expression Studio 4.

• FAST Search Server 2010 for Internal Applications.

• FAST Search Server 2010 for Internet Sites.

• FAST Search Server 2010 for SharePoint.

• FAST Search Server 2010 for SharePoint Internet Sites.

• Groove Server 2010.

• InfoPath 2010.

• Office 2010 (alle udgaver).

• OneNote 2010.

• OneNote Home and Student 2010.

• Outlook 2010.

• Outlook 2010 with Business Contact Manager.

• PowerPoint 2010.

• PowerPoint Home and

• • • • • • • • • • • •

Student 2010.

Project 2010.

Project Professional 2010.

Project Server 2010.

Microsoft Publisher 2010.

Search Server 2010.

SharePoint 2010 For Internet Sites Enterprise.

SharePoint 2010 For Internet Sites Standard.

SharePoint Designer 2010.

SharePoint Foundation 2010.

SharePoint Server 2010.

SharePoint Server 2010 Service Pack 2.

SharePoint Workspace

• • • • • • • • •

• •

2010.

System Center Data Protection Manager 2010.

System Center Essentials 2010.

Visio 2010.

Visio Professional 2010.

Visio Standard 2010.

Visual Basic 2010 Express.

Word 2010.

Word Home and Student 2010.

PerformancePoint Services in Microsoft SharePoint Server 2010.

Windows Embedded Standard 7.

Excel 2016 for Mac.

• • • • • •

Office Home & Business 2016 for Mac. Office Home & Student 2016 for Mac. Office Standard 2016 for Mac. Outlook 2016 for Mac. PowerPoint 2016 for Mac. Word 2016 for Mac.

Dynamics C5 og flere andre overgår til betalings-ordning Hertil kommer i årets løb de løsninger, der overgår fra Microsofts mainstream-support til den såkaldte extended support, der typisk løber i fem år.

Her vil Microsoft udsende sikkerhedsopdateringer uden beregning, men begynde at tage penge for support og opdateringer, der ikke er sikkerhedsrelaterede.

I løbet af 2020 vil blandt andet Dynamics C5 2015, Dynamics CRM 2015, Dynamics SL 2015 og NAV 2015 overgå til extended support.

Det samme gælder Excel 2016, Cloud Platform System, Access 2016, Office 2016, OneNote 2016, Outlook 2016, Skype for Business 2016 og PowerPoint 2016 samt en række andre løsninger. 

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

35

Microsoft/Windows

Forårets store Windows 10-opdatering er klar:

Det kan du forvente af nye features og opdateringer Forårets store featureopdatering af Windows 10 er klar til afprøvning.

Navnet er ‘Windows 10 2004’, og i modsætning til efterårets opdatering, der mest havde karakter af en service pack, er denne fyldt med nye features.

Af Niels Veileborg

F

oråret nærmer sig, og dermed er det snart tid til den halvårlige Windows 10 featureopdatering. Microsoft har valgt navnet ‘Windows 10 2004’ til opdateringen, som også kendes under titlen 20H1.

Ifølge Bleeping Computer er ‘Windows 10 2004’ en ægte featureopdatering i modsætning til opdateringen i efteråret 2019, som mere havde karakter af en service pack.

Hvis du er tilmeldt Windows Insider-programmet, kan du allerede nu downloade et såkaldt preview build og teste de nye features.

Microsoft har publiceret en total gennemgang af alle de nye features. Her er de vigtigste nye features ifølge Bleeping

Hvis du er tilmeldt Windows Insiderprogrammet, kan du allerede nu downloade et såkaldt preview build og teste de nye features.

36

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

Computer: Nyt system til opdatering af drivere Fremover er det ikke nødvendigt at aktivere Device Manager for at håndtere drivere, og nye drivere bliver ikke længere opdateret automatisk. I stedet bliver nye drivere registeret som ’Optional updates’, som man kan finde og opdatere under ’View optional updates’.

Task Manageren har fået en overhaling To nye features er tilføjet til Task Manager’en. Dels kan man nu få oplysninger om de aktuelle disktyper, dels kan man aflæse temperaturen i grafikkortet.

Forbedring af Windows Search Windows Search har hidtil været plaget af alt for stor CPU- og/eller diskbelastning. En ny algoritme holder øje med processen og skruer ned for Windows Search, hvis det er nødvendigt.

Bedre håndtering af båndbredden ved brug af Windows Update og App Store.

Fremover kan man vælge en specifik downloadhastighed for indhold fra Windows Update og Windows App Store, så man kan fortsætte sit arbejde, mens der downloades.

Multifaktor-adgang til Microsoft-konti Multifaktor-autentificering til Microsoft-konti i stedet for passwords er en anden nyhed.

Fremover kan man eksempelvis i stedet benytte Windows Hello, fingeraftryk og PIN-kode.

Ny brugerflade til Cortana Microsofts udgave af den digitale assistent kaldet Cortana er blevet mere strømlinet og business-orienteret og har fået en ny chatbaseret brugergrænseflade.

Mere viden om dine netværksforbindelser Informationer om netværks-og internetindstillinger i afsnittet Indstillinger er forbedret en del i den nye version. Blandt andet kan man nu aflæse det aktuelle dataforbrug.

Bedre fil-søgefunktion Søgefunktionen, man blandt andet finder i statusbarens venstre side, er bygget helt om, så den skulle også være en del bedre i den seneste Windows 10-aftapning.

Den indbyggede stavekontrol skal gøre søgning efter en bestemt fil bedre.

Bedre kontrol med dit profilbillede på tværs af apps og sites Profilbilledet, der er knyttet til

din Microsoft-konto, kan du i den nye Windows 10 selv opdatere, og dit nye kontrafej flyder så helt automatisk ud på alle de Microsoft-sites og applikationer, som du ellers bruger.

Hold bedre styr på de valgfrie features Fremover kan man styre de valgfrie features noget nemmere.

Først og fremmest kan man vælge at installere flere nye features samtidig.

Datoen for installationen af en given feature bliver også tilgængelig, og man kan få et overblik over de seneste installationer, afinstallationer og afbrudte installationer.

Hurtig navneændring af virtuel desktop Med den nye version bliver det muligt at ændre navngivningen af en virtuel desktop.

