Computerworld nr. 10 - 2022: Rekruttering

nummer 10 25. november 2022 42. årgang

Alle Mikkel Müllers it-folk skal sidde på det danske kontor hos Danske Spil side 29

Sådan vil Twoday og

Carsten Boje Møller finde over 3.000 it-folk

side 30

NIS2 er vedtaget - kæmpedirektivet er på vej ind i dansk lovgivning side 34

fokus rekruttering

Computerworld nummer 10 25. november 2022 42. årgang

Slut med lønfesten?

Der er især ét kontant løfte, der kan få danske it-folk til at skifte job. Men det overophedede lønmarked går mod køligere tider, siger rekrutteringsekspert Henning Therkelsen. rekruttering side 14-32

Gartner har en tretrinsraket og en opskrift på bæredygtig vækst side 25

handson

Apple Airpods Pro 2 er blevet endnu bedre og er dem, du bør vælge

side 42

Få fuld adgang til Danmarks bedste teknologidækning gratis i 14 dage.

Computerworld Premium giver dig nyheder, analyser, undersøgelser, lønstatistikker og meget meget mere teknologistof hver eneste dag.

Tilmeld dig på adressen: cw.dk/premium/intro

*Kreditkort ikke nødvendigt | Du får fuld adgang til alt indhold i 14 dage | Tilbuddet gælder kun nye abonnementer

leder

Automatisering er et tveægget sværd for it-afdelingen

I

forrige uge lancerede SAP selskabets nyeste innovation kaldet Build: Et visuelt såkaldt low code-værktøj, som lader folk med begrænset erfaring med programmering bygge forretningsapplikationer, mobile apps eller automatiseringer.

Målet er selvfølgelig at gøre det nemmere og billigere for virksomhederne at tilpasse ofte store og tunge løsninger. Men der ikke nogen tvivl om, at SAP’s lancering også handler om at kunne matche konkurrerende tilbud fra Microsofts Power-familie eller Salesforce.

Især automatiseringsdelen har de sidste par år været populær hos danske virksomheder, hvor store organisationer som Norlys, ATP og Københavns

Kommune har etableret egentlige automatiseringsenheder, der ved hjælp af blandt andet softwarerobotter skal øge effektiviteten.

Fælles for planerne er, at det handler om at ramme de ømme punkter i virksomheders og organisationers processer. Der, hvor opgaven er for lille og ikke forretningskritisk nok til et egentligt udviklingsprojekt med it, men samtidig hvor den samtidig er besværlig nok til, at den er værd at få teknologisk hjælp til.

Og kun fantasien sætter grænser her. For årtiers digitalisering har mange steder skabt digitale sisyfosopgaver, der slider på både jobglæden og hæmmer produktiviteten.

Hos Københavns Kommune er ambitionen derfor at lade den enkelte medarbejder skabe personlige automatiseringer - uden

at skulle trække på ressourcerne hos it ud over det, rammeværktøjet kræver.

Det er både ambitiøst og smart.

For vejen frem er glade og effektive medarbejdere.

Men automatiseringer med softwarerobotter og low code-værktøjerne er også et tveægget sværd for it-afdelingerne, som for manges vedkommende i årevis har kæmpet for at strømline og effektivisere. Spørg bare en virksomhed som DSV, som har arbejdet målrettet på at reducere tusindvis af forretningsapplikationer.

Med flere hundrede - eller tusinde - nye applikationer, som alle er skabt i forretningen, kan det arbejde hurtigt blive omsonst.

Samtidig er det oftest sådan, at it afholder omkostningerne for at etablere rammerne til automa-

indhold

tiseringen, mens besparelserne høstes bredt i forretningen.

Derfor nævner de fleste, der arbejder med automatisering, da også vigtigheden af at reinvestere i automatiseringsindsatsen, så den ikke sander til i drift og vedligeholdelse.

Ingen af de udfordringer bør stå i vejen for en ambitiøs automatiseringsindsats, for området har et kæmpe potentiale – især når det kombineres med nyere teknologier som sensorer, billedgenkendelse, stemmesyntese og kunstig intelligens.

Men uden en klar strategi og en stærk governance risikerer selv veldrevne it-afdelingerne at segne allerede under første fase af automatiseringsambitionerne. 

Lars Jacobsen, chefredaktør

fokus: rekruttering side 14-32

karriere Jacques Soelberg forlader Salesforce: Tiltræder topstilling hos norsk it-komet side 4 Computerworld A/S Hørkær 18 2730 Herlev Telefon 77 300 300 redaktionen@cw.dk Ansvarshavende chefredaktør Lars Jacobsen Annoncer annonce@cw.dk Tryk Cool Gray A/S ISSN 1604-3472 Abonnementsservice computerworld.dk/ abonnement Løssalgspris Kr. 99,50

opinion Der må ikke gå GDPR-træthed i vores udrulning af NIS 2.0 side 6 mennesker i it Det er en befrielse at være fri for ’the corporate life’ side 8

NIS 2 er på trapperne: Her er den store guide til at blive compliant side 36

arbejdsmarked Før snakkede alle it-selskaber om mangel på arbejdskraft - nu tør man knapt nok ansætte nye medarbejdere side 10

enterprise Opkøb af finsk startup betyder, at enhver kan blive SAP-udvikler side 40

IT-Branchen: Antallet af ledige it-job i Danmark falder side 11 analyse Sådan ser Gartner på din it-strategi i det kommende år side 12 sikkerhed NIS2 er vedtaget - kæmpedirektivet er på vej ind i dansk lovgivning side 34

handson Apple Airpods Pro 2 er blevet endnu bedre og er dem, du bør vælge side 42 handson Kinesiske Nio ET7 er en superb elbil, du gerne vil eje ... men det får du bare ikke lov til side 46 opinion Få dig en digital whistleblower side 50

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

3

karriere

Jacques Soelberg forlader Salesforce: Tiltræder topstilling hos norsk it-komet Efter 14 år som dansk Salesforce-chef er Jacques Soelberg nu på vej videre. Fra 1. december bliver han en del af topledelsen i et norsk it-selskab.

AF Rasmus Ferdinand Ginman

J

acques Soelberg siger farvel til Salesforce til fordel for en ny topstilling.

Han er hos den amerikanske CRM-gigant måneden ud, men derefter venter nye udfordringer.

Jacques Soelberg bliver nemlig en del af topledelsen hos det norske it-selskab Promon.

Formelt får han titel af Chief Revenue Officer (CRO), fortæller han til Computerworld.

Promon, der blev stiftet tilbage i 2006, udvikler sikkerhedssoftware til blandt andet finanssektoren. Selskabet har kontorer i APAC-regionen, USA, Tyskland, USA, Storbritannien og Indien.

Det er et selskab med 75 ansatte, der opererer globalt med kunder i det meste af verden, tilføjer han.

“Selskabet har vækstet enormt meget de sidste syv år, og de har planer om at skulle fordoble deres omsætning og deres medarbejderantal. Det er jo sådan noget, jeg har vist, at jeg er god til, og som jeg har gjort med Salesfroce et par gange nu,” siger Jacques Soelberg.

Forlader selskabet efter 14 år Jacques Soelberg siger nu farvel til Salesforce efter 14 år.

Han har været med til at etablere den danske afdeling,

4

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

hvor der i begyndelsen kun var to ansatte.

I dag har Salesforce mere end 200 ansatte i Danmark.

Om sit exit hos det hurtigvoksende CRM-gigant forklarer han, at han “aftjent sin værnepligt” i selskabet. Han ser derfor frem mod nye udfordringer hos Promon, hvor hans opgave i højere grad består i at udbrede selskabet internationalt – hvor stillingen som dansk landechef har været lokalt forankret.

Jacques Soelberg har bestredet en række forskellige stillinger hos Salesforce i løbet af årene.

Har blandt andet været nordisk salgsdirektør og salgsdirektør i Norden og Benelux.

I de seneste godt tre år har han været dansk landechef med officiel titel af ‘senior area vice president of sales’ og ‘Country Leader Denmark.’ •

Jacques Soelberg bliver en del af topledelsen hos det norske itselskab Promon.

Formelt får han titel af Chief Revenue Officer (CRO).

Hos ed A/S har jeg fået mit drømmejob ”At fokusere 100% på løsningssalg, arbejde med IT-infrastruktur og samtidig være en del af ed-familien med gode kolleger omkring mig, er det helt rigtige match for mig.”

- Thomas Thorhauge, Solutions Sales Specialist

Hos ed A/S arbejder vi...

Se vores ledige stillingsopslag på www.ed.dk/karriere eller scan QR koden

CW_47_Rekutering_A4.indd 3

Tlf. 7022 0150 www.ed.dk

10.11.2022 13.02

Af Jesper Lund Hedegaard senior manager i Accenture Security

OPINION

Der må ikke gå GDPR-træthed i vores udrulning af NIS 2.0

I

nformationssikkerhedens svar på GDPR er på vej fra EU. Jeg synes, at vi skal benytte lejligheden til at løfte arbejdet med cybersikkerhed gevaldigt i Danmark, i stedet for at se de øgede krav som en irriterende administrativ øvelse (ikke et ondt ord om GDPR…).

NIS 2.0 er EU’s direktiv, der sætter standarder for informationssikkerhed i den kritiske infrastruktur i medlemslandene.

Der bliver tale om en voldsom opgradering fra 1.0 versionen.

Det betyder øgede krav og ikke mindst, at langt flere sektorer bliver omfattet og dermed tvunget til at komme i arbejdstøjet.

Og den aktuelle situation med krigen i Ukraine og Ruslands fremfærd i den forbindelse viser med al ønskelig tydelighed, at behovet for at beskytte vores kritiske infrastruktur er stort.

Ud over de fysiske angreb på blandt andet gasledninger i internationalt farvand og sabotage af de tyske jernbaner, er der nemlig skruet gevaldigt op for cyberangrebene på den kritiske infrastruktur.

Blandt andet melder de europæiske vandværker om et stigende antal cyberangreb, og Microsofts enhed for cyberefterretninger udgav i juni en rapport, der viste, at Rusland efter invasionen af Ukraine er gået målrettet efter at ramme Ukraines mange allierede i Vesten med cyberangreb.

Hele 128 forskellige mål i 42 lande var allerede blevet ramt

6

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

blot fire måneder efter invasionen – og interessant nok var 16 procent af angrebene rettet mod de skandinaviske lande. Så det påvirker absolut også lille Danmark!

Lad os ”overimplementere” og få kommunerne med ombord Jeg mener, at vi bør benytte NIS 2.0 som en kærkommen anledning til at få hele sikkerheden om vores kritiske infrastruktur op i gear – og ikke mindst, at vi skal ”overimplementere” i den forstand, at vi bør udbrede principperne til andre og flere sektorer, end dem, der i forvejen er omfattet fra EU’s side.

Hvis målet er at lamme et samfund eller bedrive statsterror, så vil det nemlig kun være banditternes fantasi, der sætter grænser for, hvad man kan forsøge at ramme.

Lige som rovdyr på savannen vil de typisk gå efter det svageste led. Hvis man ikke kan ramme energiforsyningen, vil man måske gå efter affaldshåndteringen. Hvis man ikke kan ramme Nationalbanken, vil man måske gå efter en enkelt mindre bank med dårligere sikkerhed.

De nævnte sektorer er allerede omfattet af NIS 2.0, og det gælder blandt andet også posthåndtering, fødevareforsyning og mange andre.

Men kommunerne er for eksempel ikke inkluderet. Det er lige nu op til de enkelte medlemslande, om lokale myndigheder skal omfattes. Det mener jeg

Hvis systemer, der holder styr på vores børn, bliver sat ud af spillet, vil det kunne forstyrre vores samfund ganske betragteligt.

absolut, at de bør.

Kommunerne står blandt andet for daginstitutioner og skoler.

Hvis systemer, der holder styr på vores børn, bliver sat ud af spillet, vil det kunne forstyrre vores samfund ganske betragteligt.

Eller tænk på de uhyggelige perspektiver i at forstyrre vagtplaner, medicinhåndtering og andet på vores plejehjem… Det

er måske ikke kritisk infrastruktur i den forstand, at det kan lamme hele vores samfund, men det kan skabe store forstyrrelser og ikke mindst skabe frygt og usikkerhed.

Kæden er ikke stærkere end det svageste led Det er godt, at for eksempel energisektoren i Danmark allerede er klar med en strategi, men en kæde er ikke stærkere end det svageste led.

Sektorstrategier er fine, men ved at se for sektoropdelt på sikkerheden risikerer vi at skubbe problemet videre til det næstbedste, tredjebedste eller fjerdebedste mål for hackerne.

Vi bliver nødt til at kigge på hele samfundet og selv identificere de svage led. Vi skal kynisk sikre, at vores svageste led i Danmark kommer til at ligge så langt nede på banditternes prioriteringsliste, at de ikke er umagen værd at angribe.

Som antydet i indledningen er der en risiko for, at NIS 2.0 vil blive modtaget på samme måde som mange så på GDPR: En bøvlet forstyrrelse. Noget der handler mere om compliance end om reel sikkerhed. Sat på spidsen.

Jeg vil opfordre alle ansvarlige for informationssikkerhed til i stedet at benytte lejligheden til at få sat spotlight på området og få det løftet til et nyt niveau. Og politikerne til at ”overimplementere” og få kommunerne med, så vi ikke blot skubber banditterne videre til andre mulige mål i vores samfund. 

STYRK JERES DIGITALE UDVIKLING MED ELEKTRONISK FAKTURERING Vælg en professionel partner

mySupply ApS • Peter Løths Vej 2 • 9440 Aabybro Tlf. +45 9696 1070 • info@mysupply.dk • www.mysupply.dk

mennesker i it

Du og tusindvis af andre arbejder hver dag professionelt med it.

Hvad inspirerer dig? Hvad har gjort indtryk? Hvem er dit forbillede?

Det er en befrielse at være fri for ’the corporate life’

Tekst: Alexander Haslund

I

næsten 20 år har jeg arbejdet for nogle af de største virksomheder. Jeg har arbejdet med digital transformation hos Microsoft, Coca Cola, Satair, TDC og Telia.

Nu har jeg valgt at etablere mit eget.

Det har krævet lidt tilløb at skulle stå uden den tryghed at være hos en stor virksomhed med fast månedsløn, HR-, jura- og marketingsafdeling.

Men det er en befrielse at være fri fra ’the corporate life’, al politikken og de strategiske diskussioner frem og tilbage.

8

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

Det er mere interessant at mødes med kunder og finde nye kunder og have diskussioner med dem. Det er også mere usikkert, men meget sjovere.

Det bedste råd, jeg har fået, er at benytte mit netværk. Og jeg må sige, at jeg har været overrasket over, hvor søde folk er til at tage møder, drikke kaffe og skrive tilbage. Det er ikke altid, det giver en kunde, men så får man noget erfaring og nogle råd med på vejen.

Lige nu låner jeg et skrivebord hos en virksomhed, og det er helt fint for nu. Der er

begyndt at blive meget travlt, og jeg regner med, at vi er fem ansatte i begyndelsen af det nye år, herefter 10 til 15 til sommer.

For mig er det et limbo mellem at lede virksomheden og være ude hos kunderne. Det er en svær balancegang, men jeg tror på, at det rigtige er at være spillende træner. Jeg fortsætter med at involvere mig i projekterne og hos kunderne. Det kan jeg ikke lade være med. • Christian Agger, managing partner hos Digital Thinking.

IVEAUER TRE EFFEKTN IANTER VAR OG TO FARVE

XPC ALL-IN-ONE P92U

MULTITOUCH

IP54

OPERATION

UP TO 64 GB

TRIPLE DISPLAY

VESA MOUNT

ALL-IN-ONE-PC´ERE TIL POS- ELLER STYRINGSANVENDELSE MED LAV VEDLIGEHOLDELSE Disse støjsvage All-in-one-pc'ere med berøringsskærm er særligt lette at rengøre takket være IP54-beskyttelsen på fronten, og takket være energibesparende teknologier har de ikke en aktiv ventilation. For at vise yderligere information til kunder, kan der f.eks. tilsluttes op til to eksterne skærme. Shuttle tilbyder P92-modellerne i tre processorvarianter og i farverne sort eller hvid.

