Computerworld it-komet 2016

TEMA Internet of Things/sikkerhed side 26-39

• Når IoT-enheder er det svage led • Vi er i færd med at smadre nettet • Dansk IoT-komet spinder guld

Test Apple MacBook Pro 13 side 48 Computerworld nr. 20 • 9. december 2016 • Løssalg kr. 99,50

“Vi tager over, hvor ERP-systemet slutter, og det kan kunderne lide” Anders Terp, direktør, Formpipe Lasernet Vinder af Computerworld It-komet 2016 side 12

it-komet

Tør du skrive under pü, at I har styr pü kontrakterne? ΖQYHVWU L HW RYHUEOLN GHU JLYHU RYHUVNXG S§ PHUH HQG Q P§GH 0HG 'RFX1RWH .RQWUDNWVW\ULQJ I§U Ζ

Bedre beslutningsgrundlag via overblik over den

Ă˜get indtjening og fĂŚrre omkostninger

(Î?HNWLYH DUEHMGVgange og bedre risikostyring

Reduceret tidsforbrug og ÂşJHW NYDOLWHW

samlede kontrakt-

via løbende over-

via sagsstyring med

via automatiseringer,

portefølje, inklusiv an-

vĂĽgning af kontrak-

kontraktmapper, hvor

der sikrer rettidig

tal, typer, samarbejds-

tuelle rettigheder

alle dokumenter, fx

fornyelse, opsigelse

partner, kontraktejer,

og forpligtelser.

Word, Excel, e-mails,

og overholdelse af

kontraktsum og andre

knyttes til den relevan-

fĂŚlles retningslinjer.

relevante nøgledata.

te kontrakt.

Gratis afklaringsmøde ΖQWUD1RWH OHYHUHU OÂşVQLQJHU WLO RÎ?HQWOLJH RJ SULYDWH YLUNVRP KHGHU 9L VWDUWHU DOWLG PHG HW JUDWLV DINODULQJVPÂşGH KYRU YL JHQQHPJ§U MHUHV HNVLVWHUHQGH VHWXS RJ VDPPHQ PHG MHU YXUGHUHU RP Ζ KDU HW XXGQ\WWHW SRWHQWLDOH .RQWDNW RV IRU PÂşGH

CLM-ann-CW.indd 1

7026 9500 www.intranote.dk

28/11/2016 11.00

indhold

it-komet

Leder side 4 Opinion Fire måder at dræbe medarbejdernes engagement på side 6 Mennesker i it side 8

Vi er i gang med at smadre det internet, vi kender side 32 Dansk IoT-komet spinder guld på at nedbryde barrierer mellem teknologiplatforme side 36

Og de mest populære smartphones er ... side 10

Skal IoT med i Danmarks nye sikkerhedsplan? side 39

Vinder 2016 Formpipe Lasernet tager over, hvor ERP-systemet slutter side 12

It-branchen har en ønskeseddel til den nye regering side 40

Sådan finder vi vinderne side 18

Sådan udviklede Jabra sit første fuldstændigt trådløse headset side 42

Listen - her er de dygtigste it-kometer side 20 Ransomware-hackerne går på jagt i dit netværk side 26

Der er ikke meget ’pro’ ved den nye MacBook Pro 13 ' side 48 Listen - her er alle it-kometerne side 51

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

3

leder

Skal man i fængsel for det?

E

fter et langt tilløb begynder retssagerne nu mod en række af de mindst 40 it-folk, der efterhånden er blevet sigtet i det, der tegner til at blive en af danmarkshistoriens største bestikkelsessager.

Den første retssag fandt sted 29. november, hvor tre af de tiltalte var på anklagebænken i en prøvesag.

Sagen tog sin begyndelse i november 2014 i Region Sjælland, og den strækker sig helt til den absolutte top i den danske it-branche - både på kunde- og leverandørside. Denne del af sagen har dog en helt anden størrelsesorden end prøvesagen.

Siden Region Sjælland-sagen tog fart, har politiet nemlig bredt sagen ud til en lang række offentligt ansatte, som er blevet sigtet for at have modtaget forskellige former for elektronikprodukter i forbindelse med ordrer eller tilbud fra Atea. De offentligt ansatte er sigtet for bestikkelse efter straffelovens §144 og risikerer at skulle tilbringe op til seks år i skyggen. Bagmandspolitiet går efter fængselsstraf til dem. De føste retsdage skulle netop anvendes som prøvesag for at se, hvor høj en straf domstolen vil taksere brøden til.

De tre it-ansvarlige på anklagebænken er tiltalt for at have modtaget udstyr for henholdsvis 12.000 kroner, 53.000 kroner og 18.000 kroner i form af forskellige produkter, der tæller mellem et par og otte produkter.

Retssagen og de mange sigtelser bør give stof til eftertanke for både itbranchen, lovgivere og forvaltning: Skal man virkelig risikere at blive stillet for en domstol og måske endda dømt for at have modtaget en iPad eller en smartphone af en leverandør?

Der er ingen entydige svar i dag. Der er ingen tvivl om, at det i forhold til §144 er ulovligt som offentligt ansat at modtage bestikkelse i form af gaver eller ‘anden fordel’, og det er en væsentlig forudsætning for en fair og nuanceret og retfærdig behandling i alle sammenhænge.

På den måde er en skrap håndhævelse af §144 noget, der beskytter os alle mod alle følgevirkninger af korruption og eventuelle tilløb til kleptokratiske tendenser i den offentlige forvaltning.

Hvor går grænsen?

Hvad med test af softwarepakker? Hvad med test af pc’er? Må man teste (og beholde) en maskine til 1.000 kroner, men ikke en til 3.000 kroner?

Computerworld A/S Hørkær 18 2730 Herlev

4

Telefon 77 300 300 redaktionen@cw.dk

Foran domstolen 29. november forklarede de tre tiltalte, at der var tale om prøveeksemplarer, rabatter og lignende fra Atea, der aldrig var sen til at udlevere de ønskede varer til spotpris eller gratis.

En af de åbenlyse problematikker er, at det (tilsyneladende) kan være svært at skelne mellem de værdier og politikker, der gælder i henholdsvis det offentlige og det private erhvervsliv. I det private erhvervsliv er der altid blevet uddelt gaver, fordele og lignende til højre og venstre til partnere, kunder og forretningsforbindelser, som man ønsker at stå på god fod med.

Sådan spiller klaveret imidlertid ikke i det offentlige, der jo som bekendt ikke drives for egne midler. Her er reglerne ofte entydige: Man må ikke handle sig til personlige fordele af nogen slags. Punktum.

Det åbne spørgsmål er, om Atea har haft bagtanker med at udlevere de pågældende produkter. Man siger ganske vist, at ‘there’s no such thing as a free lunch’.På den anden side udgør en iPad eller en smartphone til nogle få tusind kroner en ret lille værdi i forhold til de impliceredes økonomiske ansvar, budgetter og (sikkert også) lønniveauer.

For Atea med en omsætning i milliardklassen er værdien af en iPad eller en smartphone endda så godt som umærkelig. Den betyder (nærmest) intet, og derfor må vi formode, at det ikke har krævet nogen videre omtanke, inden selskabet har besluttet at lade et par maskiner flyde ud uden beregning ‘til test’– ganske som det har været kutyme i andre sammenhænge.

I vidneskranken hørte vi, at Atea-maskinerne kunne blive leveret som testmaskiner i forbindelse med kommende indkøb til hele afdelinger - og at de så ikke blev forlangt tilbageleveret af Atea efter endt test.

For Ateas store produktionsapparat kan vi formode, at alene omkostningerne ved at tage en testet iPad tilbage igen hurtigt kan blive større end maskinens reelle værdi (som jo er meget lille). Så hvorfor bøvle med engagement, henvendelse, logistik, registrering, bogføring og lagerføring for en maskine, der reelt ikke er noget værd?

Hertil kommer, at vi må forvente, at en ansvarlig indkøber må kunne teste et produkt, inden han køber stort ind til en afdeling. Det er hans ret og hans pligt og en del af jobbet.

Hvor går grænsen? Hvad med test af softwarepakker? Hvad med test af pc’er? Må man teste (og beholde) en maskine til 1.000 kroner, men ikke en til 3.000 kroner? Det er nogle af de spørgsmål, som vi nu venter på, at Retten i Glostrup skal komme med svar på i sagen.

Imens venter vi stadig på de ‘store’ fisk i Region Sjælland-sagen, hvor det er helt andre beløb og helt andre former for ‘smørelse’, som de sigtede er sigtet for.

God læselyst og godt nytår .

Dan Jensen Erhvervs- og samfundsredaktør

Ansvarshavende chefredaktør Lars Jacobsen

Annoncer annonce@cw.dk

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

Tryk Cool Gray ISSN 0906-3917

Abonnementsservice computerworld.dk/ abonnement

Løssalgspris Kr. 99,50

HVAD ER DET I BUND OG GRUND, IT-LØSNINGER LØSER?

Som IT-leverandør hviler der et ansvar på vores skuldre, som handler om meget mere end at levere IT.Vi leverer forskellen på, om vores kunders hverdag fungerer eller ikke.

Når vi formår at hjælpe vores kunder med at få styr på deres hverdag, bidrager vi med noget vigtigt.Vi skaber værdi.

Lær os bedre at kende på www.comm2ig.dk - eller endnu bedre, ring os på tlf.: 70217021 eller send en mail til info@comm2ig.dk

opinion om ledelse

Af Frank Dybdal Lilleøre , Partner i Kraft & Partners

Fire måder at dræbe medarbejdernes engagement på

D

er er fokus på medarbejdernes engagement for tiden. De klassiske målemetoder med store årlige spørgeskemaer, rapporter og sjældent ret meget handling er ved at komme under mistanke for ikke at skabe værdi, men er blevet et tomt ritual.

På de mere progressive arbejdspladser flytter fokus fra centralt styrede målinger og resultater til lokale dialoger og handlinger.

Men det er kun overfladen af en problemstilling, som har været længe under opsejling. Selve fænomenet engagement ændrer sig, i takt med at nye årgange indfinder sig i virksomhederne.

For 20 år siden målte vi engagement som loyalitet og trivsel. For godt 10 år siden kom begreber som tilfredshed og motivation ovenpå, og nu handler teoribøgerne om medarbejderengagement forstået som en oplevelse af mening og formål – en følelse af at bidrage med noget værdifuldt samt at mestre nogle særlige kompetencer.

Et af de mest interessante bidrag til at forstå, hvad der skaber medarbejderengagement, er en bog om, hvad der ødelægger engagementet. Det er Patrick Lencionis bog ”The Truth About Employee Engagement”. Her taler han om det, der bedst kan oversættes til ”tre kilder til et lortejob”.

Handlingen i den stærkt underholdende bog foregår på et pizzeria, men mon ikke pointerne holder i de fleste job – også de videntunge, hvis vi foretager en enkelt tilføjelse.

Anonymitet Første kilde til lavt engagement, og den hyppigste årsag til, at medarbejdere forlader virksomheden, er, at de ikke føler sig knyttet til primært deres overordnede og/eller deres team. Uden en tæt og fortrolig relation til mindst én person, som har en mere overordnet position end én selv, er tilknytningen til virksomheden svag. Det 6

bedste er selvfølgelig, at det er medarbejderens direkte chef, men det er ikke afgørende. Det kan være en anden, som viser ægte interesse, og som kan opbygge en tillidsfuld relation, hvor man kan dele andet end professionel information.

vurderes. Lidt at tænke over i forhold til mange feedback- og præstationsvurderingssystemer.

Det giver anledning til en fjerde kilde, som jeg tror, er vigtig i mange job, hvor man for alvor skal have hovedet og sjælen med for at lykkes:

Irrelevans Hvis ikke medarbejderen har et klart billede af, at vedkommende gør en værdifuld forskel i andre menneskers liv, lurer jobelendigheden lige om hjørnet. Opblomstringen af frivilligt arbejde har måske noget at gøre med, at følelsen af have

Manglende indflydelse Det tales meget om empowerment og enablement for tiden. Det er begreber, som dækker over, at medarbejderne sagtens kan tage mere ansvar, og at det er nødvendigt for at kunne løfte jobbet, da jobbeskrivelser og instruktioner ikke længere holder. Jobelendighed kan også bestå i, at medarbejderen er klar til at agere mere selvstændigt, men ikke får muligheden, eller at der er så meget bureaukrati og kompleksitet i vejen, at det forekommer umuligt at lykkes. Det handler om, at ansvar og indflydelse skal følges ad i jobbet. Man ser ofte, at ansvaret er større end indflydelsen – altså høj empowerment, men lav enablement – og det er ren gift for engagementet.

en positiv effekt på andre er svær at få øje på i manges arbejdsliv.

Manglende måling Denne kilde er interessant, for den kobler sig direkte til medarbejderens præstationsniveau, som vel er den forretningsmæssige årsag til overhovedet at interessere sig for medarbejdernes ve og vel. Her viser Lencionis forskning, at det ikke er nok, at medarbejderne får opstillet klare målforventninger og modtager løbende feedback fra chefen. Det er helt afgørende, at medarbejderen selv har de fornødne informationer og værktøjer til at vurdere kvalitet og målopfyldelse. Pointen er, at det ikke skal være op til chefens forgodtbefindende, hvordan medarbejderens præstationer Computerworld  nr. 20  9. december 2016

Gør op med elendigheden Hvad kan man gøre med denne viden om, hvad der skaber jobelendighed og sivende engagement? Jeg foreslår, at I bruger jeres medarbejdertilfredsmålinger som et afsæt for • En individuel snak med medarbejderne om, hvordan de ser på de fire kilder, og hvad de har brug for for at lykkes, • En snak i ledergruppen om, hvad medarbejdernes input kan bruges til.

Så har I taget første skridt til at skabe en arbejdsplads, hvor kilderne til medarbejderengagement aldrig tørrer ud, men tværtimod bliver fornyet, i takt med at nye medarbejderårgange ankommer.

Og mon ikke også, at der er lidt gammel jobelendighed, som i samme ombæring kan udryddes? 

Det er ikke blot endnu en s/h-laserprinter Brothers seneste professionelle serie af s/h-laserprintere er udviklet til at give virksomheder endnu flere muligheder.

Danmarks STØRSTE laserprinterproducent*

6000-seriens printere og alt-i-én modeller:

HL-L6300DW HL-L6400DW

*Q1-Q3 2016. Kilde: DMR.no

HL-L6300DWT HL-L6400DWT

DCP-L6600DW MFC-L6800DW MFC-L6900DW

Læs mere på brother.dk

MFC-L6800DWT MFC-L6900DWT

mennesker i it

Du og tusindvis af andre arbejder hver dag professionelt med it. Hvad inspirerer dig? Hvad har gjort indtryk? Hvem er dit forbillede?

TEKST OG FOTO: LARS JACOBSEN

“Teknologien skaber job. Men ikke de samme som før – og ikke de samme steder”

H

vis vi ser på historien, er der en stor chance for, at især rutinejob, som automatiseres, forsvinder. Måske ikke nu, men om 15 eller 20 år.

De fleste af os ved dog også, at den vestlige verdens rigdom er bygget på automatiseringen. Så vi er generelt set blevet rigere på grund af teknologien.

Men husk også, at indførelsen af ny teknologi påvirker os meget forskelligt. Det er fint, at IBM’s Watson nu kan vinde i Go over et menneske.

Men det må ikke fjerne fokus fra det faktum, at det er folk med de laveste indkomster, som står over for at få deres job automatiseret.

Samtidig kan vi se, at især manuelle job er forsvundet fra amerikanske byer som Cleveland og Detroit. I stedet er nye avancerede job skabt i San Francisco-området.

Så hvor vi troede, at teknologien ville minimere eller fjerne fysiske af-

8

stande, må vi konstatere, at teknologien i stedet har skabt mere afstand.

Så ja, teknologien skaber job. Men det er ikke de samme job. Og de findes ikke de samme steder.

Et godt eksempel er, at Detroit-området i 1990 omsatte for 250 milliarder dollars med 1,2 millioner ansatte. I 2014 omsatte Silicon Valley for det samme beløb med blot 137.000 ansatte.

Du skal forstå dette, hvis du vil forstå, hvorfor folk stemmer meget forskelligt, afhængigt af hvor de bor.

Dr. Carl Benedikt Frey Co-director and Oxford Martin Citi Fellow, Oxford Martin Programme on Technology and Employment ved LO's konference “Arbejdsmarked 4.0”.

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

Digital transformation

af virksomhedens forretningsprocesser er et af fremtidens stĂŚrkeste redskaber til effektivisering, optimering og omkostningsreduktion.

Studier viser, at der kan opnĂĽs besparelser pĂĽ op mod 500 kr. pr. faktura, hvis hele processen er integreret i forretningssystemet, og medarbejderne ikke skal behandle dokumenterne manuelt.

Vi ved, hvordan det skal gøres, og hvad du für ud af det.

1. Hurtigt i gang

3.VĂŚrdi for dig og dine kunder

NĂĽr du har truffet beslutningen, skal vi ikke bruge

Du fĂĽr umiddelbare resultater i form af

mange dage, før du er i gang. Og skulle du fü

omkostnings- og tidsbesparelser. Slip af

brug for det, stĂĽr vi naturligvis til rĂĽdighed med

med manuelle processer, mistede fakturaer,

rĂĽdgivning og support.

forsinkede betalinger og dobbeltarbejde.

2. Skalerbarhed 'X InU HQ à HNVLEHO RJ VNDOHUEDU O¥VQLQJ GHU giver dig fuld synlighed og indsigt. Det sikrer robusthed, at løsningen kan følge med udviklingen, nür behovet Ìndres.

vax360.mysupply.dk

9696 1070

info@mysupply.dk

tele Apple fører stort

Og de mest populære smartphones er ...

Data fra TDC’s mobilnetværk viser, at danskerne ikke er i tvivl om, hvilken producent de foretrækker.

AF KIM STENSDAL

T

ræt af at høre om Apple hele tiden? Du slipper ikke endnu, for danskernes smartphonepræferencer er ganske enkelt ikke til at tage fejl af: Apple, Apple og atter Apple, før andre producenter kommer ind i billedet. Det viser spritnye data fra landets største teleselskab, TDC/YouSee. TDC har til Computerworld foretaget et dataudtræk, der viser, hvilke smartphones og tablets der var på selskabets mobilnetværk i oktober måned.

Som det fremgår af skemaet, er iPhone 6 og iPhone 5S de to klart mest populære smartphones på TDC’s netværk. Selvom den nye iPhone 7 nu har været på markedet i nogle måneder, er den slet ikke med på top 15-listen endnu.

Til gengæld er det interessant at se, at eksempelvis iPhone 4 stadig fylder så meget. Denne iPhone-model blev sendt på markedet i 2010 og har altså efterhånden en del år på bagen.

TDC har også foretaget et dataudtræk, der

viser de mest populære smartphone- og tabletbrands på TDC’s netværk. Her står Appleenhederne samlet for hele 49 procent. Til sammenligning er Apples globale markedsandel ifølge den seneste opgørelse fra Gartner på 11,5 procent.