Ny feature: Reset pc’en fra cloud Reset denne pc fra cloud er en helt ny recovery-feature. Brugerne kan altså foretage en total reset af maskinen ved at hente filer fra Microsofts egne servere.

Lyder som en praktisk feature, hvis man er ramt af ransomware eller lignende.

Forbedringer af Windows Sandbox Windows Sandbox fra opdateringen i foråret 2019 bliver også forbedret.

Fremover supporteres input fra mikrofoner og andre audioenheder.

Også et par nye tastaturgenveje er klar. 

Support af Windows 10 Mobile stopper Microsofts dedikerede styresystem til smartphone Windows 10 Mobile er nu ikke længere understøttet af software-giganten.

Af Niels de Boissezon

M

icrosoft har trukket stikket til Windows 10 Mobile, som aldrig opnåede den store succes.

Som styresystemets navn antyder, blev det skabt med mobiler for øje. Det debuterede i 2015 som afløseren til Windows Phone 8.

Supporten ophørte 10. december. Seneste opdatering af styresystemet version 10.0.15254.600 stammer også fra 10 december og er dermed den sidste version af styresystemet.

Fra og med 10. december er det slut med opdateringer, ikke-sikkerhedsrelaterede hotfixes, supportmuligheder eller nye online-ressourcer til systemet fra Microsofts side, skriver selskabet.

Office lever lidt endnu Mens Microsoft trækker stikket til Windows 10 Mobile understøttes de dedikerede versioner af selskabets Office-produkter lidt endnu.

Word, Excel, PowerPoint og OneNote fik trukket deres support 12. januar 2020. 

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

37

Microsoft/Windows

Windows Server 2008 er sendt på pension ... Microsoft lokker med gratis sikkerhedsopdateringer Microsoft har netop sendt det yderst udbredte styresystem Windows Server 2008 på pension.

Det efterlader utallige kunder og it-leverandører med for en række centrale overvejelser.

Microsoft lokker med gratis udvidede sikkerhedsopdateringer, men der er også en række andre muligheder.

Af Alexander Haslund

38

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

M

icrosoft yderst populære styresystem til servere Windows Server 2008 blev sendt på tvungen pensionering 14. januar.

Herefter er der lukket for

det varme digitaliseringsvand, når der kommer til Microsofts opdateringer – ikke mindst de løbende og vigtige sikkerhedsopdateringer.

Foretager du dig ikke noget, ender du hurtigt med at stå som åben skydeskive for alverdens hackere.

10 år, er Windows Server 2008 en af de mest populære serverplatforme i brug i dag.

Det er sparsomt med detaljer om den faktiske andel. Ifølge mediet Carbonite har Microsoft på konferencen Inspire 2019 udtalt, at man estimerer, at omkring 60 procent af Microsofts installerede serverbase stadig kører på Windows Server og SQL Server 2008.

Det er omkring 24 millioner enheder, lød det fra Microsoft.

Det bør få alle, der ligger inde med en server, hvor Windows Server 2008 er installeret, til nøje at overveje, hvad der nu skal ske.

I kulissen lokker Microsoft med gratis udvidede sikkerhedsopdateringer, hvis kunderne tager deres servere under armen og op i skyen. Det er der en god grund til, for der er sandsynligvis mange servere rundt om i verden, der stadig kører med Windows Server 2008.

Stor udbredelse Windows Server 2008, som Microsoft lancerede 27. februar 2008, lever efter alt at dømme stadig i bedste velgående.

Trods alderen, der har passeret

Derfor er Windows Server 2008 stadig udbredt Årsagerne til, at Windows Server 2008 fortsat er installeret rundt om i datacentrene, er lige til.

Navnlig kan fremhæves det faktum, at mens mange virksomheder over årene godt nok har fået ryddet op og opdateret serverindmaden, så er der fortsat mange systemer og applikationer, som kører fint og stabilt på det ældre operativsystem.

Flere må måske også erkende, at de for dele af it-landskabet ikke kan eller ved, om de kan opdatere til en ny serverplatform.

Da nedetid og implikationer i kritiske systemer kan have alvorlige konsekvenser for forretningen, er det for mange it-afdelinger måske det letteste svar blot at udskyde og undgå en migrering så længe som mulig.

Tiden er dog nu ved at være brugt op til den laissez faire-holdning. Hvis der ikke allerede er taget en beslutning, så er det på høje tid.

Her er et overblik over mulighederne.

Ryk i skyen og få gratis udvidede sikkerhedsopdateringer Microsoft erkender, at ikke alle har mulighed for at kaste Windows Server 2008 helt på porten endnu.

Selskabet har for at imødekomme disse kunder fremlagt forskellige muligheder.

Azure, bliver brugt som en gulerod over for kunderne. De kan nemlig få gratis udvidede sikkerhedsopdateringer ved at migrere Windows Server 2008-­workloads over på Azure

Det strategisk vigtige områder for Microsoft, cloud-platformen Azure, bliver brugt som en gulerod over for kunderne. De kan nemlig få gratis udvidede sikkerhedsopdateringer ved at migrere Windows Server 2008-workloads over på Azure. Dette gælder også for Azure Stack i forhold til Windows Server 2008 SP2 og R2 SP1.

Ifølge Microsoft får du med den løsning tre års udvidede sikkerhedsopdateringer uden yderligere omkostninger, og så kan du opgradere til en aktuel version, når du er klar, lover Microsoft.

Denne model giver ifølge Microsoft også support via en Azure-supportplan.

Helt gratis bliver det dog ikke.

Du skal selvfølgelig have nogle penge op af lommen i forhold til de omkostninger, der er til at køre de virtuelle maskiner i Microsoft Azure.

Opdater til ny serverplatform En løsning, der ligger lige for, er selvfølgelig hurtigst muligt at få gjort klar til at opgradere

til en nyere servereversion fra Microsoft.

På papiret er det en god idé.

Det vil typisk føre til signifikante forbedringer i forhold til sikkerheden. Du får dermed ikke kun den nyeste teknologi, men også et bedre digitalt forsvar.

