Computerworld nr. 1 - 2019

nummer 1 25. januar 2019 39. årgang

digitalisering Jysk søsætter største og dyreste it-projekt i koncernens historie. Side 34

marked Visma skal købe to til fem danske selskaber i 2019 ... her er mulighederne. Side 38

handson Hvilken er bedst? MacBook Pro eller MacBook Air? Side 42

opinion Den it-sikkerhedsansvarlige skal ud af it-afdelingen ... nu. Side 6

Computerworld nummer 1 25. januar 2019 39. årgang

fokus

sikkerhed

Alle data skal være online Et beskedent chartek med papirprint spiller en central rolle for Novozymes’ it-sikkerhed. Mød selskabets it-chef, Mikael Ludvigsen, som mener, at alle data - også kritiske - skal være tilgængelige online. Og at it-sikkerhed skal bevæge sig væk fra at være håndteret af sure gamle mænd, der bare siger ’nej’.

Side 14

Deadline nærmer sig. Supporten på Windows 7 slutter endegyldigt om et år, og så er det slut med at få lappet sikkerhedshuller. Men systemet bruges fortsat i mange danske virksomheder. Side 4 og 12

Vestager vil gøre op med de internationale teknologigiganters eneret til data. Side 10

Premium betyder mere.

Hver eneste dag.

Som Premium-bruger får du hver dag adgang til særlig relevant tech-indhold.

Prøv Premium i en måned.

www.computerworld.dk/premium

Vi tror på, at ny teknologi kan være med til at skabe en bedre fremtid og et bedre samfund for os alle. Derfor kæmper vi for et Danmark, der er en digital vindernation.

Det er den interesse, som vi formidler på Computerworld Premium – en del af Computerworld forbeholdt digitale abonnenter.

Premium er kritisk uafhængig journalistik og velformuleret videndeling om menneskene, virksomhederne og produkterne i det digitale spændingsfelt.

leder

Kan I huske dengang vi troede, at internettet ville skabe fred, frihed og fremgang?

D

et var dengang, før kinesiske industrispioner gik på jagt efter vores idéer. Før de russisk-sponserede troldehære prøvede at påvirke vores valg.

Kan I også huske dengang, vi troede, at de store it-virksomheder ikke ville os noget ondt?

Det sagde de jo. Det var dengang, før Facebook videresolgte vores data og mere eller mindre velvidende hjalp de russiske trolde med at sparke demokratiet i skridtet. Før firmaer som Uber, der påstår, at det arbejdede for en bedre verden, tog imod saudiske olie- og blodpenge. Og før Google med en rutineret tryllekunstners behændighed lærte at trylle sin gigantiske indtjening fra, hvor pengene

tjenes til, hvor skatten er lavest.

Jeg kan huske dengang. Og nu føler jeg mig temmelig dum.

Men en ting er at spænde ben for demokratiet. Noget andet er ikke et betale til fællesskabet.

Hvor dumme må de ikke have følt sig inde på direktionsgangen hos TDC, da man betalte 571 millioner i selskabsskab for 2017.

Google betalte samme år 4,2 millioner. Apple 19,7 millioner.

Og Facebook er slet ikke at finde på skattelisten.

Heldigvis skaber de store tech-selskaber også arbejdspladser. Kreative arbejdspladser. Og ofte i revisorbranchen. Som da Google i 2017 flyttede næste 20 milliarder euro til Bermuda via et hollandsk skuffeselskab. Ifølge Reuters primært penge, der er tjent uden for USA. Det kan man som skatteborger

være temmelig knotten over. Men det er svært at forstå, at der fra virksomhedsejerne i den danske it-branche ikke lyder et ramaskrig over den ulige konkurrence, som de med råd til de bedste skatterådgivere udsætter alle andre for.

For en ting er skat. Men går du op i klimaproblemerne eller bare din eller firmaets elregning, kan du også komme med på vognen og føle dig dum.

I april 2018 kunne Ingeniøren således fortælle om en COWI-rapport, som anslår, at når alle de ni lovede datacentre er færdigbyggede i 2040, vil de forbruge, hvad der svarer til mellem 20 og 33 procent af al den strøm, som vi brugte i 2017.

For at benytte den grønne strøm vil datacentrene blot betale 0,5 øre i elafgift per kWh, mens private forbrugere ifølge aftalen

indhold teknologi Supporten udløber snart, men mange kører stadig Windows 7 Side 4

skal betale 92,4 øre.

Selvfølgelig giver det mening at være erhvervsvenlig. Alternativet er et fattigere Danmark.

Men spørgsmålet er, om vores ukritiske teknologibegejstring har taget os for langt? Om vi har ladet begejstringen bære de store tech-firmaers fangarme ind i skolerne, i erhvervslivet og i den offentlige sektor – og vi nu er for dovne eller for nærige til at etablere alternativerne?

Og om vi lader vores egen tro på fri konkurrence og demokratiske styreformer forlede os til at tro, at andre arbejder med samme udgangspunkt – også selvom de er globale monopoler eller uigennemsigtige semi-statslige selskaber og investeringsfonde?

Det ville for alvor være dumt.  Lars Jacobsen, chefredaktør

fokus: sikkerhed Læs om it-sikkerhed i Novozymes og Spar Nord, paradigmeskift i sikkerhed, malware, 10 forudsigelser om sikkerhed, nyt center til anmeldelse af it-kriminalitet, telebranchen strammer løkken om malware Side 14-24

opinion Den sikkerhedsansvarlige skal ud af it-afdelingen ... nu Side 6 Computerworld A/S Hørkær 18 2730 Herlev Telefon 77 300 300 redaktionen@cw.dk Ansvarshavende chefredaktør Lars Jacobsen Annoncer annonce@cw.dk

digitalisering Vestager vil gøre op med giganternes eneret til data Side 10 teknologi Snart slut med Windows 7 og gratis opdateringer af Java 8 ... men du har stadig muligheder Side 12-13

digitalisering Jysk søsætter største og dyreste it-projekt i koncernes historie Side 34 IoT Disse løsninger kastes der flest penge efter lige nu Side 36 marked Visma skal købe to til fem danske firmaer i 2019 ... her er mulighederne Side 38 marked Visma E-conomic varsler ny betalingsmodel stik imod branchenorm Side 40

outsourcing Her er detaljerne i IBM’s milliardaftale med Nordea. Og her er IBM’s nyeste milliardaftaler Side 26-28

handson Hvilken er bedst? ... MacBook Pro eller den nye MacBook Air? Side 42

Abonnementsservice computerworld.dk/ abonnement

computerviews Derfor overgiver Microsoft sig i den store browserkrig Side 30

opinion Ansæt mennesker ... ikke maskiner Side 48

Løssalgspris Kr. 99,50

offentlig it Sundhedsplatformen kan udskiftes hurtigt - men det bliver dyrt og hårdt Side 32

navnenyt Job- og karrierenyt fra it-branchen Side 50

Tryk Cool Gray A/S ISSN 1604-3472

3

mennesker i it “Der er mest fokus på faglighed, sammenhold og netværk i det offentlige” Side 8

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

teknologi

Windows-opgradering presser på i danske virksomheder

Supporten udløber snart, men mange kører stadig Windows 7 Om et år stopper udvidet support af Windows 7.

Men mange virksomheder er stadig ikke kommet i gang med overgangen til Windows 10, selvom de om kort tid står med et operativsystem fyldt med huller.

Af Alexander Haslund

M

icrosofts tidligere så populære operativsystem Windows 7 ser frem mod pensionering om nu under et år. 14. januar 2020 stopper udvidet support på Windows 7, og de, som ikke får opgraderet, vil stå tilbage med et styresystem, der er lige så hullet som en schweizisk ost.

Derfor bør de virksomheder, der endnu ikke har opgraderet til Windows 10, snart for alvor begynde at overveje det. ”Hvis du har Windows 7 efter den dato, kan du lige så godt bare åbne hoveddøren ud til vejen og byde hackerne velkommen,” siger Kenneth Hansen, der er teknisk chef hos it-leverandøren IT Forum Gruppen.

IT Forum Gruppen har 41 medarbejdere, som fra forskellige kontorer i Danmark især leverer konsulentydelser til små og mellemstore virksomheder.

Kenneth Hansen peger på, at det er sikkerheden, der er afgørende for, at virksomhederne begynder at overveje at opgradere styresystemet. ”Vores rådgivning er, at de skal tænke på, om de skal opgradere. Det er ikke et problem på nuværende tidspunkt at køre Windows 7, slet ikke. Men problemet er, at den udvidede

4

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

support stopper næste år. Det betyder, at du efter den dato vil stå tilbage med et operativsystem fyldt med huller, for Microsoft kommer ikke til at lappe dem,” siger han.

Mange virksomheder har endnu ikke opgraderet

Ifølge Statcounters internet-trafiktal er der pr. december 2018

installeret Windows 10 på cirka 80 procent af Windows-maskinerne i Danmark, mens Windows 7 tegner sig for omkring 13 procent.

Kenneth Hansens oplevelse er dog, at tallene for Windows 7 er for lavt sat. Han ser mange mindre virksomheder, der endnu ikke har påbegyndt overgangen til den nye Windows-version. ”Et skud fra hoften lyder, at 30 til 40 procent af de danske virksomheder stadig kører Windows 7 i større eller mindre omfang. Der er stadig computere, der er gamle, specielt i mange produktionsvirksomheder, hvor man ikke bare kan skifte dem ud på grund af det software, der er installeret,” siger han. ”Jeg har sågar set kunder med Windows 95, som er koblet op til noget udstyr i en produk­ tionshal, som man ikke bare kan erstatte med et nyt operativsystem.”

Det er ikke nødvendigvis et problem at have gamle computere med tilduggede vinduer stående, hvis man tager de nødvendige forholdsregler. ”Så bør man sikre dem således, at de ikke går på nettet og ikke kommunikerer med andre computere, så man sikrer, at de ikke bliver udsat for skadeligt software,” siger han og peger derfor også på, at tallene fra Statcounter jo ikke tager højde for de maskiner, der ikke går på nettet.

Humlen er, at det ikke er et problem med Windowssupporten.

Problemet er, at Microsoft ikke udvikler til Windows 7 længere, og om kort tid vil sikkerheds­ hullerne ikke længere blive lappet.

Ærgerlig investering for mange mindre virksomheder

Kenneth Hansen, teknisk chef hos IT Forum Gruppen

IT Forum Gruppen omsatte sidste regnskabsår for omkring 60 millioner kroner. Størstede-

len af den omsætning hentes på rådgivning til små danske virksomheder, hvor IT Forum Gruppen ifølge Kenneth Hansen agerer en form for it-afdeling og -chef. Herudover hostes også en række løsninger, hvor der blandt kunderne også er virksomheder med mere end 500 ansatte.

Men det er især hos de små virksomheder, at Kenneth Hansen oplever, at man endnu ikke har taget stilling til, at tiden langsomt begynder at rinde ud for Windows 7. En af årsagerne er, at det er en ærgerlig pose penge at fylde op for et mindre firma, hvis det går fint med Windows i dag. ”Mange små virksomheder opgraderer ikke, før det er absolut nødvendigt. De er meget opmærksomme på deres økonomi og vil måske hellere køre med udvidet support end bruge unødvendige penge her og nu,” siger han.

Samtidig hører han flere argumentere med, at man jo ikke tidligere har haft brug for Windows-support på sine enheder.

Der er dog ikke et argument, man bør basere sin Windows-strategi på, mener han. ”Humlen er, at det ikke er et problem med Windows-supporten. Problemet er, at Microsoft ikke udvikler til Windows 7 længere, og om kort tid vil sikkerhedshullerne ikke længere blive lappet. Uanset hvor hullet systemet bliver, vil Microsoft bare lade det stå åbent.” 

Læs mere om Windows 7 på side 12

ENTERPRISE SECURITY POWERED BY INTELLIGENCE Providing protection across a variety of enterprise IT systems, from endpoints to data centers and online services

Thomas Damsgaard, Head of B2B Nordics & Baltics, Kaspersky Lab. Thomas.Damsgaard@kaspersky.com / https://www.kaspersky.dk/enterprise-security

Af Jesper Lund Hedegaard Security Manager, Accenture Security

OPINION

Den it-sikkerhedsansvarlige skal ud af it-afdelingen ... nu

M

ens digitalisering og digital forretnings-

strategi efterhånden er kommet på agendaen i de fleste direk­tionslokaler, så er mange informationssikkerhedsansvarlige stadig organisatorisk placeret nede i it-afdelingen, hvor de nørder med firewalls og kryptering af transportlag.

Det er efter min mening en helt uholdbar situation.

Informationssikkerhed er et af de vigtigste strategiske områder nu og i de kommende år, og en offensiv, forretningsorienteret tilgang til informationssikkerhed kan nemlig være det, der skiller vinderne fra taberne.

Vi har brug for et paradigmeskift. Vi har brug for, at CISO’en – den informationssikkerhedsansvarlige – kigger op fra skærmen, pudser skoene og kommer oftere ind i direktionslokalet og ud i forretningen – og gør informationssikkerhed til et strategisk sigtepunkt begge steder.

Manglende sammenhæng

Accenture gennemførte for nylig en global undersøgelse, der afslørede en manglende sammenhæng mellem de bekymringer, direktionerne gør sig om informationssikkerhed, og de strategier, de sætter i værk.

Mange af de virksomheder, jeg kender til, gør det rigtig godt.

6

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

Men der er desværre stadig også mange, der ikke gør nok for at få informationssikkerhed helt ud i forretningen.

Et hovedproblem er, at de informationssikkerhedsansvarlige ikke har mandatet ude i forretningsenhederne. Det er ofte den dygtige tekniker, der bliver forfremmet og får ansvaret. Også inden for informationssikkerhed.

Men den tilgang bliver vi nødt til at ændre på.

Fremtidens CISO skal selvfølgelig være teknisk kompetent, men det er vigtigere, at vedkommende kan tale forretningens sprog – og ikke mindst anvise løsninger og strategier ud fra et forretningsperspektiv frem for et teknologisk perspektiv.

Et praktisk eksempel: Ud fra et rent sikkerhedsperspektiv kan det være den rigtige løsning at gennemføre hyppige tvungne skift af komplekse passwords for alle medarbejdere.

Men fra et forretningsperspektiv kan det blive et for stort irritationsmoment i dagligdagen, eksempelvis for sælgere eller konsulenter, der ofte skal bruge deres laptops til at præsentere løsninger hos kunder.

Det kunne også gælde kryptering, der beskytter data fra at blive læst af uvedkommende, men teknisk sløver et system.

Dette kan være et problem i nogle typer forretninger, hvor man ikke kan gå på kompromis med systemhastighed.

Kun 40 procent sparrer med forretningen

Vores undersøgelse viser, at kun

Vi har brug for, at CISO’en kigger op fra skærmen, pudser skoene og kommer oftere ind i direktionslokalet og ud i forretningen.

Tag it-sikkerhed ud af it-afdelingen

40 procent af de sikkerhedsansvarlige sparrer med ledere fra forretningen for at forstå forretningens behov, inden de foreslår et sikkerhedstiltag.

Det tal burde være 100 procent. Ikke kun for at undgå at ”stå i vejen” for forretningen, men også i høj grad, fordi en CISO med den rigtige forretningsforståelse bør kunne anvende informationssikkerhed offensivt og gøre det til en differentiator på markedet.

Tag et område som Internet of Things, hvor der lige nu nærmest hersker lovløse tilstande.

De, der først knækker sikkerhedsproblemet, kommer til at vinde markedet.

Fremtidens CISO skal med andre ord kunne formidle til ledelsen og forretningen, hvordan informationssikkerhed kan være

Ud over at vinde den øverste ledelse på de bonede gulve skal fremtidens CISO også formå at vinde resten af forretningen og få gjort informationssikkerhed til at fælles anliggende, som alle støtter op om.

Det er igen en opgave, der kræver forretningsforståelse frem for teknisk viden. Og der er brug for en stor forandring.

I vores undersøgelse peger 73 procent af de 1.400 adspurgte C-level-ledere på, at it-sikkerhedskompetencer og -aktiviteter bør være spredt ud gennem organisationen.

Men alligevel er it-sikkerhed fuldstændig centraliseret i 74 procent af virksomhederne.

Vi har altså lang vej igen, og ansvaret ligger ikke kun hos de it-sikkerhedsansvarlige.

Bestyrelser og direktioner bliver nødt til at være tydelige om, at de forventer, at it-sikkerhed er en del af forretningsdiskussionen, og ledere ude i forretningsenhederne skal invitere de it-sikkerhedsansvarlige med ind i ’maskinrummet’.

Og så er det bare om at pudse skoene og tage mod invitationen. 

en business enabler og ikke blot en udgift i budgettet.

Og så skal vedkommende også kunne begå sig langt bedre i det interne politiske spil, hvor placeringen typisk er langt nede i hierarkiet og med mange budgetejere, der skal tages i ed på vejen op.

Hvem roder rundt i dit datacenter?

Du aner det ikke, vel?

Opnå synlighed & automatiseret trusselshåndtering. Ønsker du at vide mere?

Kontakt

Martin Braadshave på 30781774 eller martin.braadshave@atea.dk

mennesker i it

Du og tusindvis af andre arbejder hver dag professionelt med it.

Hvad inspirerer dig? Hvad har gjort indtryk? Hvem er dit forbillede?

“Der er ikke samme fokus på faglighed, sammenhold og netværk i det private som i det offentlige.”

Tekst: Alexander Haslund

D

et kan godt være, at du tjener flere penge i det private, men du har ikke det samme fokus på faglighed, sammenhold og netværk som i det offentlige.

Når man er i det private, er man præget af andre økonomiske scenarier og måske også en bestyrelse og aktionærer, som gerne vil have én i en bestemt retning.

I det offentlige er du bundet af de politiske ambitioner og en kompleks lovgivning, hvor du skal levere en række ydelser til borgerne.

Derudover kender du dine budgetter, som du kan regne med, da du ikke skal tjene dem ind.

Så videndeler man ekstremt meget i det offentlige. Bare i dag har jeg ringet til KL

8

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

og Aalborg Kommune, fordi jeg skulle vide noget, og før jul havde jeg fat i Skanderborg Kommune. Det er helt naturligt, for vi sidder jo med de samme opgaver og ydelser, så man har et ønske om at dele viden og kopiere andre, hvis de har gjort det godt.

Man netværker helt vildt. ’Hov, har I ikke en strategi liggende på det her område?,’ spørger jeg tit om. Det gør du ikke i private virksomheder. Der spørger man ikke lige konkurrenten, om man må låne deres strategi eller komme på besøg for at se, hvordan de har grebet en ny teknologi an.

Du konkurrerer ikke med andre i det offentlige, du har samarbejdspartnere – det er virkelig en stor forskel. Der er et sammenhold, og det er inspirerende for en it-chef.

Jeg sad forleden med en helt konkret udfordring, og så ringede jeg lige til Aalborg, og så går der et splitsekund, og så får jeg at vide, hvem jeg skal have fat i, der ved noget om det. Og de siger ’bare kom og besøg os, og se, hvordan vi gør det.’ Så der er meget åbne døre, og KL og Kombit driver også en kæmpe del af det netværk.

Når først noget fungerer i det offentlige, så går man all in, og det kan man også mærke for tiden i forhold til ny teknologi og digitalisering i kommunerne – herunder brugen af den fælleskommunale rammearkitektur. 

Ina Corydon, digitaliseringschef hos Socialforvaltningen, Københavns Kommune.

Velkommen til

Onsdag d. 6. marts 2019 Radisson Blu Scandinavia, København Årets største konference for it-professionelle // Gratis deltagelse

– tag styringen med de rigtige it-beslutninger For sjette år i træk afholder vi Computerworld Summit, som er forårets vigtigste konference for it-professionelle. Du kan glæde dig til at tilbringe en hel dag med inspirerende keynotes, relevante cases, gode diskussioner og networking, sammen med over 400 andre it-professionelle.