Yderligere info på: WWW.SHUTTLE.EU

* Anbefalet forhandlerindkøbspris hos de officielle Shuttle-distributører. ** NFC med tilbehør PNFC03, RS-232+LPT med tilbehør PCL71, RS-232+LPT+DIO med tilbehør POS01.

Vist tilbehør medfølger ikke i leveringen. Med forbehold for fejl og ændringer.

 Intel Celeron 5205U processor  Kapacitiv 19,5" (49,5 cm) Multitouch-skærm (1600×900 px)  Op til 64 GB DDR4-hukommelse  HDMI og VGA-tilslutning for eksterne skærme  1× NVMe, 1× SATA 2,5", Kortlæser  Gigabit Ethernet, WLAN-ac og Bluetooth  6× USB ekstern, 1× USB intern, COM-/LPT-/DIO-tilslutning**  Integreret højtaler, kamera og mikrofon  Fleksibel standerfod og VESAmonteringsmulighed  Altid-tændt-jumper  NFC-valgmulighed**

P92U3 // Intel Core i3-10110U P92U5 // Intel Core i5-10210U FRA DKK

4.421,–*

arbejdsmarked

Før snakkede alle it-selskaber om mangel på arbejdskraft - nu tør man knapt nok ansætte nye medarbejdere ComputerViews: Tech-branchens vækstkometer har haft en umættelig appetit på it-folk, og mangel på arbejdskraft har i lang tid været italesat som en af de største væksthæmmere.

Men sådan ser det ikke ud til at forholde sig længere. Nu tør selskaberne knapt nok hyre nye medarbejdere, da den økonomiske fremtid ser faretruende mørk ud.

AF Rasmus Ferdinand Ginman

V

i skal ikke mere end et halvt år tilbage før, utallige topchefer i it-branchen beskrev mangel på arbejdskraft som en af deres største - hvis ikke den største udfordring.

Dette udsagn er imidlertidigt forstummet. Alt er nemlig vendt op og ned siden da.

Verdensøkonomien er løbet ind i flere forskellige benspænd det sidste år, og når alle de faktorer lægges sammen, så står man med en særdeles usikker økonomisk fremtid.

Termer som inflation, energikrise, renter, krig i Europa og recession fyger om ørerne på it-bosserne, der nok må vente et

10

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

godt stykke tid, før de igen kan præsentere rekordregnskaber.

Det er blevet nødvendigt, at it-beslutningstagerne tager de langsigtede briller på, hvor en stor økonomisk risici skal indregnes allerede nu - om det så handler om nyansættelser eller mere generelle investeringer.

Den seneste tid har flere toneangivende danske it-selskaber fortalt om deres tilgang til nyansættelser med den økonomiske situation in mente.

Hvor det tidligere handlede om - lidt karikeret sat op - at ansætte så mange som muligt, da en bred kam af tech-selskaber havde tur i den på bagkant af coronapandemien, så er det i dag med stor påpasselighed, at der tages nye ind - hvis der overhovedet ansættes nye.

It-selskaber har langt færre åbne stillinger Hos Google Danmark følger man instruksen fra moderselskabet i USA, der lyder, at der skrues markant ned for nyansættelser i år. Det makroøkonomiske miljø skal ses an.

Samme budskab lyder fra IBM Danmark, der ”har et skarpt øje på den økonomiske udvikling.”

Det understreges dog, at der stadig ansættes.

IBM Danmark henviser til sit jobsite, hvor der er åbne stillinger, der skal besættes.

Ved en lynhurtig gennemgang viser det sig, at det drejer sig om otte åbne jobopslag på hjemmesiden.

Det står dog lidt i kontrast til

Der begynder også at ske fyringer herhjemme.

For nyligt kunne fintechkometen Pleo meddele, at der blev opsagt 150 medarbejdere.

udmeldingen fra juni måned, hvor IBM Danmarks dengang nye topchef Thomas Kovsted fortalte til Computerworld, at selskabet havde 70 åbne jobopslag.

Fra globalt hold har Microsoft meldt ud, at man drosler markant ned for nyansættelser frem mod nytår.

Hvad angår Microsoft Danmark, så har selskabet ikke ønsket at svare på, om man som moderselskabet har skruet ned til et minimalt antal nyansættelser eller fortsætter som vanligt.

I et svar til Computerworld lyder det, at der stadig ansættes nyt folk til en række ”kundevente og industrirettede funktioner.”

På Microsoft Danmarks jobsite fremgår det, at der i øjeblikket er fem åbne stillinger. For to måneder siden - tilbage i september - havde selskabet 20 åbne stillinger i Danmark.

Antallet af jobopslag dykker Amazons topledelse har indført ansættelsesstop inden for en lang række områder, og i den forbindelse har Computerworld forhørt sig hos AWS i Danmark om, hvorvidt bremsen også trækkes herhjemme.

Selskabet vil ikke kommetere på spørgsmålet eventuelt ansættelsesstop i Danmark, men henviser i stedet til, at der stadig er åbne stillinger på sitet.

Her fremgår tre åbne stillinger.

Så sent som i september fortalte AWS’ nye danske talsperson, Peer Jakobsen, at AWS Danmark havde 29 åbne stillinger, og at han var blevet bedt om at ”ansætte og ansætte”.

Spoler vi tiden tilbage til april, da berettede Rikke Rønnau, HRchef i Systematic, i et indlæg på Dansk Industris hjemmeside. ”Vi har konstant i størrelsesordenen 80 åbne stillinger. Der er simpelthen en så voldsom mangel på kandidater, så vi nu er i en situation, hvor virksomhederne hapser fra hinanden.”

Over 50.000 fyringer i USA Ifølge amerikanske Crunchbase er der allerede blevet fyret 52.000 tech-ansatte i USA siden årets begyndelse.

En af de seneste i rækken er Twitter. Her fyrede selskabet nye topchef og ejer, Elon Musk, omkring halvdelen af staben fredag 4. november. Her skulle omkring 3.700 være blevet opsagt.

Sidste uge fyrede amerikanske Stripe omkring 1.050 ansatte, hvilket svarer til 14 procent af staben. Kørselstjenesten Lyft har fyret over 700 ansatte, og Salesforce, der næsten fordoblede sin medarbejderstab sidste år, har opsagt flere hunderede ansatte for nyligt.

Netflix har fyret 480 i år, Snap har fyret 1.080 og investeringsplatformen Robinhood har ligeledes fyret over 1.000.

Der begynder også at ske fyringer herhjemme. For nyligt kunne fintech-kometen Pleo meddele, at der blev opsagt 150 medarbejdere. Der sker efter et længere vækstridt, hvor selskabet har ansat hundredvis af ansatte.

Selskabet har de seneste år haft en næsten umættelig appetit på it-folk og den blot syv år gamle virksomhed har nærmet sig en medarbejderstab på knap på 1.000 personer.

Den digitale bank Lunar måtte også sige farvel til en række medarbejdere forrige måned. Her blev der opsagt 40 ansatte. •

IT-Branchen: Antallet af ledige it-job i Danmark falder Antallet af ledige it-stillinger i Danmark fortsætter med at dykke.

AF Dan Jensen

F

or niende måned i træk falder antallet af ledige it-job i Danmark.

Ifølge en sammentælling fra brancheorganisationen IT-Branchen blev der i oktober opslået 1.714 it-stillinger herhjemme - samme niveau som i foråret 2021.

Det er niende måned i træk, at antallet af opslåede it-stillinger falder.

“Dermed er antallet af it-stillinger faldet i måneder i træk samlet med cirka 500 stillinger,” lyder det fra IT-Branchen.

Ifølge brancheforeningen er der dog ‘ingen grund til panik’ over det faldende antal udbudte it-stillinger.

For niveauet er ‘fortsat rimeligt højt,’ som IT-Branchen formulerer det.

“Siden 2010 har der været en støt stigende efterspørgsel på it-folk. Det er den trendudvikling, jobmarkedet nu er vendt tilbage til efter nogle coronaår med en særlig høj efterspørgsel på it-kompetencer,” lyder det.

IT-Branchen peger dog samtidig på, at efterspørglsen efter eksempelvis udviklings- og projektfolk i it-branchen er under opbremsning.

“På samme måde som digitaliseringen prioriteres i opgangstider, ser vi også, at investeringer i innovation og nyudvikling i forhold til it-projekter er noget af det første, der bliver sat på hold, når virksomhederne er nervøse for en eventuel recession,” lyder det fra direktør Natasha Friis Saxberg.

I den seneste tid har en lang række it-virksomheder indført ansættelsesstop i forskellig grad - og nogle endda varslet fyringsrunder og kapacitet-tilpasninger. •

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

11

analyse

Sådan ser Gartner på din it-strategi i det kommende år

ComputerViews: Mere end 6.500 deltagere havde taget turen til Barcelona, hvor Gartner over fire dage i et uoverskueligt program af indlæg og talere gav sit bud på de vigtigste opgaver og udfordringer for CIO’erne. Men hvad kunne verdens it-ledere egentlig tag med sig hjem? Få svaret her.

AF Alexander Haslund

E

fter års virtuel pause var Gartner endnu en gang tilbage i Barcelona med sin mastodont af en konference, kendt i det meste af it-verdenen under navnet Symposium/Xpo. I store konferencelokaler spredt i et enormt kompleks af en bygning, traskede laksko rundt over fire dage, mens sprog fra alle dele af verden summede rundt om hvert et hjørne.

Mere end 6.500 deltagere, top CIO’er og it-beslutningstagere fra 75 forskellige lande, havde taget flere dage ud af kalenderen.

Her nærmest snublede man over både it-folk fra Saudi Arabien, Sydafrika og de nordiske lande, men selvfølgelig også en masse danske CIO’er.

Her var toppen af danske it-organisationer fra eksempelvis DSV, Danske Spil, Statens IT, Kombit, regionerne, finansielle intuitioner, Digitaliseringsstyrelsen, det danske Forsvar og listen kunne fortsætte så længe, man orkede at gå rundt.

Der er formentlig ikke noget

12

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

andet sted, der er i stand til på den vis at samle så mange eksperter, ledere og fagfolk i it-verdenen.

Og hvorfor flokkedes de endnu en gang afsted til Gartners konference?

Her er Gartners budskab Det globale it-analysehus har med sine hype cycles, magiske kvadranter og tusindvis af researchpapirer i årevis stået for den himmel, der giver tal, værktøjer

Når over 100 Gartneranalytikere på toppen af de seneste bølger af data forsøger at skære den nyeste viden fra it-verdenen ned til let fordøjelige budskaber, bliver der lyttet.

og analyser om nærmest alt, hvad man som it-leder har behov for.

Selvom prisen for et årsabonnement hos Gartner næsten svarer til et årsværk på et dansk hospitalsafsnit, er det også en assistance, der kan skabe karriere, gennemslagskraft i direktionen og de nødvendige metoder til at lykkes.

Så når over 100 Gartner-analytikere på toppen af de seneste bølger af data forsøger at skære den nyeste viden fra it-verdenen ned til let fordøjelige budskaber, bliver der lyttet.

Og hvad er det it-lederne i år kunne rejse hjem med fra Barcelona?

Jo, til årets keynote snørede Gartner den samlede konference med uoverskueligt meget på programmet sammen under overskriften ’it for sustainable growth’.

Den overskrift blev fulgt op af en dertilhørende tretrinsraket, som Gartner mener CIO’erne skal have fokus på. Jo flere raketter man i Gartners koncept sender i vejret, jo stærkere og mere selvopfyldende bliver de forretningsmæssige.

Det blev af Gartner omtalt som ’force multiplier’.

De tre løfteraketter dækker over, at CIO’erne skal revolutionere måden ansatte arbejder ved at fjerne friktion, understøtte bæredygtige investeringer og forsegle det hele under en modstandsdygtig cybersikkerhed.

De effektive initiativer man fører igennem på de tre områder, vil ifølge Gartner resulterer i både finansielle og bæredygtige

resultater, som er nødvendige, hvis man skal komme godt ud af den potentielle krise, vi står overfor.

De temaer flød igennem resten af Gartners fire dages marathon-konference.

En konference til CIO’er eller CEO’er?

Det ene fly efter det andet har nu fragtet de tusindvis af CIO’er fra Barcelona hjem til deres respektive organisationer og direktioner, hvor hverdagen igen kalder.

Med i bagagen har de Gartners

skarpe og ofte letforståelige pointer, som de kan tage videre til direktionen i forsøget på at fastholde it-budgettet, og selvfølgelig Gartner-abonnementet, og komme endnu tættere på forretningen.

Men spørgsmålet er, om CEO’en næste gang tager med til Gartners konference? For på sin vis kunne det, med lidt færre it-jargoner, sagtens have være målrettet topledelsen.

For når de skarpt klædte Gartner-analytikere talte var det ofte med afsæt i ledelse, organisering, struktur og strategi. Igennem det tætpakkede program handlede det hyppigere om, hvordan CIO’erne trækker beslutninger igennem direktionslokalet, end om beslutningerne i sig selv.

Havde der været CEO’er med, havde de blandt andet fået denne fidusbold fra den franske Arsenal-legende og tidligere manager for Arsenal, Arsène Wenger, der nu arbejder med udvikling i Fifa: “En træners (eller direktørs

om man vil, red.) troværdighed er enorm vigtig, og den bygger på respekt, integritet, ære, mod, konsistens og tillid. Folk med de kvaliteter er ofte succesfulde i at lede andre,” sagde han til en Q&A. I samme ombæring kunne CEO’er have sat sig til Gartner-oplæg om at yde personlig indflydelse, forhandle som en stjerne eller være en dynamisk leder i en verden i permanent krise.

Og de havde også set sætningen ‘Meet the moment and make the difference,’ som blev skudt op på en kæmpeskærm ved den første keynote.

CIO’erne skal for alvor levere Gartners drøm om at skubbe CIO’erne højere op i organisationer, som det jo også er sket mange steder, har stået på i flere år.

Igen i år var det udtalt.

CIO’erne skal tage taktstokken på mange af de agendaer, som

også er kommet på direktionens bord; værende bæredygtighed, ansvarlighed, optimering af arbejdslivet og cybersikkerhed.

CIO’erne skal agere “digitale cheftrænere og blive forretningsledere,” som Val Sribar, senior vice president og CIO for Gartners research group, sagde som nogle af de allerførste ord i Barcelona.

Der lå dog på mange måder også en mere alvorlig stemning under alle de flotte ledelsesbudskaber, forudsigelser og værktøjer, som Gartner havde med.

For når nu CIO’erne bevæger sig tættere på magtens tinde, er en forudsætning, at de skaber kontante resultater på toppen de mange brandtaler om cloud, automatisering, kunstig intelligens, strømlining, standardisering og så videre, som de har talt om de seneste år.

En Gartner-analyse lyder, at mere end halvdelen af digitale initiativer ikke møder ledelsens forventninger, 59 procent tager

for langt tid at færdiggøre, mens gevinsterne i 52 procent af tilfældene er for lang tid om at blive realiseret.

I disse usikre afmatningstider kræver CEO’erne altså mere end nogensinde klar snak og gevinster på bund- og toplinjen fra CIO’erne. På den måde er mange it-ledere endt i en båd, der skal navigeres på en anden og mere tydelig facon. Destinationen i horisonten kan ikke længere med svært forståelige it-begreber sløres over for direktionen.

Gevinsterne skal sejles i mål effektivt og hurtigt, hvis CIO’erne til Gartners konference over de næste år ikke skal være udskiftet med CEO’er og andre forretningsledere.