Samsung lander i TDC’s opgørelse på andenpladsen med 20 procent. Det er også interessant, at Nokia-enhederne stadig ligger på otte procent – det er lige så meget som Huawei, Sony og HTC tilsammen. 

Mest populære producenter på TDC’s netværk, oktober 2016 • Apple 49 % • Samsung 20 % • Nokia 8 % • Microsoft Mobile Oy 6 % • Huawei 3 % • Doro 3 % • Sony 3 % • HTC 2 % • LG 2 %

Mest benyttede enheder på TDC’s netværk, oktober 2016 Produkt

10

Antal

Udvikling i forh. til sept. 2016

Apple iPhone 6

262.280

-0,006 %

Apple iPhone 5S

259.370

-0,61 %

Apple iPhone 4S

147.159

-4,63 %

Apple iPhone 6S

146.603

+5,38 %

Apple iPhone 5

126.046

-3,06 %

Apple iPhone 4

71.794

-5,93 %

Apple iPhone SE

49.588

+15,67

Apple iPad Air

46.726

-0,45 %

Apple iPad Air 2

45.644

+4,70 %

Apple iPhone 5C

38.652

-2,49 %

Samsung Galaxy Xcover 3

37.921

+5,28 %

Samsung Galaxy S5

36.009

-1,95 %

Samsung Galaxy S4 mini

33.723

-4,21 %

Samsung Galaxy S6

29.591

+4,44 %

Samsung Galaxy S5 mini

29.196

-0,01 %

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

Annonce

REEL VÆRDISKABELSE med ”Internet of Things”

Vil dele data i realtid At skabe reel forretningsværdi fra Bǀl b nb\]h Ze]p QlXƉei`m \XnX X``l]`]l]n i` de massive datamængder, der kan e]p]l]n b mnXnbmd] lXjjiln]l b meonhbh`]h X^ ap]l komme fra ”Internet of Things” gľh]\Ϋ J]h QlXƉei` ǀhmd]\] Xn e]p]l] \]hh] (IoT) kan være en svær opgave, bh\mb`n nbe \]l]m doh\]lή b ]h g]l] \shXgbmd og mange sætter IoT projekter eǀmhbh`ή apil \] dohh] ^ľ bh\mb`n]h eǀZ]h\]Ϋ i søen uden at lykkedes med at Ebmnilbmd] \XnX mXgg]h g]\ \XnX ij\Xn]l]n b l]Xenb\ mdoee] jliXdnbpn dohh] `ǀl] ]h ^ilmd]e høste værdien af det. Det handler o\] p]\ doh\]lh]Ϋ @]n pXl a]l pXe`]n ^Xe\n jľ ig Xn Ƅh\] ]h gľ\] Xn bhn]`l]l]ή analysere og ikke mindst lære af de ]h eǀmhbh` ^lX Q=OCFQΫ o^Xnn]eb`] gōh`\]l X^ \XnXή \]l mnľl ςSb m]h\]l ho nōn jľ Ϋ [aXoƂǀllXjjiln]l nbe ]hm lľ\b`a]\Ϋ nbe pil]m doh\]l ap]l gľh]\ή ς^ilnōee]l Dataopsamling fra tusindvis af køretøjer

@X pbldmiga]\]h QlXƉei` `bd jľ cX`n ]^n]l ]n >ombh]mm Fhn]eeb`]h[] pōldnǀc aXp\] \] ]n mōleb`n dlXpή l]eXn]l]n h]nij nbe Fhn]lh]n i^ Qabh`mΫ @] ǀhmd]\] ]h jXlnh]lή \]l dohh] e]p]l] ]h eǀmhbh` g]\ a]mn]dlō^n]l nbe Xn aľh\n]l] gbeebih]l X^ \XnXlōdd]l b l]Xenb\Ϋ QlXƉei` ]l ]h X^ p]l\]hm ^ǀl]h\] o\Zs\]l] X^ Ƈ]]ngXhX`]g]hn eǀmhbh`]l nbe nlXhmjilnZlXh[a]hή l]hipXnbihmZlXh[a]hή i` ^ilmshbh`mm]emdXZ]lΫ @]n ]l \]l]m pbmbih Xn e]p]l] ]h jeXn^ilgή \]l `bp]l o]h\]eb` \XnXbhn]`lXnbih g]ee]g dǀl]nǀc]lή pbldmiga]\]l i` g]hh]md]lΫ J]\ nlXƉei`m mľdXe\n] n]e]gXnbd eǀmhbh` bhn]`l]l]n \bl]dn] b dǀl]nǀc]lh] aXl [aXoƂǀl]l i` e]\]l] X\`Xh` nbe ]n onXe X^ dǀlm]emgľebh`]l g]\ \]n ^ilgľe Xn ^ilZ]\l] mbdd]la]\]h ^il [aXoƂǀl]lh] i` mXg^oh\]nή ǀ`] Zlōh\mni^]Ƃ]dnbpbn]n]hή i` ^ilo\mb`] apilhľl dǀl]nǀc]lh] mdXe p]\eb`]aie\]mή ^ǀl \]l ijmnľl ^]ceΫ

www.targit.com

På grund af TARGIT, kan vi levere alle disse rapporter i hele ni lande med blot én person involveret hos os.

QlXƉei`m ?AL HXlmn]h EcilnaΫ ςL` pil]m doh\]l aXl Xee] ^ilmd]eeb`] Z]aipή mľ \]l]m dlXp nbe lXjjiln]lbh`]h ]l onlieb`n ^ilmd]eeb`]Ϋ Sb dohh] bdd] pōl] mľ Ƈ]dmbZe] o\]h pil]m >ombh]mm Fhn]eeb`]h[] eǀmhbh`Ϋσ

F \X` ]l QlXƉei` Xƃōh`b` X^ aXmnb`a]\]h i` Ƈ]dmbZbebn]n]h b Q=OCFQ @][bmbih Pobn] digZbh]l]n g]\ Q=OCFQ FhJ]gilsή ]h bhϒ g]gils \XnXZXm] mig ]l eX`n jľ nijj]h X^ QlXƉei`m ]dmbmn]l]h\] \XnXqXl]aiom]gbecǀ nbe Xn aľh\n]l] \] ]hilg] gōh`\]l X^ \XnXί Ϋ ϒ Ϋ nlXhmXdnbih]l j]l m]doh\Ϋ @XnXZXm]h ]l o\pbde]n nbe h]nij Xn aľh\n]l] mnil] \XnXgōh`\]l ^lX ^r FiQή i` \]h mbdl]l Xn ^il]mjǀl`me]l dXh e]p]l]m g]\ ]h ]hilg aXmnb`a]\Ϋ

In-memory teknologi gjorde forskellen

”Vores forretning er ændret enormt”

Hihmoe]hn]l ^lX Q=OCFQ XlZ]c\]\] nōn mXgg]h g]\ QlXƉei` g]\XlZ]c\]l] ^il Xn Ƅh\] ^l]g nbe \] jlō[bm] Z]aipΫ ςAh X^ `loh\]h] nbe pb pXe`n] Q=OCFQ pXl \]h mnil] Ƈ]dmbZbebn]nήσ ^ilnmōnn]l HXlmn]h EcilnaΫ ςQ=OCFQ esnn]\] nbe im i` pb mdXZn] ]h eǀmhbh` mXgg]hΫσ Bilo\ ^il Xen `bd Z]aip]n ^il aXmnb`a]\Ϋ EXmnb`a]\ nbe Xn aľh\n]l] \] gXmmbp] gōh`\]l X^ FiQ \XnX b \]l]m msmn]g]lή mľmig dǀl]nǀc]nm aXmnb`a]\ή \ōdnlsdή \l]c]lX\bomή mjbe\nb\ i` \XnX ^lX ginil]h ^il Zein Xn hōph] hi`e] X^ \] \XnXή \]l `]h]l]l]m b \] nombh\pbm X^ Zbe]lή \]l]m doh\]l aľh\n]l]l loh\n igdlbh` b p]l\]hΫ

ςQ=OCFQ @][bmbih Pobn] aXl ōh\l]n pil]m ^ill]nhbh` ]hilgnήσ mb`]l HXlmn]h EcilnaΫ ςFh`]h ]l Z]`lXp]n b Ar[]eϒXld ap]l gľh]\Ϋ L` ^ǀlmn i` ^l]gg]mn ϒ hľl pb `ľl o\ i` mōe`]l nbe hs] doh\]l ϒ ]l \]n ]h dōgj] ^il\]eή Xn pb dXh `bp] \]g lXjjiln]lbh` b \]n ^ilgXnή \] `]lh] pbeή i` hľl \] `]lh] pbeΫ L` jľ `loh\ X^ Q=OCFQή dXh pb e]p]l] Xee] \bmm] lXjjiln]l b a]e] hb eXh\] g]\ Zein Űh j]lmih bhpiep]l]n aim imΫ ς

Vinder 2016

“Vi tager over, hvor ERP-systemet slutter, og det kan kunderne lide” På fire år har Formpipe Lasernet ændret forretningen fra 80 procent omsætning i Danmark til 80 procent salg i udlandet. Nu er udfordringen at udvikle softwareprodukterne, så de kan følge med ud i skyen, hvor fremtidens it-løsninger skal sælges. Mød it-firmaet, der er Danmarks dygtigste til vækst.

AF NICOLAI DEVANTIER

12

Computerworld nr. 20 9. december 2016

Det er en kæmpe udfordring for en virksomhed af vores størrelse at følge med Microsoft, der udvikler i et meget, meget højt tempo.

ANDERS TERP, DIREKTØR I FORMPIPE LASERNET

it-komet

2016

F

ormpipe Lasernet har gjort det til sin hovedbeskæftigelse at udføre det arbejde, som de andre it-firmaer ikke rigtigt har lyst til, og den forretning har været så god, at virksomheden nu kan kalde sig for Danmarks dygtigste til vækst set over en periode på fire år.

Der, hvor firmaet har valgt at målrette sin software og sætte ind, er der, hvor ERP-systemet giver slip på data. Lasernet har nemlig specialiseret sig i at håndtere og distribuere dokumenter og informationer mellem itsystemer og den enkelte modtager.

Lasernet er en del af Formpipe Software, der er noteret på børsen i Sverige. Firmaets speciale er dokumenthåndteringen mellem itsystemer, mens resten af Formpipes danske forretning har arbejds-

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

13

Vinder 2016

“Vi tager over, hvor ERP-systemet slutter, og det kan kunderne lide” områder inden for eksempelvis ESDH og administration af tilskud og uddelinger.

Kan du give et eksempel på, hvad jeres software kan?

“Vi har udviklet et softwareprodukt, der kan installeres i forlængelse af it-systemer, primært ERP-systemer. Det giver brugerne mulighed for at konvertere, opsætte og distribuere dokumenter. Helt lavpraktisk så handler det om at få dokumenter som eksempelvis fakturaer, kontoudtog eller EDI ud af it-systemet og få data konverteret og leveret i rette format og i den rigtige kanal,” fortæller Anders Terp, der er direktør i Formpipe Lasernet og har arbejdet i virksomheden siden 2007, efter at Formpipe opkøbte danske EFS Technology, hvor han var partner.

Men det kan ERP-systemet vel også selv håndtere?

“Ja, det er korrekt, men det kræver, at ERPleverandøren eller virksomheden, der har et ERP-system, skal programmere sig frem til en løsning. Dokumenthåndteringen kommer sjældent direkte ud af kassen. Det er besværligt og forbundet med usikkerhed om både resultatet og prisen. Vi har gjort løsningen på det problem til vores niche.”

Rigtigt mange virksomheder og offentlige organisationer har stået eller står over for udfordringer med at få digitaliseret strømmen af indgående og udgående dokumenter. Lasernet har gennem mange år udviklet den nødvendige software og gjort det til sit forretningsområde at hjælpe med af få has på disse udfordringer.

Firmaets software lægger sig således direkte op ad ERP-systemet, hvor den håndterer behandlingen og formidlingen af dokumenterne.

Hvorfor går det specielt godt for jer? Hvad er det, I er gode til?

“Det er primært fordi, vi fjerner den risiko, som kunderne vil opleve, hvis de selv skal pro14

grammere sig ud af problemerne. Vi giver i de fleste tilfælde en fast pris, og så udvikler vi selv moduler, der efterfølgende kan kobles på en eksisterende løsning, hvis behovene ændrer sig, eksempelvis i forbindelse med ny lovgivning.

Med andre ord behøver ERP-leverandørerne ikke bruge tid på denne del af it-projektet, og så tager vi risikoen ud af den ud- og indgående dokumenthåndtering, hvilket mange har taget godt imod.”

Maskine til maskine giver solide løsninger Løsningens kode udvikles i Ballerup, hvor der sidder otte kodefolk i samarbejde med et team på fire i Ukraine.

En af hjørnestene i de gode regnskabsår er således, at produktet består af en standardsoftwarepakke, hvor kunden selv kan tilpasse

løsningen, så den passer til det aktuelle behov via den modulopbyggede software.

Hvordan sælger I produktet?

“Det gør vi gennem vores partnernetværk.

Tidligere var det med øje for en konkret business-case baseret på digitalisering, der kunne spare en virksomhed eller organisation for omkostninger i forbindelse med håndtering, udskrift og forsendelse af dokumenter. Nu er det ofte blevet til et spørgsmål om at ramme modtagerne af dokumenter på den rigtige platform og sikre et system, der kan håndtere dialog i form af ind- og udgående data. Det kan være en pensionskasse, som skal sende dokumenter til en ung modtagergruppe, der primært er på mobilen.”

Men selve salget foregår gennem en partner?

“Ja. Det foregår typisk i forbindelse med, at der skal implementeres et nyt ERP-system i en virksomhed via en af vores partnere. Vi ligger i slipstrømmen af ERP-systemerne, der står for logikken og fremvisningen på skærmen. Vi har valgt at fokusere på at udvikle software og har således ikke leverancekonsulenter her i huset. Support, konsulenter, leverance og salg ligger hos partnere.”

Formpipe Lasernet A/S Nøgletal, mio. kr.

2015

2014

2013

2012

Omsætning

36,8

29,9

25,1

23,1

Resultat af primær drift

10,6

6,0

3,9

2,2

Resultat før skat

11,1

6,1

3,9

2,3

Resultat efter skat

8,4

4,8

2,9

1,7

Egenkapital

16,6

8,2

3,5

3,1

11

13

14

14

Antal ansatte Kilde: Dansk RegnskabsAnalyse A/S

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

ed Tryghed

data

totalleverandør af IT løsninger

Relationer

Kundeservice

(' GDWD HU WRWDOOHYHUDQG¡U DI ,7 O¡VQLQJHU WLO HUKYHUYVYLUNVRPKHGHU RJ RႇHQWOLJH LQVWLWXWLRQHU 0HG HQ NODU GH¿QHUHW VWUDWHJL RJ HW ¡QVNH RP LNNH EORW DW Y UH HQ DWWUDNWLY ,7 OHYHUDQG¡U PHQ RJVn HQ DWWUDNWLY DUEHMGVSODGV HU IRUUHWQLQJHQ VLGHQ RSVWDUWHQ L Y NVWHW nU IRU nU RJ (' GDWD KDU LQGWLO YLGHUH RSQnHW %¡UVHQ *D]HOOH NnULQJHU 9L UHSU VHQWHUHU DOOH GH DQHUNHQGWH P UNHYDUHSURGXFHQWHU RJ E UHU PHG HQ nUOLJ RPV WQLQJ Sn NU PLR L Q YQHY UGLJ SDUWQHUVWDWXV KRV GLVVH RJ NDQ PHG HW RPIDWWHQGH NDWDORJ DI NRQVXOHQW\GHOVHU RJ VSHFLDOLVWHU VDPWLGLJ Y UH EHKM OSHOLJH PHG RSV WQLQJ LPSOHPHQWHULQJ RJ LQVWDOODWLRQ DI DOW IUD NOLHQWHU WLO WXQJ LQIUDVWUXNWXU

ED-data A/S - Grenåvej 627A - 8541 Skødstrup Tlf.: 70 22 01 50 - www.ed-data.dk

CW_220x300.indd 1

23/08/2016 21.12

Vinder 2016

“Vi tager over, hvor ERP-systemet slutter, og det kan kunderne lide” Så hvis der ikke var en ERP-bølge, ville jeres forretning være meget lille?

“Ja. Det ville nok være konsekvensen. Men vi ser, at ERP-systemerne bliver mere og mere komplekse, hvilket har betydet, at mange gerne vil mindske risikoen og have styr på budgetterne i forbindelse med ERP-implementeringer, hvilket altså er til vores fordel.”

Ofte kan man få fornemmelsen af, at dokumenthåndtering er en meget besværlig disciplin.

Jeg tænker på de mange dårlige sager på eksempelvis hospitalerne. Er det svært?

“Det komplicerede opstår ofte i forbindelse med, at mange brugere interagerer med et dokument. Lasernet har specialiseret sig i dokumenthåndtering fra maskine til maskine, hvor dokumenterne ikke på samme måde som i ESDH-løsninger ændres hele tiden efter regeltunge processer. ESDH-forretningen ligger i en anden del af Formpipe-gruppen,” fortæller Anders Terp.

Fra Ballerup til hele verden Baggrunden for årets It-komet er de sidste fire års regnskaber. Computerworld har fundet de virksomheder i Brancheguiden, som i de seneste fire årsregnskaber har haft positive resultater i resultat af primær drift og resultat før skat.

Vi har sat et regnskabsresultat på 500.000 kroner i 2012/2013 som minimum for beregningerne. Det giver en bruttoliste på cirka 350 virksomheder af de godt 1.200, som er i Brancheguiden.

Væksten er indekseret i regnskaberne fra år til år, og så er firmaerne rangeret i forhold til hinanden. Til slut er placeringerne lagt sammen, og på den måde finder vi frem til vinderen. Væksten er altså målt på resultat af primær drift og resultat før skat gennem de sidste fire årsregnskaber.

Hvorfor har de sidste fire år været så gode?

16

“Det går godt i Danmark, og digitaliseringen buldrer af sted, men den store vækst er kommet fra udlandet. For fire år siden hentede vi 80 procent af forretningen i Danmark og 20 procent internationalt. De tal er vendt rundt i perioden, så 80 procent af forretningen nu ligger i udlandet. I dag har vi mere end 2.500 kunder i 100 forskellige lande. Det er lykkedes i kraft af en skalerbar partnermodel. Uden

Udfordringen ligger nu i at følge med den teknologiske udvikling og forandre forretningen, så den passer til.

ANDERS TERP, DIREKTØR I FORMPIPE LASERNET,

Computerworld nr. 20 9. december 2016

partnerne var det projekt aldrig lykkedes for os med den størrelse, vi har.”

Så væksten er kommet fra udlandet. Hvordan er I kommet ud over grænserne?