Programmet tager hastigt form og du kan bl.a. glæde dig til at møde: Antropolog Dennis Nørmark, som har skrevet bestselleren Pseudoarbejde

Jesper Riis, årets CIO 2018 som fortæller om DSV’s digitaliseringsrejse

Stine Nørgaard, medforfatter til bogen Fuck it, Ship it

CIO Talk: Peter Schrøder, CDO ved Maersk Tankers og Kristian Hjort Madsen, CIO ved Alm. Brand

CIO Talk: Bo Bendsen, CIO ved Falck og Mads Madsbjerg, Senior VP & Group CIO ved FLSmidth

TILMELDING PÅ CWSUMMIT.DK

digitalisering

Margrethe Vestager (R) vil gøre op med de internationale teknologigiganters eneret til at eje de data, der skabes på selskabernes digitale platforme. Data skal i stedet gives fri til alle. ”For mig er det essentielle, at du selv ejer de data, du producerer. Det er ikke algoritmen, der producerer data,” siger hun til Computerworld.

Af Christoffer Lund-Hansen

”Jeg vil virkelig gerne stille de data, man producerer med en søgning på Google, til rådighed for andre”

G

oogle, Apple, Facebook og andre globale it-giganter kommer i fremtiden til at stille data til rådighed for selskabernes konkurrenter - i hvert fald hvis det står til EU’s danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager (R).

Hun spår, at teknologimastodonternes eksklusive ejerskab af de data, som verdens brugere producerer på selskabernes digitale platforme, vil blive reguleret allerede i løbet af den næste valgperiode i Europa-Parlamentet.

Dermed gør Margrethe Vestager sin holdning klar i den debat, som hun selv betegner som ”den mest interessante diskussion” i EU. ”Der mangler veje til at udøve vores dataejerskab på. Jeg vil virkeligt gerne stille de data, man producerer, når man foretager en Google-søgning, til rådighed for andre,” siger Margrethe Vestager.

til it-giganternes data, hvilket vil betyde, at den monopollignende tilstand, som Google eksempelvis har på søgemaskineområdet, kan udfordres af nye løsninger. ”Du kan ikke lave en effektiv søgemaskine, opbygge kunstig intelligens eller lave nye services, medmindre du har adgang til meget store mængder data, så du kan sørge for, at servicen kan få den kvalitet, som borgerne forventer. De er forvænt med den

kvalitet, der kommer fra giganterne, fordi de har så store mængder data,” siger hun.

Den danske konkurrencekommissær slår fast, at balancen mellem beskyttelsen af privatlivet og det at stille data til rådighed for så mange som muligt er en af de helt store diskussioner i Europa-Parlamentet, der har til hensigt at skabe et mere ”effektivt digitalt indre marked”. ”Grunddiskussionen er,

”Er det giganternes data?”

Sådan udskriver man en bøde på 32 milliarder EU’s danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager (R), er med en række milliardbøder til verdens største it-virksomheder blevet kendt som teknologiselskabernes største frygt.

18. juli 2018 udskrev Danmarks tidligere vicestatsminister den hidtil største bøde på 4,3 milliarder euro - svarende til 32 milliarder kroner - til Google for at have overtrådt den europæiske konkurrencelov.

Selve bøden blev udstedt ved, at Margrethe Vestager tog sin kuglepen og skrev bøden under, inden den blev sendt videre til Google.

Over for Computerworld løfter den danske konkurrencekommissær nu sløret for, hvordan det foregår, når man giver et af verdens største selskaber en bøde på 32 milliarder kroner. ”Det er et brev med en adresse, hvor der står, hvad beslutningen

10

Fri adgang til data er i alle forbrugeres interesse

er. Der står, at selskabet har fået en bøde for det og det, og her

Med andre ord er EU-organet langtfra færdig med at indføre omfattende regulering af verdens største teknologivirksomheder.

Ifølge Margrethe Vestager er det nemlig i alle forbrugeres interesse, at flere selskaber får adgang

selskabet kan se, hvordan det betaler denne her bøde, og hvor

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

hvordan vi giver adgang til store datamængder, samtidig med at vi beskytter privatlivet. Uden det bliver det meget svært at konkurrere. Hvordan kan man lave en effektiv betalingsløsning, hvis man ikke har adgang til data om folks købemønstre, hvordan kan man lave en transportløsning, hvis man ikke har adgang til folks mobilitetsvalg?,” siger Margrethe Vestager.

er der så en bødestørrelse. Der er også betalingsanvisninger, så man skal henvende sig,” siger Margrethe Vestager. ”Og der står jo ikke, at beløbet er 4,3 milliarder euro. Der står jo 4,3xxxxxx. Det er det præcise beløb. Det er ligesom i gamle dage, når man fik et girochok derhjemme og tænkte: ’Hold da op’. Det er en meget konkret ting.”

En eventuel regulering af it-giganternes eksklusive ret til brugerdata på selskabernes egne platforme vil med stor sandsynlighed medføre store protester fra verdens største teknologiselskaber, da de indsamlede data er essentielle for de fleste af virksomhedernes løsninger og produktudvikling.

Margrethe Vestager køber dog ikke præmissen om, at de store selskaber ejer data, bare fordi data skabes på selskabernes platforme. ”Man kan jo spørge sig selv, om det er giganternes data? De sidder på dem, og andre har ikke adgang til dem. Det har de jo, fordi du giver dem en royalty free global license til at bruge dine data, når du giver dit samtykke på nettet. Jeg kunne godt tænke mig, at du kunne give andre den samme adgang til de data, du lige

har skabt, på samme tid, fordi det er dine data,” siger hun og fortsætter: ”For mig er det essentielle, at du selv ejer de data, du producerer. Det er ikke algoritmen, der producerer data. Det er, når du interagerer med algoritmen, at data bliver skabt. Principielt kan man derfor ikke sige, at serviceudbyderne ejer de data. Det skaber et super interessant felt, hvor spørgsmål om ejendomsret, adgang og privacy alle sammen er sat til diskussion på samme tid.”

Derfor er hun fast besluttet på at finde en løsning på området, så andre aktører også kan få adgang til de eftertragtede data. ”Det mest akutte er at finde ud af, hvordan andre får adgang til gigantiske datamængder.

Det starter med dig og mig som forbrugere, for hvordan udøver vi de digitale forbrugerrettigheder, vi har fået med GDPR? Når jeg holder en offentlig tale, spørger jeg altid, om folk læser ’terms and conditions,’ og om de administrerer cookies. Fravælger I de cookies, der giver jer reklamer, og vælger I kun de mest nødvendige?,” spørger Margrethe Vestager retorisk.

Og en ændring i selskabernes cookie-politik kan eksempelvis være en del af løsningen.

I stedet for at forbrugerne giver ret til, at eksempelvis Google får eksklusiv global eneret over de data, der produceres på selskabets tjenester, kunne cookie-politikken ændres, så forbrugerne giver alle selskaber global ret til

Det mest akutte er at finde ud af, hvordan andre får adgang til de gigantiske datamængder.

Margrethe Vestager, konkurrencekommissær

at bruge de pågældende data, ifølge Margrethe Vestager, som understreger, at der er mange måder, området kan reguleres på.

Forventer nye regler i næste valgperiode

Hun understreger dog, at reguleringen skal afbalanceres.

Det er, ifølge den danske konkurrencekommissær, også vigtigt, at der er et økonomisk incitament for verdens største virksomheder til at investere i ny teknologi, men det er ikke en ny diskussion, slår hun fast med henvisning til medicinalindustrien. ”Det skal hele tiden afbalanceres, for der skal også være en tilskyndelse til at investere i at få data. Det er ikke en ny problemstilling. Det er det samme, når vi accepterer høje priser i medicinalindustrien, hvor vi accepterer meget høje priser, fordi vi accepterer, at der skal være en aflønning af den risiko, der er i investeringen med at udvikle nye former for medicin,” siger Margrethe Vestager og tilføjer: ”Det er gammelkendt problemstilling at afveje incitamentet for at gøre noget, der skaber værdi for den enkelte virksomhed, samtidig med, at andre konkurrerer mod virksomheden. Det er ikke den samme problemstilling for små virksomheder i forhold gigantvirksomhederne med store globale markedsandele.”

Hvornår tror du, at vi får nye regulativer på området? ”For mig at se er det ret sandsynligt, at der sker noget i næste periode, for det er meget svært at forestille sig, at vi vil acceptere den ulige konkurrence, der er mellem traditionelle virksomheder, som bliver digitale, og så de virksomheder, der er indfødt digitale. Fair konkurrence betyder jo også, at de, der bliver digitale, har adgang til data, der gør, at de kan konkurrere på vilkår, som bare er nogenlunde inden for skiven.”

Europa-Parlamentsvalget til den næste femårige valgperiode foregår i Danmark 26. maj 2019. 

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

11

teknologi

Nedtællingen er i gang

Om et år afliver Microsoft Windows 7 men du kan stadig få en særlig licens Der er et år til, at Microsoft stopper den udvidede support af Windows 7 i næste skridt mod pensioneringen af operativsystemet, der tidligere har været verdens mest udbredte. Herhjemme kører 13 procent af alle Windows-maskiner fortsat på Windows 7.

Af Alexander Haslund

12

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

D

a Microsoft 22. oktober 2009 udgav Windows 7, forpligtigede selskabet sig til at supportere efterfølgeren til Windows Vista i 10 år.

Det løfte holdt Microsoft.

Selskabet er godt i gang med pensioneringen af operativsyste-

met, der tidligere har været verdens mest udbredte styresystem.

13. januar 2015 stoppede Microsoft den generelle support af Windows 7, og om et år stopper så den udvidede support-runde.

14. januar 2020 er det med andre ord tid til, at versionen bliver taget i hånden og forsøgt placeret på et fint lille plejehjem for operativsystemer, der har udtjent deres værnepligt, og hvor kun få maskiner og brugere fortsat vil kæmpe imod det uundgåelige. ”Efter den dato vil teknisk hjælp og automatiske opdateringer, der beskytter din pc, ikke længere være tilgængelige for produktet. Microsoft anbefaler på det kraftigste, at du skifter til Windows 10 på et tidspunkt før januar 2020 for at undgå en situation, hvor du skal bruge tjenesten eller supporten, der ikke længere er tilgængelig”, kan man blandt andet læse på Microsofts supporthjemmeside.

Datoen har været kendt i årevis, men nu går vi altså ind i den absolut sidst pensionsnedtælling.

Presset på at få udryddet 7’eren er stort fra Microsofts side. ”Hvis din pc kører Windows 7 efter den 14. januar 2020, modtager den ikke længere sikkerhedsopdateringer”, skriver Microsoft videre og tilføjer: ”Du kan forsat bruge Windows

7, men efter at supporten er ophørt, vil din pc blive mere sårbar over for sikkerhedstrusler og vira. Windows vil fortsat starte og køre, men du vil ikke længere modtage softwareopdateringer - herunder sikkerhedsopdateringer fra Microsoft.”

Og det kan nok ikke komme som den store overraskelse, hvad Microsoft så anbefaler, man gør: ”Det er derfor vigtigt, at du opgraderer til et moderne operativsystem som for eksempel Windows 10, der kan levere de nyeste sikkerhedsopdateringer, så du og dine data er mere beskyttet. Desuden vil Microsofts kundeservice ikke længere kunne yde teknisk support til Windows 7,” skriver Microsoft videre.

Så stor er udbredelsen i dag af Windows 10

På verdensplan ser det dog ikke ud til, at alle er helt klar på at smide 7’eren ud ad vinduet.

Der skulle nemlig gå tre et halvt år efter Windows 10-udgivelsen, før den var mere udbredt end Windows 7.

Ifølge seneste opgørelse fra Net Applications er Windows 10 pr. december 2018 globalt at finde på 39,2 procent af laptop- og desktop-maskinerne.

Tallene er baseret på indhentede browserdata. De viser samtidig, at Windows 7’s udbredelse er nede på 36,9 procent på verdensplan.

Det er første gang, at Windows 10 overhaler Windows 7 i

Windows-installationer i Danmark: Windows 10: 80,88 pct.

Windows 7: 13,04 pct.

Windows 8.1: 4,53 pct.

Windows 8: 0,98 pct.

Windows Vista: 0,3 pct.

Windows XP: 0,26 pct.

udbredelse.

Herhjemme er der dog mere fart på overgangen til Windows 10. Ifølge det almindeligt anerkendte site Statcounter er der pr. december 2018 installeret Windows 10 på fire ud af fem Windows-maskiner.

Samtidig er det nu kun lidt over 10 procent af danske Windows-maskiner, der kører Windows 7.

Udvidet udvidet support

Microsoft har dog åbnet en mulighed for virksomheder, der ikke når at komme over på 10’eren inden 14. januar 2020.

Det vil nemlig være muligt at tilkøbe en midlertidig supportperiode efter Windows 7’s officielle pension.

De udvidede udvidede sikkerhedsopdateringer kan tilkøbes for volumenlicenskunder med Windows 7 Professional og Windows 7 Enterprise. ”Mens mange af jer allerede er godt i gang med at udrulle Windows 10, er vi klar over, at alle er på et forskelligt stadie i opgraderingsprocessen”, skrev Jared Spataro, vice president for Microsoft 365, i september 2018 i en Microsoft-blog.

Microsoft tilbyder tre års ekstra sikkerhedsopdateringer - ’Windows 7 extended security updates’ (ECU), som stopper januar 2023.

Den ekstra udvidede support afregnes efter antal enheder, mens prisen stiger for hvert år.

Præcist hvor meget de ekstra sikkerhedsopdateringer koster, har Microsoft ikke oplyst.

Tilbage står dog, at Microsoft mere og mere vender ryggen til Windows 7 for i stedet at kaste sin energi og investeringer mod Windows 10.

Efter at Microsoft havde døjet gevaldigt med lanceringen af Windows 10-opdateringen i efteråret 2018, er selskabets fokus nu rettet mod næste version - døbt ’Windows 10 19H1’, som forventes at debutere i april 2019. 

Snart er det slut med gratis opdateringer af Java 8 - men du har stadig muligheder Af Dan Jensen

D

en 31. januar er det slut med at modtage gratis opdateringer for professionelle brugere af Oracles Java Development Kit 8 - eller JDK 8. JDK 8 er den for tiden mest udbredte Java-version og fundamentet under rigtig mange Java-applikationer. Oracle anbefaler, at alle professionelle brugere i forbindelse med udløbet af den gratis support overgår til Java 11. Selskabet tilbyder desuden en abonnementsløsning, der gør, at man kan betale sig til fortsat at modtage opdateringer til JDK 8.

En række andre softwareleverandører tilbyder nemlig mod betaling fortsat at opdatere og supportere JDK 8.

Amazon Corretto

Amazon Corretto er for tiden i betatest. Der er tale om en distribution af OpenJDK 8, og Amazon anvender faktisk selv Corretto på egne servere. Amazon vil levere langtids-support til alle abonnenenter af AWS Premium, mens alle andre kan få hjælp via eksempelvis GitHub-community’tet.

Amazon vil også løbende levere sikkerhedsopdateringer og forskellige former for performanceforbedringer.

Corretto kan afvikles på Windows, Linux og MacOS - både on premise og i cloud’en.

Azul Systems Zulu Enterpriose

Med Azuls Zulu Enterprise kan man købe support til OpenJDK builds baseret på en certificeret build af OpenJDK fra selskabet. Zulu Enterprise har langtids-support af Java-releases, der betegnes om ‘long-term’. Det vil i praksis sige Java 8 og Java 11. Her får man otte års adgang til bug-fixes, sikkerhedsopdateringer og andre opdateringer, hedder det.

IBM Runtimes for Business

Med IBM Runtimes for Business kan man købe support til open source runtime-miljøer i Java, ligesom man kan monitorere og håndtere sine Java-applikationer.

IBM leverer her support til community builds af OpenJDK 8, som kører Eclipse OpenJ9 JVM. Oracle Java SE

Med Oracles egen Java SE Subscription kan man på månedsbasis købe sig til support til desktop-computere, servere og cloud-deployments.

Abonnementet inkluderer en licens, teknisk support samt opdateringer til ældre versioner - herunder Java SE 8.

Red Hat

Red Hat har i lang tid haft support af Java på hylderne til de kunder, der anvender Red Hat Enterprise Linux.

Senere på året er Red Hat klar med langsigtet support af OpenJDK på Windows. Ifølge selskabet vil man her på abonnementsbasis kunne købe det, som selskabet kalder for ‘enterprise-ready’ software, sikkerhedsløsninger og teknisk support. 

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

13

fokus sikkerhed

Et rødt chartek med papirprint spiller en hovedrolle hos Novozymes 14

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

Roel Schouten, CISO (tv.) og Mikael Ludvigsen, CIO hos Novozymes.

Der er ikke kritiske data, som i fremtiden ikke skal være tilgængeligt online.

Sådan lyder forudsigelsen fra Novozymes’ it-chef, der mener, at it-sikkerhed skal bevæge sig væk fra at være sure gamle mænd, der bare siger ’nej’.

Af Jakob Schjoldager

S

krækscenariet for alle it-sikkerhedsfolk er at møde ind til en kontor fyldt med skærme, der alle lyser blåt og uden forbindelse til nogen af telefonerne.

For hvad gør man, hvis man pludselig står midt i et Notpe-

tya-lignende angreb og mister kontrollen med alle sine systemer og data?

Skulle det scenarie ske for Novozymes, afhænger alt af en god forberedelse, som er skrevet ned på papir og opbevares fysisk i skufferne rundt om i virksomheden.

“Vi har lavet nogle røde map-

per i fysisk form, som bliver taget i brug, hvis vi pludselig ikke kan få adgang til vores systemer. Det er vores direktion og seniorledelseslag, der er udstyret med dem, hvor vi blandt andet også har en out-of-band-løsning, så vi kan kommunikere med hinanden, hvis systemet er utilgængeligt,” fortæller it-chefen hos Novozy-

mes, Mikael Ludvigsen.

Men selvom planen er skrevet ned og printet ud, er den ikke færdig og bliver det heller aldrig.

“Vi ønsker ikke, at det bliver lagt i skuffen og glemt. Det skal være en plan, der er trænet og opdateret, hvis den bliver aktuel, Fortsættes side 16

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

15

fokus sikkerhed

Et rødt chartek med papirprint spiller en hovedrolle hos Novozymes Fortsat fra side 15

så man er i stand til at agere på den. I øjeblikket er det direktionen og vores øverste ledelseslag globalt, der har den. Men planen er, at det skal udbygges. Der er allerede kommet nye input til de nye planer.”

“I en kritisk situation skal du helst ikke læse 50 sider”

Mappen indeholder en enkelt side, som kun indeholder de vigtigste informationer, så topledelsen kan komme i kontakt med hinanden, hvis angrebet også lukker ned for telefoner og mail-systemer.

“Når du står i en kritisk situation, skal du helst ikke læse et dokument på 50 sider. Derfor er det en one-pager med de informationer om kontaktmuligheder, mødesteder, hvem der sørger for mad, henter pizzaer og andre forskellige praktiske ting. Det er helt nødvendigt, at den slags er på plads, så andre

Sikkerhed har i mange år være en gruppe gamle mænd, der har sagt nej.

Den tid er forbi. Vi bliver nødt til at understøtte forretningen Mikael Ludvigsen It-chef, Novozymes

16

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

kan arbejde for at få situationen under kontrol,” forklarer Mikael Ludvigsen.

Ud over at planen løbende bliver ændret, skal den også afprøves rent fysisk. På samme måde, som vi kender det fra brandøvelserne, hvor du trasker ud på parkeringspladsen med alle dine kollegaer og fryser i januar-kulden for at forberede dig på en mulig brand.

“Det, vi stadigvæk træner, og som vi har bedt om at få kritisk revurderet af en ekstern partner, det er nogle af vores andre beredskabsplaner for, hvor mange der mødes med hvem og hvornår i tilfælde af et meget kritisk angreb.”