Skal der virkelig investeres i metaverse?

Det var på samme vis paradoksalt, at Gartner-analytikerne midt under de seriøse meldinger, ikke kunne dy sig fra at tale om teknologier, der stadig synes at være langt ude i fremtiden.

Gartner har en tendens til at være hyperoptimistiske, som da en forudsigelse i 2019 lød på, at 40 procent af alle beslutninger i 2022 vil være drevet af kunstig intelligens.

Det var således heller ikke noget chok, at der midt i de mange fine argumenter om, at de digitale helte skal hjælpe virksomhederne ud af krisen med nøje udvalgte indsatser, også skal investere i teknologiske områder, som de færreste endnu helt har forstået.

Men til konferencen blev det uagtet fremført, at de virksomheder, der er med på de helt hypede områder, vil vinde på lang bane.

Navnlig lagde Gartner vægt på, at virksomhederne skal til at komme i gang med metaverse.

At sætte dele af et muligvis stagnerende it-budget af til tvivlsomme investeringer, virker til at være en farlig strategi under recession og mulig storkrise.

Men hvis Gartner siger det, kan det måske være noget om det? •

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

13

fokus rekruttering

Slut på lønfesten?

Tre ting er helt afgørende, når du skal have fat i nye it-folk Det er især ét kontant løfte, der kan få danske it-folk til at skifte job, men vi kan snart øjne afslutningen på et overophedet lønmarked: “Vi kommer nok ikke i samme grad til at se den her lidt usunde lønkonkurrence mellem arbejdsgivere,” lyder det fra rekrutteringsekspert Henning Therkelsen.

AF Jacob Ø. Wittorff

H

vad kræver det, hvis du skal have danske itfolk til at skifte job?

Ifølge den nye jobrapport “Et arbejdsliv i balance” fra Computerworld og It-jobbank skal der en række håndfaste forbedringer af deres arbejdsliv på bordet.

Rapporten viser ikke overraskende, at højere løn er det absolut bedste argument, hvis du skal overbevise en dansk it-professionel om at skifte et job.

Det er således hele 61,7 procent, der anfører højere løn som en af de ting, der kan få dem til at skifte job, mens 43,1 procent fremhæver bedre ledelse og

14

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

Kandidaterne bliver mere tilbageholdende med at skifte job, fordi vi ser større usikkerhed.

Henning Therkelsen Rekrutteringsekspert og headhunter, TimeWork

39,9 procent kortere afstand og kortere transport kommer ind på efterfølgende pladser.

Ifølge Henning Therkelsen, der er rekrutteringsekspert og

headhunter hos rekrutteringsselskabet TimeWork, er det især blandt de yngre it-folk, at løn spiller en stor rolle.

“I begyndelsen af karrieren, hvor folk måske har tre eller fire års anciennitet, er der relativt høje forventninger til et lønløft, mens vi omvendt ved, at det betyder lidt mindre for folk, der er kommet op i i slutningen af 40’erne og 50’erne,” siger han.

Større usikkerhed Ifølge Henning Therkelsen begynder den stigende inflation og de højere energipriser også at sætte sine spor på jobmarkedet.

Han vurderer, at usikkerheden Fortsættes side 16

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

15

fokus rekruttering

Slut på lønfesten?

Tre ting er helt afgørende, når du skal have fat i nye it-folk Fortsat fra side 14

betyder, at det bliver stadig sværere at få it-folk til at flytte job.

“Kandidaterne bliver mere tilbageholdende med at skifte job, fordi vi ser større usikkerhed.

Folk begynder også at blive mere opmærksomme på værdien af den anciennitet og de rettigheder, som de har optjent. Det gælder også de mere uformelle rettigheder som retten til hjemmearbejde, som man måske ikke kan være sikker på, at man kan bevare i et nyt job,” siger han.

Opbremsning på vej Ifølge tal fra brancheorganisationen IT-Branchen steg månedslønnen i it-branchen i 2022 med 1.827 kroner sammenlignet med året før, og dermed er den

Mange arbejdsgivere tænker i øjeblikket meget over, hvordan det kan blive mere attraktivt at få folk til at møde ind, og det bliver ikke lettere med stigende transportomkostninger.

Henning Therkelsen Rekrutteringsekspert og headhunter, TimeWork

16

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

gennemsnitlige månedsløn i branchen nu på 52.817 kroner.

Men Henning Therkelsen vurderer, at vi i den kommende tid vil se en opbremsning i lønræset i it-branchen.

“Der fortsat et højt aktivitetsniveau på jobmarkedet, men vi ser også en stigende usikkerhed og en begyndende opbremsningen,” siger han og uddyber: “Det seneste år har vi set en

overophedning, når det gælder lønningerne. Det kommer formodentligt til at ændre sig.

Lønniveauet vil stadigvæk være meget fornuftig, men vi kommer nok ikke i samme grad til at se den her lidt usunde lønkonkurrence mellem arbejdsgivere, der ønsker at tiltrække især yngre profiler.”

Modsat rettede tendenser Henning Therkelsen medgiver dog, at der også er en række modsatrettede tendenser. For inflationen er med til at udhule folks løn, hvilket omvendt kan skabe et øget pres lønstigninger fra arbejdstagerne.

“Vi kommer til at se, at folk

der er ved at etablere sig og har høje boligudgifter i stigende grad vil være optaget af lønniveauet, men det kommer med tiden til at finde et naturligt leje, “ siger han.

I øjeblikket vurderer han, at inflationen stadigvæk er relativ abstrakt for mange folk, men i løbet af det kommende års vil stadig flere folk mærke effekten.

“Det bliver først alvor, når folk pludselig opdager, at elregningen har tømt deres budgetkonto, så de ikke har råd til ferie. Pludselig bliver inflationen meget konkret, og det smitter af på lønkravene,” siger han. Øget fokus på afstand Inflationen og de stigende brændstofpriser betyder ifølge Henning Therkelsen ikke bare et øget fokus på lønniveauet.

Han vurderer også, at de øgede omkostninger ved at tanke en bil op med enten fossile brændstoffer eller elektricitet betyder, at folk i stigende grad kigger på afstanden til arbejdspladsen.

Computerworlds og it-jobbanks undersøgelse viser, at 47,4 procent af de adspurgte har over 20 kilometer på arbejde, mens 17 procent har over 50 kilometer.

Samtidig kommer afstanden til arbejdet ind på en tredjeplads over de mest tungtvejende grunde til at skifte job.

“Afstanden har altid spillet en rolle, men tidligere har det mest være transporttiden, der har været afgørende, men nu begynder transportomkostningerne at spille en større rolle,” siger han og tilføjer: “Mange arbejdsgivere tænker i øjeblikket meget over, hvordan det kan blive mere attraktivt at få folk til at møde ind, og det bliver ikke lettere med stigende transportomkostninger.” •

Annonce

12 er bare et tal – Teamwork er vigtigere ”Når vi har samtaler med en potentiel ny kollega, lader vi os ikke umiddelbart forblænde af et eksamensbevis fyldt med 12-taller.

Vi vægter personlighed, engagement og sociale færdigheder langt højere. Karaktergennemsnittet alene fortæller jo intet om, hvor godt en ny kollega vil kunne indgå i – og styrke – vores team.”

Charles Ginnerskov

U

dtalelsen kommer fra Charles Ginnerskov, CEO i televirksomheden ipnordic, der servicerer erhvervskunder. Han forklarer videre: ”Vi leverer produkter, der kombinerer individuelt tilpassede telefoniløsninger med et højt serviceniveau. Vi har et dynamisk og tæt samarbejde med vores kunder. Derfor er det vigtigt, at alle medarbejdere i vores virksomhed engagerer sig i kundernes ønsker og tager ansvar for at løse eventuelle udfordringer. Det sker mest effektivt og problemfrit, hvis medarbejderen føler sig som en værdsat del af et godt sammentømret team.”

I en verden af 12-taller Jagten på de højeste karakterer kan skabe individualister, der ikke nødvendigvis er gode holdspillere. På nogle læringssteder er man faktisk blevet opmærksom på, at det konstante fokus på karakterer ikke blot hæmmer de sociale færdigheder, men også de faglige kompetencer.

Situationen kan blive den, at eleverne ikke lærer for at blive klogere, men for at få gode karakterer. Nogle elever tør ikke engagere sig i den faglige debat i klasserne af frygt for at dumme sig og dermed påvirke deres karakterer negativt. De elever, der ikke er så fokuserede på karakteren, rykker sig langt mere lærings-

mæssigt.* Derfor kan der være gevinster ved at lave en mere holistisk vurdering af kommende medarbejdere. Charles Ginnerskov fortæller: ”Vi vil have medarbejdere, der er innovative, ansvarlige og løsningsorienterede. Passionerede mennesker, der tør udfordre sig selv og os – og skabe resultater. Men vigtigst af alt: De skal være positive og behagelige at være sammen med – og de skal ikke være bange for at dumme sig. Mange mennesker bruger en så stor del af arbejdstiden på at undgå at lave fejl, at der ikke er megen tid til at skabe resultater.”

Signe Johannesen, grafisk marketingkoordinator ved ipnordic

ansøgninger. Men hvad kigger man efter, når man går ud over de kolde tal? ”Personlighed og baggrund” forklarer Charles Ginnerskov, og fortsætter: ”Måske kan et år som udvekslingsstudent i udlandet, et højskoleophold, ”De skal være en tid som festarrangør i positive og behagelige studenterforeningen, frivilligt arbejde på Grøn Koncert elat være sammen med ler som medarbejder på en – og ikke være bange krisetelefon give nogle langt mere værdifulde kompetencer, for at dumme sig.” end dem, der fremgår af Charles Ginnerskov karakterbogen. Det fortæller i hvert tilfælde, at det er mennesker, der engagerer sig, har lært at Personlighed og baggrund samarbejde og som formodentlig ipnordic har adskillige gange besidder åbenhed og gode sociale lavet stillingsopslag, der opfor- kompetencer. Høje karakterer er drer unge til at søge opslåede selvfølgelig interessante – men langt stillinger eller kontakte virksom- fra det, der vægter højest i vores heden uopfordret, også selvom verden.” de ikke har nogen imponerende karakterbog. Det har givet mange positive reaktioner og job-

* Jagten på det høje snit modarbejder læring DPU | Aarhus Universitet * Gymnasieelevers læring begrænses af karakterræs Indland | DR

Tlf. 89 10 10 10 ipnordic.dk

ipnordic’s kerneværdier • Kunden i fokus – altid • Ingen provisionslønnede medarbejdere; løsninger frem for salg • Transparens; ingenting med småt, overskuelige fakturaer og kun betaling for reelt forbrug • Innovation, højt fagligt niveau og den bedste teknologi • Skalérbare produkter, der tilpasses kundens skiftende behov • Egen udviklingsafdeling, som udvikler skræddersyede løsninger til alle kunder • Besøg hos alle kunder – uanset størrelse • Personlig support uden ventetid – 24/7 året rundt • Vigtigst af alt: ingen binding – kun tilfredse kunder

fokus rekruttering

Advarer om farlig skævhed i it-branchen:

“Fantastiske iværksættere og ideer bliver efterladt på perronen” It-branchen er domineret af mænd, der ofte ligner hinanden til forveksling.

Det skader innovationen og rekrutteringen, advarer Nora Bavey, general partner i investeringsselskabet Unconventional Ventures. Vil du have en investering fra hende? Ja, så er du allerede bagud på point, hvis du er en hvid mand.

AF Jacob Ø. Wittorff

E

r du som folk er flest i den danske it-branche, så er du sandsynligvis mand, og din hudfarve er med overvejende sandsynlighed også i den lyse ende af spektret.

Men når branchen i den grad er domineret er hvide mænd, som ofte tilmed er rundet af nogenlunde samme baggrund, giver det en problematisk form for ubalance, mener man hos investeringsselskabet Unconventional Ventures.

Det forsøger selskabet at imødegå ved målrettet at investere i tech-iværksættere med baggrunde, som er underrepræsenteret i it-branchen.

“Konsekvensen af den manglende diversitet er at fantastiske iværksættere og fantastiske ideer bliver efterladt på perronen,” siger Nora Bavey, der er general partner i Unconventional Ventures, og tilføjer: “Den manglende repræsentation finder vi på alle niveauer i

18

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

branchen. Den eksisterer blandt stifterne af virksomhederne, den er til stede blandt investorerne, den findes på universiteterne og den er i inkubatorerne og i acceleratorerne.”

Nora Baveys pointe bliver understøttet af tal fra brancheorganisationen IT-Branchen, der for nylig viste, at kønsbalancen i den danske it-branche gennem mere end et årti har ligget uændret på 70/30 i mændenes favør.

Har selv flygtningebaggrund Nora Bavey er opvokset i Stockholm, men hun har både arabisk og persisk baggrund, og sammen med sin familie flygtede hun i 80’erne fra det iranske præstestyre til den svenske hovedstad.

Nora Balvey lægger ikke skjul på, at hun selv er en af dem, der skiller sig ud fra mængden i it-branchen.

Ikke alene på grund af hendes flygtningebaggrund, hudfarve og køn, men også fordi hun er mor til tre og ikke har en it-relateret

uddannelsen.

Bagud på point Du behøver ikke ligne Nora Bavey, hvis du ikke skal have en investering fra Unconventional Ventures. Men er du som folk er flest i den danske it-branche, så er du allerede bagud på point.

Computerworld spørger hende derfor også, om det betyder, at hun prompte vil afvise en god forretningside fra en hvid mand?

“Jeg vil altid gerne tage en en snak med personen, og så vil jeg spørge ind til vedkommendes syn på diversitet. Vi får i øvrigt en masse pitches fra stiftere, som ikke selv har en divers baggrund, men som gerne vil gøre det bedre,” siger hun.

Men Nora Bavey erkender også, at det er en stor sandsynlighed for, at hun vil fravælge investeringen, hvis ikke stifteren forstår at omfavne diversitet.

Hun understreger dog, at det i så fald vil være af forretningsmæssige hensyn og ikke på grund af vedkommendes baggrund.

“Det skyldes, at jeg grundlæggende tror på, at virksomheder med høj diversitet har langt bedre forudsætninger for at klare sig godt og har bedre muligheder for at rekruttere de mest talentfulde folk,” siger hun.

Stort rekrutteringspotentiale Unconventional Ventures bygger blandt andet på en ide om, at der er et stort uudnyttet potentiale blandt iværksættere, der skiller sig ud fra mængden i it-branchen.

Eksempelvis fordi de ikke er mænd, har en anden etnisk baggrund eller har et handicap.

Derfor mener hun også, at budskabet om at bedre repræsentation og mere diversitet fører til bedre resultater, ikke alene er anvendeligt for folk, der investerer i it-virksomheden.

Ifølge hende kan det også med fordel bruges af ledere i it-branchen, som står foran at skulle rekruttere folk til deres afdeling.

“Vi har alle brug for folk, der kan udfordre os og sætte spørgsmål tegn ved vores vaner. Det er det, innovation handler om,” siger Nora Bavey og tilføjer “Derfor er det også sværere at skabe innovation, hvis dit team består at folk, der tænker ens, lever ens og kommer fra samme baggrund. Jeg vil opfordre alle dine læsere til at kigge sig om-

kring og spørge, om der er folk, de kan hente ind, som ikke er repræsenteret i dag.”

Løber hovedet mod muren En del af de iværksættere, som Nora Balvey støder på, har ofte oplevet at løbe hovedet mod muren på det traditionelle arbejdsmarked, og har derfor i stedet stiftet deres firma.

“De har oplevet, at de har haft svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, og hvis de får foden indenfor, så er det på et niveau, som ikke matcher deres erfaring og uddannelsesniveau,” forklarer hun.