Den løsning kræver dog, hvis man ikke allerede har gjort det, strategiske beslutninger: Måske er der applikationer og systemer, der skal slås ihjel og omskrives?

Og er man klar til de investeringer i en tid, hvor der er nok af opgaver at tage sig af for it-afdelingen?

Tilbage står altså fortsat, at det nok ikke er alle, der kan eller ønsker at migrere on premise-servere til Windows Server 2016 netop nu.

Er man heller ikke klar til rejsen mod skyen, er svaret enten at acceptere og forholde sig til, at sikkerheden vil blive markant svækket, eller betale Microsoft for de udvidede sikkerhedsopdateringer.

Fortsæt med Windows Server 2008 Med licenserne Enterprise Agreement (EA), Enterprise Subscribtion Agreement (SCE), Server & Cloud Enrollment (SCE) og Enrollment for Education Solutions (EES) kan man købe op til tre års ekstra sikkerhedsopdateringer fra Microsoft til Windows Server 2008.

Her får man alene såkaldt kritiske og vigtige sikkerhedsopdateringer, hvis og når de er tilgængelige.

Det inkluderer dog ikke teknisk support.

Prisen for udvidede sikkerhedsopdateringer til serverne med Windows Server 2008 lyder på omkring 75 procent af den årlige on premise-licenspris.

Det kan sagtens være, at flere virksomheder godt kan se værdien i at betale den regning, indtil man har fået helt styr på, om og hvordan man skal opdatere nogle af servernes styresystemer. 

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

39

Microsoft/Windows

Danske firmaer anvender fortsat Windows 7 i stor stil trods aflivning:

”Folk tager det ikke helt så alvorligt, som vi havde håbet på” Windows 7 er stadig Microsofts næstmest populære styresystem, selvom selskabet har lukket for supporten til det. Der er ofte økonomiske årsager til, at mange virksomheder endnu ikke har opgraderet.

Af Jacob Ø. Wittorff

”F

olk har ikke forstået alvoren.”

Det er ifølge Kenneth Hansen, teknisk chef hos den danske Microsoft-partner IT-Forum Gruppen, forklaringen på, at næsten otte procent af de danske Windows-brugere fortsat anvender Windows 7, selv om Microsoft har lukket for supporten til styresystemet.

Danske virksomheder, der fortsætter med anvende Windows 7 løber en betydelig sikkerhedsrisiko. Derfor har han også haft en forventning om, at en strøm af kunder vil melde sig med et ønske om at opgradere. Men det har ikke været tilfældet. ”Vi havde faktisk forudset, at der var kommet mere run på op til deadline. Men det er som om, at folk ikke tager det helt så alvorligt, som vi havde håbet på,” siger han og uddyber: ”Det svarer jo til, at du lader døren til dit hus stå pivåben, selvom du har en dyr kogle-lampe hængende lige på den anden side. Det undrer mig, at nogle folk ikke kan se det.

En ud af ti firmaer bruger stadig Windows 7 For et år siden interviewede

40

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

Det, jeg forklarer, er, at når Microsoft efter den 14. januar finder et hul eller en åben dør i styresystemet, så vil Microsoft ikke længere udvikle en lås, der gør, at døren til Windows 7 kan lukkes igen Kenneth Hansen Teknisk chef hos den danske Microsoft-partner IT-Forum Gruppen

Computerworld også Kenneth Hansen om udsigten til, at Microsofts Windows 7-support snart ville udløbe.

Dengang vurderede han, at 30 til 40 procent af de danske virksomheder i større eller mindre omfang gjorde brug af computere med Windows 7.

I dag lyder hans vurdering dog, at det ser en anelse bedre ud. ”Med et slag på tasken vil jeg skyde på, at det i vores egen kundeportefølje er fem eller ti procent, som stadig har en eller flere Windows 7-computere i deres setup,” siger Kenneth Hansen.

Det næstmest udbredte styresystem Windows 7 er i dag Microsofts næstmest udbredte styresystem, og tal fra analyseselskabet Statcounter viser, at Windows 7 ved udgangen af 2019 stadigvæk blev brugt af 7,84 procent af de danske Windows-brugere.

På globalt plan er Windows 7 dog betydeligt mere udbredt. Her viser Statcounters tal, at det er 27 procent af alle Windows-brugere, som anvender Windows 7.

Windows 7-brugerne skal

ifølge Kenneth Hansen i dag findes både i er-

hvervslivet og blandt visse privatbrugere.

Han vurderer, at de virksomheder, der stadigvæk bruger Windows 7, ofte er kendetegnet ved at være mindre virksomheder med en begrænset likviditet. ”Selvom vi forklarer dem om konsekvenserne ved at køre videre med Windows 7, så konkluderer de alligevel, at de udskyder det til,

at likviditeten er bedre. Jeg har dog svært ved at forstå, at de ikke kan se, hvor alvorligt det er,” siger han.

Kan være en millionudgift for produktionsvirksomheder Ikke desto mindre kan en Windows 7-opgradering i nogle tilfælde vise sig at være en både kostbar og tidskrævende opga-

ve. For mens en Windows-opgradering på en almindelig kontormaskine kan være en simpel opgave, der kan klares på få timer, så kan det være helt anderledes komplekst og omkostningstungt, hvis det er maskiner, som indgår i et produktionsmiljø. ”Lad os eksempelvis forestille os, at det er en maskinfabrik, der har nogle særlig CNC-fræsere, som er forbundet til en Windows 7-maskine. Den virksomhed kan stå i en situation, hvor en opgradering til Windows 10 vil betyde, at de skal ud og investere en halv eller hel million kroner i at opgradere til ny Windows 10-kompatibel CNC-softwarenMåske

skal de endda ud og investere i helt nye maskiner,” forklarer Kenneth Hansen.

Bruger letforståelig analogi Han forklarer dog, at IT-Forum Gruppen har brugt en ikke ubetydelig del af det forgange år på at forklare selskabets kunder om, hvilken sikkerhedsrisiko de løber, hvis de ikke opgraderer til Windows 7.

