Computerworld nr. 7 - 2020 Digital Transformation

nummer 7 7. august 2020 40. årgang

Martin Wood skal bringe danske domstole ind i ny digital tidsalder

side 22

Annie Stahel, CIO hos Danmarks Statistik, har virkelig gode resultater med open source side 18

storrums-kontorer dur slet ikke, mener David Heinemeier Hansson side 10 Computerworld nummer 7 7.august 2020 40. årgang

fokus digital transformation

Topchef i Visma Enterprise, Monika Juul Henriksen, efterlyser digitaliseringsparathed hos danske ledere og direktører. Hun mener, at corona-krisen vil sætte skub i tingene.

Side 14

Danske ledere er digitale fodslæbere så faldt afgørelsen Fem it-systemer bliver omfattet af den nye krigsregel.

Mere end to år efter krigsreglen blev ændret, er statens vejledning til loven klar.

Krigsreglen bliver fremover kendt som ’lokationskravet’ side 36

handson

Sennheiser Momentum True Wireless 2 forkæler øregangene

side 44

Premium betyder mere.

Hver eneste dag.

Som Premium-bruger får du hver dag adgang til særlig relevant tech-indhold.

Prøv Premium i en måned.

www.computerworld.dk/premium

Vi tror på, at ny teknologi kan være med til at skabe en bedre fremtid og et bedre samfund for os alle. Derfor kæmper vi for et Danmark, der er en digital vindernation.

Det er den interesse, som vi formidler på Computerworld Premium – en del af Computerworld forbeholdt digitale abonnenter.

Premium er kritisk uafhængig journalistik og velformuleret videndeling om menneskene, virksomhederne og produkterne i det digitale spændingsfelt.

leder

5G bliver fantastisk ... men tøv en kende med at købe en 5G-mobil

D

er er gode grunde til at glæde sig til 5G. Det sikrer nemlig ikke bare højere datahastigheder, netværks-specifikationerne lægger også op til, at operatørerne kan tilbyde mere pålidelig dækning samt services.

Dertil kommer mere tekniske fordele såsom prioriteret adgang til netværket, mulighed for særligt lavt strømforbrug og nye services, der kan udnytte 5G-fordelene.

Derfor kan det synes oplagt at investere i en spritny smart­ phone med 5G ombord.

Næsten alle mobilproducenter, med Apple som eneste mærkbare undtagelse, tilbyder en eller flere 5G-modeller.

Der er dog mange gode grun-

Computerworld A/S Hørkær 18 2730 Herlev Telefon 77 300 300 redaktionen@cw.dk Ansvarshavende chefredaktør Lars Jacobsen

de til at springe over den første generation.

For det første mangler vi et 5G-netværk. Det har desværre lange udsigter. Efter flere års politisk – og storpolitisk – spil omkring 5G-licenser og valg af 5G-leverandører er der fortsat ikke politisk enighed om lovgrundlaget for netværket. Derfor går der op til to år, før 5G-netværket overhovedet er i luften.

At få 5G udbredt er også en langsommelig proces. Sandsynligvis vil det kun være brugere i landets største byer, der i første omgang vil få glæde af teknologien. Da 4G debuterede i 2010, var det kun i centrum af København og Aarhus, der var adgang til 4G-netværket, mens der skulle gå to år før et telesel-

skab som Telia fik dækket 75 procent af befolkningen med 4G, noterede Berlingske i 2012.

Og selv når 5G-netværket er operationelt i de fleste danske byer, vil det eksisterende 4G-netværk fortsat bære størstedelen af netværkets databyrde.

5G-smartphones kræver også nyere, mere avancerede mobilmodems. Det vil derfor også kræve nyere, mere avancerede og dermed dyrere smartphones.

Merprisen for en 5G-mobil må dog forventes at falde.

En anden, mere skjult omkostning, bliver givetvis også prisen på selve abonnementet.

I Finland, hvor 5G-signalet har været tændt i over et år, er et 5G-abonnement mellem 10 og 70 procent dyrere per måned,

end det hurtigste 4G-abonnement.

Selv med 5G-ikonet lysende op i hjørnet af mobilskærmen er du ikke garanteret en hurtigere brugeroplevelse. Dels er det eksisterende 4G-netværk ofte hurtigt nok til, at man ikke vil mærke nogen forskel.

Dels er et 5G-ikon ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der leveres 5G-datahastigheder.

Der kan være tale om opgraderede 4G-master med 4G-hastigheder til følge.

Så alt i alt haster det ikke med at investere i en spritny 5G-mobil, selv om fristelsen kan være stor.  Niels de Boissezon, teknologiredaktør

fokus digital transformation

indhold

Topchef efterlyser digitaliserings-parathed i ledelses-laget Side 14

collaboration Stor Teams-opdatering: Together Mode og flere nye mødefunktioner Side 4

Danmarks Statistik skifter fra Oracle og SAS Institute til open source-platforme Side 18

opinion Vi er nødt til at ændre den måde, vi køber it på Side 6

Danske virksomheder kæmper med at omsætte cloud-strategier Side 20

mennesker i it Hos Triband er der er en intern kamp om at være den sjoveste, og den vinder jeg, naturligvis Side 8

Martin Wood skal bringe danske domstole ind i ny digital tidsalder Side 22

arbejdsliv David Heinemeier Hansson har arbejdet remote i 15 år: Derfor er det “fuldstændigt forskruet” at arbejde i et storrums-kontor Side 10 Microsoft Inspire 2020 ProActive vinder stor international Microsoft-pris: ”Et kæmpe skulderklap” Side 34

Kvantespring indenfor video-teknologi får massive konsekvenser Side 24 Digital svindel rammer historisk højt niveau Side 26 Betaler du for meget for dit ERP? ... så meget varierer priserne Side 28

Annoncer annonce@cw.dk

Venzo er bedste partner fra Danmark Side 35

Tryk Cool Gray A/S ISSN 1604-3472

offentlig it Så faldt afgørelsen: Fem it-systemer bliver omfattet af den nye krigsregel Side 36

Abonnementsservice computerworld.dk/ abonnement

strategi Her er de tre principper bag Netcompanys milliard-succes Side 38

handson Sennheiser leverer storslået lyd – men dette er ikke et headset for alle Side 44

Løssalgspris Kr. 99,50

arbejdsmarked Sådan er lønnen i den danske it-sektor Side 42

opinion Sådan får AI langt hurtigere succes: AIprojekter skal milestone-fundes Side 50

Salling Group høster frugterne af kæmpe milliard-transformation Side 32

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

3

collaboration

Stor Teams-opdatering: Together Mode og flere nye mødefunktioner Under coronakrisen har Microsoft arbejdet på en ny Teams-funktion, der skal få videomøder til at virke mere naturlige.

Af Jacob Ø. Wittorff

U

nder corona-krisen er Microsoft Teams eksploderet i popularitet, og nu lancerer Microsoft en række helt ny videomødefunktion til Teams.

Den mest markante funktion har Microsoft døbt ”Together Mode.”

Microsoft oplyser på selskabets blog, at den nye funktion kommer til at fungere som et alternativ til det velkendte gallery-overblik, som du sikkert kender alt for godt fra store virtuelle møder, hvor mødedeltagerne alle bliver placeret ved siden af hinanden i små

4

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

firkanter.

Med Together Mode forsøger Microsoft at hive mødedeltagerne ud af de små firkanter.

I stedet bliver de placeret side om side i virtuelle omgivelser af den slags, som vi kender fra vores fysiske arbejdspladser eller uddannelsesinstitutioner.

Det kan være i et virtuelt mødelokale eller et virtuelt auditorium, hvor alle mødedeltagerne bliver placeret skulder og skulder ved siden af hinanden.

Blev designet under pandemien Microsoft oplyser selv, at funktionen specifikt blev designet til at hjælpe folk med at holde møder

under pandemien. Ifølge Microsoft er Together Mode ideelt til møder, hvor mange folk skal tale samtidig. Det kan eksempelvis være under et brain-storming møde.

Microsoft hævder, at funktionen gør mødedeltagerne mere villige til at byde ind i samtalerne, samtidig med at folk også skulle blive mindre udmattede under et møde, hvor funktionen

bliver brugt.

Til gengæld oplyser Microsoft, at Together Mode ikke er optimalt i situationer, hvor du eksempelvis har brug for at stå foran et whiteboard under mødet eller bare vil give folk mulighed for at se, hvilke omgivelser du befinder dig i.

Together Mode understøtter heller ikke delinger af PowerPoint-præsentationer.

Microsoft vil begynde at udrulle Together Mode allerede nu, men det forventes først, at funktionen vil være tilgængelig for alle Teams-brugere i løbet af august.

Ifølge Microsoft er Together Mode ideelt til møder, hvor mange folk skal tale samtidig.

Ny funktion til dynamiske møder Udover Together Mode lancerer Microsoft også en lang række andre funktioner til Teams. Her i blandt en dynamisk mødefunktioner, der gør det lettere at afvikle PowerPoint-præsentationer under møder.

Samtidig bliver det også muligt tilføje videofiltre, der gør at du eksempelvis kan gøre billedet på dit webcam lysere, hvis du sidder i et mørkt lokale Som noget nyt vil chat-beskeder, der bliver sendt under et møde også dukke op som chat-bobler på video-billedet, og det vil også blive muligt at reagere med emojis under et møde, som det eksempelvis kendes fra Facebook og Instagrams Live-funktioner Indtil nu har der i Microsoft Teams været en begrænsning på maksimalt 1.000 deltagere pr. møde, men den grænse hæver Microsoft nu til hele 20.000. Det betyder, at selv meget, meget store organisationer nu vil kunne holde fællesmøder på Teams. 

SMS ” te t i l 1 24 l e - i t ” 5 og bliv k ont a k fo r e t te t u forp ligten tilbud de

Få hjælp, hvis du bliver udsat for identitetstyveri Med GF’s id-sikring er der hjælp at hente Id-sikring er en del af GF’s indboforsikring og sikrer dig hjælp med bl.a.: • At anmelde misbruget til politiet.

• At spærre NemID og netbank.

• At kontakte de firmaer, der sender fakturaer til dig for varer, som du ikke har købt.

• At ansøge om nyt cpr-nummer, hvis det bliver nødvendigt.

Du er med andre ord ikke overladt til dig selv og står ikke alene med bevisbyrden, når du har id-sikring.

Ring til os på 86 10 36 00 og få et uforpligtende forsikringstjek. Du kan også høre mere om de særlige tilbud vi har til dig, som medlem i GF Tele IT.

GF Tele IT Strandvejen 59 · 2100 København Ø · Tlf. 86 10 36 00 · gfteleit.dk Vi tilbyder forsikringer via GF Forsikring a/s, som er et dansk forsikringsselskab omfattet af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

Af Anders Dyrholm Kundeansvarlig projektleder, Orbit Online

OPINION

Vi er nødt til at ændre den måde, vi køber it på

I

kølvandet på Covid-19 er det blevet tydeligt for alle, at Danmark i den grad er et digitaliseret samfund. Vi har formået at køre landet videre under nedlukningen på et niveau, som mange andre lande kun kan misunde os. Point for det – godt arbejde.

Men samtidig er det også blevet klart, at der stadig er mange steder, hvor det halter. Digitalisering er ikke enten/eller, og vi har stadig lang vej igen.

Hvis vi ønsker mere digitalisering både i det offentlige og private virksomheder, er vi nødt til at tale om elefanten i rummet: Indkøb.

Og hvorfor så det?

Fordi indkøb og kontrakter er det sted, hvor vi som samfund kan rykke allermest i forhold til at få mere digitalisering for pengene.

Jeg har derfor sammensat en liste med fire punkter til, hvordan vi sammen får det til at ske.

1. Køb standard hvis det er muligt Ideen om at indkøbe standardløsninger har været på dagsordenen i over 15 år.

Alle taler om de store fordele ved standardsystemer. Færre fejl, hurtigere implementeringstid, højere udviklingshastighed, samfinansiering med andre kunder, mere robuste platforme, bedre sikkerhed osv. Alligevel kæmper rigtig mange organisationer, både offentlige og private, med at tage det til sig for alvor.

Min erfaring er, at det skyldes et meget menneskeligt forhold: nemlig at vi allesammen instinktivt tror, vi er særlige, at vores udfordringer er noget ud over det sædvanlige, at vores komplekse organisation umuligt lader sig ”mappe” ned i et standardsystem.

6

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

Newsflash! 80-90 procent af de problemer som organisationer forsøger at løse, er de samme som alle andre står med. Beklager – det er ikke jeres it-udfordringer, der gør jer særlige, og hvis I prøver, kan I sagtens bruge et standardsystem. Alle bruger Office-pakken og ingen synes, det er et problem, at farverne og knapperne ikke er tilpasset præcis til dem.

2. Stil krav – kræv fastpris I forlængelse af diskussionen om standard falder rigtig mange indkøb ned i det næste hul.

Har man først bildt sig selv og leverandøren ind, at man ikke kan bruge standard, ja så bliver prisen naturligvis også alt andet end standard. Har man købt et ”agilt og dynamisk udviklingsprojekt”, har man samtidig også givet leverandøren en blankocheck.

Langt fra alle leverandører tager selv – men nogle gør. Medmindre du er meget grundig med at indhente referencer, så ved du i praksis ikke hvilken slags du står med, før budget og tidsplan begynder at skride, og leverandøren bliver mere og mere hudløs af al den vasken hænder.

3. Stil leverandørerne til ansvar Har man som organisation undgået de to første faldgruber, lavet sit hjemmearbejde og faktisk købt standard - så har man også ret til at kræve alle de påståede fordele udmøntet og leveret.

Begynder leverandøren alligevel at sende ekstraregninger, skal man stå fast.

Det kræver, at man har lavet en ordentlig kontrakt. De fleste leverandører af standardløsninger vil typisk komme med deres egen kontrakt. Det er helt naturligt

og er faktisk en fordel for begge parter – det betyder nemlig, at alle leverandørens kunder er stillet ens, og at denne således har ensarterede arbejdsbetingelser. Det øger sandsynligheden for at der er styr på tingene.

MEN – som kunde er det stadig vigtigt, at man sørger for, at den kontrakt, leverandøren kommer med, faktisk indeholder de ting, den skal.

Er man en større organisation, kan det være en god ide at få udarbejdet sin egen standardkontrakt, som man kan bruge til at benchmarke op imod den kontrakt, leverandøren kommer med.

Nogle af de centrale ting er: Ordentlig beskrivelse af hvad det er, I køber‚ og hvilket problem det er meningen, det skal løse – men erkend samtidig, at ikke alt kan være beskrevet i alle Projektets tidsplan skal være en del af kontrakten. Økonomien skal være opdelt i implementering, drift og licens – sørg for, at der er en beskrivelse af, hvad det koster, hvis I bliver flere brugere eller får behov for mere data eller ekstraudvikling. En faktureringsplan er også en god idé.

Må leverandøren fakturere løbende, eller er der indlagt milestones, som skal være opfyldt. Begge dele fungerer – så længe I er enige.

Og vigtigst af alt: hvad koster det leverandøren, hvis denne ikke kan levere som aftalt. Dagbøder er helt normalt indenfor byggebranchen.

Det bør det også være inden for it.

Men husk, at dagbøder typisk vil være ca. 1 promille af kontraktprisen. Har man betalt 500.000 for sin løsning, kan man således ikke kræve 100.000 i bod for en misset deadline.

Husk, at når du køber et standardsystem, så er det i høj grad dit

ansvar at vurdere, om standardsystemet kan det, du har brug for.

Hvis I er i tvivl – så spørg, og bed om at se funktionaliteten in action. Er det ikke muligt, så vælg en anden leverandør.

4. Indhent referencer – og stil selv op Den mest effektive måde at finde ud af om man er ved at købe katten i sækken er ved at tale med nogle af leverandørens andre kunder.

Stil krav om at leverandøren skal stille med 3-5 referencer, som I må ringe til og evt. invitere jer selv til en kop kaffe hos. Uden leverandøren. Det er der, man får de ærlige svar på, om prisen holdt, om tingene blev leveret til tiden – og lige så vigtigt, om serviceniveauet er stabilt, også efter endt levering.

Hvis vi i Danmark skal dårlige it-projekter til livs, så skal vi til at holde leverandørerne ansvarlige for deres track record. Men det kræver, at DU som kunde også selv er parat til at bruge lidt tid ind imellem på at hjælpe kommende kunder – og din leverandør.

Feedback fra mine kunder er faktisk, at det er en rigtig god måde at få nye perspektiver på deres egen løsning – og udvide netværket. Næste gang kan det være, at det er jer, der skal indkøbe og har brug for at snakke med andre, om hvem man skal tale med, og hvem man bør undgå.

Så en opfordring til alle: Har du en leverandør, du er glad for, så fortæl om det. Det er den bedste reklame, leverandøren ikke kan købe for penge, og det er samlet set med til at skubbe de gode leverandører frem i markedet og samtidig tvinge de knap så gode til at tage sig sammen.

På den måde vinder alle på den lange bane. 

Løsninger til bedre arbejdsflow Verden er under forandring, og det vil også påvirke måden, vi arbejder på. brother.dk

Skal din virksomhed ændre på indretningen for at opfylde kravet om social distancering og minimere fælles kontaktflader?

Brother er 'at your side' for at hjælpe dig igennem forandringerne.