Det er Nora Balveys oplevelse, at folk, der har en baggrund, som har krævet, at de skulle kæmpe hårdere for at nå deres mål, har

har oparbejdet en særlig styrke og udholdenhed.

Samtidig har de en tendens til at finde kreative løsninger på oversete problemer.

“De tilgår problemer med en anden erfaring og en anden baggrund. Det betyder, at de ofte løser problemer, som på grund af den manglende repræsentation ikke tidligere er blevet løst,” siger hun.

Lukker it-branchen sig om sig selv?

Tech-branchen – især iværksættermiljøet i Silicon Valley – bliver ofte kritiseret for at være et meritokrati.

I denne sammenhæng skal det forstås sådan, at branchen domineres af en lille elite, som uddeler magt, indflydelse og muligheder

Det er sværere at skabe innovation, hvis dit team består at folk, der tænker ens, lever ens og kommer fra samme baggrund.

Nora Bavey General partner i Unconventional Ventures

til folk på baggrund af deres tidligere meritter.

Den åbenlyse ulempe ved det er, at branchen kan lukke sig om

sig selv, og at det derfor kan være svært for talentfulde folk at foden inden for i branchen.

“Du kan ikke forvente, at folk har CTO-erfaring, hvis de aldrig har haft muligheden for at blive forfremmet eller i det hele taget blive ansat,” siger Nora Balvey Derfor anbefaler hun også, at man vurderer folk på baggrund af deres potentiale i stedet for blot at kigge på resultaterne på cv’et, og det også den tilgang, man har hos Unconventional Ventures, forklarer hun.

“Vi vælger at kigge på, hvad folk har udrettet på trods af de udfordringer og barrierer, de har mødt.

Vi spørger os selv, om det, folk har opnået på trods, kan fortælle os noget om, hvad de vil være i stand til at udrette i fremtiden,” siger hun. •

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

19

fokus rekruttering

Her er it-verdenens 10 mest eftertragtede kompetencer En lang række it-chefer fortæller om, hvilke ting de kigger efter, når de skal ansætte it-professionelle.

AF Qëndrim Fazliu

D

et kan være svært at sætte en finger på alle de færdigheder, der gør it-professionelle

uundværlige.

Tech-ledere siger dog ifølge Computerworlds amerikanske søstermedie CIO.com, at der visse ting, der går igen hos deres dygtigste ansatte, hvilket gør det lettere at kigge efter disse ting, når man rekrutterer nye medarbejdere.

Disse uundværlige ansatte løser altid opgaverne, møder begejstrede på arbejde og forbliver ydmyge samt vedligeholder deres kompetencer.

Og uanset, hvordan de stiger i graderne, har de altid fokus på slutresultatet: At møde brugernes behov – om det så er kolleger eller eksterne kunder.

Så hvis du gerne vil joine dem – eller du forsøger at rekruttere dem – så kan du starte her.

1

Passioneret It-chefer, der er fulde af inspiration, kan kun komme så langt, hvis en it-ansat kun løser opgaver modvilligt eller uden passion.

20

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

Når jeg ansætter, møder jeg flere kompetente kandidater, der har kompetencerne til at klare jobbet. Men jeg ansætter kun dem, der virkelig går op i det, de arbejder på.

Kelly Fleming CIO hos Cirrus Nexus

Det siger Kelly Fleming, der er CIO hos Cirrus Nexus. ”Når jeg ansætter, møder jeg flere kompetente kandidater, der har kompetencerne til at klare jobbet. Men jeg ansætter kun dem, der virkelig går op i det, de arbejder på,” siger hun og fortsætter: ”Det er kun de it-professionelle, der er virkeligt passionerede og

engagerede omkring deres arbejde, der skiller sig ud.”

Den betragtning er Logan Spears, der er teknologichef hos Plainsight AI, enig i. Han fortæller, at det er tydeligt under samtaler, hvem af kandidaterne der kommer til at medbringe energi til jobbet.

For ham er det vigtigt, at det er lysten, der driver de ansatte til at arbejde og ikke frygten for at miste jobbet eller skyldfølelsen.

2

Har slutbrugeren i fokus fra start For Shadi Rostami, der er senior executive VP of engineering hos Amplitude, så er det afgørende at have it-ansatte på holdet, der forstår problemer og udfordringer for slutbrugerne af teknologien, fremfor at have fokus på at designe et elegant produkt. ”De foretager hundreder af mikro-beslutninger dagligt, og alle er sandsynligvis rigtige, hvis de kender det resultat, de forsøger at opnå,” siger han.

Han er overbevist om, at tech-talenter, der formår at internalisere konteksten af problemet eller udfordringen, er mere tilbø-

jelige til at skabe 10 gange så stor effekt som andre ansatte.

Conor Winders, der er executive VP of product and engineering hos Administrate, siger, at det især gør sig gældende for udviklere. Her er den nødvendige teknologi meget lettere at lære, end de egenskaber, der skal til for at forstå kundernes behov. ”En besættelse af slutbrugeren vil gøre det muligt at åbne så mange flere muligheder i måden hvorpå vi leverer og måler vores arbejde,” siger han og fortsætter: ”Og det skal ikke slutte der. Fantastisk software slutter ikke, når koden leveres. Gode ingeniører forstår, at det blot er begyndelsen.”

3

Nysgerrighed It-professionelle, der har energi og er drevne, skiller sig ud, fortæller Gill Haus, der er CIO hos Chase. Han forklarer, at mange virksomheder i dag er villige til at arbejde med lovende it-talenter, fordi der simpelthen mangler nok folk med de rette kompetencer.

Det giver mange it-talenter uden meget erfaring og uden den helt rette uddannelse muligheden for at få en fod indenfor i branchen. ”Du skal ikke nødvendigvis have en fireårig datalogiuddannelse,” Fortsættes side 22

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

21

fokus rekruttering

Her er it-verdenens 10 mest eftertragtede kompetencer

Fortsat fra side 20

siger han. ”Der er sket et mærkbart skift i retning af at udnytte de nyeste teknologier i form af machine learning, AI og cloud computing til at skabe værktøjer, der på bedst mulig vis adresserer kundernes krav. Kandidater, der kommer med erfaring og kompetencer

22

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

inden for dette område er et plus, men vi tilbyder også læringsmuligheder for dem, der ikke gør.”

Mahesh Ramichetty, VP for særlige projekter hos OvalEdge, kigger efter folk, der er nysgerrige og som ikke er bange for at spørge om hjælp.

Ifølge ham, skal man være tryg ved at sige, at der er noget, man ikke ved og bede om, at nogen viser dem, hvordan man gør.

“Det er afgørende, da det illustrerer en villighed til at sikre, at jobbet gøres ordentligt samt en interesse i at lære noget nyt,” lyder det.

4

God samarbejdspartner Ifølge Donna Ketler, der er senior VP for global software engineering hos Wiley, så er de dygtigste tech-professionelle gode til at mixe deres tekniske kunne med egenskaber som kommunikation, samarbejde og lead. ”Effektiv kommunikation og samarbejde er afgørende,” siger hun og fortsætter: ”Teknologi eksisterer ikke i et

vakuum. Det er en holdindsats og teknologi berører alle dele af forretningen. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan man skal håndtere stakeholders – ofte flere på en gang med konkurrerende dagsordener.”

Det er derfor vigtigt, at de tech-professionelle kan forklare deres løsning, diskutere afhængigheder med andre teams samt præsentere komplekse problemstillinger på en ikke-teknisk måde, lyder det.

For Jim Flanagan, som er CIO hos Hansom Federal Credit Union, er det især empati, han lægger vægt på, fordi det ifølge ham sørger for bedre problemløsning.

“Selvfølgelig vil vi gerne have et

CV, der afspejler de rette tekniske evner, men jeg søger en empatisk person,” siger han og fortsætter: ”De folk, som it understøtter, er ofte ikke så tekniske som os, og ved at være empatisk fjerner man enhver forlegenhed eller forsvarsposition, hvilket fører til en bedre dialog og en hurtigere løsning af udfordringen. Empatiske tech-professionelle skaber en behagelig kultur, hvor folk føler, at de har støtten til at spørge om den hjælp, de har behov for.”

For Avnet-CIO Max Chan, så skal de it-professionelle være gode til at kommunikere effektivt til resten af forretningen for at få gennemført positive forandringer.

“De skal være gode til at fortælle en god historie,” siger han. ”En dygtig it-professionel skal være i stand til tydeligt at formulere, hvorfor en teknologi er vigtig og hvordan den kan hjælpe forretningen med at opnå dens mål,” lyder det videre.

Ofte vil det endda kræve, at den it-professionelle skal forklare – og ofte også forhandle med forretningen om, hvorfor den nye måde at gøre forretning er bedre end den gamle. ”De it-professionelle skal forstå og klart formulere, hvilke problemer med forretningen, de løser samt hvilken værdi for forretningen de bringer.”

5

God til at lytte Som en tilføjelse til kompetencer, der ofte kaldes bløde egenskaber, mener Erik Gaston, der er VP for global executive engagement for globale salg hos Tanium, at det er vigtigt med it-ansatte der er intelligente, men samtidig er ydmyge nok til at lytte til andre end sig selv.

“It-folk skal lytte og forstå først, og herefter kun fokusere på, hvad der skal løses og ikke overkompli-

cere tingene,” lyder det.

“Folk, der lytter først, finder generelt enkle måder at løse udfordringer på, som er nemme at forstå.”

Ifølge ham står det i stærk kontrast med den holdning, han tidligere mødte blandt meget holdningsprægede tech-ingeniører, der udtrykte, at det var kunderne, der bare ikke forstod, at de altså havde med den mest fantastiske teknologi at gøre. ”Kunderne er for teknisk kyndige i dag. og de ved, hvilke forretningsfunktioner de kan lide og ikke kan lide samt hvordan slutbrugeroplevelsen skal være,” siger han.

6

Inkluderende Inkluderende medarbejdere er mere tilbøjelige til at arbejde godt sammen med andre på tværs af organisationen og nedbryde siloer, siger Mike Anderson, der er CIO hos Netskopee.

“Jeg vil have nogen, som værdsætter andres input,” siger han. ”Ligesom i sport, hvor de bedste spillere gør spillerne omkring dem endnu bedre. En tech-medarbejder gør sig selv enestående ved at fremhæve og anerkende andres bidrag.”

Samtidig er de tilgængelig for at hjælpe andre med at nå deres mål, udfordrer andre til at tænke anderledes samt sørge for, at det, de siger, også stemmer overens med det, de gør.

7

Blik for automatisering En god teknolog vil ifølge Kelly Fleming, CIO hos Cirrus Nexus, løse et problem og herefter automatisere det, så der ikke er behov for at løse det manuelt igen.

De fleste opgaver, der er support- eller udviklingsfoku-

serede, kan udføres på en af to måder: Den måde, der bare løser problemet – eller den måde, der adresserer årsagen og forhindrer lignende problemer i at dukke op i fremtiden,” siger hun.

Ifølge hende vil en god it-professionel aldrig have behov for at udføre det samme arbejde mere end én gang.

“De ved, at den begrænsede ekstra tid, der bruges på at automatisere i dag, vil spare langt mere tid i fremtiden.”

8

Tilpasningsdygtig It-professionelle, der hurtigt formår at forstå de omskiftelige prioriteter i et miljø, hvor teknologien stormer fremad, er et skattet fund for senior VP hos Appian Adam Glaser. ”De bedste tekniske talenter er trygge ved at innovere på nye områder, eksperimentere med nye tilgange og hjælpe teams med at opnå nye niveau af effekt,” lyder det.

Han forklarer samtidig, at det ikke længere er IQ-tests, lærebogsviden eller svære gåder, der hjælper til med at udskille de gode kandidater fra de fantastiske. Ifølge ham handler det i højere grad om at vurdere kandidaternes erfaringer og se på, hvordan disse har formet og forberedt dem til fremtidige udfordringer og teamkultur.

9

Tage ejerskab It-professionelle, der har en iværksættertilgang til de projekter, de arbejder på, er uundværlige for Nathan Sutter, der er engineering VP hos CoderPad. ”En af de største udfordringer for en teknisk leder i en voksende organisation er at finde folk, du stoler på, kan være skala-multi-

plikatorer på holdet,” lyder det.

Altså nogen, der kan skalere op mange gange. ”Folk med en høj grad af ejerskab kan man stole på i henhold til næsten alting, du giver dem, så længe målene er klare og egner sig godt til at vokse ind i større roller,” lyder det videre.

Ifølge Sutter er det absolut nødvendigt som både et team og virksomhedsskalaer.

10

Selvbevidst De bedste tech-ansatte kan indrømme fejl og lære af dem, lyder det fra Alexander De Ridder, CTO og medgrundlægger af Ink. Ifølge ham vil en it-leder ikke blive ked af, at en it-medarbejder ikke formår at løse et problem. ”En leder vil dog være frustreret over en medarbejder, der bliver ved med at forfølge en løsning der ikke er succesfuld og samtidig ikke indrømmer, at vedkommende har brug for hjælp,” siger han.

Et stærkt hold og en inspirerende leder vil, ifølge ham, sørge for at hjælpe den ansatte til at arbejde sammen med holdet for at finde en løsning på et særligt forvirrende problem. Den uvurderlige holdspiller ved dog, hvornår han skal bede om hjælp og arbejde sammen med de andre, i stedet for at gå alene.

Selvbevidsthed og villigheden til at lære nye ting er en stærk kombination, lyder det. ”Den perfekte it-medarbejder, der ved alt, findes ikke. Men den medarbejder, der ved, hvilke nøgleinformationer vedkommende har brug for at lære at forbedre sig og er villige til at gøre det, er en solid it-medarbejder, som enhver virksomhed ville elske at have på deres team,” siger De Ridder. •

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

23

fokus rekruttering

24

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

Gartner Symposium/ITxpo 2022: Gartner opfordrer til at vi stopper med at tale om mere og mere produktivitet og istedet skifter fokus mod teknologisk understøttede nye måde at arbejde på. Her er Gartners tretrinsraket.

AF Alexander Haslund

Gartner har en tretrinsraket og en opskrift på bæredygtig vækst

M

ere end 6.500 CIO’er og tunge it-profiler fra 75 forskellige lande var over fire dage flokket til Barcelona, hvor Gartner holdt sit populære Symposium/ ITxpo-konference pakket med tonsvis af analyser, værtkøjer, råd og forudsigelser.

De første ord, som de hørte, leverede Val Sribar,

senior vice president og CIO for Gartners research group.

Med åbne arme sendte han med det samme en opfordring til CIO’er og andre it-beslutningstagere.

CIO’erne skal tage endnu mere ansvar og lære, organisationerne hvordan de bliver endnu mere smartere, sikre og på en bæredygtig måde selvfølgelig ved hjælp af digitalisering.

“Rollen for CIO’en udvider sig på interessante måder. I CIO’er er de digitale cheftrænere, og det er jeres vigtigste ledelsesopgave,” siger han ud til forsamlingen, mens han senere følger op: “Men hvad er de rigtige digitale valg at træffe lige nu? Det er derfor, vi er her i dag.”

Kunstpause...

“Det begynder lige nu, lige her.”

Bæredygtig vækst med it I år har Gartner formået at koble den bæredygtige agenda sammen med det digitale felt.

Som sædvandlig har analysehuset pakket det fint ind, i denne omgang i en tretrinsraket, der kun får mere og mere fart på, jo flere elementer, man kobler på.

Kort efter introduktionen trådte tre af Gartners andre topfolk på scenen. Mary Mesaglio, managing vp hos Gartner, sætter scenen for den rolle, som Gartner mener, at CIO’erne bør indtage lige nu.

‘Meet the moment and make the difference,’ brager op på den kæmpe skærm i salen.