It-sikkerhedsafdelingen skal ikke bare sige nej

For få måneder siden etablerede man et såkaldt Cyber Defense Center hos Novozymes. Det skal hjælpe it-sikkerhedsafdelingen med at overvåge, hvilke medarbejdere der logger på hvornår og

hvorfra i verden. På den måde kan man hurtigt reagere, hvis der er mistanke om it-kriminelle, der er ved at få adgang til virksomhedens systemer.

Centeret ligner dem, som skyder op flere steder efterhånden.

Det er også et koncept, der bliver mere populært rundt om på de danske it-kontorer. Men det virker, lyder det fra sikkerhedschefen.

“Et Cyber Defense Center lyder selvfølgelig meget flot, men det er egentlig meget rammende og betyder, at vi hurtigt kan se, hvis der for eksempel er nogle brugere, der logger på fra et sted, de ikke plejer. Men vi har med vilje valgt ikke at købe nogle store skærme og lækre iMacs.”

Han ser i langt højere grad sin rolle som den, der overvåger og rådgiver om sikkerhed, fremfor ham, der vender tommelfingeren nedad over for nye digitale projekter.

“Sikkerhed har i mange år være en gruppe gamle mænd, der har sagt nej. Den tid er forbi.

Vi bliver nødt til at understøtte forretningen,” siger han og fortsætter: “Vi får ofte forespørgsler fra it-afdelingen eller andre i virksomheden, der gerne vil bruge de muligheder, der er i for eksempel cloud og Software-as-aService. Så hjælper vi dem med, hvad det er for ting de skal have

afklaret omkring sikkerheden, og vurderer, hvilke begrænsninger det vil kræve i forhold til, hvad det er for data, systemet skal have adgang til.”

Alt skal kunne være online

Der er ikke noget, der er så vigtigt, at det ikke kan tåle at komme online. Heller ikke hos en af Danmarks største virksomheder, hvis eksistensgrundlag baserer sig på den viden, den ligger inde med.

Kan I blive ved med at holde kritiske data som IP (intellektuel ejendom, red.) helt offline?

“Det bliver sværere og sværere.

Men vi kommer ikke til at kunne stoppe den digitale udvikling, og hvis vi skal være konkurrencedygtige, er vi nødt til at følge med. Jeg synes også, at det er en enormt spændende udvikling, som jeg gerne vil være med til at omfavne.”

Ifølge ham er man nødt til grundlæggende at se anderledes på it-sikkerhed, hvis man også skal kunne drive en effektiv forretning.

“Der sker en hel masse på digitaliseringsfronten, og der skal vi følge med. Vi kan ikke bare sige nej. Vi skal høre, hvad folk gerne vil og forsøge at understøtte det.

Vi skal forsøge at arbejde mere som konsulenter frem for nogle, der skal godkende eller afvise nye projekter.”. 

Ses vi på Computerworlds konference

”Digital sikkerhed 2019”?

www.neupart.dk

fokus sikkerhed

Europas største it-sikkerhedsfirma:

Der er sket et paradigmeskift inden for cybersikkerhed Der går alt for lang tid, før virksomheder opdager, at de er blevet angrebet. Danske virksomheder skal fokusere mere på at opdage hackere og knap så meget tid på at stoppe dem, lyder opfordringen fra itsikkerhedsvirksomheden F-Secure.

Af Jakob Schjoldager

D

anske virksomheder bør flytte fokus fra at forpurre hackerangreb og i stedet træne, hvordan man hurtigere opdager dem.

Sådan lyder det fra CEO for Europas største it-sikkerhedsselskab, F-Secure, der mener, at der er sket et paradigmeskift inden for cybersikkerhed.

Efter lang tid med parolen om, at det ikke længere er et spørgs-

mål, ’om’ du bliver angrebet, men ’hvornår’, handler det nu for virksomhederne om at opdage angrebene langt hurtigere.

“Hackerne er blevet meget kompetente og vedholdende, og det betyder, at ingen er sikre

og de (hackerne, red.) altid er succesfulde,” forklarer Samu Konttinen.

Derfor mener han, at virksomhederne bør flytte fokus fra at stoppe angrebene til i stedet at blive bedre til at opdage dem.

Virksomhederne skal derfor i gang med at opdage angrebet langt hurtigere og reagere hurtigt for at minimere skaderne

Det er ikke et problem, at du ikke kan forhindre angrebet, for det kan du ikke.

Men der kan virkelig nå at ske meget på de 100 dage. Det er problemet.

Samu Konttinen, CEO, F-Secure

18

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

af de uundgåelige angreb mest muligt.

“Tidligere har fokus været på, at vi skulle gøre alt, hvad der er muligt, for at stoppe cyberangreb. Sådan er det ikke længere,” siger Samu Konttinen og fortsætter: “Lige meget hvor meget du gør for at stoppe angrebene, så kan vi ikke udelukkende være afhængige af den strategi.”

I gennemsnit går der omkring 100 dage, før en virksomhed opdager, at en hacker overhovedet har fået adgang til virksomhedens data. Det er helt afgørende, at den tid bliver sat drastisk ned, mener topchefen.

“Det er ikke et problem, at du ikke kan forhindre angrebet, for det kan du ikke. Men der kan virkelig nå at ske meget på de 100 dage. Det er problemet,” siger Samu Konttinen.

En del af investeringsstrategien

F-secure købte i begyndelsen af december sidste år det engelske selskab MWR InfoSecurity.

Her fremhævede Samu Konttinen netop virksomhedens ’threat hunting-platform’ og fortæller, at det er en klar investeringsstrategi for det finske sikkerhedsselskab.

“Det (at opdage angreb, red.) er også det største investeringsområde lige nu for F-Secure. Vi investerer i løsninger, der hjælper kunderne med at opdage angreb,” siger Samu Konttinen.

Et større fokus på at opdage angrebene vurderer Samu Konttinen kan spare virksomheder for adskillige ressourcer.

“Det betyder, at man kan opdage et angreb i løbet af et par minutter i stedet for flere dage.

Hvis du er i stand til at opdage et angreb inden for få minutter, så kan du også begrænse skaderne markant, selvom du ikke er i stand til at stoppe det helt,” siger han.

Den finske topchef vil ikke fortælle, om F-Secure har aktuelle overvejelser om at købe flere

virksomheder, men siger, at det er en ambition at vokse hurtigere end markedet både gennem organisk vækst og opkøb.

“Vi ser, hvordan selv nogle af verdens største virksomheder, der bruger tocifrede millionbeløb på sikkerhed, stadig bliver hacket succesfuldt,” siger Samu Konttinen.

Mindre virksomheder skal fokusere på endpoint-beskyttelse

Endpoint er blevet meget kritisk særligt for mindre virksomheder, lyder advarslen fra sikkerhedstopchefen.

“Hvis du har en mindre virksomhed og har placeret en stor del af dine data i en cloud-service fra Google, Amazon eller Microsoft. Hvis jeg vil stjæle dine data, så er det ufatteligt svært at hacke Google. Derfor vil jeg i stedet forsøge at ramme dine endpoint-enheder,” forklarer Samu Konttinen.

Han understreger, at det som udgangspunkt er en rigtig god idé set fra et sikkerhedsperspektiv at overlade beskyttelsen af dine data til nogle af tech-giganterne.

Deres sikkerhedsniveau er nemlig langt hen ad vejen en virkelig sikker løsning, hvis man ikke selv har data gemt på servere i kælderen. Skiftet har dog fået hackerne til at rette skytset mod brugerne i endnu højere grad.

“På den måde kan jeg væsentlige nemmere få adgang til data, selvom de er sikkert opbevaret hos Google. Derfor er endpointenhederne blevet et meget kritisk punkt,” lyder advarslen fra den finske topchef.

E-mails er fortsat den største trussel mod sikkerheden i langt de fleste virksomheder.

“Efter alle de år, hvor vi har forsøgt at lære folk ikke at klikke på e-mails fra folk, de ikke ved hvem er, så er e-mails stadig det værktøj, hackerne bruger i halvdelen af alle angreb,” forklarer Samu Konttinen. 

Januar er højsæson for danske malware-angreb Årets første måned er højsæson for malware-angreb på Android-telefoner.

Af Jakob Schjoldager

H

ackerne holder som bekendt aldrig ferie, og der er altid grund til at være på vagt over for ondsindet malware. Men der er alligevel perioder, hvor de it-kriminelle er mere

aktive.

Det rumænske sikkerhedsfirma Bitdefender har set nærmere på antallet af malware, der rammer danske enheder.

Og noget tyder på, at der er god grund til at være ekstra på vagt i januar.

Januar måned er nemlig den måned, hvor danske Android-­ telefoner historisk er blevet ramt af flest malware-angreb.

Knap 13 procent af alt det malware, der ramte danske Android-telefoner i 2018, faldt i januar. Det gjorde januar til den mest usikre måned for Android-telefoner i Danmark.

Det er dog ikke altid det samme mønster, der viser sig. Ifølge det rumænske sikkerhedsfirma var hackerne forrige år eksempelvis mest aktive hen over sommeren.

Fortsat flere angreb

Bitdefender har også set nærmere på fordelingen af malware på pc. Her fandt de fleste angreb sted i marts måned.

Undersøgelsen viser desuden, at antallet af malware fortsat ser ud til at vokse.

Antallet af malware, der har ramt danske pc’er, er vokset med mere end 14 procent fra 2017 til 2018.

På globalt plan er antallet vokset med hele 57,7 procent i samme periode.

Ser man på antallet af spam-mails, der er sendt til danske brugere, så er tallet også steget.

Ifølge Bitdefender blev der sendt 3,6 millioner spam-mails fra august til november i 2017.

I samme periode sidste år er det dog steget til 8,2 millioner spam-mails.. 

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

19

fokus sikkerhed

Du kan godt sænke skuldrene ... lidt Landets sikkerhedsansvarlige kan roligt sænke skulderne i forhold til den ydre sikkerhed. Den tager leverandørerne sig nemlig i stigende grad af.

Til gengæld har beskyttelsen af enheder og medarbejdere aldrig været vigtigere, vurderer DXC’s europæiske sikkerhedsdirektør.

Af Jakob Schjoldager

L

everandørerne af din cloud, dit mailsystem og CMS-system tager sig i stigende grad af de mest åbenlyse trusler. Det burde de i hvert fald.

Det betyder samtidig, at de sikkerhedsansvarlige skal ændre fokus fra den ydre sikkerhed i infrastrukturen til at se langt mere på de enkelte brugere.

Sikkerhedsbehovet er nemlig skiftet til i stedet at fokusere på medarbejdernes sikkerhed og sikkerheden i de enkelte programmer, vurderer DXC’s europæiske sikkerhedsdirektør, Jürgen Seiter.

Det er særligt overgangen til cloud, der gør det nødvendigt at fokusere endnu mere på medarbejderne, end man tidligere har gjort, peger han på.

“Hele vores kundedatabase har en cloud-strategi i forskellig udstrækning. Så snart du flytter data ind i en cloud, så skifter dit interface. Hvis du arbejder med data i clouden, så skal du have en god adgangsbeskyttelse, og data skal krypteres,” siger Jürgen Seiter.

Derfor lyder opfordringen også, at man mest af alt skal fokusere på medarbejdernes administratorrettigheder, og hvilke links de klikker på.

“Firewall-beskyttelsen og sikkerheds-monitoreringen klarer cloud-udbyderen som regel.

Det betyder, at firewallen bliver mindre vigtig for kunderne selv,”

20

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

10 forudsigelser om fremtiden 1.

Cyberkrigen mellem stater vil optrappes. Det får samtidig større betydning for virksomheder.

2.

Ransomware bliver fortsat mere avanceret. Hold øje med begrebet Doxware, hvor de kriminelle truer med at offentliggøre de stjålne data.

3.

Automatisering af sikkerheds-patches, i takt med at de kommer hyppigere og bliver mere væsentlige end nogensinde.

4.

Skiftet fra severe til cloud betyder større fokus på de enkelte programmer frem for infrastrukturen - den skulle leverendøren gerne klare.

5.

Edge Computing bliver en større risiko for flere, fordi systemerne typisk er ekskluderet fra den generelle overvågning.

6.

CISO’en bliver en ny stilling i langt flere virksomheder.

7.

Tyveri af login-oplysninger bliver automatiseret. Særligt

8.

Medarbejdertræning er nyt forretningsområde

Fokus på medarbejdertræning er også noget, man ser som et område, hvor man skal tjene penge i fremtiden, lyder det fra sikkerhedsdirektøren. ”Det er afgørende, at medarbejderne hele tiden er opmærksomme på, hvad de klikker på, og hvordan de håndterer filer, de modtager,” siger Jürgen Seiter.

Derfor er der ikke grund til at spilde kræfterne på områder, hvor sikkerheden formentlig allerede bliver varetaget af andre. ”Det er ikke længere lige så vigtigt, at du beskytter din server-infrastruktur. Fokus flytter i højere grad over på brugerne og endpoint-sikkerhed. Det betyder også, at man er nødt til at have en kontinuerlig awareness-træning.”

med værktøjer som Mimikatz.

Det gør DXC selv

Security Operation Centerets (SOC) opgaver kommer til

Hos it-giganten DXC sørger man selv for at holde medarbejderne opmærksomme på truslen ved at stressteste organisationen på både planlagte og uforudsigelige tidspunkter. ”Hver ny medarbejder skal igennem et cybersikkerheds-træningsforløb hos DXC, der slutter med en test, som alle skal bestå.

Derefter er der en årlig test, som alle medarbejdere også skal igennem. Hvis du ikke består den, skal du igennem den igen.”

Derudover sender DXC også falske phishing-mails ud til bestemte medarbejdere for at teste, om medarbejderne nu også reagerer på samme måde i virkeligheden, som de lærer i de forskellige tests. 

at ændre sig til at fokusere mere på hele forretningen.

9.

data,” siger Seiter.

Cyberangreb kommer både til at stige i antal og blive mere avanceret.

10. Blockchain er i fokus hos mange virksomheder, men også hos hackerne. Derfor er der god grund til at træde varsomt, når det kommer til sikkerheden i den nye teknologi.

Kilde: DXC

siger han.

Det betyder, at medarbejderne konstant skal holdes opdateret og vågne over for mulige trusler.

Sådan lyder budskabet fra DXC’s europæiske sikkerhedsdirektør. ”Vi bevæger os i retning af, at

der bliver unik identifikation for alle brugerne i en virksomhed.

Enten fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller noget tredje. Det er afgjort et af de områder, som betyder, at man skal sikre sig, hvem der får adgang til bestemte

Optimér jeres dokument-flow med en nem og sikker løsning Med mySupplys integrationsløsning kan du bruge e-Boks som en sikker kommunikationskanal til medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere Ved at sende vigtige arbejds- og forretningsrelaterede dokumenter gennem e-Boks bliver kommunikationen sikkert leveret til rette modtager.

Fordele ved mySupplys e-Boks integrationsløsning Med en digitaliseret medarbejder- og kundedialog optimeres servicen både internt og eksternt: • Det er lettere og langt hurtigere at underskrive og returnere kontrakter

• Undgå fejlkommunikation ved at dokumentere afsendelse gennem e-Boks

• 100 % leveringssikkerhed

• Overblik over dokumenter, forsendelser, modtagelser og afsendelsestidspunkt

• Håndteringen af svar og sagsbehandlingen effektiviseres • e-Boks er sikkert og kræver login med NemID

• Automatisk arkivering af dokumenter • Nem søgning efter dokumenter

mySupplys integration til e-Boks giver din virksomhed en sikker platform med mulighed for sikker digital transport og opbevaring af dokumenter.

Kontakt os og høre mere om, hvad vi kan gøre for jer!

www.mysupply.dk

info@mysupply.dk

+45 96 96 10 70

fokus sikkerhed

Spar Nord tillader IoT-enheder adgang til bankdata Den nordjyske bank Spar Nord vil gerne skabe mere åbenhed over for kunderne, men det betyder også flere sårbarheder. Ifølge banken skal man også turde satse på nogle nye og uprøvede løsninger.

Af Jakob Schjoldager

I

begyndelsen af det nye år kunne Spar Nord offentliggøre et nyt samarbejde med webtjenesten IFTTT, der betød, at bankens kunder skulle kunne koble deres bankkonti sammen med en række IoT-enheder.

Men at give enheder som Amazon-højttalere med stemmetjenesten Alexa adgang til dine bankdata og mulighed for at overføre penge kan give de fleste it-folk svedige håndflader.

“Vi skal turde stikke næsen lidt frem. Vi synes godt, at vi må være lidt frække. Derfor stikker vi næsen lidt frem, men heller ikke mere frem, end at vi synes, at vi selv kan stå inde for det,” siger Søren Mikkelsen, head of API hos Spar Nord.

IFTTT har specialiseret sig i at koble forskellige tjenester sammen med smart-enheder eller andre enheder som eksempelvis kalenderen på din telefon.

Selvom banken har været indstillet på at være først blandt danske banker inden for det her område, har Søren Mikkelsen og hans kollegaer først skullet afklare, hvordan IFTTT opbevarer data, og hvilke data de ville af med.

Men der er tænkt grundigt over sikkerheden bag de nye muligheder, garanterer Søren Mikkelsen.

“Det er de to områder, hvor vi

22

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

har haft de største sikkerhedsmæssige overvejelser i forbindelse med dette samarbejde,” siger han.

Folkene bag har bevæget sig frem efter et princip, hvor de gradvist tillader forskellige enheder at få adgang til flere og flere data.

“Vi har valgt at holde os til, at det er informationer om tidspunkt, transaktionstekst og beløb. Det mener vi godt, at vi kan bygge nogle regler på, der er spændende,” siger Søren Mikkelsen og henviser til, at det er de samme data, som man umiddelbart har adgang til gennem sin mobilbank.

Vi skal turde stikke næsen lidt frem. Vi synes godt, at vi må være lidt frække.

Søren Mikkelsen, head of API hos Spar Nord

Kun læserettigheder

I første omgang har enhederne og kunderne kun adgang til

at læse de data, banken har besluttet.

Så når en af Spar Nords kunder opretter en funktion i systemet, for eksempel at alt lyset lyser rødt, når en konto er i minus, så giver Spar Nord kun besked om, at IFTTT skal aktivere funktionen.

“Det betyder, at det er inde fra os og ud. Så vi har kontrollen over, hvad det er for data, der bliver sendt ud,” siger Søren Mikkelsen.

Næste skridt bliver, at kunderne også kan få data udefra og ind.

Altså bruge IoT-enhederne til at ændre i kontoen. Men det skift

giver dog også anledning til en lang række øvrige overvejelser for Spar Nord.

“Vi er mere stringente, når det kommer dertil. Så vil vi sikre os sporbarhed. Så vil vi følge mere med i, hvor det er, at der kommer en overførsel af penge? Hvordan sikrer vi os, at en overførsel er sket, fordi der er sket det her,” siger Søren Mikkelsen.

I kommer vel kun til at kunne se, at en af enhederne har overført pengene, og ikke hvem der har bedt enheden om det?

“Den første del, vi skal begrænse, er, at man kun kan overføre til sine egne kontoer. Derudover kommer vi også til at lave en begrænsning på, hvor mange penge der må stå på en konto, som de her enheder har adgang til.”

Det er heller ikke alt, Sparnod kan kontrollere i dag, fortæller Søren Mikkelsen med henvisning til, at brugerne også kan gøre livet mere usikkert for sig selv.

“Kunden kan i dag også tage en saldo fra sine konti med en lille robot og så bruge det til alverdens ting. Det kan vi heller ikke kontrollere. Vi kan heller ikke kontrollere, om han tager alle sine transaktioner og flytter ud i et regneark og sender det til en eller anden.”

“The sky is the limit”

Spørger man Søren Mikkelsen, er der dog ikke nogen øvre grænse for, hvad enhederne skal kunne have adgang til, når mulighederne er blevet testet.

“Jeg vil simpelthen ikke afvise noget. ’The sky is the limit’ for os.

Lad os se, hvor vi trækker det hen, og om vi kan skubbe grænserne lidt. Men med små skridt. De der små skridt, hvor vi ser, om det kan bære,” siger Søren Mikkelsen.