Når Kenneth Hansen har stået over for en elektriker eller en ejer af en maskinfabrik, der stadigvæk har Windows 7-maskiner kørende har han derfor brugt følgende analogi. ”Det jeg forklarer er, at når Microsoft efter den 14. januar finder et hul eller en åben dør i styresystemet, så vil Microsoft ikke længere udvikle en lås, der gør, at døren til Windows 7 kan lukkes igen.” ”Samtidig er der heller ikke længere nogen, der vil udvikle antivirus-definitioner til styresystemet, og det betyder i praksis, at hvis du klikker på et link til en virus, der er fra efter den 14. januar, så vil dit anti-virus ikke opdage den.

Det får den konsekvens, at døren til virksomhed med tiden vil åbne sig mere og til sidst vil stå på vid gab,” lyder det fra ham.

Han medgiver dog samtidig, at nogle virksomheder i deres produktionsmiljø gør brug af Windows 7-maskiner, som ikke har adgang til internettet.

I disse situationer er behovet for at opgradere mindre akut. ”I den situation kan du groft sagt være ligeglad.

Men du skal dog være opmærksom på, at du ikke vil kunne få hjælp via Microsoft, hvis du får problemer med enheden efter 14. januar,” siger han. 

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

41

handson

Apple Macbook Pro 16 til test:

Her hersker snusfornuften

Det kan være svært at se, præcis hvordan Apple har opdateret sin spritnye Macbook Pro. Efter et par uger med maskinen er man dog ikke i tvivl. Et hav af snusfornuftige greb gør maskinen enestående.

Af Niels de Boissezon

Apple Macbook Pro 16 minder uhyre meget om sin forgænger.

Alt er dog en anelse større og kraftigere end den foregående model.

42

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

Apples serie af professionelt orienterede bærbare maskiner, Macbook Pro, har altid været en garant for veldrejet elektronik.

Man får altid en pakke klædt i nydeligt børstet aluminium, når man køber sig en Mac, og særligt en Macbook Pro. Til gengæld har det været mindre sikkert, i hvor høj grad den lever op til livet som professionel maskine. I sin iver efter at gøre maskinerne slankere, lettere og lækrere, har Apple ofret en del egenskaber på designets alter: porte, tastaturer, kortlæsere, nyeste komponenter og tilstrækkeligt med køling er bare nogle af de elementer og features, som Apple har fjernet gennem årenes

løb.

Apples nyeste Macbook Pro synes dog at gå i en anden retning.

Den er større, den er tungere, og den er først med flere nye komponenter – og tastaturet skulle også være fikset.

Se, det lyder jo lovende.

Større, men stadigt lige så elegant Macbook Pro 16 er større, men det er ikke ligefrem til at spotte, medmindre man har forgængeren stående side om side med den aktuelle 2019-model.

Vokseværket skyldes, at skærmen er vokset fra 15,4 til 16 tommer. Apple har dog barberet lidt af den overflødige plads omkring displayet væk, hvorfor Macbook Pro 16 ikke er vokset synderligt: en enkel centimeter på den brede led og en halv på den korte.

Den nye Mac vil derfor sandsynligvis kunne klemmes ned i en eksisterende Macbook Pro 15-sleeve.

Vægten er dog røget cirka 160 gram i vejret. Maskinen vejer derfor knap to kilo, hvilket falder halvvejs mellem letvægtere i 15 tommer-segmentet som Microsoft Surface Laptop 15 og power-laptops som Asus Zenbook Pro Duo. Macbook Pro er dog utvivlsomt tættere på sidstnævnte, når det gælder power.

Hvor Apple dog er i en klasse for sig er i selve kvalitetsindtrykket. Den gode gamle vridetest bestås med bravur, hængsler og samlinger står snorlige, og det stykke aluminium, maskinen er fræset ud af, er en anden godstykkelse end de fleste andre.

handson Den medfølgende 96 W oplader er også lettere og mere elegant end dem, markedet ellers byder på. Den vejer 380 gram – det halve af, hvad konkurrerende maskiner typisk kommer med.

Fryd for sanserne Skærmen er på niveau med Apples øvrige Pro-maskiner. Det er altså en glimrende skærm

Det stykke aluminium, maskinen er fræset ud af, er en anden godstykkelse end de fleste andre

ligesom i Apple iPhone Pro, iPad Pro eller seneste Macbook Pro. Høj kontrast, velkalibrerede HDR-farver og en stærk maksimal lysstyrke kendetegner maskinen. Asus Zenbook Pro Duo med sin avancerede OLEDskærm kan dog stikke en anelse dybere i skyggerne, hvilket viser, at Apple bør overveje, hvorvidt det er på tide til et skifte til

netop den overlegne skærmteknologi.

Der, hvor Apple for alvor markerer sig med den nye Macbook Pro, er dog, når man aktiverer højttalerne. Her er nemlig seks af dem i spil, tre på hver side af keyboardet, som leverer et effektivt stereobillede.

Fortsættes side 44

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

43

handson

Apple Macbook Pro 16 til test:

Her hersker snusfornuften Fortsat fra side 43

Sammen danner de mange højttalere det bedste lydbillede, jeg har oplevet til dato i en laptop. Bassen stikker dybt, og det maksimale lydtryk går lige an til at spille et mindre kontor

En af de vigtigste opdateringer i den nye Macbook er et nyt tastatur, som skulle være mere pålideligt end forgængerens.

44

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

eller værelse op. Apple har også kræset om mikrofonen, som leverer en uhørt høj kvalitet i en bærbar.

Hvad selskabet til gengæld har overset er selve webcam’et, som går an til Facetime og lignende, men som ikke er på niveau med det, man finder i en iPhone eller iPad. Mærkbar overhaling Inde i maskinrummet finder man stort set de samme processorer som i 15 tommer modellen. Her kan maskinen

Macbook Pro 16 er lige så slank som forgænger, men har langt bedre køling, lager og batteri.

konfigureres med Intel Core i7eller Core i9-CPU’er med enten seks eller otte regnekerner.

Macbook Pro 16 er dog alligevel hurtigere end sin forgænger, for selve processorkølingen er forbedret, hvorfor processorens mange kerner holdes i et højere gear i længere tid af gangen.