“I har skabt en bølge af digitalisering, som har fået verden til at fungere. Nu har verden brug jer igen. Vi står overfor globale forandringer,” siger hun. Økonomisk usikkerhed på agendaen Ledelsens bekymringer er lige nu økonomien, økonomien og økonomien, forklarer

Gartner-folkene det. Årsagerne til de økonomiske forandringer og udfordringer er dog, hvor CIO’erne kommer ind i billedet.

For CIO’erne kan, lyder det fra Gartner, lige nu lægge sig i selen for at løse udfordringer med mangel på arbejdskraft, stigende energiomkostninger, ændrede forretningskrav og et voldsomt pres på it-sikkerheden.

Løsningen er ifølge Gartner konferencens helt store tema, nemlig at anlægge et bæredygtigt fokus på vækst, hvor it og CIO’erne spiller en helt central rolle.

Dette er, hvad Gartner kalder ‘it for bæredygtig vækst [‘it for sustainable growth’] For at drive bæredygtig vækst i turbulente og usikre økonomiske tider bør CIO’er og it-chefer fokuserer på tre punkter; Ved at revolutionere arbejde, sikre ansvarlige investeringer samt en modstandsdygtig cybersikkerhed.

En revolution af arbejdet CIO’er og it-chefer bør revolutionere arbejdet ved teknologisk at Fortsættes side 26

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

25

fokus rekruttering

Gartner har en tretrinsraket og en opskrift på bæredygtig vækst Fortsat fra side 20

understøtte de ansatte - og ikke ved dårlige it-systemer og -værktøjer at forhindre dem i at skabe en bæredygtig produktivitet.

Gartners topfolk opfordrer til ikke at tale om mere og mere produktivitet, men om en teknologisk understøttet ny måde at arbejde på.

“It betyder mere end nogensinde før noget i forhold til rekruttering, fastholdelse, medarbejderengagement og høj ydeevne for alle virksomhedens medarbejdere, ikke kun it,” siger Mary Mesaglio.

En ny Gartner-undersøgelse viser, at kun 31 procent af medarbejderne mener, at de har den teknologi, som de har brug for, fortsætter hun.

“Dette giver en enorm mulighed for CIO’erne til at gøre en forskel. Arbejdsgivere, der revolutionerer arbejdet og styrker deres arbejdere med teknologi, vil blive de foretrukne arbejdsgivere,” pointerer hun.

Jo flere såkaldt friktionspunkter, bøvlede og unødvendige it-værktøjer eksempelvis, en organisation har, jo dårligere præstationer og fastholdelse af medarbejderne har man, sagde hun.

Sikkerhedsstyrelsen fremhævet af Gartner Kunstig intelligens har enven til at øge medarbejdernes indflydelse og resultater, og derfor er

26

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

fremtidens arbejdsstyrke AI-aktiveret, pointerer Mary Mesaglio videre i præsentationen.

Og så hiver Mary Mesaglio en dansk case på banen.

På storskærmen blev danske Sikkerhedsstyrelsen præsenteret som en organisation, der ved brug af kunstig intelligens automatisk søger efter farlige produkter blandt millioner af tekster og billeder på internettet.

Det er nødvendigt. Blot 190 medarbejdere hos Sikkerhedsstyrelsen, lyder det videre fra scenen, skal forsøge at sikre, at der ikke bliver solgt farlige produkter i et land, der hvert år køber ind for 20 milliarder euro på nettet.

Ifølge Gartner har Sikkerhedsstyrelsen med den tilgang femdoblet sin effektivitet.

Styrelsen bliver over for de tusindvis af deltagere fremhævet som et eksempel på at søge at understøtte ansatte med kunstig intelligens.

Eksperimentér med de hypede teknologier Mary Mesaglio går videre og pointerer, at virksomheder og organisationer, der ønsker at være helt fremme, bør eksperimentere med det “meget synlige og meget hypede,” som det bliver formuleret.

Gartners topfolk går linen ud og anbefaler, at man for alvor for sætter gang i investeringer og eksperimenter med metaverse, eller som det bliver kaldt i Gartner-sprog, ‘intraverse’.

Organisationer, der innoverer

i hårde økonomiske tider, er på forkant. Teknologi er det nye epicenter for virksomhedskultur, og et område for innovation er i digitale rum og oplevelser, lød det.

Intraverse er ifølge Gartner eksempelvis et virtuelt kontor, der inkorporerer nye metaverse-teknologier som eksempelvis AR- eller VR-teknologi, der kan bringe medarbejde og samarbejder sammen på nye måder og former.

Gartner forudser, at denne mødeteknologi vil vinde indpas

om fem til 10 år, men at man altså allerede nu bør begynde at eksperimentere, ligeså meget for at kunne tiltrække talenter.

Ansvarlige investeringer Ansvarlige investering handler ifølge Gartner om at opnå bæredygtig vækst og afkast ved hjælp af digitalisering.

“Med bæredygtighed mener vi miljø, social og forvaltning,” siger Daniel Sanchez-Reina, VP-analytiker hos Gartner.

“Ansvarlige investeringer er vigtige for de mennesker, der

Gartners topfolk opfordrer til ikke at tale om mere og mere produktivitet, men om en teknologisk understøttet ny måde at arbejde på. er vigtige for din virksomhed.

Medarbejderne får mulighed for

at gøre en forskel. Kunderne får løsninger, der stemmer overens med deres værdier. Og investorerne får en mere attraktiv investering.”

Derfor bør organisationer, der vil skabe både et økonomisk og bæredygtigt afkast, ifølge Gartner fokusere på tre områder: Intelligent forbundet in• frastruktur, der kombinerer forskellige teknologier som AI, IoT, cloud, analytics og edge computing.

• Autonom sourcing, der bruger AI, maskinlæring

og natural language processing, der kan give adgang til en bredere vifte af leverandører.

• Reducerer energiforbruget digitalt, hvor CIO’er bør bruge cloud, data og analyser til at etablere mindre energiforbrug.

Endelig skal du ifølge Gartner implementere modstandsdygtig cybersikkerhed for at levere bæredygtig beskyttelse, der understøtter forretningsresultater uden at begrænse dem.

Modstandsdygtig cybersikkerhed En Gartner-undersøgelse fra 2022 viser, at 88 procent af bestyrelser nu ser sikkerhed som en forretningsrisiko, og ikke en teknisk risiko.

“Det betyder, at organisationer skal begynde at behandle en modstandsdygtig, bæredygtig cybersikkerhed som en forretningsrisiko, der kræver nye typer investeringer,” pointerer siger Ed Gabrys, VP-analytiker hos Gartner.

Det understøtter ikke blot en bæredygtig vækst, men beskytter også dit brand både over for kunder og ansatte.

Fokus for CIO’er bør her ifølge Gartner være flere fronter.

Først og fremmest skal der være overblik over den angrebsflade, ens organisation har. Ved brug af ekstern ‘attack surface management’ (EASM), en processtyringsog administrationsteknologi, er det ifølge Garnter muligt og nødvendigt at opdage sårbare aktiver.

Et andet fokus bør være at prioritere rigtigt. Her bør endnu mere end tidligere tage udgangspunkt i forretningen og disses afhængigheder til teknologi.

Ved at bruge en forretningsresultattilgang kan organisationer prioritere systemer, der understøtter bæredygtig vækst, såsom produktion, salg og borgerinddragelse, lød det videre.

Endelig bør man ifølge Gartner gøre brug af resultatdrevne metrikker (ODM’er) og beskyttelsesniveauaftaler (PLA’er), som gør det muligt for organisationer at træffe beslutninger om, hvor meget sikkerhed, der er nødvendigt, og hvor meget de vil betale.

Organisationer bør investere i at opnå et beskyttelsesniveau, og ikke implementering af værktøjer. •

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

27

fokus rekruttering

28

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

Danske Spil har samlet alle sine it-ansatte på ét kontor Manglen på it-folk har fået flere virksomheder til at indføre en grænseløs rekruttering, peger en undersøgelse på. Men hos Danske Spil fastholder CIO Mikkel Müller strategien om, at alle skal sidde på det danske kontor.

“Det er en af vores styrker, og det gør, at vi er supertætte på hinanden,” siger han.

AF Alexander Haslund

K

nasterne med at finde og rekruttere eftertragtede it-kompetencer har fået mange virksomheder til at gribe fat i nye former for ansættelser.

En løsning, som flere virksomheder nu begynder at benytte sig af, er at ansætte it-folk remote fra andre lande, end hvor virksomhedernes kontorer ellers er placeret.

Gartner omtaler det som en grænseløs arbejdsstyrke [’borderless workforce’]. Og i en spritny undersøgelse, som blev præsenteret til Gartner Sympsium/Xpo i Barcelona, melder 58 procent ledere blandt knap 300, at deres organisation gør brug af ansatte, der arbejder i et fuldt ud remote arrangement.

Dette antal er fordoblet de

seneste tre år.

Sådan en model risikerer dog at gå ud over kulturen og samarbejdet. Det mener Danske Spils CIO Mikkel Müller.

Under Gartner-konferencen fortæller han, at alle Danske Spils cirka 110 interne it-medarbejdere er placeret på det samme kontor i Brøndby.

Det agter han ikke at ændre på foreløbig. ”Vi bor alle sammen på samme lokation. Det er en af vores styrker, og det gør, at vi er supertætte på hinanden. Det skaber stærkt sammenhold og samarbejde,” siger han.

“Vi har ingen planer om at gå ned ad den vej med at hyre medarbejdere til Danske Spil IT bosiddende i andre lande. Det er en del af vores styrke, at vi har mulighed for at arbejde tæt sammen,” pointerer han.

Det skaber stærkt sammenhold og samarbejde.

Sådan tackler han mangel på kompetencer Over 20 procent af Danske Spils organisation på samlet cirka 500 er i dag placeret i it, og Mikkel Müller kæmper ligesom mange andre CIO’er med opgaven med at fastholde og tiltrække

Mikkel Müller CIO, Danske Spil

it-kompetencer.

Det bliver derfor også en central del af en ny it-strategi frem mod 2025 at håndtere den risici, siger han.

“Udfordringen med at fastholde og tiltrække it-talent har vi også hos Danske Spil. Det er noget, vi har fokus på. Måden vi løser det, kommer også til at være en central del af vores fremtidig it-strategi,” siger han.

Hvad er det for håndtag I skal skrue på?

“Vi skal sørge for at fastholde en rigtig attraktiv it-arbejdsplads.

Det handler meget om god ledelse, gode værktøjer, og så skal man have et godt formål, hvilket vi også synes, at vi har i og med, at hele vores overskud går til gode formål,” siger han og tilføjer: “Og fremfor alt er det vigtigt, at der er gode udviklingsmuligheder. Når man arbejder med it i Danske Spil, skal man gerne udvikle sig år for år og blive dygtigere. Det næste trin er at lykkes med at fortælle den historie til omverdenen. Vi er meget kendte for vores brands i Danske Spil, men nok mindre kendt som it-virksomhed, selvom it fylder

utroligt meget.”

Arbejdsformen ændrer sig Gartner definerer en grænseløs arbejdsstyrke som ansatte, der arbejder eksternt fra forskellige lande baseret på en ansættelseskontrakt lavet på tværs af landegrænser.

Efterhånden som denne tendens fortsætter med at vokse, viser undersøgelsen, at 27 procent af lederne i øjeblikket udforsker at ansætte grænseløse it-medarbejdere.

Selvom Mikkel Müller ikke ser modellen som relevant, har arbejdsformen da også hos Danske Spil ændret sig i kølvandet på corona-krisen. Som så mange andre organisationer tilbydes der i dag eksempelvis en høj grad af fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde.

Men det forbliver ud fra det eksisterende kontor, tilføjer Mikkel Müller.

Derudover har Danske Spils it-organisation via partnerskaber og eksterne leverandører kontakt ud til mange forskellige lokationer verden over.

“Vi benytter generelt meget eksterne it-leverandører til forskellige opgaver. Vi har et multi-leverandør-setup, for spillene hos os bliver leveret af forskellige leverandører. Hovedparten af dem er placeret i andre lande og har udviklingsafdelinger forskellige steder i verden. På den måde er det meget globalt,” siger han. •

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

29

fokus rekruttering

3.000 nye medarbejdere inden for fem år - her er rekrutterings-planen Inden for de næste fem år skal Twoday gå fra 2.200 ansatte til omkring 5.500. Se hvordan selskabet med direktør Carsten Boje Møller i spidsen vil eksekvere på den storstilede rekrutterings-plan.

AF Rasmus Ferdinand Ginman

D

et er ikke ambitioner, der er mangel på hos Twoday.

Derimod er det hænder nok til at indfri de markante vækstmål for fremtiden.

Overordnet lyder planen, at selskabets omsætning skal være tredoblet inden for de næste tre år.

Det vil sige, at toplinjen skal sparkes i luften fra 2,2 milliarder kroner til omegnen af 6,6 milliarder frem mod 2027.

Da Twoday er et konsulenthus, er selskabet afhængige af, at antallet af konsulenter følger med i nogenlunde samme tempo som omsætningen stiger. Derfor betyder de økonomiske vækstmål, at der samtidig kommer markant flere ansatte i forretningen.

Carsten Boje Møller, CEO for Twoday, fortæller til Computerworld, at medarbejderskaren skal blive omkring 2,5 gange så stor, som den er i dag, for at kunne indfri målet om en tredobling af omsætningen.

Derfor lyder ambitionen, at

30

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

Twoday skal huse omkring 5.000 ansatte, når kalenderen viser 2027.

Twoday er det nye navn på Vismas konsulentforretning, som kapitalfonden CVC Capital Partners købte tilbage i juni 2022 for omkring seks milliarder kroner.

Sådan vil Twoday finde over 3.000 it-folk Det er ikke nogen hemmelighed, at der er hård kamp om it-talenterne. Både offentlige institutioner og private virksomheder har brug for specialister som aldrig før, og uddannelserne kan ikke nå at spytte dem ud i takt med efterspørgslen.

Derfor er det også en stor opgave, der venter for Twoday, men Carsten Boje Møller er optimistisk omkring, at det nok skal lykkes. Han peger på en række parametre og indsatser, der vil muliggøre den store rekrutteringsmanøvre.

Først og fremmest ligger Twoday inde med en ambitiøs opkøbsstrategi. Målet lyder, at man vil købe omkring 10 selskaber om året.

Derved kommer en naturlig tilgang af ansatte i takt med, at selskaberne bliver overtaget, forklarer han.

Derudover ligger en opgave i at rekruttere nye medarbejdere til den eksisterende forretning.

Her gør Twoday sig attraktiv som arbejdsplads ved blandt andet at lancere et nyt aktieprogram for medarbejderne, der på lige fod med kapitalfonden kan investere og blive medejere af virksomheden.

Et tiltag, der både skaber engagement og loyalitet, påpeger Carsten Boje Møller. Twoday som virksomhed er nemlig afhængig af at have topmotiverede ansatte.

Derudover fokuserer selskabet på at give medarbejderne et fleksibelt arbejdsliv. Det er ikke nødvendigt at lægge 80 timer

Vi investerer meget i medarbejdertrivsel, da glade medarbejdere leverer bedre kvalitet samtidig med, at det sænker medarbejderomsætningen.

Carsten Boje Møller CEO for Twoday

om ugen for at gøre karriere der, forklarer direktøren.

Medarbejderne skal derimod have så fleksible arbejdsvilkår, at der er en god balance for den enkelte. Der skal være plads til familie, fritid og hobbies, lyder det.

“Vi investerer meget i medarbejdertrivsel, da glade medarbejdere leverer bedre kvalitet samtidig

med, at det sænker medarbejderomsætningen,” siger Carsten Boje Møller.

Vil rekruttere i Baltikum Direktøren anerkender, at det er en udfordring at tiltrække it-specialister på det danske marked, da efterspørgslen er enorm.

Derfor er det en del af rekrutte-

ringsstrategien af udnytte det nearshore-center, som Twoday har i Litauen. Der er nemlig bedre mulighed for at rekruttere it-folk i de baltiske lande, end det er i Norden eksempelvis, lyder det.