Før

Efter

Ingen restriktioner:

Regler og restriktioner:

• Medarbejderne står i kø ved fælles printere • Folk samler sig – ingen mulighed for social distancering

• Mindre fysisk kontakt mellem kolleger • Mulighed for social distancering • Forbedret produktivitet

mennesker i it

Du og tusindvis af andre arbejder hver dag professionelt med it.

Hvad inspirerer dig? Hvad har gjort indtryk? Hvem er dit forbillede?

Hos Triband er der er en intern kamp om at være den sjoveste, og den vinder jeg, naturligvis

Tekst: Jacob Ø. Wittorff

V

ores spil hedder What The Golf, men det har ikke meget med golf at gøre. Det er måske i virkeligheden et spil for folk, der ikke rigtigt bryder sig om golf.

Den oprindelig ide var at udvikle et minigolf-spil, men undervejs i processen får vi hele tiden nye skøre indfald, der er sjovere. Det ene øjeblik vil vi skabe et bilspil, men pludselig får vi en ny ide, og på et tidspunkt, når vi et punkt, hvor vi ikke kan holde styr på det hele mere.

Herfra begynder vores sindssyge bare at

8

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

løbe af sporet, og vi får den her ide om, at alle spil i verden i bund og grund er et golfspil. Vi beslutter os for, at vi bliver nødt til at koge alle ideerne sammen i et golfspil.

Når du starter spillet ligner det ved første øjekast et almindeligt golfspil, men før du ser dig om golfer du med alt fra cykler til sofaer og huse.

I alt vil jeg tro, at der er omkring 400 baner i What The Golf. Derfor skal de folk vi ansætter også være typer, der er gode til at få mange bitte små ideer af den slags, som får folk til at grine.

Alligevel er en del af de ansøgninger, som vi modtager, sådan nogen, der er meget lange, og hvor folk skriver, at de taler mange sprog og er rigtig gode til Microsoft Office.

Nu skal man jo ikke dømme på folk på baggrund af deres begejstring for Microsoft Office, men hos Triband er det altså vigtigt at være sjov, og det til et punkt, hvor det er en intern kamp at være den sjoveste. Den kamp mener jeg naturligvis, at jeg vinder.

Peter Bruun, administrerende direktør i den danske spilvirksomhed Triband.

SHUTTLE® XPC DS10U

Celeron 4205U Intel UHD Graphics 610 4× USB 3.2 Gen 1 (5 Gbit/s)

DS10U3

Core i3-8145U Intel UHD Graphics 620 4× USB 3.2 Gen 2 (10 Gbit/s)

DS10U5

Core i5-8265U Intel UHD Graphics 620 4× USB 3.2 Gen 2 (10 Gbit/s)

STØJFRI IG DRIFT KONTINUERL

DS10U7

Core i7-8565U Intel UHD Graphics 620 4× USB 3.2 Gen 2 (10 Gbit/s)

FANLESS

OPERATION

2× GIGABIT

HDMI 2.0

USB 3.2 10 GBIT**

WI-FI + BT

4× USB 2.0, 1× COM Op til 64 GB DDR4-hukommelse (SO-DIMM) HDMI 2.0a, DisplayPort 1.2, VGA 1× M.2-2280 til NVMe-SSDer og 1× 2.5"-harddisk/SSD 2× Gigabit Ethernet, WLAN ac og Bluetooth Forberedt til LTE-modtagelse*** Tilslutning for fjernbetjent-Power-on, altid-tændt-funktion Væg/VESA-monteringsmulighed FRA DKK

1.659,–*

PC´ER UDEN BLÆSER TIL SPRINGET IND I DET NYE ÅRTI Fire PC´er uden blæser, ideelt egnet til anvendelse ved skrivebord, på lager, i produktion, som server eller indenfor området med digital skiltning. Dit ønskeprojekt realiseres med DS10-serien. Du behøver kun at tage lidt hensyn, fordi de pladsbesparende pc'er er ekstremt modstandsdygtige. Takket være de mange tilslutningsmuligheder kan alle være yderst tilfredse.

Yderligere info på: WWW.SHUTTLE.EU * Anbefalet forhandlerindkøbspris hos de officielle Shuttle-distributører. ** Kun DS10U3, DS10U5, DS10U7. *** Tilbehør WWN03 er nødvendigt. Vist tilbehør medfølger ikke i leveringen. Med forbehold for fejl og ændringer.

PRAKTICKÝ DIZAJN

DS10U

DK_a4_Computerworld_Shuttle-DS10.indd 1

DS10U3

DS10U3

DS10U3

14.07.2020 10:29:50

arbejdsliv

David Heinemeier Hansson har arbejdet remote i 15 år:

Derfor er det “fuldstændigt forskruet” at arbejde i et storrums-kontor Den danske top-udvikler og rigmand David Heinemeier har ikke arbejdet i storrumskontor, siden han flyttede fra Danmark i 2005. I årevis har han ført krig mod de store kontorer, og nu mener han, at coronakrisen har vist, at han havde sin ret i kritik. ”Min karriere tog for alvor fart, da jeg fik mulighed for at lave det dybe arbejde på det lange stræk. Det var ikke muligt, da jeg arbejdede på et kontor,” siger han.

Af Jacob Ø. Wittorff

10

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

“M

ange mennesker står i en situation, hvor de ikke er i stand til udføre deres arbejde i den officielle arbejdstid.” ”Det er jo fuldstændigt forskruet.”

Ordene kommer fra den danske programmør David

Heinemeier Hansson. Han sidder iført kasket og t-shirt i sit hjem i den mondæne californiske strandby Malibu, hvor han både bor og arbejder side om side med Hollywood-stjerner.

I 2005 forlod han Danmark for at blive partner i den amerikanske softwarevirksomhed 37Signals, der efterfølgende har skiftet navn til Basecamp.

Siden dengang har han ikke arbejdet i et traditionelt storrumskontor.

I stedet har han ligesom virksomhedens i dag mere end 50 medarbejdere arbejdet fra sit hjem.

For David Heinemeier Hanssons vedkommende har bopælen – og dermed arbejdspladsen - gennem årene skiftet mellem spanske Marbella, amerikanske Chicago og i dag Californien.

“Min karriere tog for alvor fart, da jeg fik mulighed for at udføre det dybe arbejde på det lange stræk. Det var ikke muligt, da jeg arbejdede på et kontor,“ siger han.

“På et kontor bliver arbejdsdagen delt op i stumper. Du har et møde klokken 9.30 og så et klokken 11.45 og igen et klokken 14.30, og pludselig er dagen slut, uden at du har fået udrettet noget. Når du laver kreativt arbejde, kan du ikke bruge 45 minutter til noget. Du har brug for to, tre eller

fire timers sammenhængende arbejde, hvis du skal tage de store spring,” siger han.

folk også at arbejde i weekender og på helligdage,” siger David Heinemeier Hansson.

Vi har optimeret arbejdsdagen forkert Det store problem med storrumskontorer er ifølge David Heinemeier Hansson, at møder og forstyrelsen fra kolleger umuliggør koncentreret arbejde.

Han mener, at det er fordi vi historisk set har optimeret arbejdsdagen forkert.

“Arbejdsdagen er ikke designet til at arbejde, men den er designet til, at medarbejderne skal være let tilgængelige. Det skal være nemt lige at prikke en kollega på skulderen og stillet et spørgsmål eller tage et hurtigt møde,” forklarer han.

Det får ifølge David Heinemeier Hansson ofte den paradoksale konsekvens, at mange mennesker begynder at tage fritiden i brug for at få tid til at løse de opgaver, som de ansat til.

Derfor oplever nogle mennesker, at en arbejdsuge på 37 eller 40 timer ikke slår til. I stedet arbejder folk måske pludselig 50 timer om ugen.

“På et kontor tænker folk hele tiden over, hvornår de kan få tid til at udføre deres egentlige arbejde. Det betyder, at de begynder at møde ind tidligt eller blive på kontoret efter arbejdstid, fordi de finder ud af, at de kun laver noget, før de andre er dukket op, eller efter kollegerne er gået hjem. På samme måde begynder

Deler sin arbejdsdag op Interviewet foregår via en Facetime-forbindelse, og da David Heinemeier Hansson tager imod opkaldet, er klokken netop slået 10 i Californien.

Det er her, at hans arbejdsdag normalt begynder, og han forklarer, at han deler dagen i to.

Formiddagen er afsat til at svare på mails og ”tjekke op på det, der sker i virksomheden.”

Det er også typisk her, at han taler med journalister og deltager i podcasts.

Han er hyppig gæst i en række amerikanske podcasts, og han har eksempelvis flere gange været gæst i den amerikanske produktivitetsguru Tim Ferris’ populære podcast ”The Tim Ferris Show.” ”Men efter frokost forsøger jeg at dykke ned i de dybe ting, der kræver koncentreret arbejde.

Det er her, jeg bruger tid på min programmering og mit skriveri,” siger han.

På et kontor tænker folk hele tiden over, hvornår de kan få tid til at udføre deres egentlige arbejde.

David Heinemeier Hansson

Flere bøger Sammen med sin partner i Basecamp, Jason Fried, har David Heinemeier Hansson skrevet flere bøger om produktvitet og arbejdsliv.

De har blandt andet skrevet bøger med titler som ”It dosen’t have to be crazy at work, ”Remote: Office Not Required” og ”Rework.” ”Når du udfører kreativt arbejde som at programmere, skrive bøger eller designe, har du brug for to, tre eller fire sammenhængende timer. Til gengæld kan de fleste mennesker heller ikke være kreative i mere end fire eller fem timer om dagen.” ”Derfor er det også en skrøne, når folk siger, at 40 timer om ugen ikke er nok. I USA hører man endda folk sige, at de har brug for 60, 80 eller 100 timer om ugen. Når folk siger det, er

David Heinemeier Hansson er født i København den 15. oktober i 1979.

Han har skabt det verdensberømte framework Ruby on Rails, og han er partner og CTO i virksomheden Basecamp.

Da David Heinemeier Hansson i 2004 færdiggjorde sin bachelor-uddannelse på Copenhagen Business School flyttede han til Chicago, hvor han blev partner i Jason Frieds firma 37signals. Det var her David Heinemeier Hansson udviklede Ruby On Rails og projektstyringsværktøjet Basecamp I dag har 37signals skiftet navn til Basecamp og selskabet har i dag 57 ansatte og har Amazonstifteren Jeff Bezos i ejerkredsen.

Basecamp har sit hovedkvarter Chicago, men alle medarbejderne kan arbejde, hvorfra i verden de ønsker. David Heinemeier Hansson er selv flyttet til Malibu i Californien, men har også haft bopæl i Chicago og Spanien.

Før han rejste til USA stiftede han blandt det danske spilsite Daily Rush og arbejdede i en periode i 90’erne i den danske it-branche.

David Heinemeier Hansson er også en flittig racerkører, og hvert år siden 2012 har han deltaget i 24-timersløbet Le Mans.

I 2014 opnåede han en førsteplads i GTE Am-serien sammen med danske Kristian Poulsen og Nicki Thiim.

Fortsættes side 12

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

11

arbejdsliv

David Heinemeier Hansson har arbejdet remote i 15 år:

Derfor er det “fuldstændigt forskruet” at arbejde i et storrums-kontor Fortsat fra side 11

det fordi, at de ikke får adgang til deres arbejdstid i brugbare enheder, men spreder den udover intervaller på 15, 45 eller 90 minutter,” siger han.

Coronavirussen har skabt paradigmeskift Gennem de seneste måneder har mange folk, der har arbejdet hjemmefra under coronakrisen indset det, som David Heinemeier indså for mange år siden.

Nemlig at det kan være en befrielse og en gave til deres produktivitet at slippe for storrumskontorerne.

For nylig skrev Aaron Levie, der er stifter og administrerende direktør for cloudfirmaet Box, på Twitter, at det globale gennembrud for hjemmearbejdet kan være starten på et regulært paradigmeskift.

Han går så langt som til at sammenligne det med lanceringen af iPhonen i 2007.

Konsekvensen af ikke længere at være bundet til et storrumskontor vil ifølge Levie ikke alene påvirke ejendomspriserne i Silicon Valley. Det kan også få helt konkret betydning for den måde, som digitale produkter bliver designet på i fremtiden. ”Den medvind, som hjemmearbejde har fået, er lige så stort et paradigmeskift, som det vi i så, da iPhonen blev lanceret i 2007. Det handler ikke om ejendomspriser.

Det handler om, hvordan produkter bliver designet, hvordan teams samarbejder og om hvordan virksomheder bliver ledet i fremtiden,” skrev han i et tweet.

Den analyse deles i det store

12

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

hele af David Heinemeier Hansson.

“Hos Basecamp lever vi allerede i den fremtid, som Levie og andre nu taler om,” siger han og tilføjer: “Det virker jo fjollet, at remote ikke allerede er standarden for alle folk, der har et arbejde, som primært foregår foran en computer. “ Han forklarer, at brugen af fjernarbejde ikke alene giver et bedre arbejdsmiljø for den enkelte.

Det betyder også at hverken arbejdsgivere eller arbejdstagere behøver at lade sig begrænse af geografien i rekrutteringen “Du behøver jo ikke nødvendigvis bo i Billund, fordi du arbejder for Lego. Det er en bonus for Lego, at de kan få adgang til arbejdskraft, der ikke bor i Billund, mens folk, der bor i København, Aarhus eller whatever kan arbejde for en virksomhed i Billund uden at skulle flytte eller pendle,” siger han.

Topchef fejlanalyserede Alligevel har ideen om fjernearbejde gennem tiden mødt modstand hos mange arbejdsgivere.

Det mest kendte eksempel er sandsynligvis, da Marissa Mayer efter mange år med succes hos Google tiltrådte som øverste topchef hos kriseramte Yahoo.

En af hendes første tiltag var at fjerne muligheden for at arbejde hjemmefra.

Tiltaget kom, efter at hun havde tjekket VPN-forbindelserne og opdaget, at medarbejderne ikke loggede på med den ønskede frekvens.

Det var en beslutning, der ifølge David Heinemeier Hansson beroede på en eklatant fejlanalyse.

“Hendes problem var jo ikke, at folk arbejdede hjemmefra.

Problemet var – hvilket historien også har vist – at Yahoo var på vej ned i toilettet. Det viste sig jo også efterfølgende, at det fortsatte med at gå ad helvede til for Yahoo, efter de afskaffede hjemmearbejdet. Derfor er jeg glad for, at Marissa Mayer afprøvede det, fordi ellers var hjemmearbejde sikkert blevet gjort til syndebuk for Yahoos fald. Nu fik vi i stedet set, at hvis skuden er ved at gå ned, så gør det altså ikke nogen forskel, om vi alle sammen sidder i det samme rum imens,” siger han.

Men hvor kommer den store modvilje mod hjemmearbejde så fra?

David Heinemeier Hansson vurderer, at det skyldes, at mange chefer er opvokset med en kultur, hvor produktivitet og succes er lig med fysisk fremmøde.

“Når du har skabt en succesfuld virksomhed, så tror jeg, at du har en tendens til at overvurdere den vej, du har taget til succesen. Har du taget en vej, der er gået gennem store kontorlandskaber og møder foran whiteboard-tavler, så skal der åbenbart en coronavirus til at få dig til at ændre kurs,” siger han.

Men spørgsmålet er, om David Heinemeier Hansson ikke selv lider af samme overbevisning.

Det er den slags kritik, som kommer fra folk, der sidder og fantaserer om, hvilke problemer, der kan være forbundet med at arbejde remote.

David Heinemeier Hansson

Overvurderer han ikke selv værdien af fjernarbejde, fordi det har spillet en central rolle i Basecamps vej til succes? ”Det er absolut en mulighed.” siger han og tilføjer: ”Men det er heller ikke der, at den logiske pointe i mit argument ligger. Min pointe er, at vi sammen med mange andre virksomheder har bevist, at det er et falsk argument, når folk påstår, at man ikke kan bygge en succesfuld virksomhed, hvor folk arbejder remote. Vi er 56 ansatte i dag, og ja, vi kunne sgu sagtens være 300 eller 400 i stedet. Det har bare aldrig været vores ambition.”

Ikke et problem at rekruttere Et af de argumenter, der hyppigt bliver fremført mod fjernarbejde, er, at det især i større organisationer kan være svært at overføre viden fra erfarne medarbejdere til nyansatte, hvis folk ikke sidder samlet.

Det er et argument, som David Heinemeier Hansson fuldstændigt afviser.

Han mener, at det har karakter af at være tankespind fra folk, der aldrig selv har arbejdet i en virksomhed, hvor fjernarbejde var standarden. ”Det er den slags kritik, som kommer fra folk, der sidder og fantaserer om, hvilke problemer, der kan være forbundet med at arbejde remote,” siger han.

Han mener tværtimod, at det ofte er lettere at onboarde nye medarbejdere i en virksomhed, der som Basecamp anvender fjernarbejde. For her er alle beslutningerne og diskussioner gennem tiden blevet taget skriftligt. ”Du kan gå tilbage og genlæse de beslutninger, som vi tog for 15 år siden, og det betyder, at de nyansatte har meget bedre mulighed for at forstå virksomhedens kultur. Det er noget, som vores nyansatte gang på gange fremhæver. Men hvis du omvendt har en meget verbal kultur, så går en stor del af historien tabt over tid,” siger han. 