I øjeblikket er Finanstilsynet ved at undersøge reguleringsmulighederne for, hvor langt de vil tillade, at Spar Nord går i integrationen med eksterne enheder.

Men Søren Mikkelsen og hans kollegaer er allerede klar til næste skridt, så snart de får grønt lys fra tilsynet.. 

Anne Tønnes, politichef for Københavns Politi.

Politiet åbner nyt center til anmeldelser af it-kriminalitet Fremover er der kun ét sted, hvor du skal anmelde it-kriminalitet til politiet. Dermed gør politiet op med den tidligere kritiserede anmeldelsesportal. ”Målet er at få fanget mange flere og også at gøre det meget hurtigere end i dag,” siger politichef Anne Tønnes.

it-kriminalitet. Det er altså slut nu, hvor politiet i stedet samler alle indgange til et enkelt anmeldelsessted for både borgere og virksomheder. ”Tanken er at samle kræfterne på tværs af politikredsene, både når det handler om anmeldelser og den indledende efterforskning,” siger Anne Tønnes.

Af Jakob Schjoldager

Stadig lokale kredse der skal stå for sigtelser

M

ed et nyt cyber-center bliver det ifølge politiet nemmere for virksomheder at anmelde it-kriminalitet.

Landsdækkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK) er navnet på det nye center. ”Med sådan en ny selvbetjeningsløsning bliver det langt mere strømlinet. Du skal ikke længere ringe til politiet eller møde personligt op. Derudover er det indrettet på den måde, at systemet beder om alle de oplysninger. som vi har brug for,” siger Anne Tønnes, der er politichef for Københavns Politi.

Computerworld har tidligere beskrevet, hvordan politiets hidtidige ordning betyder, at der fremover kun er en enkelt portal til at indberette it-kriminalitet.

Formanden for Rådet for Digital Sikkerhed, Henning Mortensen, har tidligere kritiseret, at politiet har for mange indgange til at anmelde

Tidligere skulle man blandt andet anmelde it-kriminalitet til sin lokale politikreds, der skulle modtage logfiler og andre it-beviser i forbindelse med angrebene.

Det er dog fortsat de lokale politikredse, der har ansvaret for at sigte og fange de kriminelle bag.

Når det nye center har foretaget den indledende efterforskning, så sender man sagen videre til den relevante politikreds ude i landet, som så tager sig af det efterfølgende arbejde.

Kommer det her nye center til at føre til flere sigtelser af de kriminelle, der står bag? ”Ja, altså målet er i hvert fald at få fanget mange flere og også at gøre det meget hurtigere end i dag,” siger Anne Tønnes.

Hun fortæller samtidig, at man regner med at se mange flere anmeldelser fra virksomheder, fordi det nu bliver nemmere og mere gennemskueligt end tidligere.

Hvilken betydning får det for, at flere kan blive sigtet, at der er kommet det nye center? ”Sagerne vil kun blive efterforsket indledende her, og så ryger de ud til de respektive politikredse, og så skal de gribe dem derude. Men sagerne skulle gerne være fuldstændig grydeklar til at gå ud og få fat på de respektive gerningsmænd,” forklarer Anne Tønnes. 

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

23

fokus sikkerhed

Teleleverandører strammer løkken om malware En ny platform skal give de danske telemyndigheder mulighed for at samarbejde om at stoppe hackere, der forsøger at lamme det danske telenet.

Af Jakob Schjoldager

D

en første mandag i 2019 kunne telebranchen, sammen med fem andre sektorer inden for kritisk infrastruktur fremlægge en ny strategi for cybersikkerhed.

For de danske televirksomheder indeholdt den blandt andet en plan om at etablere en såkaldt MISP-løsning (Malware Information Sharing Platform), hvor virksomhederne skulle dele informationer om aktuelle hackerangreb.

“Vi ville gerne formalisere det eksisterende samarbejde i telebranchen, og så fik vi en fin valgmulighed fra Center for Cybersikkerhed om, at vi enten etablerede en fælles platform til at dele sikkerhedshændelser, eller centeret kom og fortalte os, hvad vi skulle gøre,” fortæller Henrik Jensen, risk- og compliancechef hos GlobalConnect.

Det er en af de virksomheder, der har været med til at udarbejde cyber- og informationssikkerhedsstrategien for telesektoren.

Han hilser dog samtidig samarbejdet med konkurrenterne velkommen.

Platformen er en open source-løsning, der giver virksomhederne mulighed for at følge med i, hvad det er for angreb, konkurrenterne oplever.

Tidligere har de danske televirksomheder løbende haft

24

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

møder, hvor de kunne dele informationer om, hvilke angreb man stod over for. Men det samarbejde har ifølge Henrik Jensen nu fået et markant løft.

“Her foregår det i realtime, hvor vi kan bidrage med, hvad det er, vi ser i vores netværk. Det kan de andre teleoperatører så drage nytte af eller bidrage med yderligere oplysninger til,” siger han.

Han understreger, at det åbner for et samarbejde, der ikke er set lignende i branchen tidligere.

Mulighed for at dele med andre sektorer

Kan man ikke risikere at få lukket sig for meget inde. Burde man ikke også dele data med de andre sektorer?

“Jo, det kunne godt være en bekymring, men i strategien (der blev fremlagt af regeringen i maj sidste år, red.) fremgår det, at vi også skal dele informationer med de andre sektorer. Det er selvfølgelig ikke noget, der sker i morgen, men det ligger i strategien, der løber frem til 2021.”

De seks sektorstrategier er fra flere sider blevet kritiseret for at mangle konkrete løsninger.

Strategierne oplister i stedet en række initiativer, der blandt andet skal skabe et bedre overblik over de trusler, virksomhederne, i de seks sektorer står over for.

Henrik Jensen mener dog, at de 12 initiativer i strategien for telebranchen er en god start for

hele sektoren.

“Man skal kunne kravle, før man kan gå. Det her er en modenhedsproces, vi er i gang med nu, og lige nu har vi bare åbnet døren for en frygtelig masse muligheder, og det er at stå sammen mod de fælles fjender, vi har netværksmæssigt,” siger Henrik Jensen.

Overveje hvilke informationer der skal deles

MISP-løsningen er en open source-platform, der også kommer til at hjælpe de enkelte virksomheder med at monitorere deres egne netværk, lyder det fra Henrik Jensen.

“Den her platform kan bringes sammen til også at kommunikere på tværs af sektorerne. Vi bruger den i GlobalConnect også internt. Vi er flere forretningsenheder, der har brug for at skabe os et overblik over de trusler og angreb, der er.”

Platformen overvåger som udgangspunkt virksomhedernes netværk, men for ikke at drukne i data, så er det i første omgang en manuel opgave at udvælge potentielle og aktuelle trusler.

“Vi skal til at have vores tekniske enheder til at melde ind til den her MISP-platform.

I den sammenhæng skal vi så til at vurdere, hvad det er for informationer, vi skal dele med de andre teleoperatører,” siger Henrik Jensen.

Det er dog målet, at platformen på længere sigt skal sortere og vurdere informationer helt automatisk.

Henrik Jensen understreger, at alle virksomhederne bag strategien er indstillet på at skabe større åbenhed om de trusler,

“Her foregår det i realtime, hvor vi kan bidrage med, hvad det er, vi ser i vores netværk. Det kan de andre tele­operatører så drage nytte af eller bidrage med yderligere oplysninger til.

Henrik Jensen, risk- og compliancechef hos GlobalConnect.

man står over for.

Men der er også en grænse, både når det handler om mængden og fortroligheden af data.

Derfor bliver næste skridt for virksomhederne at definere præcis, hvilke data der er relevante for de andre, og hvilke data man vil af med.

“Der kommer nogle overvejelser om, hvad det er for informationer, vi vil dele med de andre teleoperatører. Og de overvejelser har de andre operatører helt sikkert også,” siger Henrik Jensen. 

Hello tomorrow Tag med os pĂĽ en rejse ind i morgendagens digitale univers.

Ved at kombinere de nyeste teknologier med vores dygtige ingeniører, skaber vi fremtidens digitale succeser.

Kontakt os pĂĽ: www.acto.dk / +45 60196850

ACTOannonce.indd 2

14/01/2019 16.25

outsourcing

Derfor er Nordea tvunget til at outsource til IBM:

Her er detaljerne i IBM’s milliardaftale med Nordea 54 danske Nordea-ansatte overflyttes til IBM frem til begyndelsen af februar. Det svarer til næsten halvdelen af alle de overdragne medarbejdere i den 3,5 milliarder kroner store outsourcing-aftale mellem de to selskaber.

Mangelfuld rekruttering er en af årsagerne til, at Nordea ikke længere selv vil stå for bankens mainframe.

Af Christoffer Lund-Hansen

I

BM’s aftale med Nordea om at overtage hele bankens mainframe-infrastruktur i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Polen til en værdi af omkring 3,5 milliarder kroner træder i kraft om kort tid.

Det melder banken til Computerworld i en række svar, hvor selskabet også løfter sløret for, hvordan fordelingen af de 117 outsourcede medarbejdere bliver.

Næsten halvdelen - helt præcist 46 procent - af de overdragne medarbejdere skal findes i Danmark.

Der er nærmere bestemt tale om 54 danske Nordea-medarbejdere ud af i alt 117 Nordea-ansatte, der overgår til IBM om kort tid, oplyser banken i et mailsvar til Computerworld. ”Det drejer sig i alt om 117 medarbejdere fra vores mainframe-afdeling,” skriver banken. ”Der er tale om 54 medarbejdere fra Danmark, 38 medarbejdere fra Sverige, 14 medarbejdere fra Finland, 6 medarbejdere fra Polen og 5 medarbejdere fra Norge.”

Alle de danske Nordea-medarbejdere, som fremover skal være IBM-ansatte, sidder i København, skriver banken. ”Alle medarbejdere arbejder i Nordeas mainframe-organisation,

26

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

Alle de danske Nordea-med­ arbej­dere, som fremover skal være IBM-ansatte, sidder i København.

Mailsvar fra Nordea til Computerworld

der håndterer den underliggende it-infrastruktur, som systemer og applikationer er bygget op omkring,” skriver Nordea.

IBM fyrede 47 outsourcede KMD-folk

De danske Nordea-medarbejderes fremtid er særligt interessant, da IBM 1. oktober 2018 i en lignende outsourcing-aftale til en værdi af to milliarder kroner med KMD overtog op imod 300 KMDog Tech Mahindra-ansatte.

Her meddelte IBM og KMD i forbindelse med annonceringen af aftalen, der fandt sted i juni måned, at der ville ske fyringer blandt de overdragne medarbejdere.

Ved udgangen af november

fyrede det amerikanske selskab så 47 af de overdragne medarbejdere under stor mediebevågenhed.

Antallet nåede at blive skåret ned to gange fra det oprindelige antal på 90, der var blevet meldt ud.

Her er Nordea-medarbejdernes fremtid

De 54 Nordea-ansatte, der 1. februar overflyttes til IBM, er beskyttet mod fyring i de næste 12 måneder.

Det er resultatet af en særlig aftale, oplyser Dorrit Brandt, næstformand i Kreds Nordea, der er en del af Finansforbundet, til Computerworld. ”De næste 12 måneder kan de outsourcede medarbejdere ikke fyres, og derefter kan de fyres med deres individuelle opsigelsesvarsel,” siger Dorrit Brandt. ”IBM har lovet, at selskabet vil gøre, hvad det kan, for at medarbejderne fortsætter efter det tidspunkt, men IBM er bundet af aftalen i de næste 12 måneder.

Vi er gået efter at sikre den størst mulige jobsikkerhed for de overdragne medarbejdere.”

Det er Kreds Nordea, der har varetaget de berørte medlemmers interesse i forhandlingerne med IBM og Nordea, som har

De næste 12 måneder kan de outsourcede medarbejdere ikke fyres, og derefter kan de fyres med deres individuelle opsigelses­ varsel.

Dorrit Brandt, næstformand i Kreds Nordea

stået på i månedsvis.

Den særaftale, Kreds Nordea har forhandlet på plads, beskytter dermed de overflyttede Nordea-medarbejdere mod at lide samme skæbne, som de 47 outsourcede KMD- og Tech Mahindra-ansatte - i hvert fald det første år.

Herefter er medarbejderne ikke længere beskyttet, men ansat på sædvanlige vilkår med deres individuelle opsigelsesvarsel.

Hvad der sker herefter, er uvist.” 

Foto: IBM - mainframe-maskinerne og menneskene på billedet har intet med den aktuelle outsourcing-aftale at gøre.

IBM i gang med konsolideringsbølge i Norden ... her er de nyeste milliardaftaler IBM fortsætter sin konsolideringsbølge på det nordiske driftsmarked. Her er IBM’s milliardstore nordiske outsourcing-aftaler.

Af Christoffer Lund-Hansen

I

BM’s gigantiske outsourcing-aftale med Nordea træder i kraft allerede 1. februar. Kontrakten til en samlet værdi af omkring 3,5 milliarder kroner lægger sig i slipstrømmen af en række andre store outsourcing-aftaler på driftsområdet, som IBM har indgået på det nordiske marked i

de seneste år.

Den gigantiske aftale med Evry

Det kom som et chok for mange, da IBM og det næststørste it-selskab i Norden, norske Evry, i oktober 2015 offentliggjorde en Fortsættes side 28

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

27

outsourcing

IBM i gang med konsolideringsbølge i Norden ... her er de nyeste milliardaftaler Fortsat fra side 27

kæmpe outsourcing-aftale til en samlet sum på svimlende en millard dollar - hvilket i dag svarer til omkring 6,5 milliarder kroner.

Aftalen er den hidtil største outsourcing-aftale, IBM har indgået i Norden, og den indebærer, at IBM i 10 år frem fra 2015 skal

Alene i Norge overdrages 440 Evryansatte til IBM, mens The Big Blue også overtager 200 medarbejdere i Indien.

28

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

forsyne Evry, der i alt råder over omkring 10.000 ansatte, med teknologi til it-virksomhedens infrastrukturtjenester, herunder sikkerhed og drift af applika­ tioner.

Som en del af aftalen overtager IBM desuden mere end 600 medarbejdere.

Alene i Norge overdrages 440 Evry-ansatte til IBM, mens The Big Blue også overtager 200 medarbejdere i Indien.

100 af de norske ansatte er geo­grafisk placeret i Sverige, men hører til den norske afdeling.

IBM bliver teknisk set leverandør på en stor del af Evrys aftaler, men aftalerne fortsætter under Evry-logoet.

IBM overtager KMD’s mainframe-afdeling

I april 2016 tager IBM så det

første spadestik til det, der skal vise sig at blive en af de største outsourcing-aftaler nogensinde i Danmark.

Her annonceres det, at IBM med virkning fra 1. juni samme år overtager KMD’s tekniske setup ved at overtage afdelingen for mainframe-drift og storage.

68 KMD-medarbejdere flyttes til IBM. Med kæmpe KMD-aftale svækker IBM konkurrent

Den store aftale mellem KMD og IBM kommer så i midten af juni 2018, hvor Computerworld kan afsløre, at flere hundrede medarbejdere skal overgå fra KMD til IBM, samtidigt med at det amerikanske selskab overtager mere af KMD’s infrastruktur.

Aftalen offentliggøres få dage senere.

Fra 1. oktober 2018 og frem til midten af 2024 skal IBM varetage en stor del af den daglige drift af KMD’s it-infrastruktur.

Det indebærer blandt andet outsourcing af serverdrift og netværk.

I omegnen af 300 medarbejdere skifter til IBM - herunder

også en del medarbejdere fra det indiske it-selskab Tech Mahindra - som KMD på et tidligere tidspunkt har outsourcet dele af selskabets forretning til.

IBM gør så at sige rent bord.

Ud over at lande en milliardaftale svækker man også en direkte konkurrent på det danske marked.

Outsourcing medfører fyringer

IBM og KMD meddeler i forbindelse med annonceringen af aftalen, at der vil ske fyringer blandt de overdragne medarbejdere.

Først var der tale om, at 90 af de outsourcede medarbejdere skulle fyres, men det tal blev først sænket til 64 og siden 47, som var det endelige antal, der blev afskediget med udgangen af november.

IBM har fundet nye kunder på gammelt marked

I kølvandet på den store aftale med KMD gjorde IBM’s nordiske direktør, Henrik Tang Hedegaard, det klart over for Computerworld, at IBM havde fundet nye kunder på det gamle driftsmarked, som mange selskaber ikke længere er interesseret i. ”Mange så driftsmarkedet som en stagnerende forretning for tre til fem år siden,” sagde han dengang, inden han fortsatte: ”Driftsmarkedet har været et relativt stabilt marked, hvor der ikke kommer mange nye spillere. Det er mere et konsolideringsspil, hvor der flyttes markedsandele, men nu er der så kommet et nyt segment.”

Han slog samtidig fast, at der ikke var mange muligheder tilbage for at lave så store aftaler på det nordiske marked. ”Der er ikke 25 muligheder i Norden. Hvis man sammenligner med Evry og KMD, er der måske kun tre til fire andre muligheder i Norden,” sagde han.

En af de tilbageværende muligheder var altså Nordea. 

Din tid er kostbar – brug den med omtanke Køb en driftssikker og produktiv inkjetprinter med en MPS-løsning.

Du får automatisk bestilling og levering af forbrugsstoffer, så du kan fokusere på din virksomhed.

brother.dk/mps

Print på Business Class

COMPUTER VIEWS

Af Dan Jensen Nyhedsredaktør, Computerworld

Derfor overgiver Microsoft sig i den store browserkrig

D

u bed måske ikke mærke i det på den måde.

Men for en måned siden kom der en opsigtsvækkende nyhed, som markerede et markant skifte i browserverdenen: Microsoft kapitulerede på en måde i den store browserkrig.

I december meddelte Microsoft nemlig, at selskabet skifter motor under sin Edge-browser og dropper sin egen renderings-engine, EdgeHTML, til fordel for open source-platformen Chromium.

Beslutningen betyder reelt, at Edge-browseren bliver en slags version af Google-browseren Chrome, da det vil betyde, at websites i Edge vil blive vist på samme måde som i Google Chrome.

Og det er (endnu) et udtryk for et eklatant nederlag for Microsoft, der engang sad på mere end 90 procent af browsermarkedet.

Det er anden gang, at Microsoft deltager i en browserkrig: Første gang vandt Microsoft, da selskabet eftertrykkeligt bankede konkurrenten Netscape Navigator næsten ud af banen i 1990’ernes store browser war.

Microsofts browsere har i de senere år løbende tabt markedsandele med stor hast. Det er der flere grunde til. Flere af dem peger faktisk direkte hen mod Microsoft selv og selskabets dispositoner. Meget tyder på, at Microsofts nederlag skyldes, at Microsoft har ladet Chrome og

30

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

Firefox slippe afsted med at være mere fremme i skoene.

Microsofts udviklingshastighed halter efter

For eksempel har Google stort set siden lanceringen af Chrome i 2008 opdateret browseren omkring hver anden måned, mens den anden store browser, Firefox, er blevet opdateret hver sjette uge siden 2011.

Alligevel har Microsoft fastholdt sin klassiske opgraderings-policy for Internet Explorer, som kun blev opgraderet med nye features og funktioner, når Microsoft udsendte en såkaldt ’major release’.

Chrome er siden lanceringen for 10 år siden blev opgraderet omkring 70 gange. I samme periode er Internet Explorer blevet opgraderet fire gange.

Microsoft har indtil videre opgraderet den nye Edge-browser omkring hver sjette måned - altså meget oftere end IE, men stadig meget sjældnere end Chrome og Firefox. I samme billede indgår det, at Microsoft faktisk helt stoppede med at udvikle nye features til Internet Explorer 11, der sammen med den nye Edge-browser blev udsendt med Windows 10.

I stedet blev al nyudvikling fokuseret ind på Edge-browseren.

Det betød reelt, at Microsoft fravalgte at nyudvikle nye features til langt størstedelen af selskabets browserbrugere, som i sagens natur i forvejen anvendte IE. Desuden besluttede Microsoft, at Edge-browseren alene skulle kunne fungere sammen med Windows 10.