Apple har samtidig givet alt Fortsættes side 46

Find den rigtige it-profil it-jobbank er spækket med dygtige it-specialister. Vi er nemlig Danmarks største jobsite for it-folk. Og annoncerer du dit job på it-jobbank, kommer det automatisk - og helt gratis - på computerworld.dk. Det er da smart!

Kontakt os og hør mere på 70 22 93 00 eller kontakt@it-jobbank.dk

240x320-find-den-rigtigt-itprofil.indd 1

21/11/2017 14.45

handson

Apple Macbook Pro 16 til test:

Her hersker snusfornuften Fortsat fra side 44

andet i maskinrummet en kærkommen opgradering.

Lagerpladsen er doblet op, så basisversionen nu har 512 gb at arbejde med og skulle det ikke række, kan det udvides hele vejen op til otte tb.

En anden væsentlig overhaling finder du i grafikkortet, som bygger på AMD’s spritnye 7 nm-grafikprocessorer i RX 5300- eller RX 5500-serien.

Sidstnævnte koster blot 860

Lagerpladsen er doblet op, så basisversionen nu har 512 gb at arbejde med og skulle det ikke række, kan det udvides hele vejen op til otte tb.

kroner at opgradere til og er et must, hvis man ønsker at spille på maskinen.

Macbook Pro 16 byder samtidig på en stor udvidelse af batteriet til knap 100 Wh, hvilket er det største, du vil få lov til at tage med ombord på et fly i mange lande. Sammen med Apples ret strømeffektive MacOS-styresystem opnår producenten af kreere en maskine, der rutinemæssigt kan strække batteriet til at holde i over 10 timer.

Skal der bestilles noget mere avanceret, dratter driftstiden til under det halve, men det er fortsat markant bedre end nogen anden maskine på dette performance-niveau.

Med Macbook Pro 16 har Apple kreeret det, der i min bog er den mest vellykkede arbejdsmaskine fra producenten nogensinde.

Vigtigst af alt Med denne maskine følger et nyt tastatur. Det sker givetvis i erkendelsen af, at Apples tidligere generationer af ultraslanke keyboards har været plaget af fejl.

Tasterne minder nu om noget fra før ’butterfly’-generationen, som blev indført i 2015. Tasterne kan bevæge sig lidt dybbere, de larmer lidt mindre og – vigtigst af alt – nu skulle de være pålidelige.

Apple inkluderer derfor heller

ikke fire års garanti på tastaturet, nu er det den almindelige reklamationsret, man dækkes af.

En anden Apple-specialitet er den kæmpemæssige touch-plade til at styre enheden. Og den fungerer nøjagtig lige så godt som i forgængeren – glimrende.

En anden mere tvivlsom Apple-specialitet er det begrænsede udvalg af porte. Her er i alt fire USB-C porte, hvilket i sig selv er en del, men da det langt fra er alt tilbehør, der passer med den relativt nye USB-C standard, vil man sikkert før eller senere skulle anskaffe sig en adapter.

Snusfornuften hersker Der synes at herske den samme gode portion snusfornuft i denne Macbook som i efterårets iPhone 11 Pro-opdatering.

I stedet for at hige efter stadigt mere ambitiøse design, lader det til, at Apple i stedet fokuserer på enkle, men vigtige detaljer. Driftstiden, pålideligheden, ydelsen, lyd og display – alle sammen elementer, der hurtigt kan blive overset i farten.

Med Macbook Pro 16 har Apple kreeret det, der i min bog er den mest vellykkede arbejdsmaskine fra producenten nogensinde.

Den er i den grad betegnelsen ’Pro’ værdig. 

Apple Macbook Pro 16 (2019) Dommen: Plus: •

Lækkert forarbejdet maskine

•

Enestående driftstid for kategorien

•

Glimrende skærm og lyd

•

Topydelse

•

Nyt tastatur.

Minus: •

Høj pris

•

Kun USB-C udvidelser

Karakter:



46

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

SIKKERHEDSKURSUS FRA IDG KURSER It- og cyber-kriseledelse ved kritiske hændelser – sikkerhedskursus fra IDG Kurser Der går ikke en dag, uden at medierne kan melde om en eller anden form for uheld, angreb, kritisk hændelse eller måske endda en reel krise i forbindelse med virksomheders anvendelse og afhængighed af it.

Ofte med mange uheldige konsekvenser for virksomheder, medarbejdere og kunder.

På vores nye sikkerhedskursus får du praktiske værktøjer, solid rådgivning og bliver stresstestet af underviserne Ken Bonefeld og Christian Thygesen.

De har selv stået midt i orkanens øje og har måtte træffe vigtige og vidt­ gående beslutninger i pressede situationer, hvor virksomhedens brand, troværdighed, drift og produktion har stået på spil.

Varighed: 2 dage

Hørkær 18, 2730 Herlev (Gratis parkering)

9.995 kr.

Ring og hør nærmere om opstartstidspunkter på tlf. 77 300 123 eller skriv til kurser@idg.dk.

Se det fulde program her: www.idgkurser.dk

IDG Kurser IDG | Hørkær 18 | 2730 | Tlf: 77 | kursus@idg.dk | idgkurser.dk Kurser | Herlev Hørkær 18300| 123DK-2730 Herlev

Tlf: 77 300 123 | kurser@idg.dk | idgkurser.dk IDG Kurser Sikkerhedskursus december 2019.indd 1

04-12-2019 12:23:26

navnenyt

Et helt nyt Computerworld navnenyt er på vej Hvis du vil have en mail, når det er klar til brug, kan du sende en mail til navnenyt@cw.dk og skrive “Besked om det nye Computerworld Navnenyt, ja tak” i emnefeltet.

Deputy CEO og

CGI har ansat

forretning og it. Hun har i en år-

Ib Morum

chief HR officer

Jan Reimann

række arbejdet som forretnings-

Christensen er

i Visma, Me-

Hansen som

konsulent hos Novo Nordisk IT

tiltrådt som se-

rete Hverven,

senior finance

– for såvel private som offentlige

niorudvikler hos

er valgt som

architect i Ma-

kunder og har senest været ansat

Elbek & Vejrup

efterfølger for

nufacturing-afde-

i lederstilling hos Nordea Group

lingen, hvor han skal arbejde på

officielt som CEO den 31. marts

finansprojekter og moduler inden

2020. Merete Hverven startede i

for Microsoft Dynamics 365 FO.