FAST Fastspeed

SPEED Få Danmarks ultimative bredbånd til din virksomhed eller medarbejdere, som bruttolønsordning eller som arbejdsgiverbetalt

Nr. 1 på Trustpilot

fokus digital transformation

Topchef efterlyser digitaliserings-parathed i ledelses-laget Topchef i Visma Enterprise, Monika Juul Henriksen, efterlyser en digitaliserings-parathed hos danske ledere og direktører. En af selskabets største udfordringer har været, at der tøves med at tage ny teknolog ind men det vil coronakrisen ændre på, lyder det.

Af Rasmus Ferdinand Petersen

C

oronakrisen vil ændre mindsettet i de danske virksomheder, når det gælder digitalisering og

effektivisering.

Sådan lyder foudsigelsen fra Monika Juul Henriksen, administrerende direktør i Visma Enterprise.

De nye muligheder vil rime på større omstillingsparathed end tidligere for det danske erhvervsliv.

Visma Enterprise, der leverer lønadministration og HR-løsninger, har tidligere døjet med en nølen i ledelses-Danmark. ”Vores største udfordring normalt, når vi vil digitalisere Danmark, det er, at ledere og direktører ofte siger, at de vil vente med mindre digitaliseringsprojekter som workflow automation, fordi de allerede har en person siddende til at udføre opgaven.

Det er middelmådigt, og det gør, at vi ikke er et supersamfund,” siger hun til Computerworld.

Men dette scenarie regner

14

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

direktøren med, vil se anderledes ud på den anden side af coronakrisen, der har vendt op og ned på hverdagen i mange organisationer. ”Jeg tror, at virksomhederne er mere klar til digital transformation på den anden side af covid-19, end de var før, fordi vi pludselig har oplevet, at de fysiske hænder og evnen til at levere er guld værd. Og det skal man ikke ødsle væk ved eksempelvis transaktionsbaseret arbejde, der dybest set kan håndteres af en lille softwarerobot,” lyder det fra Monika Juul Henriksen.

Vil sandsynligvis begå fejl Monika Juul Henriksen har trykket på speederen under coronakrisen for at imødekomme digitaliseringsbehovet, som hun altså mener, vil være mere markant på den anden side af krisen ude i virksomhederne.

Derfor har topchefen sat fart på investeringerne og udviklingen af nye produkter, der kan skabe vækst efter krisen.

Men hun er ikke bleg for at indrømme, at hun kan træde ved siden af. ”Jeg kommer højst sandsynligt til at begå nogle fejl, men det ville jeg også gøre, hvis jeg stod stille. Så vil jeg hellere eksperimentere,” fortæller hun.

Tesen går på, at krisen får erhvervslivet til at fremskynde digitaliseringen og effektivisere processer.

Det er middelmådigt, og det gør, at vi ikke er et supersamfund.

Monika Juul Henriksen Administrerende direktør i Visma Enterprise

”Hvis noget tager fem år under normale forhold, har covid-19 gjort, at vi kan gøre det på måske to måneder i stedet for. Mange ting er blevet fremskyndet, fordi vi har haft så voldsom en krise, at vi er blevet rystet i vores grundvold,” siger hun og tilføjer: ”Derfor tror jeg på, at vi kom-

mer til at se meget værdi på den anden side.”

Fravælger minimumsdrift og skruer op Visma Enterprise, der har 160 medarbejdere, kunne tidligere på året præsentere første selv-

stændige regnskab siden udskilningen fra søsterselskabet Visma Dataløn og Visma Bluegaarden i jarnuar 2019.

Selskabet landede en omsætning på knap 200 millioner kroner og et overskud på 10 millioner. Året var blevet brugt på at skære ikke-rentable forretninger

fra og investere i fremtidens vækst.

Monika Juul Henriksen forklarer, at missionen stadig går på vækst. Derfor vil hun hellere satse på at få forspringet nu, når usikkerheden hersker, i stedet Fortsættes side 16

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

15

fokus digital transformation

Topchef efterlyser digitaliserings-parathed i ledelses-laget Fortsat fra side 15

for at vente passivt på bedre tider. ”Nogle siger, vi er nede i et kæmpestort hul, og andre siger, vi kommer lynhurtigt op igen.

Hvis man skulle kigge på alt det, vi får serveret i nyhederne 24/7, så ville vi ikke kunne træffe beslutninger om noget som helst.

Så ville vi køre en minimumsdrift,” siger hun og tilføjer: ”Nogle siger, at det ikke er sikkert at træffe beslutninger på baggrund af det grundlag, der ligger. Derfor er der mange, der ikke træffer nogle beslutninger overhovedet. Så kører folk efter det, de kender. Det er én strategi, det er bare ikke vores strategi.”

16

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

Coronakrisen rammer lønadministrationen Da coronakrisen for alvor fik fat i Danmark, valgte Visma Enterprise at skrue op og udvide telefontiderne, så selskabets kunder kunne få fat på medarbejderne, når behovet indfandt sig. ”Der har faktisk været vækst i konsulentforretningen, hvilket har betydet, at vores medarbejdere har lykkedes med at servicere kunderne virtuelt.” ”Vi har oplevet en øget efterspørgsel i markedet i forhold til, hvordan man kunne bruge hjælpepakkerne og hvordan vores systemer understøtter mulighederne og så videre,” fortæller hun.

Selv om konsulentforretningen er gået en tak frem under coro-

na, så har selskabet været ramt på andre fronter.

Der har eksempelvis været planlagte implementeringer af systemer, der er blevet skubbet. ”Det er kundernes lyst til at trykke på startknappen, der har været påvirket. Så har du et projekt, der kører om 1-3 måneder og kunden har sagt, “Det kan vi ikke”, så er det klart, det påvirker os og trækker i den modsatte retning,” forklarer hun.

Samtidig er tranktionerne

faldet, altså antallet af producerede lønssedler, som er en stor del af forretningen. Men det var først en tendens, der viste sig et par måneder efter, at landet lukkede ned. ”Det var først i maj måned, at vi kunne se dem falde. Det er fordi, vores kunder er i enterprise-segmentet, hvor der er gået lidt tid, inden man som en lidt større virksomhed har været nødsaget til fyringer,” siger Monika Juul Henriksen. 

Derfor er der mange, der ikke træffer nogle beslutninger overhovedet. Så kører folk efter det, de kender. Det er én strategi, det er bare ikke vores strategi.

Monika Juul Henriksen Administrerende direktør i Visma Enterprise

TIL VIRKSOMHEDER

Tilbuddene gælder til og med den 21. august

Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Rengøring

Fødevarer & køkken

Billig ergonomisk hjemmearbejdsplads RollerMouse Pro3 er en ergonomisk mus, der er fyldt med gode egenskaber og funktionaliteter.

Det yderst brugervenlige tastatur fra Kensington er super nemt at tilslutte via USB-grænseflade.

Tastaturet har nordisk layout og numeriske taster, som alle føles behageligt at skrive på.

Med Contour Design computerstativet får du skærmen på din bærbare computer op i øjenhøjde, så du kan sidde i en optimal arbejdsafstand.

Sætpris kun

1299,SPAR 878,-

+ IT- og elektroniktilbud – Bestil her – lomax.dk/computerworld EH-TW650 Full HD Projektor Projektér skarpe præsentationer og genskab samtidig biografoplevelsen i mødelokalet eller i hjemmet med denne brugervenlige projektor med full HD, 3.100 lumen og indbygget Wi-Fi.

LaserJet Pro M283fdw A4 multifunktionsprinter En effektiv, trådløs MFP med faxfunktion til farver i høj kvalitet og produktivitet. Spar tid med Smart Tasks i HP Smart-appen, og udskriv og scan fra din telefon.

Kun

Kun

2999,-

rks D a n m a te billigs

SPAR 2000,-

2399,SPAR 400,-

Lomax.dk

Ring

E-mail

Fri fragt

Alle priser er ekskl. moms.

Totalleverandør til virksomheder

Sjælland: 47 36 80 00 Fyn/Jylland: 63 15 25 25

salg@lomax.dk

Ved køb for min. kr. 800,- ekskl. moms.

Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.

fokus digital transformation

Danmarks Statistik skifter fra Oracle og SAS Institute til open source-platforme for at spare på licens-betalinger:

”Vi ser et teknologi-landskab, hvor nogle af de store spillere er ved at blive overhalet af nye letvægts-produkter” For at nedbringe udgifterne til de årlige licensbetalinger mindsker Danmarks Statistik forbruget af kerner hos Oracle og SAS Institute for i stedet at bruge open source-platforme. ”Vi har haft sindssygt gode resultater med at introducere dem. På de åbne platforme kan vi bygge en del mere selv,” siger CIO Annie Stahel.

Af Christoffer Lund-Hansen

D

anmarks Statistik har over de senere år været underlagt en række sparekrav.

Og Annie Stahel, CIO hos Danmarks Statistik, har også kastet sig over licensudgifterne for at finde besparelser.

It-organisationen hos Danmarks Statistik er nemlig blevet underlagt et mål om, at der skal spares mellem 0,8 og 1 million kroner om året i licensbetalinger.

Derfor er de tre største it-leverandører hos Danmarks Statistik, Oracle, SAS Institute og Microsoft, blevet gået efter i sømmene.

Det tjek har ført til, at Danmarks Statistik i højere grad vil bruge billigere open source-platforme fremfor de traditionelle leverandører. Det fortæller Annie Stahel til Computerworld. ”Oracle og SAS Institute er på mange måder for dyrt. Vi ser et teknologilandskab, hvor nogle af de store spillere er ved at blive overhalet af nye letvægts- og open source-produkter, der bare

18

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

drøner derudaf,” siger Annie Stahel.

Underlagt sparekrav gennem flere år Fra 2015 til 2020 er CIO Annie Stahels it-budget blevet skåret med seks millioner kroner til i dag at udgøre 75 millioner kroner om året.

Antallet af it-medarbejdere er i samme periode faldet fra 90 til 80, så 45 millioner kroner af it-budgettet i dag bruges på lønninger.

Internt er det nu blevet besluttet, at der årligt skal findes be-

Vi har hverken en egentlig licenspolitik eller en open source-strategi.

Vi har en effektiviserings­ strategi.

Annie Stahel CIO hos Danmarks Statistik

sparelser på op imod en million kroner på Danmarks Statistiks licensbetalinger. ”Vi har været underlagt årlige effektiviseringskrav, og derfor er det vigtigt at finde de penge.

Vi er blevet bedt om at spare mellem 0,8 og 1 millioner kroner i licensbetalinger om året. Derfor er vi gang med at optimere licensbudgettet,” siger Annie Stahel.

Disse open source-platforme erstatter brug af Oracle- og SAS Institute-løsninger

Derfor har Danmarks Statistik introduceret en række nye open source-platforme for at slippe for de løbende licensbetalinger til Oracle og SAS Institute. ”Vi går fra SAS Institute og Oracle til mere åbne platforme som R, PostgreSQL og Python. Vi har haft sindssygt gode resultater med at introducere dem. På de åbne platforme kan vi bygge en del mere selv,” siger Annie Stahel og fortsætter: ”PostgreSQL er et open source-databasesystem, som

modsvarer Oracle. Som relationel database kan PostgreSQL mange af de samme ting, som Oracle kan. Man downloader systemet og sætter det selv op, men man slipper for de løbende licensudgifter.”

At Danmarks Statistik har valgt PostgreSQL skyldes blandt andet, at databasesystemet skal kunne mange af de ting, som Oracles databaseløsninger kan. ”Når vi slår op i Oracle-databasen, gemmer vi den søgesætning, vi slår op med, i et halvt år, fordi

vi skal kunne efterspore, hvis nogen har slået op på data, der ikke vedkommer dem, men vi gemmer også et udsnit af databasen, så vi kan se, hvordan databasen så ud på daværende tidspunkt.

Det er for, at man ikke kan sidde og snage på statsministeren eller andre kendisser,” siger Annie Stahel.

Oracle- og SAS Institute-kontrakter fastholdes Annie Stahel slår fast, at tiltagene ikke skal ses som en ny licenspolitik eller it-strategi.

Den nye retning bunder ganske simpelt i Danmarks Statistiks overordnede effektiveringsstrategi. ”Vi har hverken en egentlig licenspolitik eller en open source-strategi. Vi har en effektiviseringsstrategi. Vi kan sagtens blive udsat for flere besparelser i fremtiden. Hvilken offentlig organisation kan ikke det?”

Derfor understreger hun også, at der ikke er tale om, at Danmarks Statistik er ved at udskifte Oracle og SAS Institute som primære it-leverandører.

Ingen kontrakter bliver revet over, men Danmarks Statistik betaler for mængden af kerner, der bruges, og det er altså det forbrug, der kan mindskes ved i højere grad at benytte forskellige open source-platforme.

Dermed falder licensudgifterne også. ”SAS Institute og Oracle er ikke ved at blive udfaset. Det er de andre systemer, der er ved at blive indfaset, for båden skal ikke rokke for meget. Vi skal kunne udkomme med statistikkerne hele tiden. Derfor bruger vi først og fremmest de nye værktøjer til nye typer af statistikker,” siger hun og tilføjer: ”Der er ikke tale om, at vi river kontrakterne over med SAS Institute og Oracle. Vi bruger dem bare til færre ting. Vi betaler for kerner, altså computerkapaciteten, så derfor kan vi gøre det på den måde.” 

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

19

fokus digital transformation

Danske virksomheder kæmper med at omsætte cloud-strategier Cirka halvdelen af danske virksomheder og offentlige organisationer har anlagt en cloud first-strategi, men kun få efterlever den. Det viser en ny rapport fra Devoteam, der peger på, at udfordringer handler om at binde de mange cloud-løsninger sammen.

Af Alexander Haslund

M

ange danske virksomheder og offentlige organisationer har udfordringer med at føre deres cloud-strategier ud i livet. Det viser en ny undersøgelse fra det danske konsulenthus Devoteam.

Undersøgelsen, der er baseret på interviews og en spørgeskemaundersøgelse med svar fra 103 virksomheder, viser, at halvdelen af danske virksomheder og offentlige organisationer har ønsket om at vælge cloud så ofte som muligt, når der skal indkøbes nye løsninger. Men det er kun 16 procent af dem, der kan efterleve strategien om cloud first.

For de virksomheder, der har en cloud first-strategi, har syv procent slet ikke formået at efterleve den.

Målet om at leve op til cloud-strategierne udfordres ifølge Devoteam, når virksomhederne møder en virkelighed med konkrete krav og ønsker. ”I praksis viser det sig ofte vanskeligt for virksomheder at eksekvere cloud-strategien i det ønskede tempo. Det gælder især, når strategien er ’cloudfirst’, og virksomheden møder de konkrete krav og ønsker, der skal tilgodeses i udvælgelsen af it-systemer,” skriver Devoteam indledningsvist i rapporten

20

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

cloud-analyse 2020.

Devoteams undersøgelse viser samtidig, at hele 51 procent af virksomhederne slet ikke har anlagt en cloud first-strategi.

Ser man på forskellen mellem det private og offentlige er det ifølge undersøgelsen de private, der er i front, når det kommer til en cloud-first strategi.

Knap to ud af tre private virksomhed har en cloud first-strategi, det tal er nede på omkring 40 procent for de offentlige. Af dem er det kun hver fjerde, der formår at efterleve strategien.

Svært at binde systemer sammen Når virksomhederne bliver spurgt om, hvad der er sværest ved overgangen til cloud, er det krav til integrationer mellem it-systemer, der oftest bliver nævnt. Over 70 procent af virksomhederne angiver udfordringer med at binde systemer sammen i cloud og on premise-miljøer som sværest at opfylde. ”Flere virksomheder gav udtryk for, at udfordringerne opstår, når arkitekturen rykker mod anvendelse af Best of Breed cloud-services, hvor man plukker SaaS-enkeltsystemer, der efterfølgende skal kunne tale sammen – både indbyrdes og med virksomhedens legacy-systemer,” skriver Devoteam i rapporten.

Blandt andet er det udfordrin-

gerne med nye krav til teknisk sammenbinding, sikkerhed og governance, lyder det.

Mangel på kompetencer Halvdelen af respondenterne har samtidig udfordringer, når det kommer til de rette kompetencer til at styre cloud-infrastrukturen.

Virksomhederne i undersøgelsen har alle ændret deres organisationer for at kunne tilpasse sig brugen af flere cloud services.

Men fælles for dem er, at de traditionelle kompetencer til vedligehold og drift af it-infrastrukturen som følge er blevet mindre, da denne i højere grad varetages af cloud-leverandørerne.

Devoteam har blandt andet identificeret, at der hos organisationer med en høj grad af intern drift er sket et skifte fra silo-organisering til en mere tværgående organisering af it-området.

It-medarbejderne skal i højere grad fokusere på forretningsvendte it-services, hvilket stiller nye krav til kompetencerne, lyder det i rapporten.

For virksomheder, der i højere grad har været vandt til at styre en outsourcet it-infrastruktur, har de ifølge Devoteam oplevet et skifte mod at skulle varetage mange leverandører og have større vægt på integration og koordinering end traditionel kontraktstyring. ”Snitfladerne mellem leverandører og services er nu blevet anderledes og flere,” skriver Devoteam.

Her er der sket et øget behov for processer, metoder og forståelse for leverancens tekniske elementer i takt med, at der bliver brugt flere leverandører.

Udover førnævnte kompetencer erfarer Devoteam, at virksomhe-

I praksis viser det sig ofte vanskeligt for virksomheder at eksekvere cloudstrategien i det ønskede tempo.

Det gælder især, når strategien er ’cloud-first’ Devoteam i ny cloud-rapport

derne også efterspørger kompetencer til at transformere legacy it fra on premise til cloud.