“Ja, den store vækst er. Vi har haft en strategi, som vi kaldte “Think European”, hvor målet var at transformere vores virksomhed fra en dansk virksomhed til en europæisk virksomhed. Det er lykkedes blandt andet på grund af, at Microsoft og den globale ERP-bølge generelt har bragt flere kunder til fadet uden for landets grænser.

I det kommende år vil vi så se nærmere på det amerikanske marked.”

Lasernet arbejder ofte sammen med store ERP-producenter som Microsoft, der har mange muskler til eksempelvis udvikling og markedsføring, men den strategi kræver også, at man følger med det tempo, som ERP-husene arbejder i. Det betyder blandt andet, at Microsofts satsning på at rykke ud i skyen udfordrer Lasernets udviklere på tid og kodefremstilling.

Ikke nye funktioner, men næsen i skyen Hvordan vil I udvikle jeres produkt i fremtiden?

Microsoft ændrer sig eksempelvis hurtigt mod skyen, gør I også det?

“Det er lettest for os at sælge produkter sammen med nye ERP-implementeringer, hvilket betyder, at vi skal rykke ud i skyen, da det er den vej, udviklingen går. Vi har brugt meget tid på at udvikle en cloud-model, der eksempelvis kan lægge sig oven på Microsofts Dynamics 365-løsning. Men det er en kæmpe udfordring for en virksomhed af vores størrelse at følge med Microsoft, der udvikler i et meget, meget højt tempo. Ligeledes vil skyen ændre hele vores forretningsmodel og partnerstrategi, hvilket også er noget, som vi ser på. Udfordringen ligger nu i at følge med den teknologiske udvikling og forandre forretningen, så den passer til.”

Så lige nu handler det ikke så meget om at skabe noget nyt, men om at følge med teknologien?

“Præcis.”

I beretter, at I arbejder meget tæt sammen med de store spillere på markedet. Bliver i opkøbt på et tidspunkt?

“Det har vi hverken en plan eller et ønske om lige nu,” lyder det fra året It-komet. y

AL IT FÅR LIV MED VORES TJENESTER OG LØSNINGER.

Vi er en af Nordens førende leverandører af IT-produkter med tilhørende tjenester. Sammen med vore kompetencer og erfaring kan vi tilbyde de rigtige IT-løsninger, som gør det muligt for dig at udvikle virksomheden.

Uanset din rolle eller branche. Uanset om du gerne vil opfylde en vision eller klare en udfordring.

IT kan være så simpelt. På vores måde.

Arbejdsplads

Infrastruktur

Software

LÆS MERE PÅ DUSTIN.DK/SOLUTIONS SÅ HJÆLPER VI DIG MED AT FINDE EN LØSNING, SOM KAN GØRE DIN VIRKSOMHED MERE MOBIL.

Mobilitet

Print

it-komet 2016 metode

Sådan finder vi de dygtigste til vækst Hvem er bedst til vedholdende vækst, og hvilken del af it-branchen kommer de dygtigste fra? Det har Computerworld for tredje år i træk fundet svarene på.

Sådan regner vi os frem til vinderne af it-komet 2016.

AF NIELS VEILEBORG

C

omputerworld er landets førende it-medie, og vi beskæftiger os dagligt med virksomhederne i branchen. For tredje år i træk sætter vi fokus på, hvilke virksomheder der er bedst til at skabe vækst. Vi har foretaget en regnskabsanalyse af de godt 1.300 virksomheder, som er registreret i Computerworld Brancheguiden.

Guiden er den mest komplette oversigt over de virksomheder i branchen, som afleverer offentligt tilgængelige regnskaber.

Vi har isoleret de virksomheder i Brancheguiden, som i de seneste fire årsregnskaber har præsteret positive tal i resultat af primær drift og resultat før skat. Vi har desuden sat et resultat på 500.000 kroner i resultat af primær drift i 2012-regnskabet (eller 2012/2013) som minimum. Det giver en bruttoliste på cirka 350 virksomheder .

Computerworld har i beregningen indekseret hver af virksomhedernes vækst i resultat af primær drift og resultat før skat fra år til år og rangeret resultaterne i forhold til hinanden.

Til slut er placeringerne lagt sammen, og vinderen er den med lavest score.

De 180 øverste på listen finder du på side 20 til side 25.

Virksomhederne er også opdelt i branchekategorier, og de dygtigste til vækst i hver kategori finder du på side 51 og frem.

De store virksomheder har deres egen kategori – sværvægterne – som har præsteret et resultat af primær drift i regnskabet fra 2012 (eller 2012/2013) på over 50 millioner kroner.

De dygtigste i den kategori finder du på side 58.  18

it-kometer 2016 Vinder 2016

Formpipe Lasernet A/S

Sværvægt

Netcompany IT And Business Consulting A/S

Basissoftware

Formpipe Lasernet A/S

Branchesoftware

Miralix A/S

Business Intelligence

Accobat A/S

CRM-leverandører

Micropartner A/S

CMS-leverandører

Microcom ApS

Digital markedsføring

Novicell ApS

Distributører

Danimex Communication A/S

EDH- & ESDH-leverandører

cBrain A/S

ERP-leverandører

Curit ApS

Forhandlere

Kimbrer Computer ApS

Industriel it & Server/Storage

ISIC A/S

Konsulenthuse

Mind4iT ApS

MBS-integratorer

Axmentor ApS

Netværksintegratorer

Netip A/S

Outsourcing, hosting og drift

Webhelp Denmark A/S

Pc- og udstyrsproducenter

Sandberg A/S

SAP-integratorer

Saphira Consulting A/S

Sikkerhed

It2trust A/S

Systemintegratorer

Bredana Solutions A/S

Tele- og internetudbydere

Ipnordic A/S

Tele- og netværksudstyr

Zyxel Communications A/S

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

Bording Data er med dig i hverdagen og sikrer at:

20.000 biler

12.000.000 personer

350.000 husstande

kan krydse Øresundbroen dagligt

får en kvittering på deres køb

får dagligt deres avis

80.000.000 varer

2.000.000 borgere

1.500.000 borgere

kan blive handlet … hver uge

kan få brev fra deres kommune

kan udveksle information digitalt med deres kommune

Lad os også gøre dine kunder glade Løsninger inden for Omni-Channel Retail | Abonnementstyring | Microsoft Dynamics NAV

Vi skaber én forretningslogik

Tel. +45 43 24 54 24 Email: kontakt@bording.dk www.bordingdata.dk

Her er de dygtigste it-kometer Hvilke it-virksomheder er bedst til at præstere vedholdende vækst og dermed gøre sig fortjenet til prædikatet Computerworld it-komet 2016?

Computerworld har isoleret de virksomheder i Computerworld Brancheguiden, som i de seneste fire årsregnskaber har præsteret positive tal i resultat af primær drift og resultat før skat. Vi har desuden sat et resultat på 500.000 kroner i resultat af primær drift i 2012-regnskabet (eller 2012/2013) som minimum. Det giver en bruttoliste på cirka 350 virksomheder af de cirka 1.300, som er i Brancheguiden.

Computerworld har i beregningen indekseret hver af virksomhedernes vækst i resultat af primær drift og resultat før skat fra år til år og rangeret resultaterne i forhold til hinanden. Til slut er placeringerne lagt sammen, og vinderen er den med lavest score. Her er de 180 øverst på listen.

it-komet

Tusinder kroner Virksomhed

Primær Primær Primær Primær Resultat drift 2012 drift 2013 drift 2014 drift 2015 før skat (12/13) (13/14) (14/15) (15/16) 2012 (12/13)

Resultat før skat 2013 (13/14)

Resultat før skat 2014 (14/15)

Resultat før skat 2015 (15/16)

I alt score

1

Formpipe Lasernet A/S

2243

3906

6019

10559

2337

3918

6129

11083

381

Basissoftware

2

Bredana Solutions A/S

613

801

3193

4441

567

741

3171

4392

413

Systemintegratorer

2

Kimbrer Computer ApS

2903

4328

8199

11822

2523

3940

7669

11360

413

Forhandlere

4

Webhelp Denmark A/S

1948

5663

6255

15889

644

5132

5876

15180

425

Outsourcing, hosting og drift

5

It-afdelingen A/S

848

965

2761

6345

911

1002

2698

5688

426

Outsourcing, hosting og drift

6

Ipnordic A/S

539

3002

4764

5259

541

3025

4814

5393

459

Tele- og internetudbydere

7

Kompetera A/S

1413

1877

5244

5965

1081

1599

5213

6324

484

Forhandlere Branchesoftware

7

Miralix A/S

1667

2114

3664

5916

1774

2235

3754

5989

484

9

Exerp ApS

4119

7407

9223

15338

4071

7267

9141

15385

487

Branchesoftware

10

Accobat A/S

1020

1451

1967

3495

1106

1307

1814

3750

513

Business Intelligence

11

Mind4iT ApS

4035

4604

7824

14035

4025

4580

7793

14073

518

Konsulenthuse

12

cBrain A/S

5605

7560

11454

16646

5620

7581

11481

16471

534

EDH- & ESDH-leverandører

13

Zyxel Communications A/S

6953

21328

29848

38036

20881

25954

37136

50476

538

Tele- og netværksudstyr

14

Complit A/S

503

604

1011

1510

525

626

1031

1529

542

Systemintegratorer

15

Saphira Consulting A/S

1388

2107

7569

7623

1335

2061

7474

7661

545

SAP-integratorer

16

Danimex Communication A/S

3946

10484

11953

18389

7318

8872

16884

21317

550

Distributører

17

ISIC A/S

4727

6310

10346

12280

4453

6029

10090

12019

583

Industriel it & Server/Storage

17

IT Relation A/S

7783

13899

17113

21977

7009

13520

16385

22014

583

Outsourcing, hosting og drift

19

Innologic A/S

2478

2820

7770

9476

2476

2726

7790

9407

597

Business Intelligence

20

Peak Consulting Group ApS

1551

1906

5034

5409

1549

1937

4971

5392

609

Konsulenthuse

20

Interform A/S

2246

2685

4853

5842

2297

2895

5384

6180

609

Basissoftware

22

Netcompany IT And Business Consulting A/S

69130

78024

144095

184743

67062

77509

148098

187157

615

Konsulenthuse

23

Proshop ApS

5836

10912

16735

16670

6299

10370

16704

17270

627

Forhandlere

24

Nianet A/S

7044

7714

13202

15364

3048

3544

7103

9652

628

Tele- og internetudbydere

25

Exacto A/S

566

603

786

1519

560

592

1010

1609

629

Business Intelligence

26

Jaynet A/S

2399

2850

3995

6563

1376

3397

4046

4262

637

Outsourcing, hosting og drift

27

Curit ApS

722

2322

2132

3122

711

2329

2181

3178

640

ERP-leverandører

28

Bording Data A/S

873

3416

7174

4717

781

3462

7463

4676

643

Branchesoftware

29

Mansoft A/S

5726

9698

9722

15073

5732

10087

10511

15103

657

Basissoftware

30

Trifork Public A/S

6017

7776

11900

13840

6898

8723

12981

14810

662

Branchesoftware

3422

5592

7070

8146

3370

5659

7099

8075

663

Business Intelligence

758

982

1560

1702

756

979

1560

1711

666

Konsulenthuse

6020

7361

6347

9991

6026

12123

19436

22955

667

Konsulenthuse

31

Inspari A/S

32

IT Attention A/S

33

Omada A/S

Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.

20

Brancheguidekategori

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

Udviklet til sygeplejersker

Ascom Myco smartphone

Vil du vide mere om hvordan Ascom Myco og Ascom Application Suite kan hjælpe dig med nedenstående, så klik ind på www.ascom.dk • • • • • •

Reducér alarmtræthed Få bedre overblik på farten Filtrér og prioritér patientkald og alarmer Intelligent integration til kliniske systemer Minimér “ukvalificerede” forstyrrelser Målrettet og beriget information ved hånden

ascom www.ascom.dk

it-komet 2016 de 180 dygtigste Tusinder kroner Virksomhed

Primær Primær Primær Primær Resultat drift 2012 drift 2013 drift 2014 drift 2015 før skat (12/13) (13/14) (14/15) (15/16) 2012 (12/13)

Resultat før skat 2013 (13/14)

Resultat før skat 2014 (14/15)

Resultat før skat 2015 (15/16)

Brancheguidekategori

34

Novicell ApS

2961

5306

4532

9903

4323

6533

6355

10929

672

Digital markedsføring

35

Sandberg A/S

957

2074

2751

2617

672

1967

2737

2556

676

Pc- og udstyrsproducenter

36

Kraftvaerk A/S

796

2714

2603

3160

817

2738

2612

3265

685

Konsulenthuse

37

Initto A/S

1194

3204

1127

4914

31

3230

1036

19799

687

Outsourcing, hosting og drift

38

Infosuite A/S

39

Itelligence A/S

40 41

3417

3594

3681

6377

1611

3515

3737

6306

696

Business Intelligence

14697

12858

20025

29329

13842

18778

28965

32909

700

SAP-integratorer

Amesto Solutions A/S

1040

1465

1968

2095

973

1520

1916

2173

704

ERP-leverandører

Ciklum ApS

3204

4197

3081

5855

868

2894

2445

6560

706

Outsourcing, hosting og drift Konsulenthuse

42

Ecapacity A/S

2871

3342

4609

5718

2871

3334

4578

5773

709

42

Green-Jakobsen A/S

974

1154

1620

2243

1184

1318

1734

2166

709

E-læring og kurser

44

Dibs Payment Services A/S

4306

4835

11110

12276

4493

4577

11586

12553

712

Branchesoftware

45

Colt Technology Services A/S

6148

4560

8349

14284

1216

216

2403

10693

713

Tele- og internetudbydere

46

Convision A/S

1524

985

2132

3768

1524

1057

2222

4055

717

Konsulenthuse

47

Trophy Games ApS

48

Deltek Danmark A/S

49

Microcom ApS

625

1787

362

1793

389

1593

207

1697

720

Branchesoftware

25211

25641

26073

29607

12725

17745

38555

56942

728

ERP-leverandører

590

1324

1179

1520

596

1328

1180

1518

735

CMS-leverandører

50

Eazysoft A/S

1185

2491

2328

2801

1175

2473

2360

3053

739

Branchesoftware

51

1508.dk A/S

2723

4571

5315

5785

2816

4696

5460

6007

740

Digital markedsføring

52

Softcom Solutions A/S

2099

3060

5003

4507

2103

3053

5014

4516

742

Outsourcing, hosting og drift

53

Micropartner A/S

500

685

852

949

502

685

851

948

747

CRM-leverandører

54

Front-data Danmark A/S

3800

7084

11142

8344

3741

7049

11104

8273

755

Outsourcing, hosting og drift

55

Casalogic A/S

1291

479

1186

2476

1301

475

1214

2507

757

Konsulenthuse

56

dba consult ApS

1806

6425

10760

5349

1796

6422

10644

5314

762

Konsulenthuse

57

Syscom A/S

811

1766

72

721

806

1758

71

722

763

Basissoftware Branchesoftware

57

Plass Data Software A/S

3820

1956

3322

7788

3010

1085

2599

7042

763

59

Magnetix A/S

13865

22136

31486

28373

13842

23950

32032

29028

765

Digital markedsføring

60

Sonlinc A/S

4944

3974

5382

15873

5373

4322

5759

16252

766

Branchesoftware

61

Tabellae A/S

1388

1258

3262

3885

1412

1287

3313

3684

767

EDH- & ESDH-leverandører

62

Axmentor ApS

2064

1436

2236

3379

2015

1802

3262

5083

768

MBS-integratorer Sikkerhed

63

It2trust A/S

503

790

1968

1320

580

774

2012

1313

770

64

Strongminds at work ApS

1275

2777

2049

3007

1277

2781

2035

2987

771

Basissoftware

65

IHFood A/S

2484

2113

3083

4967

2307

2029

2952

4764

772

Industriel it & Server/Storage

66

Better Collective A/S

12196

17453

15658

23991

12284

19478

16996

23024

781

Digital markedsføring MBS-integratorer

67

Pentacon A/S

503

93

456

787

528

100

461

785

783

68

Pingala A/S

999

766

2744

3204

996

764

2738

3314

785

ERP-leverandører

69

AC Intellicom A/S

1173

1322

1109

5846

1255

1414

1401

5795

786

Systemintegratorer

70

Raft Consulting A/S

3835

4602

4154

7421

3776

4609

4214

7336

795

Konsulenthuse

70

GlobalConnect A/S

35533

71021

61146

82021

27390

55168

27569

42180

795

Tele- og internetudbydere

70

Comway Distribution A/S

73

KMD A/S

13411

18119

22512

23947

12537

18249

22001

23089

795

Distributører

569900

63200

121700

665500

580100

59000

124600

659900

797

Branchesoftware

74

Basware A/S

2079

1019

1699

2680

993

221

975

1933

804

ERP-leverandører

75

Noitso A/S

760

262

2408

3313

754

261

2407

3310

808

Branchesoftware

75

Sotea ApS

913

845

1665

1889

903

834

1670

1878

808

Outsourcing, hosting og drift

77

PDC A/S

3138

6559

2383

5331

3175

5906

3512

4924

814

Branchesoftware

78

Valtech A/S

4800

1988

8621

11591

4743

2106

7832

10782

815

Konsulenthuse

79

3Shape A/S

88213

138221

179355

164890

90099

138816

181859

166837

816

Branchesoftware

80

Continia Software a/s

2863

3873

4428

4822

2855

3860

4425

4826

819

ERP-leverandører

81

Careitec A/S

2108

3835

6328

3513

2331

4095

6624

3532

825

Outsourcing, hosting og drift

82

Uniplus IT A/S

1226

1462

1927

2006

1224

1464

1927

2006

827

Forhandlere

Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.

22

I alt score

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

Med sikkert fodfæste har vi fået succes

VI GØR DET FORDI VI KAN og fordi vi vil det!

,ŽƐ <ŽŵƉĞƚĞƌĂ ͬ^ ŚĂƌ ǀŝ ŽƉŶĊĞƚ ƐƚŽƌ ƐƵĐĐĞƐ ŚŽƐ ǀŽƌĞ ŬƵŶĚĞƌ ǀĞĚ Ăƚ ůLJƩĞ ŽŐ LJĚĞ ĞŶ ƐĞƌŝƆƐ ƌĊĚŐŝǀŶŝŶŐ ŽŐ ĚĞƌǀĞĚ ƐŝŬƌĞ ĚĞ ƌŝŐƟŐĞ ŝƚͲůƆƐŶŝŶŐĞƌ ĨƆƌƐƚĞ ŐĂŶŐ͘ ELJĞ ƵĚĨŽƌĚƌŝŶŐĞƌ ŬŽŵŵĞƌ ĚĂŐůŝŐƚ͕ ŽŐ ŵĞĚ ŶLJĞ ƌĞŐůĞƌ ĨŽƌ ŝƚͲƐŝŬŬĞƌŚĞĚ ŽŐ ŽƉďĞǀĂƌŝŶŐ ĂĨ ĚĂƚĂ͕ Ğƌ ǀŝ ŵĂƌŬĞĚĞƚƐ ďĞĚƐƚĞ ůĞǀĞƌĂŶĚƆƌĞƌ ĂĨ ĐůŽƵĚ ďĂƐĞƌĞĚĞͲ ŽŐ ƆǀƌŝŐĞ ĨŽƌďƌƵŐƐƟůƉĂƐƐĞĚĞ ŽŐ ƐŝŬƌĞ ŚLJďƌŝĚĞ ůƆƐŶŝŶŐĞƌ͘ Ͳ sŝ ŬĂůĚĞƌ ĚĞƚ rightsizing IT.