Det gav god mening i den første tid, hvor Microsoft forærede Windows 10 væk, og verdens pc-browsere strømmede til det nye styresystem i enorme mængder. Men taktikken viste sig ikke at holde. For selv om hundredvis af millioner af brugere downloadede Windows 10, så sprang de ikke også videre til Edge-browseren.

I dag anvender blot omkring 11 procent af Windows 10-brugerne Edge. På sit højeste var det cirka hver tredje Windows 10-bruger. Langt de fleste skiftede til Chrome.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau var det desuden en stor mangel, at Edge ikke understøttede add-ons, da browseren blev lanceret.

Microsoft dropper nu desuden sin egen renderings-engine, EdgeHTML, til fordel for Blink, som udspringer af Chromium open source-projektet.

Det sker i erkendelsen af, at EdgeHTML blandt andet i kraft af de relativt sjældne opgraderinger har haft svært ved at komme på omgangshøjde med Chrome, når det gælder både renderings-kvalitet og - hastighed.

I takt med at Chromes udbredelse er vokset, er også antallet af websites, der kører bedst med Chromium, vokset. Microsoft sigter således efter at løse Edges kompatibilitets-problemer ved at gå ‘full-Chromium’.

Og så er der hele mobildelen.

Smartphone volder problemer

Her har Microsoft for længst

kapituleret ved at integrere konkurrenternes browserløsninger under en ’Edge-facade’.

På en iPhone er det Safari, der driver Edge frem, mens det hos Android-enhederne er Googles Chromium, der hersker i motorrummet.

Chrome sidder derfor ifølge Net Applications på godt 62 procent af det globale marked for browsere til mobiltelefoner, mens Apples Safari sidder på 29 procent.

Firefox sidder på blot et par procent, og resten er så små, at de er ubetydelige. Det gælder også Microsofts browsere.

En af årsagerne er, at Chrome jo leveres med Android, men også, at Chrome fungerer på tværs af enhederne.

Microsoft har til gengæld alle dage haft store problemer med smartphone-markedet - eksempelvis med det fejlslagne opkøb af Nokia.

I dag er det umuligt alene at fokusere på en enkelt enhedstype, hvis man skal vinde browserkrige. Og Microsoft har efter at have brændt fingrene i stor stil satset på tablet/hybridmarkedet, men altså ikke rigtigt trykket den af på smartphone-området.

Det har sammenlagt betydet, at det enormt vigtige udviklermiljø i stor udstrækning har vendt ryggen til Edge - og i stedet har satset på Chrome, som jo er der, hvor brugerne er.

Med beslutningen om at gå all-in på Chromium, nærmer Microsofts browsereventyr som selvstændig og enerådende løsning sig sin afslutning. 

Annonce

ipnordic elsker nørder ipnordic elsker nørder Sig nørd, og mange får et mentalt billede af en bleg og lidt kejtet computerfreak med morgenhår og Sig nørd, og mange får et mentalt et fraværende blik gennem tykke billede af en bleg og lidt kejtet brilleglas.

Den stereotype fordom computerfreak med morgenhår og er underholdende - men bestemt et fraværende ikke dækkende.blik gennem tykke brilleglas. Den stereotype fordom ørderne findes nemlig i -med seriøsitet, dresscode og klaser underholdende men bestemt alle brancher. Nogle ar- siske dyder. Umiddelbart rimer ikke dækkende. bejder med håndværk, andre med det ikke på nørder, pizza, cola og

Annonce

N

boligindretning, økomælk eller LAN-party – men i Gråsten ser teleydelser. De frembringer stor man ikke nogen konflikt i komørderne findes nemlig seriøsitet, dresscode og klaskunst, gør nye opdagelser, skaberi med binationen.

Ledelsen i ipnordic er alle brancher. ar- siske rimer teknologiske fremskridtNogle eller løser glade dyder. for deresUmiddelbart nørder og bakker bejder med håndværk, med det på nørder, cola og komplicerede tekniske andre udfordrin100ikke % op om det pizza, uformelle Winnie Soelberg Pedersen, Administrationschef på Thise Mejeri - og kunde hos ipnordic boligindretning, økomælk eller LAN-party – men i Gråsten ser ger. De er engagerede og går direkkreative miljø.

Faktisk er det årlige - samt Martin Nielsen Julius, supporter ved ipnordic teleydelser.

De- og frembringer stor man ikke nogen konflikt ietkomte efter bolden de skaber deres LAN-party i virksomheden offikunst, gørgennem nye opdagelser, skaber binationen.

Ledelsen i ipnordic er resultater en brændende cielt firmaarrangement. teknologiske fremskridt eller løser glade deres nørder,” nørder ogforklarer bakker man, gennem virksomhedens ”Det har betydet meget for os at for kunderne er godt i tråd med passion for professionen, proces”Vi forelsker komplicerede tekniske udfordrin% op om det uformelle og 24/7 sen og produktet.

De er nørder i 100 Charles Ginnerskov, CEO ved trække på overlade al Winnieservicekoncept, Soelberg Pedersen, Administrationschef påvores Thisetelefoni Mejeri -tilogteamet kunde hosipnordic’s ipnordic forretningsmodel. ”Vi ger.

Debedste er engagerede går direkFaktisk er ikke det årlige ordets og mestog positive be- kreative ipnordic.miljø. ”Ellers ville vi have en stribe skarpe kompetencer, - samt Martin Nielsen Julius, supporterhos vedipnordic. ipnordic Det er betryggende føler, at vi danner et team sammen te efter bolden - og de skaber deres LAN-party i virksomheden et offitydning. en virksomhed med en masse af døgnet rundt. Martin Julius for- altid at kunne ringe til en livline, med kunden. Vores medarbejdere resultater gennem brændende På en måde er vienalle en smu- cielt dem.firmaarrangement.

Passionen og den faglige klarer: ”Det virker i praksis som som ved, hvad vi mener og som er ikke bare fokuserede på et salg godt i– tråd med passion for inden professionen, proces”Dettager har betydet meget for osVoat for ”Vi elsker nørder,” forklarer virksomhedens ellerkunderne en hurtig erløsning vi ønsker le nørdede for vores egne stolthed sig af opgaverne. er følelser, vi deler med man, at have gennem en topmotiveret og kom- straks sen og produktet.

De skal er nørder forretningsmodel. ”Vi al vores telefoni til teamet Ginnerskov, på overlade at give kunden det bedste, vi kan. fagområder, men ofte vi bærei Charles res mangeårige samarbejde har ipnordic’s vores kunder.

Hvis detCEO gør osved til 24/7 petentservicekoncept, teknisk nørd trække siddende ordets og mest positive be- ipnordic. at vi danner eterteam sammen ipnordic.

Det forhold er betryggende vi ikke skarpe Kundetilfredshed vigtig, når sikkert gjort vores tættere, føler, lidt forbedste mange kasketter i løbet nørder, så”Ellers bærer ville vi den titel have med en paratstribe in-house altidkompetencer, – bare uden hos tydning.

Vores medarbejdere at kunne til en livline, med virksomhed med en masse af døgnet rundt. Martin JuliusViforman kunden. ikke har kontraktlige bindinend det typiskringe er ved et kunde/ af arbejdsdagen. Det er svært at en stolthed.” tomgangsomkostningerne. vil altid På en måde vi det, alle man en smubare fokuserede på etlangsalg ved, hvad vi menerVi og taler som er og kulturelle den faglige ”Det virker i praksis som som gerikke og stadig gerne vil have leverandør-samarbejde. koncentrere sigerom gør dem.

OftePassionen kan der være og klarer: gerne tilbyde vores kunder nørderi le nørdede for vores egne sig af- og opgaverne.

Vo- eller hurtig løsning – viCharles ønsker er følelser, vi deler med en topmotiveret og komvarigeensamarbejder,” slutter bedst, hvis inden man sideløbende er stolthed jo oftetager sammen besøger hinkommunikative udfordringer i at at og have den bedste service – leveret fra straks fagområder, mentid ofte vi bære mangeårige samarbejde har at give kunden det bedste, vi kan. kunder.

Hvis det gør os til petent teknisk nørd siddende Ginnerskov. anden.

Sidst havde de sågar rullet nødt til at bruge påskal noget, som vores få mange forskellige specialister rigtige mennesker, der altid svarer res lidt mange kasketter løbet gjort vores tættere, så sammen, bærer vi men den titel in-housesigaltid – bare uden sikkert manfor dybest set hverken harilyst el- nørder, den røde løber ud forhold i Gråsten, da vi Kundetilfredshed er vigtig, når at arbejde hvis med man parat og engagerer i deres eventuelle af Det er svært at stolthed.” typisk Vi er erved et kunde/ vil end ler arbejdsdagen. evner til. kom det på besøg. virkelig glade man ikke har kontraktlige bindinvil den samme vej, er det lettere tomgangsomkostningerne. tekniske problem. KundenVi skal koncentrere sig om det, gør at Ofte taler ger og stadig gerne vil have langder være tilbyde vores ekstra kunderkolleger, nørderi leverandør-samarbejde.

Alle virksomheder harman eksemfor det seriøse, men også Vi uformelholdekan takten.

Hoskulturelle ipnordic og er gerne betragte os som bedst, hvis for man sideløbende er kommunikative sammen vi- og hin- varige samarbejder,” slutter Charles i at og bedste – leveret fra jo pelvis brug at have en velfunle, ofte samarbejde, harbesøger med ipnornørderi en del afudfordringer virksomhedens derden er lige vedservice hånden… selv om nødt til atogbruge tid på teleløsning, noget, som få Sidst havde de sågar rullet mange forskellige specialister til rigtige mennesker, gerende opdateret dic, og jeg anbefaler dem så tit, jeg Ginnerskov.

DNA. vi sidder i Gråsten.”der altid svarer anden. man set nu hverken el- at ”Det arbejde sammen, mengodt,” hvis man engagerer sig i deres kan.”røde løber ud i Gråsten, da vi men dybest hvis man hellerehar villyst fokuaf de kunder, someventuelle har valgt den fungerer rigtig for- ogEn ler vil den samme vej, er det lettere tekniskeat problem. skal kom på besøg. Vi er virkelig glade sereevner på attil. skabe markedets outsourceKunden telefonien Alle virksomheder har eksem- at holde takten. Hos ipnordic er betragtetilosnørderne det seriøse, men også uformelsom ekstra kolleger, for Langtidsholdbare bedste mejeriprodukter, hos ipnordic, pelvis brug for med at have en velfunsamarbejde, vi har med ipnornørderi en delog af virksomhedens der er lige ved hånden… om le, forbindelser ligger opgaven at holer Winnie Soelbergselv Peder”Passionen den faglige gerende og opdateret teleløsning, DNA. og jeg anbefaler tit, jeg vi siddersen, i Gråsten.” om at dem stillesåengagede telefonien ajour ikke Administrationschef dic,Tilbuddet Tlf. 89 10 10 10 stolthed er følelser, vi deler men hvis man nu hellere En afpå deThise kunder, som Hun har valgt ”Det fungerer rigtig godt,” forrede problemknusere til rådighed lige til højrebenet.

Det ervil fokuMejeri. føl- kan.” ipnordic.dk med vores kunder. Hvis det ater, atoutsource sere på at overlade skabe markedets telefonien oplagt den del samarbejdet med bedste nørderne ipnordic, ipnordic har hos flyttet fokus Langtidsholdbare til nogen,mejeriprodukter, der kan og vil – gør os til nørder, så bærer til ligger opgaven er Winnie Pederog gerne nogen,med deraterhollige tilbage til Soelberg det vigtige: at forbindelser ”Passionen og den faglige vi den titel med stolthed.”

Tilbuddet om at stille engagede telefonien ajour ikke sen, skabe Administrationschef de bedst mulige meså passionerede omkring Tlf. 89 10 10 10 stolthed er følelser, vi deler problemknusere til rådighed lige højrebenet. er på Thise Mejeri. jeriprodukter medHun den følfri- rede ipnordic derestil arbejde, somDet man ipnordic.dk med vores kunder. Hvis det er, oplagt at overlade den del samarbejdet ske at økologiske mælk,med der selv er om sit.

• leverer telefoni og internet til erhvervskunder i Danmark har hver flyttet fokus til nogen, der kan og vil – kommeripnordic ind i huset morgen.

Martin Julius, supporter gør klarer os til nørder, så bærer • er i solid vækst og beskæftiger pt. 100+ medarbejdere og gerne nogen, er lige tilbage til det vigtige: at Nørderi er enderdel af ved ipnordic. ”Vi er alle passione- Hun fortæller: • tilbyder fastnet, mobiltelefoni, omstillingsanlæg og internet vi den titel med stolthed.” de bedst mulige meså passionerede omkring ”Når skabe jeg ringer til ipnordic, får ipnordic’s DNA rede inden for vores eget fagom• bygger deres forretning på at tilbyde telefoni uden ipnordic jeriprodukter medmed den frideres arbejde, som man gør en råde. Det gælder også kollegerne jeg en mand i telefonen det Teleudbyderen ipnordic kontraktlige bindinger og med 30 dages fuld returret selv og økologiske ham jeg fårmælk, i røret,der er dyd erudom af sit. at have nørder på løn- i marketing, bogholderi, på lage- samme,ske • leverer telefoni og internet i Danmark har et servicekoncept, hvortil deerhvervskunder tilbyder 24 timers support, året morgen. supporter kommer også ham,ind deri huset løser hver mit problem. ningslisten, og de tilbyder deres klarer ret… jaMartin overaltJulius, i virksomheden.

• er i solid beskæftiger 100+ medarbejdere rundt og vækst svarer og kald inden 15 pt. sekunder fortæller: vi os 100% om Nørderi en del ipnordic. ”Viog er respekterer alle passioneNu koncentrerer kunder et er stærkt teamaf af specia- ved Alligevel forstår vi Hun • tilbyder mobiltelefoni, omstillingsanlæg og internet er pionerfastnet, inden for markedet for ip-telefoni jeg ringer ipnordic, ipnordic’s DNA følger med rede inden- for egetatfagomlave mælk, smørtilog ost, og får alt lister, der naturligt hinanden fordivores vi føler, vi har at ”Når • bygger udviklerderes selv forretning al softwarepå at tilbyde telefoni uden en mand i telefonen det gør en Detprojekt.” gælder også kollegerne jeg omkring telefonien tager med ipnordic i Teleudbyderen handlen, når ipnordic man indgår et råde. et fælles bindinger og med dages fuld returret • kontraktlige tilbyder specielle produkter som30sekretærservice og dyd ud af atmed haveden nørder på løn- i marketing, bogholderi, på lage- samme, sig af.” og ham jeg får i røret, er samarbejde sønderjyske • har servicekoncept, de tilbyder 24 timers support, året GPSetflådetracking, til hvor optimering af kundeservice og også ham, der løser mit problem. ningslisten, de tilbyder deres ret… overalt i virksomheden.

Mirella, Kundecenterchef ved virksomhed.ogSamtidig servicerer Nørdjaon demand – også rundt og svarer kald inden 15 sekunder arbejdsprocesser koncentrerer vi oser 100% om kunder et stærkt team af specia- Alligevel forstår og respekterer vi Nu Nellemann Aarhus, også glad de udelukkende erhvervskunder om natten • er pioner inden for markedet for ip-telefoni mælk, smør ost, og alt lister, der naturligt følger med hinanden - fordihos vi føler, at vi kan har at forlave samarbejdet medog ipnordic: – et klientel, der ofte forbindes Som kunde ipnordic • udvikler selv al software omkring telefonien tager ipnordic i handlen, når man indgår et et fælles projekt.”

• tilbyder specielle produkter som sekretærservice og sig af.” samarbejde med den sønderjyske GPS flådetracking, til optimering af kundeservice og Mirella, Kundecenterchef ved virksomhed. Samtidig servicerer Nørd on demand – også arbejdsprocesser Nellemann Aarhus, er også glad de udelukkende erhvervskunder om natten – et klientel, der ofte forbindes Som kunde hos ipnordic kan for samarbejdet med ipnordic:

N

offentlig it

Professor:

Sundhedsplatformen kan udskiftes relativt hurtigt - men det bliver hårdt og dyrt Det vil formodentligt kunne gå relativt hurtigt, hvis politikerne beslutter sig for et enkelt landsdækkende EPJ-system, lyder det fra Søren Lauesen, der er professor ved IT-Universitetet.

Af Jacob Ø. Wittorff

D

et vil nok være dyrt, men relativt hurtigt at udskifte det udskældte it-system Sundhedsplatformen, hvis regeringen ønsker at sætte handling bag statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) ord om, at Danmark er for lille et land til at have to sundheds-it-systemer.

Det vurderer Søren Lauesen, der er professor ved IT-Universitetet og ekspert i offentlige it-projekter. ”Man var faktisk imponerende hurtig til at sætte Sundhedsplatformen i drift. Det gjorde man i løbet af ét år, men der var nogle organisatoriske årsager til, at det fungerede dårligt praksis.” ”Skulle man udskifte Sundhedsplatformen med Systematics’ system, vil man være langt mere erfaren i forhold til at gøre det i praksis. Det vil formodentligt kun tage et års tid, men det vil være meget ressourcekrævende,” siger han til Computerworld.

I den forbindelse vurderer Søren Lauesen, at alene omkostningerne til efteruddannelse i forbindelse med implementeringen af et nyt system vil løbe op i omkring én milliard kroner.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har tidligere vurderet, at den samlede regning for at udskifte sundhedsplatformen vil

32

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

løbe op i 2,8 milliarder kroner.

Kan føre til opgør med opdeling af landet

I dag har regionerne i Vestdanmark valgt at satse på aarhusianske Systematics’ EPJ-system, mens Region Sjælland og Region Hovedstaden i øst har valgt Sundhedsplatformen, som NNIT har udviklet på baggrund af et system fra amerikanske Epic.

Det er endnu usikkert, om regeringens sundhedsreform såfremt den blive realiseret - vil betyde en overgang til ét landsdækkende system.

Men statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde ved fremlæggelsen af Sundhedsreformen, at han mener, at “Danmark er for lille et land til at have forskellige it-systemer’.

Samtidig fremgår det af regeringens udspil, at hver landsdel ikke længere skal opfinde sin egen dybe tallerken.

I stedet blev der skabt en ny myndighed ved navn Sundhedsvæsen Danmark, der ifølge udspillet ”skal godkende nye større it-projekter i sundhedsforvaltningerne. Med det sigte at få et integreret system”. 

Man var faktisk imponerende hurtig til at sætte Sundhedsplatformen i drift, siger Søren Lauesen, professor ved IT-Universitetet.

HYBRID CLOUD KONFERENCE // GRATIS DELTAGELSE KØBENHAVN // 26. februar 2019 Comwell Conference Center Copenhagen AARHUS // 28. februar 2019 Comwell Hotel Aarhus

Hybrid cloud: Udnyt alle fordelene På denne konference bliver du klogere på de muligheder, som du har for at designe en hybrid cloud-infrastruktur, der kombinerer on-premise og forskellige cloud-former på bedst mulig måde for netop din forretning.

Der skal træffes mange valg undervejs, for alt afhænger af forretningens mål, strategi og værdiskabelse - og de mulige løsninger i markedet.

KOM OG FÅ SVAR PÅ • Hvordan kommer jeg i gang?

• Skal jeg vælge cloud first eller on premise first?

• Hvilke funktioner skal i clouden og hvilke skal i kælderen?

• Hvad er fordelene og ulemperne?

• Hvor skal snittet ligge?

• Hvordan sikrer jeg data-portabilitet?

 Tilmelding på computerwoldevents.dk

digitalisering

Jysk søsætter største og dyreste it-projekt i koncernens historie Den danske sengetøjsgigant Jysk investerer massivt i nyt it-projekt, hvor en tredjedel af systemerne skal udskiftes. Jysk skal nu i gang med at ansætte en række nye folk i it-afdelingen, der skal løfte opgaven med en helt ny it-arkitektur, fortæller selskabets direktør for økonomi og it, Henrik Naundrup.