Uklarheder om sikkerheden På en tredjeplads over udfordringer i forbindelse med cloud angiver virksomhederne sikkerhed.

Halvdelen af respondenter mener, at det er kravene til it-sikkerhed, der kan være svære at efterleve i en cloud-strategi.

Følgende sikkerhedsudfordringer angives som de mest udfordrende ifølge rapporten: • Uklarhed om, hvor data er geografisk placeret, og om man efterlever gældende lovgivning.

• Uklarhed om, hvor leverandørens medarbejdere er geografisk lokaliseret.

• Uklarhed om, hvorvidt logningskravene er opfyldt for bl.a. SaaS-løsninger.

• Efterlevelse af lovgivning for specifikke sektorer.

• Efterlevelse af GDPR. 

Gratis etablering for alle in dtil 30.9.2 020

ipnordic Konferencenummer Med et konferencenummer fra ipnordic kan I nemt og hurtigt holde telefonmøder med flere kolleger, kunder og samarbejdspartnere i samme opkald. Alle ringer til samme nummer og kan på den måde nemt kommunikere over en fælles telefonlinje.

Konferencenummeret giver jer forskellige muligheder: I kan bl.a. oprette flere “mødelokaler” med faste koder eller lade mødeindkalder bestemme koden – og der er ingen begrænsning på hverken antal deltagere eller antal koder.

Gratis etablering for alle indtil 30.9.2020 Tilbuddet gælder også dig, som endnu ikke er kunde hos ipnordic.

Ring 89 10 10 10 eller skriv til salg@ipnordic.dk og hør mere.

Tlf. 89 10 10 10 | ipnordic.dk

A4 SKABELON.indd 20

10-07-2020 09:08:32

fokus digital transformation

Trecifret millionbeløb investeres i omfattende it-transformation:

Martin Wood skal bringe danske domstole ind i ny digital tidsalder Der er behov for en større digital omstilling hos de danske domstole. Det slår it-direktør Martin Wood fast, der vil bruge et trecifret millionbeløb på at modernisere gamle systemer. Se hans omfattende plan her.

Af Alexander Haslund

22

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

D

anmarks tredje statsmagt, domstolene, skal bringes ind i en ny digital tidsalder.

Manden med ansvaret for den opgave hedder Martin Wood.

For lidt over et år siden blev han ansat som it-direktør hos Domstolsstyrelsen, og her stod det hurtigt klart for ham, at der

er nødt til at blive sat turbo på digitaliseringen hos de egenrådige domstole. ”Den digitale modenhed har ikke været lige så høj som andre steder. Som den tredje statsmagt er der ikke nogen, der bestemmer ovenfra, og der er politisk uafhængighed. Det bærer kulturen præg af,” siger Martin Wood til Computerworld og fortsætter: ”Der er behov for, at hele

Kildekode­ejerskabet kan kun ligge hos os selv. Man har tidligere set, hvor frygtelig en kattepine kunder kan komme i, hvis de ikke selv ejer koden. Så kan man virkelig tale om vendor lock in.

Martin Wood It-direktør, Domstolsstyrelsen Foto: Lars Krabbe

organisationen løfter tilgangen til digitalisering. Den modenhed har organisationen behov for.”

Hos Domstolsstyrelsen har man opgaven med at administrere og udvikle domstolene. Styrelsen hører egentlig under Justitsministeriet, men den er politisk uafhængig, hvilket blandt andet betyder, at justitsministeren ikke kan bestemme over styrelsen eller ændre på afgørelser.

I den verden skal Martin Wood nu åbne døren for en digital omstilling, der blandt andet medfører, at han over de næste fem til seks år vil bruge et trecifret millionbeløb på modernisering og udvikling af et nyt straffe- og skiftesystem. ”Vi er i gang med et legacy-projekt, hvor de systemer, der ligger bag straffesager og hele kæden med politi, anklager, domstole og kriminalforsorgen, skal moderniseres,” siger han og fortsætter: ”Det bliver et stort it-projekt, hvor vi skal ind og have fat i, hvordan vi gennemfører en omfattende digitalisering.”

spænde ben for en udvidet økonomisk ramme hos Domstolsstyrelsen, vil Martin Wood ikke spå om. Men han er overbevist om, at det er nødt til at ske et skifte i it-organisationen hos Domstolsstyrelsen, der tidligere ifølge ham har været præget af for lidt fokus på de ”klassiske it-dyder”. ”Jeg blev overrasket over, at man havde haft så stort fokus på at være så forretningsunderstøttende. Det er jo som udgangspunkt rigtig fornuftigt. Det fokus skal man have. Men man havde nok haft så meget fokus på forretningen, at de mere klassiske it-dyder og de teknologiske kompetencer i organisationen var trådt lidt i baggrunden. Det er vi begyndt at opbygge nu,” siger han og fortsætter: ”Jeg ved ikke, hvorfor rejsen ikke begyndte tidligere, men den har vi i hvert fald nu sat fart på også betinget af, at vi har nogle legacy-udfordringer, hvor der simpelthen bare er nogle systemer, der stopper med at virke inden for en overskuelig fremtid.”

Pengene skal først bevilges Pengene til det store moderniseringsprojekt har han dog endnu ikke fået bevilliget.

Men han fortæller, at styrelsen har haft de første indledede dialoger med Justits- og Finansministeriet, og nu er i gang med et politisk oplæg, som Martin Wood håber vil medføre, at millionbevillingen bliver skrevet ind i næste års finanslov.

Hvorvidt coronakrisen kan

Skal tage mere ansvar for udviklingen Hvis Martin Wood og Domstolsstyrelsen har held med at overbevise om behovet for den store millioninvestering i nye systemer, vil det ikke resultere i et udbud i traditionel forstand.

Overliggeren hedder, at Domstolsstyrelsen skal tage meget mere ansvar, pointerer han. ”Større komplekse it-systemer er meget svære at komme i mål med, når de baseres på omfat-

tende detaljerede kravspecifikationer, som man sender i udbud.

Det giver ofte grimme overraskelser for sent i udviklingsprocessen,” siger Martin Wood og fortsætter: ”Derfor mener jeg, at vi er tvunget til selv at tage ansvaret for udviklingen. Vi skal arbejde mere agilt og tættere på forretningen. En af mine store opgaver og udfordringer er at gøre os i stand til at køre sådan et udviklingsprojekt, hvor organisationen tidligere har været vant til mindre projekter og mere klassisk vandfaldstankegang.”

Her kommer Martin Wood til at bringe sine erfaringer med sig fra en længere karriere inden for it.

Især vil han trække på de erfaringer, han har gjort sig fra hans seneste stilling som underdirektør for hos Udvikling- og Forenklingsstyrelsen, det tidligere Skat, hvor han var med til en transformation over mod agil udvikling og DevOps. ”Det er min plan, at vi gør noget lignende i Domstolsstyrelsen, bare i lidt mindre skala,” siger Martin Wood, der har arbjedet med it hos det tidligere Skat i omkring fem år og hos Region Hovedstanden i omkring syv år.

Har allerede ansat 12 nye it-medarbejdere Transformationen mod at tænke mere agilt og kunne tage mere ansvar for udviklingen internt i it-organisationen er allerede i fuld gang.

Da Martin Wood for over et år siden begyndte hos Domstolsstyrelsen, var der omkring 55 medarbejdere i it-afdelingen. Nu er der næsten 70, og det antal skal ifølge Martin Wood gerne bevæge sig mod de 90 til 100 inden for et par år. ”Det er et stort skifte. Vi har allerede fået ansat omkring 12 nye med arbejdere, siden jeg kom til.

Og vi kigger op i mod 30 ekstra årsværk og muligvis endnu flere næste år,” siger han.

Martin Wood fortæller, at han

helst ser, at Domstolsstyrelsen ansætter sine egne it-kompetencer, men han må samtidig konstatere, at det kan være svært at finde de rette. Derfor vil der blive suppleret med eksterne konsulenter, forklarer han. ”Der kommer til at være en række udbud, men ikke et samlet stort. Vi forventer nok en række leverandører, hvor det primært handler om at kunne købe konsulenter i markedet,” siger han.

Den nye it-organisation hos Domstolsstyrelsen skal ifølge Martin Wood bygges op efter det agile SAFe-princip med interne udviklingsteams og DevOps-kompetencer.

Og ejerskabet over de nye systemer, som skal udvikles hos de danske domstole, skal der fastholdes kontrol med, pointerer han. ”Kildekodeejerskabet kan kun ligge hos os selv. Man har tidligere set, hvor frygtelig en kattepine kunder kan komme i, hvis de ikke selv ejer koden. Så kan man virkelig tale om vendor lock in.”

Som følge af den store omstilling skal Domstolsstyrelsen ifølge Martin Wood gå fra at være en organisation, der primært har haft fokus på drift og leverandør- og kontraktstyring til at skulle have langt mere fokus på udvikling.

Det betyder også, at de opgaver, som bliver sendt i markedet vil ændre karakter i forhold til, hvordan man tidligere har gjort det, fortæller han. ”Der er nogle virkelig dygtige kompetencer hos it-leverandørerne i Danmark, men vi vil gerne have de bedste til applikationsudvikling, it-drift, integration osv. Men det er sjældent, at den samme leverandør er bedst i alle tingene,” siger han og tilføjer: ”Jeg tror ikke på one size fits all, og derfor kommer vi til at dele udbuddene op i mindre bidder.

Det introducerer en ny kompleksitet med flere leverandører, som skal arbejde sammen, hvilket vi skal tage ansvar for at få til at fungere.” 

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

23

fokus digital transformation

Kvantespring indenfor video-teknologi får massive konsekvenser 80 procent af det globale internets datatrafik kommer fra videostreaming. En spritny komprimeringsteknologi kan nu nøjes med den halve båndbredde.

Af Niels de Boissezon

E

n af internetets helt store udfordringer er at håndtere den massive båndbredde, som videotrafik kræver.

80 procent af den globale datatrafik sluges af streaming og overførsel af komprimerede videofiler.

Det satte det globale internet under pres, da corona-pandemien forårsagede et massivt skift til videokonferenceløsninger, mens corona-lockdowns resulterede i et storforbrug af streaming-platforme.

Videokvaliteter blev skruet ned og videoopkald døjede under presset i en sådan grad, at EU appelerede streaming-giganten Netflix til at skrue ned for kvaliteten for at værne om de europæiske hjemmearbejdspladsers båndbredde.

Video tager altså umanerlig hårdt på internettets infrastruktur, men det vil en spritny standard indenfor videokomprimering, som brancheorganisationen Fraunhofer HHI står bag, kunne afhjælpe.

Mød VVC: ’Versatile Video Coding’ Fraunhofer HHI kunne forleden løfte sløret for en ny komprimeringsteknik kaldet ’Versatile Video Coding’ eller blot VVC samt standardnavnet ’H.266’, som afløser til de forrige H.265 (HEVC) og H.264 (AVC) standarder, som i dag er at finde i over 90 procent af den globale

24

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

videokomprimering.

Bag standarden er en 500 sider lang specifikationsliste, udarbejdet af brancheorganisationen, som bakkes op af industriens tenorer, der tæller blandt andre Apple, Ericsson, Intel, Huawei, Microsoft, Qualcomm og Sony.

Benyttes VVC-komprimering, kan videofiler, ifølge Fraunhofer HHI’s dokumentation, fylde det halve af, hvad de ellers ville fylde med komprimeringsteknikken H.265, uden at billedkvaliteten forringes.

En halvanden time lang film i Ultra HD-kvalitet vil fylde blot fem gigabyte med H.266 komprimering mod 10 gigabyte for en H.265-video i tilsvarende kvalitet lyder det.

Dengang H.265 blev introduceret i 2013, leverede teknologien en lignende halvering af den fornødne båndbredde i forhold til forgængeren H.264.

VVC-komprimering vil under-

støtte videoopløsninger som de lettere SD- og HD-formater samt hele vejen op til tunge 8K-videoer.

Mere end blot høje opløsninger Ifølge organisationen bag standarden er VVC-komprimering ideel til mange forskelligartede opgaver fra højopløste 360 graders video til skærmdeling.

Samtidig vil andre kvaliteter end høje opløsninger understøttes. Med understøttelse af HDR og 10-bit videoer vil der kunne opnås større farvedybde og dynamik for en given båndbredde.

Sigtet er at tilbyde løsninger, der er velegnet til videostreaming i bredere forstand end tidligere, med ’en bredere vifte af løsninger, der involverer transmission og lagring af video end tidligere,’ lyder det.

Kan halvere presset på nettets infrastruktur Med sin nye teknologi kan Fraunhofer HHI bidrage til at reducere videostreamings belastning af klodens internet-infrastruktur.

Op mod 50 procent af de data-bits, der transmitteres

En halvanden time lang film i Ultra HDkvalitet vil fylde blot fem gigabyte.

over internetet, er komprimeret med organisationens H.264- og H.265-teknologi, vurderer doktor Detlev Marpe chefudvikler ved Fraunhofer HHI’s Video Coding og Analytics afdeling i en meddelelse.

I alt estimeres den globale videotrafik alene at tegne sig for 80 procent af internettets samlede datatrafik. Samholdes det med, at H.266 kan halvere behovet for båndbredde, kan det give en substantiel aflastning af klodens netinfrastruktur.

Detlev Marpe forudser dog, at den frigivne båndbredde vil benyttes til at streame mere video end nogensinde. ”Fordi vi har opnået et kvantespring i indkodning af data, vil vi se, at klodens globale videoforbrug vil vokse,” siger han.

Fair og fornuftig Den nye komprimeringsteknologi vil kunne anvendes under FRAND-principper (Fair, Reasonable And Non-Discriminatory), som sigter efter være fair, fornuftige og ikke-diskriminerende.

VVC-standarden har været under udvikling siden oktober 2015 og udkommer i sin første endelige variant i juli 2020.

De første enheder med dedikeret H.266-hardware og -software ombord vil ifølge Fraunhofer HHI debutere i efteråret 2020. 

Kontakt os og hør mere om, hvad vi kan gøre for jer!

Er I klar til elektronisk indkøb?

Lad os hjælpe med at digitalisere jeres indkøbsproces. SAP Aribas integrationsløsning gør det nemt og sikkert at samhandle.

Få gang i jeres digitale transformation - start med indkøbsprocessen

Hvorfor anvende vores integrationsløsning til SAP Ariba?

Vidste du, at med en digitalisering af indkøbsprocessen kan I opnå store besparelser. Dermed kan det godt betale sig at skifte til en ny indkøbs- og leverandørløsning. SAP Ariba giver et standaliseret og udfoldede samhandelssystem, som digitaliserer alle processer inden for indkøb.

SAP Ariba er det største B2B indkøbsnetværk. Alt til at styre indkøbsprocessen er samlet et sted - nemt og overskueligt.

• • • •

Implementering og opsætning af SAP Ariba partner.

Nem udveksling af ordrer, fakturaer og betaling.

Kan integreres med jeres eget ERP-system.

Erfarne konsulenter, der varetager dine behov.

Fordele ved SAP Ariba • • • • •

Reducerer indkøbspriser Reducerer procesomkosninger Reduktion af fejlsituationer Optimerer driftkapitalen Beskytter jeres omsætning

Vi tilbyder en integrationsløsning, så I kan få gavn af alle fordelene.

3,1 mio

virksomheder er tilknyttet SAP Ariba netværket, og hver time kommer 70 nye virksomheder til.

Læs mere på www.mysupply.dk eller ring +45 96961070 Vi hjælper dig til en enklere og mere effektiv løsning.

SAP Ariba gør det muligt at klare hele indkøbsprocessen samme sted lige fra kontraktindgåelse over ordreproces til fakturahåndtering.

fokus digital transformation

Digital svindel rammer historisk højt niveau

”Måske skubber vi rundt på problemet frem for at løse det” Aldrig før er der blevet stjålet så mange penge fra danske netbankkonti. Årsagen kan være, at andre typer af digital svindel er faldet i samme periode, vurderer Nets’ chef for digital svindel, Sune Gabelgård.

Af Jakob Schjoldager

M

ere end 50 millioner kroner blev der i 2019 stjålet gennem netbankssvindel

fra danske konti.

Det er det højeste niveau siden 2006, viser en opgørelse fra Finans Danmark, der dermed er det højeste niveau finansorganisationen har registreret. Årsagen kan være, at svindlerne ofte finder en god fidus, som de så genbruger igen og igen, forklarer head of digital fraud hos betalingsselskabet Nets, Sune Gabelgård. ”Nogle gange sker der det, at svindlerne får fat på et nyt marked, hvor man ikke var helt klar til, at de skulle begynde at angribe.”

Han forklarer, at de digitale

26

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

svindlere forsøger at undgå for meget unødigt arbejde, så hvis en model virker, så bliver den genbrugt flere gange. Opgørelsen

Jeg er lidt chokeret over, at en enkelt gruppe er i stand til at sætte sig på så stor en del af den digitale banksvindel, der foregår i Danmark Sune Gabelgård Head of digital fraud, Nets

viser nemlig, at det i høj grad er social engineering, der er vejen frem, hvis man skal have listet penge ud af danske netbank. ”Den kriminalitet, vi ser mest, er helt klart meget low tech. Det skyldes ofte, at dem der laver de her low tech-angreb har en kendskab til dem, de angriber.

Hvilken bank bruger de, deres kortnummer og så videre,” siger Sune Gabelgård.