2016 Business Partner

^Ğůǀ ŵĞĚ ĚĞ ĮŶĞ ƉƌŝƐĞƌ er økonomien i orden.

GOLD

KOMPETERA A/S Gladsaxe Møllevej 67-69 DK-2860 Søborg ,ĞǁůĞƩ WĂĐŬĂƌĚ ŶƚĞƌƉƌŝƐĞ Årets Supportpartner 2016

sĞĞĂŵ Årets vækstpartner 2016

EŝŵďůĞ Årets Rising Star Nordic 2016

T: 3948 4800 | E: info@kompetera.dk | W: www.kompetera.dk

Højeste kreditværdighed Bisnode 2016

2015 & 2016.

it-komet 2016 de 180 dygtigste Tusinder kroner Virksomhed

Primær Primær Primær Primær Resultat drift 2012 drift 2013 drift 2014 drift 2015 før skat (12/13) (13/14) (14/15) (15/16) 2012 (12/13)

Resultat før skat 2013 (13/14)

Resultat før skat 2014 (14/15)

Resultat før skat 2015 (15/16)

Brancheguidekategori

83

Inventio.it A/S

3838

1315

5159

7201

4005

1463

5285

7395

829

MBS-integratorer

84

Sensus ApS

860

409

1451

1849

854

385

1427

1915

838

Konsulenthuse

85

Rib A/S

10436

11550

14896

16906

10380

11598

14897

16854

844

Branchesoftware

86

Fuzion A/S

2804

488

1120

1688

2368

183

819

1456

845

Outsourcing, hosting og drift

87

Zonith A/S

750

1071

1595

986

588

963

1730

1036

855

Basissoftware

88

Kastrup & Andersen A/S

3133

3830

7109

5070

3024

3523

7112

5395

860

Konsulenthuse

89

IT Forum Esbjerg ApS

1852

1950

2706

3050

1990

2046

2690

3002

861

Outsourcing, hosting og drift

89

A-2 A/S

1724

2049

2968

2717

1594

1986

2871

2620

861

Konsulenthuse

91

Danish Probe ApS

91

Mjølner Informatics A/S

93

C2IT A/S

93

Bullguard Danmark A/S

95

Secomea A/S

974

993

1296

1518

971

990

1297

1514

869

E-læring og kurser

4692

678

12110

15849

4664

680

12125

15912

869

Basissoftware

655

2466

965

1222

2326

4573

4024

4359

872

Konsulenthuse

935

1659

1153

1408

937

1761

1280

1630

872

Sikkerhed

2603

4261

5717

3950

2588

4262

5697

3941

875

Industriel it & Server/Storage

96

Lomax A/S

15941

17820

14697

29011

16501

19011

15615

30166

879

Forhandlere

97

Schneider Electric IT Denmark ApS

11544

13746

9991

10471

12223

43746

201250

95642

884

Industriel it & Server/Storage

98

IT Forum Gruppen A/S

3089

3747

4122

4593

3096

3760

4127

4604

886

Outsourcing, hosting og drift

99

Netip A/S

5078

12208

9734

10201

4411

11691

9449

10253

889

Netværksintegratorer

99

Visma Consulting A/S

18857

20857

23459

28431

19151

21608

23587

28596

889

Konsulenthuse

101

Ascom Danmark A/S

4573

5652

6784

6767

4383

5483

6609

6492

894

Tele- og netværksudstyr

102

Lenovo (Danmark) ApS

19814

24810

45937

25137

7815

8536

13115

13225

895

Pc- og udstyrsproducenter

103

Prodata Consult A/S

18665

16753

25064

27260

18575

16522

25971

30014

899

Konsulenthuse

104

Globeteam A/S

7570

7222

9793

11135

7351

6990

9058

10831

905

Konsulenthuse

105

TimeLog A/S

1187

400

1612

1860

1098

276

1531

1837

907

Branchesoftware

106

Axiell Danmark A/S

4694

3441

8124

8600

4821

3598

8455

9061

911

Branchesoftware

106

Conscensia A/S

2004

3163

5845

2706

1526

1951

6113

494

911

Outsourcing, hosting og drift

108

BestBrains 2004 A/S

577

2395

986

1065

571

2400

974

1187

913

Konsulenthuse

109

Golfbox A/S

3531

3858

3798

4610

3031

3839

3771

4611

915

Branchesoftware

110

Arrow ECS Denmark A/S

51928

54678

59556

71928

51961

54382

61744

80084

917

Distributører

111

Dis/Play A/S

8589

8873

7830

14555

8595

8909

7868

14261

918

Digital markedsføring

112

Kewill Nordics A/S

15091

11197

15224

20688

15761

11791

15812

20907

919

Branchesoftware

113

Danaweb A/S

15575

19503

3167

17946

16086

19729

3365

18016

920

Outsourcing, hosting og drift

114

Sennheiser Communications A/S

82834

132196

153988

125771

82779

132088

153890

125601

923

Pc- og udstyrsproducenter

115

Talented Earth Organization A/S

870

787

537

1497

649

891

635

1270

925

Konsulenthuse

116

EG Kommuneinformation A/S

7712

8195

14815

10393

7740

8991

17203

12848

926

Branchesoftware

117

Check Point Software Technologies ApS

617

669

708

863

607

664

677

847

931

Sikkerhed

117

NineConsult A/S

12961

13859

23450

19658

12981

13894

23500

19704

931

Konsulenthuse

117

Hitachi Data Systems A/S

6856

6764

9902

10287

7091

6759

9931

10287

931

Industriel it & Server/Storage

120

Rambøll Management Consulting A/S

23031

30740

26441

27426

20680

32984

18702

30489

934

Konsulenthuse Branchesoftware

121

Frontmatec A/S

15152

17828

22664

21068

15219

18020

22625

21064

935

122

Thiim A/S

1649

3637

4183

2618

1434

3496

3988

2463

937

Forhandlere

123

Google Denmark ApS

9297

10694

12006

13096

9266

10617

11834

12668

940

Digital markedsføring

124

GN Audio A/S

279596

393839

442969

411635

265384

491825

495322

409592

947

Pc- og udstyrsproducenter

125

Rantek A/S

2672

1354

4268

4455

2370

773

4435

4824

953

Forhandlere

125

ADDvision A/S

686

133

194

326

667

149

228

357

953

MBS-integratorer

125

Timeplan A/S

18780

19026

20438

27645

19667

19192

20646

27695

953

Branchesoftware

128

IntraMed A/S

1008

1542

1832

1385

1003

1548

1834

1413

954

Branchesoftware

129

Symantec Denmark ApS

6893

6335

5099

23883

6256

6043

5092

23844

955

Sikkerhed

130

Devoteam Consulting A/S

5777

6775

4054

6594

5669

6713

3977

6732

960

Konsulenthuse

130

An Group A/S

2958

6471

7608

3571

2345

6392

7718

3514

960

Industriel it & Server/Storage

Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.

24

I alt score

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

Tusinder kroner Virksomhed

Primær Primær Primær Primær Resultat drift 2012 drift 2013 drift 2014 drift 2015 før skat (12/13) (13/14) (14/15) (15/16) 2012 (12/13)

Resultat før skat 2013 (13/14)

Resultat før skat 2014 (14/15)

Resultat før skat 2015 (15/16)

I alt score

Brancheguidekategori

132

Axacon A/S

739

787

323

1575

691

787

318

1540

963

133

Advent Software ApS

1242

1109

970

3138

1224

1093

948

3087

965

Branchesoftware

134

Bloom ApS

792

786

530

631

4

10

1

7

966

Konsulenthuse

Branchesoftware

135

Teradata Danmark ApS

6873

3008

3085

5344

6572

1273

2685

4777

968

Business Intelligence

136

Scriptor Technology A/S

2717

3750

4934

2984

2707

3728

4911

2889

973

Forhandlere

137

Despec Denmark A/S

6223

3523

4257

9059

7369

4076

4443

8574

977

Distributører

138

Responsfabrikken A/S

3029

2039

2212

4192

3013

2015

2186

4453

979

Digital markedsføring

139

Lessor A/S

10423

9591

15093

14786

11948

11921

16426

15627

980

Basissoftware

140

ChangeGroup ApS

2521

1030

5310

5378

2494

1018

5343

5412

981

Konsulenthuse

141

Dansk Bibliotekscenter A/S

6564

5308

6015

9181

7445

5387

5999

9129

984

Branchesoftware

141

Capital Market Partners A/S

1852

3954

3794

3012

1852

3955

3800

3013

984

Konsulenthuse

143

One Marketing A/S

1019

1749

1373

1422

1013

1755

1353

1421

987

Digital markedsføring

143

Cryptomathic A/S

4178

3518

6871

4085

5294

7215

16560

8808

987

Sikkerhed

145

Stofa A/S

152231

175390

40564

91581

141860

170115

43583

85056

989

Tele- og internetudbydere

146

ActiveWebs A/S

2913

1804

2650

3134

2971

1819

2660

3136

992

Outsourcing, hosting og drift

146

Eksponent ApS

1687

4478

3476

3135

1610

4298

3220

3086

992

CMS-leverandører

148

NNIT A/S

210061

223406

247544

243263

191634

214874

260857

275952

993

Outsourcing, hosting og drift

149

Concare IT A/S

11862

15826

22402

11226

11334

15251

21854

10496

994

CRM-leverandører

149

Edlund A/S

33162

1635

23929

24147

32892

1258

23587

27554

994

Branchesoftware

149

Secu A/S

696

1265

1542

468

587

1138

1478

512

994

Sikkerhed

152

Impact A/S

3224

2714

4963

4625

3228

2755

4988

4640

998

Konsulenthuse

153

Reload. A/S

1235

1402

271

840

1221

1398

257

829

999

Digital markedsføring

153

Inet-Design ApS

595

340

427

615

548

324

401

595

999

Digital markedsføring

155

Westergaard A/S

941

1297

2512

59

1107

1432

2552

85

1000

156

Multihouse A/S

2593

3282

3757

3298

2661

3501

3855

3237

1003

Outsourcing, hosting og drift

157

Commentor A/S

3187

2021

8703

6680

2543

814

9062

9718

1006

Konsulenthuse

158

Visma Employee Management A/S

10344

10982

14091

10319

10159

11803

14810

14268

1007

Outsourcing, hosting og drift

Konsulenthuse

159

AT&T Global Network Services ApS

2035

1832

4002

3902

11316

7171

9832

10056

1009

Tele- og internetudbydere

160

NTI Cadcenter A/S

12082

20460

19991

15826

12026

20883

20449

16623

1014

Forhandlere Tele- og internetudbydere

161

Verizon Denmark A/S

9034

6813

15562

13802

9422

5989

18488

17134

1017

162

Konform A/S

1682

2647

3067

1832

1678

2652

3068

1834

1018

Digital markedsføring

163

DdD retail A/S

3619

4615

3487

3875

4085

4551

3109

5241

1020

Branchesoftware

163

Also A/S

71778

66230

62864

87862

62762

56717

55775

82308

1020

Distributører

165

Profacto A/S

696

395

1301

1228

685

304

1294

1207

1021

MBS-integratorer

166

2BM A/S

3322

956

1717

1954

3245

1038

1745

2076

1023

SAP-integratorer

167

Lytzen IT A/S

3443

3000

3721

4152

3500

2996

3720

4080

1025

Netværksintegratorer

167

Netic A/S

6710

9721

10993

6941

6762

9755

10873

8389

1025

Outsourcing, hosting og drift

169

FLC Danmark ApS

786

659

662

921

683

614

623

885

1026

Systemintegratorer

169

CCI Europe A/S

8536

24782

21833

17478

9866

22265

17886

14354

1026

Branchesoftware

171

Vivant ApS

1081

1042

861

1424

1081

1038

861

1424

1030

CRM-leverandører

172

Inceptio A/S

1523

1619

780

1418

1526

1697

974

1542

1032

Systemintegratorer

173

NHC A/S

607

1235

458

488

640

1286

496

532

1034

Outsourcing, hosting og drift

174

Vitani A/S

1902

764

488

2216

1887

312

476

2312

1045

Sikkerhed

174

Apps People A/S

1437

1524

1222

1859

1359

1324

1183

1464

1045

Systemintegratorer

174

Copytec Office Solutions ApS

748

786

960

908

762

790

950

904

1045

Forhandlere

177

Superoffice Danmark A/S

517

675

689

577

648

747

825

786

1047

CRM-leverandører

15687

14014

17135

18606

16197

14087

16993

18498

1047

Distributører

950

591

3130

1271

1114

1476

2864

1460

1048

Outsourcing, hosting og drift

5646

5279

6864

6732

5496

5165

6706

6392

1050

Forhandlere

177

EET Europarts A/S

179

Monsalta Aps

180

WWI A/S

Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

25

Når IoT-enheder er det svage led:

Ransomware-hackerne går på jagt i dit netværk

26

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

tema internet of things /sikkerhed Når dine it-enheder først er koblet på internettet, kan de alle bruges til at sende ransomware rundt i dit netværk. Derfor skal alle IoT-enheder sikres, ligegyldigt om det er brødristeren eller dit NAS. AF NICOLAI DEVANTIER

I

nternet of Things - eller bare IoT - er et af tidens mest omtalte it-fænomener, hvor alle enheder skal kobles sammen og kobles på nettet.

Når enheder smedes sammen via internettet og netværket, kan man få stor glæde af, at de kan snakke sammen og udveksle data, men den styrke er også svagheden, fortæller en sikkerhedsekspert til Computerworld.

Når dine IoT-gadgets er forbundet, kan de nemlig også anvendes til at sprede ondsindet kode til hinanden. For intet er som bekendt stærkere end det svageste led i kæden.

Foreløbig har vi ikke set ransomware til de internetopkoblede biler eller net-brødristeren,

Der, hvor data ligger, vil være det primære mål. Din badevægt vil således ikke være mål for ransomware, men den inficeres, og fordi den er koblet på resten af dit netværk, kan den sprede smitten til de øvrige enheder.

PETER KRUSE SIKKERHEDSEKSPERT, CSIS

men telefoner og NAS-enheder er i høj grad i de it-kriminelles søgelys. Sikkerhedsforskerne har ligeledes fundet koden til en ransomwarevariant, der går efter Samsungs smarte fjernsyn.

“Vi har set mange angreb mod NAS-enheder.

Når lagerplads kobles på netværket, kan den anvendes til opbevaring af film, dokumenter eller billeder. Mange NAS-servere er forsynet med standard-passwords, hvilket faktisk gør dem pivåbne. Det er en rigtig ærgerlig enhed at få krypteret, da det typisk også er den enhed, som man lægger sin backup på – den backup, som netop skal bruges til at genskabe systemerne efter et ransomware-angreb,” fortæller Peter Kruse, der er sikkerhedsekspert i firmaet CSIS. Denne type angreb rammer, hvor det gør mest ondt på brugeren, hvilket betyder, at man hurtigt kan blive fristet til at betale det Bitcoinbeløb, som de it-kriminelle vil have for at fjerne krypteringen igen.

Er der andre IoT-enheder, som i dag angribes af ransomware?

“Telefonen er også et eksempel. Det er specielt Android-platformen, der rammes. Typisk opstår problemerne, når en bruger henter applikationer uden for Googles app-univers. Det seneste sted, vi har set ransomware mod IoT, er i forbindelse med fjernsyn. Ikke som reelle angreb, men vi har fundet den kode, der kan bruges til at kryptere fjernsyn fra Samsung.”

Hvordan kan man ramme et fjernsyn?

“Et smart-tv er forsynet med et operativsystem, der typisk er Linux-baseret. Når du tænder for et ramt fjernsyn, kommer der en besked om, at fjernsynet er låst og, at du skal betale for at se for eksempel Vild med dans,” fortæller han.

Antallet IoT-enheder, der i øjeblikket er udsat for ransomware, er således stadig begrænset, men de opkoblede enheder er et blødt punkt, fordi de ligger tæt på brugeren eller virksomheden, der kan blive helt handlingslammet efter et ransomwareangreb.

Hvis der ikke er de store problemer, 27

tema internet of things /sikkerhed

Når IoT-enheder er det svage led:

Ransomware-hackerne går på jagt i dit netværk hvorfor skulle de så komme senere?

“Der er mange penge at tjene.

Når din NAS-enhed er krypteret, er der ikke ret langt til, at du betaler. Det samme vil gøre sig gældende med din bil eller dit tv. De it-kriminelle rammer dig direkte på pengepungen,” siger han og fortsætter: “Der er to problemer. For det første kommer problemet meget tæt på den, der skal betale.

For det andet er enhederne springbræt til hinanden.”

Badevægten angriber Badevægten eller elpæren, der ikke er det primære mål for ransomware, kan således være smittebærer til resten af dit netværk.

“Der, hvor data ligger, vil være det primære mål. Din badevægt vil således ikke være mål for ransomware, men den inficeres, og fordi den er koblet på resten af dit netværk, kan den sprede smitten til de øvrige enheder. Man skal huske på, at i et netværk er enhederne forbundet.

Hvis dit tv rammes, så rammes de enheder, der er koblet til fjernsynet med stor sandsynlighed også. Helt konkret har vi set denne effekt i kommuner. En medarbejder har åbnet en ondsindet fil, og efterfølgende er ransomware spredt til hele netværket.”

Er det svært at udvikle ransomware til IoTenheder?

“Nej, det er piv-nemt. Der ligger allerede masser af ransomware-kildekode tilgængeligt på nettet. Ligeledes er der kode til at angribe IoT-

28

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

Der ligger allerede masser af ransomwarekildekode tilgængeligt på nettet. Ligeledes er der kode til at angribe IoT-enhederne.

PETER KRUSE SIKKERHEDSEKSPERT, CSIS

enhederne, eksempelvis Mirai, der anvendes til DDoS-angreb fra IoT-enheder.”

Hvordan få vi sikkerheden på plads?

“Det handler primært om to ting. Producenterne skal gøre det nemt for forbrugerne at sikre enhederne. Du skal eksempelvis tvinges til at indtaste et nyt password, når du konfigurerer fjernsynet første gang. Desuden skal producenterne sørge for opdateringer og nem adgang til opdateringerne. Det er de to hovedårsager til, at det går galt.”

Så det er producenterne, der har ansvaret for at få sikkerheden på plads?

“Ja. Det er her, at hovedansvaret ligger.” 

[OPFORDRING TIL DEBAT]

EDGEMO INDSIGT #4

”Hvorfor stiller edgemo så mange spørgsmål?”