Henrik Ring-

en del af virksomhedens afdeling

Visma i 2011 og har været en del

Jan har arbejdet i branchen i de

gaard Peder-

i Herlev. Han kommer desuden til

af den øverste ledelsesgruppe

seneste 11 år som forretningskon-

sen, 35 år, bliver

at arbejde med opgaver på tværs

siden 2012 - både gennem sin

sulent og løsningsansvarlig.

ved årsskiftet

af organisationen. Ib har mange-

partner i PA

årig erfaring inden for branchen-

Consulting.

blandt andet fra en stilling som

stilling som chief HR officer og

Professional Services og bliver

senere som deputy CEO. Merete

CGI har ansat

Hverven har styrket Vismas

Mette Valbjørn

Henrik Ringgaard Pedersen er

it-chef i SSG og senest en stilling

position gennem rekruttering, ud-

som forretnings-

uddannet inden for it og ledelse

i Capto.

vikling og fastholdelse af de rette

arkitekt i Pub-

på DTU, hvor specialet blev leve-

kompetencer og talenter. Hun

lic-afdelingen,

ranceprocesser skrevet i samar-

Fredrik Liv,

har arbejdet med sammenlæg-

hvor hun skal

bejde med et mindre konsulent-

44 år, er ansat

ninger, opkøb og omstrukturering

være med til at udvikle it-løs-

hus. I sin studietid varetog han,

som principal

og stræber efter at opbygge en

ninger til den offentlige sektor.

ud over flere tillidshverv, et tæt på

consultant i Syn-

engageret og mangfoldig virk-

Mette har arbejdet 22 år inden

fuldtidsjob i virksomheden ComX

cronic med

somhedskultur.

for offentlig administration - de

med ledelsesansvar for driften

sidste 11 år med it og digitalise-

og relationen til en række af de

på virksomheder på det danske

ring i Aarhus Kommune.

største kunder. Da kandidatgra-

marked. Fredrik Liv har hele sin

den var i hus, faldt valget hurtigt

karriere arbejdet med at optimere

Den tidligere Microsoft-direk-

primært fokus

tør Per Bendix

CGI har ansat

på PA Consulting, og fra dag ét

store produktionsvirksomhe-

Olsen er ansat

Jesper Madsen

arbejdede Henrik som konsulent

ders logistik- og planlægnings-

som global kom-

som business

med it-sourcing - et område der

processer samt rådgivet om

merciel direktør

controller i

optager Henrik meget, og som

praktisk it-understøttelse af disse

i WorkPoint, hvor han skal ud-

Corporate

han stadig rådgiver nogle af PA’s

processer, særligt i SAP. Han

vikle det globale partnernetværk

Finance-afde-

største kunder om.

har tidligere arbejdet for Acando, Sony Ericsson og Tetrapak og

og accelerere det internationale

lingen, hvor han skal supportere

salg. Ud over 13 års erfaring fra

to af virksomhedens sektorer.

Anders Kortsen

har de seneste seks år været

Microsoft har Per Bendix Olsen

Jesper har arbejdet som business

er tiltrådt som

selvstændig konsulent, hvor han

været 16 år hos IBM. Karrieren

controller de sidste 12 år.

seniorkonsu-

har løst mange opgaver i samar-

lent hos NetIP

bejde med Syncronic.

har bragt ham verden rundt med

med base på

salgsansvar i Norden, Europa,

Morten Skov

Afrika, Asien og Nord- og Syd-

Svendsen et

amerika. Han har primært været

tiltrådt som

har tidligere været ansat hos EG,

son tiltræder

beskæftiget med udvikling af

systemkonsu-

Thy Data og Inu:it og senest hos

som konsulent i

partnere inden for den offentlige

lent på NetIP’s

Netteam. Inden turen til Netteam

Robotics-teamet

sektor, sundhed og uddannelse.

kontor i Aarhus.

var Anders ansat hos NetIP som

hos Devoteam,

Morten har tidligere været faglæ-

Ruben Niord-

Sjælland. Anders

hvor han skal

systemkonsulent.

hjælpe kunder med effektiv

CGI har ansat

rer på Data- og Kommunikations-

Tine Bryn-

uddannelsen på Teknisk Skole

Kristian Pape

implementering af RPA-løsninger

julfsson som

i Silkeborg, men kommer fra en

er tiltrådt en

fra Automation Anywhere og

lead consultant

stilling som cloud infrastructure

stilling i Custo-

UiPath. Ruben, som er uddannet

i UFCR-afde-

specialist hos ITR i Aarhus.

mer Support på

bachelor i business economics

NetIP’s kontor i

& it fra Københavns Erhvervsa-

Viborg. Kristian

kademi, kommer fra BP3 Global,

lingen, hvor hun skal være med til at skabe

Pia Blach

ny forretning og starter med

Pedersen er

har tidligere været ansat i Fona –

hvor han har arbejdet med pro-

et projekt til videreudvikling af

tiltrådt som

senest som butikschef -og har de

cesoptimering, digital transfor-

Virtual Assistant. Tine har mange

forretningskon-

seneste tre år været ansat hos IT

mation og RPA.

års erfaring med it-udvikling, for-

sulent på NetIP’s

Relation i Herning.

retningsudvikling samt finansielle services.

Aalborg-kontor.

Pia har læst politik og samfundsfag på Aalborg Universitet og har altid arbejdet i feltet mellem

48

A/S, hvor han tilknyttes forretningsområdet

IT.

CEO Øystein Moan og indtræder

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

Lucas Alm-

til overholdelse af både per-

Bishwajit

i regnskab fra Aalborg Universitet

strup er ansat

sondatalov og arkivloven. René

Choudhary

og kommer fra en stilling som

som konsulent i

har arbejdet indgående med

er ansat som

regnskabschef i Dronninglund

Robotics-teamet

helpdesk og support og kommer

executive vice

Sparekasse.

hos Devoteam,

fra en stilling som it-konsulent

president for

hvor han skal

hos Biltema.

Dann Pøt Sørig

financial services

bestå kunder med projekter inden

hos UserTribe med ansvar for

er ansat som

for Robotic Process Automation.