Konsulenthuset har desuden et graduate-program, der er blevet udviklet over mange år. Her tages der et pænt antal nyuddannede

ind i folden.

“Vi har et graduate-program i hvert af de fire nordiske og Litauen, hvor vi tager nye ind hvert år. Vi giver dem en social sammenhængskraft med et lille community på 20-25 andre, hvor de blandt andet får mulighed for at komme rundt i Norden,” siger direktøren. •

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

31

fokus rekruttering

Microsoft-partner har særligt greb til at tiltrække potentiel arbejdskraft Hos selskabet Apento finder de en ære i at tiltrække folk, som ønsker at få titlen Microsoft MVP i fremtiden.

AF Kristoffer Ingemand

I

en tid, hvor der er kamp om arbejdskraften på tech-markedet, har Apento en alternativ satsning på appel.

Her er det nemlig en tiltrækningskraft at være god til at skaffe sine ansatte en

Microsoft MVP-titel.

Det fortæller Ronni Pedersen, der er hos Apento og derudover selv er MVP. Er det en tiltrækningskraft for jer at have alle de her MVP’er? ”Ja, det er det jo. Vores vigtigste

ressourcer er jo vores konsulenter, og de inspireres jo i høj grad af at kunne arbejde sammen med de bedste,” siger Ronni Pedersen til Computerworld.

Selskabet har i dag seks MVP’er, hvoraf halvdelen ikke var MVP’er før deres ankomst. Det er også en ganske høj bestanddel både set i forhold til, at der er 20 ansatte i Apento, hvoraf 17 er konsulenter, men også i forhold til at der er 40 offentligt registrerede MVP’er i Danmark.

Den store andel af MVP’er blandet de ansatte gør, at de kan guide og give nye ansatte råd i forhold til, hvordan de kan komme nemmere til titlen.

Derudover kan de erfarne MVP’er indgå i konkrete mentorforløb for de nye medarbejdere. ”Vi har folk, der henvender sig og gerne vil til Apento, hvor et af argumenterne er, at de gerne vil have hjælp at arbejde mere målrettet, så de kan styrke deres muligheder for en MVP-award,” siger han.

Krav til MVP’er Microsoft har fire krav, en person skal leve op til for at blive MVP: Mangfoldighed • Ansøgere skal demonstrere lederskab og evne til at lette deling af viden om Microsoft med andre, ”fremme inkluderende aktiviteter.” Dette skal ske for at fremme videns-

32

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

deling med underrepræsenterede grupper i samfundet.

•

Vær en teknisk ekspert Du skal have dyb viden og ekspertise indenfor et Microsoft-produkt eller -tjeneste eller relaterede open source-teknologier.

Gennem informationsdeling og læring skal kvalificerede ansøgere kunne demonstrere deres tekniske ekspertise.

•

Vær en stor fortaler for communityet Brug den tekniske ekspertise til at være fortaler for og bidrage til tekniske community. Ansøgere bør skabe lokal og global bevidsthed, der understøtter adoption og læring af Microsoft-produkter og -tjenester.

•

Bidrage til Microsoft-produkters succes Ansøgere bør bruge deres evne til at opdage og anbefale forbedringer af Microsoft-produkter og -tjenester gennem Microsofts officielle feedbackkanaler (som GitHub, Tech Community) eller arbejde på open source-udvidelser i økosystemet. •

Kandidater med it-faktor!

Når du annoncerer dine stillinger hos Danmarks største it-jobsite Computerworld it-jobbank, så får du samtidig gratis adgang til vores store CV-database med alle typer af it-kandidater.

Her kan du finde de rette kandidater der matcher jeres ønsker og behov, og kontakte dem direkte til en uforpligtende dialog.

Ring på 70 22 93 00 og hør om jeres muligheder.

sikkerhed

NIS2 er vedtaget - kæmpedirektivet er på vej ind i dansk lovgivning EU-Parlamentet stemmer ja til NIS2-direktivet med kæmpe flertal. Det betyder, at vejen nu er banet for direktivet, som kommer til at ramme Danmark inden længe.

AF Dan Jensen

E

U-Parlamentet siger ja til NIS2-direktivet, som blev godkendt af et flertal i parlamentet.

Dermed er vejen banet for implementering i den danske lovgivning.

NIS2-direktivet har været længe undervejs, og direktivet blev principielt vedtaget i maj 2022.

Den endelige lovtekst er altså nu endeligt blevet godkendt af et markant flertal i EU-Parlamentet, hvor 577 medlemmer stemte for, mens blot seks stemte imod.

31 medlemmer stemte blankt.

NIS2-direktivet kommer til at træde i stedet for det nuværende NIS-direktiv [‘net and information systems’] fra 2016.

Med NIS2 udvides bredden markant i EU’s cybersikkerheds-fokus angående de sektorer, der regnes for at samfundskritiske.

Kort sagt betyder NIS2, at langt flere virksomheder kommer til at være omfattet af EU’s cybersikkerheds-direktiv - og altså dermed krav om, at de skal leve op til en række betingelser og krav.

NIS2 kommer som udgangspunkt således til at omfatte alle større virksomheder i hele 17 sektorer. Et gennemgående krav er, at de skal have mere end 50 medarbejdere.

De 17 sektorer er: Energi,

34

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

transport, finans (bankvirksomhed), finansielle markedsinfra-

strukturer, sundhed, drikkevand, spildevand, digital infrastruktur,

offentlig forvaltning, ydre rum, post, affaldshåndtering, kemikalier, fødevarer, digitale udbydere, uddannelse og forskning.

Hertil kommer, at NIS2 betyder, at virksommheder og organisationers ledelser i langt større omfang end i dag får det direkte ansvar for cybersikker-

heden og for, at NIS2-direktivet overhodles.

Det er et ansvar, som det i dag er muligt i stort omfang at videregive til medarbejdere længere nede i hierakierne.

Fælles retning Danske IT-Branchen meddelte fornylig, at NIS2 herhjemme kommer til at omfatte hele 1.100 virksomheder, som skal til at gøre sig klar til de nye krav.

I dag er blot 130 danske virksomheder omfattet af NIS-direktivet.

NIS2-direktivet træder i kraft i 2024, og det skal nu implementeres i de enkelte landes lovgivning.

Hidtil har det i meget vid udstrækning været de enkelte EU-lande, der selv har skullet udpege de virksomheder og sektorer, som de har vurderet som samfundskritiske.

Det kommer også til at gælde herhjemme.

Danske Morten Løkkegaard (V) har været tæt involveret i arbejdet med at formulere NIS2-direktivet i parlamentet.

“Cyberkrig kender ingen landegrænser. Som fællesskab bliver vi aldrig stærkere end det svageste led. Derfor skal lovgivningen sikre, at vi i alle EU-lande beskytter danskernes, europæernes og virksomhedernes data på samme niveau,” siger han. •

NIS2 kræver danske it-investeringer til en halv milliard kroner Det kommer til at kræve massive itinvesteringer i million-klassen for mere end 1.100 danske virksomheder at blive klar til NIS2-direktivet.

AF Dan Jensen

D

et kommer til at kræve meget store investeringer for mere end 1.100 danske virksomheder at blive klar til NIS2-direktivet, som træder i kraft i 2024.

Sådan lyder en optælling fra brancheorganisationen IT-Branchen, som konkluderer, at mere end 1.400 danske virksomheder står til at blive omfattet af NIS2 fra 2024.

Virksomheder med under 50 medarbejdere bliver ikke omfattet af de nye regler.

I dag er blot 130 danske virksomheder omfattet af betingelserne for NIS2, som gør, at de defineres som en del af den kritiske infrastruktur herhjemme.

“Blandt andet. bliver dele af detailhandlen samt en række fødevareproducenter, restauranter og Et centralt element transportvirksomhei NIS2 er, at der nu defineret som virksomhedernes en del af den kritiske ledelser får infrastruktur, der skal leve op til de massive direkte ansvar for it-sikkerhedskrav, cybersikkerheden som NIS2-direktivet og for, at NIS2kommer med,” lyder direktivet det fra IT-Branchen.

overholdes.

En halv milliard Ifølge brancheorganisationen kommer de 1.400 virksomheder i alt til at investere op mod en halv milliard kroner i at blive klar til NIS2.

Og det gælder om at komme i gang nu, lyder det.

“Selv om direktivet først træder i kraft i 2024, så er implementeringstiden stadig forholdsvis kort, når det handler om så store it-investeringer,” meddeler IT-Branchens administrerende direktør, Natasha Friis Saxberg.

Et centralt element i NIS2 er, at virksomhedernes ledelser får direkte ansvar for cybersikkerheden og for, at NIS2-direktivet overholdes.

“Sker det ikke, kan myndighederne faktisk forbyde de ansvarlige chefer at have en ledelsesfunktion. Så de nye krav kan pludselig også have store personlige konsekvenser,” lyder det fra Dubex-manden Jacob Herbst, der er medlem af det nationale Cybersikkerhedsråd samt forperson i IT-Branchens policy board for cybersikkerhed. •

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

35

sikkerhed

NIS 2 er på trapperne: Her er den store guide til at blive compliant I 2024 træder et nyt EU-direktiv i kraft, og det får konsekvenser for EUvirksomheder i 17 forskellige sektorer. Og tiden er knap nu, hvis man skal nå at gøre sin virksomhed compliant med NIS2. Her er den store zero trustguide til arbejdet.

AF Ditte Vinterberg Weng

U

ret tikker, og lige om lidt står en lang række EU-virksomheder med et direktiv i hånden, der kræver sikkerhed langt udover dén man har i dag.

NIS2-direktiv (Net- og Informationssikkerhed) blev vedtaget i maj 2022 og træder i kraft fra begyndelsen af 2023.

Der er ét princip, som alle de omfattede virksomheder skal omstille sig til, inden direktivet træder endeligt i kraft.

Princippet hedder zero trust, og det, samt resten af kravene til NIS2, skal være på plads 21 måneder efter lovtekstens vedtagelse.

Det er afsnit 45b i det nye NIS2-direktiv, der kommer til at få EU-virksomhederne til at slukke helt for tilliden, når det kommer til cybersikkerheden.

Teksten, der bringer budskabet om zero trust med sig, lyder: “Enheder bør indføre en bred vifte af grundlæggende cyber-hygiejne-praksis såsom zero trust-principper, softwareopdateringer, enhedskonfiguration, netværkssegmentering, identitets- og adgangsstyring eller brugerbevidsthed, og organisere træning for deres personale og

36

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

Der er ét princip, som alle de omfattede virksomheder skal omstille sig til, inden direktivet træder endeligt i kraft.

Princippet hedder zero trust

øge bevidstheden om cybertrusler, phishing eller social engineering-teknikker.”

Her har Computerworld i samarbejde med en ekspert fra cybersikkerhedsselskabet Orange Cyberdefence svaret på nogle af de mest pressererende spørgsmål for virksomheder, der skal i gang med zero trust.

Hvorfor skal jeg have zero trust?

En række faktorer har, siden zero

trust-principperne blev udviklet, pustet til gløderne af behovet for denne omstilling.

Foruden NIS2, som er det første juridiske krav fra en politisk institution, der adresserer zero trust, så er særligt to tendenser bærende for det stigende behov.

Det er kombinationen af det stærkt stigende antal ransomware-angreb, vi har set indenfor de seneste år samt den datavandring mod clouden, der lige nu sker i alle virksomheder og organisationer.

Corona-pandemien satte ekstra fart på udviklingen i begge disse tendenser, som igen har gjort behovet for at flytte it-sikkerheden mod zero trust-ideologien endnu mere kritisk.

Hvad er zero trust?

Zero trust er en sikkerheds-ideologi. Zero trust-principperne opstod for omtrent 15 år siden, hvor de første virksomheder første gang begyndte at tale om det i cybersikkerhedsarbejdet.

For 10 år siden udgav Forrester et i dag meget kendte whitepaper om denne sikkerheds-ideologi.

I al den tid har flere store amerikanske tech-selskaber drevet adskillige zero trust-projekter.

Men denne sikkerhedstrend har endnu ikke fået solidt fodfæste i

Skandinavien.

Man kan betragte zero trust som det nederste og øverste trin på en trappe med syv trin.

Men inden, vi når til de syv trin til fuld zero trust, så lad os lige få sat et mentalt billede på zero trust-tankegangen.

Bankboksen Når man taler zero trust, tænker man ikke længere på, at alle ens data og services er puttet ned i én stor sikret bankboks, som forhåbentligt kan modstå diverse angrebsværktøjer.

I stedet putter man hver data-enhed og hver service ned i hver sin beskyttede bankboks.

Der findes tre regler i banken af zero trust, når du som bruger skal tilgå dine bokse: Begræns privilegier I dag har de fleste indrettet deres systemer på den måde, at normale brugere har ét sæt privilegier, og administrator-profiler har et andet med flere beføjelser til at tilgå systemet.

I zero trust får hver eneste bruger kun det specifikke sæt privilegier, som brugeren skal bruge for at udføre den specifikke opgave, vedkommende skal udføre.

Forvent altid det værste I zero trust arbejder man ud fra den tankegang, at hackerne kan komme ind i virksomheden - faktisk er de nok allerede inde.

Når man ser sine systemer gennem den tanke, så står det klart, at hovedformålet i alt, man gør, er at gøre skaden så lille som muligt ved at åbne så få bankFortsættes side 38

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

37

sikkerhed

NIS 2 er på trapperne: Her er den store guide til at blive compliant Fortsat fra side 36

have flere mærkater.

bokse ad gangen som overhovedet muligt.

• Trin 3, monitorering: Efter dine enheder har fået beskrivende mærkater, skal du i gang med at etablere overvågning af din data- og netværkstrafik.

Du skal kortlægge, hvordan trafikken flyder rundt i netværket hvornår logger brugerne? Hvilke data tilgår de? Og så videre.

Kontrollér alt Nu, hvor de fleste virksomheder har dynamiske arbejdsprocesser – hjemmearbejde eller arbejde på farten, er man nødt til konstant at autentificere og autorisere alt, hvad der foregår.

Det vil sige, at hver gang en bruger har brug for at tilgå bestemt data eller en bestemt service, skal man verificere adgangen, også selv om den er tjekket før hos samme bruger.

Når du går ud og ind ad banken og beder om nøglen til den specifikke bankboks, skal damen i skranken altså se dit ID hver gang.

Hvordan får man zero trust-sikkerhed?

Så langt så godt, og nu, hvor du har sat dig ind i, hvad zero trust er, står du foran en trappe med i alt syv trin.

Og udførligheden af disse syv opgaver handler meget om dit ambitionsniveau for, hvor udførlig en zero trust-sikkerhed, du har brug for.

De syv trin til zero trust: • Trin 1, lister: Skab overblik over, hvad du har. Her skal du lave en komplet liste over dine ressourcer: servere, brugere, klienter, datatyper og så videre.

• Trin 2, labels: Nu skal du begynde at sætte mærkater på hver enkelt enhed.

Det kan være et mærkat, der angiver netværkstype, datatype eller lokation for at tage et par eksempler. Hver enhed vil ofte

38

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

• Trin 4, autentificering: Nu skal der implementeres stærk autentifikation - det vil eksempelvis sige multifaktor-godkendelse.

• Trin 5, privilegier: Her skal du definere de såkaldte “acceptive access-policies”. Det handler eksempelvis om, hvilke brugere du accepterer kan tilgå hvilke data, og hvornår disse brugere skal have lov til det?

Her er det en god ide at finde en udbyder, der tilbyder en løsning, der passer til dine behov.

• Trin 6, micro-segmentering: Nu skal der mikro-segmenteres.

Hvis du eksempelvis har 1.000 servere, så ønsker du nok at segmentere dem netværksmæssigt, så det kun er relevante servere, der kan tale med andre relevante servere.

