Computerworld it-komet 2015 / årsnummer 2015

TEMA algoritmernes tid • • •

Du er tvunget til at dele data og algoritmer med resten af verden Få styr på det nye algoritmemarked Store forandringer rammer it

Test Microsoft Surface Book side 54 Ingen slinger i valsen hos Lenovo side 46 Computerworld nr. 20 • årsnummer • 4. december 2015 • Løssalg kr. 99,50

Ultraskarpt fokus gør Mjølner til en vinder side 12

Edlund: It-boblen er noget af det bedste, der er sket for os side 28

it-komet

2015

Today, agility is spelled A-P-I. APIs. They’re fast. They’re flexible. They’re the building blocks of today’s apps. And they can help transform your business - if you manage and secure them properly.

But how?

Introducing CA API Management. The one solution that dramatically cuts API policy creation time, scales to handle demands no one else can and accelerates time to market by up to 97%.1 Maybe that’s why CA was named a Leader in the Magic Quadrant for Application Services Governance.2 Learn how CA can help at ca.com/api-managment

Business, rewritten by software™ 1. A commissioned study conducted by Forrester Consulting on behalf of CA Technologies 2. Gartner, Inc., “Magic Quadrant for Applications Services Governance,” Paolo Malinverno, April 9, 2015. Gartner does not endorse any vendor, product or service depicted in its research publications, and does not advise technology users to select only those vendors with the highest ratings or other designation. Gartner research publications consist of the opinions of Gartner’s research organization and should not be construed as statements of fact. Gartner disclaims all warranties, expressed or implied, with respect to this research, including any warranties of merchantability or fitness for a particular purpose.

indhold

it-komet

2015

Leder side 4

Store forandringer rammer it side 40

Nye mobilstyresystemer buldrer frem side 6

Sådan vil CIO’erne prioritere it-investeringerne i 2016 side 42

Mennesker i it side 8 Danske hostingfirmaer i vild vækst side 10

Apple vil gerne i lag med erhvervslivet - men det skal (som sædvanlig) være på Apples egen måde side 44

Ultraskarpt fokus gør Mjølner til en vinder side 12

Ingen slinger i valsen hos Lenovo side 46

Sådan fandt vi vinderne side 18

Seks CRM-forudsigelser: Sådan vil markedet udvikle sig i 2016 side 50

Listen - her er de dygtigste it-kometer side 20 It-boblen er noget af det bedste, der er sket for os side 28 Du er tvunget til at dele data og algoritmer med resten af verden side 34

Volvos selvkørende biler er på vejene i 2017 side 52 Fire dage med Surface Book: En vild computer ... men ikke uden fejl side 54 Listen - her er alle it-kometerne side 59

Få styr på det nye algoritmemarked side 37 Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

3

leder

Plastik

D

et var det ene ord, som Mr. McGuire i den ikoniske film The Graduate mente, at den unge Dustin Hoffman skulle koncentrere sig om. For i 1967 var plastik fremtiden.

Dustin Hoffmans unge Benjamin tog ikke imod rådet og koncentrerede sig i stedet om den modne Mrs. Robinson. Men det var ikke et dårligt råd. Plastik var fremtidens produktion. Plastik var nye former og nye farver, som kunne bruges til at skabe alt fra Tupperware-skåle til Verner Pantons stole og lamper.

Vor tids plastik? Det er data.

Du er omgivet af virksomhedens data. Fra regnskabssystemet. Fra kundehenvendelser. Fra produktionen. Fra kundernes adfærd. Fra dine egne interne statistikker, undersøgelser og forskningsresultater.

Dejlige data, som dit business intelligence-system allerede i dag producerer flotte grafer med.

Men BI-systemer lever i fortiden. De ser bagud og elsker strukturerede og velorganiserede data af den slags, som økonomiafdelinger og revisorer over hele verden elsker.

Dine data derimod kan meget mere.

Med de rette algoritmer kan dine data spå om fremtiden og fortælle dig, hvilke ordrer du kan forvente, så du kan reagere i tide. De kan også fortælle dig, hvilke dele i dit produktionsapparat der skal skiftes, før de bryder sammen.

Kaster du nettet endnu længere ud, kan eksterne data kombineres med dine egen data og måske vise dig sammenhænge og mønstre, som menneskets begrænsede overblik og båndbredde ikke kan se.

Dine data kan også bruges til at opdage anomalitet i din organisation.

Er der sket et skift i ordremønstrene hos storkunderne? Så er det måske på tide med et nyt tilbud. Er der logins til systemer, som ikke plejer at ske fra den IP-adresse eller lokation? Så er der måske et angreb i gang mod dit netværk.

Kort sagt: Kun din evne til at kombinere data, bringe dem sammen og være ægte nysgerrig står i vejen for både en mere effektiv drift og en mulighed for at sikre innovationen.

Alligevel er de færreste virksomheder for alvor kommet i gang med at arbejde med andre data end dem, som gemmer sig i økonomisystemet.

Computerworld A/S Hørkær 18 2730 Herlev

4

Telefon 77 300 300 redaktionen@cw.dk

Ansvarshavende chefredaktør Lars Jacobsen

Lad dig ikke stoppe af rod i dine data. For – som teenagere har fortalt deres forældre i generationer – rod betyder ikke noget, hvis bare du ved, hvordan du skal finde det, du leder efter.

Det på trods af, at det kan være det rene EPO for virksomhedens evne til at innovere hurtigt og præcist.

Så kom i gang. Det gælder uanset hvilken type organisation eller virksomhed. Gemt i data kan ligge svar på netop de spørgsmål, som din organisation har brug for at kende.

Lad dig ikke stoppe af rod i dine data. For – som teenagere har fortalt deres forældre i generationer – rod betyder ikke noget, hvis bare du ved, hvordan du skal finde det, du leder efter.

Samtidig er der også behov for et prik til de mange it-virksomheder, som vil rådgive og sælge løsninger baseret på big data: Skru ned for den tekniske snak. Anvendelsen af data handler i første omgang ikke om – som en anden Mr. McGuire, der pludselig taler om plastik til en uforstående Benjamin – at sælge Hadoop-databaser eller andre eksotiske teknikker.

Det handler om at hjælpe kunden med at få en bedre forretning. Kan du hjælpe med det, er der et kæmpe marked derude.

God læselyst og godt nytår .

Lars Jacobsen chefredaktør

Annoncer annonce@cw.dk

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

Tryk Silkeborg Bogtryk ISSN 0906-3917

Abonnementsservice computerworld.dk/ abonnement

Løssalgspris Kr. 99,50

Vil du rykke hurtigere på udrulningen af din it-infrastruktur?

Så er det tid til at snakke Microsoft Azure

Læs mere om hvordan du kommer i gang med Azure på tdchosting.dk

Din it-driftspartner

Høst fordelene med Microsoft Azure uden at gå på kompromis med it-driften.

Kom hurtigere i mål, når forretningen stiller krav til din it-platform ved at inddrage Microsoft Azure i din infrastruktur. Hos TDC Hosting kan vi hjælpe dig med at udnytte de mange fordele, der ligger i Azure. Alt fra rådgivning om oplagte besparelser, migrering fra legacy-systemer og overvågning, til 24/7-drift af jeres

cloud-baserede løsninger. På den måde får du best-in-class it-drift, samt den nærmest uendelige skalerbarhed, som en global Microsoft cloud giver.

Hos TDC Hosting tror vi på, at netop cloud giver dig den hastighed, du behøver for at drive en effektiv forretning. Ring til os på 70 10 85 00, og hør, hvordan vi kan hjælpe dig med at høste fordelene ved Microsoft Azure.

Driving strategy and innovation with the power of the Microsoft Cloud Platform

160781_TDC_Partner_Konceptannonce_HP_Computerworld_A4.indd 2

09/11/15 17.29

mobility tendenser

Nye mobilstyresystemer buldrer frem Markedet for styresystemer til smartphones og mobile enheder fortsætter med at udvikle sig, og nye styresystemer har i øjeblikket en betydelig fremgang.

AF KIM STENSDAL

M

ens Blackberry og Microsoft kæmper en benhård og næsten umulig kamp mod Android og iOS på smartphone-markedet, er der faktisk andre styresystemer, der har betydelig fremgang. Det er ikke mindst gruppen af styresystemer, der bygger videre på Androidkernen, der fylder stadig mere.

ABI Research skriver, at det ventes, at over 360 millioner Android Open Source Project-enheder (AOSP) i år vil blive sendt på markedet i Kina og andre 'emerging markets'. Firefox OS er et af de mest fremgangsrige styresystemer, der bygger på Android-koden, lyder det fra analysefirmaet.

Det er endnu begrænset, hvilken indflydelse de alternative styresystemer, eksempelvis AOSPsystemerne og Tizen, har haft i vores del af verden, men vækstraterne for disse er høje andre steder i verden.

noget svagere end det eksempelvis er tilfældet med Android.

I en netop offentliggjort statistik over salget af smartphones til slutbrugere i tredje kvartal i år kan Gartner berette, at blot 1,7 procent af de solgte smartphones på globalt plan kørte med Windows.

I samme kvartal sidste år lå Windows Phone på en markedsandel på tre procent, så der er tale om en markant tilbagegang for det i forve-

Satser på nye områder Samtidig bemærkes det, at smartphonestyresystemerne nu også bevæger sig i helt nye retninger: “Mens smartphones og tablets er et klart fokus på dette område, udvider mulighederne med smartwatches, fjernsyn og underholdningssystemer i biler udvalget af enheder, der kan udnytte denne type avancerede OS’er.”

En ny tendens er også, at nogle af de alternative styresystemer fokuserer på meget specifikke funktioner, der halter i de mere gængse styresystemener – eksempelvis bedre tilpasningsmuligheder og højere sikkerhed.

Samtidig sætter mange hardwareproducenter pris på, at de ikke længere kun kan vælge styresystemer fra de helt store spillere på markedet, skriver ABI Research, der peger på, at det giver producenterne øget kontrol med designet af deres produkter.

Til gengæld er der også udfordringer forbundet med at vælge et alternativt styresystem - blandt andet vil dets økosystem af apps typisk være 6

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

jen hårdt pressede Microsoft-styresystem.

I årets tredje kvartal havde Android en markedsandel på 84,7 procent, mens Apples markedsandel lå på 13,1 procent.

Mens der blev solgt flere iPhones og flere Android-modeller, og begge platformes markedsandele steg, går det den modsatte vej for Windows. 

Firefox OS er et af de mest fremgangsrige styresystemer, der bygger på Android-koden.

ABI RESEARCH

Vi sikrer, at danskernes pensionspenge er sikkert opbevaret via et stærk teknologisk fundament og konstant udvikling Edlunds løsninger er selve hjertet og grundlaget i en stor del af de danske liv- og pensionsselskaber

d Mo

IN D

ul

NG

M

E T odul AL IN G

B

Klik ind på www.edlund.dk eller kontakt os for yderligere oplysninger på edlund@edlund.dk

LIFELINK

STANDARDLØSNING TIL LIV & PENSION

LI

ACTUL US

Risiko & Sol ven s

UD

Mere information

K ITLIN UN

Edlund imødekommer hermed liv- og pensionsselskabernes ønsker om overskuelige og standardiserede løsninger, der er lette at implementere, og som kræver et minimum af tilpasning.

esforsikring Skad stration mini sad nd Fo

Derfor har Edlund skabt en teknologisk stærk platform der danner grundlag for LIFELINKløsningen, og som kan udbygges til at passe til behovet hos alle typer af liv- og pensionsselskaber.

INPAS

T BE

A

mennesker i it

Du og tusindvis af andre arbejder hver dag professionelt med it. Hvad inspirerer dig? Hvad har gjort indtryk? Hvem er dit forbillede? Computerworld har startet serien “mennesker i it”, og hvem ved, hvor det fører hen?

TEKST OG FOTO: JOACHIM KÜHLMANN SELLIKEN

“Vi havde 12 folk siddende på et projekt, som var lukket 14 måneder tidligere”

D

et mærkeligste projekt, jeg har arbejdet på, var nok en tekst-telefon til døve mennesker. Der skulle være livechat mellem telefonerne, og det var jo revolutionerende, dengang det tog tre dage at downloade en PowerPoint-præsentation.

Vi blev slået af noget, som hedder sms. Det snakkede vi jo om allerede, mens vi arbejdede på projektet.

Dengang for 15 år siden skulle man bare love så meget som muligt. Det var jo en skønhedskonkurrence for at vinde licenser.

Jeg fik at vide, at jeg skulle øge målgruppen og tænkte: “Fedt, skal jeg

8

skaffe flere døve mennesker eller hvad?”

Branchen er blevet meget bedre til at teste tidligere i processen. Der er generelt mere styr på sagerne end dengang.

For 10-15 år siden arbejdede jeg for en virksomhed, hvor vi opdagede, at vi havde 12 folk siddende på et projekt, som var lukket 14 måneder tidligere. Det var der bare ikke nogen, som havde fortalt dem.”

Niklas Marschall, Vice president, business development, KMD

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

E N I F E RED

SIMPLICITY

AGILE. SCALABLE. TRUSTED. Køb din hyper konvergerede VSPEX BLUE løsning hos SEC DataCom. Kontakt vores Datacenter-afdeling på 4810 8000.

vækstbranche hosting

Ny rapport:

Danske hosting-firmaer i vild vækst - opkøbsbølge kan være på vej

Markedet for hosting er en guldgrube for en stribe danske itfirmaer, viser ny rapport. En stribe af de lokale danske spillere på markedet præsterer både kraftig vækst og solid indtjening.

Det kan udløse en bølge af opkøb og fusioner.

AF HENRIK RASCH

E

n stribe danske it-firmaer spinder guld på at levere outsourcing til især mindre og mellemstore virksomheder. Det gør de skarpeste hosting-udbydere til oplagte mål for opkøb eller fusioner.

Det spår rådgivningsfirmaet Capitalmind, som i en ny rapport har analyseret økonomien i 31 danske hosting-udbydere.

I perioden fra 2012 til 2014 har de 31 firmaer i gennemsnit præsteret en vækst i bruttofortjeneste på ni procent. Og blandt de 15 bedste hosting-firmaer ligger det gennemsnitlige vækst i indtjeningen helt oppe på 25 procent.

Hosting-firmaernes succes er ifølge Capitalmind udtryk for, at især mange mindre og mellemstore virksomheder stadig ikke har outsourcet deres data, applikationer og it-drift til mere eller mindre cloud-baserede løsninger.

Hele 67 procent af danske virksomheder har stadig deres it in-house, og hosting-branchen har derfor stort potentiale for yderligere vækst, lyder det fra managing partner i Capitalmind Stig Madsen Lachenmeier.

“De her virksomheder vokser meget mere end både samfundsøkonomien og resten af itbranchen. Derfor er det en meget spændende niche,” siger han og peger på, at der i de seneste år er sket en kraftig professionalisering blandt hosting-firmaerne.

Står ved et vadested Capitalmind er et rådgivningsfirma inden for såkaldt corporate finance. Firmaet lever med andre ord af at hjælpe investorer med at finde brancher og enkeltvirksomheder, hvor der er bedst udsigt til at få en økonomisk gevinst.

“Nogle hosting-firmaer er startet for måske 10 år siden som startups og har nu udviklet sig til at være små veldrevne virksomheder. Men mange af dem står nu og skal tage stilling til, 10

om de skal følge med markedet, og så er de nødt til at vokse yderligere,” siger Stig Madsen Lachenmeier.

Han lægger ikke skjul på, at flere af de succesfulde hosting-firmaer er oplagte kandidater til kommende fusioner eller opkøb fra investeringsfonde eller andre spillere i markedet, der er på udkig efter virksomheder, som kan give solidt afkast.

“Jeg er ikke i tvivl om, at der kommer nogle

transaktioner i det her marked. Man skal have en vis størrelse og en finansiel styrke for hele tiden at udvikle nye produkter og følge med teknologisk. Det driver en konsolidering,” siger Stig Madsen Lachenmeier, som dog ikke ønsker at sætte navn på, hvilke hostingfirmaer investorerne finder mest appetitlige. 

De her virksomheder vokser meget mere end både samfundsøkonomien og resten af it-branchen.

STIG MADSEN LACHENMEIER, MANAGING PARTNER I CAPITALMIND

Hosting-firmaer med størst indtjening (EBITDA -mio. kr.) 2012 til 2014.

2012

2014

EG Data Inform A/S

54,250

50,159

Interxion Aps

37,557

33,468

Zitcom A/S

22,326

30,211

DanDomain A/S

31,118

27,917

A/S Scannet

28,755

22,533

IT Relation A/S

9,137

22,003

Front-data A/S

8,296

17,341

Netic A/S

8,388

13,624

Outforce A/S

10,982

12,715

Cohaesio A/S

10,769

11,956

Jaynet A/S

7,684

11,879

HostNordic A/S

8,035

10,820

Athena IT-Group A/S

15,022

10,786

T26 Technology A/S

2,882

8,301

Inventio.it A/S

7,288

7,739

Kilde: Capitalmind - Fabulous 15 - Hosting

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

CANON STRØMLINER DIGITALISERINGEN AF DATA Canon er Danmarks stærkeste imaging-leverandør til erhvervslivet. Vores løsninger er centreret om digitalisering af forretningsprocesser og kommerciel aktivering af en virksomheds data. Vi tilbyder rådgivning og ydelser omkring kundekommunikation, information management, forretningsprocesser, dokument- og fakturahåndtering samt udarbejdelse af en digital strategi.

Vi har en stærk international profil, en enorm forsknings- og udviklingsafdeling i ryggen, og råder over en lang række teknologier og erfaringer, der gør os i stand til at levere værdiskabende løsninger, der kan aflæses direkte på kundens bundlinje.

Vi kan levere alt fra mindre skræddersyede løsninger efter behov til komplette outsourcing løsninger for dokument- og informationshåndtering.

Kontakt vores solutions-team på tlf. 7015 5005, hvis du ønsker at høre mere.

Se mere her: canon.dk/for_work/business-services/

Top 10 it-komet 2015

it-komet

2015 Ultraskarpt fokus gør Mjølner til en vinder Mjølner Informatics har et ultraskarpt fokus på forretningsværdi, men den enorme vækst er også bygget på skuldrene af medarbejdere, der har det godt.

AF NICOLAI DEVANTIER

T

æt på Aarhus Universitet ligger et konsulenthus ved navn Mjølner Informatics.

Trods det vikinge-klingende navn leverer firmaet højteknologiske løsninger til indu-

strivirksomheder.

Og Mjølner forstår virkelig at hamre driftsresultatet op. Det er således gået fra lige knap 700.000 kroner til 12.1 millioner på bare et enkelt år. Vil man hellere regne i procent, bliver det en astronomisk stigning på 1.686 procent.

Det resultat gør Mjølner Informatics til Computerworlds it-komet 2015.

Arbejdsområderne er serviceløsninger, der primært er rettet med industrivirksomheder.

12

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

Administrerende direktør Brian Jeppesen sammen med Benny Kristensen fra Bankdata, som er en af Mjølner Informatics kunder.

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

13

Top 10 it-komet 2015

Ultraskarpt fokus gør Mjølner til en vinder “Vi leverer de softwareløsninger, der ligger hele vejen rundt om jernet,” fortæller Brian Jeppesen, som er administrerende direktør i Mjølner Informatics.

“Vi udvikler eksempelvis løsninger til vindmølleindustrien – software der kan overvåge maskineriet, få møllen til at snurre rundt, producere energi samt mobile løsninger til teknikerne.”