Jørgen Johan-

at udvikle den internationale for-

area sales mana-

Lucas, som er uddannet kandidat

nesen er tiltrådt

retning inden for den finansielle

ger hos Kobots –

i management of innovation and

som konsulent i

sektor på tværs af Europa og

Voice Respon-

business development fra CBS,

Dafolos digitale

USA i 2020. Bishwajit Choud-

har senest været RPA consultant

forretningsteam

hary kommer fra Nets, hvor han

hvor han skal åbne øjnene hos

med fokus på

sive Robotics,

har været ansat i 20 år som

udlejnings- og tømrervirksom-

han hjalp offentlige og private

produktion af arkivafleveringer af

senior vice president, corporate

heder på det danske marked for

virksomheder med at implemen-

bevaringsværdige data for kom-

strategy.

gevinsterne i at automatisere

tere robotter og analysere deres

muner og andre offentlige myn-

automatiseringspotentiale.

digheder under hensyntagen til

Atea har ansat

hos AI2 Consulting Group, hvor

udskæring.

overholdelse af både personda-

Brian Borella

Jacob Sohra-

Sissel Bille Ma-

taloven og arkivloven. Jørgen har

Wulf, 45 år, som

bi Niclassen

thiasen er tiltrådt

flere års erfaring fra it-branchen

senior vice presi-

er ansat som

som konsulent i

og kommer fra KMD, hvor han

dent i afdelingen

chief commer-

Risk & Securi-

arbejdede som SAP-konsulent.

for offentlige

cial officer hos Kobots – Voice

kunder, hvor han får ansvar for

ty-teamet hos Gregers Mik-

at drive og udvikle forretningen

Responsive Robotics, hvor han

hun skal styrke virksomhedens

kelsen er ansat

samt varetage samarbejdet

skal opbygge et globalt netværk

ydelser inden for IAM (Identity

hos UserTri-

med Staten og Kommunernes

af distributører og servicepart-

and Access Management) og

be som chief

Indkøbsservice (SKI). Brian

nere samt tegne den fremtidige

bistå kunder med support- og

marketing officer

Borella Wulf kommer fra lignende

kommercielle platform. Det gør

implementeringsprojekter. Sissel

med ansvar for

stillinger i TDC og Telenor og har

han på en International kommer-

Devoteam, hvor

har en kandidatgrad i digital

virksomhedens marketing og

stor erfaring med salg til offentli-

ciel baggrund fra både byg-

innovation & management, med

for at udvikle og accelerere hele

ge kunder.

geindustri og automations- og

speciale i IAM, fra IT-Universi-

SaaS-abonnementsforretnin-

tetet og har senest været ansat

gen. Gregers Mikkelsen har en

Tom Nielsen er

som operations specialist hos

baggrund fra bureauverdenen

ansat i SDC som

Blue Oce-

NNIT, hvor hun beskæftigede sig

hos Kunde & Co. og har senest

business analyst

an Robotics

med IAM.

som iværksætter opbygget

i Corporate Ban-

har kort efter

virksomheden Zentabox. Han

king. Tom har en

købet af Silicon

Michael Luplau

har mere end 10 års erfaring med

HD i finansiering

Valley-robotten

er ansat som

rådgivning og eksekvering af

fra CBS og kommer fra en stilling

senior sales

marketingstrategier i interna-

som senior it project manager i

Nørgaard Andreasen som

executive i advi-

tionale og nationale B2B- og

ProData.

CFO. Han kommerr fra en stilling

sory/salgsteamet

B2C-virksomheder.

robotbranchen.

som koncernøkonomidirektør i Rasmus Holm

på IT2Trusts

Beam ansat Kim

Esoft.

hovedkontor i Brøndby. Michael

Jakob Holm

er ansat i SDC

har erfaring fra både enterprise-,

Kalkar er

som senior

Peter Nye-

forhandler- og sidst producent-

ansat som vice

domain architect

gaard, 58 år,

siden som nordic sales manager

president, head

i Operation & In-

er startet som

for FastPassCorp.

of product hos

frastructure. Ras-

regnskabsan-

UserTribe med

mus har mere end 20 års erfaring

svarlig på Magentas kontor

René Larsen

ansvar for virksomhedens tech

med it-branchen og kommer fra

er tiltrådt som

stack og produktudvikling. Jakob

en stilling som system engineer

i København med ansvar for

konsulent i

Holm Kalkar kommer også til at

hos Consia A/S.

budgetter, projektøkonomi og

Dafolos digitale

stå i spidsen for udvikling af nye

forretningsteam

produkter med udgangspunkt i

Mette Holland

stilling som financial controller

med fokus på

den store mængde af videodata,

er ansat i SDC

i Codan Forsikring. Derudover

produktion af arkivafleveringer

UserTribe besidder. Han har en

som senior busi-

har han arbejdet i Tryg Forsking,

af bevaringsværdige data for

fortid i mediebureau-verdenen og

ness consultant i

BDO Scanrevison og i en række

kommuner og andre offentlige

har solid erfaring inden for AI og

Communication.

mindre virksomheder. Han har

myndigheder under hensyntagen

machine learning.

Mette har en HD

desuden haft eget revisionsfirma.

regnskab. Peter kommer fra en

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

49

Af Allan Højberg Solutions Architect, Aruba

opinion

5G-feber: Derfor skal virksomhederne slå koldt vand i blodet

V

i venter spændt på 5G, der måske går i luften i 2020.

De første testinstallationer kører allerede, men derudover ved vi ikke med sikkerhed, hvornår det sker.

Vi ved dog, at netværket bliver verdens hurtigste med op til 100 gange højere hastighed på mobil, tablet og mobilt bredbånd. Der er meget hype, men efterhånden som udrulningen tager fart, vil jeg råde virksomhederne til at overveje grundigt, hvordan de planlægger brugen af 5G versus Wi-Fi. Det er der flere grunde til.

Kontrol med data tabes Med 5G vil din virksomheds netværkstrafik gå igennem en teleudbyder. Og hvis din trafik overgår til en teleudbyder, mister du synlighed med data. Flere virksomheder vil gerne se, hvad brugerne laver på netværket, for netværksdata kan bruges til mange ting.