Siden sommerferien har edgemo ikke bestilt andet end at stille spørgsmål til it-chefens ansvar, it-afdelingens PR-problemer og den håbløse kamp med opdateringerne. Hvorfor?

Fordi edgemo ikke vil være en tandløs leverandør. Vi har holdninger. Og vi går til biddet, både i den offentlige debat og i den daglige dialog med dig. Vi vil nemlig ikke sælge dig noget, før vi kender dig.

Indsigten bruger vi sammen med vores erfaring til at levere den rette løsning til rette pris og rette tid, første gang – uanset om vi snakker hardware, licenser, konsulentydelser eller månedsabonnementer på vores services.

Bare spørg Torben, Søren og Mette eller vores 900 kunder Søren Lassen Infrastructure specialist

Torben Christensen Tidligere it-direktør, nu Business Relationship Manager

Mette Hylander Marketing manager

edgemo.com +45 69 89 88 00 Hardware + Citrix + Microsoft Azure & Cloud + Unified Communication + Server & Storage

edgemo indsigt #4_annonce 210x297.indd 1

23/11/16 15.13

tema internet of things /sikkerhed

Vi er i gang med at smadre det internet, vi kender

Producenterne af internetopkoblede enheder skal tvinges til at forbedre sikkerheden, for brugerne er ligeglade. Sker det ikke, risikerer vi, at det internet, vi kender, bliver smadret, lyder det fra den finske sikkerhedsekspert Mikko Hyppönen.

AF NICOLAI DEVANTIER

I

nternettet har gennem de sidste 25 år eksponeret os for masser af nye sikkerhedstrusler, men der er ingen tvivl om, at nettet har bragt os langt flere gode ting end dårlige ting. Tænk bare på de nye forretningsmuligheder, forbindelser mellem mennesker eller underholdning, der matcher din personlige smag.

Men når man spørger den finske sikkerhedsekspert Mikko Hyppönen fra firmaet F-Secure, kan den næste internetbølge ligefrem true det net, som vi kender og elsker.

“IoT sucks,” lyder det tørt fra de finske læber med henvisning til, at Internet of Things (IoT) potentielt er lidt af en stinker.

“Der, hvor sikkerheden omkring Internet of Things er lige nu, udgør de opkoblede enheder en direkte trussel mod hele internettet,” lyder hans vurdering.

Viljen er der ikke Hans pointe er, at it-sikkerheden ikke kan følge med i det samme tempo, som enhederne bliver koblet på nettet. Og der er heller ikke 32

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

tema internet of things /sikkerhed

Vi er i gang med at smadre det internet, vi kender den nødvendige vilje til at ændre på det hos hverken brugere eller producenter.

“Når du køber en ny, smart vaskemaskine, er cyber-sikkerhed ikke med i overvejelserne. Det handler om pris, størrelse eller farve. It-sikkerhed kommer slet ikke på banen.”

Men kan vi ikke stole på, at leverandørerne bibringer deres produkter den nødvendige sikkerhed?

“De skal sikre den højest mulige indtjening.

Da sikkerhed ikke er et salgsargument, der kan give en højere pris, bruger de det mindst mulige beløb på at sørge for, at deres enheder er sikre, hvilket i praksis ofte betyder, at de er piv-usikre,” siger han.

De firmaer, der leverer produkterne, kender godt til sikkerhed. Brugerne får således ikke stød af den netopkoblede vaskemaskine, der heller ikke pludselig bryder i brand. Den del af sikkerheden er nemlig helt på plads.

“Disse firmaer har en lang tradition for at udvikle sikre produkter, men de har ingen tradition for it-sikkerhed. Mange aner intet om it-sikkerhed, men smider lystigt produkterne på nettet,” siger Mikko Hyppönen.

Da internettet brød igennem for 25 år siden, anede vi heller ikke, hvor den udvikling ville ende, men trods sikkerhedstrusler er der jo langt flere gode ting end dårlige ting. Kan det ikke blive den samme udvikling for IoT? “Jo, det kan det godt. Det håber jeg. Men det kommer ikke til at ske af sig selv. De virksomheder, der leverer internetopkoblede enheder – hvilket om kort tid vil være næsten alle – skal tvinges til at forbedre sikkerheden.”

34

Alle enheder bliver koblet på nettet i fremtiden. Derfor skal sikkerheden være på plads, ligegyldigt hvad formålet med en enhed er.

MIKKO HYPPÖNEN F-SECURE

Skal de have bøder, eller hvad er løsningen?

“Jeg hader regler, men vi er nødt til at have regler for håndtering af sikkerhed i IoT-enheder. Det er den eneste vej, jeg kan se lige nu.

Producenterne skal hæfte for deres produkter og de problemer, der eventuelt opstår i forbindelse med dem.”

Kan du give et eksempel?

“Hvis din brødrister er skyld i, at dit hus brænder ned, hæfter producenten for skaderne og skal betale erstatning. Men hvis den samme brødrister bruges i et DDoS-angreb og lægger internettet ned, hæfter firmaet ikke. Hvis produktet ikke er sikkert nok, bør producenten have et ansvar og betale for skaderne.”

Den løsning vil i praksis betyde, at softwarefirmaer skal hæfte for skader i forbindelse med deres produkter. Du er jo selv ansat i et softwarefirma, så skyder du ikke dig selv i foden?

“Jo, jeg vil hade den løsning ud fra et arbejdsmæssigt perspektiv, men den er nødvendig.”

Intet “wake up call” endnu Ifølge Bitdefender er det kun to procent af alle IoT-enheder, der har et dårligt – eller slet intet –

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

password. Det lyder som et ganske lille antal?

“Det er svært at sætte et antal på, og antallet vil eksplodere. Lad os tage et konkret eksempel: Det angreb, der for kort tid siden ramte Dyn og lagde en række store internettjenester ned, ser jeg langtfra som et “wake up call”. Det var stort, men det bliver hurtigt glemt, og det kommer ikke til at ændre på noget.”

Hvorfor? Det lagde trods alt Amazon, Spotify, PayPal og en stribe andre store spillere ned.

“De IoT-enheder, der blev brugt til det DDoSangreb, er stadig usikre fremover. Brugerne kunne ikke være mere ligeglade. Selv om de godt ved, at deres enheder er usikre, henter de ikke en softwarerettelse til deres tv eller webkamera. De fortsætter uændret.”

Hvad skal der så til, før vi reagerer?

“Når det rammer dig. Når du får en besked om, at din bil ikke kan køre, før du har betalt et antal Bitcoins, fordi bilen er lukket ned af ransomware. Når sådan nogle eksempler begynder at dukke op, tror jeg, der bliver opmærksomhed på IoT-sikkerheden,” lyder vurderingen.

Så har brugerne vel også et sikkerhedsansvar på linje med producenterne? Skal man give dem en bøde eller på anden måde straffe den almindelige bruger for dårlig sikkerhed på de enheder, som vedkommende kobler på nettet?

“Nej. Vi kan ikke fikse brugerne. Ligegyldig hvor mange gange it-sikkerhedsfolk siger, at der skal opdateres, er der er en stor gruppe, der ikke gør det. Det er producenterne, der skal tvinge brugerne til at skifte password og sørge for den fornødne sikkerhed.”

Skyldes de mange netopkoblede enheder i bund og grund, at producenterne vil indsamle oplysninger gennem dem om brugerne og faktisk ikke har interesse i sikkerhed?

“IoT-revolutionen kommer, om vi vil det eller ej. Alle enheder bliver koblet på nettet i fremtiden. Derfor skal sikkerheden være på plads, ligegyldigt hvad formålet med en enhed er. Så kan man diskutere, om det er rimeligt, at et fjernsyn kan bruges til at indsamle data om brugeren. Men dette handler om sikkerheden.”

Hvad med EU? Skal der komme regler herfra?

“Ja, gerne. Men erfaringen siger, at det er en langsommelig proces. Hvis vi venter på EUregler, kommer der til at være et stort gab, hvor it-sikkerheden sejler.” 

+45 70 222 505

info@dcs.dk · www.dcs.dk

Vi

takker alle kunder for

samarbejdet i 2016 og ser frem til et endnu bedre

2017

Er du ikke kunde hos os i dag kan du oprette dig på www.dcs.dk – flere kunder vil gøre os endnu bedre og kunne skabe endnu mere værdi for jer.

Vi har over 1 million it produkter i vores produktdatabase, hvoraf over 500.000 kan skaffes indenfor 3-5 dage. Vi er i 2016 flyttet til et 3 gange så stort lager og har kraftigt udvidet vores lagerprofil – vi er lagerførende med de 10.000 mest populære it produkter.

Vi distribuerer og forhandler de mest populære it produkter til Danmark og Norden. Senest har vi føjet Gamer stole fra mærke E-Blue samt gaming produkter fra Ozone til vores portefølje. Vi lægger os så meget ned for kunderne, at vi har taget Nordisk Agentur på nogle af verdens bedste massagestole fra Bodyfriend.

Vi har in-house produktion af Office, Gaming og Home PC’ere samt specialfremstiller PC’ere til både private, industri og offshore.

Vi er konstant på jagt efter interessante varer – så kontakt os med det samme hvis du synes der mangler noget i vores sortiment. Og så glæder vi os til at præsentere jer for vores spritnye hjemmeside – vi forventer at lancere den i første halvdel af 2017.

Det er nemt at handle hos DCS – udover at handle online …

• • • • • •

Får du en fast account manager Kan du få en prisfil med lagerbeholdning og priser – op til hver time Får du mulighed for at lægge ordrer via XML Slutbruger levering incl. blindshipping – spar i fragt Gode kreditvilkår Sen cut off tid: klokken 18.18

DCS ApS er etableret i 1994. Vi beskæftiger ca. 35 medarbejdere i. Vi bor i Trige lidt Nord for Århus. Vi har også salgskontor i København, Nyborg samt Silkeborg. For at sikre et højt kundetilfredshedsniveau lægger vi vægt på at have et attraktivt sortiment og en optimeret lagerprofil.

Vi ønsker at være vores kunders foretrukne it leverandør. Vi fokuserer på at servicere og fastholde både små og mellemstore it forhandlere.

DCS ApS · Høgemosevænget 1 · DK-8380 Trige · Tlf. +45 70 222 505 · info@dcs.dk · www.dcs.dk

tema internet of things /sikkerhed

Dansk IoT-komet spinder guld på at nedbryde barrierer mellem teknologiplatforme Softwarefirmaet Greenwave Systems spinder guld på en egenudviklet platform, der slår bro mellem de mange tekniske standarder i Internet of Things. Forude venter en børsintroduktion, der kan forgylde firmaets to danske stiftere.

AF HENRIK RASCH

M

ed hovedsæde i byen Irvine i Californien og kontorer i Singapore, Korea og Birkerød ved København er Greenwave Systems et godt bud på endnu en solstrålehistorie for en it-virksomhed med danske rødder.

Greenwave er stiftet i 2008 af brødrene Martin Manniche og Peter Wilmar Christensen, der på det tidspunkt allerede havde haft stor succes med firmaet Kiss Technology, som efter godt 10 år i 2005 blev solgt til Cisco for omkring 60 millioner dollar.

I dag er kernen i Greenwaves forretning softwareplatformen AXON, der integrerer en

36

række af de dominerende tekniske standarder inden for Internet of Things (IoT). Greenwaves platform gør det muligt for IoT-udviklere at skrive kode og bygge løsninger, der kan køre på tværs af en stribe forskellige standarder.

Oprindelig havde Greenwave fokus på management af energiløsninger (for eksempel lys og varme) til private brugere, men i dag tilbydes en horisontal platform, hvor app-udviklere og systemintegratorer inviteres til at bygge vertikale løsninger. ”Vi har den tilgang, at det skal være ligegyldigt for brugerne, hvilken standard de forskellige devices kører på. Vi konverterer dem til standard-TCP/IP, og vi har så et generisk API, så man som app-udvikler kan kode til alle deComputerworld  nr. 20  9. december 2016

vices uanset standard,” fortæller Peter Wilmar Christensen, der ud over titlen som CFO også varetager jobbet som chef for Greenwaves europæiske forretning.

En god forretning Det koncept er en god forretning. I det kommende regnskab forventer Greenwave Systems et driftsresulat (EBITDA) på mere end 10 millioner dollar. Forventningen er, at man i 2017 vil runde en omsætning på 100 millioner dollar.

Globalt er firmaet godt på vej til at runde 300 medarbejdere, hvoraf cirka 60 har deres arbejdsplads i det europæiske hovedkontor i Birkerød. Bare det næste halve år er forventnin-

Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Køkken & catering

Rengøring

Få hjælp til

indretningen Indretning af kontor, reception, kantine, lounge eller mødelokale?

Få hjælp af vores møbelkonsulenter...

Gratis og uforpligtende 3D& plantegninger Det er nemt – det eneste du skal gøre er at kontakte os Send os mål på lokalet og dine ønsker, så klarer vi resten. Vi kommer også gerne ud og måler lokalet op.

Du kan kontakte os på indretning@lomax.dk

Se video her lomax.dk/indretning Online www.lomax.dk

Ring

E-mail

Lomax

Sjælland: 47 36 80 00 Fyn/Jylland: 63 15 25 25

salg@lomax.dk

Elsenbakken 37 3600 Frederikssund

Alle priser er ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.

Uge47_Computerworld_TOP100_Indretning.indd 1

21-11-2016 11:47:40

tema internet of things /sikkerhed

Dansk IoT-komet spinder guld på at nedbryde barrierer mellem teknologiplatforme gen, at man vil udvide det samlede mandskab i selskabet og ansætte yderligere 70 medarbejdere – heraf mange i Danmark.

Samtidig har investorer i de seneste par år skudt 90 millioner dollar – mere end en halv milliard danske kroner – i det blomstrende firma, der har den amerikanske teleudbyder Verizon som en af sine vigtige kunder.

Successen har ifølge Peter Wilmar Christensen fået ejerne til at overveje at gå på børsen i USA, og man har hyret Goldman Sachs som rådgiver. ”Vi er på vej mod en omsætning på 100 millioner dollar i 2017, og vi tjener penge. Så en børsnotering er noget, vi overvejer. Jeg kan forestille mig, at det bliver noget, vi kan kommunikere engang i 2017. Men der er ikke taget nogen beslutninger endnu,” understreger Peter Wilmar Christensen.

Udviklingen i Greenwaves forretning tog for alvor fart i 2010, hvor man satsede på den horisontale platform.

Hvor man tidligere havde leveret til fortrinsvis europæiske energiselskaber, går Greenwave nu efter samarbejder med teleoperatører som eksempelvis Verizon. Og i dag omfatter kundekredsen også en række andre teleselskaber i USA, Europa og Asien. ”Teleoperatørerne leverer allerede i dag managed services til de fleste hjem med internet, wi-fi og tv – og det er naturligt, at deres løsninger også er forberedt for IoT, og at kunderne dermed kan få hjælp til installation og drift.”

Fleksibilitet er nøgleordet Greenwaves ambition er som nævnt at binde forskellige IoT-standarder sammen. Det giver fleksibilitet, så udbyderne kan tilbyde en løsning uden at skulle tænke over, om man nu understøtter den ene eller den anden standard.

Peter Wilmar Christensen fortæller, at det lige nu er standarder som Seawave, Zigbee, Google og Apples kommende Homekit, der for alvor er hotte i IoT-verdenen. ”Det er de fire standarder, som virkelig bevæger noget i øjeblikket,” siger han.

Men kundernes ønske om integration mellem forskellige tekniske standarder er også med til at åbne markedet, så fokus for IoT nu er på at tilbyde mindre og målrettede løsninger, frem 38

for store og teknisk tunge koncepter. ”Når man for bare nogle år siden talte om home automation, var der en idé om, at vi skulle have fuldt automatiserede huse, hvor alt muligt skulle være koblet på netværket. Men de seneste år er vi nok blevet mere realistiske. Hvis man kan løse ét problem ad gangen, så er det i højere grad det, der er efterspurgt,” siger Peter

Greenwave er stiftet i 2008 af brødrene Martin Manniche (øverst) og Peter Wilmar Christensen.

Man kan sige, at vi lægger gulvtæppet ud, som de enkelte leverandører kan bygge deres løsninger oven på.

PETER WILMAR CHRISTENSEN MEDSTIFTER, GREENWAVE SYSTEMS Computerworld  nr. 20  9. december 2016

Wilmar Christensen. ”Det kan være at slukke lyset, når solen står op, og tænde igen, når den går ned. Det kan være, at du vil have din hoveddør til at låse op, når du komme hjem med en smartphone i lommen. Så vi ser i stigende grad et ønske om at løse nogle specifikke opgaver og problemer frem for meget tunge og fuldt automatiserede løsninger.” ”Man kan sige, at vi lægger gulvtæppet ud, som de enkelte leverandører kan bygge deres løsninger oven på, ”siger Peter Wilmar Christensen.

Men er ambitionerne skruet ned, når det gælder om at sætte strøm og computerkraft til at styre alt mellem himmel og jord, så stopper det ikke udviklingen af IoT-teknologierne. ”I takt med at der er ved at falde ro om de standarder, der skal bruges, vil vi de næste 10 år se, at alle dyre husholdningsapparater kan kobles på nettet på samme måde, som man i dag forventer, at en ny bil kan kobles på et netværk.” ”Det allernyeste er, at man helst skal kunne styre sine devices via voice control og uden en app, fordi de bliver mere og mere intelligente,” siger Peter Wilmar Christensen. ”Nu handler IOT jo ikke kun om noget, der er koblet op i Z-wave, ZigBee med videre – men i høj grad også om enheder på de mobile netværk – først og fremmest 2G/3G/4G. Vores Axon-platform understøtter også disse standarder, og vi præsenterer en række løsninger på CES i Las Vegas i januar, som bringer nogle helt nye og lavere prisniveauer i spil, når det drejer sig om at koble sensorer og sporingsenheder på de mobile netværk. Det åbner for en myriade af muligheder for spændende løsninger,” siger Peter Wilmar Christensen. 

Skal IoT med i Danmarks nye sikkerhedsplan?

Den nuværende danske cybersikkerheds-strategi indeholder ikke mange tanker omkring IoT-usikkerheder. Planen står til at blive fornyet inden længe, og selvfølgelig skal IoT med i den næste strategi, mener it-sikkerhedsekspert.

AF MADS ELKÆR

I

Storbritannien har landets it-politikere sat sig sammen med fagfolk for at udarbejde en cybersikkerheds-strategi frem mod 2021.

Strategien indeholder mange områder og naturligvis også flere tanker om begrebet Internet of Things (IoT), da flere milliarder computerenheder i de kommende år bliver koblet på internettet.

Det tilvalg synes smart set i lyset af, hvor meget kaos løbske IoT-enheder kan skabe, hvis vi ikke holder øje med dem.