• Trin 7, PDP og PEP: Til sidst skal du integrere Policy Decision Point PDP og Policy Enforcement Point (PEP) med hinanden.

PDP er den mekanisme, der evaluerer adgangsanmodninger.

Evalueringen sker ud fra de fastsatte politikker, som virksomheden opererer under.

Det er den, der beslutter, om du kommer ind i systemet.

Du kan tænke den som damen

ved skranken i banken, der åbner døren ind til bankboksene.

PEP er det stykke netværk eller udstyr, der er kontrollerer brugeradgang og sikrer godkendelsesbeslutningen truffet af PDP. Det vil sige, at det er dét stykke software, der holder øje med dig, mens du bruger systemet. PEP’en kan du tænke på som vagten med den grønne kasket, som holder lygten og følger dig rundt mellem bankboksene.

struktur bare ikke tillader det?

“Nej, zero trust kan bruges til hvad som helst.”

Hvor hurtigt kan jeg få zero trust?

I cybersikkerhedsselskabet Orange Cyberdefence anslås vejen til zero trust at tage omtrent syv år på trappen med syv trin.

Men de danske virksomheder har ikke syv år, når NIS2 træder i kraft i 2024. ”Derfor er vi nødt til at tænke anderledes og bruge nye værktøjer og processer for at nå det,” mener Klavs Thaarup, der er sikkerhedskonsulent hos Orange Cyberdefence.

De første områder, man bør se på i den proces, er de områder, der er afgørende for, at virksomheden kan forblive i drift.

Der er ikke noget, der er statisk længere. Man er hele tiden nødt til at følge med, fordi ting kan ændre sig hele tiden.

Hvad koster zero trust?

De første trin alene lyder enormt ressourcekrævende. Hvor mange ressourcer kræver zero trust i begyndelsen?

“Alt er jo relativt, som Einstein sagde. I dag vil alternativet ofte være mere omkostningstungt i længden. Micro-segmentering er et klart eksempel: Hvis du vil mikro-segmentere med en zero trust-teknologi, så vil du kunne springe nogle af de faser over, der er forbundet med den gamle metode.”

Omkostningerne afhænger også langt hen ad vejen af ambitionsniveauet.

“Hvis man tager disse trin slavisk fra trin ét til syv, så vil implementering af zero trust tage lang tid. Men hvis man kan springe nogle af trinene over og gemme til senere, vil tingene selvfølgelig gå hurtigere.”

Man kan eksempelvis springe direkte fra trin 2 til 5.

“Zero trust er et princip, der gør fremtidigt sikkerhedsarbejde mindre og lettere. Men det kræver et helt andet mindset, og du får ikke succes, hvis du tænker for traditionelt.”

Hvem kan få zero trustsikkerhed? ”Alle,” lyder det korte svar. ”Det handler bare om at komme over de første trin og så derfra vælge teknologier, der understøtter Zero Trust,” siger Klavs Thaarup.

“Man får ikke kun fordel af zero trust, når man er færdig. Man får det undervejs i de trin, som man løbende implementerer. Jo mere zero trust du etablerer, jo mere sikkerhed får du.”

Zero trust er en disciplin, der kan inddeles i grader. Det er ikke alt eller intet med zero trust.

Er det alle virksomheder, der implementerer de redskaber, man har brug for til at forkorte denne her proces? Er der ikke nogle, hvis

Kan man overhovedet nå at få zero trust nu?

Hvor hurtigt kan man indføre zero trust, hvis man ikke er gået i gang endnu - der er jo kun halvandet år til NIS2 træder i kraft?

“Jeg vil mene, hvis man virkelig sætter sig ind i zero trust, så kan man måske skære de her syv år ned til ét år, men det kommer an på, hvor man vil lande. Det er jo elastik i metermål, det her.” ”Hvis man vil have fuld implementering, så tager det syv år, men det afhænger af virksomhedens ambitionsniveau. Men rent implementeringsmæssigt så vil man kunne implementere det her på betydeligt kortere tid ved at tænke i nye teknologier og nye måder at gøre tingene på.” •

Karrieremuligheder

Vær med til at fremme jobglæden i Danmark. De bedste kandidater vil ikke bare ha’ et job. De vil arbejde det sted, hvor der er gode rammer for jobglæde og muligheder. Så gør jobglæden synlig og brug den strategisk. Se mere på jobglæde.dk

enterprise

Opkøb af finsk startup betyder, at enhver kan blive SAP-udvikler Tech Ed, San Francisco: Teknologien er allerede populær hos store danske virksomheder.

Men nu lancerer SAP sin egen løsning kaldet Build. Målet er at få tusindvis af udviklere i gang på kort tid.

AF Lars Jacoben

40

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

U

dviklere er en mangelvare. Og især SAP-udviklere står, på trods af deres ofte høje pris,

øverst på mange virksomheders ønskeliste.

Den mangel er ærgerlig for den enkelte virksomhed, men for firmaer som SAP er det mere kritisk, fordi manglen på

kompetencer i sidste ende kan få kunder til at skifte platform.

Netop det er sandsynligvis en af de tungtvejende grunde til, at SAP netop har lanceret den såkaldte no-code platform kaldet Build. Det skete på TechEd-konferencen i Las Vegas.

Computerworld har inden konferencen haft mulighed for at se systemet demonstreret ved et særligt preview for særligt inviterede medier og analytikere i San Francisco.

Her viste SAP, hvordan man ved hjælp af grafiske elementer

kan skabe en række forretnings-applikationer, mobile apps eller automatiseringer.

Populært hos danske organisationer Især automatiseringsdelen er for tiden populær hos danske virksomheder, hvor store organisationer som Norlys, ATP og Københavns Kommune har etableret egentligte automatiseringsenheder, der ved hjælp af blandt andet software-robotter skal øge effektiviteten.

Især det sidste er i fokus hos Københavns Kommune, hvis automatiserings-strategi indeholder et ønske om at lade den enkelte medarbejder skabe personlige services – uden at skulle trække på ressourcerne hos it.

Med SAP’s lancering af Build, som i høj grad bygger på den teknologi, som SAP erhvervede sig med købet af finske AppGyver for en hemmelig pris i februar 2021, står det klart, at SAP sigter efter at kunne matche netop de forventninger.

Men samtidig er der heller ikke nogen tvivl om, at SAP’s lancering også handler om at kunne matche konkurrerende tilbud som Microsofts Power-familie eller Salesforces tilsvarende løsning.

SAP har derfor efter al sandsynlighed haft travlt med at sammenlægge de tre selvstændige områder, der før hed SAP App­ Gyver, SAP Process Automation Tool og SAP Work Zone til SAP Build-løsningen.

Men samtidig har der været tid til at skabe mere end 200 muligheder i Build for at forbinde dine projekter med både SAP og konkurrende platforme.

En app-store for forretnings-it-udviklere SAP selv fremhæver også, at Build-platformen i høj grad bygger på eksisterende teknologi – herunder SAP’s Business Technology Platform, der allerde har 15.500 kunder og knapt 1.300 eksisterende apps bygget

af partnere.

Netop den pointe er vigtig.

For mens det er et velkendt faktum, at Apples iPhone-succes i høj grad skyldes en velforsynet app-store, som igen er drevet af entusiastiske udviklere, så gør det samme sig gældende inden for enterprise-software.

SAP kunne derfor ved lanceringen løfte sløret for, at applikationer skabt i SAP Build vil kunne eksporteres til en offentlig store – eller blot deles internt i organisationen.

SAP-chef Scott Russell, som var vært ved konferencen i San Francisco, fremhævede i den forbindelse, at som han ser det, så er første bølge af den digitale transformation bygget af it-organisationen, mens anden bølge i langt højere grad skal skabes af forretningen selv.

Det er en forretning, som han mener ikke får brugt sit fulde potentiale, fordi dens behov ofte ikke er stor nok til at kunne retfærdiggøre et selvstændigt it-udviklingsprojekt.

Derfor forudser Russell også, at 70 til 80 procent af forretningsapplikationerne vil være skabt af no-code løsninger inden for nogle år.

Er prisen for no-code øget kompleksitet?

Som flere ved lanceringen hurtigt bemærkede, så er der en overhængende risiko for at øge kompleksiteten i sit it-landskab, hvis adgangen til at skabe forretningsapplikationer sættes fri.

Det er en problemstilling, der især kendes inden for RPA-området, hvor organisationer med mange softwarerobotter ofte overraskes over behovet for vedligeholdelse ved især opdateringer eller ændringer i de underliggende programmer eller datastrukturer.

Her er SAP mindre klar i spyttet.

Selskabet henviser i stedet til, at det bliver it-afdelingen, der som udgangspunkt kommer til at sætte rammerne for

hvilket data, der kan tilgås fra Build-platformen, og at man jo typisk vil arbejde inden for de eksisterende governance-rammer, som it allerede har sat op.

Samtidig bliver Build-løsninger skabt oven på eksisterende datastrukturer, hvilket dog ikke bør forhindre dem i at blive både forretningskritiske og oversete på én gang – i den virkelige verden.

Under alle omstændigheder markerer lanceringen af SAP Build et interessant nyt spor for SAP i konkurrencen med Microsoft, Salesforce og Oracle om at blive det foretrukne styresystem for de stadigt mere digitale virksomheder. •

Som flere ved lanceringen hurtigt bemærkede, så er der en overhængende risiko for at øge kompleksiteten i sit it-landskab, hvis adgangen til at skabe forretnings­ applikationer sættes fri.

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

41

handson

Apple Airpods Pro 2 er blevet endnu bedre og er dem, du bør vælge De mange forbedringer, som Apple har klemt ned i sine nye Airpods Pro, gør dem til de oplagte følgesvende for din iPhone.

AF Niels de Boissezon

D

et er egentligt ganske bemærkelsesværdigt, hvad Apple har opnået med sine Airpods.

De var ikke dem, der indledte revolutionen til fuldt trådløs lyd – men det er i den grad dem, der har båret overgangen fra den ledningsplagede fortid til den trådløse frihed, vi kan nyde i dag.

Den udvikling blev samtidig kickstartet af, at Apple i 2016 sløjfede jack-stikket og dermed gjorde det enten kluntet at fortsætte med de kablede hovedtelefoner eller let og smart, ved i stedet at springe over på de nyligt præsenterede Airpods.

Airpod-familien har siden gået sin sejrsgang. I 2021 solgte AirPods for over 12 milliarder dollar – det alene overgår omsætningen hos tech-kæmper som Twitter og Spotify, som hifi-mediet Headphonesaddict bemærker.

Og nu skal en af familiens mest populære medlemmer – den fikse og feature-rige Pro-model - have en overhaling.

Små forskelle Det er tre år siden, at Airpods Pro så dagens lys – men det er kun connaisseurs, der hurtigt vil

42

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

kunne spotte, om det er den nye eller den gamle enhed, der er i spil. Det er heller ikke lige til at skelne disse fra 3. generations Airpods.

Der er dog subtile forskelle. De sorte udskæringer til mikrofoner og sensorer er en anelse mindre.

Her er der lidt mere nyt at spotte i selve æsken, som nu får sig en lille udskæring til at holde den i snor samt et hul til en højtaler, der kan give lyd fra sig, hvis du skal finde den, eller når du sætter enten Airpods eller etui til at lade op.

Hvad der til gengæld stadigt er lidt en streg regning er, at Apple ikke har prioriteret at gøre headsettet mere ’pro’ ved at arbejde med lidt mere raffinerede materialer end blank plastik. Feltet er blevet så uendelig meget større, siden Apple tordnede ind med sine Airpods, så Apple må godt oppe sig lidt på den front.

Magelig sag At der udelukkende arbejdes i plast har dog den klare fordel, at de er uhyre lette og behagelige at have på.

Apple opererer fortsat med et halvåbent design, der slutter til uden at give den mindste trykken inden i eller omkring ørene.

Den fjerlette og magelige konstruktion har dog en ulempe.

Skulle du bevæge dig meget – eksempelvis mens du træner, så slipper kontakten til øret let, og det kan høres.

Hvad være er, at den aktive støjreduktion er noget følsom overfor vindstøj, hvorfor du skal regne med en del brusen om ørene, når det blæser, eller når du kører på cykel. Apple har tydeligvis ikke afprøvet dette headset i det danske efterårsvejr.

De nye Airpods Pro glimrer til gengæld, så snart du begiver indenfor samt i bussen eller i bilen, hvor Apple leverer mageløs støjreduktion. Bedriften bliver samtidig ikke mindre af, at man samtidig ikke får den lidt kuriøse oplevelse af osteklokke, som kan opstå med andre modeller.

Den ’transparente’ lydfunktion, hvor støj frasorteres, mens vigtige elementer såsom tale får lov til at passere støjfilteret, er også både naturlig og effektiv.

Man befinder sig altså i en magelig virtuel stillekupé, og alene derfor kan Apples headset varmt anbefales. Du skal bare ikke røre dig for meget med dem på.

Brugervenligheden selv Apples Airpods har lige siden første færd været et mønster-eksempel på, hvor enkelt det bør Fortsættes side 44

handson Selv ladeetuiet er blevet mere anvendeligt, takket være et lille hul til en strop

De nye Airpods Pro ligner forgængerne til forveksling.

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

43

handson

Apple Airpods Pro 2 er blevet endnu bedre og er dem, du bør vælge Fortsat fra side 42

være at slutte trådløst udstyr til ens mobil. Her hjælper det selvfølgeligt betragteligt, at Apple sidder på begge ender af økosystemet med iPhone og iOS styresystemet på den ene side, og med Airpod’s på den anden.

Alligevel fortjener implementeringen yderligere ros for at være uhyre enkel og endda tænke små fine detaljer med i interfacet – eksempelvis vil din personlige indgravering på headsettet fremgå på skærmen, når den toner frem.

Lige siden mit allerførste møde med Apples Airpods har jeg haft et had-kærlighedsforhold til betjeningen. Meget er blevet ofret på stilrenhedens alter, heriblandt noget så essentielt som fysiske knapper og volumen-kontrol.

Apples løsning – at bede Siri om at skrue op og ned for lyden – har i min bog aldrig været en seriøs option.

Men nu er det omsider blevet muligt at betjene langt flere elementer såsom volumen, støjreduktion og spol frem/tilbage ved at trykke på enhedernes ’stilke’.

Til hverdag vil man også sætte pris på den lille højttaler, som Apple har bygget ind i selve lade-etuiet, da det gør det let at finde det sammen med ’Find’ app’en.

Samspillet med iOS skinner også igennem på din iPhones widgets, hvor ladestatus på både headset og batteri tydeligt fremgår.

Musikalske evner Mens mange andre producenter

slår ihærdigt på deres headsets musikalske evner, har Apple ikke pralet med de store hifi-evner i sin headsets – med undtagelse af de dyre Airpods Max. Ambitionerne synes dog at være hævet i anden generation af Airpods Pro, hvor både snedige tricks og intelligent design er med til at hæve lydkvaliteten over forgængerne.

Selve driverne er fortsat på 11 millimeter, men de er nu fintunet yderligere til at levere en mere klar og fortsat ret neutral lyd. Toppen og bunden synes at være der, hvor der nu er mest at hente, og det fungerer.

De nye Airpods satser også stort på at levere ’spatial audio’ - altså 3D-lyd - og effekten er ganske forbløffende for enhver, der ikke har stiftet bekendtskab med den slags lyd før.

Effekten har det dog med at virke en smule overdrevet, hvorfor det ikke altid vil være noget, man har lyst til at slå til.

Brugertilpasningen tages i

Ladeetuiet byder nu på en lillehøjttaler og en chip, der gør det let at lokalisere etuiet med telefonen.

øvrigt et skridt videre ved at lade telefonen scanne ens øregange for at tilpasse lydbilledet yderligere til brugerens øres geometri.

Jeg synes ikke, effekten er så tydelig igen, men den er da værd at tage med.