Af Alexander Haslund

34

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

I

hovedkvarteret i Brabrand har den velkendte danske butikskæde Jysk i den seneste tid brygget på en ny it-kurs, der skal hæve sengetøjslagerets teknologiske landskab op til et helt nyt niveau.

Jysk fremlagde kort før årsskiftet en ambitiøs plan bakket op af

omkring en halv milliard kroner over de næste år.

Omstillingsprojektet kalder Jysk for det største it-projekt i virksomhedens historie, hvor hele it-arkitekturen skal bygges op på ny og suppleres med de nyeste teknologier og omkring 30 nye fuldtidsansatte i 2019.

Vi ser ikke, at online spiser af butikkerne, vi ser en synergi og satser benhårdt på begge dele.

Henrik Naundrup, direktør for økonomi og it hos Jysk

”Det er et omfattende projekt og det største it-projekt, som er sat i gang i Jysk målt på omfang og penge,” siger Henrik Naundrup, direktør for økonomi og it hos Jysk til Computerworld.

Han udtaler sig på vegne af Jysk Nordic, og det projekt, som skal give et markant løft til alle butikker i de 20 Jysk Nordic-lande, som pr. 1. december 2018 inkluderer 1.262 butikker, heraf 107 i Danmark.

Henrik Naundrup bør om nogen kende til tidligere it-projekter hos Jysk, for han har været ansat hos Jysk i mere end 18 år, heraf mere end 15 år med det overordnede ansvar for koncernens it.

Projektet forventes at vare over de næste fem år, men skal, fortæller Henrik Naundrup, om halvandet år give et markant løft til de mange Jysk-butikker rundt om i landet.

Online spiser ikke butikkerne

Bag hele projektet ligger flere års forberedende arbejde, hvor Jysk i samarbejde med en række eksterne rådgivere har defineret Jysks svar på næste skridt i sin

digitalisering. ”I samråd med ledelsesgruppen og Lars Larsen er projektet blevet defineret, og det er blevet fastlagt, at digitalisering og, hvad vi kalder unified commerce er en forudsætning for at drive en god og sund forretning,” siger Henrik Naundrup.

Det er dog ikke kun digitaliseringen, der skal løfte opgaven.

Hos Jysk holder man fast i de fysiske butikker – dem skal der ikke røres ved, bedyrer Henrik Naundrup. ”Vi skal være gode til onlinehandel og kundeservice, samtidig med at vi bevarer vores fokus på fysiske butikker tæt på kunderne. Vi ser ikke, at online spiser af butikkerne, vi ser en synergi og satser benhårdt på begge dele.”

Unified commerce-projektet dækker mere konkret over, at hele it-arkitekturen skal bygges op på ny, så kunder og medarbejdere, trods bunkerne af systemer, mødes af et ensartet landskab. ”Vores mål er, at e-commerce, kundeservice- og butikssystemer smelter sammen, så vores kunder og ansatte kun skal forholde sig til et digitalt aftryk, på trods af at der er et kompliceret net af systemer bagved.”

For at sikre det arbejder it-teamet i Jysk nu mod en serviceorienteret arkitektur, som bygger på komponenter, såkaldte microservices, hvor flere delkomponenter udgør det samlede system og let kan skiftes ud.

I den proces er man kommet frem til, at omkring en tredjedel af systemlandskabet skal udskiftes med 30 nye systemer. ”Det største system, vi skal ud at købe, er et nyt POS-system (point of sale - eller kasseapparatssystem, red.), som også fungerer på mobil og tablet. Så har vi hele vores web-platform, og vi skal lave om i vores SAP-systemer for få en mere moderne platform.”

En af udfordringer er blandt andet, at samme information

skal være tilgængelig online, som i butikken, lageret og kundeservice på samme tid.

Det er blevet kernejysk, at vi skal være gode til it

I forarbejdet har Jysk kigget på mere end 100 eksterne systemer, og man blev også hurtigt klar over, at der ikke var en enkelt hyldevare, der kunne leve op til alle de ønsker og krav, man havde, fortæller han.

Derfor er opgaven at bygge det op fra grunden ved hjælp af standardsoftware, selvudviklede systemer og opgraderinger.

Her bliver en af udfordringerne navnlig at få rekrutteret de nødvendige medarbejdere til den store omstilling.

Selvom markedet er præget af mangel på it-kompetencer, holder Henrik Naundrup fast i, at Jysks image på it-fronten har forbedret sig markant. ”Der er sket noget med Jysks image på it-området i de seneste par år. Vi får flere ansøgere end tidligere, og det tror jeg har noget at gøre med, at vi i Jysk investerer særdeles aggressivt i it, og at det er blevet mere kendt,” siger Henrik Naundrup.

Hvordan kommer det til udtryk? ”Det ses flere steder i regnskabet. For eksempel er vores it-omkostninger fordoblet over de seneste fire år. Vi har en e-commerce-afdeling på 20 ansatte og en it-afdeling på 100 ansatte,” siger han og fortsætter: ”Det er blevet meget mere kernejysk, at vi skal være gode til it. Det er hele vejen rundt i ledelsen. Der er jo ingen, som i dag er ansvarlige for et område, som ikke i høj grad er afhængige af it.”

købmandskab være med til at minimere de risici. ”Det handler blandt andet om at være god til at forhandle og indgå aftaler. Vi har gode erfaringer med at lave aftaler, sådan at hele risikoen heller ikke hænger på os,” siger han og tilføjer: ”Men vores vigtigste prioritering er, at kunderne ikke bliver generet af det. Der er mange ting, der skal lykkes, men det absolut vigtigste er, at kunder ikke får en dårlig oplevelse, imens det står på.”

Digitaliserings-agendaen kom snigende ind på Jysk og generelt i detailbranchen for godt fem år siden, fortæller Henrik Naundrup. Således har det ikke været et underprioriteret område. Men der er stadig behov for den næste fase, der trods risici og store omkostninger skal gennemføres. ”Vi har arbejdet med digitalisering og investeret kraftigt i det i en årrække. Så det er ikke en revolution. Men vi kan se, at vi skal tage yderligere skridt i i retning mod at få et mere moderne systemlandskab, der er mere fleksibelt, og som gør, at vi hurtigt kan tage nye specialiserede værktøjer eller idéer og sætte dem i verden,” siger Henrik Naundrup. 

Jysk købmandskab

Med den tunge pose penge, der nu er blevet bevilget til det storstilede it-projekt, ligger der også et hårdt krav om at levere.

Det er før set, at omfattende it-projekter har voldt problemer og har ført til omkostninger, der er løbet løbsk. Her skal et jysk

Omkring en tredjedel af systemlandskabet skal udskiftes med 30 nye systemer.

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

35

internet of things

Disse IoT-løsninger kastes der flest penge efter lige nu På verdensplan vil der i 2019 blive brugt mere end to gange Danmarks BNP på IoT-løsninger.

Her er de brancher og løsninger, der kommer til at tegne sig for størstedelen af investeringerne.

Af Alexander Haslund

I

dag skal hverdagsting og -apparater ikke blot have lidt strøm for at fungere. Om det er rullegardiner, biler, vaskemaskiner eller en ko, så skal de forbindes til internettet og en smart app, så de bliver mere intelligente og kan indsamle og dele data.

Derfor bliver der også kastet adskillige investeringskroner efter internet of things (IoT).

Analysevirksomheden IDC estimerer, at der i 2019 på verdensplan vil blive spenderet svimlende 4,8 billioner kroner på IoT, svarende til over dobbelt så meget som Danmarks BNP i 2017 og en vækst på 15,4 procent sammenlignet med 2018. ”Adoptionen af IoT foregår i mange industrier, i staten og forbrugernes daglige liv. Vi ser i stigende omfang, hvordan data indsamlet via forbundne enheder hjælper forretningen med at køre mere effektivt, opnå indsigt

36

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

i forretningsprocesser og til at tage realtidsbeslutninger,” lyder det fra Carrie MacGillivray, vice president, internet of things og mobility, hos IDC. Forventningen er samtidig, at verdensforbruget på IoT vil nå forbi 1 billion dollars-grænsen i 2022 - svarende til 6,5 billioner kroner.

De mest investeringslystne brancher

De brancher, som lige nu investere flest penge i IoT-løsninger, er produktion og fremstilling, transport og forsyning ifølge IDC. Mere konkret investerer ’discrete manufacturing’ (produktion af konkrete ting som biler, møbler, legetøj) og ’process manufacturing’ (for eksempel olie, gas og salt) tæt på 1,3 billioner kroner i IoT-løsninger.

Over de næste fem år forventer IDC, at vi vil se de højeste

vækstrater inden for forsikringssektoren, den offentlige sektor og sundhedsvæsnet.

Derudover forventer IDC, at forbrugernes indkøb af smarte IoT-ting vil blive det næststørste IoT-segment i 2019. Her vil der ifølge IDC’s analyse blive købt ind for over 700 milliarder kroner, hvor det især vil være områder som smart home, sensorer, der tracker helbred og velvære, samt ’infotainment’-systemer til biler.

marketing i butikker.

De samlede investeringer i IoT-løsninger i 2019 fordeler sig således, at der godt og vel bliver brugt lige meget på IoT-services og -hardware.

Disse to kategorier tegner sig for 3,3 billioner kroner af de samlede investeringer på 4,8 billioner kroner.

Herefter kommer software, der tegner sig for i alt 1 billion kroner, mens IoT-forbindelser udgør omkring en halv billion kroner. 

Disse løsninger kastes der flest penge efter

Blandt de specifikke løsninger, der bliver investeret flest penge i, finder IDC IoT, der understøtter produktionsdrift og -forvaltning, fragtovervågning og intelligente (smart grid) el-, gas- og vandløsninger.

Baseret på sin femårsanalyse estimerer analyseselskabet, at vi kommer til at se højest investeringsvækst i konkrete IoT-løsninger som transportautoma­ tisering i lufthavne, opladning af elektroniske køretøjer inden for forsyningssektoren, overvågning af landbrugsarealer, patientovervågning og kontekstafhængig

IDC estimerer, at der i 2019 på verdensplan vil blive spenderet svimlende 4,8 billioner kroner på IoT, svarende til over dobbelt så meget som Danmarks BNP i 2017.

DESIGNET AF R4-KABINETTET GIVER MULIGHED FOR INDIVIDUELLE FRONTPANELER

* Anbefalet forhandlerindkøbspris hos de officielle Shuttle-distributører.

Vist tilbehør medfølger ikke i leveringen. Med forbehold for fejl og ændringer.

COFFEE LAKE

UP TO 32 GB

HDMI 2.0

DUAL-SLOT

SUPPORTS ODD

SH310R4  TIL DEM DER ØNSKER MERE END STANDARDMODELLEN: MINI-PC I DET KLASSISKE CUBE-FORMAT Her får du fordelene ved Cube-formatet, fra det sofistikerede heatpipe-kølesystem til den fantastiske mulighed for udvidelser og til den omfattende hardwarekompatibilitet – men alt dette til en meget attraktiv pris. I XPC cube SH310R4 passer de fleste Intel Core processorer med LGA 1151v2, op til 32 GB DDR4-hukommelse og tre drev plus NVMe-SSD. Ekstra kort til grafik eller netværk finder plads i PCI-Express- og M.2-portene. Det unikke træk ved R4-designet er fra starten muligheden for at kunne beskytte logoer, billeder eller information bag akryl og straks anbringe disse synligt på frontpanelet.

SPECIELLE EGENSKABER X PASSER TIL INTEL PROCESSORER FRA 8. OG 9. GENERATION X HDMI 2.0, DISPLAYPORT OG VGA X PLADS TIL 2× 3,5"- OG 1× 5,25"-DREV X TO PCI-EXPRESS-PORTE

DK_a4_Computerworld_Shuttle-SH310R4.indd 1

X M.2-2280 TIL NVME-SSDER X M.2-2230 F.EKS. TIL WLAN-MODUL X KRAFTIGT KABINET UDEN KLAPMEKANISME X FRONTPANEL DER KAN TILPASSES

www.dcs.dk

* dkk 1.574 ,– X EKSTRA TILBEHØR: RS-232-TILSLUTNING, WLAN/BT-KORT, STRØMFORSYNING MED 500 WATT, 2,5"-INDBYGNINGSRAMMER

www.eeteuroparts.dk

07.01.2019 18:00:20

marked

Visma skal købe to til fem danske selskaber i 2019 ... her er mulighederne Visma gør klar til flere opkøb. I de kommende år forventer selskabet at købe mellem to og fem danske virksomheder om året. ”Vi er kontinuerligt i dialog om potentielle opkøb med mange forskellige virksomheder,” lyder det.

Af Christoffer Lund-Hansen

M

ed 13 danske opkøb siden 2013 opkøber Visma-koncernen i gennemsnit mellem fire og fem danske selskaber om året.

Den tendens vil fortsætte i kommende år, ifølge Mads Rebsdorf, administrerende direktør for Visma Software og Visma E-conomic.

Han forventer, at Visma vil købe mellem to og fem selskaber om året i Danmark i de næste par år, og selskabet er konstant i dialog med flere virksomheder, der har potentialet til at blive opkøbt af Visma. ”Opkøb er en integreret del af Vismas strategi. Jeg forventer, at Vismas opkøb vil have samme niveau som hidtil. På koncernniveau køber Visma mellem 15 og 20 selskaber om året, og det er på Vismas centralmarkeder, som er i Norden, Holland, Central- og Østeuropa,” siger Mads Rebsdorf og fortsætter:

”Hvis der er de rigtige muligheder i Danmark, så slår Visma til. Jeg forventer, at vi køber to til fem selskaber i Danmark om året fremover. Vi er kontinuerligt i dialog om potentielle opkøb med mange forskellige virksomheder. Det er med henblik på potentielle opkøb med horisont fra om tre måneder til om ti år.”

Disse virksomheder går Visma efter

Mads Rebsdorf fortæller, at der er en række kriterier, som skal være opfyldt, før en virksomhed vil være interessant for Visma. ”Det vigtigste er, at selskabet har en sund og succesfuld forretningsmodel med et godt team og etableret produkt. Derudover skal selskaberne have kunder og vækst, så de kan tjene penge.

Det er hovedkriterierne. Om selskabet så har 15 eller 500 millioner kroner i omsætning er ikke så vigtigt, men det skal være en sund forretning,” siger han. ”Det kan godt udfordre os lidt, for det er ikke sådan, at der

Det kan godt udfordre os lidt, for det er ikke sådan, at der findes 100 selskaber i Danmark med 100 millioner kroner i omsætning inden for vores branche, der er relevante for os.

Mads Rebsdorf, administrerende direktør for Visma Software og Visma E-conomic.

38

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

findes 100 selskaber i Danmark med 100 millioner kroner i omsætning inden for vores branche, der er relevante for os. Der er mange spændende teknologivirksomheder, som er ved at blive bygget op, men som ikke har etableret sig. Det er i vid udstrækning dem, vi følger.”

Han gør det samtidig klart, at nyopstartede virksomheder som

udgangspunkt ikke er interessante for Visma.

Selskaberne skal have vist deres værd på markedet.

I it-branchen kan en opstartsvirksomhed dog udvikle sig til en veletableret virksomhed på ganske få år, ifølge Mads Rebsdorf. ”Heldigvis udvikler industrien sig hurtigt, så der kommer hele tiden nye selskaber til. I vores branche kan man godt etablere et selskab på to til tre år. Men vi vil have succesfulde selskaber, og så vil vi også gerne betale det, de koster. Markedet og teknologien ændrer sig - hvis ikke hvert år, så hvert andet år,” siger han og

fortsætter: ”Visma kigger uden for de eksisterende markeder i Norden og Holland, men vi bliver inden for EU. Vismas strategi er at være en betydelig spiller på vores markeder. Vi tror ikke på, at vi laver de bedste start-ups i verden. Det skal helst være nogle andre, der laver de bedste start-ups, og så kan de komme ind i Visma. Det er meget sjældent, at vi køber tre drenge i en garage.”

Sådan vurderer Visma disse opkøbsmuligheder

Med Mads Rebsdorfs beskrivelse af, hvilke parametre der er

afgørende for, om Visma finder en virksomhed interessant på det danske marked, er det oplagt at kigge på et par af de selskaber, som opfylder kriterierne.

Computerworld har tidligere beskrevet, hvordan kapitalfonden Axcel har forsøgt at sælge den danske it-virksomhed EG. Vil det være interessant for Visma at købe EG? ”Principielt kunne det godt være interessant for Visma, men EG består af rigtigt mange ting, som vi ville være nødt til at se nærmere på. EG har ekstremt mange forskellige produkter og løsninger,” siger Mads Rebsdorf.

Visma har desuden tidligere vist, at koncernen ikke er bleg for at opkøbe flere selskaber, der dækker en del af det samme marked. Det er eksempelvis kommet til udtryk ved opkøbene af E-conomic, Dataløn og Dinero. ”Det er OK, at der er noget sund konkurrence mellem enhederne som eksempelvis mellem Dinero og E-conomic.

Disse produkter henvender sig dog også til forskellige målgrupper. E-conomic henvender sig til bogholder- og revisorsegmentet, mens Dinero i højere grad henvender sig til gør det selv-seg-

Vi tror ikke på, at vi laver de bedste start-ups i verden. Det er meget sjældent, at vi køber tre drenge i en garage.

Mads Rebsdorf, administrerende direktør for Visma Software og Visma E-conomic.

mentet,” siger Mads Rebsdorf.

Visma udelukker ikke opkøb af konkurrenter

Blandt danske økonomi- og regnskabsstyringsprogrammer findes efterhånden en række spillere som den tidligere it-milliardær Erik Damgaards Uniconta og iværksætteren Toke Kruses tre selskaber Bilagscan, Salary og Billy.

Vil virksomheder som Uniconta, Bilagscan, Billy og Salary være interessante for Visma? ”Det ville de alle være, hvis de fik succes. De skal have en voksende forretning med glade kunder, et stærkt team og tjene penge,” siger Mads Rebsdorf.

Så man kan ikke udelukke, at Visma ville interessere sig for nogle af de nævnte virksomheder? ”Nej, vi vil aldrig udelukke nogen.” 

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

39

marked

Visma E-conomic varsler ny forretningsmodel:

Jo mindre kunderne bruger systemet, jo mere skal de betale “Det er ikke pay as you go, men pay for what you get.” Sådan beskriver Visma E-conomics danske topchef regnskabsprogrammets nye forretningsmodel, der går stik imod den nye branchestandard.

Af Christoffer Lund-Hansen

I

en tid hvor cloud-transformationer af forretningsapplikationer har skabt en ny standard, hvor kunderne skal betale efter forbrug, har regnskabsprogrammet Visma E-conomic valgt at gå den modsatte vej.

Kort sagt: Jo mindre kunderne bruger Visma E-conomics løsninger, jo mere skal de betale.

Målet er faktisk, at kunderne skal bruge systemerne så lidt som muligt. Det fortæller Visma E-conomics administrerende direktør, Mads Rebsdorf. ”Det langsigtede mål er, at vores kunder skal bruge vores systemer så lidt som muligt.

Kunderne skal betale efter, hvor meget værdi de får. Værdien i Visma E-conomics produkter handler om at fjerne administration. Så i virkeligheden skal kunderne betale for ikke at bruge vores systemer,” siger Mads Rebsdorf.

Pay for what you get

Forretningsmodellen skiller sig dermed ud fra den nye standard på markedet, der i høj grad er drevet efter pay as you go-princippet. ”Det er ikke pay as you go, men pay for what you get,” siger Mads Rebsdorf.