Firmaets konsulenter guider kunderne gennem teknologijunglen for at ende med et resultat, der giver forretningen værdi.

“Til vindmøllerne har vi bygget software til at kommercialisere møllernes data, både til itafdelingen, forretningen og teknikafdelingen.

Vi er blevet meget mere fokuserede og offensive for at skabe værdi for vores kunder.

BRIAN JEPPESEN ADMINISTRERENDE DIREKTØR, MJØLNER INFORMATICS

En komplet og brugervenlig løsning til en kompleks industri.”

Løsningerne bygges oven på eksisterende værktøjer fra Apple, IBM, Microsoft og andre

Mjølner Informatics A/S Nøgletal, mio. kr.

2014

2013

2012

2011

Bruttofortjeneste

28,6

19,5

19,7

22,0

Resultat af primær drift

12,1

0,7

4,7

7,6

Resultat før skat

12,1

0,7

4,7

7,6

Resultat efter skat

9,1

0,5

3,5

5,7

Egenkapital

14,0

4,9

8,1

9,1

Kilde: Dansk RegnskabsAnalyse A/S

it-firmaer.

“Det handler dog ikke så meget om teknologi, men mere om værdien af teknologien. Det hjælper ikke noget at bestille en big data-løsning, hvis man ikke har målsat den værdi, som løsningen skal levere.”

Mjølner Informatics ved med andre ord, hvilke teknologier der findes på hylderne, og hvordan de skal bruges i praksis.

“Gennem vores konsulenter omsætter vi idé til værdi i form af et digitalt produkt.”

Det er en lang historie Virksomheden har en lang historie som designog softwarehus, der strækker sig næsten 30 år tilbage i tiden.

Mjølner hviler dog ikke på laurbærrene, og siden 2013 har ledelsen implementeret en ny strategi, der allerede nu begynder at bære frugt.

Der er sikkert mange af dine kollegaer, som gerne vil vide, hvordan man når vækstresultater af denne kaliber. Kan du give et par gode råd?

“2014 har været et historisk godt år på alle måder. Både i top, bund og overskudsgrad,” fortæller han.

“Vi har en klokkeklar ambition om både at være Danmarks bedste arbejdsplads og Danmarks bedste virksomhed. I 2013 rettede vi vores strategi til for at nå disse målsætninger. Vi er blevet meget mere fokuserede og offensive på at skabe værdi for vores kunder.

Det er vi blevet belønnet for.”

Men det er gået meget hurtigt?

“Ja. Vi startede i maj 2013 med

Mjølner Informatics ved begyndelsen i 1988. Fra venstre er det Ib Pedersen, direktør for Sysware, Ole Lehrmann Madsen, AU, Elmer Sandvad, dengang AU, Karen Borup, Sysware, Claus Nørgaard, dengang AU og Bent Bruun Kristensen, dengang AUC. Ole Lehrmann Madsen, Elmer Sandvad, Claus Nørgaard og Bent Bruun Kristensen var medstiftere af Mjølner Informatics.

14

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

TAL OG BRUG DATA I

USA

UDEN DET KOSTER EKSTRA

Nu kan vi som de eneste tilbyde data & tale i hele USA + 27 andre lande til samme priser som i Danmark.

Få 3LikeHome på 3.dk/US eller ring 53 53 72 72 Maks. 10 GB data pr. måned og maks. 30 dages sammenhængende brug i udlandet.

4972_3LikeHome_USA_210x297mm_cmyk.indd 1

20/11/2015 12.48

Top 10 it-komet 2015

Ultraskarpt fokus gør Mjølner til en vinder Mjølner-konsulenter i samarbejde med folk fra Nilan, som er en af Mjølners kunder. Fra venstre er det Jesper Hedegaard, Product Manger, TouchGFX/Draupner Graphics (et søsterselskab til Mjølner), Henrik Nielsen, R&D Engineer, Electronics & Controls, Nilan, Maria Holmegaard, UX Consultant, Mjølner Informatics og Nicklas Lindahl, Digital Designer, Mjølner Informatics.

at positionere os over for vores kunder.”

Så de små 1.700 procent er et resultat af en ny strategi, hvor I er mere værdifokuserede, og så har kunderne lagt lidt flere penge, end I havde regnet med?

“Der er ikke lagt flere penge, end vi havde regnet med. Vi har hele tiden haft en forventning om, at 2014 ville blive et godt år. Men de større ordrer har været en konsekvens af vores strategi, og de services, vi tilbyder. Vi har skåret ned i antallet af tjenester for at få fokus på det, vi er rigtigt gode til: at finde vej gennem teknologijunglen.”

Nu er 2015 ved at nærme sig sin ende. Ender driftsresultatet igen med en vækst på små 1.700 procent?

“Ja, i forhold til 2013 gør det,” fortæller han med et smil på læben.

“Nej, det bliver ikke helt så markant. Men vi forventer en lidt bedre overskudsgrad og et større resultat end i år. Det bliver nok en lille tocifret procentvækst på toppen.”

Resultater skal fejres, så det synger I Mjølner Informatics er der en klar overbevisning om, at resultater skal fejres. Når det går godt i Aarhus, er det de 110 medarbejderes skyld, og det skal de naturligvis også mærke.

“Vi fejrer altid vores succeser,” lyder det fra Brian Jeppesen.

Dyrker i fejringen som en del af den motive16

rende spiral, der driver værket?

“Det lyder måske lidt floskel-agtigt, men vi er blandt de bedste arbejdsplader i Danmark. Jeg har eksempelvis lige holdt et foredrag i forbindelse med Great Place to Work-konkurrencen for at fortælle om, hvad vi gør på vores arbejdsplads.”

Hvad gør I så?

“Ud over at fejre resultater har vi meget fokus på, at der skal være balance mellem arbejdsliv og familieliv. Vi vil gerne have vækst, men det skal ikke være på bekostning af medarbejderne.

Vi har eksempelvis en 37-timers arbejdsuge med fuld fleks. Arbejder du 40 timer i den ene uge, arbejder du 34 i den næste.”

Så kodeordet for vækst er intern balance?

“Ja, det kan man godt sige. Det handler om at motivere, være i åben dialog, og så skal der være respekt for både privat- og arbejdsliv. Det handler om at skabe nogle rammer, hvor folk

Helt konkret har vi en plan om, at 20 procent af omsætningen i 2018 skal komme fra udlandet. I dag er tallet på 10 procent.

BRIAN JEPPESEN ADMINISTRRENDE DIREKTØR, MJØLNER INFORMATICS

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

kan udfolde sig og være stolte af deres arbejde.”

Hvordan gør I folk stolte?

“Det handler både om at vokse og have høj faglighed, men også om at have de rigtige kunder. Holdånd tæller i den grad for en virksomhed.”

Mjølner rammer altid plet Hvis du skal se lidt ud i fremtiden, hvad ser du så af forandringer for Mjølner Informatics?

“En af vores målsætninger er at hente mere forretning uden for landets grænser,” fortæller Brian Jeppesen.

“Helt konkret har vi en plan om, at 20 procent af omsætningen i 2018 skal komme fra udlandet. I dag er tallet på 10 procent. Vi arbejder derfor lige nu på at udvikle vores partnernetværk globalt.”

Mjølner er jo ikke ligefrem et internationalt navn. Hvorfor hedder I egentlig det?

“Ha, ha. Nej, det har du helt ret i. Det strækker sig langt tilbage i tiden i forbindelse med et dansk forskningsprojekt, hvor man lavede et objektorienteret sprog, der hed Beta. I forbindelse med det projekt skulle der bygges et udviklingsværktøj. Det værktøj blev firmaet stiftet til at bygge. Det fik navnet Mjølner, fordi Mjølner altid rammer plet, vokser med opgaven og altid vender tilbage til Thors hånd.”

“På den måde giver navnet rigtig god mening.

I dag har det dog den ulempe, at jeg altid skal stave vores mailadresse. Men vores historie er vigtig for os, og det er navnet også.” 

Tør du skrive under på, at I har styr på kontrakterne?

Investér i et overblik, der giver overskud på mere end én måde. Med DocuNote CLM får I:

Bedre beslutnings­ grundlag via overblik over den

Øget indtjening og færre omkostninger

Effektive arbejds­ gange og bedre risikostyring

Reduceret tidsforbrug og øget kvalitet

samlede kontrakt­

via løbende over­

via sagsstyring med

via automatiseringer,

portefølje, inklusiv an­

vågning af kontrak­

kontraktmapper, hvor

der sikrer rettidig

tal, typer, samarbejds­

tuelle rettigheder

alle dokumenter, fx

fornyelse, opsigelse

partner, kontraktejer,

og forpligtelser.

Word, Excel, e­mails,

og overholdelse af

kontraktsum og andre

knyttes til den relevan­

fælles retningslinjer.

relevante nøgledata.

te kontrakt.

Gratis afklaringsmøde IntraNote leverer CLM løsninger til offentlige og private virksom­ heder. Vi starter altid med et gratis afklaringsmøde, hvor vi gen­ nemgår jeres eksisterende set up og sammen med jer vurderer, om I har et uudnyttet potentiale. Kontakt os for møde

CLM-ann-CW.indd 1

7026 9500 www.intranote.dk

20/11/15 09:14

it-komet 2015 metode

Sådan fandt vi vinderne Hvem er bedst til rå vækst, og hvilken del af it-branchen kommer de dygtigste fra? Det har Computerworld for andet år i træk fundet svarene på. Sådan har vi fundet vinderne af it-komet 2015.

AF NIELS VEILEBORG

C

omputerworld er landets førende it-medie, og vi beskæftiger os dagligt med virksomhederne i branchen. For andet år i træk sætter vi fokus på, hvilke virksomheder der er bedst til at skabe vækst. Vi har foretaget en regnskabsanalyse af de godt 1.300 virksomheder, som er registreret i Computerworld Brancheguiden. Guiden er den mest komplette oversigt over de virksomheder i branchen, som afleverer offentligt tilgængelige regnskaber.

For at få så mange virksomheder med i analysen som muligt har vi valgt at fokusere på virksomhedernes vækst i resultat af primær drift i de to seneste regnskabsår – typisk 2013 og 2014.

Stort set alle oplyser resultatet af primær drift – såkaldt EBIT – som populært sagt er omsætning minus udgifter til det, der skal til for at realisere omsætningen - altså udvikling, produktion, salg og administration. EBIT er det målepunkt, som i de fleste tilfælde siger mest om et selskabs driftsmæssige udvikling.

Computerworld har valgt at begrænse listen til de selskaber, der i foregående regnskabsår præsterede et resultat af primær drift på over 500.000 kroner. Det giver en bruttoliste på godt 600 virksomheder – de 180 øverste på listen finder du på side 20.

Virksomhederne i Brancheguiden er også opdelt i 23 branchekategorier, og de dygtigste til vækst i hver kategori finder du på side 59 og frem.

De store virksomheder har deres egen kategori - sværvægterne - som har præsteret et resultat af primær drift i det seneste regnskab over 50 millioner kroner. De dygtigste i den kategori finder du på side 63.  18

it-kometer 2015 it-komet 2015

Mjølner Informatics A/S

Sværvægt

Stibo Systems A/S

Basissoftware

Mjølner Informatics A/S

Branchesoftware

Edlund A/S

Business Intelligence

BIwise A/S

CRM-leverandører

Concare IT A/S

CMS-leverandører

Oxygen A/S

Digital markedsføring

Secoya ApS

Distributører

Werd ApS

EDH- & ESDH-leverandører

IntraNote A/S

E-læring og kurser

Effective Learning A/S

ERP-leverandører

AlfaPeople Nordic A/S

Forhandlere

Kompetera A/S

Industriel it & Server/Storage

Spectronic Denmark A/S

Konsulenthuse

ChangeGroup ApS

MBS-integratorer

Inventio.it A/S

Netværksintegratorer

Netip A/S

Outsourcing, hosting og drift

Monsalta Aps

Pc- og udstyrsproducenter

Netip A/S

SAP-integratorer

MB it-Consulting A/S

Sikkerhed

CSIS Security Group A/S

Systemintegratorer

Bredana Systemudvikling

Tele- og internetudbydere

Verizon Denmark A/S

Tele- og netværksudstyr

Motorola Solutions Danmark A/S

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

DEN MENNESKELIGE FAKTOR.

Hvis der er 277 servere at vælge imellem, når man skal gemme indhold fra en af 1241 forskellige computere, eller hvis man skal installere drivere til 570 forskellige printere, kan det være rart at have nogen at tale med.

Hvad kan vi gøre for at hjælpe dig med at vælge den rigtige løsning?

BESTIL DIREKTE PÅ DUSTIN.DK ELLER RING PÅ TLF. 7013 7040 OG LAD OS HJÆLPE DIG MED AT FINDE EN LØSNING TIL NETOP DIN VIRKSOMHED.

Her er de dygtigste it-kometer it-komet

2015

Computerworlds Brancheguide indeholder regnskabsdata og oplysninger om flere end 1.300 virksomheder i it-branchen, som afgiver offentligt tilgængelige regnskaber. Stort set alle oplyser resultatet af primær drift - såkaldt EBIT - som populært sagt er omsætning minus udgifter til det, der skal til for at realisere omsætningen - altså udvikling, produktion, salg og administration. EBIT er det målepunkt, som i de fleste tilfælde siger mest om et selskabs driftsmæssige udvikling. Computerworld har valgt at begrænse listen til de selskaber, der i foregående regnskabsår præsterede et resultat af primær drift på over 500.000.

På de følgende sider finder du de 180 dygtigste til vækst i EBIT på tværs af de kategorier i Brancheguiden, som virksomhederne er registreret i.

Vækst i resultat af primær drift (resultat af primær drift forrige år over 500.000 kr.)

Virksomhed

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Periode

Resultat, primær drift, året før

Periode

Vækst, pct.

Brancheguide-kategori

1.

Mjølner Informatics A/S

12.110.000

2014

678.000

2013

1.686,1

11.432.000

2.

Edlund A/S

23.929.000

2014

1.635.000

2013

1.363,5

22.294.000

Branchesoftware

3.

Spectronic Denmark A/S

13.605.000

2014

2.540.000

2013

435,6

11.065.000

Industriel it & Server/Storage

4.

Monsalta Aps

3.130.000

2014

591.000

2013

429,6

2.539.000

Outsourcing, hosting og drift

5.

MB it-Consulting A/S

3.687.000

2014

711.000

2013

418,6

2.976.000

SAP-integratorer

6.

ChangeGroup ApS

5.310.000

2014

1.030.000

2013

415,5

4.280.000

Konsulenthuse

Basissoftware

ERP-leverandører

7.

AlfaPeople Nordic A/S

8.101.000

2014

1.723.000

2013

370,2

6.378.000

8.

Elbek & Vejrup A/S

8.428.000

13/14

1.829.000

12/13

360,8

6.599.000

ERP-leverandører

9.

Werd ApS

10.109.000

13/14

2.266.000

12/13

346,1

7.843.000

Distributører

10.

Valtech A/S

8.621.000

2014

1.988.000

2013

333,7

6.633.000

Konsulenthuse

11.

Commentor A/S

8.703.000

2014

2.021.000

2013

330,6

6.682.000

Konsulenthuse

12.

Bredana Systemudvikling A/S

3.193.000

14/15

801.000

13/14

298,6

2.392.000

Systemintegratorer

13.

PA Consulting Group A/S

31.077.000

2014

7.908.000

2013

293,0

23.169.000

Konsulenthuse

14.

Inventio.it A/S

5.159.000

2014

1.315.000

2013

292,3

3.844.000

MBS-integratorer

15.

IntraNote A/S

3.774.000

2014

989.000

2013

281,6

2.785.000

EDH- & ESDH-leverandører

16.

Saphira Consulting A/S

7.569.000

2014

2.107.000

2013

259,2

5.462.000

SAP-integratorer

17.

CSIS Security Group A/S

2.083.000

13/14

580.000

12/13

259,1

1.503.000

Sikkerhed

18.

Motorola Solutions Danmark A/S

25.018.000

2014

7.300.000

2013

242,7

17.718.000

Tele- og netværksudstyr

19.

Acomi A/S

2.286.000

2014

670.000

2013

241,2

1.616.000

SAP-integratorer

20.

Azitech ApS

2.544.000

13/14

748.000

12/13

240,1

1.796.000

Outsourcing, hosting og drift

21.

Webtop A/S

5.608.000

13/14

1.655.000

12/13

238,9

3.953.000

Konsulenthuse

22.

Rantek A/S

4.268.000

2014

1.354.000

2013

215,2

2.914.000

Distributører

23.

BIwise A/S

1.597.000

13/14

528.000

12/13

202,5

1.069.000

Business Intelligence

24.

Daxiomatic ApS

25.

Damm Cellular Systems A/S

3.832.000

2014

1.273.000

2013

201,0

2.559.000

ERP-leverandører

26.780.000

13/14

9.019.000

12/13

196,9

17.761.000

Tele- og netværksudstyr

26.

Unit.dk A/S

1.812.000

13/14

618.000

12/13

193,2

1.194.000

Distributører

27.

Systemhosting A/S

1.809.000

13/14

618.000

12/13

192,7

1.191.000

MBS-integratorer

28.

CCI Europe A/S

24.782.000

13/14

8.536.000

12/13

190,3

16.246.000

29.

It-afdelingen A/S

2.761.000

2014

965.000

2013

186,1

1.796.000

30.

Kompetera A/S

5.244.000

2014

1.877.000

2013

179,4

3.367.000

Forhandlere

31.

Peak Consulting Group ApS

5.034.000

2014

1.906.000

2013

164,1

3.128.000

Konsulenthuse

Branchesoftware Outsourcing, hosting og drift

32.

Descom A/S

3.241.000

2014

1.241.000

2013

161,2

2.000.000

Forhandlere

33.

Tabellae A/S

3.262.000

2014

1.258.000

2013

159,3

2.004.000

EDH- & ESDH-leverandører

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

20

Vækst i kroner

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

Bording Data

er med dig i hverdagen og sikrer at:

20.000 biler kan krydse Øresundbroen dagligt

1.500.000 borgere kan udveksle information digitalt med deres kommune

350.000 husstande dagligt får deres avis

80.000.000 varer kan blive handlet … hver uge

2.000.000 kan få brev fra deres kommune

12.000.000 personer får en kvittering på deres køb

Vores løsninger er dem, du tager for givet og slet ikke bemærker i dagligdagen. Sådan bør det også være.

Når du kører en tur til Sverige, er det vores softwareløsninger, der styrer alt fra bommene til betalingen, så du hurtigt kan komme videre.

Når du køber dine varer i nogle af Danmarks største supermarkeds­ kæder, stormagasiner, special­ butikker og byggemarkeder, betje­ nes du af detailløsninger fra os.

Og når du kommunikerer og mod­ tager breve fra det offentlige i f.eks. din elektroniske postkasse, er det via selvbetjeningsblanketter, vi har udviklet.

Hvis du får avis fra en af Danmarks største dagblade, bliver dit abonne­ ment styret i en løsning fra os.

Vi arbejder altid på at gøre din dag­ ligdag lettere, uden du bemærker, at vi er her.

Tel. +45 43 24 54 24 Email: kontakt@bording.dk www.bordingdata.dk

Bording Data-annonse.indd 1

08.09.15 09.44

it-komet 2015 de 180 dygtigste Vækst i resultat af primær drift (resultat af primær drift forrige år over 500.000 kr.)

Virksomhed

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Periode

Resultat, primær drift, året før

Periode

Vækst i kroner

Brancheguide-kategori

34.

RTX A/S

35.541.000

13/14

13.783.000

12/13

157,9

21.758.000

35.