Større indsats andre steder Årsagen kan ifølge Nets’ head of digital fraud være, at man er blevet bedre til at bekæmpe digitalt svindel på andre områder. ”Det kan måske skyldes, at sikkerheden er blevet bedre andre steder. Vi kan se, at i samme periode er svindlen på betalingskort faldet,” siger Sune Gabelgård.

Hos Nets oplever man ofte, at de kriminelle flytter rundt efter, hvor man styrker sikkerheden i den digitale svindel. Derfor er Sune Gabelgård også begyndt at overveje, om de tiltag man sætter i værk reelt løser problemet. ”Det er ikke fordi, antallet af forsøg er faldet, men det, der

lykkes, er blevet markant mindre.

Derfor er det da værd at overveje, om vi måske skubber rundt på problemet frem for at løse det.

Det kunne være en forklaring,” forklarer han.

Det betyder, at det langt fra er nødvendigt med besværlige malware-programmer, der skal lokke penge ud af danske ofre. ”Derfor er det tit en kombination af, at der sker noget ude i den store verden, som er meget avanceret. Det bliver solgt på Dark web, så man kan lave et ret kompliceret angreb uden den store tekniske forståelse,” siger Sune Gabelgård.

Større politiindsats Ifølge Sune Gabelgård er det andet centrale problem, at meget få grupper er ansvarlige for størstedelen af den digitale svindel, der foregår i Danmark. Senest har Rigspolitiet anholdt seks mænd for at stjæle 11 millioner kroner fra danske netbanker. ”Jeg er lidt chokeret over, at en enkelt gruppe er i stand til at sætte sig på så stor en del af den digitale banksvindel, der foregår i Danmark,” siger Sune Gabelgård.

Samtidig roser han Rigspolitiet, der sjældent lykkes med at give de kriminelle håndjern på i den digitale verden. ”Det er næsten skelsættende, at politiet har anholdt nogen for digital svindel. Jeg er meget begejstret for, at det er lykkedes så hurtigt at komme ind i en sag, der har påvirket så mange danskere,” siger Sune Gabelgård. ”Det er noget af det, som jeg har savnet. Jeg har selv arbejdet inden for politiet, men jeg har savnet, at vi har arbejdet mere sammen om det her arbejde.” 

Klar til mere - vi har store ambitioner I foråret flyttede vi ind i vores nye topmoderne og innovative it-hus. Med godt 3.200 m2 kombineret kontor og services center er vi klar til at gøre en forskel for dig som kunde, uanset dine ønsker. Det skal nemlig altid være nemt at få kompetent hjælp og rådgivning fra en af vores dygtige kollegaer til en sikker løsning.

Men det er ikke alt, for d. 2. juni 2020 skiftede vi navn fra ED-data A/S til ed A/S. Hvorfor ed?

Med ed A/S ønsker vi at signalere genkendelighed men også mere og andet. ed A/S er i dag en moderne infrastrukturforhandler, som råder over kapaciteter og kompetencer inden for en lang række it-relaterede områder til gavn for dig og din virksomhed. Vi tilbyder alt fra hjælp til det smarte indkøb til brugen af vores hardware- og softwarerelaterede services, hvor målet er at levere ægte forretningsunderstøttende IT. Som altid er det vores stærke fokus på kundeservice i verdensklasse, der binder det hele sammen.

ed

data

totalleverandør af IT infrastruktur

Har du store ambitioner?

Hos ed A/S er vi altid på udkig efter nye, ambitiøse kollegaer, som vægter troværdighed, samarbejde, gode relationer og kundeservice lige så højt som os.

Vores medarbejdere siger:

”Her bakker ledelsen 100% op om at skabe rammer og muligheder for, at jeg kan gøre en forskel for kunden.” ”Et stort team af specialister gør det muligt for mig at levere stærke løsninger og services af utrolig høj kvalitet.” ”Professionelt og servicemindet internt salgsteam sikrer, at kunderne altid bliver betjent.”

Scan QR-koden og læs mere om vores ledige stillinger

Få muligheden for at gøre en forskel. Bliv en del af ed A/S. Send en uopfordret ansøgning på job@ed.dk Vi behandler alle ansøgninger fortroligt.

ed A/S Grenåvej 629E | 8541 Skødstrup +45 70 22 01 50 | info@ed.dk | www.ed.dk Følg os på Facebook og LinkedIn

CW_Nyt_logo_A4.indd 2

25/06/2020 14.52

fokus digital transformation

Betaler du for meget for dit ERP? ... så meget varierer priserne Kunder betaler vidt forskellige priser for deres ERP-licenser. Både en traditionel og en cloudbaseret ERP-licens varierer med flere tusinde kroner. Det viser en benchmark-rapport fra Devoteam. Se hvor meget ERP-licenser og -projekter koster her.

Af Alexander Haslund

E

RP-systemer udgør en af de mest centrale digitale livsnerver hos virksomheder landet over.

Men der er stor forskel på, hvad licenserne og projekterne koster for kunderne.

Det viser en ny benchmark-rapport fra konsulenthuset

Priserne for ERP er ikke blevet lavere.

Omkostningerne er stort set uændret set over en længere årrække Herbert Nathan Senior executive advisor hos Devoteam

28

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

Devoteam, der har indsamlet data fra over 100 ERP-projekter.

For en enkel traditionel ERP-licens til en tung bruger (full user) betaler kunderne ifølge undersøgelsen om året mellem 5.000 kroner og helt op til 40.000 kroner, mens gennemsnittet hedder 24.000 kroner.

Hertil skal medregnes en årlig udgift til support og vedligehold på 20 til 25 procent af den samlede licensomkostning.

Ser man på de cloud-baserede og abonnementsbetalte ERP-licenser varierer prisen også.

Her kan kunder møde årlige priser for en tung bruger helt ned til omkring 2.500 kroner og op til 30.000 kroner. Her hedder gennemsnittet ifølge Devoteam 14.000 kroner.

Priserne repræsenterer et øjebliksbillede, da de ifølge Devoteam som følge af eksempelvis ændrede prismodeller skifter løbende. Det står dog klart, at det med de priser ikke er blevet billigere at få installeret et nyt ERP-system, lyder analysen fra Herbert Nathan, der er senior executive advisor hos Devoteam og har været med til at udarbejde rapporten. ”Priserne for ERP er ikke blevet lavere. Omkostningerne er stort set uændret set over en længere årrække,” siger Herbert Nathan.

Det stor prisspænd i licensom-

kostningerne for såvel traditionelle som abonnementsbetalte ERP-licenser forekommer ifølge Devoteam, på grund af faktorer som særlige rabatter for eksempelvis store virksomheder samt

omfanget af de forretningsprocesser, ERP-licensen dækker.

Så meget koster en ERP-implementering Licensprisen er kun en af flere

centrale faktorer for prisen for et nyt ERP-system.

En anden faktor, der driver prisen, er den ofte komplekse implementering i it-landskabet og ikke mindst forretningen.

Den koster ifølge Devoteams data i gennemsnit 21.500 kroner pr. medarbejder i virksomheden.

Alt efter kompleksiteten af implementeringsprojektet kan den omkostning hedde et par tusinde kroner og helt op til 75.000 kroner pr. medarbejder.

Og her er der ikke nogen nævneværdig forskel på, om det

er et ERP-system der leveres fra skyen eller ej.

Det er vigtigt at skrive sig bag ørerne for kunderne, mener Herbert Nathan. ”Flere har udråbt det som billigere at implementere cloud-baserede ERP-produkter. Det kan vi stadigvæk ikke se skulle være tilfældet. Implementeringsomkostningerne er stadigvæk høje og på samme niveau som en traditionel ERP-løsning,” siger Herbert Nathan.

Om man lander i den høje eller lave omkostningsende

for et ERP-projekt afhænger af en række faktorer så som kompleksiteten af kundens forretning, forandringsomfang, antal integrationer og mængden af data, der skal konverteres eller tilrettes, forklarer Herbert Nathan. ”Jeg plejer at udforme et spejderdiagram med otte til ti punkter fra lav kompleksitet til høj. Høj kompleksitet lægger man omkostninger til og en lav trækker man fra,” siger han og fortsætter: ”Men jeg vil hurtigt kunne

se, hvad et ERP-projekt cirka kommer til at koste baseret på antallet af brugere, enheder og typen af virksomhed.”

Produktionsvirksomhed med 1.000 ansatte Med Devoteams benchmark-data er det ifølge Herbert Nathan muligt at få et udgangspunkt for, hvor meget et gennemsnitligt ERP-projekt vil koster.

En produktionsvirksomhed, der typisk vil have et bredt ERP-behov, med 1.000 medarbejdere og 300 tunge ERP-brugere vil med en licensomkostning på 12.000 kroner pr. bruger betale 3,6 millioner kroner om året i licenser, drift og vedligehold.

Implementeringen for det projekt vil ifølge Herbert Nathan nok ligge i størrelsesorden cirka 20 millioner kroner baseret på antallet af medarbejdere.

Samlet lander ERP-omkostningen over fem år på cirka 38 millioner kroner eller cirka syv millioner kroner om året.

Det er ifølge Devoteams rapport også muligt at udregne prisen for implementeringsprojektet ud fra antallet af ’full user’-licenser, hvor den gennemsnitlige omkostning hedder 73.000 kroner.

Eller man kan udregne det efter virksomhedens omsætning, hvor man ifølge Devoteams undersøgelse i gennemsnit skal regne med, at en ERP-implementering koster 1,3 procent af den årlige omsætning.

Selv om omkostninger for ERP-projekter ifølge Herbert Nathan har været uændret i de seneste par år, forudser ERP-eksperten, at kunderne godt kan begynde at se frem mod en lavere pris for ERP-projekterne. ”Alt tyder på, at vi går mod lavere priser. Vi får mere standard og mere ’plug and play’, og det vil alt andet end lige betyde et prisfald. Men der er stadig et stykke vej, før industrispecifikke ERP-løsninger kan sættes op uden de store tilretninger til den enkelte kunde,” siger han. 

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

29

fokus digital transformation

Så meget mere koster det at have ERP kørende i clouden I gennemsnit koster en ERP-licens i skyen 24.000 kroner mere over fem år end en on prem-licens. Det viser data fra en ERP-rapport fra Devoteam, der samtidig peger på, at abonnementsmodeller er ved at blive standard.

Af Alexander Haslund

D

et er en udbredt misforståelse, at man sparer penge på at flytte sit ERP-system i skyen.

Sådan har det tidligere lydt selvsikkert fra ERP-ekspert Herbert Nathan, der er senior excutive advisor hos Devoteam.

Nu kan Herbert Nathan så også fremvise data, der viser, at det rent faktisk er tilfældet.

Devoteam har netop lagt sidste hånd på en benchmark-rapport baseret på data fra omkring 100 ERP-projekter.

Konklusionen er klar: Sammenligner man indkøbet og implementeringen af traditionelle ERP-licenser med de ofte cloud-baserede abonnementsmodel, koster det mere på den lange bane.

Devoteams data viser, at man set over en femårig periode for en enkelt licens i gennemsnit betaler 133.000 kroner i den traditionelle licensverden, mens den udgift i en abonnementsbaseret model i gennemsnit hedder omkring 157.000 kroner.

Altså en merudgift i den abonnementsbaseret model på 24.000 kroner pr. licens over fem år.

Her skal dog medregnes, at den abonnementsbaserede model typisk inkluderer flere services så som drift og backup end den traditionelle.

30

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

Men når regnestykket skal gøres op, står det ifølge Herbert Nathan stadig klart, at cloud-modellerne er mere bekostelige.

Leverandørernes abonnementsmodeller Der er en række forskelle på at købe sit ERP-system traditionelt og i skyen. Ifølge Herbert Nathan er hele implementeringen af systemet dog uændret. ”Kunden skal også, når det hedder ERP i skyen, varetage en række arbejdsopgaver for at få implementeringen til at lykkes. Det er der ikke ændret på. Cloud-løsningerne ændret på driftsopgaven, hvordan man betaler det og hvilke kompetencer, der er behov for, men når det kommer til at implementere og tilrette applikationerne, er der det samme arbejde for kunden,” siger han.

Selvom det på papiret ser ud til at være dyrere at betale ERP-systemet via abonnementsmodellerne, er det den vej, det går, fortæller Herbert Nathan.

Devoteams ERP-rapport viser nemlig, at leverandørerne i fælles flok har taget de abonnementsbaserede prismodeller til sig. ”Vi har dokumenteret, at cloud-modeller er den mest toneangivende måde at prisfastsætte ERP-systemer på. Det er ikke længere den traditionelle pris med en up front-betaling pr. bruger og

så vedligehold på toppen. Stort set alle prisfastsætter nu baseret på en service som abonnementsbetaling, også selvom det ikke er en cloud-løsning,” siger han og fortsætter: ”Det er den måde, leverandørerne tilbyder deres vare på i dag.

Der er ikke de store valgmuligheder.”

Ifølge Herbert Nathan sker det af en række årsager.

For det første har leverandørerne selvfølgelig en interesse i at maksimere deres profit, forklarer Herbert Nathan.

Derudover handler det også om, at abonnementsmodellerne kan være nemmere at sælge end de ofte store engangsinvesteringer som et nyt ERP-system traditionelt kaster af sig. ”For kunderne er det nemmere at komme i gang, fordi du ikke skal lægge en stor investering i begyndelsen. Det virker også umiddelbart billigere for kunderne, selvom det ikke er det. Omkostningerne bliver fordelt ud på en årrække i stedet for up front.

Men på den lange bane bliver det dyrere, hvilket leverandørerne selvfølgelig har en interesse i,”

Der er ikke de store valgmuligheder Herbert Nathan Senior executive advisor hos Devoteam

siger Herbert Nathan.

Vær opmærksom på vilkårene Et andet argument fra ERP-leverandørerne er, at kunderne nemmere kan skrue op og ned for antallet af brugere, fortæller Herbert Nathan. Det er dog ifølge ham noget, man skal være opmærksom på i sin kontrakt. ”I realiteten viser det sig dog, at hvor det er nemt at skrue op, er det langt svære at skrue ned. Ofte vil man som kunde have bundet sig til noget minimumsforbrug,” siger han.

Herbert Nathan råder derfor også kunderne til at være opmærksomme på, hvad de skriver under på. ”Man skal kigge nøje på cloud-modellerne. Der kan være skjulte omkostninger så som indirekte brug af systemet, og det kan være svært at vurdere omkostningerne på lang sigt.

Det er ikke så enkelt at købe en cloud-løsning, hvor man skal være opmærksom på, hvad det egentlig er, man skriver under på,” siger han.

Men der er ikke rigtig nogen vej uden om, at det går mod de cloud-baserede ERP-systemer og de abonnementsbaserede prismodeller.

Det bør dog også komme kunderne til gode, mener Herbert Nathan. ”Alt andet end lige bør man på den lange bane ende med en mere fremkommelig og bedre løsning, da man gerne skulle undgå at komme ud i store opgraderingsprojekter og reimplementeringer, fordi man kører mere efter standard og ikke er ti versioner bagud med sit ERP-system.” 

Online webinarer til it-professionelle GRATIS deltagelse Computerworlds How To seminarer tager et aktuelt, teknologisk emne under kærlig behandling. Som deltager kan du forvente:

Ny viden om en teknologi/løsning.

Inspiration til hvordan produkter/ løsninger anvendes.

Digitale How To webinarer:

Hvilke fordele de giver og ikke mindst, hvad er udbyttet.

19. AUGUST 2020 DIGITAL HOW TO Sikkerhedstrusler – sådan beskytter du din virksomhed

Trends og nyheder.

20. AUGUST 2020 DIGITAL HOW TO Tænk nyt – og optimér kritiske processer og digital transformation

Hvad er vigtigt?

Og hvad er faldgruber?

Debat og mulighed for at tale med leverandører.

21. AUGUST 2020 DIGITAL HOW TO It service management – optimér dit setup og alle processerne med ITSM 24. AUGUST 2020 DIGITAL HOW TO Få styr på de sikre GDPR-rutiner med de rigtige processer og værktøjer

Læs mere og tilmeld dig på 

computerworldevents.dk Ønsker du at vide mere om et partnerskab, kontakt Maibritt Møller Bryding på mmo@cw.dk eller telefon +45 2728 4041.

Se alle vores kommende events og tilmeld dig på: www.computerworldevents.dk

computerworldevents.dk

fokus digital transformation

Salling Group høster frugterne af kæmpe milliard-transformation Salling Group høster i dag store gevinster på bagkant af en enorm it-transformation, som selskabet og CIO Alan Jensen satte i gang for over 10 år siden. ”Det har reduceret kompleksitet og omkostning helt enormt,” siger Alan Jensen, der mener, at it-landskabet inden for retailbranchen er en af verdens mest opdaterede.

Af Alexander Haslund

32

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

D

anmarks største supermarkedskæde Salling Group begyndte i 2007 på en omfattende udskiftning af selskabets mange forskellige systemer og indgik samtidig en aftale med SAP om levering af Danmarks på daværende tidspunkt største retail-løsning nogensinde.

For få år siden kunne CIO hos Salling Group Alan Jensen sætte et stort flueben ved opgaven, som har fulgt ham i omkring 10 år af hans 15-årige it-chefkarriere hos Salling Group.

Den omfattende transformering af Salling Groups it-kerne kostede i omegnen af to milliarder kroner, men i dag høster Saling Group og it-chef Alan Jensen frugterne af det omkost-

de samme systemer på tværs af butikskæderne.