Selve driftstiden er sammenlignelig med, hvad tidligere headset fra Apple har kunnet præstere.

Endda en smule bedre. Altså små fem timer per opladning og med 2-3 opladninger ekstra i ladeetuiet.

Her sakker Apple dog lidt agterud i forhold til konkurrenterne, som rutinemæssigt leverer over tyve timers drift på et fuldt opladet sæt af ørepropper og etui.

Pendlerens drøm Apple har med Airpods Pro version 2.0 igen kreeret en af de bedste musikalske kompagnoner, man kan forestille sig til ens iPhone.

Komfort, enkelhed og støjreduktion er helt i top, mens der spilles godt nok og længe nok til, at langt de fleste vil være ovenud tilfredse med at opdage sådan et sæt under juletræet i år.

Det levner dog fortsat plads til, at andre producenter kan tilbyde headsets, som er bedre egnede til bestemte brugere – såsom hifi-entusiaster der vil have den bedste lyd på farten eller motionister, som vil kunne hoppe, springe og løbe med vished om, at sved, regn eller blæst ikke bliver en gene. • Apple Airpods Pro 2022 Dommen: Plus: •

Yderst brugervenlige

•

Imponerende støjreduktion

•

Forbedret lyd

Minus: •

Støjer, når det blæser

•

Kun til Apple-enheder

Karakter:

 44

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

Computerworld Premium Computerworld tror på, at ny teknologi kan være med til at skabe en bedre fremtid og et bedre samfund for os alle. Derfor kæmper vi for et Danmark, der er en digital vindernation.

•

Premium er kritisk uafhængig journalistik og velformuleret videndeling om menneskene, virksomhederne og produkterne i det digitale spændingsfelt

•

Premium har til formål at hjælpe it-professionelle med at træffe bedre beslutninger i samspillet mellem ledelse, it-teknologi og forretning

•

Med Premium sætter vi fokus på den accelererende digitalisering, og hvad den konkret betyder for it-professionelles hverdag



Prøv Premium Intro  Gratis adgang til Premium i 14 dage  Kreditkort ikke nødvendigt  Du er i gang på 2 minutter Læs mere på cw.dk/premium/intro

handson

ET7 er en af markedets allermest aerodynamiske biler, hvilket kan ses på et lavt elforbrug, særligt ved motorvejshastigheder.

Kinesiske Nio ET7 er en superb elbil, du gerne vil eje ... men det får du bare ikke lov til 46

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

handson

Kabinen er lys, rummelig og byder på fine kvaliteter - samt en unik assistent i ’Nomi’, som våger over den 12 tommer store infotainmentskærm

Kinesiske Nio forsøger sig med en lovende elbil til sin debut på det danske marked. Selve forretningsmodellen er dog noget nichepræget.

AF Niels de Boissezon

H

ar du set dig omkring efter en ny bil, og særligt en ny elbil, har du nok bemærket, at det pibler frem med kinesiske bilmærker, som har tilsyneladende gode tilbud.

Et af de mest interessante opkomlinge hedder kort og godt Nio, som nu indleder sin næste fase i sin europæiske offensiv.

Spydspidsen hedder ET7, og efter et par dages bekendtskab med bilen, står det klart, at den er en stærk kandidat til at være Kinas mest lovende elbil.

For at markere sig som bilproducent skal man helst byde på noget, som ingen anden kan matche.

For de tyske veteraner som BMW og Mercedes er tradition og kvalitet bærende mantraer, mens Fortsættes side 46

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

47

handson

Kinesiske Nio ET7 er en superb elbil, du gerne vil eje ... men det får du bare ikke lov til Fortsat fra side 47

man hos Tesla satser stort på teknologi og eget ladenetværk.

Hos Nio er det unikke tilbud muligheden for batteribytte, såkaldte ’power swaps’, hvor man på under fem minutter kan trille ind i en særligt indrettet container og køre ud igen med et frisk batteri.

Modellen er lige så enkel, som den er genial, og den hitter da også i hjemlandet Kina.

Særlig smart bliver det, når man kan benytte sig af to og snart tre forskellige batterityper på henholdsvis 75, 100 og 150 KWh. Det giver så mulighed for at bruge det mindre, billigere batteri i hverdagen og skifte til de større modeller, når man skal på langfart.

Herhjemme fordufter fordelene ved tilbuddet dog af to årsager: Dels er der lige nu kun en enkel operationel station i landet i Slagelse. Nio oplyser, at flere er på vej, men indtil de er klar, er fidusen altså begrænset.

Er Nio vaks med at få plantet flere stationer i det tyske marked, kan jeg dog se en vis fidus i løsningen.

Det andet og mere grundlæggende problem er det danske afgiftssystem, som pt. ikke kan håndtere, at en elbil har forskellig størrelse batterier, hvorfor man ikke kan få byttet sit batteri ud med en større eller mindre model, uden at omregistrere bilen.

Men hvad med bilen?

Det er så her, at mødet med ET7 skal stå sin prøve. Og den er skam bestået.

Nio har tydeligvis etablerede producenter som Audi, BMW, Mercedes og Tesla i sigtekornet,

48

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

og det afspejler sig i den grad på teknikbladet.

5,1 meter i længden, små 650 heste fordelt på de fire hjul, 0-100 på under fire sekunder og 580 kilometers rækkevidde placerer den i samme kategori som Tesla Model S eller Mercedes EQE. Det hele er serveret på en velafstemt undervogn med luftaffjedring, der yder glimrende komfort i de fleste indstillinger.

Først i Sport+ mode bliver der strammet decideret op, uden at det på noget tidspunkt bliver

hårdt.

Selvom ET7 langt fra er en letvægter, vil man blive overrasket over, hvor letkørt bilen opleves.

Selv, når de 644 heste slippes løs, forbliver man altid i kontrol over sagerne.

Kabine til forskel Inde i kabinen diskes op med et væld af detaljer, som normalt hører til ministerbilsklassen. Her finder du massage i fire af bilens sæder og indbygget køling, så enhver passager føler sig kæret om.

I den mere kuriøse afdeling finder man et duftanlæg med et lille udvalg af parfume-ampuller, tilpasset forskellige stemninger.

Selve kabinen giver tilmed et godt og solidt indtryk, omend man kan finde lidt hård plast enkelte steder.

Nio ET7 byder på mange kvaliteter. Men du får ikke lov til at købe bilen

På visse flader finder man godt nok træpaneler, men som vist nok er plastbelagt. Materialevalget i sæderne er også tvivlsomt, da den kunstlæder, man her har valgt, er lige lovligt plastik-agtig at røre ved.

Selvom Nio meget gerne vil mænge sig med det ypperste automotive bud fra Tyskland, er det dog mere nobelt at være i en BMW iX eller en Mercedes EQS. ET7 fylder godt i landskabet, hvilket afspejler sig i kabinepladsen, men det er ikke til at spotte i bagagerummet bagtil, som blot kan sluge jævne 440 liter bagage.

Her er i øvrigt ingen frunk.

Teknologisk overflødighedshorn En ting, som man ikke kan undgå at bemærke ved Nios biler, er de små horn og ’taxa’-skiltet, som hæver sig op over taget.

De er der af den simple grund, at Nio mener, at det er det

handson optimale sted at placere det væld af både visuelle sensorer og Lidar-sensorer, som skal understøtte de selvkørende features.

Sammen med en uhyre kraftig computer med hele fire kraftige Nvidia-processorer har ET7 det, der skal til, for at være godt med på de selvkørende evner.

I praksis omsættes det til en effektiv vognbaneassistent og adaptiv fartpilot. Decideret selvkørende er den dog ikke – endnu.

Bilens avancerede udstyr er dog ikke bedre end, at man fortsat oplever såkaldte spøgelsesopbremsninger i ny og næ, og vejarbejde på de tyske motorveje fik også bilen til at blive snydt, da den insisterede på at følge de hvide vejstriber fremfor de gule.

Nio’s avancerede batterisystem gør dog, at man har ofret lidt på ladehastigheden for at skåne battericellerne.

Du kan derfor maksimalt lade med 140 kW i en verden, hvor

de øvrige topmodeller derude har passeret de 200 kW i denne disciplin.

Køb også telefonen Ligesom hos Tesla insisterer man hos Nio på, at hverken Googles Android Auto eller Apples Carplay er en nødvendighed.

Filosofien synes også at afspejle sig i interfacet, som godt nok minder en del om Teslas ditto.

Her er dog en fysisk vinduesvisker-arm at arbejde med.

Faktisk er smartphone-spejling af danskernes foretrukne apps og telefoner ikke en prioritet.

I stedet lyder anbefalingen fra Nio’s CEO, William Li, at man kan se frem til i stedet at købe en Nio-telefon på sigt, da sådan en er i støbeskeen.

Nios insisteren på egne løsninger kan blive et problem for de danske brugere, der ynder at bruge danske apps som DR Lyd eller Easypark. Nio har dog ind-

vilget i at integrere en Spotify-app efter massiv kritik fra de norske købere, som i de seneste måneder har haft kunne erhverve sig selskabets store SUV, ES8.

Nio tilbyder til gengæld sin egen assistent i stedet for Siri og Googles Assistant: Hun hedder Nomi, og hun vil snart kun forstå dansk.

I modsætning til alternativerne fra Silicon Valley er hun personificeret som en lille robot med smiley-øjne, som vender sit digitale ansigt mod den, der taler.

Hun er god til at forstå, hvem i kabinen der for eksempel beder om at få tændt varmen eller åbnet vinduet. Hvilket hun gør på overbevisende vis.

Hun formår dog samtidig at være et vist irritationsmoment på farten ved konstant at kommentere, når hun tror, at man har overskredet fartgrænsen (det havde jeg ikke, bilen havde bare overset nogle skilte).

En ting, som man ikke kan undgå at bemærke ved Nios biler, er de små horn og ’taxa’-skiltet, som hæver sig op over taget.Nio mener, at det er det optimale sted at placere det væld af både visuelle sensorer og Lidarsensorer, som skal understøtte de selvkørende features.

Hun er tilmed ikke at sammenligne med de mere omsiggribende funktioner fra de digitale assistenter, som forstår at sende mails, oprette kalenderaftaler eller slå oplysninger op på nettet for en, mens man kører.

Nios eget navigationssystem har til gengæld vist sig at være et godt bekendtskab med flot og klar grafik og endda 3D-grafik i og omkring Berlin, hvor Computerworld har prøvekørt bilen.

En niche af en forretningsmodel Når man køber en bil fra et ukendt mærke, plejer det at være den sikre vej til en høj afskrivning, da brugtmarkedet er en ligeså ukendt størrelse.

Den problematik omgår Nio Danmark så helt ved slet ikke at sætte bilen til salg herhjemme.

Du kan kun få lov til at leje den.

Her opereres med to modeller: En korttidsmodel helt ned til en måned, hvor ydelsen falder (lidt) over tid, eller en 12 til 60 måneders-model, hvor der betales en lavere ydelse i perioden.

Med i lejen er alle ejer-udgifter inklusive service og nogle dæksskift, og fra 1.250 kilometers forbrug per måned. Strøm og ladeløsning derhjemme skal du dog selv stå for, og batteribytte følger kun i de indledende måneder.

At leje en bil i så lang tid er dog en dyr fornøjelse, som det fremgår af selskabets prisliste, hvor billigste basismodel med 20” fælge og det lille batteri løber op i 14.879 kroner per måned.

Fleksibiliteten er dog i top her, og du vil kunne opsige eller skifte dit abonnement med ned til 14 dages varsel.

Billigst bliver 60 måneders-modellen, hvor der skal slippes 11.240,89 kroner per måned – i alt 675.000 kroner.

Selv med fleksibiliteten og den danske registreringsafgift in mente kan jeg ikke lade være med at se lidt misundeligt over på det norske marked, hvor bilen sælges fra priser, der svarer til 414.000 danske kroner. •

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

49

Af Johannes Tange Jørgensen CEO og partner i C2IT Digital

OPINION

Få dig en digital whistleblower

O

rdet whistleblower har for mange en negativ klang.

Det er jo også bare et smart ord for en sladrehank.

Men i nogle tilfælde kan en sladrehank være nyttig. Det har en lang række virksomheder måttet erkende.

Derfor har det i flere år været kutyme at opfordre sine medarbejdere til at ’råbe vagt i gevær’, hvis de ser noget, der ikke er i overensstemmelse med virksomhedens politik eller regler.

Det gør måske ikke fænomenet mere sympatisk.

Men det kan i mange tilfælde være nødvendigt, hvis virksomheden oplever, at for eksempel svind forårsaget af medarbejderes misforståede holdning til dit og mit ender med at kunne ses på bundlinjen, eller lemfældig håndtering af passwords kan bringe virksomhedens it-sikkerhed i fare.

En whistleblower kan her vise sig at være den faktor, der betyder succes eller fiasko for virksomheden.

Selvom whistleblower aldrig bliver en populær tjans, kan det opfattes som en form for blåstempling af fænomenet, for det er jo for virksomhedens bedste – og dermed den arbejdsplads man gerne vil bevare.

Og her, hvor vi kigger ind i en økonomisk krise, kan en digital whistleblower vise sig at blive afgørende for virksomheders overlevelse.

Hvad skal det til for?

Men hvad er så en digital whist-

50

Computerworld nr. 10 • 25. november 2022

leblower?

En digital whistleblower er en person i organisationen, der giver lyd, hvis han eller hun ser processer og rutiner i en organisation, der virker forældede, repetitive eller måske direkte overflødige, og som måske kunne udelades ellers erstattes af digitale løsninger.

Alle organisationer har sådanne opgaver, men ingen siger noget hverken ledelsen eller de medarbejdere, der udfører opgaverne.

Dels er ledelsen ikke opmærksom på disse opgaver, dels er det er kontroversielt at gøre opmærksom på, at nogle opgaver kan løses både billigere, hurtigere og ofte også bedre digitalt.

Alle organisationer har sådanne opgaver, men ingen siger noget - hverken ledelsen eller de medarbejdere, der udfører opgaverne.

Det er menneskeligt at tillægge sig vaner, men vi har desværre også alle sammen en tendens til

at hænge fast i disse vaner. Netop derfor er det nødvendigt at hente hjælp hos andre - hos dem, der ikke selv sidder med opgaverne og derfor ser tingene med friske øjne.

Det vil som sagt ikke altid være forbundet med jubel fra alle sider at digitalisere disse opgaver. Men i en tid hvor der nødvendigvis skal skæres til benet, er der brug for at udnytte den ’dyre’, menneskelige arbejdskraft til det, den er bedst til; kreativ og innovativ tænkning – ikke til opgaver der kan udføres både bedre og hurtigere af en maskine eller et stykke software.

Det kan reelt vise sig at være det element, der afgør, om virksomheden kommer succesfuldt gennem krisen eller ej.

Til ledelsen, der synes, at denne tilgang virker for kontroversiel, har jeg et andet godt råd.

I kan også vælge at betale eksterne konsulenter for at identificere de forældede og tunge processer. Men jeg er sikker på, at jeres egne medarbejdere snildt kan klare denne opgave. Her er de nemlig eksperter.

Betal hellere konsulenterne for det, de er eksperter i, nemlig at finde den bedst mulige løsning på opgaven.

Til medarbejderen har jeg et andet råd.

Hvis du ser opgaver, du synes, virker tunge, kedelige eller overflødige, og som kan løses på en smartere måde – digital eller ej, så skal du ikke føle dig som en sladrehank, hvis du gør opmærksom på disse opgaver overfor ledelsen.

Det kan vise sig at være dig, der bliver årsag til virksomhedens overlevelse og fremtidige succes.

Slet ikke så ringe endda, vel? 

Har du også en holdning? markante meninger om it  videndeling  den gode fortælling computerworld.dk/klumme

IT & chill Mere IT for pengene - til alle typer kontorer

Besøg dustin.dk