I Danmark har vi også en cybersikkerhedsplan. Den stammer fra 2014, og løber ud i år og står derfor til at blive forlænget. Derfor har Computerworld spurgt Digitaliseringsstyrelsen om, hvorvidt Danmark barsler med strategipunkter om IoT-sikkerhed ligesom vores britiske naboer.

“Internet of Things indgår ikke som initiativ i den eksisterende strategi for cyber- og informa-

tionssikkerhed, som udløber ved årets udgang.

Hvilke initiativer der skal indgå i den kommende strategi, er endnu ikke besluttet,” fortæller kontorchef i styrelsen Marlene Wiese Svanberg til Computerworld.

Formanden for Rådet for Digital Sikkerhed, Rasmus Theede, mener, at IoT er så stort et område, at det generelt gennemsyrer sikkerhedsaspekter for borgere, virksomheder og den offentlige sektor.

“Det er jo klart, at vi ikke komme uden om IoT, når eksempelvis offentlige hospitaler og private virksomheder skal risikovurdere deres it-sikkerhed. Det siger sig selv,” forklarer Rasmus Theede.

Lidt af en papirtiger Han mener også, at den kommende danske cybersikkeheds-strategi bør være noget mere fast i kødet end den nuværende. Vores aktuelle cybersikkerheds-strategi indeholder 27 punkter, hvor det ifølge sikkerhedseksperten er noget nær umuligt at måle sig frem til, om vi er kommet sikkert i land med dem eller ej.

Det er jo klart, at vi ikke kommer uden om IoT, når eksempelvis offentlige hospitaler og private virksomheder skal risikovurdere deres it-sikkerhed.

RASMUS THEEDE RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED Computerworld  nr. 20  9. december 2016

“Den eksisterende plan er lidt af en papirtiger, for vi er ikke rigtigt kommet videre. Vi bør spørge os selv, hvad vores ambitionsniveau er på sikkerhedsområdet og så opstille målepunkter til at finde ud af, hvor langt vi er kommet med at opnå vores mål,” siger Rasmus Theede.

Han mener samtidig, at den kommende cybersikkerheds-plan bør indeholde færre initiativer, men en dybere medfølgende indsats.

“I dag er det eksempelvis svært at ringe ind til politiet og få hjælp, hvis man har været udsat for it-kriminalitet, fordi der sidder for få it-folk ude i politikredsene.”

“Så man kunne opstille klare mål for, hvordan vi skærper sikkerheden i offentlige it-systemer og få os et ordentligt anmeldelsessystem,” foreslår Rasmus Theede.

Tag nu et ansvar Til dagligt sidder Rasmus Theede med i flere offentlige tænketanke med fokus på cybersikkerhed, og han siger, at der er kommet større åbenhed i staten over for at inddrage borgeres og erhvervslivets erfaringer.

Alligevel mangler han, at der er nogen, der står på mål for en national cyberstrategi, som ved sidste udsendelse i 2014 havde ikke færre end otte ministre som afsendere.

“Cybersikkerhed er i dag fordelt på flere ministerier, hvilket gør, at det falder mellem flere stole. Jeg siger ikke, at vi nødvendigvis skal have en it-sikkerhedsminister, men et koordinerende organ ville klart være at foretrække,” forklarer Rasmus Theede.

“På den måde undgår vi 200 små, symbolske initiativer, men får i stedet for nogle store, klare planer for, hvor vi skal sætte ind. Eksempelvis skal der jo også findes penge til at sikre vores it-systemer.”

Netop økonomien i cybersikkerhed bliver med Rasmus Theedes ord ofte forklaret med, at “den skal findes inden for egne midler”, hvilket i hans optik ikke er godt nok.

“Danmark er tvangsdigitaliseret land og det bedste i Europa, når det kommer til offentlig it-udrulning. Med digitaliseringen følger også sikkerheden, som der derfor bør afsættes betydelige ressourcer til via finansloven, ligesom det sker i det private erhvervsliv hvert år,” runder han af.  39

fremtid juleønsker til regeringen

Armene er næsten helt i vejret, efter at de danske it-interesseorganisationer har gransket VLAK-regeringens strategi, som bugner af digitaliseringsforslag.

AF MADS ELKÆR

It-branchen har en ønskeseddel til den nye regering

B

egejstret. Forventningsfuld. Super positivt.

Direktørerne hos itbrancheforeningerne IT-Branchen og DI Digital er fulde af lovord over den nye danske VLAK-regerings 86 sider lange regeringsgrundlag.

For den digre hensigtserklæring for trepartiregeringen bugner af digitale målsætninger, om end ikke alle formålserklæringerne er lige sprøde i sværen.

Men der er fundet plads til et digitalt vækstpanel, kunstig intelligens, teknologiafprøvning, digitaliseringsklar lovgivning og sågar et disruptionråd.

“Aldrig før har Danmark haft et regeringsgrundlag med så klart fokus på digitalisering og den forandring, som vi står over for,” forklarer direktør i IT-Branchen Birgitte Hass, i en pressemeddelelse.

Djævlen ligger i detaljen Det er Venstres tidligere sundhedsminister Sophie Løhde, som er udpeget til at håndtere den offentlige digitalisering på posten i Ministeriet for Offentlig Innovation, der organisatorisk ligger under Finansministeriet.

Lige præcis den sammensætning glæder direktør Adam Lebech fra DI Digital, fordi Sophie

IT-Branchens ønskeliste • • •

Et nyt fag i folkeskolen med inspiration fra Coding Class.

Forhøjet afskrivning for erhvervslivets investeringer i digitalisering og rådgivning herom.

Mere kapital til digitale vækstvirksomheder ved at bringe danskernes opsparing mere i spil i erhvervslivet.

DI Digitals ønskeliste: •

•

•

Forkorte administrative ventetider foran computerskærme på hospitaler ved hjælp af Internet of Thingsindsamlede data/registreringer.

Få straks-afklaringer udbredt så meget som muligt i den offentlige sektor, som det kendes fra eksempelvis den digitale tinglysning.

Gøre Danmark til first mover-land på digitale løsninger i den offentlige sektor, som dels vil bryde med regeringens i hvert fald tidligere udtalte ønske om, at vi skal køre med velafprøvede teknologier.

Løhde dermed får et af de allertungeste ministerier på sidelinjen, og hun er også er en del af regeringens Økonomiudvalg.

“Vi er rigtigt begejstrede for det hele, Danmarks nye trekløverregering.

Foto: Hasse Ferrold (CC BY-NC-ND 2.0)

40

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

men vi skal huske, at djævlen ligger i detaljen,” forklarer Adam Lebech til Computerworld.

Her peger han på, at alle de fine ord og målsætninger nu også skal omsættes til reelle planer og projekter, så it-udviklingen forandrer Danmark til det bedre.

“Når vi indfører forandringer, rammer det jo nogen og nogens interesser. Nu lægger regeringen op til at tænke i disruption, så det skulle vi også gerne se i lovgivningen, som i dag ikke nødvendigvis er digital,” siger Adam Lebech.

Praktiske lovændringer Han peger på, at en teknologisk spiller som Uber kan være med til at forandre taxalovgivningen, som i praksis så vil ramme de nuværende vognmænd og taxachauffører.

Samtidig hilser han også rammevilkår i det private erhvervsliv, såsom forbedrede vilkår for investering, iværksætteri og sænkelse af selskabsskatten, meget velkomne.

Adam Lebech ser dog også gerne en sænkning af beløbsgrænsen fra 400.000 kroner til 325.000 kroner i løn om året, når danske virksomheder skal tiltrække udenlandsk arbejdskraft fra blandt andet Kina og Indien.

“Hvis vi selv kan uddanne it-arbejdskraften, bør vi jo gøre det, men det sker næppe på den korte eller mellemlange bane, og derfor har vi brug for at tiltrække udenlandske it-eksperter.

Det kunne jo ret konkret gøres ved at sænke beløbsgrænsen,” siger han.

Seks konkrete ønsker Ud over de mange lovprisninger og ønsker til lovgivning har både Birgitte Hass fra IT-Branchen og Adam Lebech fra DI Digital en række konkrete digitaliseringsønsker for både den offentlige og private digitalisering af Danmark.

Her gælder det ikke om at tale i floromvundne vendinger og strategier, men om at komme helt ned i jordhøjde med initiativer, der kan løfte Danmark med it-indsatser og -værktøjer. 

Tune into work, tune out the noise.

Noise is a big issue in your workplace. It gets in the way of what you’re doing and hampers your productivity.

VOYAGER FOCUS UC Move fluidly between your PC and smartphone and between work and entertainment with rich, immersive stereo and active noise-cancelling designed to keep your focus on work, not on the chaos around you.

Distributør for Danmark, Grønland og Færøerne:

©2015 Plantronics, Inc. Plantronics and Voyager are trademarks of Plantronics, Inc. registered in the US and other countries. All other trademarks are the property of their respective owners. 10.15

20301_Voyager_Focus_UC_End_User_A4_Ad_A_ENGB_02OCT15.indd 1 Untitled-3 1

02/10/2015 15:35 28/11/16 20:17

42

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

hardware tæt på dansk produktudvikling

Fra Scarlett Johansson til ægte kabelfrihed:

Sådan udviklede Jabra sit første fuldstændigt trådløse headset Her er hele historien om, hvordan danske Jabra udviklede det fuldstændigt trådløse Elite Sport-headset fra bunden, hvordan det føles at blive overhalet af Samsung og Apple, og hvordan Scarlett Johanssons passer ind i (lyd)billedet.

AF MORTEN SAHL MADSEN

T

rådløs musik er en relativt ung teknologi. Vi skal ikke længere tilbage end til omkring 2007, hvor det var svært at opstøve et trådløst stereo-headset. I dag har alle headset-producenter med respekt for sig selv overgivet sig til den trådløse verden, og udviklingen af teknologien går stærkt.

Så stærkt, at danske Jabra, med base i Ballerup, i 2013 tænkte, at det var tid til at tage det næste skridt inden for headset: fuldstændig, ægte trådløs musik.

Firmaet havde selv udviklet trådløse headsets siden 2002, men det var stadig med kabel fra det ene øre til det andet, og mange andre trådløse headsets bestod af en stort 'over ear'enhed, hvor teknologi og batteri blev gemt i ørebøfferne.

“Siden vi startede med trådløse headsets, er der sket exceptionelt meget. Særligt i forbindelse med overførsel af data - og lyd i vores tilfælde - er det rykket voldsomt de seneste år, og det gav os mod på at kaste os ud i det,” forklarer Jacob Lyndegaard.

Han var produktchef hos Jabra under udviklingen af det, der i dag hedder Jabra Elite Sport - et fuldstændigt trådløst headset.

Men hvordan bygger man et headset fra bunden og går i dybden med nye teknologier i en produktkategori, ingen andre har rørt ved? Og hvordan føles det at blive overhalet indenom af nogle af verdens største virksomheder som

Samsung og Apple?

Det starter alt sammen med målebånd. Og selvfølgelig Scarlett Johansson.

Måling af hoveder I 2013 starter Jabra udviklingen af det, der bliver til Elite Sport. I første omgang handler det om at tjekke markedet, forbrugere og ikke mindst den nødvendige teknologi. Målet var et trådløst headset i to dele – et til hvert øre – forbundet trådløst med hinanden.

Derfor måtte Jabra ud at måle hoveder. Den valgte teknologi til at forbinde de to headsetdele kaldes magnetisk induktion, og den har kun en rækkevidde på 25 centimeter. Ville det være tilstrækkeligt, når signalet går igennem et

hoved, der hovedsageligt består af vand?

“Vi måtte sikre, at teknologien var tilstrækkelig. Vi fandt heldigvis ud af, at det gennemsnitlige hoved er 17,6 centimeter i diameter. Det største, vi kunne finde, var 21,4 centimeter, og det kan teknologien sagtens klare,” siger Jacob Lyndegaard.

Scarletts forførende stemme Tidligt i processen skelede Jacob Lyndegaard og hans hold af ingeniører til filmen “Hende”.

Filmen udspilles cirka 10 år ude i fremtiden.

Alle går i pastelfarvet tøj fra 70’erne, overskæg er igen moderne, og vores computere erstattes af talende, kunstig intelligens. En kunstig intelligens med Scarlett Johanssons hviskende, forførende stemme i et lille, trådløst headset.

“Filmen blev hurtigt en form for pensum hos os. Ikke kun på grund af Scarlett Johanssons fabelagtige skuespil som styresystemet Samantha, men også, fordi headsettet fungerer så gnidningsfrit. Ind i øret, og så fungerer det, siger Jacob Lyndegaard.

“Det skulle vores headset også, så vi brugte lang tid på at finde ud af, hvordan vi kunne give den samme, lette brugeroplevelse uden først at skulle tænde for headsettet, parre det, finde sports-appen, trykke start der, og så videre.

“Det skulle være let,” tilføjer Jacob Lyndegaard, der i dag arbejder for en anden lydproducent i Danmark.

Første skridt: Kan det overhovedet bygges?

I sommeren 2013 begyndte Jacob Lyndegaard og hans hold af ingeniører at bygge den allerførste prototype af headsettet.

Den lignede på ingen måde et headset og bestod af en printplade med ledninger og lodninger til

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

43

hardware tæt på dansk produktudvikling

I processen tester man de mange forskellige designs i et arsenal af kunstige ører, der står i et skab på værkstedet hos Jabra.

Sådan udviklede Jabra sit første fuldstændigt trådløse headset løstliggende transducere, batterier, trådløse sendere og anden indmad.

“Det første skridt er altid at finde ud af, om det overhovedet kan bygges, og om vi kan forbinde de to transducere uden forsinkelse på lyden. Er der bare den mindste forsinkelse fra det ene øre til det andet, er headsettet ubrugeligt,” siger Jacob Lyndegaard.

“At bygge den føste prototype er faktisk det letteste, for hvis du ikke skal tænke på størrelse, kan alt jo bygges. Det er langt sværere at presse det hele ned i en størrelse, som kan sidde i dit øre,” siger Jacob Lyndegaard.

44

Processen med at bygge den første prototype tager et par måneder, hvorefter man begynder arbejdet med at gøre headsettet lille nok til at blive til et in-ear-headset. Det er et puslespil, for nogle dele, som batteriet, har en vis størrelse og form, som der ikke kan ændres på, samtidig med at “minimaliseringen” ikke må påvirke hverken lyd- eller forbindelseskvaliteten.

Så småt som muligt Sideløbende begyndte Jabra at udvikle headsettets design. De første tanker var i høj grad inspireret af headsettet fra “Hende” og “Star Trek”: Små headsets, der nærmest forsvinder Computerworld  nr. 20  9. december 2016

ind i øret.

Jabra er i familie med GN Resound, der udvikler høreapparater. Derfor har selskabet årelang erfaring med at lave små transducere, som er næsten usynlige. Dog blev det endelige design knap så småt, men til gengæld levede det op til selskabets egne funktionskrav.

“De første tanker var at bygge headsettet helt ind i øret, så det næsten ikke kunne ses, men vi måtte slække lidt på ambitionerne. Batteriet er nødt til at have en vis størrelse, hvis det skal kunne holde i mere end en time,” siger Jacob Lyndegaard.

I processen tester man de mange forskellige designs i et arsenal af kunstige ører, der står i et skab på værkstedet hos Jabra. Ingen ører er ens, og derfor gælder det om at finde en så generel pasform som muligt, der kan tilpasses med tilhørende vingetipper.

Det blev også hurtigt klart, at der ikke ville være plads til et opladerstik i headsettet.

MicroUSB-interfacet fylder for meget, og derfor valgte Jabra at benytte en trådløs ladestation i stedet, der samtidig har et indbygget batteri.

Det er den samme strategi, langt de fleste andre producenter også har valgt.

At blive overhalet indenom I starten af 2014 gik det fremad. Headsettet fik navnet Elite Sport, og udviklingen gik efter planen. Målet om at blive det første selskab med et fuldstændigt trådløst headset på markedet ser ud til at være inden for rækkevidde.

Men så dukker der en Kickstarter-kampagne op. Det tyske selskab Bragi, med danske Nikolaj Hviid i spidsen, starter en kampagne på det populære crowdfunding-site. Bragi vil bygge et trådløst headset med en mængde indbyggede funktioner – en del flere, end Jabra havde planlagt for sit headset:

Dit brugte it-udstyr kan være mange penge værd!

Lad os give et købstilbud på jeres brugte ■ servere ■ storage ■ netværksudstyr Vi er primært interesseret i brugt IT udstyr fra IBM, Dell, EMC, NetApp og Brocade.

Ring til os eller send en e-mail - Tlf: 96982800 - e-mail: sales@kimbrer.com

hardware tæt på dansk produktudvikling

Sådan udviklede Jabra sit første fuldstændigt trådløse headset Trådløst in-ear-headset, vandtæt, 4GB lagerplads til musik, fitness tracker, pulsmåler, ear bonemikrofon, trykfølsomt interface og tre-fire timers batterilevetid. Alt sammen for en pris på 2.400 kroner.

Bragi søgte 250.000 dollars i støtte til at producere headsettet i løbet af et år. Det mål var nået inden for ganske kort tid, og i dag har Bragi i alt høstet 3,6 millioner dollars igennem Kickstarter.

“Det var selvfølgelig mildt sagt træls, at de skulle komme med en kampagne og stjæle al opmærksomheden. Vi havde kort overvejet at gøre noget lignende, men vi ville vente, til vi havde et egentligt produkt at vise frem.”

Omvendt var Jacob Lyndegaard imponeret 46

over ambitionsniveauet.

“Vi tænkte, at det godt nok var et ambitiøst projekt. Mange af funktionerne – særligt efter, de fik flere penge end forventet i Kickstarterkampagnen – havde vi selv overvejet, men vi

Det var selvfølgelig mildt sagt træls, at de skulle komme med en kampagne og stjæle al opmærksomheden.

JACOB LYNDEGAARD TIDL. PRODUKTCHEF, JABRA

Computerworld 20  9.2016 december 2016 Computerworld  nr. 20   9.nr. december

kom frem til, at det ikke ville give mening i vores første produkt,” siger Jacob Lyndegaard.

Det viste sig også at give problemer. Bragiheadsettet blev også først sendt ud til Kickstarter-støtterne et år senere end først lovet.

Interessen for fuldt trådløse headsets var stor og heller ikke uventet. Flere af de mest støttede crowdfunding-projekter på Kickstarter og Indiegogo var alle trådløse headsets, nogle mere realistiske end andre, og i løbet af 2015 optrådte Motorola også med et par fuldt trådløse høretelefoner.

Mange fordomme om Bluetooth Elite Sport har de samme transducer-moduler, som du finder i Jabras andet trådløse headset: Pulse Special Edition.

“Lydkvaliteten er selvfølgelig stadig et af de allervigtigste elementer i et headset, uanset om det er trådløst eller ej. Det meste arbejde bestod i at sørge for, at den trådløse forbindelse mellem de to enheder ikke blev skævvredet og sendte et forskudt signal til ørerne. Det ville 46

ødelægge alt,” siger Jacob Lyndegaard.