Det er der, ifølge Alan Jensen, ikke mange andre, der kan præstere. ”Der er ikke ret mange, der kan vise en mere enkel infrastruktur.

Det er et udtryk for, at vi holder fast i strategien om standard, og at vi er lykkes med det. Vi har ét workforce management-system, ét finans-system, ét ERP-system og så videre for hele koncernen.

Vi har ikke to af de samme centrale systemer,” siger han.

ningstunge slid.

Salling Groups it-landskab er inden for retailbranchen måske verdens mest moderne, mener Alan Jensen. ”Lidt hovent sagt har vi en af de mest lean og opdaterede it-infrastrukturer, når du kigger ud over retail-industrien globalt.

Vi er lykkedes med kun at have et system på tværs af hele koncernen. Der er én proces og én template. uanset om du hedder Netto, Bilka, Føtex eller BR. Det har reduceret kompleksitet og omkostning helt enormt,” siger han.

En af de væsentligste gevinster ved milliardtransformationen er, at Salling Group i dag har

Giver gevinst på bundlinjen Ligesom resten af ledelsen hos Salling Group er Alan Jensen mødt af løbende krav om effektiviseringer.

Den opgave er med årene blevet lettere for Alan Jensen at eksekvere med den opdaterede og simple infrastruktur, fortæller han.

Gevinsten er især tydelig hos it-afdelingen på cirka 180 ansatte, der ikke længere skal udvikle det samme system flere forskellige steder eller komme med ny funktionalitet til 14 forskellige lagersystemer. ”Vi har kun et system for alle kæderne i alle landende. Det holder udviklings- og driftsomkostninger nede, fordi vi kan genbruge alt. Det er virkelig noget, der kan ses på bundlinjen,” fortæller han.

Det ligger derfor heller ikke i kortene, at butikkerne i Salling Group får lov til at gå enerådig enegang på it-området. Der skal ikke produceres særskilt it til den enkelte kæde, pointerer han. ”Vi lytter selvfølgelig til forretningen, men vi holder fast i, at når vi beslutter noget, så gælder det hele virksomheden. Det kan godt være, at en løsning først implementeres i Bilka, men den skal senere kunne tages ned fra hylden og sættes i kontakten, hvis Netto også gerne vil have den,” siger han.

Hvor stor er gevinsten præcist? ”Det er svært at gøre op i

Den ultimative cloud-strategi er egentlig ultimativ standardisering Alan Jensen CIO, Salling Group

kroner og ører. Hver gang vi ikke skal udvikle det samme system til flere forskellige kæder, er der en indirekte gevinst. Vi benchmarker os mod den gennemsnitlige it-omkostning hos andre virksomheder i vores branche.

Der ligger vi pænt under gennemsnittet. Vi er blevet en mere konkurrencedygtig virksomhed, fordi vi får mere it for de samme penge,” svarer han.

Cloud handler om standarisering Hele Saling Groups it-infrastruktur er i dag outsourcet til IBM. Overvægten af virksomhedens store SAP-installation kører on premise, mens nyere digitale produkter i overvejende grad kører fra skyen, fortæller Alan Jensen.

Cloud er før blevet udråbt som en kilde til store besparelse. Alan Jensen er dog af den klare opfattelse, at cloud ikke nødvendigvis altid er billigere. Det kommer an på den konkrete situation. ”Vi kigger på behovet, funktionaliteten og omkostningerne.

Hvis det er et standardprodukt

leveret fra skyen, der også er omkostningseffektiv, så er vi klar på det. Vi har en del cloud-produkter allerede, men den bedste løsning og den bedste pris er nogle gange on premise, og så gør vi også gerne det,” siger han og fortsætter: ”Vi har ikke har en holdning om, at alt skal være cloud.”

Ifølge Alan Jensen er cloud blot nogle servere, der står i et andet datacenter.

Det væsentlige er ifølge Alan Jensen at tale om er standardisering, hvorfor vi er tilbage til det med den simple infrastruktur, forklarer han. ”Jeg vil hellere tale om standardløsninger end om cloud-løsninger. Den ultimative cloud-strategi er egentlig ultimativ standardisering. Vi bruger Office 365, der ligger i skyen, og der har vi sagt, at vi har fuld tillid til, at Microsoft giver os det, vi skal have, og sikrer oppetid.

Så er der produktområder, hvor vi som virksomhed har nogle behov, der er lidt anderledes end andre, hvor vi er nødt til at tilpasse det.” 

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

33

Microsoft Inspire 2020

ProActive vinder stor international Microsoft-pris: ”Et kæmpe skulderklap” It-konsulenthuset ProActive høster international anerkendelse af Microsoft, der kårer selskabet til et af de bedste overhovedet. ”Det er et kæmpe skulderklap til det team, vi har, der arbejder med vores Product and Portfolio Managementløsninger. Det giver et kæmpe boost,” siger direktør Max Sejbæk.

Af Rasmus Ferdinand Petersen

34

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

D

et danske it-konsulenthus Proactive har flere gange udmærket sig som Microsoft-partner i Danmark. Men for første gang har selskabet, der er stiftet af Max Sejbæk i 1997, nu modtaget en international hæderspris fra Microsoft. ”Blandt de danske selskaber har vi vundet knap 30 priser over de seneste 10 år – herunder fire gange årets partner. Men vi har aldrig vundet en af de helt store internationale priser før, så

det er vi rigtig stolte af,” fortæller Max Sejbæk til Computerworld.

Proactive vandt prisen indenfor ’Product and Portfolio Management’ i kategorien Modern Workplace. ”Det er selvfølgelig et kæmpe skulderklap til det team, vi har, der arbejder med vores Product and Portfolio Management-løsninger. Det er klart, det giver et kæmpe boost.”

Skulle have stået på scenen i Las Vegas Microsoft har uddelt en lang række priser til de selskaber i

Vi har aldrig vundet en af de helt store internationale priser før, så det er vi rigtig stolte af, Max Sejbæk Stifter og direktør, Proactive

partner-økosystem, der har udmærket sig gennem året.

Prisuddelingen sker i forbindelse med Inspire-konferencen, der for første gang er blevet afholdt virtuelt. Det er Microsofts store partner-konference, der normalt trækker op mod 40.000 it-folk til fra hele verden.

Microsoft har i år valgt at afholde de toneangivende konferencer som Build, Ignite og Inspire virtuelt på grund af coronasituationen. ”Det var meningen, vi skulle have været på scenen og modtage prisen, som vi plejer, men i år har de valgt ikke at afholde den fysiske konference i Las Vegas, men i stedet kører det online,” siger Max Sejbæk.

Microsoft Inspire løb af stablen 21-22 juli, hvor Microsoft-partnere verden rundt kunne følge med på skærmen, hvor blandt andre topchef Satya Nadella og selskabets juridiske direktør Brad Smith gav foredrag.

Normalt byder konferencen både på tonsvis af sessioner og netværksmuligheder med ligesindede Microsoft-partnere.

Netop netværksdelen af den fysiske konference er Proactive-direktøren ærgerlig over at misse i år.

Max Sejbæk fortæller, at der ofte opstår værdifulde relationer ved de store konferencer.

Eksempelvis mødte Max Sejbæk for første gang CEO’en fra Fellowmind på Microsoft Inspire sidste år. Senere på året kunne selskaberne annoncere, at Proactive blev en del af Fellowmind. 

Venzo er bedste partner fra Danmark Det danske it-konsulenthus Venzo kåres af Microsoft som årets danske partner-selskab på Microsoft Inspire.

Af Rasmus Ferdinand Petersen

V

enzo modtager international anerkendelse fra Microsoft, hvor konsulenthuset vinder prisen som det bedste partner-selskab fra Danmark.

Venzo har tidligere modtaget en række priser fra Microsoft Danmark. Men det er første gang i selskabets historie, at Venzo har modtaget en international pris fra Microsoft, fortæller Søren Luplau-Pagh, administrerende direktør i Venzo. ”Det er noget, som vi er glade for og meget stolte over,” siger han og tilføjer: ”Det fede ved den her Country Award er, at det er en global stadfæstelse af det arbejde, vi har udført, og en mere international anerkendelse af det arbejde, vi udfører sammen med Microsoft.”

Las Vegas erstattes med Teams Microsoft Inspire i virtuel udgave løb af stablen 21.-22. juli. Derfor blev fejringen også en anderledes oplevelse, fortæller Søren Luplau-Pagh. ”Normalt er vi i Las Vegas, hvor den store konference kører. Der har man et tørklæde, som man rejser sig og vifter med, når man bliver anerkendt,” siger han og tilføjer: ”I år havde Microsoft sendt merchandise hjem til os. Så da de kom til vores award, sagde de, nu kan I godt rejse jer op og klappe og vifte med tørklædet. Det var en meget fin måde at gøre det på, når nu vi ikke kunne være sammen alle sammen.” Årets danske partner Tilbage i januar 2020 blev Venzo udråbt som årets danske Microsoft-partner under Microsoft Danmarks partner-awards, der blev afholdt på hovedkontoret i Lyngby.

Her holdte Venzo en større fejring for alle medarbejdere på kontoret i København. I år har medarbejderne været nødsaget til at fejre prisen hjemmefra, da overrækkelsen fandt sted tidlig onsdag morgen amerikansk tid. ”Der var nogle af vores hardcore medarbejdere, der fulgte med og så det, hvor de stod og viftede med deres flag derhjemme,” siger Søren LuplauPagh og fortsætter: ”Der er selvfølgelig ikke den samme hype og energi i det, som hvis vi havde haft et hold derover, der stod og hoppede inde i en stor konferencesal, når det blev vores tur.”

Livestreaming af Brad Smith i en kajak Men på trods af de radikale ændring i afholdelsen af Inspire, var der flere positive overraskelser, lyder det fra Venzo-direktøren. ”Inden konferencen blev afholdt, tænkte vi ’kan det overhovedet lade sig gøre?’ Men der må jeg bare sige, at det har været helt outstanding, virkelig stærkt arbejde af Microsoft,” siger han. ”Sessionerne har været virkelig gode. Det var meget lige på og hårdt, den typiske indflyvning og alt prosaen imellem var væk, og det har fungeret rigtig godt.”

Søren Luplau-Pagh forklarer, at den virtuelle afholdelse af arrangementet åbnede op for nogle nye muligheder: ”Der var nogle andre ting, der var super fede, som man ikke kan lave i et konferencecenter.”

Han nævner blandt andet et indslag, hvor en af Microsofts øverste chefer, Brad Smith, var ude og sejle kajak i Seattle. Her fortalte han om bæredygtighed og den grønne agenda, som Microsoft arbejder på.  Microsoftpresident Brad Smith talte om den grønne agenda til deltagerne i den virtuelle Inspire 2020 fra en kajak, mens han sejlede på Lake Union i Washington State.

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

35

offentlig it

Så faldt afgørelsen: Fem it-systemer bliver omfattet af den nye krigsregel Mere end to år efter krigsreglen blev ændret, er statens vejledning til loven klar. Krigsreglen bliver fremover kendt som ’lokationskravet,’ og fem it-systemer bliver omfattet og betyder, at de ikke må forlade Danmarkr.

Af Christoffer Lund-Hansen

V

entetiden er ovre.

Mere end to år efter, at krigsreglen – der regulerer hvilke it-systemer, som skal blive inden for Danmarks grænser – blev ændret, er lovens nye vejledning på plads.

Efter mere end 25 måneder juridisk dødvande er staten kommet frem til, at den nye krigsregel - der fremover kommer til at gå under navnet ’lokationskravet’ - kommer til at omfatte fem it-systemer, der dermed ikke må flyttes ud af Danmark.

Der er tale om følgende fem systemer: 1. Digital Post 2. MitID 3. Nemlog-in 3 4. DeMars 5. Statens Lønløsning Seks it-systemer blev til fem Allerede i foråret 2019 blev det slået fast, at Danmarks nye Digital Post-løsning, der bliver udviklet af Netcompany, som det første system ville blive omfattet af den nye krigsregel.

Løsningen går i luften i 2021.

Derudover er der tale MitID, der skal erstatte NemID-løsningen og som forventes at blive taget i brug i sommeren 2021.

Nemlog-in 3 står også til at bli-

36

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

ve omfattet af den nye krigsregel.

Løsningen fungerer som indgangen til den digitale selvbetjening i den offentlige sektor.

Den fælles offentlige singlesign-on og brugerrettighedsstyringsløsning har mere end 300 it-systemer tilsluttet, og 250.000 virksomheder og myndigheder er oprettet i systemet.

Også her er det planen, at løsningen skal være oppe at køre i løbet af 2021 Listen indeholder et it-system mindre, end da udkastet til vejledningen blev offentliggjort for et år siden. Det er Kriminalforsorgens sagsbehandlingssystem OMS - Offender Management System, der er taget af listen, hvilket sandsynligvis skyldes, at Kriminalforsorgen i foråret 2019

Dermed ser KMD ud til at vinde en markant sejr, men det juridiske minefelt består lidt endnu.

valgte at droppe projektet.

Disse it-systemer er ikke omfattet af reglen Af vejledningen fremgår desuden en række eksempler på it-systemer, som ikke er omfattet af lokationskravet.

Her er der blandt andet tale om det it-system, der opbevarer personoplysninger, som behandles af Undersøgelseskommissionen for Skat.

Skatteministeriets it-system eIndkomst, Økonomistyrelsens HR-løsning og Digitaliseringsstyrelsens borger.dk fremhæves også blandt de systemer, der fritages.

Desuden bliver CPR-oplysnin-

ger fra CPR-registeret heller ikke omfattet af lokationskravet. ”Portalen foretager dog alene en visning af personoplysninger fra forskellige offentlige myndigheders it-systemer, men disse personoplysninger opbevares ikke i systemet. Hvis it-systemet havde været et såkaldt infrastruktursystem, der leverer og opbevarer personoplysninger ud til mange dele af den offentlige sektor, ville vurderingen af systemet kunne have været en anden,” står der i vejledningen.

Omstridt system bliver fritaget Problematikken om vejledningen til den nye krigsregel

kom for alvor frem i lyset, da Computerworld i efteråret 2018 afslørede, hvordan 44 danske kommuner har brudt kommunernes aftale med staten ved at sende beskæftigelsesdata til Holland via KMD-systemet KMD Momentum.

De pågældende beskæftigelsesdata indgår i DFDG, Det fælles datagrundlag, som er den væsentligste datakilde på beskæftigelsesområdet i Danmark.

DFDG-data var omfattet af den gamle krigsregel, hvilket fremgik af kommunernes tilslutningsaftaler med staten, og derfor måtte de data ikke forlade landet.

De 44 kommuner bryder derfor kommunernes aftale med staten, da KMD Momentum driftes via Microsoft Azures datacenter i Amsterdam og dermed sender oplysninger som CPR-numre, navne og adresser på personer registreret i de 44 kommuners jobcentre ud af landet.

Beskæftigelsessystem DFDG

har været så omstridt, at det har fået sin helt egen passage i den nye vejledning. Her bliver systemet fritaget fra at være omfattet af lokationskravet. ”Endvidere er det vurderet, at Beskæftigelsesministeriets it-system DFDG (Det fælles it-baserede datagrundlag), ikke er omfattet af lokationskravet.

Systemet, der er et landsdækkende it-system, anvendes af staten, arbejdsløshedskasserne og andre aktører til forvaltning af beskæftigelsesindsatsen,” lyder det i vejledningen, der fortsætter: ”Det blev lagt til grund, at det vil være til ulempe for berørte borgere, jobcentre og a-kasser, hvis systemet er utilgængeligt.

Dette medførte dog ikke, at systemet var omfattet af lokationskravet i databeskyttelsesloven, da systemet ikke behandler personoplysninger, der kan true statens sikkerhed.”

Flere juridiske teknikaliteter Dermed ser KMD ud til at vinde en markant sejr, men det juridiske minefelt består lidt endnu.

For det fremgår ligeledes af vejledningen, at eksisterende it-systemer først skal vurderes efter det nye lokationskrav, når de skal sættes i udbud.

Dermed er DFDG ikke vurderet og teknisk set ikke fritaget for det nye lokationskrav, før kommunerne igen skal sætte løsningen i udbud.

Dette forventes dog ikke at få nogen reel betydning, da den tidligere krigsregel, som DFGD var omfattet af, ikke længere eksisterer. ”For de eksisterende it-systemer, der er blevet vurderet efter den tidligere ”krigsregel”, er der ikke længere krav om, at der lovligt skal kunne træffes beslutning om destruktion mv.

Eksisterende it-systemer vil kun skulle vurderes efter det nugældende lokationskrav, hvis – og først på det tidspunkt – it-systemet eller dele heraf (gen) udbydes, outsources eller ændres

Det stod der oprindeligt i krigsreglen Den oprindelige krigsregel fremgår af persondataloven § 41, stk. 4 og lyder således: ”For oplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning, og som er af særlig interesse for fremmede magter, skal der træffes foranstaltninger, der muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold.”

Det står der i den nye krigsregel Den nye krigsregel fremgår af databeskyttelsesloven § 3, stk.

9 og lyder således: ”Justitsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om, at personoplysninger, der behandles i nærmere bestemte it-systemer, og som føres for den offentlige forvaltning, helt eller delvis alene må opbevares her i landet.”

på en sådan måde, at der er risiko for, at systemets kritikalitet ændres,” står der i vejledningen, som fortsætter: ”Vurderingen af, om en outsourcing eller ændring er så væsentlig, at den skal vurderes efter lokationskravet, beror på, om der sker ændringer i opbevaringen af personoplysninger i it-systemet. Skal en driftsleverandør eksempelvis flytte servere til et andet EU-land, skal man som myndighed overveje, om det vil indebære, at it-systemet bliver omfattet af det nugældende lokationskrav.”