T26 Technology A/S

3.530.000

2014

1.386.000

2013

154,7

2.144.000

Outsourcing, hosting og drift

36.

It2trust A/S

1.968.000

14/15

790.000

13/14

149,1

1.178.000

Sikkerhed

37.

Kyborg A/S

1.815.000

13/14

729.000

12/13

149,0

1.086.000

Branchesoftware

38.

Proacteur ApS

1.638.000

2014

668.000

2013

145,2

970.000

39.

Bizbrains A/S

2.739.000

13/14

1.125.000

12/13

143,5

1.614.000

40.

Spectralink Europe ApS

17.175.000

2014

7.106.000

2013

141,7

10.069.000

Tele- og netværksudstyr

Konsulenthuse Konsulenthuse Tele- og netværksudstyr

41.

Netip A/S

12.208.000

13/14

5.078.000

12/13

140,4

7.130.000

42.

Axiell Danmark A/S

8.124.000

2014

3.441.000

2013

136,1

4.683.000

Branchesoftware

43.

Dibs Payment Services A/S

11.110.000

2014

4.835.000

2013

129,8

6.275.000

Branchesoftware

44.

Verizon Denmark A/S

15.562.000

2014

6.813.000

2013

128,4

8.749.000

45.

Novavision Software A/S

1.309.000

13/14

586.000

12/13

123,4

723.000

46.

Thiim A/S

3.637.000

13/14

1.649.000

12/13

120,6

1.988.000

Forhandlere

47.

AT&T Global Network Services Danmark ApS

4.002.000

2014

1.832.000

2013

118,4

2.170.000

Tele- og internetudbydere

48.

Bornerups Datacenter A/S

1.260.000

2014

577.000

2013

118,4

683.000

MBS-integratorer

49.

Convision A/S

2.132.000

2014

985.000

2013

116,4

1.147.000

Konsulenthuse

50.

Stibo Systems A/S

97.665.000

14/15

45.256.000

13/14

115,8

52.409.000

51.

DNP Danmark A/S

6.936.000

14/15

3.223.000

13/14

115,2

3.713.000

Industriel it & Server/Storage

52.

Bording Data A/S

7.174.000

2014

3.416.000

2013

110,0

3.758.000

Branchesoftware

53.

Avnet Nortec A/S

11.207.000

13/14

5.340.000

12/13

109,9

5.867.000

Distributører

54.

Prolog Development Center A/S

6.559.000

13/14

3.138.000

12/13

109,0

3.421.000

Branchesoftware

55.

Datacon A/S

3.264.000

13/14

1.577.000

12/13

107,0

1.687.000

ERP-leverandører

5.352.000

13/14

2.586.000

12/13

107,0

2.766.000

Branchesoftware

22.465.000

2014

10.856.000

2013

106,9

11.609.000

Branchesoftware

56.

Agnitio A/S

57.

Telebilling A/S

Netværksintegratorer

Tele- og internetudbydere ERP-leverandører

Basissoftware

58.

Postnord Scanning A/S

6.373.000

2014

3.084.000

2013

106,6

3.289.000

Outsourcing, hosting og drift

59.

Atea A/S

121.705.000

2014

59.012.000

2013

106,2

62.693.000

Forhandlere

60.

CSC Danmark A/S

261.900.000

14/15

127.500.000

13/14

105,4

134.400.000

Outsourcing, hosting og drift

61.

Testhuset A/S

2.673.000

2014

1.325.000

2013

101,7

1.348.000

Konsulenthuse

62.

Dafolo A/S

4.794.000

13/14

2.425.000

12/13

97,7

2.369.000

Basissoftware

63.

Ergonomic Solutions Nordic A/S

6.263.000

2014

3.178.000

2013

97,1

3.085.000

Industriel it & Server/Storage

64.

Sotea ApS

1.665.000

2014

845.000

2013

97,0

820.000

Outsourcing, hosting og drift

65.

Cryptomathic A/S

6.871.000

2014

3.518.000

2013

95,3

3.353.000

Sikkerhed

66.

Right People Group ApS

4.473.000

13/14

2.294.000

12/13

95,0

2.179.000

Konsulenthuse

67.

Syncronic ApS

1.197.000

2014

618.000

2013

93,7

579.000

SAP-integratorer

68.

Westergaard A/S

2.512.000

2014

1.297.000

2013

93,7

1.215.000

Konsulenthuse

69.

Corning Optical Communications ApS

26.107.000

2014

13.521.000

2013

93,1

12.586.000

Tele- og netværksudstyr

70.

KMD A/S

121.700.000

2014

63.200.000

2013

92,6

58.500.000

Branchesoftware

71.

Intergraph Danmark A/S

5.811.000

2014

3.033.000

2013

91,6

2.778.000

Branchesoftware

72.

Rittal A/S

9.440.000

2014

4.969.000

2013

90,0

4.471.000

Industriel it & Server/Storage

73.

Combilent A/S

9.177.000

2014

4.866.000

2013

88,6

4.311.000

Tele- og netværksudstyr

74.

Dansk Telemedicin A/S

3.294.000

2014

1.753.000

2013

87,9

1.541.000

Branchesoftware Basissoftware

75.

Nuance Communications, Inc.

13.235.000

2014

7.085.000

2013

86,8

6.150.000

76.

Lenovo (Danmark) ApS

45.937.000

14/15

24.810.000

13/14

85,2

21.127.000

Pc- og udstyrsproducenter

77.

Netcompany IT And Business Consulting A/S

144.095.000

2014

78.024.000

2013

84,7

66.071.000

Konsulenthuse

78.

Secoya ApS

1.483.000

2014

805.000

2013

84,2

678.000

Digital markedsføring mm.

79.

Edgemo A/S

3.324.000

2014

1.805.000

2013

84,2

1.519.000

Forhandlere

80.

Delfi echnologies A/S

5.982.000

13/14

3.249.000

12/13

84,1

2.733.000

Branchesoftware

81.

Colt Technology Services A/S

8.349.000

2014

4.560.000

2013

83,1

3.789.000

Tele- og internetudbydere

82.

Impact A/S

4.963.000

2014

2.714.000

2013

82,9

2.249.000

Konsulenthuse

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

22

Vækst, pct.

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

+45 70 222 505

info@dcs.dk · www.dcs.dk

Vi

takker alle kunder for

samarbejdet i 2015 og ser frem til et endnu bedre

2016

Er du ikke kunde hos os i dag kan du oprette dig på www.dcs.dk – flere kunder vil gøre os endnu bedre! Vi har over 1 million it produkter i vores produktdatabase, hvoraf over 500.000 kan skaffes indenfor 3-5 dage. Vi er lagerførende med de 10.000 mest populære produkter.

Vi distribuerer og forhandler de mest populære it produkter til Danmark og udland. Senest har vi føjet Oneplay ”Netflix for Gaming”, enegibesparende produkter fra NorthQ samt gaming produkter fra det europæiske mærke Ozone til vores portefølje.

Vi har in-house produktion af Office, Gaming og Home PC’er samt specialfremstiller PC’er til både private, industri og offshore. Vi er konstant på jagt efter interessante varer – så kontakt os med det samme hvis du synes der mangler noget i vores sortiment.

Det er nemt at handle hos DCS – udover at handle online …

• • • • • •

Får du en fast account manager Kan du få en prisfil med lagerbeholdning og priser Får du mulighed for at lægge ordrer via XML Slutbruger levering Gode kreditvilkår Sen Cutoff tid: klokken 18.18

DCS ApS er etableret i 1994. Vi beskæftiger ca.35 medarbejdere i IT-Byen i Aarhus Nord. Udover Aarhus har vi salgskontor i København, Nyborg samt Silkeborg. For at sikre et højt kundetilfredshedsniveau lægger vi vægt på at have et attraktivt sortiment og en optimeret lagerprofil. Vi ønsker at være vores kunders foretrukne it leverandør. Vi fokuserer på at servicere og fastholde både små og mellemstore it forhandlere.

DCS ApS · Helsingforsgade 27A · DK-8200 Aarhus N · Tlf. +45 70 222 505 · info@dcs.dk · www.dcs.dk

it-komet 2015 de 180 dygtigste Vækst i resultat af primær drift (resultat af primær drift forrige år over 500.000 kr.)

Virksomhed

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Periode

Resultat, primær drift, året før

Periode

Vækst, pct.

Vækst i kroner

83.

EG Kommuneinformation A/S

14.815.000

2014

8.195.000

2013

80,8

6.620.000

Branchesoftware

84.

Interform A/S

4.853.000

2014

2.685.000

2013

80,7

2.168.000

Basissoftware

85.

AMCS Denmark A/S

7.601.000

13/14

4.224.000

12/13

79,9

3.377.000

Branchesoftware

86.

2BM A/S

1.717.000

2014

956.000

2013

79,6

761.000

SAP-integratorer

87.

Avaleo ApS

2.989.000

13/14

1.673.000

12/13

78,7

1.316.000

Branchesoftware

88.

Miralix A/S

3.664.000

14/15

2.114.000

13/14

73,3

1.550.000

Branchesoftware

89.

Minerva Danmark A/S

5.952.000

13/14

3.465.000

12/13

71,8

2.487.000

ERP-leverandører

90.

One Marketing A/S

1.749.000

13/14

1.019.000

12/13

71,6

730.000

91.

NorthTech ApS

907.000

2014

529.000

2013

71,5

378.000

92.

Nianet A/S

13.202.000

2014

7.714.000

2013

71,1

5.488.000

Digital markedsføring mm.

Konsulenthuse Tele- og internetudbydere

93.

Fischer & Kerrn A/S

2.115.000

2014

1.242.000

2013

70,3

873.000

Basissoftware

94.

Mind4iT ApS

7.824.000

2014

4.604.000

2013

69,9

3.220.000

Konsulenthuse Basissoftware

95.

Capevo A/S

2.140.000

2014

1.270.000

2013

68,5

870.000

96.

Complit A/S

1.011.000

2014

604.000

2013

67,4

407.000

Systemintegratorer

97.

Basware A/S

1.699.000

2014

1.019.000

2013

66,7

680.000

ERP-leverandører

98.

Careitec A/S

6.328.000

2014

3.835.000

2013

65,0

2.493.000

Outsourcing, hosting og drift

99.

ISIC A/S

Industriel it & Server/Storage

10.346.000

14/15

6.310.000

13/14

64,0

4.036.000

100.

Jet Reports Danmark ApS

1.282.000

2014

783.000

2013

63,7

499.000

101.

IFAD TS A/S

5.035.000

13/14

3.076.000

12/13

63,7

1.959.000

Branchesoftware

102.

Softcom Solutions A/S

5.003.000

2014

3.060.000

2013

63,5

1.943.000

Outsourcing, hosting og drift

103.

ED-Data A/S

2.567.000

13/14

1.588.000

12/13

61,6

979.000

104.

Coromatic A/S

22.194.000

2014

13.767.000

2013

61,2

8.427.000

Industriel it & Server/Storage

3.839.000

13/14

2.382.000

12/13

61,2

1.457.000

Systemintegratorer

878.000

2014

552.000

2013

59,1

326.000

Digital markedsføring mm.

Forhandlere

Forhandlere

105.

PCSYS A/S

106.

Encode ApS

107.

MRC Computer A/S

3.042.000

2014

1.915.000

2013

58,9

1.127.000

Forhandlere

108.

E ective Learning A/S

9.611.000

2014

6.082.000

2013

58,0

3.529.000

E-læring og kurser

109.

Hardwarehippo ApS

955.000

2014

605.000

2013

57,9

350.000

Forhandlere

110.

Conscensia A/S

3.163.000

13/14

2.004.000

12/13

57,8

1.159.000

Outsourcing, hosting og drift

111.

Lessor A/S

15.093.000

2014

9.591.000

2013

57,4

5.502.000

Basissoftware

112.

Front-data Danmark A/S

11.142.000

14/15

7.084.000

13/14

57,3

4.058.000

Outsourcing, hosting og drift

113.

Moch A/S

895.000

13/14

571.000

12/13

56,7

324.000

114.

Ivanoff I teractive A/S

879.000

2014

561.000

2013

56,7

318.000

Branchesoftware

115.

Itelligence A/S

20.025.000

2014

12.858.000

2013

55,7

7.167.000

SAP-integratorer

116.

Axmentor ApS

2.236.000

2014

1.436.000

2013

55,7

800.000

MBS-integratorer

117.

Hostingkompagniet A/S

918.000

2014

593.000

2013

54,8

325.000

Outsourcing, hosting og drift

118.

Formpipe Lasernet A/S

6.019.000

2014

3.906.000

2013

54,1

2.113.000

119.

Dustin A/S

56.511.000

13/14

36.719.000

12/13

53,9

19.792.000

Forhandlere

120.

Proshop ApS

16.735.000

2014

10.912.000

2013

53,4

5.823.000

Forhandlere

121.

Trifork Public A/S

11.900.000

2014

7.776.000

2013

53,0

4.124.000

Branchesoftware

122.

cBrain A/S

11.454.000

2014

7.560.000

2013

51,5

3.894.000

EDH- & ESDH-leverandører

123.

AMC-Consult A/S

2.699.000

13/14

1.790.000

12/13

50,8

909.000

124.

B4Restore A/S

8.261.000

13/14

5.507.000

12/13

50,0

2.754.000

Industriel it & Server/Storage Konsulenthuse

E-læring og kurser

Basissoftware

MBS-integratorer

125.

Prodata Consult A/S

25.064.000

2014

16.753.000

2013

49,6

8.311.000

126.

Zonith A/S

1.595.000

2014

1.071.000

2013

48,9

524.000

127.

HCL Technologies Denmark ApS

8.165.000

13/14

5.485.000

12/13

48,9

2.680.000

Outsourcing, hosting og drift

128.

A-Solutions A/S

3.177.000

2014

2.135.000

2013

48,8

1.042.000

MBS-integratorer

129.

Euro-Consult A/S

7.287.000

2014

4.938.000

2013

47,6

2.349.000

Konsulenthuse

130.

ActiveWebs A/S

2.650.000

2014

1.804.000

2013

46,9

846.000

Outsourcing, hosting og drift

131.

IHFood A/S

3.083.000

14/15

2.113.000

13/14

45,9

970.000

Industriel it & Server/Storage

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

24

Brancheguide-kategori

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

Basissoftware

it-komet 2015 de 180 dygtigste Vækst i resultat af primær drift (resultat af primær drift forrige år over 500.000 kr.)

Virksomhed

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Periode

Resultat, primær drift, året før

Periode

Vækst, pct.

Brancheguide-kategori

132.

A-2 A/S

2.968.000

2014

2.049.000

2013

44,9

919.000

133.

Dansk Computer Center A/S

25.159.000

2014

17.400.000

2013

44,6

7.759.000

Distributører

134.

SEC Datacom A/S

6.849.000

13/14

4.749.000

12/13

44,2

2.100.000

Distributører

135.

SimCorp A/S

173.636.000

2014

120.498.000

2013

44,1

53.138.000

Branchesoftware

136.

Mariendal IT A/S

1.432.000

2014

1.000.000

2013

43,2

432.000

137.

Magnetix A/S

31.486.000

2014

22.136.000

2013

42,2

9.350.000

Digital markedsføring mm.

138.

iPaper ApS

1.606.000

2014

1.133.000

2013

41,7

473.000

Digital markedsføring mm.

139.

Concare IT A/S

22.402.000

14/15

15.826.000

13/14

41,6

6.576.000

140.

Exformatics A/S

1.523.000

2014

1.080.000

2013

41,0

443.000

141.

EG A/S

45.500.000

2014

32.300.000

2013

40,9

13.200.000

ERP-leverandører

Konsulenthuse

Forhandlere

CRM-leverandører EDH- & ESDH-leverandører

142.

Green-Jakobsen A/S

1.620.000

2014

1.154.000

2013

40,4

466.000

E-læring og kurser

143.

Jaynet A/S

3.995.000

2014

2.850.000

2013

40,2

1.145.000

Tele- og internetudbydere

144.

Zyxel Communications A/S

29.848.000

2014

21.328.000

2013

39,9

8.520.000

Tele- og netværksudstyr

145.

Adapt A/S

2.220.000

2014

1.593.000

2013

39,4

627.000

146.

FastPassCorp A/S

1.202.000

2014

865.000

2013

39,0

337.000

Sikkerhed

147.

Credocom A/S

1.707.000

2014

1.232.000

2013

38,6

475.000

Outsourcing, hosting og drift

148.

IFS Danmark A/S

6.020.000

2014

4.363.000

2013

38,0

1.657.000

ERP-leverandører

149.

Ecapacity ApS

4.609.000

2014

3.342.000

2013

37,9

1.267.000

Digital markedsføring mm.

150.

Ergotel A/S

151.

Software Ag Denmark A/S

152.

Digital markedsføring mm.

824.000

13/14

599.000

12/13

37,6

225.000

14.400.000

2014

10.500.000

2013

37,1

3.900.000

Basissoftware

Novax A/S

4.719.000

13/14

3.470.000

12/13

36,0

1.249.000

Branchesoftware

153.

Danmon Danmark A/S

1.618.000

2014

1.191.000

2013

35,9

427.000

154.

Globeteam A/S

9.793.000

2014

7.222.000

2013

35,6

2.571.000

155.

Accobat A/S

1.967.000

2014

1.451.000

2013

35,6

516.000

156.

Sonlinc A/S

5.382.000

2014

3.974.000

2013

35,4

1.408.000

ERP-leverandører

157.

Systematic A/S

21.145.000

13/14

15.631.000

12/13

35,3

5.514.000

Branchesoftware

158.

McAfee Denmark ApS

807.000

2014

599.000

2013

34,7

208.000

Sikkerhed

Distributører

ERP-leverandører

Forhandlere Konsulenthuse Business Intelligence

159.

Amesto Solutions A/S

1.968.000

2014

1.465.000

2013

34,3

503.000

160.

Secomea A/S

5.717.000

2014

4.261.000

2013

34,2

1.456.000

161.

Copenhagen It Consult A/S

2.623.000

2014

1.955.000

2013

34,2

668.000

Konsulenthuse Digital markedsføring mm.

Industriel it & Server/Storage

162.

Dwarf A/S

1.028.000

2014

767.000

2013

34,0

261.000

163.

Integra Consult A/S

1.907.000

14/15

1.431.000

13/14

33,3

476.000

Konsulenthuse

164.

Lund & Bendsen A/S

781.000

13/14

588.000

12/13

32,8

193.000

Konsulenthuse

165.

Gavdi A/S

3.389.000

2014

2.552.000

2013

32,8

837.000

SAP-integratorer

166.

Sandberg A/S

2.751.000

2014

2.074.000

2013

32,6

677.000

Pc- og udstyrsproducenter

167.

Cowi A/S

119.936.000

2014

90.481.000

2013

32,6

29.455.000

168.

Firstcom A/S

1.609.000

2014

1.216.000

2013

32,3

393.000

169.

Kapacity A/S

6.741.000

13/14

5.095.000

12/13

32,3

1.646.000

170.

Uniplus IT A/S

1.927.000

14/15

1.462.000

13/14

31,8

465.000

Forhandlere Forhandlere

171.

Scriptor Technology A/S

4.934.000

2014

3.750.000

2013

31,6

1.184.000

172.

Danish Probe ApS

1.296.000

2014

993.000

2013

30,5

303.000

173.

Exacto A/S

786.000

2014

603.000

2013

30,3

183.000

174.

3Shape A/S

179.355.000

2014

138.221.000

2013

29,8

41.134.000

175.

IT Attention A/S

176.