Du kan foretage sikkerhedsanalyser og monitorere afvigende handlinger på netværket, så du for eksempel opdager det, hvis en enhed downloader data på et tidspunkt af dagen, der ikke er normalt.

Du kan også foretage lokationsanalyser, der giver et overblik over klienternes fysiske bevægelses mønstre og dermed udnyttelse af virksomhedens kvadratmeter, disse oplysninger kan bruges til for eksempel at styre rengøringen og optimering udnyttelsen af mødelokalerne.

50

Computerworld nr. 1 • 24. januar 2020

Hvis det ikke er din egen internetstruktur, har du ingen viden om data. Ingen af analyserne er mulige, hvis du ikke ved, hvem der er i netværket, hvor de er, og hvad de laver.

Datasikkerheden bliver forringet De fleste virksomheder bruger i dag sofistikerede metoder til at identificere og godkende brugere på netværket og segmentere, hvad brugerne kan få adgang til, hvorfra og på hvilken enhed.

Selv om de har et vist identifikationsniveau, er de nuværende mobilnet ikke i stand til at matche den dybde.

At gå gennem en operatør for godkendelse vil også tilføje ekstra trin til enhver anmodning om at redigere folks adgang eller fjerne dem fra netværket, hvis de forlader virksomheden. Det kan alt sammen have sikkerhedsmæssige implikationer.

5G er bedre ude end inde Jo højere frekvensbånd, desto dårligere udstråling. 5G lover høj hastighed og lave svartider, og det fører frekvens fra de nuværende 800-1900 megahertz

Allerede i dag er der mange virksom­heder der kæmper med dårlig 4G dækning indendørs.

til 3,5-24 gigahertz.

I markedsføringen af 5G viser man super flotte downloadhastigheder, men man fortæller ikke, at disse hastigheder kun opnås ved brug af de nye høje frekvensbånd (3,5-24 gigahertz). At man skal have direkte udsyn, og at man skal være inden for en vis afstand af masten.

Reglen er som nævnt, at jo højere frekvens desto dårligere udstråling, og det betyder, at signalet har sværere ved at trænge ind i bygningerne. Mange bygninger har desuden solfilm på ruderne, og det er radiodæmpende.

Det kan giver problemer, hvis en virksomhed bruger Wi-Fi-opkald og hopper på et 5G-anlæg.

Allerede i dag er der mange virksomheder der kæmper med dårlig 4G dækning indendørs, og med de nye højere frekvenser

på 5G, bliver dette problem ikke mindre, dette betyder dog ikke at man ikke kan opnå 5G dækning indendørs, men hastigheden bliver ikke fantastisk.

Kabler og baksede DAS-anlæg Hvis en virksomhed vælger at gå all in på 5G, kan problemet med dækningen indenfor løses med et DAS-anlæg (Distributed Antenna System).

Men da et DAS-anlæg sættes op af teleudbyderne, skal man bare vide, at virksomheden så er knyttet til teleudbyderen, der typisk har sin egen type DAS-anlæg.

Dertil kommer de tykke kabler, der skal forbinde anlæggene. Det er en løsning, men efter min mening ikke en attraktiv løsning.

Ringere ydeevne Ved at gå over til en 5G-forbindelse vil virksomhederne sende deres data off-site til et operatørdrevet netværk for at få data sendt tilbage igen til en router på stedet.

Det giver et indviklet dataspor, som ikke kun vil øge risikoen for forsinkelser, det vil også forhindre virksomheden i at fejlfinde eventuelle problemer. Det betyder både et tab af produktivitet og en tilfredsstillende brugeroplevelse.

Man kan sagtens glæde sig til 5G. Jeg vil bare understrege, at man bør tænke sig grundigt om og overveje, hvordan 5G skal integreres med Wi-FI og den eksisterende teknologi i virksomhederne – herunder driften af begge netværk, infrastrukturen og behovet for opgradering af enhederne på begge typer af netværk. 

Medarrangør

Arrangør

Velkommen til

Tirsdag d. 24. marts 2020 Radisson Blu Scandinavia, København FORÅRETS STØRSTE IT-KONFERENCE // GRATIS DELTAGELSE

Computerworld Summit giver dig viden og inspiration til at tage de rigtige it-beslutninger Computerworld Summit 2020 klæder dig som it-professionel på til at vælge den rigtige digitale vej for dig og din organisation.

Digitaliseringen er rykket ud ad it-afdelingen og ind i hele virksomheden.

Det er godt, for en succesfuld digitalisering kan udgøre forskellen mellem ordinær og ekstraordinær. Derfor handler det først og fremmest om at forstå, vælge og bruge teknologien rigtigt.

Det er det, som vi kalder de store ideer, som man skal beherske for at skabe succes.

Men i takt med teknologiernes hastige udvikling ændres vores mulighed og organisationsformer sig drastisk. Men hvordan skaber du de nødvendige forandringer? Hvad er de strategiske holdepunkter? Og hvem har mestret teknologivalget så godt, at vi andre kan lære af dem?

Vi sætter derfor ideerne, eksemplerne og de gode digitale erfaringer i centrum. Og det sker i øjenhøjde gennem interaktive debatpaneler, konkrete erfaringer og oplagte keynotes.

På Computerworld Summit har vi fokus på de tre centrale områder i digitaliseringen: 1. // DIGITALE FORRETNINGSSYSTEMER 2. // NØDVENDIG STRATEGISK IT-SIKKERHED 3. // NYE TEKNOLOGIER TIL ACCELERATION AF FORANDRINGER Hør KEYNOTE Christina Boutrup tale om ”Den store tech-revolution”.

Kom og hør, hvad vi danske virksomheder kan lære af Kinas fremadstormende tech-virksomheder – og hvorfor vi skal til at holde meget bedre øje med kineserne.

TILMELDING PÅ CWSUMMIT.DK

Fremtidssikker arbejdsplads.

Med Modern Workplace fĂĽr du en moderne, sikker og effektiv klienthĂĽndtering. Betal kun for det, du skal bruge. Vi har ansvar for IT-supporten.

dustin.dk/solutions