Det gælder også, når en myndighed påtænker at indkøbe et nyt it-system.

Her skal det ligeledes overvejes, om indkøbet kan medføre væsentlige ændringer i opbevaringen af personoplysningerne i et eksisterende it-system, således at der eventuelt skal ske en samlet vurdering af it-systemerne, lyder det. ”Den røde knap” forsvinder De endeligt vedtagne retningslinjer for lokationskravet gør desuden op med den forældede opfattelse af, at it-systemer skal kunne destrueres med tryk på en knap – den såkaldte ’røde

knap’. ”Det moderniserede lokationskrav indeholder i modsætning til den tidligere ”krigsregel” ikke en forudsætning om, at et it-system, der er omfattet af bestemmelsen, skal kunne destrueres med en ”rød knap.” Dermed er lokationskravet med databeskyttelseslovens § 3, stk. 9, en regel, der skal sikre, at de it-systemer, som er omfattet af reglen, er underlagt jurisdiktion for danske myndigheder (og den dataansvarlige selv) og således ikke en regel, der skal sikre, at it-systemer kan destrueres,” lyder det i den nye vejledning.

Den røde knap-løsning er simpelthen ikke længere tidssvarende i forhold til den teknologiske udvikling, lyder det. ”Der er sket en betydelig teknologisk udvikling siden vedtagelsen af persondataloven i 2000, hvorefter den fysiske driftsafvikling af et it-system inden for Danmarks grænser ikke nødvendigvis længere er en garanti for at sikre bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold. Et krav om at sikre bortskaffelse eller tilintetgørelse af oplysninger vil kunne ske ved at anvende en anden sikkerhedsmodel,” står der i vejledningen. 

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

37

strategi

For 20 år siden blev Netcompany stiftet som modsvar til de etablerede it-leverandører:

Der er tre principper bag Netcompanys milliard-succes Siden 1999, hvor Netcompany blev etableret, har det danske it-selskab haft tre principper for at drive en succesfuld it-virksomhed. ”Vi mente i al beskedenhed, at det måtte kunne gøres bedre ved at modernisere måden at bygge it-systemer på,” siger Netcompanys direktør André Rogaczewski, der her udlægger den succesformel, der stort set har været den samme i de seneste 20 år.

Af Alexander Haslund

I

1999 stiftede André Rogaczewski, Claus Bo Jørgensen og Carsten Gomard det, der skulle ende med at blive en af de mest markante it-sucseser og erhvervseventyr i Danmark ... Netcompany.

Igennem de to årtier har deres selskab, ud over at have forgyldt de tre stiftere, vokset sig til et fyrtårn i den danske it-sektor.

I dag er Netcompany til stede i seks lande, har rundet 2.500 medarbejdere og vinder gang på gang de offentlige it-udbud, som det kæmper med om.

Men formlen for det danske it-selskab, der har nået en værdi på over 21 milliarder kroner, som den blev formuleret af de tre stiftere i slutningen af 90’erne, har ikke ændret sig.

Det fortæller Netcompanys direktør André Rogaczewski i et interview med Computerworld. ”Grundlæggende har vi haft de samme grundprincipper i de seneste 20 år,” siger han og fortsætter: ”Det kan ikke passe, at det skal være så svært. Det må kunne lade sig gøre at komme i mål med store komplekse systemer

38

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

mere sikkert og forudsigeligt. Det var med det udgangspunkt, at vi tre stiftere etablerede Netcompany,” siger han.

Vækst på 20 procent i over 10 år Netcompanys meritter taler sit eget sprog.

Den gennemsnitlige årlige salgsvækst har været på over 20 procent organisk igennem mere end 10 år.

Væksten har nogle år været så høj, at selskabet faktisk har sagt nej til opgaver og bremset væksten.

I 2018 hævede selskabet omsætningen med 45 procent til over to milliarder kroner og vandt hele 58 procent af de tilbud, det deltog i. Man kunne samtidig af Netcompanys regnskab læse, at der var blevet sagt nej til opgaver for at fasholde væksten på de 20 til 25 procent, som ifølge André Rogaczewski er optimalt. ”Vi vil vækste klogt med det lange lys på, og det er der ikke noget nyt i. Hvis man kører med en alt for høj vækst i for mange år, vil det i sidste ende gå ud over

kvaliteten og få indflydelse på vores marginer. Det har vi altid haft fokus på. Det kalder vi ansvarlig vækst,” lød hans kommentar dengang.

Trods en omsætning der i 2019 snusede til 2,5 milliarder kroner forventer Netcompany-ledelsen fortsat og trods coronakrise en vækst på op i mod 20 procent for indeværende år, fremgår det af den seneste rapport fra første kvartal af 2020.

Den vedvarnede fremgang skyldes ifølge André Rogaczewski stadig de grundprincipper, som Netcompany for over 20 år siden blev etableret med.

En tilgang til it-projekter, der blandt andet fik en projektdirektør hos ATP til i Computer­worlds spalter at rose Netcompany til skyerne i forbindelse med uviklingen af Social Pension-systemet. ”Netcompany kører en fast proces for at udvikle store projekter, som jeg i mine 25 års erfaring inden for it-projekter ikke har set magen til,” lød det fra Kenn Fogelstrøm, projektdirektør hos ATP. It-projekter blev kørt forkert i 1990’erne Da de tre oprindelige stiftere, der alle har en fortid hos Accenture, satte sig ned for at etablere Netcompany, blev det ansporet af en utilfredshed over, hvordan man dengang i 90’erne drev it-projekter.

Alle de tre begyndende it-rockstjerne havde været del af flere store it-programmer, hvor de oplevede, hvordan it-projekter, efter deres mening, ikke skulle

køres. ”Det var ikke ualmindeligt, at jeg havde en leder, der ikke forstod, hvad jeg lavede, eller at hun havde en leder, der ikke forstod, hvad projektet gik ud på. Når ingen i ledelsen rigtig ved, hvad der sker i projekterne, skal det gå galt,” siger André Rogaczewski og fortsætter: ”Vi mente i al beskedenhed, at det måtte kunne gøres bedre ved at modernisere måden at bygge it-systemer på.”

De tre Netcompany-stiftere nedfældede tre grundprincipper, der den dag i dag stadig står som det fundament, Netcompany er Fortsættes side 40

Det var ikke ualmindeligt, at jeg havde en leder, der ikke forstod, hvad jeg lavede, eller at hun havde en leder, der ikke forstod, hvad projektet gik ud på.

André Rogaczewski Medstifter og topchef, Netcompany

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

39

strategi

For 20 år siden blev Netcompany stiftet som modsvar til de etablerede it-leverandører:

Der er tre principper bag Netcompanys milliard-succes Fortsat fra side 38

bygget oven på: • It-folk leder it-folk • Agilitet med kontrol • Et åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem leverandør og kunde.

De tre ingredienser udgør de fundamentale forudsætninger for, at Netcompany kan lykkes og komme i mål med de projekter, det kaster sig over, forklarer André Rogaczewski. ”Det er nemme at sige i dag end for 15 år siden. Det er ikke noget, man bare lige kan lire af i en elevator på 30 sekunder,” siger han.

Den vigtigste forudsætning Det vigtigste for Netcompanys succes er det første punkt, slår André Rogaczewski fast.

Netcompany skal ikke og har aldrig skulle fyldes op med profiler, der alene kommer med en ledelsesuddannelse.

It-faget skal være det bærende også i ledelseslaget. ”Jeg har sagt det mange gange før, og det kan lyde banalt, men det er fortsat ikke tilfældet hos alle it-virksomheder. Alle led i Netcompany fra udvikleren til projektlederen, arkitekten til den kommercielle leder og helt op til den øverste ledelse har haft fingrene nede i, hvad det handler om, og ved, hvordan man bygger et it-system,” siger Andre Rogaczewski og fortsætter: ”En årsag til, at det går galt med it-projekter, er, hvis lederen ikke ved, hvad han leder. Hvis det bare bliver nogle brikker, tal i et regneark og et Gantt chart uden den faglige indsigt, kan du ikke

40

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

afgøre, om tidsplanen holder eller afdække de reelle problemer.”

Det kan lyde simpelt, at den måske vigtigste årsag til Netcompanys succes, som André Rogaczewski ikke er bleg for at omtale den, er at have organisationen plasteret til med it-professionelle selv i topledelsen.

Kunne andre ikke bare gøre det?, kunne man spørge. ”Jo, det er jo meget banalt, men hvis en it-virksomhed i forvejen er fyldt op med ledere og mellemledere, der ikke er it-folk, er det jo svært. Det betyder, at nogle fra fabriksgulvet skal overtage deres roller,” siger han.

Andre Rogaczewski pointerer samtidig, at lederegenskaber ikke er noget, han mener, man læser sig til.

Det har ifølge topdirektøren

Der er stadig en tendens til, at unge tror, at de ikke kan blive ledere, hvis de vælger en teknisk uddannelse.

Det er noget vrøvl. Det kan de netop. Hvem vil have en leder, der bare har læst ledelse?

André Rogaczewski Medstifter og topchef, Netcompany

noget at gøre med den enkeltes personlighed og evne til at udvikle sig. Ikke mindst kræver det en faglighed, der går ud over det blot at have læst ledelse, pointerer han. ”Der er stadig en tendens til, at unge tror, at de ikke kan blive ledere, hvis de vælger en teknisk uddannelse. Det er noget vrøvl.

Det kan de netop. Hvem vil have en leder, der bare har læst ledelse?” siger André Rogaczewski, der selv har en læst datalogi på Aalborg Universitetscenter.

Netcompanys svar på agil udvikling Det andet grundprincip handler om måden, Netcompany går til et it-projekt på.

Trods alenlange kravspecifikationer, som André Rogaczewski mener, at de danske myndigheder er nogle af de bedste i verden til at udforme, skal slutprodukterne være soleklare, inden Netcompany går i gang med et projekt. ”Det kræver, at du har de rigtige folk til at kunne dekomponere de mange krav ned til slutproduktet.

Det viser vi gang på gang kan lade sig gøre,” siger han.

Når Netcompany siden går i gang med udviklingen af et nyt it-system, er det med en balanceret tilgang til det agile mantra, der nu for mange år siden skyllede ind over landets grænser som en tsunami af velklingende begreber og opskrifter på, hvordan man skaber succes med it-udvikling.

André Rogaczewski mener dog, at der i løbet af de seneste 10 år har været en misforståelse af det agile mantra, der skal gøre op med de gammeldags vandfaldsmodeller.

Og hos Netcompany er der sat bølgebrydere op for det agile univers, hvor man i stedet kalder det agil med kontrol. ”Vi bekender os 100 procent til det, vi kalder agil med kontrol,” siger han og fortsætter: ”Selvfølgelig skal du arbejde agilt. Men når du udvikler et pensionssystem, der skal udbetale

flere milliarder kroner i pension om måneden, må det ikke gå galt.

Hvis pensionisterne ikke får deres penge under coronakrisen, er det ikke synderligt karrierefremmende. Det glemmer folk ikke.”

Ifølge André Rogaczewski er it-systemer og især lovgivningssytemer så komplekse, at der er nødt til at være en kontrol med de agile discipliner. ”Vi kan ikke bare køre sprints hver fredag. Vi skal præcist vide, hvad slutprodukterne skal være og i hvilke niveauer. Der skal være styr på lovgivningen, hvordan det skal testes, og hvornår det skal leveres. Vi kan ikke bare sidde i en rundkreds og lege agil,” forklarer han.

Modsat skal det heller ikke være for rigidt og vandfaldsorienteret.

Det handler om at finde den rigtige balance, pointerer han. ”Men det er heller ikke kontrol med kontrol. Det er en balance, der er svær at ramme. Vi skal arbejde agilt, men vi skal kende slutproduktet og kunne afgøre, hvornår det er klar til at gå i test og produktion.”

It-projekterer svarer til at sende en raket til månen Et åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem leverandør og kunde er det sidste princip, Netcompany er bygget på, forklarer André Rogaczewski.

Et it-projekt kan sammenlignes med et NASA-projekt, mener han, og derfor er det absolut nødvendigt, at der er styr på samarbejdet. ”Det er lidt som at sende en raket til månen at køre store komplekse projekter. Opdager man, at der er problemer, skal man skynde sig at adressere det, for det går ikke over af sig selv, og der bliver bare mere at rydde op senere i forløbet,” siger han.

Kimen til et godt samarbejde ligger hos de personer, der er med i projektet. Disse personer skal have de rigtige kvaliteter. ”Du er nødt til at have modige

kan følge med i projekterne, har kunderne også adgang til det, forklarer han. ”Hvis vi er bagud med noget, kan kunden med det samme se det. Vi laver ikke en statusrapport en gang om måneden, hvor vi har forskønnet billedet. Der er fuld transparens om projektet,” siger han.

Den transparens er også en forudsætning for det gode samarbejde med en kunde, pointerer han. ”Vi betragter rapportering som en glasplade, hvor vi ser på den ene side og kunden på den anden side. Selvom det måske er ubehageligt, at kunden kan se de samme informationer som vi, kan man agere på de samme ting,” siger han og fortsætter: ”Hvis man ikke ser det samme, er der grobund for konflikt, fordi

Hvad så, når det går skævt?

Den 20 år gamle vision om, at it-projekter må kunne komme i mål til tiden og budgettet, har gjort André Rogaczewski og de to andre stiftere yderst velhavende.

En af årsagerne til den succes er, at Netcompany-projekter aldrig rigtig ender virkelig skidt,

BESØG

23 .& 24.

SEPT.

Øksnehallen København

Michèle Bellaiche

Anne Sophia Hermansen

Megan Reitz

Henriette Fenger Ellekrog

Astrid Haug

Ulrik Nerløe

Flemming Poulfelt

Laust Lauridsen

 Unikt HR-mødeforum hvor du kan pleje

William Atak

 Masser af inspiration og konkrete redskaber

14 KEYNOTES TALERE Jens Romundstad

To dage – samlet under et tag

dit professionelle netværk

 Nyeste viden indenfor digital dannelse, ansvarlig ledelse og bæredygtighed

Danmark’s stØrste HR EvEnt

Henrik Stenmann

ALT DU SKAL VIDE OM HR

fastholder André Rogaczewski. ”En af årsagerne, til at det aldrig ender rigtig slemt, er, at vi opdager problemerne ret hurtigt, mens det stadig er muligt at korrigere kursen og undgå at brænde en masse penge af. Har du åbenhed og transparens, kan du også opdage det i tide og gøre noget ved det,” siger han. ”Var vi perfekte i begyndelsen?

Nej. Øvelse gør mester. Men det er stadig de samme grundlæggende principper, vi bruger, når vi udvikler komplekse it-løsninger baseret på de nyeste digitale værktøjer og teknologier,” fortsætter han.

Hvordan har du det, når et projekt ikke når i mål til tiden og budgettet? ”Det bryder jeg mig ikke om.

Jeg bliver ked af det på mine og kundens vegne.” 

man troede noget forskelligt. Det lyder jo banalt, men det er svært at gøre i praksis.”

Endelig gemmer Netcompany al kommunikation og viden fra tidligere projekter, så det kan uddanne og udvikle nye medarbejdere i de samme principper og metoder og genbruge formlerne igen og igen, tilføjer André Rogaczewski ”Vi gemmer alt, hvad vi har gjort,” siger han.

Laura Storm

og direkte mennesker, der ikke er særlig politiske i deres kommunikation om, hvad der virker og ikke virker. Og det skal frem på bordet så tidligt som muligt,” siger han og fortsætter: ”Hvis der er en person hos kunden eller leverandøren, der ikke har niveauet, skal det siges højt. Der er ikke plads til at være vag, bange eller konfliktsky, for der er større ting på spil. Det er rigtig svært at bygge et komplekst it-system, hvis der er et svagt led, eller der er samarbejdsvanskeligheder.”

Netcompany har, fortæller Netcompany-bossen, desuden et digitalt online-rapporteringsværktøj, der viser de mange projekters fremdrift med tidsplaner og så videre.

Ud over at han selv og andre i topledelsen hos Netcompany

ARRANGØR:

OVER

100 UDSTILLERE MEDIEPARTNERE:

Martin Brygmann

tis g ra n G ga ad

Samskabelse & Co-Creation Paradoksledelse Motivation Resiliens

Nick Holley

4 EKSKLUSIVE MASTER CLASS:

Læs mere og tilmeld dig på traefpunkt-hr.dk GULDSPONSORER:

SØLVSPONSORER:

BRONZESPONSOR:

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

41

arbejdsmarked

Lønnen i it-sektoren stagnerer Hvem tjener mest, og hvem tjener mindst i den danske it-sektor? Computerworld giver det fulde lønoverblik her i et år, hvor lønnen i den danske it-sektor er stagneret.

Af Christoffer Lund-Hansen

H

vad er gennemsnitslønnen i den danske it-sektor?

Svaret er 49.669 kroner, men lønudviklingen er stagneret i det seneste år.

Faktisk er lønnen på tværs af den danske it-sektor faldet med 0,7 procent fra 49.999 kroner i løbet af det seneste år.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som er blevet verificeret af IT-Branchen for Computerworld.

Hvem tjener så mest?