Rib A/S

982.000

13/14

758.000

12/13

29,6

224.000

14.896.000

2014

11.550.000

2013

29,0

3.346.000

1.336.000

2014

1.036.000

2013

29,0

300.000

42.880.000

2014

33.302.000

2013

28,8

9.578.000

Vitec Datamann A/S

4.099.000

13/14

3.185.000

12/13

28,7

914.000

Visma Services Danmark A/S

14.091.000

2014

10.982.000

2013

28,3

3.109.000

177.

Venzo A/S

178.

BAE Systems Applied Intelligence A/S

179.

180.

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

26

Vækst i kroner

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

Konsulenthuse Tele- og internetudbydere Business Intelligence

E-læring og kurser Business Intelligence Branchesoftware Konsulenthuse Branchesoftware Konsulenthuse Forhandlere Branchesoftware Outsourcing, hosting og drift

SPAR 62 % PÅ SIDEPRISEN MED BUSINESS SMART-SERIEN

3

MFC-J5320DW

ÅRS GARANTI

• BILLIGERE I DRIFT

• WI-FI

• WEB CONNECT

• 4 SEPARATE BLÆKPATRONER

• DOBBELTSIDET PRINT

• PRINT OP TIL A3

din adgang til skyen

print fra og scan til computer, mobil og tablet

skift kun den farve, der er tom

C ECOL A DI R

L BE

Læs meget mere om Business Smart-serien på brother.dk

NO

laveste driftsomkostninger i sin klasse

Sideprisen er beregnet ud fra LC121-blækpatroner til DCP-J132W i forhold til LC229XL/LC225XL-blækpatroner til Business Smart-serien.

30

150025

Top 10 it-komet 2015

It-boblen er noget af det bedste, der er sket for os Softwareleverandøren Edlund brager af sted.

Det seneste regnskab viser en vækst på 1.363 procent og placerer firmaet som nummer to i Computerworld It-Komet 2015. Nye partnere i udlandet kan blive fremtidige konkurrenter, men det er skam også en god ting.

TEKST OG FOTO: JOACHIM KÜHLMANN SELLIKEN

it-komet

2015

28

D

e fleste, som arbejdede i it-branchen i 90’erne, kan huske, hvordan det føltes, da it-boblen pludselig brast. Firmaer mistede værdi og arbejde på stribe, og det ellers umættelige marked for it-medarbejdere blev hårdt ramt. Men mens, branchen skar medarbejdere fra i et væk, så man lidt anderledes på sagen hos softwareleverandøren Edlund.

“Det var i den grad en positiv ting for os, at it-boblen brast,” fortæller Edlunds administrerende direktør, Thomas Jøhnk.

“Der var mindre at lave, men vi besluttede at beholde vores folk og bruge tiden til at foretage et spring i teknologi og proces. Vi var lidt nogle glade amatører, som kørte i C++. Men pludselig havde vi tid til at skifte over til .NET og C#. Det var helt nyt dengang.”

Det var den rette beslutning på det rette tidspunkt. Edlund havde ikke mange år på bagen, men de år havde givet erfaringer, som en omstrukturering kunne drage fordel af. Med krisen og den pludselige nedgang i opgaver havde Edlund tid til at ændre sig.

Det lønnede sig, og i dag bruges Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

29

Top 10 it-komet 2015

It-boblen er noget af det bedste, der er sket for os Edlunds software til at administrere over 60 procent af livsforsikringog pensionsmarkedet i Danmark.

På toppen af Valby Bakke i København har Edlund udvidet fra den spæde start i et hus i Carlsberg-villakvarteret til 10 villaer i et campus-lignende miljø med statuer i de åbne haver og teslaer på parkeringspladserne. En af villaerne blev endda hentet fra Østerbro, da den skulle rives ned for at gøre plads til en bredere vej. I dag huser den Thomas Jøhnks fars, Edlunds stifter, Erling Edlund Andersens kontor.

Edlund har klaret sig godt siden krisen i slutningen af 90’erne. Firmaet ligger lunt i nichen med software til administration af pension og forsikring. Så lunt, at Edlund ligger på en andenplads i kapløbet om at være årets it-komet og vinder i kategorien Branchesoftware. Resultatet af den primære drift er steget med ikke mindre end 1.363 procent fra 2013 til 2014.

For dyrt til udlandet Men hvorfor kun i Danmark? Pension og forsikring er jo ikke ukendte begreber uden for landets grænser.

Dragehuset er et kendt københavnerfikspunkt, bygget til Statsbanerne i 1905 ved Østerport Station. Bindingsværksbygningen i nationalromantisk stil skulle fjernes på grund af en vejudvidelse i 2007. Nu står det i Valby og huser Edlunds stifter Erling Edlund Andersens kontor .

30

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

Hvis du ser ud over Europa, er der en del af vores slags, men næsten alle har deres lokalområde som marked, fordi det er så forskelligt et marked fra land til land med hensyn til lovgivning og regulering.

THOMAS JØHNK ADMINISTRERENDE DIREKTØR, EDLUND

“Hvis du ser ud over Europa, er der en del af vores slags, men næsten alle har deres lokalområde som marked, fordi det er så for-

Vi har bagsiden! ”Ikke af dette magasin, men…

Bagsiden af din infrastruktur.

Bagsiden af din hverdag.

Bagsiden af din mobil, din tablet og din pc.

Det er også fra bagsiden, at vi passer på dine data og sørger for, at du har adgang til dem.”

Morten Arknæs Salgsdirektør

+45 6989 8800 edgemo.com

Devices Server & Storage Citrix

edgemo-bagsiden ComputerWorld.indd 5

Microsoft Server & Sky Unified Communication

19/11/15 13.34

Top 10 it-komet 2015

It-boblen er noget af det bedste, der er sket for os skelligt et marked fra land til land med hensyn til lovgivning og regulering,” forklarer Thomas Jøhnk.

“CSC var inde i PFA, før vi fik dem som kunde, og brugte netop et eller andet fransk system, der var udviklet i Bulgarien.

Det var overhovedet ikke gearet til dansk lovgivning, dansk tradition og den måde, vi laver pensionsordninger i Danmark. Det fejlede og endte med at koste næsten en halv milliard, som jeg husker det.”

Men Edlund arbejder faktisk allerede på at komme ud over landets grænser. Til at begynde med er sigtet rettet mod Skandinavien. Men den slags er ikke uden problemer.

“Når vi skal implementere en dansk kunde, tager vi selv ud til dem og designer kundelaget. Det er lidt sværere, når kunden sidder i Stockholm eller Oslo. Jeg kan ikke lige finde 50 folk, der synes, at det er sjovt at flytte til Oslo i to år. Det danske lønniveau gør jo også, at det ikke bliver os, som kommer til at levere løsninger i udlandet. Så vi skal finde en samarbejdspartner, som har lokale folk, og som ser en forretning i at implementere vores løsning.

Så laver vi de 80 procent her, og tilpasningen sker så lokalt.”

Edlund er da heller ikke fremmed for at dele sin kode med andre.

“For tiden arbejder vi på et projekt, hvor kunden gerne ville have L&T, som er en stor spiller i Indien, med ind over. De dækker så en del af den kundespecifikke kode. De kommer jo til at kende vores løsning rigtigt godt, og det er også et stærkt kort at tage med til potentielle kunder i Stockholm eller Oslo.”

Men hvad så med de danske medarbejdere?

“Her har vi jo viden og dygtige folk, så vi bliver nok ved med at bygge platformen her.

Vi har faktisk regnet på, om det kan betale sig at flytte noget af det til Indien eller Sri Lanka eller andre steder, og det kan slet ikke betale sig for nærværende. Den tid, du bruger på at programmere, er meget kortere, end den tid du bruger på at tale med kunden og finde ud af, hvad der skal gøres. Så det giver ikke mening at flytte vores platform til Indien.”

Skaber sine egne konkurrenter Men risikerer I ikke, at der kommer et tidspunkt, hvor programmørerne i Stockholm og Indien kan byde på programmeringsopgaverne hos de danske kunder?

32

Vi har faktisk regnet på, om det kan betale sig at flytte noget af det til Indien eller Sri Lanka eller andre steder, og det kan slet ikke betale sig for nærværende.

THOMAS JØHNK ADMINISTRERENDE DIREKTØR, EDLUND

“Det kan sagtens komme. Vi har i de sidste 10 år været vant til at dele vores kildekode med kunderne. For det værste, de kan forestille sig, er at være afhængige af en enkelt leverandør.”

Det lyder umiddelbart som en uheldig situation, men Thomas Jøhnk ser faktisk muligheden for konkurrence som en fordel.

“Vores kunder synes, at det er fair, fordi de ikke er afhængige af os, hvis vi bliver uenige med dem om 10 år. Og vores udviklere er vant til at blive set over skuldrene af vores kunder.

Hvis vi leverer noget, som ikke er i top, går der ikke lang tid, før en udvikler ude hos en kunde opdager det. Især nogle af vores kunder har rigtigt dygtige medudviklere, som straks vil se, hvis vi ikke gør det godt nok.” 

Edlund A/S Nøgletal, mio. kr.

2014

2013

2012

Omsætning

271,1

205,7

197,5

180,7

Resultat af primær drift

23,9

1,6

33,2

-132,3

Resultat før skat

23,6

1,3

32,9

-138,0

Resultat efter skat Egenkapital Antal ansatte

2011

18,3

0,9

23,4

-152,2

146,6

128,3

127,4

108,5

206

214

185

166

Kilde: Dansk RegnskabsAnalyse A/S

Udefra ligner Edlund ikke et typisk it-firma.

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

Indrømmet, overskriften er en cliché - men den passer og er en stor del af hemmeligheden bag Kapacity’s succes og nuværende position blandt de førende spillere på Business Analytics-området.

For uden kærlighed til “håndværket” kunne vi aldrig have indfriet den ambition, som var grundlaget for Kapacity’s start: At skabe Data Warehouse og Business Analytics løsninger i verdensklasse.

Siden etableringen i 2008 har Kapacity hjulpet langt mere end 200 virksomheder til forbedret

KAPACITY A/S Forbindelsesvej 12 DK-2100 København Ø Tlf.: +45 4420 9899

KPI_Annonce_CW_Top_100_2015.indd 1

Inge Lehmanns Gade 10 DK-8000 Aarhus C www.kapacity.dk

drift og overblik med stærke og innovative løsninger baseret på førende software fra Microsoft, IBM Cognos, TARGIT og Datazen.

Alle Kapacity’s løsninger leveres efter vores mantra “Quality, Integrity, Kapacity”, som sådan set bare betyder, at vi står inde for, hvad vi siger, og leverer, hvad vi lover.

Hvis du synes det lyder for godt til at være sandt, så kig forbi www.kapacity.dk/referencer og læs om vores mange kunders erfaringer.

Uden at afsløre for meget, kan vi godt sige, at de er ganske tilfredse...

Kolding Åpark 1 DK-6000 Kolding info@kapacity.dk

Følg os på:

11-09-2015 12:35:32

Du er tvunget til at dele data og algoritmer med resten af verden Hvis du vil være vinder i det hæsblæsende digitale kapløb, er der kun én vej frem: Dine data og algoritmer skal deles med andre.

AF KIM STENSDAL

34

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

tema algoritmernes tid

T

iden er løbet fra, at man gemmer alle forretningshemmeligheder, data og algoritmer i et andet Fort Knox.

Det hæsblæsende digitale kapløb, der finder sted nu og i de kommende årtier, nødvendiggør en helt anden tilgang: “Ingen genererer længere fantastisk værdi ved at hemmeligholde kildekoden.”

Sådan sagde Daryl Plummer, chief of research

hos Gartner, på et pressemøde i forbindelse med Gartners Symposium i Barcelona for nylig.

Her har den globale rådgivningsvirksomhed i år blandt andet talt meget om, hvorfor algoritmer bliver et helt centralt omdrejningspunkt, når man skal skabe og fremtidssikre digitale virksomheder.

Men hvis du tror, at algoritmerne af samme grund skal beskyttes på bedste Joakim von And-manér, kan du godt tro om igen.

“Vi har altid troet, at hvis vi bare beskyttede

vores forretningshemmeligheder godt nok, skulle vi nok klare os. Det viser sig nu ikke at holde stik længere,” forklarede Daryl Plummer.

Sagen er nemlig den, at udviklingen i mange brancher i dag sker i så hastigt et tempo, at det bliver stadigt sværere at klare tingene på egen hånd.

Eksemplet Coca Cola Daryl Plummer nævnte Coca Cola Company som et eksempel på en virksomhed, der historisk set har haft stor succes med at hemmeligholde algoritmen/opskriften på et konkret produkt - den populære sukkerholdige drik.

Men han sagde samtidig, at det er en fremgangsmåde og en forretningsstrategi, der ikke vil give mening for ret mange virksomheder fremover: “Idéen om at dele dine algoritmer bliver meget vigtig. Det er den eneste måde, du kan følge med udviklingen på. Over hele kloden er der folk, der vil udvikle og forbedre dine algoritmer.”

“Digital business er et fænomen, der finder sted på tværs af kloden,” sagde Gartner-chefen og påpegede samtidig, hvorfor algoritmer er blevet så afgørende i en data-drevet verden.

“Data er dumme, indtil folk gør noget med dem. Algoritmen repræsenterer handlingen i den sammenhæng,” sagde han.

Abstrakt?

For en del virksomheder kan al denne algoritme- og dele-snak måske godt virke en anelse abstrakt. For hvis man sælger et konkret produkt, man har brugt årevis på at udvikle, giver det vel ikke ret meget mening at afsløre hemmeligheden bag produktet for andre?

Men det mener Daryl Plummer og Gartner faktisk, at det gør.

For selvom man naturligvis aldrig kommer til at afsløre alle forretningshemmmeligheder for eksterne partnere, så vil langt de fleste virksomheder få mere ud af at være åbne end af det modsatte.

Derfor lyder det grundlæggende spørgsmål, man skal stille sig selv, hvordan man kan åbne og dele

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

35

Du er tvunget til at dele data og algoritmer med resten af verden sine digitale aktiver på den mest fordelagtige måde.

Den virksomhed, som har den rigtige algoritme, vil nemlig i sidste ende være den, der ender som vinderen: “En algoritme kan fuldstændig sætte de normale processer ud af spil,” lød det fra Daryl Plummer.

“Ubers algoritme handler om at sætte folk i forbindelse med biler - og Uber har ikke engang nogen biler,” forklarede han.

Han tilføjede dog samtidig: “Intellektuelle rettigheder vil altid være der. Der vil altid være noget, som du vil beholde for dig selv.”

Apples ‘algoritme’ Samtidig forklarede Daryl Plummer, at selv en virksomhed som Apple faktisk også har en form for algoritme, der inkluderer omverdenen.

“Da den oprindelige iPod kom, var det så den eller alt tilbehøret – musikken, etuierne, hovedtelefonerne – der indtjente flest penge? Det var det sidste, og det samme sker i alle andre brancher.”

“Apples hemmelige formular er, at folk ikke køber en iPad – de løber et livsstilsprodukt. De bliver en del af et community.”

“Den algortime er det, der har gjort Apple til det, det er i dag,” sagde Daryl Plummer.

Gartner-rådgiveren forklarede, at hele bevægelsen mod at indse, at man i det lange løb får mest ud af at være åbne og samarbejde, også ses internt i virksomhederne og i it-organisationerne.

Hvor mange it-chefer for få år siden forbød medarbejderne at anvende bestemte smartphones og benytte tjenester som Dropbox, er fokus i dag skiftet til en rådgivningsmentalitet, hvor man hellere hjælper med at vise virksomheden de mange teknologiske muligheder - og også gerne udvikler løsningerne ud fra de behov og ønsker.

Mange virksomheder er dog stadig tynget af 36

deres traditioner og af, hvordan man plejer at gøre tingene.

“Der er en ubalance i forhold til folk, der arbejder med gamle processer og forretningsmodeller i organisationen. Folk skal finde nye måder at gøre tingene på, som vil bringe værdi til virksomheden,” lød det fra Daryl Plummer på Gartners Symposium i Barcelona. 

Der er en ubalance i forhold til folk, der arbejder med gamle processer og forretningsmodeller i organisationen. Folk skal finde nye måder at gøre tingene på, som vil bringe værdi til virksomheden DARYL PLUMMER, GARTNER

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

Gartners globale research-chef, danske Peter Søndergaard, mener, at et gigantisk marked for algoritmer snart vil føre til en større it-revolution.

Her beskriver han de muligheder og udfordringer, algoritmerne vil skabe.

AF KIM STENSDAL

tema algoritmernes tid

Få styr på det nye algoritmemarked

V

i er på tærsklen til en historisk it-revolution, hvor algoritmer vil komme til at spille en helt central rolle.

Sådan lød hovedbudskabet på Gartners Sympo-

sium i Barcelona.

Gartner vurderer, at der inden for få år vil blive skabt et marked med milliarder af algoritmer, der kan handles og licenseres på kryds og tværs. Hver algoritme vil i princippet kunne løse et problem eller skabe en ny forretningsmulighed.

Men selv om de fleste it-folk nok finder budskabet om algoritmernes tidsalder fascinerende, rejser der sig også allerede nu en række

Det vil være en god idé, hvis man kan udnytte noget, der allerede er lavet.

PETER SØNDERGAARD, GARTNER

centrale spørgsmål. Computerworld har derfor talt med Peter Søndergaard, der er senior vice president og står i spidsen for Gartner Research på globalt plan.

Gartner-topchefen, der har dansk baggrund, holdt åbnings-keynoten på rådgivningsfirmaets Symposium i Barcelona for nylig, hvor algoritComputerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

merne var det centrale tema.

Skal jeg som it-chef gå ind til det marked med milliarder af algoritmer som en, der selv skal udvikle til det - eller skal jeg mere se mig selv som en køber?

“Både-og. Der er en mulighed for i fremtiden at kunne udnytte innovation, som sker overalt, og det resulterer i, at der allerede findes en række små startups, som har disse algoritmemarkedspladser.”

“Det vil være en god idé, hvis man kan udnytte noget, der allerede er lavet,” siger Peter Søndergaard.

“Men det er også sådan, at der er en række ting, der er strategiske for en virksomhed, og som man 37

tema algoritmernes tid

Få styr på det nye algoritmemarked ikke bør - og måske heller ikke kan - opnå ved enten at købe eller låne det eksternt.”

Peter Søndergaard fremhæver som et eksempel det usandsynlige i, at Google vil benytte eksterne algoritmer til selve searchfunktionen i Google, fordi det er en fundamental del af virksomheden.

Samtidig vil det nok også være mest sandsynligt, at en del af de algoritmer, de forskellige bilproducenter kommer til at anvende til selvkørende biler i fremtiden, vil være unikke for den specifikke producent, mener Peter Søndergaard. “Årsagen er, at det er gennem softwaren og algoritmen, man differentierer sit produkt.

Differentieringen af produktet vil typisk være noget, man selv udvikler.”

Når Gartner alligevel vurderer, at der vil blive skabt et kæmpe marked for algoritmer, skyldes det ikke mindst, at produktudviklingen og innovationen i mange industrier og brancher går stadigt hurtigere.

“Over tid kan det blive svært for mange organisationer at holde samme udviklingshastighed, og derfor kommer man nok til at få denne her blanding af eksterne og interne algoritmer.”

Vi har det geniale Der vil måske være mange, som tænker: ‘Vi har det geniale i vores virksomhed, så vi lukker dørene for deling af algoritmerne med omverdenen?’

“Ja, det er typisk det, vi alle gør, og så ender man med systemer, som i princippet laver nøjagtigt det samme.”