Headsettet benytter Bluetooth 4.0-teknologien til at modtage lyd fra eksempelvis en smartphone, og der er ifølge Jacob Lyndegaard stadig mange fordomme om trådløse headsets.

“Vi kæmper stadig med folks opfattelse af Bluetooth-headsets. Folk tror stadig ikke på, at lyden i et Bluetooth-headset kan have den samme kvalitet som i et almindeligt headset med kabler. Men komponenterne er de samme, og Bluetooth-teknologien er kommet langt siden mono-headsettet i 00'erne.

Så længe du lytter til komprimeret musik fra en af de almindelige streamingtjenester, eksempelvis Spotify eller TDC Play, kan du ikke høre forskel.

“Vores superdygtige lydspecialister kan høre forskel, når de bruger et studieheadset til 8.000 kroner i et stille rum med musikfiler i den absolut højeste kvalitet, men hvis du går ned igennem byen eller sidder i et tog, er der ingen forskel,” siger Jacob Lyndegaard.

At gøre det klar til masseproduktion Et vigtigt punkt i udviklingen er at gøre headsettet klar til masseproduktion. I den første del af udviklingsprocessen er det kun Jabras højtuddannede ingeniører, der har arbejdet med headsettet, og som med deres specialværktøjer kan udrette teknologiske mirakler.

“Vi kan sagtens bygge verdens bedste headset her i Ballerup med vores dygtige ingeniører.

Men hvis headsettet skal produceres i store mængder, skal det samles i Kina, siger Jacob Lyndegaard.

Ligesom mange andre producenter får Jabra fremstillet sine produkter i Shenzhen-området nord for Hongkong. Kinesiske ansatte ved lange samlebånd lodder og samler Jabras danskdesignede headset, og det skal skrives ind i opskriften.

“De kinesiske fabriksarbejdere er imponerende dygtige til at samle headsets. Derfor skal vi også designe headsettet, så det kan bygges på et samlebånd. Ellers kommer man ikke langt,” siger Jacob Lyndegaard.

Det betyder, at headsettets indmad “forenkles”, så fabriksansatte kan samle headsettet med en mulig fejlmargin, uden at det påvirker headsettet. Det er en almindelig proces for alle producenter, men det er en kunst at optimere.

som Jabra fravalgte.

“Der var en lang række funktioner, som man godt kunne have bygget ind i headsettet, såsom flere sensorer og lagerplads til musikfiler. Vores forundersøgelser pegede bare på, at brugerne ikke var interesserede i plads til MP3-filer. De fleste har alligevel smartphonen med sig på løbeturen,” siger Claus Fonnesbech, kommunikations- og marketingschef hos Jabra.

Det ville gå ud over batterilevetiden. Samsungs headset har batteri til cirka en times brug, mens Jabra Elite Sport har tre timers batterilevetid.

Samsungs headset er også helt vandtæt, så det kan bruges af svømmere.

“Vores headset er praktisk taget også 100 procent vandtæt – men vi siger ikke, at man kan bruge det til svømning. Sony har igennem de seneste par år forsøgt sig med svømmeheadsets, men trænger der bare det mindste vand ind i øregangen mellem trommehinden og transduceren, forsvinder al lyden. Derfor fravalgte vi også den funktion,” siger Jacob Lyndegaard.

Til sidst kom Apple Jabra lancerede sit headset ved årets IFA-

messe i Berlin i september 2016, hvor medie­ dækningen var stor. Medier som The Verge og Computerworld skrev om det trådløse headset.

Kort tid efter lancerede Apple en ny iPhone, og rygterne gik om et trådløst headset helt uden kabler.

Lanceringen viste sig at omfatte det trådløse headset Airpods. Et trådløst headset, hvis parring var indbygget i Apples iOS-styresystem.

Gnidningsfrit som i “Hende”.

“Det lader til at være et ret imponerende produkt, Apple har lavet. Det kan vi ikke komme uden om. Vi smilede lidt, da vi så det, for vi synes jo, at det ligner et af vores gamle monoheadset, siger Jacob Lyndegaard.

“Vi synes dog, at det er en god ting. Vi har lidt forskelligt fokus med vores produkter, og Apple har en evne til at omdanne en nichékategori til mainstream, hvis firmaet rører ved det,” tilføjer Jacob Lyndegaard.

Apple løb dog ind i problemer med sit headset, der endnu ikke er kommet på markedet.

Det er Jabras trådløse headset. Anmeldelserne er i den positive ende, og produktchefen bag produktet er selv tilfreds.

“Vi er tilfredse med, hvad vi er kommet frem til, men det er langtfra sidste gang, at vi laver et ægte trådløst headset. Teknologien har jo rykket sig, siden vi begyndte, så det skal nok blive spændende i fremtiden. 

Headsettet Jabra Elite Sport er designet af produktdesigneren Johan Birger.

At vælge fra Hele vejen igennem processen handler det om at vælge og fravælge funktioner. I 2016 lancerer Samsung et par trådløse høretelefoner, der minder om Bragis. Begge har indbygget lagerplads til lydfiler – en måske åbenlys funktion, Computerworld  nr. 20  9. december 2016

47

handson Apple MacBook Pro 13

Der er ikke meget “pro” ved den nye MacBook Pro 13 Den nye Apple MacBook Pro 13 er en smuk bærbar med et par fremragende funktioner - men vi kan alligevel ikke anbefale den.

AF MORTEN SAHL MADSEN

I

oktober 2016 opdaterede Apple endelig MacBook Pro-serien med andet end ny indmad.

Nyt er en Touch Bar, “butterfly”-tastatur, USB C-porte og et moderne design.

Men til en skyhøj pris.

Apple MacBook Pro 13 med Touch Bar er en af de flotteste og bedste bærbare computere, når det gælder design, samlekvalitet og materialer. Det matgrå aluminium er solidt og ikke til at rokke, og samlingerne sidder, som de skal.

Den nye MacBook Pro 13 er også både mindre og slankere end sin forgænger. Skærmen har den samme opløsning som sidste års model, men den er næsten dobbelt så lysstærk som eksempelvis Dell XPS 13. Samtidig har skærmen en mere korrekt farvegengivelse (100 procent sRGB og 91 procent AdobeRGB). Video, foto, spil og hjemmesider ser flotte ud på skærmen.

De nye porte er små schweizerknive, der kan tilslutte alt fra eksterne harddiske til skærme.

Specielt data-overførslen er hurtig, og det bliver godt, når USB C-standarden opnår en større udbredelse. Men indtil den dag oprinder, er der ikke meget sjov ved de fire USB-C porte.

Vil du tilslutte eksisterende enheder som eksempelvis en ekstern harddisk, en kablet mus og en HDMI-skærm, skal du købe mindst én adapter. Adaptere hæver den allerede høje pris med yderligere 600-1.500 kroner, alt efter hvilke og hvor mange adaptere du har brug for.

Der er desuden heller ingen SD- eller MicroSD-kortlæser i de nye MacBook Pro'er. Du må i stedet købe endnu en adapter.

Og vil du tilslutte en af dine gamle USB-pinde?

Køb en adapter.

USB C De nye MacBook Pro-computere har fire USB C/ Thunderbolt 3.0-porte. Den “lille” Pro 13 uden Touch Bar har kun to.

Vil du tilslutte din spritnye iPhone? Så må du købe en adapter.

Og den helt skøre: Vil du tilslutte din spritnye iPhone? Så må du købe en adapter.

Nogle vil kalde det modigt at fjerne de klassiske og velkendte USB-porte for at presse de andre producenter til at lancere USB C-produkter.

Vi kalder det forbrugerfjendtligt og vil påstå, at det ikke havde skabt designproblemer, hvis bare Apple havde tilføjet én almindelig USB-port til at lette overgangen.

Tastaturet Ud over porte har Apple også droppet det klassiske tastatur fra de gamle MacBook Pro’er og Air og valgt de samme “butterfly”-taster, som vi kender fra den lille MacBook 12.

Det er store, flade taster, der blot hæver sig en smule over computeren, og som kun trykkes ganske lidt ned, når du skriver.

Skribenten her har benyttet Apples første generations butterfly-tastatur på sin MacBook 12 i fem måneder, og det er et kompromis med det formål at skabe en slank computer. Men ikke nødvendigvis et godt kompromis for brugeren.

Vores erfaring er, at du ikke skriver nær så hurtigt som på det gamle tastatur, og at det kan give ømme fingre, hvis du skal skrive en lang tekst.

Selv om Apple har opdateret tastaturet til anden generation på den nye MacBook Pro 13 og valgt en lidt længere vandring i tasterne, er det stadig et stort skridt tilbage i forhold til tastaturet på de ældre MacBook Pro-computere.

Det er ærgerligt, da det gamle MacBook-tastatur ofte er blevet betragtet som et af de bedste bærbar-tastaturer på markedet.

Skriver du meget på din computer, vil vi derfor anbefale at du tester den nye MacBook Pro grundigt, før du investerer i den.

Omvendt skal Apple som altid have ros for MacBook’ens trackpad. Den er vokset i størrelse og har stadig det indbyggede Force Touch.

Med Force Touch kan du klikke ekstra dybt på eksempelvis et link og få vist ekstra funktioner – en funktion, som er overraskende brugbar, når du først har vænnet dig til den.

Touch Bar Det mest unikke ved MacBook Pro er Touch Bar’en over tastaturet. Det er en aflang touch-

48

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

skærm i tastaturets bredde, der erstatter dine gamle F1-F12-taster. Skærmen tilpasser sig hver enkelt åben app med funktioner og softwareknapper.

Det lyder rigtigt smart. Åbn blot skriveprogrammet Pages, og baren omdannes til et redigeringsværktøj med skrifttyper og farver, eller start YouTube og se, hvordan Touch Bar bliver til et navigationspanel.

I praksis er den dog knap så anvendelig. Faktisk har vi flere gange fundet det direkte forstyrrende, at den lille skærm skifter ikoner og blinker, når du markerer tekst eller skifter program.

For det er svært ikke at kigge ned hver gang.

I vores øjne er Touch Bar en løsning, der sukker efter et problem, som ikke eksisterer. I langt de fleste tilfælde kan du både hurtigere og lettere løse samme opgave som Touch Bar’en med den glimrende trackpad eller med de kendte genvejstaster.

Solid ydeevne, men ...

I MacBook Pro 13 med Touch Bar sidder som

Dommen •

•

•

Den nye MacBook 13 Pro med Touch Bar er en god computer med en stærk ydeevne, en fabelagtig skærm, markedets bedste trackpad samt en udmærket batterilevetid på knap 10 timer og en byggekvalitet i top.

Men intet af det opvejer dens mangler og den høje pris på 15.499 kroner for standardmodellen. Det er for meget for en computer, som tager flere skridt baglæns i forhold til den forrige model.

Hvis du ikke kan leve uden en MacBook, vil MacBook Pro 13 med Touch Bar stadig være en udmærket, men dyr computer. Vi vil dog foreslå dig først at kigge på den billigere MacBook Pro 13 uden Touch Bar til 13.000 kroner. De penge, du sparer, kan du så bruge på diverse USBadaptere.

standard en Intel Core i5-processor (dual core) samt 16 gigabyte ram. Det er en processor fra Computerworld  nr. 20  9. december 2016

sidste års Skylake-familie (sjette generation), men den modificerede i5-6267U-processor yder mere end lignende i5-processorer fra samme årgang.

Målinger med diverse benchmark-programmer viser dog, at den nye MacBook er en blandet landhandel. CPU-mæssigt – både single core og multi core – er der en forbedring i forhold til sidste års model på 5-8 procent.

Du skal have en Windows-computer med en i7-processor, eksempelvis Lenovo Yoga 910 med i7-7500, hvis du skal ramme den samme ydelse.

Yoga 910 koster dog cirka 2.500 kroner mindre.

Den nye MacBook Pro 13 med Touch Bar har dog 50 procent bedre grafiske evner end sidste generation af MacBook Pro 13 – samt den hurtigste SSD nogensinde set i en bærbar computer.

De lynhurtige overførselshastigheder (3,1GB læs/2,2GB skriv pr. sekund) vil gøre en forskel under store arbejdsopgaver som eksempelvis fotoredigering af mange billeder, men i dagligdagen kunne vi intet mærke i forhold til tidligere modeller.  49

Videndeling i øjenhøjde

Gratis formiddagsseminarer til it-professionelle Computerworlds How To? tager et aktuelt, teknologisk emne under kærlig behandling. I løbet af et par effektive timer føres du gennem teknologiens muligheder og udfordringer via praktiske præsentationer og casestories fra toneangivende leverandører.

How To? giver dig ny inspiration og ny viden om nye teknologier og nye muligheder, og det er gratis at deltage.

Vi afslutter med en spændende paneldebat, hvor du med en af Computerworlds redaktører som ordstyrer får mulighed for at stille spørgsmål.

How To? afholdes som hovedregel i Wihlborgs Konferencecenter i Ballerup.

Kommende How To?: Datacenter og hosting 13. december, 19. januar Aarhus

Microsofts forretningssystemer 28. februar

Kom god i gang med EU-persondataforordningen 15. december

Telefoni og unified communication 8. marts

Customer Relationship Management (CRM) 31. januar

Server/storage/virtualisering 15. marts

IT Service Management (ITSM) 2. februar

Få styr på sikkerheden i dine cloud-løsninger 23. marts

Avanceret dataanalyse 7. februar

Få succes med e-handel 6. april

Læs mere og tilmeld dig på

Foreløbige partnere på kommende How To?:

www.cwevents.dk Neupart is a part of

Ønsker du at vide mere om et partnerskab, kontakt Maibritt Møller på m.moller@cw.dk eller 77 300 151

Her er branchernes it-kometer it-komet

Hvilke it-virksomheder er bedst til at præstere vedholdende vækst og dermed gøre sig fortjenet til prædikatet Computerworld it-komet 2016?

Computerworld har isoleret de virksomheder i Computerworld Brancheguiden, som i de seneste fire årsregnskaber har præsteret positive tal i resultat af primær drift og resultat før skat. Vi har desuden sat et resultat på 500.000 kroner i resultat af primær drift i 2012-regnskabet (eller 2012/2013) som minimum. Det giver en bruttoliste på cirka 350 virksomheder af de cirka 1.300, som er i Brancheguiden.

Computerworld har i beregningen indekseret hver af virksomhedernes vækst i resultat af primær drift og resultat før skat fra år til år og rangeret resultaterne i forhold til hinanden. Til slut er placeringerne lagt sammen, og vinderen er den med lavest score. Her er de dygtigste fordelt på branchekategorier.

Top 10 Basissoftware Tusinder kroner Virksomhed

Primært drift 2012 (12/13)

Primært drift 2013 (13/14)

Primært drift 2014 (14/15)

Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)

I alt score

1

Formpipe Lasernet A/S

2243

3906

6019

10559

2337

3918

6129

11083

381

2

Interform A/S

2246

2685

4853

5842

2297

2895

5384

6180

609

3

Mansoft A/S

5726

9698

9722

15073

5732

10087

10511

15103

657

4

Syscom A/S

811

1766

72

721

806

1758

71

722

763

5

Strongminds at work ApS

1275

2777

2049

3007

1277

2781

2035

2987

771

6

Zonith A/S

750

1071

1595

986

588

963

1730

1036

855 869

7

Mjølner Informatics A/S

4692

678

12110

15849

4664

680

12125

15912

8

Lessor A/S

10423

9591

15093

14786

11948

11921

16426

15627

980

9

Frontavenue A/S

3022

3589

2761

3147

3060

3629

2798

3186

1059

10

Hinnerup Net ApS

846

710

72

969

841

703

72

965

1156

Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.

Top 10 Branchesoftware Tusinder kroner Virksomhed

Primært drift 2012 (12/13)

Primært drift 2013 (13/14)

Primært drift 2014 (14/15)

Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)

I alt score

1

Miralix A/S

1667

2114

3664

5916

1774

2235

3754

5989

484

2

Exerp ApS

4119

7407

9223

15338

4071

7267

9141

15385

487

3

Bording Data A/S

873

3416

7174

4717

781

3462

7463

4676

643

4

Trifork Public A/S

6017

7776

11900

13840

6898

8723

12981

14810

662

4306

4835

11110

12276

4493

4577

11586

12553

712

625

1787

362

1793

389

1593

207

1697

720 739

5

Dibs Payment Services A/S

6

Trophy Games ApS

7

Eazysoft A/S

1185

2491

2328

2801

1175

2473

2360

3053

8

Plass Data Software A/S

3820

1956

3322

7788

3010

1085

2599

7042

763

9

Sonlinc A/S

4944

3974

5382

15873

5373

4322

5759

16252

766

10

KMD A/S

569900

63200

121700

665500

580100

59000

124600

659900

797

Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

51

it-komet 2016 de bedste i branchekategorierne Top 10 Business intelligence Tusinder kroner Virksomhed

Primært drift 2012 (12/13)

Primært drift 2013 (13/14)

Primært drift 2014 (14/15)

Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)

I alt score

1

Accobat A/S

1020

1451

1967

3495

1106

1307

1814

3750

513

2

Innologic A/S

2478

2820

7770

9476

2476

2726

7790

9407

597

3

Exacto A/S

566

603

786

1519

560

592

1010

1609

629

4

Inspari A/S

3422

5592

7070

8146

3370

5659

7099

8075

663

5

Infosuite A/S

3417

3594

3681

6377

1611

3515

3737

6306

696

6

Teradata Danmark ApS

6873

3008

3085

5344

6572

1273

2685

4777

968

14132

14365

4357

9339

12190

10084

6974

13468

1103

776

813

538

715

765

821

527

692

1106

7

Targit A/S

8

QlikTech Denmark ApS

9

Cintac A/S

3260

1568

744

1503

3268

1573

749

1522

1273

10

Hyper-Vision ApS

1787

1876

1393

1331

1787

1876

1393

1329

1283

Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.

Top 5 CMS-leverandører Tusinder kroner Virksomhed

Primært drift 2012 (12/13)

Primært drift 2013 (13/14)

Primært drift 2014 (14/15)

Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)

I alt score

1

Microcom ApS

590

1324

1179

1520

596

1328

1180

1518

735

2

Eksponent ApS

1687

4478

3476

3135

1610

4298

3220

3086

992

3

Cabana A/S

1430

3644

4039

790

1432

3632

4009

793

1073

4

Oxygen A/S

1402

1248

1547

1395

1412

1245

1558

1317

1166

5

Pentia A/S

1565

1177

7855

734

1291

1103

7864

877

1178

Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.

Top 6 CRM-leverandører Tusinder kroner Virksomhed

Primært drift 2012 (12/13)

Primært drift 2013 (13/14)

Primært drift 2014 (14/15)

Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)

1

Micropartner A/S

500

685

852

949

502

685

851

948

747

2

Concare IT A/S

11862

15826

22402

11226

11334

15251

21854

10496

994

1081

1042

861

1424

1081

1038

861

1424

1030

517

675

689

577

648

747

825

786

1047

3

Vivant ApS

4

Superoffice Danmark A/S

5

Webcrm A/S

4537

4806

5036

3311

4708

4913

5233

3652

1251

6

Sellcon Danmark A/S

861

460

206

37

862

460

206

37

1869

Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.