Han understreger, at det vil tage tid for Visma E-conomic at

40

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

Når vi leverer et redskab, der sparer 120.000 danske virksomheder for tre timer om måneden, så er vi nærmest oppe i tal, der giver udslag på Danmarks BNP. Mads Rebsdorf, administrerende direktør for Visma Software og Visma E-conomic.

få kunderne sporet ind på det nye mindset, fordi kunderne skal indse, at de i virkeligheden skal betale for al den tid, som Visma E-conomic-løsningerne frigiver ved systemernes høje grad af automatisering. ”Det kræver, at vi uddanner kunderne. Spørgsmålet er, om man kan tage en højere pris for en bil med automatgear end en bil med manuelt gear. Det tror jeg godt, at man kan,” siger Mads Rebsdorf og fortsætter: ”Når vi leverer et redskab, der sparer 120.000 danske virksomheder for tre timer om måneden,

så er vi nærmest oppe i tal, der giver udslag på Danmarks BNP.” ”Vi vil gerne være kendt for noget andet”

Mads Rebsdorf forklarer, at det store mål for Visma E-conomic, der alene i år har landet omkring 25.000 nye kunder, er at få kunderne til at tænke på den Google Cloud-baserede tjeneste som mere end bare et regnskabsprogram.

Det skal blive til en kerne i kundernes virksomhed.

”Kunderne skal ikke tænke på E-conomic som et regnskabsprogram, men som en forretningsplatform, som kan dække en masse af deres behov. Vi skal skabe fleksibilitet, automatisere og gøre det nemt for dem at bruge relevante løsninger, så programmet bliver en kerne i virksomheden,” siger han og tilføjer: ”Det kræver, at vi kommer væk fra regnskabsprogramparadigmet. Vi vil gerne være kendt for noget andet og mere end at være

ANNONCE

Når forretningen styrker sikkerheden, så styrker sikkerheden forretningen

En ny modenhed er ved at gry over dansk erhvervsliv, når det gælder tilgangen til it og ikke mindst it-sikkerhed. Det er gode nyheder for både sikkerhed og forretning.

Tekst: Mathias Caspersen, journalist

A

rbejder man med it, kender man sikkert begrebet ”Patch Tuesday”. Det refererer til en imaginær ugentlig mærkedag, hvor man opdaterer sine it-systemer med de nyeste patches og på den måde får lukket de senest opdagede sikkerhedshuller.

Begrebet er dog også værd at kende for erhvervsledere, for det siger en hel del om vor tids tilgang til it og it-sikkerhed. Det mener Niels Mogensen, der er Security Evangelist i Conscia, førende leverandør af sikker og forretningskritisk infrastruktur.

“Mange tror desværre stadig, at man kan sikre sig 100%. Men de mange løbende opdateringer fortæller os netop, at man ikke er 100% sikret. Man finder ikke årsagen til problemet, men fjerner bare symptomerne – og så er man stadig sårbar,” siger han.

Han mener dog, at tiøren er ved at falde og oplever, at rigtig mange er ved at være klar til at tage næste skridt i forhold til it-sikkerhed.

“De fleste har i dag forstået, at der ikke findes en silver bullit. Komplet beskyttelse kan ganske enkelt ikke opnås. For stort set alle virksomheder er it blevet forretningskritisk.

Hvad vil det for eksempel betyde for din organisation, hvis alt it slukkes?

Mærsk-sagen har i den forbindelse været en øjenåbner for mange erhvervsledere og har vist, hvor alvorlig en større sikkerhedsbrist kan gå hen og blive,” siger han.

Integrer sikkerhed og forretning

Conscias erfaring er, at ved at integrere forretningsprocesserne ind i sikkerhedsarbejdet gavner man både driften, sikkerheden og forretningen” Niels Mogensen, Conscia

sikkerhed. Man skal helt ind i forretningen og understøtte processerne med de rigtige it-sikkerhedstiltag,” siger han.

Konkret peger han på, at sikkerhed skal tænkes ind fra start, og at alle sikkerhedssystemer bør integreres med forretningens systemer.

“Netværket, firewalls, web-browsing, e-mails og så videre - det hele skal bindes sammen, så det taler og agerer sammen. Conscias erfaring er, at ved at integrere forretningsprocesserne ind i sikkerhedsarbejdet

Men hvad skal der ifølge Conscia til for at tage det næste skridt fuldt ud?

“Man skal først og fremmest foretage en grundig risikovurdering, så man tager beslutninger ud fra et faktuelt grundlag. Her er det værd at bemærke, at risikostyring er en ledelsesmæssig opgave, og det er her, at de væsentligste beslutninger omkring it-sikkerhed bør tages,” fortæller Niels Mogensen.

“Derudover bør man gøre sig klart, at sikkerhed er noget, man laver for forretningens skyld. Mere sikkerhed er ikke nødvendigvis lig med bedre

NETVÆRK

De fleste har i dag forstået, at der ikke findes en silver bullit. Komplet beskyttelse kan ganske enkelt ikke opnås.”

Niels Mogensen, Conscia

•

DATACENTER

•

gavner man både driften, sikkerheden og forretningen,” fortæller han.

Endelig må vi ikke glemme den menneskelige faktor, når vi taler it-sikkerhed. Løbende uddannelse af medarbejderne omkring it-sikkerhed, fx at lære brugerne at spotte en phishing-mail, skal gå hånd i hånd med teknologi og processer.

Understøt forretningen I den forbindelse er automatisering og brug af security intelligence kodeordene.

“Man kan ikke sidde manuelt og holde øje med og styre alt. Sikkerhedsberedskabet skal automatiseres, så at fx alarmer, konfigureringer og vedligehold automatisk spiller sammen,” fortæller Niels Mogensen.

Det giver ikke bare en bedre sikkerhed, men også en række afledte gevinster.

“Når man bruger security intelligence data og automatisering, kan man frigøre ressourcer, samtidig med at man kan reagere mere effektivt. Ud over at systemerne hele tiden leder efter anormaliteter, kan

SERVICE

•

SIKKERHED

•

de også hjælpe til at sikre en større forståelse af og indsigt i forretningen, og hvordan it kan understøtte den bedre. Der er et klart innovativt aspekt her. Det har bankerne allerede været dygtige til at udnytte, og den viden og erfaring bringer Conscia også videre til andre brancher,” fortæller han.

Om Conscia Conscia er en nordeuropæisk leverandør af it-infrastrukturløsninger og 24/7-services inden for netværk, datacenter, sikkerhed, cloud og mobility.

Conscia er specialister i Cisco-sikkerhedsløsninger og tilbyder rådgivning inden for it-sikkerhed med fokus på at understøtte indsatsen både før, under og efter et angreb. Conscia har integreret sikkerhedsløsninger for en lang række virksomheder, heriblandt store finans- og produktionsvirksomheder, og for offentlige uddannelsesinstitutioner, regioner og kommuner.

Læs mere på www.conscia.dk

MOBILITY

Conscia • Telefon +45 70 20 77 80 • www.conscia.dk Kirkebjerg Parkvej 9, 2605 Brøndby • Nannasvej 7, 8230 Åbyhøj

computerworld-130918-Nimo-artikel-cw-sikkerhedsmagasin.indd 1

15/01/2019 09.06

handson

Hvilken er bedst?

MacBook Pro eller den nye MacBook Air Relativt små prisforskelle mellem MacBook Air og MacBook Pro kan gøre det svært at vælge mellem Apples nyeste arbejdsmaskiner. For Computerworlds redaktion er der dog ingen tvivl.

Af Niels de Boissezon

D

er skulle gå mere end et halvt årti, før Apples ellers populære MacBook Air fik sig en større overhaling. Den kommer nu.

I mellemtiden er Apples nærmeste konkurrent til maskinen, den mere seriøse og dyre MacBook Pro i 13”-format, blevet overhalet flere gange. Det gør, at de to maskiner ender med at være overraskende tæt på

Som Pro-ejer ender man altså med at slæbe på knap et kvart kilo mere i computer­ tasken.

42

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

hinanden, når det gælder pris og størrelse.

Konfigureres maskinerne ens, eksempelvis med 256GB lagerplads og 8GB ram, lander regningen på mellem 11.000 og 13.000 kroner.

Der er dog gode grunde til at vælge den ene frem for den anden.

I en klasse for sig

Uanset hvilken model du vælger, er det en lækker maskine, som du får med hjem under armen.

Apple kan bare det der med at få sine aluminiumsmaskiner til at føles eksklusive.

Samlekvaliteten og kvalitetsfornemmelsen findes ikke mage til hos nogen anden producent, selv om enkelte kommer tæt på.

Satser du på Air-modellen, får du en maskine, som er støbt i ren genbrugsaluminium. Det kan ikke ses på den, men lidt

god samvittighed giver det da.

Set oppefra fylder de to MacBooks det samme: 30 gange 21 cm. Omfanget svarer til totre A4-blokke stablet oven på hinanden.

MacBook Air byder dog på en særlig kileform, som gør, at maskinen virker mindre og er mere elegant. Den er da også omkring 10 procent lettere, hvilket sparer cirka 120 gram i hverdagen.

MacBook Pro er dog stadig let at tage med allevegne med sine 1.370 gram.

Det er værd at bemærke, at MacBook Pro 13 kommer i to aftapninger: Med eller uden touchbar-skærmen som alternativ til de vante funktionsknapper.

I den dyrere touchbar-version, som stammer fra 2018, får brugeren dobbelt op på USB-C-portene - altså fire i stedet for to på den billigere Pro-variant eller MacBook Air.

Touch-ID følger også med i 2018-modellerne, hvorfor den aldrende 2017 MacBook Pro må klare sig med gammeldaws password.

Pro-ejerne får også en lille bonus i en kraftigere 61W-oplader mod 29W-opladeren, der følger med Air. Den vejer til gengæld lidt mere: 280 gram mod 176 gram.

Som Pro-ejer ender man altså med at slæbe på knap et kvart kilo mere i computertasken.Til gengæld kan Air-ejere vælge at få deres maskine til at skille sig ud med en guld-farve med et rosa skær, mens Pro-ejerne kun kan vælge mellem to nuancer af grå. ’Retina’- og ’retina light’skærme

På papiret ligner de to maskiner Fortsættes side 44

handson

Begge MacBooks byder på glimrende touchpads - på Pro’en er den dog størst.

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

43

handson

Hvilken er bedst?

MacBook Pro eller den nye MacBook Air Fortsat fra side 42

hinanden: Her bydes der på 13,3 tommer såkaldt ’retina’-displays, som begge står skarpt med deres 2.560 x 1.600 pixels.

I realiteten vil man dog straks bemærke en forskel, når de to maskiner stilles side om side. Alt ser nemlig lidt blodfattigt ud på Air’en i forhold til Pro-modellerne.

Det skyldes, at Pro-skærmen har et bredere farvespektrum, højere kontrast og langt kraftigere lysstyrke.

MacBook Air-skærmen er dog ingenlunde dårlig, men Pro-skærmen spiller tydeligvis i et par ligaer over.

Pro-ejere får samtidig glæde af det, som Apple kalder ’True-tone’, hvor skærmen automatisk justerer hvidbalancen i forhold til det omgivende lys.

Det er en enkel, men brugbar feature, som gør, at der kan spenderes mere tid foran skærmen uden trætte øjne.

Lydmæssigt bliver jeg ved med glædes over det gode resultat, som retina-MacBook Pro-modellerne kan levere.

Her er MacBook Air stort set i samme liga. Det er imponerende, hvad Apple formår at klemme ned af højttalere i de her små maskiner.

Stor forskel i ydelse

MacBook Air har aldrig været tiltænkt power-brugerne, og det ændrer selskabet ikke på i 2018-reinkarnationen af MacBook Air. Her finder du en strømvenlig dual-core-processor fra Intels Core i5 Y-serie (her indstillet til maksimalt at trække 7 watt) I den anden lejr har MacBook Pro 13 Touch Bar omsider fået en væsentlig opgradering ved nu at tilbyde quad-core-kræfter i den ellers ret kompakte laptop.

Det overrasker derfor ikke, at det er to forskellige performance-niveauer, der lægges for dagen.

Displayet på MacBook Pro (til venstre) byder på mere levende farver end dem, du finder på MacBook Air (til højre).

44

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

MacBook Air er sløvest, MacBook Pro (med touchbar) er omtrent dobbelt så hurtig, mens MacBook Pro anno 2017 placerer sig et sted i mellem de to.

Apple byder på en særlig detalje i 2018-modellerne – altså dem med Touch-ID ombord.

Her er der en indbygget ’T2’chip, som ud over at sikre hurtig kryptering af disken også kan tage sig af det tunge løft, når der redigeres video.

Det er ikke alle videoredigeringsprogrammer, der kan udnytte chippen endnu, men med den slået til, kunne Movie eksempelvis kreere en H.265-video omtrent fire gange hurtigere end med den indbyggede grafik.

Når det gælder netop grafik, kommer Air igen til kort ved kun at have en sløv indbygget grafikprocessor fra Intel ombord (Intel UHD Graphics 617), hvilket udelukker afvikling af stort set alle nyere spil.

I Pro-modellerne finder du en kraftigere sag – Intel Iris Plus 655 i 2018-modellen og Iris Plus 640 i 2017-modellen.

Her får du kræfter til at trække populære spil som Fortnite frem, om end med mange af indstillingerne skruet godt ned.

Er man til spil, bør man

Kræver du af din maskine, at den skal løfte tunge regneopgaver eller avanceret 3D-grafik, vil MacBook Pro køre væsentlig kortere på en optankning, mens blæseren vil give et sug, der kan høres i hele lokalet.

dog nok se sig lidt om i Windows-verdenen, hvor maskiner med et NVidia MX150 eller endda et GTX 1060 vil give større spiloplevelser. Alternativt kan der investeres i en ekstern eGPU-løsning.

Glimrende driftstid

Hvad man må undvære i ydelse, får man til gengæld tilbage i driftstid.

Her brillerer Air’en ved at levere over 10 timers drift, mens Pro-modellerne kan levere nok til en dag på kontoret, omkring otte timer.

Kræver du af din maskine, at den skal løfte tunge regneopgaver eller avanceret 3D-grafik, vil MacBook Pro køre væsentlig kortere på en optankning, mens blæseren vil give et sug, der kan høres i hele lokalet.

Men det er prisen for råstyrke – faktisk undrer det, at MacBook Airs blæser også giver hørbar lyd fra sig i de tilfælde, for processoren leverer på et langt lavere niveau.

I dagligdagen

Snakken om frekvenser og grafikchips kan let få en til at glemme, hvor sammenlignelige Fortsættes side 46

NYT SIKKERHEDSKURSUS FRA IDG KURSER It og cyber-kriseledelse ved kritiske hændelser – IDG Kurser Der går ikke en dag uden at medierne kan melde om en eller anden form for uheld, angreb, kritisk hændelse eller måske endda en reel krise i forbindelse med virksomhedens anvendelse og afhængighed af IT. Ofte med mange uheldige konsekvenser for virksomheden, medarbejderne og kunderne.

På vores nye sikkerhedskursus får du praktiske værktøjer, solid rådgivning og bliver stresstestet af underviserne Ken Bonefeld og Christian Thygesen.

De har selv stået midt i orkanens øje og har måtte træffe vigtige og vidt­ gående beslutninger i pressede situationer, hvor virksomhedens brand, troværdighed, drift og produktion har stået på spil.

Varighed: 2 dage

Hørkær 18, 2730 Herlev (Gratis parkering)

14.950 kr.

Ring og hør nærmere om opstartstidspunkter på tlf. 77 300 123 eller skriv til kurser@idg.dk Se det fulde program her: www.idgkurser.dk

IDG Kurser IDG | Hørkær 18 | 2730 | Tlf: 77 | kursus@idg.dk | idgkurser.dk Kurser | Herlev Hørkær 18300| 123DK-2730 Herlev

Tlf: 77 300 123 | kurser@idg.dk | idgkurser.dk

handson

Apples to nyeste MacBooks fylder næsten det samme, men det er kun den ene af dem, som fortjener en anbefaling.

Apple MacBook Pro 13 med touchbar (2018) Mål: 304 x 212 x 14,9 mm Vægt: 1.350 gram + 270 gram oplader Display: 13,3” retina IPS-display (227 PPI) Ydelse: Intel 8. gen. Core i5/i7 (op til 4,5 GHz quad-core) Grafik: Intel Iris Plus 655 Ram: 8/16GB Batteri: 58,0 Wh, 61W USB-C-oplader Lager: 256GB/512GB/1TB/2TB PCIe SSD Software: MacOS X Mojave Dagspris: Fra 13.499 kroner Apple MacBook Pro 13 uden touchbar (2017) Mål: 304 x 212 x 14,9 mm Vægt: 1.370 gram + 270 gram oplader Display: 13,3” retina IPS-display (227 PPI) Ydelse: Intel 7. gen. Core i5/

Hvilken er bedst?

frem er topmålet af elegance.

MacBook Pro eller den nye MacBook Air Fortsat fra side 44

de tre maskiner er i brug.

Benyttes maskinerne til kontoropgaver, vil de opleves nogenlunde ens, for her skærer alle tre maskiner sig ubesværet igennem MacOS Mojave, Office-pakke og

Jeg er med på, at det ikke ser nær så elegant ud med SDkortlæser og klassiske USB- eller HDMI-stik, men nyttigt er det nu.

46

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

surfen på nettet.

Tastatur- og touchpad-oplevelsen er den samme på de tre maskiner, hvilket betyder, at du får endnu en glimrende touchpad fra Apple (om end den er lidt mindre på Air’en), mens tasterne er af den nyere slags, som ikke huer alle med deres meget korte og lette feedback.

Touchbar’en er stadigvæk langtfra et must-have. Faktisk oplevede jeg sjældent, at jeg savnede den ombord på Air’en.

Hvad jeg til gengæld stadig savner, er stik og porte til andet end USB-C-udvidelser.

Jeg er med på, at det ikke ser nær så elegant ud med SD-kortlæser og klassiske USB- eller HDMI-stik, men nyttigt er det nu. Og det er jo ikke, fordi de efterhånden nødvendige hvide plast-dongles og -adaptere lige-

i7 (op til 4,0 GHz dual-core) Grafik: Intel Iris Plus 640

Lidt højere pris gør MacBook Pro til en vinder

Ram: 8/16GB

Den billigste maskine i dagens test er MacBook Air, som debuterer med en dagspris på omkring 9.000 kroner, men så følger der kun 128GB SSD-lager med. Det vil nok være for lidt for de fleste.

Skal du op på 256GB lager, er MacBook Pro uden touchbar pludselig billigst med en dagspris på 11.300 kroner mod 11.700 kroner for Air’en.

Kan du mønstre et par tusinde kroner mere, får du til gengæld en god opgradering til 2018-­Mac­Book Pro, som til trods for en pris på 13.500 kroner synes at give mest power for pengene.

Efter nogle ugers test med både Pro- og Air-modellen under armen, hælder jeg, måske ikke overraskende, mod testens dyreste maskine. Dens kraftoverskud gør den væsentlig mere fremtidssikret, og skærmen er bare det bedre – alene det gør den de 1.800 kroner mere værd. 

USB-C oplader

Batteri: 54,0 Wh, 61W Lager: 128GB/256GB/512GB/1TB PCIe SSD Software: MacOS X Mojave Dagspris: Fra 9.299 kroner Apple MacBook Air (2018) Mål: 304 x 212 x 15,6 mm Vægt: 1.240 gram + 180 gram oplader Display: 13,3” retina IPS-display (227 PPI) Ydelse: Intel 8. gen. Core i5 (op til 3,6 GHz dual-core) Grafik: Intel UHD Graphics 617 Ram: 8GB Batteri: 50,3 Wh, 29W USB-C-oplader Lager: 128/256GB PCIe SSD Software: MacOS X Mojave Dagspris: Fra 8.999 kroner

God kundeservice skaber stærke salgsresultater Simon Larsen Netværks- og sikkerhedsspecialist Direkte tlf.: + 45 8762 5236 E-mail: ssl@ed-data.dk

Simon Larsen mærkede med det samme, at han var kommet til en agil virksom-hed, hvor man forstår at bruge hinandens kompetencer på tværs af hele teamet. Overfor kunderne giver det muligheden for at yde et for branchen sjældent niveau af kundeservice. Og det er noget, der skaber salgsresultater.