“Det bedste eksempel er, at den offentlige sektor rundt om i verden har præcis den samme platform, som er udviklet internt alle steder. De foretager sig nøjagtigt det samme alle sammen.”

“Den smarte virksomhed indser, at for at følge med i den udviklingshastighed, som vi kommer til at se over de næste år, er det den eneste mulighed, man har,” mener Gartners Peter Søndergaard.

38

“Den gamle metode, hvor man udvikler og ejer alt selv, kommer ikke til at virke i fremtiden. Man kan simpelthen ikke følge den udvikling organisatorisk eller med de folk, man har.”

Mange it-chefer og it-organsationer vil formentlig også være bekymrede for kvaliteten af disse algoritmer.

Kan algoritmen levere det, der loves, er den sikker nok, og hvem kigger med i data?, lyder nogle af de oplagte bekymringer.

Den etiske og kulturelle dimension af softwaren kommer til at veje mere, fordi softwaren tager beslutninger, som mennesker tidligere har taget.

PETER SØNDERGAARD, GARTNER

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

Til det siger Peter Søndergaard: “Det er det etiske spørgsmål, som jeg tror, kommer til at være en større del af det, vi foretager os teknologisk.”

“En algoritme har en holdning til en problemstilling, man skal løse. Tidligere har den holdning måske været indtaget af selve brugeren af produktet, af servicen selv, eller ved at virksomheden selv har haft folk, der har gjort det.”

“Så man skal overveje, om det etisk og kulturelt er acceptabelt alle steder rundt om i verden. Den etiske og kulturelle dimension af softwaren kommer til at veje mere, fordi softwaren tager beslutninger, som mennesker tidligere har taget,” siger Peter Søndergaard til Computerworld.

“Ud over det kommer det også til at spille en rolle, hvad produktet eller servicen står for.

Man kan jo have uetiske algoritmer - det har vi jo en lille bilfabrikant, der har haft for nylig.”

Etisk koordinering “Et eller andet sted i en virksomhed bliver man nødt til at koordinere, hvad man foretager sig med algoritmer, fordi de kommer til at repræsentere det, man står for,” lyder anbefalingen fra Gartner-topchefen.

Peter Søndergaard tror, at handlen med de mange algoritmer kommer til at foregå via både dedikerede markedspladser, som vi kender det fra de mange app stores, og via direkte handel mellem forskellige virksomheder.

Samtidig vil der være forskellige betalingsmodeller, og der vil også opstå et betydeligt marked for helt gratis algoritmer.

“Der vil være virksomheder, som indser, at der er en værdi i at sælge eller at udleje på licens. Det har vi allerede set på trafikstyringsområdet rundt om i verden.”

“Vi kommer også til at se den model, hvor man tilbyder gratis algoritmer. Det gør både Tesla og Goldman Sachs - selvfølgelig af kommercielle årsager, fordi det er et spørgsmål om, hvem der kontrollerer økosystemet.” 

Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Køkken & catering

Rengøring

lomax.dk

Kåret til branchens bedste webshop 3 år i træk!

Alt til virksomheder

Søg og find blandt mere end 27.000 varer

Danmarks største online totalleverandør til virksomheder Lomax A/S har markedets stærkeste sortiment inden for kontorartikler, elektronik, kontormøbler, lagerudstyr, rengøring, og varer til køkken & catering

Online www.lomax.dk

Ring

E-mail

Lomax

Sjælland: 47 36 80 00 Fyn/Jylland: 63 15 25 25

salg@lomax.dk

Elsenbakken 37 3600 Frederikssund

Store forandringer rammer it I løbet af de kommende år vil it-afdelingerne være tvunget til at forandre sig markant.

AF DAN JENSEN

I

t-afdelinger og it-chefer er nødt til at begynde at gøre sig klar til omfattende forandringer, som vil rulle ind over dem i flere store bølger i de kommende år.

Det vil blive nødvendigt at gentænke både it-systemer, it-arkitekturer, processer og bemandingen og medarbejdernes kompetencer, og det kan blive en stor mundfuld for alle afdelingerne. Årsagen er, at inden for de kommende år vil den automatiseringsbølge, som vi for tiden er begyndt at se konturerne af, for alvor få fat.

Det vil forandre hele den rolle, som it-afdelingerne i dag spiller i virksomhederne, ligesom forhold til både leverandører og slutbrugere vil forandre sig ganske markant.

Sådan lyder det fra analysehuset McKinsey Global Institute, der ser en snarlig fremtid med masser af automatiserede it-løsninger, der kan passe sig selv og selv udføre en lang række opgaver, som i dag bliver håndteret af personer.

Automatiseringen bunder i en kraftfuld cocktail af avancerede analysemuligheder, ‘Internet of Things’ samt hastigt udviklende muligheder for selvlærende it-systemer - ‘machine learning’ som for alvor er begyndt at udfolde sig.

Ifølge McKinsey Global Institute står næsten halvdelen - 45 procent - af de handlinger, som i dag udføres ‘i hånden’, til at blive overtaget af automatiserede systemer i de kommende år.

Det betyder, at it-afdelingerne og CIO’erne er nødt til at ændre hele deres approach til opgaverne - hvilket nødvendigvis vil føre til ændrede kompetencebehov i medarbejderstaben.

Nødvendig disruption CIO’erne er kort og godt nødt til være en del af den nødvendige disruption, som vil finde sted i 40

virksomhederne, og som vil forandre alt.

“Det er CIO’erne mere end nogensinde før nødt til at forstå,” lyder det fra Michael Chui, chef for McKinsey Global Institute, som Computerworld US har talt med.

Netop automatisering og effektivisering ved hjælp af (ny) it har jo været blandt CIO’ernes kerneopgaver i mange år, hvilket vi jo for eksempel så, da ERP i løbet af ganske få år helt overtog en række håndholdte opgaver i virksomhedernes bogholderier.

I dag handler det imidlertid om cloud, der er centrum for den store transformation, som erhvervslivet i disse år gennemgår.

Her samles data på en måde, der er meget fleksibel for CIO’erne, som ikke længere behøver at tænke på drift af hardware, men blot kan nøjes med at købe - eller opsige - cloud-tjenester efter umiddelbare behov.

Hertil kommer data fra de mange sensorer og apparater, som er ved at blive koblet på internettet i ‘Internet of Things’ samt de mere og mere avancerede analyseværktøjer, der gør det muligt at kværne mening ud af data på nye måder.

Flere analytikere taler faktisk om, at den store it-transformation, som vi ser nu, er den blot tredje store industrielle revolution i verdenshistorien (den første var indførelsen af motorkraft, den anden indførelsen af samlebånd).

Som det var tilfældet med de to første revolutioner, gælder det om at komme med, hvis ikke man vil gå bag af dansen i løbet af ganske få år.

Udvikling er i fuld gang Ifølge McKinsey-folkene vil forandringerne i de kommende år især kommer buldrende ind over finanssektoren, rejsebranchen og detailhandelen, hvor vi allerede er begyndt at se resultaterne af udviklingen - eksempelvis med selvbetjeningsautomater i lufthavnene, automatiske remindere om at ændre passwords til virksomhedsløsninger samt automatiske robot-løsninger inden for kundeservice.

Alle de store it-virksomheder har i dag kig på Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

denne udvikling, som de kæmper for at komme på omgangshøjde med via både udvikling, interne forandringer og opkøb.

Eksempelvis købte IBM for kort tid siden det store meteorologi-firma Weather Company for 13 milliarder kroner. Selskabet opererer med avanceret dataanalyse som led i udarbejdelsen af vejrudsigter. IBM vil anvende disse algoritmer i en række af selskabets egne erhvervsløsninger til eksempelvis detailhandelen, energisektoren og logistikbranchen, som i en vis udstrækning er vejrfølsomme.

Her skal vejrdata kunne indgå i en samlet databehandling, som også tæller data fra sensorer i biler, butikker, lagre og meget andet, så de enkelte brancher kan anvende den mest lønsomme og effektive metode under de skiftende omstændigheder.

CIO’ens og it-afdelingens rolle i fremtiden bliver at håndtere og designe disse processer samt at sammensætte den til hver en tid mest gunstige portefølje af (cloud-baserede) løsninger.

Selve monitoreringen kan relativt nemt automatiseres, men CIO’en kommer til at spille en vigtig rolle, når det handler om at hjælpe virksomheden på vej over mod denne ny itvirkelighed - både når det gælder nuværende og fremtidige kunder, leverandører, medarbejdere og alle andre interessenter i virksomheden.

Ifølge Michael Chui er det således nødvendigt, at CIO’erne får indflydelse på forretningen tidligt i forløbet og dernæst kommer til at stå i spidsen for hele automatiseringsbølgen i virksomheden. 

Som det var tilfældet med de to første revolutioner, gælder det om at komme med, hvis ikke man vil gå bag af dansen i løbet af ganske få år.

tema algoritmernes tid

Analytikere taler om, at den store it-transformation, som vi ser nu, er den tredje store industrielle revolution i verdenshistorien efter først indførelsen af motorkraft og dernæst indførelsen af samlebånd. Nederst et håndkoloreret foto af et samlebånd hos Ford Motor Company i USA i 1940'erne, udsendt for to år siden i anledning af, at Henry Ford 100 år før indførte samlebåndet eller mere korrekt “the moving assembly line”, som forandrede verden.

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

41

it-investeringer i 2016

Sådan vil CIO’erne prioritere it-investeringerne i 2016 It-budgetterne prioriteres benhårdt af CIO’erne. Se her, hvilke områder der prioriteres højst - og hvilke områder, der bevæger sig op og ned på listen.

AF KIM STENSDAL

B

I og analytics har længe været en af CIO’ernes vigtigste prioriteringer, og selvom nye investeringer presser sig på, vil det også i 2016 være nummer et på listen. Det viser en Gartner-undersøgelse blandt 2.944 CIO’er fra 84 forskellige lande. De knap 3.000 CIO’er råder samlet set over et itbudget på 250 milliarder dollars.

Respondenterne er blevet bedt om at pege på, hvilke områder de vil prioritere at bruge penge på i 2016.

I 2014 kom BI/analytics ind på førstepladsen, da 50 procent af CIO’erne havde dette område på top-tre over deres investeringsprioriteringer.

I 2016 er det faldet til 39 procent, men BI/ analytics ligger dog stadig på førstepladsen.

Mens eksempelvis de mobile løsninger og

Flere og flere CIO’er er begyndt at arbejde med såkaldt bimodal it, hvor man splitter itorganisationen op i to afdelinger.

CRM prioriteres lavere af CIO’erne i 2016 end i de foregående år, så er der også områder, som de nu prioriterer højere end tidligere.

Det drejer sig ikke mindst om digitalisering, digital marketing og legacy-modernisering.

Talentkrise Når CIO’erne fra EMEA-regionen bliver spurgt, hvad deres største udfordringer er i øjeblikket,

Her er CIO’ernes prioriteringer for investeringer i 2016 ifølge Gartner: 1

BI/analytics (39 procent)

2

Infrastruktur og datacenter (27 procent)

3

Cloud (25 procent)

4

ERP (21 procent)

5

Digitalisering og digital marketing (21 procent)

6

Mobile løsninger (20 procent)

7

Sikkerhed (15 procent)

8

Netværk, tale- og datakommunikation (10 procent)

9

Legacy-modernisering (10 procent)

10

Branchespecifikke applikationer (9 procent)

11

CRM (9 procent)

lyder svaret, at det er manglen på de rette folk og pressede budgetter.

59 procent af CIO’erne i EMEA mener, at vi har en decideret “talent-krise”.

Det er dog kun 17 procent af respondenterne, der ligefrem mener, at manglen på de rette kompetencer forhindrer dem i at nå deres mål.

Undersøgelsen viser også, at flere og flere CIO’er er begyndt at arbejde med såkaldt bimodal it, hvor man splitter it-organisationen op i to afdelinger. Det gør man for bedre at kunne arbejde i forskellige hastigheder og klare både den traditionelle drift og de mere agile og innovative it-satsninger.

I EMEA er det ifølge Gartner 39 procent af CIO’erne, der nu er i gang med bimodal it, og yderligere 27 procent planlægger at bevæge sig ad den vej i løbet af de kommende tre år.

Kun 13 procent afviser ligefrem denne model, mens 21 procent af CIO’erne er usikre på, om det er vejen frem.  42

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

Er du it-ansvarlig, og har du brug for nye værktøjer, så se mere her!

IDG Kurser, der er en del af Computerworld, afholder uddannelser for dig, der er it-mellemleder eller it-chef.

It-chef (CIO) - Den moderne it-leder Forretning, lederskab og målsætning

Næste kursusstart 20. jan. 2016.

Book plads nu!

De fl • este it-chefer og CIOer oplever udfordringer med at skabe sammenhæng i mellem henholdsvis it-afdelingens strategier og mål og organisationens forretningsstrategi og forretningsmål.

Uddannelsen er direkte tilrettet din hverdag som it-leder. Du vil få en værktøjskasse og eƒ ektive metoder til at løse og møde opgaver og udfordringer operationelt og strategisk. Efter kurset er du som CIO eller it-chef i stand til at agere eƒ ektivt uanset om det er it, forretningsudvikling eller generel ledelse, du skal håndtere.

It-teamledelse Uddannelse for dig der er mellemleder og arbejder med it

Næste kursusstart 28. jan. 2016.

Book plads nu!

På dette kursus vil du, som it-teamleder, få ledelsesmetoder til at lede it-medarbejdere, der ofte er videnstunge og specialister. Du vil være blive trænet i ledelsesmetoder med udgangspunkt i værdibaseret ledelse og kommunikation, der er tilrettet netop hverdagen, hvor du er leder af et it-team, der skal levere både målbar og service orienterede ydelser indenfor it-områder internt i din egen organisation og/eller eksternt til kunder.

Læs mere om vores lederuddannelser på idgkurser.dk under lederuddannelse, eller kontakt IDG Kurser på tlf. 77 300 123

analyse apple og erhvervsmarkedet

Apple vil gerne i lag - men det skal (som sædvanlig)

ComputerViews: Apple vil på den ene side gerne i lag med erhvervslivet, men tøver på den anden side med at engagere sig.

Hvilken vej skal selskabet vælge?

AF DAN JENSEN, ERHVERVS- OG SAMFUNDSREDAKTØR

D

e store it-virksomheder flokkes om erhvervslivet, som ikke går så meget op i pris, så længe de leverede it-løsninger blot kaster gevinst af sig - i modsætning til forbrugermarkedet, hvor priskrigen raser og med enkelte undtagelser presser alle til at stemple priserne i bund.

Erhvervslivet går mere op i gevinsterne, som netop i disse år kan være betydelige, hvis det lykkes for virksomheden at omstille sig til de nye muligheder, som de nye, avancerede og intelligente systemer giver.

Der er dog en undtagelse, nemlig Apple, der nægter at indordne sig og levere de serviceløsninger, som erhvervslivet ellers åbenlyst efterspørger.

Apple har med sit brand og sin massive tilstedeværelse på forbrugermarkedet med sine Mac-computere, iPhones og iPads ellers alle forudsætninger for at tage en bid af denne enorme kage, der rummer milliarder af dollar i indtjeningspotentiale.

Men nej.

Apple har ganske vist for nylig indgået samarbejds- og udviklingsaftaler med både IBM og Cisco. Disse aftaler kan ses som en form for forsigtig håndsrækning mod erhvervsvlivet via de store partnere, som jo allerede har fodfæste på markedet for erhvervsløsninger.

Men Apple selv holder sig fortsat på afstand også selv om der er efterspørgsel efter selskabets løsninger i erhvervslivet. Apple angriber nemlig erhvervsmarkedet fra samme vinkel, som har skabt så stor succes på forbrugermarkedet for selskabet: Opbygningen af et stort økosystem af udviklere, der leverer visuelt veldesignede, enkle og sikre løsninger i meget stor skala.

Virksomheder vil egentlig gerne mere Analysehuset Gartner peger på, at mange virksomheder ville ønske, 44

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

m

v

g

g)

med erhvervslivet være på Apples egen måde

at Apple ville skænke erhvervslivet mere opmærksomhed, end det er tilfældet – hvilket er med til at gøre selskabets position stærkere over for erhvervslivet.

For i modsætning til de øvrige spillere på markedet har Apple både råd, plads og image til at forsøge at angribe markedet på en anderledes måde.

Analysehuset Forrester har tidligere peget på, at Apple i modsætning til alle andre har været i stand til at opbygge en position i erhvervslivet uden at fokusere på at gøre det og uden at tage blikket væk fra det, som selskabet opfatter som en kerneværdi, nemlig design og lækre slutbrugeroplevelser.

For Apple - som for alle andre - gælder det, at erhvervslivets behov er grundlæggende forskelligt fra forbrugernes behov: Virksomhederne vil have kontrol over deres data og forretningsværdier, mens forbrugerne er ligeglade, bare det virker.

Det er på sidstnævnte område, at Apple har opbygget hele sit design og sin teknologitilgang. Men den køber erhvervslivet ikke ubetinget.

Hvad gør Apple så?

Ifølge Apples topchef, Tim Cook, udgør salget til erhvervslivet ikke desto mindre 13 procent af Apples samlede omsætning - det vil sige i omegnen af 175 milliarder kroner.

Tim Cook har selv flere gange understreget, at Apple langtfra høster optimalt på det store potentiale, der ligger for selskabet i salg af Mac-computere, iPhones og iPad-computere til erhvervslivet, hvor der altså med andre ord er meget mere at komme efter.

Det understreges blandt andet af den netop lancerede iPad Pro, som med sin størrelse og nye features er designet til at appellere (mere) til erhvervsmæssig brug og tage kampen op mod blandt andet Microsofts Surface Pro. Det er imidlertid interessant, at Tim Cook for nylig har sagt, at ingen leverandører efter hans Følges denne strategi mening har gjort det til dørs, vil det være godt nok, når det gælgivet, at Apple inden der udvikling af mobile løsninger til erhvervslilænge vil indgå nye vet. Efter hans mening aftaler med flere af de er de fleste groet fast i klassiske leverandører gammeldags applikatioaf software til ner som e-mail, browsere og lignende. erhvervslivet.

Det løfter lidt af sløret for den plan, som Apple arbejder på med IBM og Cisco : At fremtidens it-brug skal være via enkle og veldesignede apps på mobile enheder, som rækker dybt ned i virksomhedernes it-infrastruktur - altså den til forbrugermarkedet så succesrige model overført til erhvervslivet.

Indtil videre er problemet for Apple (og IBM), at erhvervslivet generelt ikke arbejder på den måde. Her arbejder man med browsere, e-mail og applikationer, der bindes sammen på kryds og tværs i komplekse mønstre.

Men noget kan være i gære: Cloud computing og eksempelvis Microsoft er på vej ud ad samme spor: At skabe sammenhæng og høj brugervenlighed via enkle brugergrænseflader, som kan højne produktivitet, overblik og opgaveløsning, uden at brugeren skal bekymre sig om de komplekse sammenhænge under motorhjelmen.

Apple har da også lanceret flere services og nogle særlige tilbud rettet mod virksomhederne under Apples nye såkaldte ‘Volume Purchase Program’ samt flere andre initiativer, der underbygger, at Apple gerne vil nå ud til virksomhederne – så længe det foregår på Apples præmisser, der fortsat bunder i en lang historie som topproducent til forbrugermarkedet.

Når det handler om de mere avancerede (og mere lukrative) it-løsninger til erhvervslivet - og altså ikke hardware - skubber Apple nu sine nye partnere som IBM og Cisco ind foran sig.