52

I alt score

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

Top 10 Digital markedsføring, Kiosk og digital skiltning Tusinder kroner Virksomhed

Primært drift 2012 (12/13)

Primært drift 2013 (13/14)

Primært drift 2014 (14/15)

Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)

I alt score

1

Novicell ApS

2961

5306

4532

9903

4323

6533

6355

10929

672

2

1508.dk A/S

2723

4571

5315

5785

2816

4696

5460

6007

740 765

3

Magnetix A/S

13865

22136

31486

28373

13842

23950

32032

29028

4

Better Collective A/S

12196

17453

15658

23991

12284

19478

16996

23024

781

5

Dis/Play A/S

8589

8873

7830

14555

8595

8909

7868

14261

918

6

Google Denmark ApS

9297

10694

12006

13096

9266

10617

11834

12668

940

7

Responsfabrikken A/S

3029

2039

2212

4192

3013

2015

2186

4453

979

8

One Marketing A/S

1019

1749

1373

1422

1013

1755

1353

1421

987

9

Reload. A/S

1235

1402

271

840

1221

1398

257

829

999

10

Inet-Design ApS

595

340

427

615

548

324

401

595

999

Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.

Top 9 Distributører Tusinder kroner Virksomhed

Primært drift 2012 (12/13)

Primært drift 2013 (13/14)

Primært drift 2014 (14/15)

Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)

I alt score

1

Danimex Communication A/S

3946

10484

11953

18389

7318

8872

16884

21317

550

2

Comway Distribution A/S

13411

18119

22512

23947

12537

18249

22001

23089

795

3

Arrow ECS Denmark A/S

51928

54678

59556

71928

51961

54382

61744

80084

917

4

Despec Denmark A/S

6223

3523

4257

9059

7369

4076

4443

8574

977

5

Also A/S

71778

66230

62864

87862

62762

56717

55775

82308

1020

6

EET Europarts A/S

15687

14014

17135

18606

16197

14087

16993

18498

1047

7

Dandeltaco A/S

646

530

661

681

480

567

689

548

1064

8

Dansk Computer Center A/S

20444

17400

25159

15588

20139

16370

26310

7903

1243

9

Electronic Arts Denmark ApS

1389

1409

1376

695

1369

1394

1378

677

1389

Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.

Top 7 EDH- & ESDH-leverandører Tusinder kroner Virksomhed

Primært drift 2012 (12/13)

Primært drift 2013 (13/14)

Primært drift 2014 (14/15)

Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)

I alt score

1

cBrain A/S

5605

7560

11454

16646

5620

7581

11481

16471

2

Tabellae A/S

1388

1258

3262

3885

1412

1287

3313

3684

534 767

3

Capnordic A/S

2083

2383

2267

1905

2111

2412

2306

1974

1173

4

Ditmer A/S

6928

8388

9567

4703

7002

8426

9608

4673

1176

5

Lector ApS

1703

1943

2449

703

1722

1946

2443

666

1212

6

Axpoint A/S

1398

1441

232

315

1395

1433

223

313

1213

7

2NDC A/S

2465

2818

2931

49

2578

2937

3025

17

1364

Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

53

it-komet 2016 de bedste i branchekategorierne Top 10 ERP-leverandører Tusinder kroner Virksomhed

Primært drift 2012 (12/13)

Primært drift 2013 (13/14)

Primært drift 2014 (14/15)

Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)

I alt score

1

Curit ApS

722

2322

2132

3122

711

2329

2181

3178

640

2

Amesto Solutions A/S

1040

1465

1968

2095

973

1520

1916

2173

704 728

3

Deltek Danmark A/S

25211

25641

26073

29607

12725

17745

38555

56942

4

Pingala A/S

999

766

2744

3204

996

764

2738

3314

785

5

Basware A/S

2079

1019

1699

2680

993

221

975

1933

804

6

Continia Software a/s

2863

3873

4428

4822

2855

3860

4425

4826

819

7

EG A/S

27100

32300

45500

37100

54700

56600

72800

24500

1089

8

Innomate A/S

1373

1856

1162

1149

1385

1867

1163

1142

1134

9

Minerva Danmark A/S

3465

5952

3535

2343

3593

6228

3906

2479

1228

10

IFS Danmark A/S

5185

4363

6020

3883

4626

1863

4803

2039

1250

Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.

Top 10 Forhandlere Tusinder kroner Virksomhed

Primært drift 2012 (12/13)

Primært drift 2013 (13/14)

Primært drift 2014 (14/15)

Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)

I alt score

1

Kimbrer Computer ApS

2903

4328

8199

11822

2523

3940

7669

11360

413

2

Kompetera A/S

1413

1877

5244

5965

1081

1599

5213

6324

484

3

Proshop ApS

5836

10912

16735

16670

6299

10370

16704

17270

627

4

Uniplus IT A/S

1226

1462

1927

2006

1224

1464

1927

2006

827 879

5

Lomax A/S

15941

17820

14697

29011

16501

19011

15615

30166

6

Thiim A/S

1649

3637

4183

2618

1434

3496

3988

2463

937

7

Rantek A/S

2672

1354

4268

4455

2370

773

4435

4824

953

8

Scriptor Technology A/S

9

NTI Cadcenter A/S

10

Copytec Office Solutions ApS

2717

3750

4934

2984

2707

3728

4911

2889

973

12082

20460

19991

15826

12026

20883

20449

16623

1014

748

786

960

908

762

790

950

904

1045

Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.

Top 10 Industriel it & Server/Storage Tusinder kroner Virksomhed

Primært drift 2012 (12/13)

Primært drift 2013 (13/14)

Primært drift 2014 (14/15)

Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)

1

ISIC A/S

4727

6310

10346

12280

4453

6029

10090

12019

2

IHFood A/S

2484

2113

3083

4967

2307

2029

2952

4764

772

3

Secomea A/S

2603

4261

5717

3950

2588

4262

5697

3941

875

4

Schneider Electric IT Denmark ApS

11544

13746

9991

10471

12223

43746

201250

95642

884

583

5

Hitachi Data Systems A/S

6856

6764

9902

10287

7091

6759

9931

10287

931

6

An Group A/S

2958

6471

7608

3571

2345

6392

7718

3514

960

7

EMC Computer Systems Danmark A/S

6152

10711

6491

6179

5085

5170

6658

6380

1054

8

Mark Information Danmark A/S

5517

4206

3943

6149

6268

3758

3571

5815

1097

9

Oberthur Technologies Denmark A/S

17567

10186

3120

4009

23827

14389

11178

14483

1357

10

Blue Line A/S

4364

690

1487

608

4450

754

1489

612

1379

Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.

54

I alt score

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

Top 10 Konsulenthuse Tusinder kroner Virksomhed

Primært drift 2012 (12/13)

Primært drift 2013 (13/14)

Primært drift 2014 (14/15)

Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)

I alt score

1

Mind4iT ApS

4035

4604

7824

14035

4025

4580

7793

14073

518

2

Peak Consulting Group ApS

1551

1906

5034

5409

1549

1937

4971

5392

609

69130

78024

144095

184743

67062

77509

148098

187157

615

758

982

1560

1702

756

979

1560

1711

666

3

Netcompany IT And Business Consulting A/S

4

IT Attention A/S

5

Omada A/S

6

Kraftvaerk A/S

6020

7361

6347

9991

6026

12123

19436

22955

667

796

2714

2603

3160

817

2738

2612

3265

685

7

Ecapacity A/S

2871

3342

4609

5718

2871

3334

4578

5773

709

8

Convision A/S

1524

985

2132

3768

1524

1057

2222

4055

717

9

Casalogic A/S

1291

479

1186

2476

1301

475

1214

2507

757

10

dba consult ApS

1806

6425

10760

5349

1796

6422

10644

5314

762

Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.

Top 9 MBS-integratorer Tusinder kroner Virksomhed

Primært drift 2012 (12/13)

Primært drift 2013 (13/14)

Primært drift 2014 (14/15)

Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)

I alt score

1

Axmentor ApS

2064

1436

2236

3379

2015

1802

3262

5083

2

Pentacon A/S

503

93

456

787

528

100

461

785

768 783

3

Inventio.it A/S

3838

1315

5159

7201

4005

1463

5285

7395

829

4

ADDvision A/S

686

133

194

326

667

149

228

357

953

5

Profacto A/S

696

395

1301

1228

685

304

1294

1207

1021

6

A-Solutions A/S

3322

2135

3177

1058

2395

3024

3500

4044

1089 1142

7

InterConnect A/S

542

56

1668

1371

557

71

1668

1394

8

Vision People A/S

1655

856

695

902

656

724

585

760

1171

9

Compusystem A/S

660

190

169

225

603

185

158

220

1299

Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.

Top 4 Netværksintegratorer Tusinder kroner Virksomhed

Primært drift 2012 (12/13)

Primært drift 2013 (13/14)

Primært drift 2014 (14/15)

Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)

I alt score

1

Netip A/S

5078

12208

9734

10201

4411

11691

9449

10253

889

2

Lytzen IT A/S

3443

3000

3721

4152

3500

2996

3720

4080

1025

3

JN Networks A/S

726

3904

57

53

626

3753

52

29

1179

4

Jansson Kommunikation A/S

9966

8503

8040

6994

10076

8663

8001

7034

1350

Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

55

it-komet 2016 de bedste i branchekategorierne Top 10 Outsourcing, hosting og drift Tusinder kroner Virksomhed

Primært drift 2012 (12/13)

Primært drift 2013 (13/14)

Primært drift 2014 (14/15)

Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)

I alt score

1

Webhelp Denmark A/S

1948

5663

6255

15889

644

5132

5876

15180

425

2

It-afdelingen A/S

848

965

2761

6345

911

1002

2698

5688

426 583

3

IT Relation A/S

7783

13899

17113

21977

7009

13520

16385

22014

4

Jaynet A/S

2399

2850

3995

6563

1376

3397

4046

4262

637

5

Initto A/S

1194

3204

1127

4914

31

3230

1036

19799

687

6

Ciklum ApS

3204

4197

3081

5855

868

2894

2445

6560

706

7

Softcom Solutions A/S

2099

3060

5003

4507

2103

3053

5014

4516

742

8

Front-data Danmark A/S

3800

7084

11142

8344

3741

7049

11104

8273

755

9

Sotea ApS

10

Careitec A/S

913

845

1665

1889

903

834

1670

1878

808

2108

3835

6328

3513

2331

4095

6624

3532

825

Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.

Top 6 Pc- og udstyrsproducenter Tusinder kroner Virksomhed

1

Sandberg A/S

2

Lenovo (Danmark) ApS

Primært drift 2012 (12/13)

Primært drift 2013 (13/14)

Primært drift 2014 (14/15)

Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)

I alt score

957

2074

2751

2617

672

1967

2737

2556

676

19814

24810

45937

25137

7815

8536

13115

13225

895

3

Sennheiser Communications A/S

82834

132196

153988

125771

82779

132088

153890

125601

923

4

GN Audio A/S

279596

393839

442969

411635

265384

491825

495322

409592

947

5

Acer Danmark A/S

6

Dell A/S

1154

904

739

2247

1155

890

694

2147

1063

13367

12996

15191

13052

13428

14801

14904

12682

1171

Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.

Top 7 SAP-integratorer Tusinder kroner Virksomhed

Primært drift 2012 (12/13)

Primært drift 2013 (13/14)

Primært drift 2014 (14/15)

Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)

1

Saphira Consulting A/S

1388

2107

7569

7623

1335

2061

7474

7661

545

2

Itelligence A/S

14697

12858

20025

29329

13842

18778

28965

32909

700

3

2BM A/S

3322

956

1717

1954

3245

1038

1745

2076

1023

4

Boyum IT A/S

798

3483

2344

1397

1732

2577

2244

1013

1194 1205

5

Invokers A/S

1444

791

371

3755

1456

739

310

3758

6

Framework Consulting A/S

642

1126

705

363

642

1087

693

359

1273

7

Gavdi A/S

5330

2552

3389

1127

6595

3615

4026

2034

1494

Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.

56

I alt score

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

Top 9 Sikkerhed Tusinder kroner Virksomhed

Primært drift 2012 (12/13)

Primært drift 2013 (13/14)

Primært drift 2014 (14/15)

Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)

I alt score

1

It2trust A/S

503

790

1968

1320

580

774

2012

1313

770

2

Bullguard Danmark A/S

935

1659

1153

1408

937

1761

1280

1630

872

3

Check Point Software Technologies (Denmark) ApS

617

669

708

863

607

664

677

847

931

4

Symantec Denmark ApS

6893

6335

5099

23883

6256

6043

5092

23844

955

5

Cryptomathic A/S

4178

3518

6871

4085

5294

7215

16560

8808

987

6

Secu A/S

696

1265

1542

468

587

1138

1478

512

994

7

Vitani A/S

1902

764

488

2216

1887

312

476

2312

1045

8

CapMon A/S

1600

947

761

1644

1370

933

745

1632

1133

9

Gemalto Danmark A/S

3810

3755

3375

3426

3905

3726

3359

3583

1200

Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.

Top 8 Systemintegratorer Tusinder kroner Virksomhed

Primært drift 2012 (12/13)

Primært drift 2013 (13/14)

Primært drift 2014 (14/15)

Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)

I alt score

1

Bredana Solutions A/S

613

801

3193

4441

567

741

3171

4392

413

2

Complit A/S

503

604

1011

1510

525

626

1031

1529

542

3

AC Intellicom A/S

1173

1322

1109

5846

1255

1414

1401

5795

786

4

FLC Danmark ApS

786

659

662

921

683

614

623

885

1026

5

Inceptio A/S

1523

1619

780

1418

1526

1697

974

1542

1032

6

Apps People A/S

1437

1524

1222

1859

1359

1324

1183

1464

1045

7

Scott/tiger A/S

2818

1157

986

1020

2857

1212

976

1876

1326

8

Datakomm A/S

6982

1614

331

2070

7070

1566

185

2015

1331

Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.

Top 10 Tele- og internetudbydere Tusinder kroner Virksomhed

1

Ipnordic A/S

2

Nianet A/S

I alt score

Primært drift 2012 (12/13)

Primært drift 2013 (13/14)

539

3002

4764

5259

541

3025

4814

5393

459

7044

7714

13202

15364

3048

3544

7103

9652

628

Primært drift 2014 (14/15)

Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)

3

Colt Technology Services A/S

6148

4560

8349

14284

1216

216

2403

10693

713

4

GlobalConnect A/S

35533

71021

61146

82021

27390

55168

27569

42180

795

5

Stofa A/S

152231

175390

40564

91581

141860

170115

43583

85056

989

6

AT&T Global Network Services Danmark ApS

2035

1832

4002

3902

11316

7171

9832

10056

1009

9034

6813

15562

13802

9422

5989

18488

17134

1017

929

3980

3409

2413

2060

5050

3795

2482

1074

7

Verizon Denmark A/S

8

BT Denmark ApS

9

Facilicom International A/S

10

TDC Telco ApS

878

854

933

863

875

855

925

853

1182

62538

7318

8335

9882

57776

7318

8254

9919

1257

Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

57

it-komet 2016 de bedste i branchekategorierne Top 9 Tele- og netværksudstyr Tusinder kroner Virksomhed

Primært drift 2012 (12/13)

Primært drift 2013 (13/14)

Primært drift 2014 (14/15)

Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)

I alt score

1

Zyxel Communications A/S

6953

21328

29848

38036

20881

25954

37136

50476

538

2

Ascom Danmark A/S

4573

5652

6784

6767

4383

5483

6609

6492

894

3

Juniper Networks Denmark ApS

695

827

865

738

645

830

891

714

1081

4

Basecare A/S

526

496

575

566

501

486

577

567

1090

5

Sigma Designs Denmark ApS

1310

738

732

1288

1575

1088

1006

1625

1096

6

Alcatel-Lucent Denmark A/S

8525

7086

8782

7549

8819

6964

8977

8065

1195

7

Aastra Telecom Denmark A/S

538

887

973

226

507

572

694

125

1211

8

Tellabs Denmark A/S

719

1522

1604

889

6898

6101

4580

2400

1299

9

Ericsson Danmark A/S

41356

20024

15966

12299

41094

17669

15693

12631

1576

Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.

it-komet

Sværvægterne Resultat af primær drift over 50 mio. i 2012 (12/13) Tusinder kroner Virksomhed

1

Netcompany IT And Business Consulting A/S

2

KMD A/S

Primært drift 2012 (12/13)

Primært drift 2013 (13/14)

Primært drift 2014 (14/15)

Primært Resultat før Resultat før Resultat før Resultat før drift 2015 skat 2012 skat2013 skat 2014 skat 2015 (15/16) (12/13) (13/14) (14/15) (15/16)

69130

78024

144095

184743

67062

77509

148098

187157

615

569900

63200

121700

665500

580100

59000

124600

659900

797 816

3

3Shape A/S

88213

138221

179355

164890

90099

138816

181859

166837

4

Arrow ECS Denmark A/S

51928

54678

59556

71928

51961

54382

61744

80084

917

5

Sennheiser Communications A/S

82834

132196

153988

125771

82779

132088

153890

125601

923

6

GN Audio A/S

279596

393839

442969

411635

265384

491825

495322

409592

947 989

7

Stofa A/S

152231

175390

40564

91581

141860

170115

43583

85056

8

NNIT A/S

210061

223406

247544

243263

191634

214874

260857

275952

993

9

Also A/S

71778

66230

62864

87862

62762

56717

55775

82308

1020

10

TDC Telco ApS

62538

7318

8335

9882

57776

7318

8254

9919

1257

11

SAP Danmark A/S

161162

164977

166177

131479

162634

165357

167171

131145

1259

12

Atea A/S

99242

59012

121705

62673

97891

26919

110839

40889

1264

13

CA Software A/S

66265

21871

10751

9509

66776

22330

8551

8524

1645

Regnskabsdata leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger moderselskabsresultater til analysen.

58

I alt score

Computerworld  nr. 20  9. december 2016

INTELLIGENT, UKOMPLICERET SIKKERHED OG DU KAN FÅ DEN ALLEREDE I DAG. Din eksponeringsflade over for trusler er i konstant udvikling.

Indhold multipliceres. Aktørerne på trusselscenen er mere udspekulerede end nogensinde før. Fortinet tilbyder en enkelt, ukompliceret infrastruktur til netværkssikkerhed – intelligent nok til at bekæmpe angreb og effektiv nok til at klare morgendagen.

Besøg www.fortinet.com for at få flere oplysninger.

Oplev hvordan Fortinet’s Security Fabric adderer til Sikkerhed uden kompromis

Sikkerhed uden kompromis Copyright © 2016 Fortinet, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Fortinet®, FortiGate®, FortiCare® og FortiGuard® og visse andre mærker er registrerede varemærker tilhørende Fortinet, Inc., og andre Fortinet-navne heri kan også være registreret og/eller ikke-registrerede varemærker tilhørende Fortinet.