Det gør software- og computerspiludviklerne ifølge tallene fra Danmarks Statistik. Her er den gennemsnitlige månedsløn i første kvartal 2020 på 54.146 kroner.

Det er der en god forklaring på ifølge IT-Branchens topchef, Natasha Friis Saxberg. ”Flere og flere virksomheder efterspørger nye it-løsninger og begynder at benytte nye teknologier som for eksempel AI i virksomhederne, og det øger behovet for softwareudviklere. Da der samtidig ikke bliver uddannet særligt mange udviklere, så stiger prisen på disse kompetencer, og det er derfor vi ser så høje lønninger på dette område,” siger hun.

Og dermed har software- og computerspil-ud-

42

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

viklerne sat sig på førstepladsen i sektoren, når det kommer til at være lønførende.

I 2019 var det nemlig medarbejdergruppen ’engroshandel med it-udstyr,’ der førte listen, men gruppen må se sig henvist til andenpladsen med en gennemsnitlig månedsløn på 53.883 kroner.

Udsving i lønudviklingen At lønnen på tværs af den danske it-sektor er stagneret står i skærende kontrast til tallene fra it-fagforbundet Prosa.

Blandt de privatansatte Prosa-medlemmer med anciennitet er lønnen i det seneste år steget med 6,4 procent.

På tredjepladsen i opgørelsen fra Danmarks Statistik finder man medarbejdergruppen ’it-konsulenter’, og den gruppe har i hvert fald ikke mærket lønstigningerne.

I 2020 er gennemsnitslønnen hos denne gruppe 50.344 kroner, hvilket er en tilbagegang fra 51.261 i 2019.

Til gengæld har ansatte inden for kategorien ’informationstjenester’ oplevet en lille gennemsnitlig lønfremgang fra 45.609 kroner i 2019 til 46.004 kroner i 2020.

Her er de lavestlønnede it-ansatte i Danmark Prosas lønstatistikker viser dog,

Hvem tjener så mest? Det gør software- og computerspil­ udviklerne

at lønstigningerne i højere grad går til de mere lavtlønnede it-medarbejdere fremfor de højstlønnede.

Den tendens fremgår også af tallene fra Danmarks Statistik.

Det er medarbejdere i kategorien ’telekommunikation’, der tjener den næstlaveste løn i 2020 med en gennemsnitsløn på 45.616 kroner, men lønnen er trods alt steget fra 44.841 kroner i 2019.

Bundskraberne, når det kommer til lønniveauet i den danske it-sektor, er ifølge Danmarks Statistik ansatte, der fremstiller computere og kommunikationsudstyr.

Her er gennemsnitslønnen på 42.607 kroner i 2020.

Det tal er steget en smule fra 41.442 kroner i 2019. ”Når man udvikler computere og kommunikationsudstyr, er man hurtigt i konkurrence med især asiatiske virksomheder, hvor lønningerne er væsentligt lavere end i Danmark. Derfor ser vi også et lavere lønniveau i Danmark, da man ellers ikke vil kunne konkurrere med andre globale spillere,” lyder forklaringen fra Natasha Friis Saxberg. 

Eksklusiv CIO-klub søger nyt medlem Er du blandt de bedste it-direktører i Danmark? Opfordrer vi dig til at udfylde en indstilling til prisen på www.aaretscio.dk Vi er på jagt efter Danmarks dygtigste it-ansvarlige og vil gerne modtage dit kandidatur. Årets CIO bliver kåret 1. december 2020 ved en eksklusiv konference på Nordatlantens Brygge i København med efterfølgende middag på Michelinrestauranten 108. Det er 15. gang, at Computerworld, Dansk IT og IDC i

ÅRETS CIO 2019 Stig Lundbech Københavns Kommune

Tidligere vindere: 2018

Jesper Riis, DSV

2017

Torben Kjær, Rambøll

2016

Morten Gade, Energinet.dk

2015

Torben Ruberg, Falck

2014

Claus Hagen Nielsen, COWI

2013

Jens Hartmann, Grundfos

2012

Mikael Munck, Saxo Bank

2011

Torben Bonde, Vestas

2010

Michael Moesgaard, Dong Energy

2009

Michael Steen Hansen, Region Sjælland

2008

Niels Moltzen, Danisco

2007

Kenneth Schmidt, Danfoss

2006

Lars Mathiesen, Nykredit

samarbejde finder årets bedste CIO, og processen ligger fast.

Første del af processen er at søge efter kandidater og vi skal modtage indstillingerne senest 19. oktober 2020. Dernæst udfører IDC analysearbejdet og finder de 10 bedste kandidater, der præsenteres for juryen. Juryen vælger herefter de fem bedste, som bliver offentliggjort. Juryen gennemgår en personlig 360 graders-vurdering af de udvalgte kandidater. Juryen mødes igen, og bliver enig om en vinder, som bliver kåret ved middagen 1. december 2020.

JURYEN BAG KÅRINGEN AF ÅRETS CIO 2020 ER: ■ Stig Lundbech, CIO, Koncern IT, Københavns Kommune, Årets CIO 2019 ■ Martin Lumbye, CEO og partner, North-East Venture ■ Martin Zachariasen, rektor, ITU

1. december 2020, kl. 14.30-22.00 Nordatlantens Brygge Strandgade 91, 1401 København Middag på Michelin-restaurant 108

■ Line Ørskov, direktør, Quarterly Analytics og næstformand, Dansk IT ■ Lars Jacobsen, chefredaktør, Computerworld ■ Charlotte Thygesen Poulsen, VP, IDC Årets CIO 2020 arrangeres af:

Kåringspartner:

Partnere:

handson

Sennheiser leverer storslået lyd – men dette er ikke et headset for alle Sennheiser Momentum True Wireless 2 til test: Man får forkælet øregangene, når man propper dem med et sæt af Sennheisers nyeste fuldt trådløse headset. Men luksuslyden har sin pris.

Af Niels de Boissezon

T

rådløs lyd har været igennem noget af en revolution de seneste år. Først blev kablerne til mobilen klippet, derefter forsvandt jack-stikket helt og linen mellem de to ørepropper er blevet kappet.

Og så er der gradvist blevet hældt på med features såsom støjreduktion, digitale assistenter og intelligente lydprofiler, der tilpasser sig omgivelserne.

Men hvad med lydkvaliteten?

Den kan blive overset i feature-jagten, hvorfor det er med en vis portion forventningsglæde, da Sennheisers anden generation af fuldt trådløse hovedtelefoner landede på mit kontorbord.

Sennheiser er jo et af lydindustriens mest anerkendte brands.

Det må da afspejle sig i de her, tænker man.

Størst på flere fronter Sennheiser er ikke bare store indenfor lyd. Hele indpakningen, som Sennheiser Momentum True Wireless 2 leveres i, fylder en del.

Ladeetuiet er i sig selv væsentligt større end hos de fleste konkurrenter, og dermed ikke særlig fikst. Kun Sonys ellers velspillende WF-1000XM3 fylder lige så meget.

Det kan heller ikke oplades trådløst, om end det ikke er no-

44

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

Finishen på de enkelte ørepropper kan der heller ikke udsættes noget på. Solid plast med metalflader på touch-feltet.

get, jeg har savnet. Til gengæld leveres der solide 28 timers drift af den samlede batterikapacitet i etui og ørepropper.

Selve æsken er belagt med tekstil, hvilket er et nydeligt alternativ til det matte eller blanke plast, man typisk finder.

Finishen på de enkelte ørepropper kan der heller ikke udsættes noget på. Solid plast med metalflader på touch-feltet.

Det virker altsamment holdbart.

Propperne fylder dog. Sennheiser er gode til lyd, men miniaturisering synes ikke at være deres store styrke.

I ørerne Når Momentum True Wireless proppes i ørerne, bemærker man straks, at pasformen er grundFortsættes side 46

handson Både propper og medfølgende lade-etui fylder godt i landskabet.

Tilgengælg har det givet plads til store batterier og en lang driftstid.

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

45

handson

Sennheiser leverer storslået lyd – men dette er ikke et headset for alle Fortsat fra side 45

læggende i orden. Der medfølger samtidig tre øvrige størrelser.

Det er blevet til halvanden time lange løbeture med dem på, uden at ørepropperne på noget tidspunkt har forsøgt at flygte ud af mine øregange. Godkendt.

De er IPX4-certificeret, hvilket er ingeniørsprog for, at de er modstandsdygtige overfor det danske sommervejr, min pande­ sved samt en efterfølgende tur under bruseren. Det er i grunden rart at se et headset, som er

46

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

velegnet til sport, men som ikke benytter sig af neon- eller signalfarver til at vise, at det holder til noget sprøjt.

Når det er sagt, så rager de en del mere ud af ørekanalen end konkurrenterne fra eksempelvis Apple eller Jabra, hvorfor de ikke er nær så behagelige at have på, med en hue eller cykelhjelm trukket ud over dem.

I app’en For at få det bedste ud af headsettet skal man hente Sennheisers tilhørende ’Smart Control’ app, hvor flere funktioner kan

fintunes og indstilles. Eksempelvis hvordan headsettet skal styres.

Selve styringen fungerer som på så mange andre nyere headsets ved at prikke på headsettet for blandt andet at starte, stoppe, spole frem/tilbage, styre volumen eller aktiverere mobilens digitale assistent.

Det er igen lidt af et sæt morsekoder, der skal huskes på, men Sennheiser fortjener her ros for at have grupperet dem på en måde, der giver mening.

Puffer du til venstre øreprop styres afspilningen, mens det på højre side er alle smart-funktionerne som assistent, aktiv

Det er i grunden rart at se et headset, som er velegnet til sport, men som ikke benytter sig af neon- eller signalfarver til at vise, at det holder til noget sprøjt.

støjreduktion og ’pass through’, der reducerer den omgivende støj, men lader menneskestemSennheiser Momentum True Wireless 2 lyder bare bedre end alle de andre.

Fortsættes side 48

E-LEARNING KURSER HOS IDG KURSER

Hos IDG kurser har vi i disse tider fokus på kurser via E-LEARNING Selvom du arbejder hjemme, kan du stadig blive klogere på en række områder.

Vi afholder blandt andet kurser i:

■ MICROSOFT TEAMS ■ GDPR ■ SAP ■ SCRUM ■ PRINCE2 Gå ind på www.idgkurser.dk og se vores store udvalg af E-LEARNING kurser.

IDG Kurser | Hørkær 18 | 2730 Herlev | Tlf: 77 300 123 | kursus@idg.dk | idgkurser.dk

IDG Kurser | Hørkær 18 | DK-2730 Herlev Tlf: 77 300 123 | kurser@idg.dk | idgkurser.dk

handson

Sennheiser leverer storslået lyd – men dette er ikke et headset for alle Fortsat fra side 46

mer passere.

Volumen styres op eller ned ved at holde fingeren over enten højre eller venstre side.

Musikalske dyder Momentum True De enkelte Wireless 2 har ørepropper er et hæderkronet komfortable og navn at skulle leve er hårdføre. Du op til, og det indmå til gengæld undvære fries da også langt fysiske hen ad vejen. knapper. Her Det er det bedst betjenes alt ved spillende fuldt touch. trådløse headset med indbygget støjreduktion, jeg har haft glæde af til dato.

Andre enheder kommer tæt på, eksempelvis Sonys WF1000XM3 eller Jabras Elite 75t, men førstnævnte er ikke nær så veldisciplineret i bastunge genrer, mens sidstnævnte ikke helt har den samme klarhed og mangler samtidig aktiv støjreduktion.

Sennheiser mestrer her at levere et fyldig og veldefineret lydbillede, som klæder alle musikgenrer. Den gør det samtidig over lang tid med driftstider på hele syv timer på en opladning.

Skulle man udsætte noget på dem, ville det være den aktive støjreduktion, som er langt fra lige så effektiv som i Apples Airpods Pro. Det er Apples løsning, Du får altså jeg ville vælge på den næste den bedste fuldt langtursflyvning. Corona-krisen, gør dog, at jeg i mellemtiden trådløse lyd på vil foretrække Sennheisers fine markedet med headset.

Det med prisen Sennheiser har haft fokus på det helt rigtige i videreudviklingen

48

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

Sennheiser, men du får også lov til at betale for den.

af sit headset: Lydkvalitet og anvendelighed.

Det er kram, det er holdbart, og det kan give vellyd i timevis.

Alligevel er der en enkelt hage, der bør få dig til at også at skele til alternativerne: Prisen.

Den løber op i omkring 2.200 kroner. Det er omtrent halvanden gange mere end Apples fikse Airpods Pro, som er mere praktiske og mere effektive, når det gælder støjreduktion. Det er endda det dobbelte af Jabras næsten lige så velspillende Elite 75t.

Du får altså den bedste fuldt trådløse lyd på markedet med Sennheiser, men du får også lov til at betale for den. 

Sennheiser Momentum True Wireless 2 Dommen: Plus: •

Klassens bedste lydkvalitet

•

Komfortable og holdbare

•

Glimrende driftstid

Minus: •

Lidt store og kluntede

•

Høj pris

Karakter:



Karrieremuligheder

Vær med til at fremme jobglæden i Danmark. De bedste kandidater vil ikke bare ha’ et job. De vil arbejde det sted, hvor der er gode rammer for jobglæde og muligheder. Så gør jobglæden synlig og brug den strategisk. Se mere på jobglæde.dk

hrchefen0818.indd 1

23/08/2018 14.40

Af Dan Rose Co-funder af Paperflow

OPINION

Sådan får AI langt hurtigere succes: AI-projekter skal milestone-fundes

K

unstig intelligens-projekter (AI) er inden længe hverdag i mange virksomheder.

Dog er der mange virksomheder, som har oplevet en smertefuld, måske akavet, første gang, og som ikke føler for en omgang mere lige med det samme.

Ofte er det fordi, der kastes en masse funding efter et AI-projekt, som så viser sig ikke at give noget særligt afkast. Netop dette er jo en ærgelig afslutning, når konsensus blandt ledere er, at AI er strategisk vigtigt for deres virksomheder i fremtiden.

Nogle dårlige oplevelser skyldes dårlig eksekvering. De oplevelser vil altid være der. Det er ikke dem, jeg vil adressere her. Jeg vil koncentrere mig om dem, der på trods af et kompe-

50

Computerworld nr. 7 • 7. august 2020

tent forsøg stadig ikke giver det forventede afkast.

AI er eksperimentet AI er ofte en eksperimentel process, og det betyder, at man ikke altid ved, om det, man har sat sig for, overhovedet kan lade sig gøre.

Det kan også let vise sig at være mere omfangsrigt. Det kan ydermere være, at den data, man har, ikke viser de mønstre, man antog fandtes fra start. I det tilfælde skal man ofte helt tilbage til sit udgangspunkt og redefinere sit problem eller skaffe mere data.

Samtidig med, at det er svært at forudsige, hvad AI koster, er det også svært at vide, hvad det bringer. For hvor godt AI’en virker, ved man heller ikke, før man har lavet udviklingen.

Det er altså en process, der om noget er svær at planlægge og svær at bygge en business case

Så hvad gør man, når man ikke kan estimere omkostninger eller fortjeneste på forhånd?

viser sig ikke at have den effekt, man håbede på. Det er selvfølgeligt altid ærgerligt, når et projekt ikke bærer frugt, men vil man ikke hellere vide det tidligt end sent?

Der findes nogle oplagte milestone, som jeg synes, man skal lade sig inspirere af i arbejdet med kunstig intelligens: Forretningsforståelse • Kan man opnå den nødvendige forretningsforståelse?

• Ændrer den forretningsforståelse på casen?

på fra starten af, som faktisk viser sig at holde vand.

Så hvad gør man, når man ikke kan estimere omkostninger eller fortjeneste på forhånd?

Svaret et milestonefunding Ligesom man ser det i medico og forskningsprojekter skal AI-projekter milestone-fundes.

Der skal altså ikke som i traditionel AI allokeres penge til hele projektet fra start.

Et AI-projekt skal bevise sit værd i de forskellige faser, det kommer ind i, og funding skal kun ske, når hver fase eller milestone har levet op til sine succeskriterier.

På den måde undgår man, at et projekt efter lang tid og mange penge

Dataindsamling og fortolkning • Kan man opnå den nødvendige data?

• Fortæller data en anden historie, end man regnede med fra start?

AI-modeludvikling • Giver AI’en de forventede resultater?

Deployment og træning • Virker AI’en efter hensigt i praksis, og kan brugere lære den nye hverdag?

Evaluering og iteration • Vil der være en forretning i at iterere over processen og forbedre løsningen?

De milestones er selvfølgeligt meget afhængige af projektet og domænet, men det er en god start.

Hvis it-branchen tager denne model til sig, vil AI langt hurtigere få succes i danske virksomheder. 

Find den rigtige it-profil it-jobbank er spækket med dygtige it-specialister. Vi er nemlig Danmarks største jobsite for it-folk. Og annoncerer du dit job på it-jobbank, kommer det automatisk - og helt gratis - på computerworld.dk. Det er da smart!

Kontakt os og hør mere på 70 22 93 00 eller kontakt@it-jobbank.dk

240x320-find-den-rigtigt-itprofil.indd 1

21/11/2017 14.45

We keep things growing Uanset om du flytter ind på dit første kontor eller dit femte, så vokser vi sammen med dig. Vi har derfor tilføjet smarte IT-tjenester til vores allerede brede udvalg af produkter. For eksempel Network, som du kan skalere op eller ned ved behov. Så du og din virksomhed kan blive ved med at vokse.

www.dustin.dk/solutions