Disse partnere har langt større forståelse for virksomhedernes behov og hverdag og er langt bedre i stand til at udvikle tæt integration til virksomhedernes netværk af applikationer og hardware, ligesom de har solide og tillidsvækkende navne i virksomhedskredse.

Samarbejdet mellem IBM og Apple skal føre til hundredvis af businessorienterede apps til iPhone og iPad baseret på IBM’s cloud-platform, ‘MobileFirst.’

De første apps tæller en række branche-specifikke apps som Field Connect til teknikere i marken, Passenger Care til lufthavnspersonale og Incident Aware til politi.

Det er altså IBM og Cisco, der vil stå i forreste geled ud til virksomhedskunderne med Apples produkter i hænderne. Det tyder på, at Apple måske alligevel ikke vil gå 'all in' på erhvervsmarkedet i første omgang med software- og serviceløsninger, men alene selv bevare sit fokus på forbrugermarkedet, som selskabet kender så godt.

Følges denne strategi til dørs, vil det være givet, at Apple inden længe vil indgå nye aftaler med flere af de klassiske leverandører af software til erhvervslivet.

På den måde vil Apple kunne holde sin sti ren som slutbruger-orienteret producent til forbrugermarkedet, som er og bliver det vigtigste for Apple.

Selv i en tid, hvor alle andre flokkes om erhvervsmarkedet.. 

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

45

kategorivinder it-komet 2015

Så må andre, tage sig af alt det andet med systemer til software management, business intelligence, services, outsourcing og cloud. Der har vi ikke haft slinger i valsen overhovedet, JØRN RØNNING, ADMINISTRERENDE DIREKTØR, LENOVO

Ingen slinger i valsen hos Lenovo Mens konkurrenterne har travlt med at “transformere” deres forretning til de nye cloud-tider, holder Lenovo fast ved at gøre det, de er bedst til: at levere hardware . Efter at have vundet kampen om pc-markedet handler næste kapitel om at blive nummer et på servermarkedet.

TEKST OG FOTO: HENRIK RASCH

it-komet

2015

46

I

it-branchen er vækstrater på den gode side af 30 procent normalt noget, man forbinder med skarptslebne konsulentfirmaer, cloududbydere eller listige og lækre start-ups.

Det er derfor noget af en overraskelse at finde en hardwareproducent som Lenovo i netop det selskab.

I 2014/15 præsterede Lenovos danske afdeling en fremgang i omsætningen på helt præcis 33 procent fra knap halvanden til næsten to milliarder kroner, samtidig med at indtjeningen steg endnu kraftigere.

Det gør Lenovo i Danmark til en suveræn vinder af Computerworlds “It-Komet 2015” i kategorien “Pc- og udstyrsproducenter”.

I de sidste par år har Lenovo både globalt og her i Danmark sat sig tungt på tronen som den største leverandør af pc’er. Ifølge Lenovos danComputerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

ske direktør, Jørn Rønning, er successen skabt på baggrund af en strategi, hvor it-hardware er central.

“Jeg er selvfølgeligt utroligt stolt af, at vi oven på den halvanden milliard, vi havde i 2013, har kunnet lægge endnu en halv milliard,” siger Jørn Rønning.

“Vi har kørt en benhård strategi, hvor vi gør det, vi er bedst til. Vi laver i dag pc’er, tablets, devices, servere og storage. Og så laver vi den software, som er nødvendig for, at vores produkter kan køre godt for kunderne,” siger han.

“Så må andre, tage sig af alt det andet med systemer til software management, business intelligence, services, outsourcing og cloud. Der har vi ikke haft slinger i valsen overhovedet,” lyder det fra Jørn Rønning med henvisning til konkurrenterne HP og Dell, der i flere år har arbejdet med at bygge – og ombygge – deres forretninger

Pc’erne driver væksten Lenovos danske pc-forretning står i dag for 85 procent af omsætningen. Væksten er især kommet fra øget salg på consumermarkedet,

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

47

kategorivinder it-komet 2015

Ingen slinger i valsen hos Lenovo hvor omsætningen ifølge Jørn Rønning er gået frem med 72 procent.

På erhvervsmarkedet er stigningen på 16 procent og det vel at mærke i en periode, hvor det samlede marked kun er

I dag er vi væsentligt hurtigere til at tage beslutninger - både internt og i forhold til kunderne. Det har for alvor givet os turbo på.

JØRN RØNNING, ADMINISTRERENDE DIREKTØR, LENOVO

vokset med tre procent.

“I 2014/15 startede vi med en markedsandel på 32 procent, og da vi sluttede, havde vi 37 procent,” siger han.

De penge, man tjener på pc-forretningen, bliver så brugt på at slå igennem på andre dele af hardwaremarkedet som eksempelvis servere og mobiltelefoner.

“Det kommer til at koste os nogle penge at bryde ind på nye markeder. Samtidig beskytter vi de markeder, hvor vi gerne skulle tjene de penge, der skal til at etablere os på de nye områder,” siger Jørn Rønning, som også fremhæver lave omkostninger, innovation og udvikling af nye produkter som en vigtig del af Lenovos strategi.

“Selv under finanskrisen skød vi mange flere penge i udvikling end vores konkurrenter. I stedet for at koncentrere os om næste kvartal fokuserer vi nok i højere grad på, hvad vores

Lenovo (Danmark) ApS Nøgletal, mio. kr.

Omsætning

2014/15

2013/14

2012/13

2011/12

1.991,0

1.493,2

0,0

0,0

Resultat af primær drift

45,9

24,8

19,8

17,0

Resultat før skat

13,1

8,5

7,8

7,7

Resultat efter skat

9,7

6,3

5,7

5,7

Egenkapital

53,0

43,4

37,1

31,4

59

53

56

54

Antal ansatte Kilde: Dansk RegnskabsAnalyse A/S 48

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

beslutninger betyder over en årrække,” siger han.

“Vi er også rigtigt gode til at hive omkostninger ud af indkøb, produktion og leverance.

Derfor kan vi tilbyde et bedre produkt til den samme pris eller det samme produkt til en lavere pris,” siger Jørn Rønning.

Lokale beslutninger er en styrke Som det fjerde ben i Lenovos strategi peger han på, at selskabet de sidste par år bevidst har satset på at skabe “lokal beslutningskraft”.

“For to og et halvt år siden vendte vi bøtten, så det blev lettere at tage beslutninger på tværs af vores forretningsområder. I dag er vi væsentligt hurtigere til at tage beslutninger - både internt og i forhold til kunderne. Det har for alvor givet os turbo på,” siger Jørn Rønning.

Salget gennem forhandlere er endnu en hjørnesten i Lenovos forretningsmodel.

Ifølge Jørn Rønning går mere end 90 procent af det globale salg gennem forhandlere. I Danmark er man oppe på 96 procent med levering til samtlige af de 15 største it-leverandører.

“Der er naturligvis konkurrence mellem forhandlerne indbyrdes, men de skal ikke bekymre sig om konkurrence fra vores side. Vi er særdeles partnertro, og det giver en stor tillid i samarbejdet, at vores partnere ved, at de ikke skal slås mod Lenovo på samme måde, som de i nogle tilfælde oplever det hos nogle af vores konkurrenter,” siger han.

Klar til kamp på servermarkedet Den store succes på pc-markedet får dog ikke Lenovo til at hvile på laurbærrene. Næste kampplads bliver markedet for servere, hvor Lenovo ved det seneste årsskifte overtog IBM’s forretning for Intel-baserede servere (x86).

15 ud af de 75 medarbejdere på Lenovos danske kontor arbejder i dag udelukkende med at sælge serverprodukter, og de øvrige sælgere har ifølge Jørn Rønning “forholdsvist rigide mål” for, hvor mange servere de skal sælge til forhandlernetværket.

“Det giver yderligere 25 mand, som ved siden af pc’erne også sælger servere. Så vi begynder at have en ret kraftig bemanding af folk, der skal tage servere med, når de taler med forhandlerne,” siger Jørn Rønning.

Serversatsningen har allerede givet pote, da Lenovo i foråret var hovedleverandør til en af Danmarks kraftigste supercomputere på Syddansk Universitet.

Han fortæller, at Lenovo i dag sidder på 22-23 procent af servermarkedet. Hans personlige ambition er at runde 30 procent “i løbet af overskuelig tid”, som han siger med et smil.. 

Vil du blive skarpere på gevinstrealisering?

– tag et 3-dags Business Case-kursus med fokus på værdiskabelse!

NÆSTE KURSUSSTART

24. januar

TILEGN DIG ET SOLIDT grundlag, for gennemførelse af virksomhedens projekter og den efterfølgende realisering af de ønskede gevinster.

På de tre dage kurset varer, vil du få en grundlæggende forståelse for Business Casen som effektivt styringsværktøj samt Benefit Management.

DU VIL TILEGNE DIG VIDEN INDEN FOR FØLGENDE EMNER: •

Fundamentals of a Business Case

•

Risk Management

•

Benefit Management

•

Financial Management

•

Business Management

•

Presentation Management

•

Stakeholders Management

•

International standards

•

Change Management

•

Tool Support

Læs mere og tilmeld dig på: www.idgkurser.dk/businesscase IDG Kurser Hørkær 18 2730 Herlev Tlf: 77 300 123 kursus@idg.dk idgkurser.dk

Business Case A4 2015_1.indd 1

17/11/15 12.34

vækstbranche crm

Seks CRM-forudsigelser:

Sådan vil markedet udvikle sig i 2016 CRM-området udvikler sig med rivende hastighed. Her har du et bud på seks områder, som vil få særligt fokus i 2016.

AF DAN JENSEN

D

er er sket meget siden CRM-softwarens barndom som desktop-baseret salgsværktøj, der skulle tjene til at holde nogenlunde styr på kunderne.

Alle virksomheder anvender CRM i en eller anden udstrækning, og mange er fulgt med i de udviklingsskridt, som CRM-området har gennemgået gennem årene.

Vi har set udvikling med vægt på sociale tendenser, cloud-baseret CRM, mobile løsninger og så videre. Hver gang har det været med til at udvide muligheden for virksomhedens kendskab til kunderne.

Hvad vil der så blive lagt vægt på i 2016?

Mere tryk på sociale tendenser Der gemmer sig en guldgrube af informationer på de sociale medier, som ethvert firma kan udnytte til at få bedre kendskab til den enkelte kunde - både når det gælder indkøbsvaner og -historik.

Et bilfirma vil eksempelvis med stor sandsynlighed kunne finde ud af, hvor ofte og hvornår en ny kunde køber ny bil ved at trawle de sociale medier. Her vil det sikkert også fremgå, hvilken model og til hvilket budget der handles bil.

Det samme gælder forsikringsselskaber og mange andre, der altså ved at trawle de sociale medier igennem for oplysninger langt nemmere vil kunne møde en kunde i øjenhøjde og med individuel rådgivning.

De traditionelle CRM-løsninger er et langt stykke hen ad vejen hyldevarer, der favner

50

bredt som kundesystemer. Men et kundeforhold i eksempelvis medicinalbranchen fungerer ikke på samme måde som et kundeforhold i byggebranchen, hvor vilkår, betingelser, indkøbsmønstre, kundekrav og meget andet afviger.

Det gælder især i et marked, hvor kravet om individuelt kendskab til kunderne er voksende, og hvor det er et salgsparameter at forstå sine kunders hverdag ret detaljeret.

Der findes allerede i dag en række vertikale CRM-løsninger til specifikke brancher, og den udvikling vil der komme mere tryk på.

Tæt integration Netop den tætte integration med en bred vifte af systemer ‘derhjemme’ kommer vi til at se mere af.

Tæt integration fra de mobile enheder med lagersystemer, kunde- og salgsstatistikker, marketingsystemer, regnskabssystemer, markedsanalysesysystemer og så videre, så det altid er muligt at trække de seneste nye og opdaterede muligheder frem hos kunderne.

Computerworlds amerikanske søstermagasin peger på, at CRM i stigende omfang vil udvikle sig fra at være salgsorienterede værktøjer til at være fuldt integrerede salgs- og marketingplatforme - måske lidt i stil med Salesforce - men som en fuld platform, der favner hele spektret af løsninger.

Mobil CRM Der er fortsat store muligheder inden for mobil udvikling af CRM-løsningerne.

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

De fleste af de nuværende mobile CRM-løsninger er i dag mest af alt tilrettede versioner af desktop-udgaverne - ofte ‘light’-udgaver udstyret med de mest nødvendige funktioner, som medarbejderne kan have med ud i marken.

Producenterne har imidlertid for alvor fået kig på dette område, og vi forventer, at vi i det kommende år vil se en markant udvikling inden for de mobile CRM-løsninger - for eksempel med øget integration med lokationsfunktionerne i telefonerne samt integration med de mobile enheders notefunktioner og lignende.

Der vil ligeledes komme øget fokus på at holde salgsfolk og andre helt opdaterede med realtidsdata om kunderne ude i marken, så de er helt ajour med kundernes hverdag i det øjeblik, hvor de møder dem.

Flere af producenterne arbejder også via ad-

Vi forventer, at vi i det kommende år vil se en markant udvikling inden for de mobile CRMløsninger - for eksempel med øget integration med lokationsfunktionerne i telefonerne samt integration med de mobile enheders notefunktioner og lignende.

gang til salgsplatforme, marketingsystemer, analysesoftware og lignende på at gøre de mobile CRM-løsninger stærkere som deciderede salgsværktøjer hos kunderne, der på en mobil enhed skal kunne præsenteres for demoer, analyser og lignende, som sælgere ellers hidtil har anvendt slideshows og ringbind til.

CRM of Things ‘Internet of Things’ har i det seneste år nærmet sig noget, der ligner et gennembrud: Ingen er længere i tvivl om, at vi står på tærsklen til en tid, hvor alverdens sensorer og apparater forbindes med hinanden via internettet.

Den udvikling vil også kunne mærkes på CRM-markedet, hvor kunderne efterspørger mere og mere viden om deres kunder, som de kan behandle.

Her vil vi se helt nye muligheder for at koble enheder direkte op på CRM-systemerne - for eksempel fra salgsfolk, kunder og lignende. ’Predictive’ analyse-muligheder ‘Predictiv’ analyse er for tiden et fokusområde i den transformation af it-branchen, som finder sted i disse år med cloud’ens datamængder, ‘Internet of Things’ og avancerede analyseværktøjer som omdrejningspunkt.

Det er ikke mange år siden, at dataanalyse handlede om at kigge på, hvad der var sket. Med ‘Internet of Things’ skiftede fokus til analyse i realtid (for en sensor på eksempelvis et samlebånd har data ingen værdi et splitsekund efter, at båndet er kørt forbi). Og nu handler det altså om ‘predictive’ - altså om at kunne beregne, hvad der kommer til at ske.

Den udvikling vil også komme til at præge CRM-systemerne, som for eksempel vil kunne udarbejde tilbud til kunder i realtid baseret på deres forventede og beregnede fremtidsbehov. 

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

51

it i alting selvkørende biler

Når bilen overtager styringen, dukker en 25”-skærm op ved handskerummet.

52

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

Volvos selvkørende biler er på vejene i 2017 Volvo er på vej med selskabets første selvkørende bil specielt designet til pendlere, der ønsker at bruge transporttiden på at arbejde eller slappe af.

AF DAN JENSEN FOTO: VOLVO

D

en kinesiskejede svenske bilproducent Volvo er på vej til at sætte selskabets første selvkørende bil i produktion.

Selskabet har offentliggjort billeder af den kommende automatiske bils interiør samt nogle tanker bag konceptet, der nu skal videreudvikles til en rigtig bil.

Ifølge planen skal en hel flåde af bilen – der foreløbig hedder ‘Concept 26’ – køre ud på vejene i og omkring svenske Göteborg i 2017.

Volvo har valgt navnet ‘Concept 26’ ud fra statistikker, der viser, at den gennemsnitlige pendler bruger 26 minutter på at køre på arbejde.

Værktøj til pendleren Det er nemlig hensigten, at bilen primært skal henvende sig til pendlerne, som sagtens kan finde andre måder at bruge tiden på end at styre en bil – for eksempel at læse eller på anden måde forberede sig på arbejdsdagen.

Volvo har til bilen udviklet et særligt sæde- og førerplads-design, som former sig efter den indstilling, som bilen sættes i - ‘Drive,’ ‘Create’ eller ‘Relax’.

I ‘Relax’ trækkes rattet væk fra chaufføren, ryglænet lægger sig tilbage, og en 25”-skærm dukker op af handskerummet. Det er her hensigten, at chaufføren slet ikke behøver at kigge på vejen.

I ‘Drive’-indstilling skal Volvoen køres som en almindelig bil, mens den i ‘Create’-indstilling byder på en mere aktiv position for chaufføren, der dermed kan få plads til at arbejde på den indbyggede skærm.

Volvo melder sig dermed ind i kampen med flere andre producenter, der ligeledes er langt med udviklingen af selvkørende biler.

Google har arbejdet på selskabets lille boble – der er helt selvstyrende og ikke engang har et rat – i årevis, mens amerikanske Tesla har bedyret, at selskabet ligeledes vil være på banen Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

med en selvkørende model i løbet af 2017.

Flere andre arbejder med teknologier til selvkørende biler, som der er bred enighed om vil komme til at præge bilbranchen inden for en relativt kort årrække.

Udnytter vejnettet bedre Der er mange fordele ved selvkørende biler ikke mindst når det gælder udnyttelse af det mange steder pressede vejnet. Selvkørende biler kan nemlig køre meget tæt, uden at der er risiko for, at de rammer hinanden.

Det vil betyde, at vejnettet vil kunne pakkes langt tættere end i dag, hvor det er påkrævet, at køretøjer holder god afstand til hinanden.

Volvo er i øvrigt den første bilproducent, der klart og utvetydigt erklærer, at selskabet tager fuld ansvar for alle uheld, som bilen forårsager.

“Vi er helt overbeviste om, at bilproducenten bør tage fuldt ansvar for bilens handlinger, når bilen kører i fuldautomatisk mode,” lyder det fra selskabet. 

Volvo har til bilen udviklet et særligt sæde- og førerplads-design, som former sig efter den indstilling, som bilen sættes i - ‘Drive,’ ‘Create’ eller ‘Relax’.

53

handson Microsoft Book

Faktisk er tastaturet så godt, at vi stort set bare kunne begynde med at skrive løs uden slåfejl, få minutter efter, at Book var hevet ud af transportkassen.

Fire dage med Surface Book:

En vild computer ... men ikke uden fejl Microsoft Surface Book er en lækker bærbar. Men behold lige pengene i lommen, for den er ikke uden fejl. Vi har testet Book indgående og har en grundig liste over de bedste, de knapt så gode og de helt skidte ting ved Microsofts nyeste luksusbærbare.

AF LARS JACOBSEN

Surface Book fungerer som en normal bærbar, men med et tryk på en knap kan skærmen tages af - og så har du en tablet. Batteriet holder til en til tre timers drift som tablet 54

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

D

a Microsoft annoncerede Surface Book, var det med ambitionen om at bygge verdens bedste bærbare computer.

Det er store ord. Og når man så tilføjer, at den er bedre, hurtigere og mere anvendelig end de ikoniske MacBookcomputere fra Apple, så tager man munden fuld.

Lader vi religionskrigen mellem Microsoft og Apple ligge et øjeblik, har Microsoft formået at bygge den bedste (mindre) Windows-bærbare, som vi har prøvet. Nogensinde.

Det er en imponerende præstation i en tid, hvor Windows-bærbare hele tiden bliver bedre, eksemplificeret ved maskiner som Lenovo X1, Dell XPS 13 og Microsofts egne Surface Promaskiner.