ED-data er gået fra at være en forretning, hvor man flyttede kasser i en webshop, til at være totalleverandør af IT-infrastruktur til kunderne.

Unik kundeservice i markedet Hos ED-data er den daglige succes præget af virksomhedens kerneværdier; tryghed, relationer og kundeservice.

Det kræver in-house kompetencer at stå stærkt som full-service supplier. Derfor er der i ED-data blevet oprustet med en specialistafdeling, som arbejder vertikalt sammen med salgsafdelingen, og som trækkes ind som projektledere og rådgivende parter på forskellige projekter.

Til forskel fra langt størstedelen af deres ellers sammenlignelige konkurrenter, driver virksomheden i Århus eget konfigurationscenter, service- og reservedelslager. Simon Larsen oplever helt konkrete fordele ved forretningsstrukturen hos ED-data.

I december 2017 blev Simon Larsen ansat som Netværks- og sikkerhedsspecialist, et helt nyt forretningsområde hos ED-data, som skal sikre kunderne endnu mere værdiskabende IT. Simon har flere års erfaring med IT drift, implementering og infrastruktursprojekter, og han bemærker, hvordan IT igennem de senere år er rykket op på en mere strategisk og afgørende plads hos kunderne.

”Vi kan helt bogstaveligt tage hardware eller reservedele i en bil, og køre ud til kun-

deres fremtidsaspekter, give rådgivning derom og komme med konkrete løsningsdesign til at imødekomme deres udfordringer. Det er netop heri min berettigelse som Netværks- og sikkerhedsspecialist ligger, og jeg erfarer gang på gang, hvor stor betydning det har, at den øvrige organisation er med til at skabe den positive relation til kunderne.”

Et agilt team, der arbejder tæt sammen Enhver, der arbejder med salg og implementering af IT infrastruktur, kender vigtigheden af at have et stærkt team at trække på. Når en hel organisation arbejder for de samme mål og forstår succes ved de samme værdier, skabes der mere vækst og bedre resultater. Det giver ekstra blod på tanden for en profil som Simon Larsen: ”Som Netværks- og sikkerhedsspecialist er det min rolle at udarbejde løsningsforslag til kunden og derefter være projektleder for at understøtte deres implementering deraf. Vi tager hånd om kundens projekter fra produktafklaring og risikovurdering, til løsningsdesign og implementering. Alt dette er langt nemmere og ikke mindst sjovere, fordi hele teamet arbejder stærkt sammen”, forklarer Simon.

Der er behov for forretningsunderstøttende IT, som tænkes ind i virksomhedens strategi.

”Før var IT en driftsafdeling, der holdt til i kælderen. I dag udgør IT og computerstyrede processer en langt større del af den moderne forretning, og der er større behov for forretningsunderstøttende IT.” Derfor er der i højere grad efterspørgsel på specialister, som kan kigge mere bredt på kundens forretning, for IT har en konkurrencemæssig fordel for virksomheder i dag, og det er kunderne helt bevidste om - også når de er ude og hente rådgivning.

den med det samme. Det er helt unikt i markedet og absolut noget, som kunderne bemærker. Hvis en kunde skal bruge en ny Firewall eller andet hardware nu, så kan og vil vi strække os langt for at få det til at ske”, fortæller Simon.

Filosofien er, at uanset hvor stor eller lille kunden er, skal de have samme service, og ifølge Simon skaber den form for kundefokus en stor tillid, som gør det lettere for ham at tale med kunderne om det, der gælder. ”Jeg kan langt hurtigere være forretningsunderstøttende og værdiskabende i vores dialog. Jeg kan tale med kunderne om

ED-data A/S Grenåvej 627A | 8541 Skødstrup +45 70 22 01 50 | www.ed-data.dk | info@ed-data.dk

ED-data_annonce_A4_Simon.indd 1

12/03/2018 13.36

Af Allan Mørch CEO, AskCody

OPINION

Ansæt mennesker ... ikke maskiner

D

et er efterhånden sådan, at konkurrencen om de gode jobs ikke længere er et spørgsmål om den rigtige universitetsuddannelse og 3-5 års erfaring. I AskCody ser vi flere og flere ansøgere, der som en selvfølge har suppleret kandidatgraden med en MBA fra udlandet, adskillige maratonløb, den snart obligatoriske bjergbestigning og et læsepensum på 30-40 ledelsesbøger om året.

Det er naturligvis både imponerende og flot. Men det gør desværre ikke, at ansøgerne

48

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

som mennesker egner sig til at arbejde i vores virksomhed.

Derfor har vi vendt hele screenings- og ansættelsesprocessen på hovedet.

Månedlangt forløb

Snarere end at ansætte det, der på papiret ligner en perfekt kandidat, ser vi langt mere holistisk og filosofisk på rekrutteringen af vores medarbejdere.

Vi har som en konsekvens heraf indført en månedlang ansættelsesproces, der i langt højere grad går bag om mennesket og bag om de forkromede cv’er.

Processen indledes med en hybrid mellem en dialog og en eksplorativ samtale, hvor vores People & Culture Manager (der i øvrigt er uddannet sygeplejerske) sammen med jobkandidaten snakker om livet, filosofi, familie og eksistens. Det er et helt fortroligt rum, hvor det slet ikke handler om jobbet, men om det menneske, hun sidder over for.

Mange bliver overraskede over indholdet af denne samtale, men stort set alle kandidater vender tilbage og har nærmest fået en lille ”awakening”,

Modellen har vist sig at være så stærk, at vi flere gange har fravalgt kandidater med den rette faglige baggrund til fordel for det rette menneskelige skill-set. fordi det handler om dem som mennesker og individer.

Og inden du farer i blækhuset, vil jeg gerne understrege, at der ikke er tale om en psykologisk samtale, hvor vi diagnosticerer og dømmer. Det er udelukkende et rum til fordybelse og gensidig udveksling af tanker.

Det vigtige på dette tidspunkt er, at vores People & Culture Manager endnu ikke har set kandidatens cv – hun kender kun virksomhedens behov for en ny medarbejder, men må ikke præges i hverken positiv eller negativ retning. Det har vi valgt, så hun kan koncentrere sig 100 procent om kandidatens personlighed.

Den efterfølgende del af ansættelsesprocessen har en klangbund af fem primære omdrejningspunkter, nemlig nysgerrighed, coachability, learnability, arbejdsmoral og intelligens.

Hvert af punkterne berøres i den videre diskurs, hvor vi noterer os en række opmærksomhedspunkter: nogle emotionelle,

nogle eksistentielle, nogle intersubjektive og nogle generelle.

De munder tilsammen ud i et match, og det er først herefter, vi begynder at se på, om kandidaten og det faktiske job passer til hinanden.

... og det virker

Det kan virke som en lang og omstændig proces. Men resultatet er, at vi i dag står med et team på 20 medarbejdere, som passer ekstremt godt til AskCodys kultur, vores arbejdsmoral og vores filosofiske tilgang til det at gå på arbejde.

Og det er mindre langhåret og 70’er-agtigt, end det kan lyde. Vi er en hardcore tech-virksomhed med venturekapital i ryggen og kunder over hele verden. Som udgangspunkt er der derfor ingen lejrbålsstemning rundt om på vores kontorer i Aalborg og Boston. Men ved at kombinere iværksætteri med filosofi er vi lykkedes ekstremt godt med at skabe en organisation, der har det rigtige mind-set, og som er så tilpas nysgerrig, at vi aldrig mister momentum.

Modellen har vist sig at være så stærk, at vi flere gange har fravalgt kandidater med den rette faglige baggrund til fordel for det rette menneskelige skill-set.

Er det farligt? På ingen måde.

Vi vil langt hellere stå med de (for os) bedste folk snarere end en flok medarbejdere, der i virkeligheden drømmer om noget andet end det, vi kan tilbyde.

Resten skal de nok lære, for det ved vi jo, at de kan. 

Find den rigtige it-profil it-jobbank er spækket med dygtige it-specialister. Vi er nemlig Danmarks største jobsite for it-folk. Og annoncerer du dit job på it-jobbank, kommer det automatisk - og helt gratis - på computerworld.dk. Det er da smart!

Kontakt os og hør mere på 70 22 93 00 eller kontakt@it-jobbank.dk

240x320-find-den-rigtigt-itprofil.indd 1

21/11/2017 14.45

navnenyt

Det er gratis at få omtale af nye medarbejdere i navnenyt.

Bernyt mailformen på computerworld.dk/navnenyt#whatIs

OnePoint har

Ezenta har

1986 skabt sig en international

styring til sommer, har stærke

ansat Bjørn

ansat Mette Søs

karriere på topniveau i erhvervsli-

kompetencer inden for interna-

Eidar Røkenes

Gottlieb som

vet med flere ledelsesstillinger og

tional økonomistyring og flere

som developer

chief commercial

har tidligere blandt andet været

års erfaring fra både Deloitte og

på Share-

officer. Mette

koncerndirektør i den nordiske

senest PwC.

Point-området.

kommer fra

forsikringskoncern Tryg.

Kenneth

Bjørn er uddannet datamatiker

lignende stillinger hos Microsoft

og kommer fra en lignende Sha-

og IBM og har de sidste otte år

Atea har ansat

Mortensen er

rePoint-stilling.

arbejdet med digital transformati-

Jeppe Norby

vendt tilbage til

on, strategi og cybersikkerhed.

Ruokokoski

Valtech som

som systems

senior digital

Michael Vaa er

project manager

ansat som pro-

BusinessNow

engineer trainee

ject director hos

har ansat Ted

inden for netværk

Devoteam, hvor

Norlander som

og sikkerhed. Jeppe Norby

Kenneth kom til Valtech i 2017,

han som en del

service manage-

Ruokokoski læser til datatekniker

da Valtech opkøbte Codehouse,

af teamet IT Ope-

ment-konsulent

med speciale i infrastruktur, som

hvor Kenneth startede tilbage i

på kontoret i

han afslutter i november næste

2012.

rations, Infrastructure & Sourcing

efter en kort periode forbi Pentia.

blandt andet skal rådgive kunder

Stockholm. Ted har tidligere væ-

år. Han har tidligere arbejdet som

inden for it-strategi og implemen-

ret it service management-kon-

juniorkonsulent i Credocom, hvor

Netcompany

tering. Michael vender tilbage

sulent hos Axians i Sverige, hvor

han har stiftet bekendtskab med

har ansat

til Devoteam efter sin seneste

han blandt andet arbejdede med

HPE, Aruba Wireless og Palo

Jadran Belic

ansættelse som manager hos

ServiceNow.

Alto.

som SPoC i IT Services, hvor

KPMG. Han er ph.d. i electronic BusinessNow

Elcon har ansat

end 20 års erhvervserfaring in-

har ansat Marie

Kasper Bo

intern support i form af hjælp til

den for it og telekommunikation.

Hovgaard

Christensen

bærbare, mailkonti, software-

Bennedsen i et

som forretnings-

programmer osv. Jadran, som

Pierre le

Academy-forløb

konsulent - ERP

er uddannet it-supporter, har

Claire er ansat

på kontoret i

- med ansvar

i de sidste tre år arbejdet med

som customer

Aarhus. Marie er uddannet cand.

for support, uddannelse og

operativsystemer, netværk og

services manager

it i informationsvidenskab og har

test af virksomhedens centrale

kundesupport.

hos Devoteam,

tidligere arbejdet som solution

forretningssystemer. Ligeledes

hvor han skal dri-

consultant og GDPR-projektkon-

bliver Kasper, som er uddannet

Netcompany

sulent.

cand.merc.(it), en naturlig del af

har ansat

virksomhedens fremadrettede

Marie-Louise

digitaliseringsprojekter.

Hedegaard som

ve virksomhedens Customer Service. Pierre, som har mange års erfaring inden for it management

BusinessNow

og blandt andet er certificeret

har ansat Jonas

inden for ITIL, management og

Sørensen som

Lone Møl-

for udvikling

Microsoft, har senest været ansat

service manage-

ler Hansen

og vedligeholdelse af forret-

hos Atea, hvor han var senior

ment consultant

er tiltrådt som

ningsorienterede it-løsninger.

service delivery manager.

på kontoret i

udvikler hos

Marie-Louise er nyuddannet

København. Jonas har tidligere

Elbek & Vejrup

bachelor i softwareudvikling fra

Mikkel Kristian-

arbejdet hos Hofor A/S som

A/S, hvor hun

IT-Universitetet.

sen er tiltrådt

systemejer af ServiceNow og

tilknyttes forretningsenheden

som principal

procesejer af request fulfillment

Bygge & Anlæg og skal assistere

Netcompany

hos Devoteam,

- og har derudover arbejdet med

i udviklingen af løsninger til

har ansat Simon

hvor han, som

incident management.

kunder i bygge– og anlægsbran-

Ellegaard Lar-

chen. Lone har flere års erfaring

sen som consultant inden for

team lead for

50

han skal varetage

engineering fra DTU og har mere

developer inden

RPA-teamet, skal styrke og vide-

Martin Bøge

fra branchen og kommer fra en

reudvikle virksomhedens ydelser

Mikkelsen, 56

stilling som NAV-udvikler hos

inden for robotic process automa-

år, er - blot et

Bredana.

tion. Mikkel, som har mange års

halvt år efter han

erfaring inden for digitalisering og

kom til bestyrel-

Rógvi Jakob-

teknologiledelse og har en master

sen i Napp A/S

sen er ansat

Netcompany

i projektledelse og procesforbed-

- blevet udpeget til bestyrelses-

som financial

har ansat Aske

ring, har senest været ansat hos

formand. Martin Bøge Mikkelsen

controller hos

Sønderby

Nordea, hvor han som head of

er professionelt bestyrelses-

Valtech. Rógvi,

Knudsen som

robotics services var i spidsen for

medlem, venture-investor og

som afslutter

test specialist

etableringen af RPA-afdelingen.

executive advisor. Han har siden

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

projektet AULA. Simon er nyuddannet softwareingeniør fra Aalborg Universitet.

en HD i regnskab og økonomi-

inden for design,

udvikling og test af forretnings-

rettet mod det

at rekruttere såvel vikarer som

CGI har ansat

orienterede it-løsninger. Aske,

offentlige. Lars,

fast personale. Ninna, som er ud-

Emilie Bøgh

som er uddannet medialog med

som er uddannet

dannet administrationsbachelor

Olesen som

speciale i interaktionsdesign, har

civilingeniør, har

med speciale i HR, har flere års

forretningsarki-

i de sidste fire år arbejdet som

i de sidste 14 år

erfaring fra rekrutteringsbranchen

tekt i Public Se-

iværksætter med udvikling af

arbejdet inden for

og har endvidere arbejdet som

innovative digitale læringsspil.

eventkoordinator.

spilindustrien.

ctor-afdelingen i Aalborg, hvor hun skal arbejde på Skat. Emilie er uddannet bache-

Netcompany

Netcompany

Eaton Dan-

lor i politik og administration samt

har ansat Kri-

har ansat Troels

mark har ansat

kandidat i it-ledelse. De sidste tre

stian Dyhrberg

Schwarz-Lin-

Per Vagnholm

år har hun arbejdet som manage-

som consultant

net som consul-

som salgschef.

mentkonsulent i Accenture.

inden for design,

tant. Troels skal

Per Vagnholm CGI har ansat

har en elektro-

indledningsvis

udvikling og test af forretningsorienterede it-løs-

varetage opgaver inden for speci-

nikbaggrund, men har arbejdet

Martin Thous-

ninger. Kristian er nyuddannet

fikationsanalyse og udfærdigelse

både med salg, indkøb og

gaard som

cand.scient. fra AAU.

af leverandørmateriale. Han er

forretningsudvikling for en række

Oracle-databa-

uddannet ph.d. i biokemi og har

store globale virksomheder.

seadministrator

Netcompany

i de sidste seks år arbejdet med

Han kommer fra en stilling som

har ansat Milan

software- og algoritmeudvikling

business development manager

har arbejdet med databasead-

Laustsen som

til struktur- og dynamikberegnin-

med ansvar for det skandinaviske

ministration de sidste 20 år og

consultant inden

ger af proteinsystemer.

marked hos teknikdistributøren

har senest været Oracle-data-

RS Components.

basespecialist hos JN Data i

for it-infrastruktur

Silkeborg.

Netcompany

med fokus på

i Aarhus. Martin

automatisering af opgaver og

har ansat Jonas

Kasper Kjær-

identity and access management.

Thuresson som

gaard, 37 år, er

Rie Asmus-

Milan, som er uddannet civilinge-

it consultant

ansat som rekrut-

sen Brandt er

niør, har i de sidste tre år arbejdet

inden for design,

teringskonsulent

ansat som key

med forskning i nanoteknologi på

udvikling og

i Randstad, hvor

account manager

han med base i

hos Jansson

test af forretningsorienterede

DTU Nanotech.

Kommunika-

it-løsninger. Jonas er nyuddannet

København bliver en del af team-

Netcompany

diplomingeniør med speciale i

et, der arbejder med rekruttering

tion A/S, hvor hun skal stå for

har ansat Jakob

softwareudvikling fra LTH.

af it-kandidater. Kasper, som er

at pleje og udvikle eksisterende

uddannet fra CBS, har flere års

såvel som nye større kunder. Rie

Jensen som consultant inden

Thomas

erfaring inden for it - fra blandt

har tidligere været hos Jansson

for information

Fedders, 36

andre SuperOffice og GoExcel-

og kommer fra et job som key

management,

år, er ansat

lent. Han kommer fra en stilling

account manager hos Comized

såsom rapportering, dataana-

som konsulent i

som forretningskonsulent hos

A/S.

lyse, SQL, ETL mm. Jakob er

Randstad, hvor

Core CRM. Commentor

han med base

nyuddannet i business adminstration and information systems

i Kolding skal hjælpe virksom-

Katherine Fu-

A/S har ansat

(digitalization) fra CBS.

heder i Sønderjylland med at

gelseth, 41 år, er

Barbara Wis-

rekruttere såvel vikarer som

ansat som rekrut-

bech Nissen,

Netcompany

fast personale. Thomas, som er

teringskonsulent

24 år, som stu-

har ansat Martin

uddannet cand.merc., har seks

i Randstad,

Haaber som

års erfaring fra en lignende stilling

hvor hun med

consultant inden

og har før da været beskæftiget

base i København bliver en del af

diverse assistanceopgaver inden

for performan-

med såvel indkøb som marketing

teamet, der arbejder med rekrut-

for marketing og kommunikation,

ce-optimering af

hos Danfoss.

tering af it-kandidater. Katherine,

er cand.mag.-studerende i kom-

som er uddannet cand.merc.

munikation og har en bachelor-

det nye inddrivelsessystem for

dentermedhjælper. Barbara, som skal varetage

Skat. Martin er nyuddannet cand.

Ninna Hede-

i strategy, organisation and

grad i kommunikation og digitale

polyt. i software engineering fra

gaard Ras-

leadership, har mere end 15 års

medier.

Aalborg Universitet.

mussen, 28

erfaring inden for it og har blandt

år, er ansat

andet været salgschef hos Dell,

Netcompany har ansat Lars

som konsulent

HTC og Trustpilot. Hun kommer

Engholm Johansen som ma-

i Randstad,

fra en stilling som regional sales

naging architect inden for design

hvor hun med base i Kolding

director i softwarevirksomheden

og udvikling af forretningsori-

skal hjælpe virksomheder i

Inttra.

enterede it-løsninger, primært

Trekantområdet og opland med

Computerworld nr. 1 • 25. januar 2019

51

JULEHILSEN FRA LEGACYLAND.

Ja. Der sker meget på et år. Særligt inden for IT. Undgå at dit IT-setup visner hen. I vores nyhedsbrev byder vi på konkrete tips til at gøre op med gammelt IT og komme godt ind i 2019. Når du tilmelder dig, deltager du samtidig i konkurrencen om en plads til vores eksklusive round table-event, hvor vi tackler udfordringerne med forældet IT.

BESØG DUSTIN.DK/LEGACY, OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV – OG MELD DIG IND I KAMPEN MOD INEFFEKTIV IT.