Alligevel kan vi ikke give Surface Book topkarakter en uge efter, at den landede på redaktionen via en amerikansk eBay-sælger. Dertil er præstationen for ujævn.

Men Surface Book er altså en meget helstøbt bærbar. Her er de seks bedste ting ved Book, det, som kan blive bedre og det, som skal fikses i en fart.

Overfladen er lækkert gråt metal Kender du allerede Microsofts andre Surface-

modeller, er du stødt på magnesium-overfladen før.

Den er ikke ridsefri, men til gengæld er den ikke plaget af de fedtede fingeraftryk, som mange andre bærbare computere hurtigt samler op.

Tastaturets kvalitet er i top De enkelte taster har den rette afstand og den helt rigtige vandring. Faktisk er tastaturet så

godt, at vi stort set bare kunne begynde med at skrive løs uden slåfejl, få minutter efter at Book var hevet ud af transportkassen.

Samtidig er det, efter flere år med Surface Pro-maskiner, en fornøjelse at have et rigtigt tastatur foran sig. Tastaturet på Surface Pro 4 er blevet rigtigt godt, men skriver du meget, er det ikke et alternativ til et mere traditionelt tastatur.

Skriveoplevelsen lever med andre ord fuldt Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

ud op til gode tastaturer som dem, du finder på MacBook Pro eller Lenovo X1.

Meget klar og lysstærk skærm Skærmen på 13,5 tommer er med sin opløsning på 3.000 x 2.000 pixels meget skarp og lysstærk.

Det er praktisk talt umuligt at se de enkelte pixels, og den høje opløsning og gode farvegengivelse gør eksempelvis fotoredigering til 55

handson Microsoft Book

Fire dage med Surface Book:

En vild computer ... men ikke uden fejl en fornøjelse på Book.

Ydelsen er god for en lille og let bærbar Microsoft slog ved lanceringen på, at Book er en kraftig maskine. Og selskabet har ret – sådan da. Vores model har en dualcore Intel i5processor af den nye Skylake-variant, 8 gigabyte ram, 256 gigabyte SSD-disk og et Nvidia 940Mgrafikkort.

Det er standardudstyr i en moderne ultrabook, og ydelsen matcher som udgangspunkt andre bærbare, vi har testet.

Book skiller sig ud, når Nvidia-grafikkortet kan hjælpe til. Det gælder selvfølgelig i spil, men også i programmer som Adobe Premiere Pro og Lightroom giver grafikkortet et godt skub. Derfor er Book lidt over dobbelt så hurtig som en Surface Pro 3 til at rendere den samme video.

Windows Hello gør login let Det er en (nødvendig) plage at logge ind. Fingeraftryksscannere og lignende gør det lidt nemmere, men Microsoft har et hit med Windows Hello, hvor et særligt kamera holder øje med brugeren foran skærmen for at se, om det er den rigtige bruger, som er ved at logge ind.

Det tog os to minutter at sætte op, virker både med og uden briller og logger ikke andre ind. Desuden virker det selv i halvmørke.

Surface Book er også en tablet Med et enkelt tryk på en knap bliver Book til en tablet på 13,5 tommer. Det kan synes som et tomt trick, men det virker overraskende godt.

Overdelen er let i forhold til sin størrelse, og mens en iPad eller anden tablet er at foretrække i længden, virker det rigtigt, at du kan tage skærmen af Book og vise den til en kollega eller lige sætte dig i en sofa og læse på den flotte skærm.

Hvis du har kreative evner er det også oplagt at bruge den store skærm som notes- og/eller tegneblok sammen med den medfølgende pen.

Book burde have en længere batterilevetid Microsoft angiver 10-12 timers batterilevetid for Book, men den er nok nærmere syv til otte timer.

Det er rimeligt, men kunne være højere. Vi 56

har en mistanke om, at det er sleep-indstillingerne, som driller Book.

Vægten løber op på 1,5 kilo Det er lige i den høje end for en ultrabook. Det er ikke kritisk, men det kan gøres bedre i næste generation.

Revnen, når Book er klappet sammen Microsoft gør meget ud af det smarte hængsel, som forbinder Surface Books to halvdele. Og det er smart. Men det betyder også, at der er en revne mellem de to halvdele, når maskinen er lukket sammen. Det regner vi bestemt med, er droppet i den næste generation.

Drivere og software driller, specielt grafikdriveren Driveren fra Nvidia holder af og til op med at virke, hvorefter den lige skal genstarte sig selv.

Det sker typisk, når Book har været omdannet til en tablet, men ikke kun der. Vi har også siddet og arbejdet i Word for pludselig at få beskeden om, at skærmdriveren er blevet gendannet.

Vi går ud fra, at det kan klares med en opdatering af softwaren, men det hører bare ikke til i en high-end-bærbar. Specielt ikke, når brugere ikke selv kan opdatere driveren, men tålmodigt må vente på, at Microsoft og Nvidia skubber den ud via Windows Update.

Book skal blive mere stabil Efter et år med en Surface Pro 3, som har kørt klippestabilt, var de første par dage med Book frustrerende.

Computeren genstartede vilkårligt fire-fem gange, ligesom den frøs midt i opgaver. Vi pressede også Book med video- og fotoredigering i Adobe Premiere Pro og Lightroom, men det er jo netop idéen med en lille, kraftig og alsidig bærbar computer.

Det skal dog siges, at problemerne forsvandt efter et par opdateringer. Men den slags skal være på plads inden lancering.

Dvale er ikke nødvendigvis dvale Af og til ligger Surface Book tilsyneladende og arbejder for sig selv i tasken, hvor den suger på batteriet – selv om maskinen gik i dvale, da den Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

Microsoft gør meget ud af det smarte hængsel, som forbinder Surface Books to halvdele. Og det er smart. Men det betyder også, at der er en revne mellem de to halvdele, når maskinen er lukket sammen. blev klappet sammen.

Det er en kritisk og irriterende fejl, for en moderne bærbar skal man kunne klappe op og arbejde videre med - og man skal slet ikke slæbe rundt med sin oplader som backup.

Vi havde lidt samme problem med Surface Pro 3 de første par måneder. Det varede ved, indtil en opdatering tilsyneladende løste problemet. Men Surface Book driller stadig.

Der er en hel tråd dedikeret til mulige løsninger på Microsofts site, men indtil videre har vi bedt vores Surface Book om at gå dvale i stedet for den lettere sleep mode. Det hjælper, men det er en lappeløsning.

Alt i alt er Surface Book en attraktiv Windowsbærbar, som både leverer varen på batterilevetid, skærm, ydelse og design.

Konklusion Alt i alt er Surface Book en attraktiv Windowsbærbar, som både leverer varen på batterilevetid, skærm, ydelse og design.

Det noterede vi allerede i vores første test – og det gælder også efter en lille uges brug.

Vores kritikpunkter er derfor primært rettet mod softwaren, hvis kvalitet ikke matcher maskinens lækre ydre.

Det er et problem, der gælder de fleste førstegenerationsprodukter – også MacBook Air, da den kom frem. Fuld og problemfri hardwareog softwareintegration er svært. Rigtigt svært.

Nogle af områderne har Microsoft allerede forsøgt at tage hånd om med opdateringer, hvilket gør os forhåbningsfulde.

Med lidt held burde de fleste fødselsvanskeligheder være ryddet af vejen, når/hvis Surface Book kommer til Danmark i 2016.  Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

57

Skal vi finde din næste IT-medarbejder?

JOBINDEX HAR ET TEAM MED 4 SPECIALISEREDE IT-REKRUTTERINGSKONSULENTER, der alene har fokus på at rekruttere it-medarbejdere og besætte IT-stillinger. Prøv os til din næste IT-rekrutting!

MED JOBINDEX SOM REKRUTTERINGSPARTNER FÅR DU: •

En tæt sparringspartner i hele rekrutteringsprocessen

•

En short-list af relevante kandidater, bl.a. udvalgt mellem vores mere end 30.000 IT-profiler

•

Mulighed for at spare tid i processen, så du kan fokusere på at vælge den rigtige medarbejder

Ring til os i dag på 3832 3355, og hør, hvad vi kan gøre for din virksomhed.

Jobindex A/S Holger Danskes Vej 91 2TV 2000 Frederiksberg Tlf. 3832 3355 info@jobindex.dk www.jobindex.dk

Computerworld 240x320 201511.indd 1

17/11/15 14.22

Her er alle it-kometerne it-komet

2015

Computerworlds Brancheguide indeholder regnskabsdata og oplysninger om flere end 1.300 virksomheder i it-branchen, som afgiver offentligt tilgængelige regnskaber. Stort set alle oplyser resultatet af primær drift - såkaldt EBIT - som populært sagt er omsætning minus udgifter til det, der skal til for at realisere omsætningen - altså udvikling, produktion, salg og administration. EBIT er det målepunkt, som i de fleste tilfælde siger mest om et selskabs driftsmæssige udvikling. Computerworld har valgt at begrænse listen til de selskaber, der i foregående regnskabsår præsterede et resultat af primær drift på over 500.000.

På de følgende sider finder du de dygtigste til vækst i EBIT i hver af de kategorier i Brancheguiden, som virksomhederne er registreret i.

Top 10 Basissoftware Virksomhed

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Periode

Resultat, primær drift, året før

Periode

Vækst, pct.

Vækst i kroner

Brancheguide-kategori

1.

Mjølner Informatics A/S

12.110.000

2014

678.000

2013

1.686,1

11.432.000

Basissoftware

2.

Stibo Systems A/S

97.665.000

14/15

45.256.000

13/14

115,8

52.409.000

Basissoftware

3.

Dafolo A/S

4.794.000

13/14

2.425.000

12/13

97,7

2.369.000

Basissoftware

4.

Nuance Communications, Inc.

13.235.000

2014

7.085.000

2013

86,8

6.150.000

Basissoftware

5.

Interform A/S

4.853.000

2014

2.685.000

2013

80,7

2.168.000

Basissoftware

6.

Fischer & Kerrn A/S

2.115.000

2014

1.242.000

2013

70,3

873.000

Basissoftware

7.

Capevo A/S

2.140.000

2014

1.270.000

2013

68,5

870.000

Basissoftware

8.

Lessor A/S

15.093.000

2014

9.591.000

2013

57,4

5.502.000

Basissoftware

Formpipe Lasernet A/S

6.019.000

2014

3.906.000

2013

54,1

2.113.000

Basissoftware

Zonith A/S

1.595.000

2014

1.071.000

2013

48,9

524.000

Basissoftware

Periode

Vækst, pct.

Vækst i kroner

9.

10.

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

Top 10 Branchesoftware Virksomhed

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Periode

Resultat, primær drift, året før

Brancheguide-kategori

1.

Edlund A/S

23.929.000

2014

1.635.000

2013

1.363,5

22.294.000

2.

CCI Europe A/S

24.782.000

13/14

8.536.000

12/13

190,3

16.246.000

Branchesoftware Branchesoftware

3.

Kyborg A/S

1.815.000

13/14

729.000

12/13

149,0

1.086.000

Branchesoftware

4.

Axiell Danmark A/S

8.124.000

2014

3.441.000

2013

136,1

4.683.000

Branchesoftware

5.

Dibs Payment Services A/S

11.110.000

2014

4.835.000

2013

129,8

6.275.000

Branchesoftware

6.

Bording Data A/S

7.174.000

2014

3.416.000

2013

110,0

3.758.000

Branchesoftware

7.

Prolog Development Center A/S

6.559.000

13/14

3.138.000

12/13

109,0

3.421.000

Branchesoftware

8.

Agnitio A/S

5.352.000

13/14

2.586.000

12/13

107,0

2.766.000

Branchesoftware

9.

Telebilling A/S

22.465.000

2014

10.856.000

2013

106,9

11.609.000

Branchesoftware

KMD A/S

121.700.000

2014

63.200.000

2013

92,6

58.500.000

Branchesoftware

10.

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

59

it-komet 2015 De bedste i branchekategorierne Top 10 Business Intelligence Virksomhed

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Periode

1.

BIwise A/S

1.597.000

13/14

Resultat, primær drift, året før

Periode

Vækst, pct.

Vækst i kroner

12/13

202,5

1.069.000

Business Intelligence Business Intelligence

528.000

Brancheguide-kategori

2.

Accobat A/S

1.967.000

2014

1.451.000

2013

35,6

516.000

3.

Kapacity A/S

6.741.000

13/14

5.095.000

12/13

32,3

1.646.000

Business Intelligence

4.

Exacto A/S

786.000

2014

603.000

2013

30,3

183.000

Business Intelligence Business Intelligence

5.

Inspari A/S

7.070.000

2014

5.592.000

2013

26,4

1.478.000

6.

Rehfeld Partners A/S

3.475.000

2014

3.023.000

2013

15,0

452.000

Business Intelligence

7.

Innologic A/S

2.820.000

13/14

2.478.000

12/13

13,8

342.000

Business Intelligence

8.

Siteimprove A/S

9.058.000

2014

8.289.000

2013

9,3

769.000

Business Intelligence

9.

Hyper-Vision ApS

1.876.000

13/14

1.787.000

12/13

5,0

89.000

Business Intelligence

Teradata Danmark ApS

3.085.000

2014

3.008.000

2013

2,6

77.000

Business Intelligence

Periode

Vækst, pct.

Vækst i kroner

10.

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

Top 10 CMS-leverandører Virksomhed

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Periode

Resultat, primær drift, året før

Brancheguide-kategori

1.

Oxygen A/S

1.547.000

2014

1.248.000

2013

24,0

299.000

CMS-leverandører

2.

Cabana A/S

4.039.000

2014

3.644.000

2013

10,8

395.000

CMS-leverandører

3.272.000

13/14

3.164.000

12/13

3,4

108.000

CMS-leverandører

84.619.000

13/14

85.672.000

12/13

-1,2

-1.053.000

CMS-leverandører

974.000

13/14

1.005.000

12/13

-3,1

-31.000

CMS-leverandører

Indicia Danmark A/S

1.397.000

2014

1.499.000

2013

-6,8

-102.000

CMS-leverandører

7.

Microcom ApS

1.179.000

14/15

1.324.000

13/14

-11,0

-145.000

CMS-leverandører

8.

Eksponent ApS

3.476.000

2014

4.478.000

2013

-22,4

-1.002.000

CMS-leverandører

Pentia A/S

1.177.000

13/14

1.565.000

12/13

-24,8

-388.000

CMS-leverandører

Danaweb A/S

3.167.000

2014

19.503.000

2013

-83,8

-16.336.000

CMS-leverandører

Periode

Vækst, pct.

Vækst i kroner

3.

Open Text A/S

4.

Sitecore Corporation A/S

5.

Tangora Software A/S

6.

9.

10.

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

Top 4 CRM-leverandører Virksomhed

1.

Concare IT A/S

2.

Micropartner A/S

3.

Webcrm A/S

4.

Supero

ce Danmark A/S

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Periode

Resultat, primær drift, året før

22.402.000

14/15

15.826.000

13/14

41,6

6.576.000

852.000

2014

685.000

2013

24,4

167.000

CRM-leverandører

5.036.000

2014

4.806.000

2013

4,8

230.000

CRM-leverandører

689.000

2014

675.000

2013

2,1

14.000

CRM-leverandører

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

60

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

Brancheguide-kategori

CRM-leverandører

Top 10 Digital markedsføring, Kiosk og digital skiltning

1.

2.

Virksomhed

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Secoya ApS

1.483.000

2014

One Marketing A/S

1.749.000

13/14

3.

Encode ApS

4.

Magnetix A/S

Periode

Resultat, primær drift, året før

Periode

Vækst, pct.

Vækst i kroner

Brancheguide-kategori

805.000

2013

84,2

678.000

Digital markedsføring mm.

1.019.000

12/13

71,6

730.000

Digital markedsføring mm.

878.000

2014

552.000

2013

59,1

326.000

Digital markedsføring mm.

31.486.000

2014

22.136.000

2013

42,2

9.350.000

Digital markedsføring mm.

5.

iPaper ApS

1.606.000

2014

1.133.000

2013

41,7

473.000

Digital markedsføring mm.

6.

Adapt A/S

2.220.000

2014

1.593.000

2013

39,4

627.000

Digital markedsføring mm.

7.

Ecapacity ApS

4.609.000

2014

3.342.000

2013

37,9

1.267.000

Digital markedsføring mm.

8.

Dwarf A/S

1.028.000

2014

767.000

2013

34,0

261.000

Digital markedsføring mm.

9.

1508.dk A/S

5.315.000

2014

4.571.000

2013

16,3

744.000

Digital markedsføring mm.

Konform A/S

3.067.000

2014

2.647.000

2013

15,9

420.000

Digital markedsføring mm.

Periode

Vækst, pct.

Vækst i kroner

10.

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

Top 10 Distributører Virksomhed

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Periode

Resultat, primær drift, året før

Brancheguide-kategori

1.

Werd ApS

10.109.000

13/14

2.266.000

12/13

346,1

7.843.000

Distributører

2.

Rantek A/S

4.268.000

2014

1.354.000

2013

215,2

2.914.000

Distributører

3.

Unit.dk A/S

1.812.000

13/14

618.000

12/13

193,2

1.194.000

Distributører

4.

Avnet Nortec A/S

11.207.000

13/14

5.340.000

12/13

109,9

5.867.000

Distributører

5.

Dansk Computer Center A/S

25.159.000

2014

17.400.000

2013

44,6

7.759.000

Distributører

6.

SEC Datacom A/S

6.849.000

13/14

4.749.000

12/13

44,2

2.100.000

Distributører

7.

Ergotel A/S

824.000

13/14

599.000

12/13

37,6

225.000

Distributører

8.

Dandeltaco A/S

661.000

2014

530.000

2013

24,7

131.000

Distributører

9.

Comway Distribution A/S

22.512.000

2014

18.119.000

2013

24,2

4.393.000

Distributører

DS-Display A/S

2.411.000

13/14

2.081.000

12/13

15,9

330.000

Distributører

Periode

Vækst, pct.

Vækst i kroner

10.

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

Top 8 EDH- & ESDH-leverandører Virksomhed

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Periode

Resultat, primær drift, året før

Brancheguide-kategori

1.

IntraNote A/S

3.774.000

2014

989.000

2013

281,6

2.785.000

EDH- & ESDH-leverandører

2.

Tabellae A/S

3.262.000

2014

1.258.000

2013

159,3

2.004.000

EDH- & ESDH-leverandører

3.

cBrain A/S

11.454.000

2014

7.560.000

2013

51,5

3.894.000

EDH- & ESDH-leverandører EDH- & ESDH-leverandører

4.

Exformatics A/S

1.523.000

2014

1.080.000

2013

41,0

443.000

5.

Lector ApS

2.449.000

2014

1.943.000

2013

26,0

506.000

EDH- & ESDH-leverandører

6.

Ditmer A/S

9.567.000

2014

8.388.000

2013

14,1

1.179.000

EDH- & ESDH-leverandører

7.

Lexmark Danmark A/S

1.520.000

2014

1.345.000

2013

13,0

175.000

EDH- & ESDH-leverandører

8.

2NDC A/S

2.931.000

2014

2.818.000

2013

4,0

113.000

EDH- & ESDH-leverandører

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

61

it-komet 2015 De bedste i branchekategorierne Top 4 E-læring og kurser Virksomhed

1.

E ective Learning A/S

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Periode

9.611.000

2014

Resultat, primær drift, året før

Periode

Vækst, pct.

Vækst i kroner

Brancheguide-kategori

6.082.000

2013

58,0

3.529.000

E-læring og kurser E-læring og kurser

2.

Moch A/S

895.000

13/14

571.000

12/13

56,7

324.000

3.

Green-Jakobsen A/S

1.620.000

2014

1.154.000

2013

40,4

466.000

E-læring og kurser

4.

Danish Probe ApS

1.296.000

2014

993.000

2013

30,5

303.000

E-læring og kurser

Periode

Vækst, pct.

Vækst i kroner

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

Top 10 ERP-leverandører Virksomhed

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Periode

Resultat, primær drift, året før

Brancheguide-kategori

1.

AlfaPeople Nordic A/S

8.101.000

2014

1.723.000

2013

370,2

6.378.000

ERP-leverandører

2.

Elbek & Vejrup A/S

8.428.000

13/14

1.829.000

12/13

360,8

6.599.000

ERP-leverandører

3.

Daxiomatic ApS

3.832.000

2014

1.273.000

2013

201,0

2.559.000

ERP-leverandører

4.

Novavision Software A/S

1.309.000

13/14

586.000

12/13

123,4

723.000

ERP-leverandører ERP-leverandører

5.

Datacon A/S

3.264.000

13/14

1.577.000

12/13

107,0

1.687.000

6.

Minerva Danmark A/S

5.952.000

13/14

3.465.000

12/13

71,8

2.487.000

ERP-leverandører

7.

Basware A/S

1.699.000

2014

1.019.000

2013

66,7

680.000

ERP-leverandører

8.

EG A/S

45.500.000

2014

32.300.000

2013

40,9

13.200.000

ERP-leverandører

9.

IFS Danmark A/S

6.020.000

2014

4.363.000

2013

38,0

1.657.000

ERP-leverandører

Sonlinc A/S

5.382.000

2014

3.974.000

2013

35,4

1.408.000

ERP-leverandører

Periode

Vækst, pct.

Vækst i kroner

10.

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

Top 10 Forhandlere Virksomhed

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Periode

Resultat, primær drift, året før

1.

Kompetera A/S

5.244.000

2014

1.877.000

2013

179,4

3.367.000

Forhandlere

2.

Descom A/S

3.241.000

2014

1.241.000

2013

161,2

2.000.000

Forhandlere

3.

Thiim A/S

4.

Atea A/S

3.637.000

13/14

1.649.000

12/13

120,6

1.988.000

Forhandlere

121.705.000

2014

59.012.000

2013

106,2

62.693.000

Forhandlere

5.

Edgemo A/S

3.324.000

2014

1.805.000

2013

84,2

1.519.000

Forhandlere

6.

Jet Reports Danmark ApS

1.282.000

2014

783.000

2013

63,7

499.000

Forhandlere

7.

ED-Data A/S

2.567.000

13/14

1.588.000

12/13

61,6

979.000

Forhandlere

8.

MRC Computer A/S

3.042.000

2014

1.915.000

2013

58,9

1.127.000

Forhandlere

9.

Hardwarehippo ApS

10.

Dustin A/S

955.000

2014

605.000

2013

57,9

350.000

Forhandlere

56.511.000

13/14

36.719.000

12/13

53,9

19.792.000

Forhandlere

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

62

Brancheguide-kategori

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

Top 10 Industriel it & Server/Storage Virksomhed

1.

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Periode

Spectronic Denmark A/S

13.605.000

2014

Resultat, primær drift, året før

Periode

Vækst, pct.

Vækst i kroner

Brancheguide-kategori

2.540.000

2013

435,6

11.065.000

Industriel it & Server/Storage Industriel it & Server/Storage

2.

DNP Danmark A/S

6.936.000

14/15

3.223.000

13/14

115,2

3.713.000

3.

Ergonomic Solutions Nordic A/S

6.263.000

2014

3.178.000

2013

97,1

3.085.000

Industriel it & Server/Storage

4.

Rittal A/S

9.440.000

2014

4.969.000

2013

90,0

4.471.000

Industriel it & Server/Storage

5.

ISIC A/S

10.346.000

14/15

6.310.000

13/14

64,0

4.036.000

Industriel it & Server/Storage

6.

Coromatic A/S

22.194.000

2014

13.767.000

2013

61,2

8.427.000

Industriel it & Server/Storage

13/14

5.507.000

12/13

50,0

2.754.000

Industriel it & Server/Storage

7.

B4Restore A/S

8.261.000

8.

IHFood A/S

3.083.000

14/15

2.113.000

13/14

45,9

970.000

Industriel it & Server/Storage

9.

Secomea A/S

5.717.000

2014

4.261.000

2013

34,2

1.456.000

Industriel it & Server/Storage

Instrumeter A/S

8.772.000

13/14

7.023.000

12/13

24,9

1.749.000

Industriel it & Server/Storage

Periode

Vækst, pct.

Vækst i kroner

10.

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

Top 10 Konsulenthuse Virksomhed

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Periode

Resultat, primær drift, året før

Brancheguide-kategori

1.

ChangeGroup ApS

5.310.000

2014

1.030.000

2013

415,5

4.280.000

Konsulenthuse

2.

Valtech A/S

8.621.000

2014

1.988.000

2013

333,7

6.633.000

Konsulenthuse

3.

Commentor A/S

8.703.000

2014

2.021.000

2013

330,6

6.682.000

Konsulenthuse

4.

PA Consulting Group A/S

31.077.000

2014

7.908.000

2013

293,0

23.169.000

Konsulenthuse

5.

Webtop A/S

5.608.000

13/14

1.655.000

12/13

238,9

3.953.000

Konsulenthuse

6.

Peak Consulting Group ApS

5.034.000

2014

1.906.000

2013

164,1

3.128.000

Konsulenthuse

7.

Proacteur ApS

1.638.000

2014

668.000

2013

145,2

970.000

Konsulenthuse

8.

Bizbrains A/S

2.739.000

13/14

1.125.000

12/13

143,5

1.614.000

Konsulenthuse

9.

Convision A/S

2.132.000

2014

985.000

2013

116,4

1.147.000

Konsulenthuse

10.

Testhuset A/S

2.673.000

2014

1.325.000

2013

101,7

1.348.000

Konsulenthuse

Vækst, pct.

Vækst i kroner

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

Top 10 Sværvægterne (resultat i primær drift i seneste regnskabsår over 50 mio. kr.)

Virksomhed

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Periode

Resultat, primær drift, året før

Periode

Brancheguide-kategori

1.

Stibo Systems A/S

97.665.000

14/15

45.256.000

13/14

115,8

52.409.000

Basissoftware

2.

Atea A/S

121.705.000

2014

59.012.000

2013

106,2

62.693.000

Forhandlere

3.

CSC Danmark A/S

261.900.000

14/15

127.500.000

13/14

105,4

134.400.000

Outsourcing, hosting og drift

4.

KMD A/S

121.700.000

2014

63.200.000

2013

92,6

58.500.000

Branchesoftware

5.

Netcompany IT And Business Consulting A/S

144.095.000

2014

78.024.000

2013

84,7

66.071.000

Konsulenthuse

6.

Dustin A/S

56.511.000

13/14

36.719.000

12/13

53,9

19.792.000

Forhandlere

7.

SimCorp A/S

173.636.000

2014

120.498.000

2013

44,1

53.138.000

Branchesoftware

8.

Cowi A/S

119.936.000

2014

90.481.000

2013

32,6

29.455.000

Konsulenthuse

9.

3Shape A/S

179.355.000

2014

138.221.000

2013

29,8

41.134.000

Branchesoftware

Kiloo A/S

146.215.000

2014

114.771.000

2013

27,4

31.444.000

Branchesoftware

10.

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

63

it-komet 2015 De bedste i branchekategorierne Top 8 MBS-integratorer Virksomhed

1.

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Periode

Resultat, primær drift, året før

Periode

Vækst, pct.

Vækst i kroner

Brancheguide-kategori

Inventio.it A/S

5.159.000

2014

1.315.000

2013

292,3

3.844.000

MBS-integratorer

13/14

618.000

12/13

192,7

1.191.000

MBS-integratorer

2.

Systemhosting A/S

1.809.000

3.

Bornerups Datacenter A/S

1.260.000

2014

577.000

2013

118,4

683.000

MBS-integratorer

4.

Axmentor ApS

2.236.000

2014

1.436.000

2013

55,7

800.000

MBS-integratorer

5.

AMC-Consult A/S

2.699.000

13/14

1.790.000

12/13

50,8

909.000

MBS-integratorer

6.

A-Solutions A/S

3.177.000

2014

2.135.000

2013

48,8

1.042.000

MBS-integratorer

7.

MW Data A/S

6.588.000

13/14

5.315.000

12/13

24,0

1.273.000

MBS-integratorer

8.

Optimate ApS

8.989.000

13/14

7.449.000

12/13

20,7

1.540.000

MBS-integratorer

Periode

Vækst, pct.

Vækst i kroner

Brancheguide-kategori

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

Top 3 Netværksintegratorer Virksomhed

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Periode

Resultat, primær drift, året før

1.

Netip A/S

12.208.000

13/14

5.078.000

12/13

140,4

7.130.000

Netværksintegratorer

2.

Lytzen IT A/S

3.721.000

2014

3.000.000

2013

24,0

721.000

Netværksintegratorer

3.

Citrix Systems Denmark ApS

7.493.000

2014

6.438.000

2013

16,4

1.055.000

Netværksintegratorer

Periode

Vækst, pct.

Vækst i kroner

Brancheguide-kategori

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

Top 10 Outsourcing, hosting og drift Virksomhed

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Periode

Resultat, primær drift, året før

1.

Monsalta Aps

3.130.000

2014

591.000

2013

429,6

2.539.000

2.

Azitech ApS

2.544.000

13/14

748.000

12/13

240,1

1.796.000

Outsourcing, hosting og drift

3.

It-afdelingen A/S

2.761.000

2014

965.000

2013

186,1

1.796.000

Outsourcing, hosting og drift

4.

T26 Technology A/S

3.530.000

2014

1.386.000

2013

154,7

2.144.000

Outsourcing, hosting og drift

5.

Postnord Scanning A/S

6.373.000

2014

3.084.000

2013

106,6

3.289.000

Outsourcing, hosting og drift

6.

CSC Danmark A/S

261.900.000

14/15

127.500.000

13/14

105,4

134.400.000

Outsourcing, hosting og drift

7.

Sotea ApS

1.665.000

2014

845.000

2013

97,0

820.000

Outsourcing, hosting og drift

8.

Careitec A/S

6.328.000

2014

3.835.000

2013

65,0

2.493.000

Outsourcing, hosting og drift

9.

Softcom Solutions A/S

5.003.000

2014

3.060.000

2013

63,5

1.943.000

Outsourcing, hosting og drift

Conscensia A/S

3.163.000

13/14

2.004.000

12/13

57,8

1.159.000

Outsourcing, hosting og drift

10.

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

64

Outsourcing, hosting og drift

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

Top 6 Pc- og udstyrsproducenter Virksomhed

1.

Lenovo (Danmark) ApS

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Periode

45.937.000

14/15

Resultat, primær drift, året før

Periode

Vækst, pct.

Vækst i kroner

13/14

85,2

21.127.000

Pc- og udstyrsproducenter

24.810.000

Brancheguide-kategori

2.

Sandberg A/S

2.751.000

2014

2.074.000

2013

32,6

677.000

Pc- og udstyrsproducenter

3.

Dell A/S

15.191.000

14/15

12.996.000

13/14

16,9

2.195.000

Pc- og udstyrsproducenter

4.

Sennheiser Communications A/S

153.988.000

2014

132.196.000

2013

16,5

21.792.000

Pc- og udstyrsproducenter

5.

GN Netcom A/S

442.969.000

2014

393.839.000

2013

12,5

49.130.000

Pc- og udstyrsproducenter

6.

Brother Nordic A/S

18.965.000

14/15

17.395.000

13/14

9,0

1.570.000

Pc- og udstyrsproducenter

Periode

Vækst, pct.

Vækst i kroner

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

Top 8 SAP-integratorer Virksomhed

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Periode

Resultat, primær drift, året før

Brancheguide-kategori

1.

MB it-Consulting A/S

3.687.000

2014

711.000

2013

418,6

2.976.000

SAP-integratorer

2.

Saphira Consulting A/S

7.569.000

2014

2.107.000

2013

259,2

5.462.000

SAP-integratorer SAP-integratorer

3.

Acomi A/S

2.286.000

2014

670.000

2013

241,2

1.616.000

4.

Syncronic ApS

1.197.000

2014

618.000

2013

93,7

579.000

SAP-integratorer

5.

2BM A/S

1.717.000

2014

956.000

2013

79,6

761.000

SAP-integratorer SAP-integratorer

6.

Itelligence A/S

20.025.000

2014

12.858.000

2013

55,7

7.167.000

7.

Gavdi A/S

3.389.000

2014

2.552.000

2013

32,8

837.000

SAP-integratorer

8.

Q2con ApS

1.515.000

2014

1.440.000

2013

5,2

75.000

SAP-integratorer

Periode

Vækst, pct.

Vækst i kroner

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

Top 9 Sikkerhed Virksomhed

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Periode

Resultat, primær drift, året før

Brancheguide-kategori

1.

CSIS Security Group A/S

2.083.000

13/14

580.000

12/13

259,1

1.503.000

Sikkerhed

2.

It2trust A/S

1.968.000

14/15

790.000

13/14

149,1

1.178.000

Sikkerhed

3.

Cryptomathic A/S

6.871.000

2014

3.518.000

2013

95,3

3.353.000

Sikkerhed

4.

FastPassCorp A/S

1.202.000

2014

865.000

2013

39,0

337.000

Sikkerhed

5.

McAfee Denmark ApS

807.000

2014

599.000

2013

34,7

208.000

Sikkerhed

6.

Neupart A/S

3.510.000

2014

2.775.000

2013

26,5

735.000

Sikkerhed

7.

Secu A/S

1.542.000

2014

1.265.000

2013

21,9

277.000

Sikkerhed

8.

Trustzone A/S

11.684.000

13/14

9.657.000

12/13

21,0

2.027.000

Sikkerhed

9.

Check Point Software Technologies (Denmark)

708.000

2014

669.000

2013

5,8

39.000

Sikkerhed

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

65

it-komet 2015 De bedste i branchekategorierne Top 5 Systemintegratorer Virksomhed

1.

Bredana Systemudvikling A/S

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Periode

3.193.000

14/15

Resultat, primær drift, året før

Periode

Vækst, pct.

Vækst i kroner

13/14

298,6

2.392.000

801.000

Brancheguide-kategori

Systemintegratorer

2.

Complit A/S

1.011.000

2014

604.000

2013

67,4

407.000

Systemintegratorer

3.

PCSYS A/S

3.839.000

13/14

2.382.000

12/13

61,2

1.457.000

Systemintegratorer

4.

CGI Danmark A/S

48.031.000

13/14

44.082.000

12/13

9,0

3.949.000

Systemintegratorer

5.

FLC Danmark ApS

662.000

14/15

659.000

13/14

0,5

3.000

Systemintegratorer

Periode

Vækst, pct.

Vækst i kroner

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

Top 10 Tele- og internetudbydere Virksomhed

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Periode

Resultat, primær drift, året før

Brancheguide-kategori

1.

Verizon Denmark A/S

15.562.000

2014

6.813.000

2013

128,4

8.749.000

Tele- og internetudbydere

2.

AT&T Global Network Services Danmark ApS

4.002.000

2014

1.832.000

2013

118,4

2.170.000

Tele- og internetudbydere

3.

Colt Technology Services A/S

8.349.000

2014

4.560.000

2013

83,1

3.789.000

Tele- og internetudbydere

4.

Nianet A/S

13.202.000

2014

7.714.000

2013

71,1

5.488.000

Tele- og internetudbydere Tele- og internetudbydere

5.

Jaynet A/S

3.995.000

2014

2.850.000

2013

40,2

1.145.000

6.

Firstcom A/S

1.609.000

2014

1.216.000

2013

32,3

393.000

Tele- og internetudbydere

7.

TDC Telco ApS

8.335.000

2014

7.318.000

2013

13,9

1.017.000

Tele- og internetudbydere

8.

Facilicom International A/S

933.000

2014

854.000

2013

9,3

79.000

Tele- og internetudbydere

9.

IPVision A/S

2.634.000

13/14

2.558.000

12/13

3,0

76.000

Tele- og internetudbydere

441.557.000

2014

433.085.000

2013

2,0

8.472.000

Tele- og internetudbydere

Periode

Vækst, pct.

Vækst i kroner

10.

HI3G Denmark ApS

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

Top 10 Tele- og netværksudstyr Virksomhed

Resultat, primær drift, seneste regnskab

Periode

Resultat, primær drift, året før

1.

Motorola Solutions Danmark A/S

25.018.000

2014

7.300.000

2013

242,7

17.718.000

Tele- og netværksudstyr

2.

Damm Cellular Systems A/S

26.780.000

13/14

9.019.000

12/13

196,9

17.761.000

Tele- og netværksudstyr

3.

RTX A/S

35.541.000

13/14

13.783.000

12/13

157,9

21.758.000

Tele- og netværksudstyr

4.

Spectralink Europe ApS

17.175.000

2014

7.106.000

2013

141,7

10.069.000

Tele- og netværksudstyr

5.

Corning Optical Communications ApS

26.107.000

2014

13.521.000

2013

93,1

12.586.000

Tele- og netværksudstyr

6.

Combilent A/S

9.177.000

2014

4.866.000

2013

88,6

4.311.000

Tele- og netværksudstyr

7.

Zyxel Communications A/S

29.848.000

2014

21.328.000

2013

39,9

8.520.000

Tele- og netværksudstyr

8.

Alcatel-Lucent Denmark A/S

8.782.000

2014

7.086.000

2013

23,9

1.696.000

Tele- og netværksudstyr

9.

Ascom Danmark A/S

6.784.000

2014

5.652.000

2013

20,0

1.132.000

Tele- og netværksudstyr

973.000

2014

887.000

2013

9,7

86.000

Tele- og netværksudstyr

10.

Aastra Telecom Denmark A/S

Regnskabstal leveres af Dansk Regnskabsanalyse A/S. Computerworld bruger så vidt muligt moderselskabstal.

66

Brancheguide-kategori

Computerworld  nr. 20/årsnummer  4. december 2015

ULTIMATE PERFORMANCE Sammen med Ferrari teamet deler vi en passion for teknologi i verdensklasse, performance og fart.

Derfor har Ferrari valgt os som endpoint security leverandør.

Ferrari kan føle sig sikre på at deres behov for IT-sikkerhed bliver mødt af Kasperskys ekspertise.

Så de kan holde fokus på, hvad der betyder mest – fortsat at være det mest succesfulde team i Formel 1 historien.

Kaspersky Lab: Ferrari’s choice for IT security

kaspersky.dk/business

Godt nyt for dig der arbejder med elektroniske ordrer, fakturaer og følgesedler Fordele med GS1Trade Transact: • Send ordrer og modtag fakturaer på tværs af brancher • Brugervenligt og hurtigt system • Indtast på website eller integrer til økonomisystem • Funktion til kundetilpassede priser og fakturaer • Elektroniske følgesedler til kunden inden leverancen

Dansk detailhandel ønsker elektroniske ordrer og fakturaer.

Kom hurtigt, nemt og billigt i gang med GS1Trade Transact.

GS1Trade Transact er udviklet i samarbejde med BIZbrains, leverandør af EDI- og integrationsløsninger.

Læs mere på www.gs1.dk/gs1tradetransact GS1 Ann 210x297_v5.indd 1

12/11/15 08.25