Computerworld CIO nov 2015

ØKOSYSTEMER

Fri mig nu fra det digitale køleskab 4

KARRIERE

It-chef, du skal være spydspids 8

PORTRÆT

Thorborg: Iværksætteri var ved at slå mig ihjel 20

OPINION

Alle har ret til god ledelse 24

LEDELSE

I kløerne på en uhæderlig headhunter 30

Er du klar til disruption, deleøkonomi og IoT?

10-16

DE 16 VIGTIGSTE GRUNDREGLER

SOM ENHVER SYSTEMADMINISTRATOR BØR KENDE Ingen har lyst til at få ørerne i maskinen 26-28

Nr. 18 - 35. årgang 6. november 2015 kr. 69,50

+ PLUS

Dommedagsbasunerne kører for fuld kraft, når talen falder på deleøkonomi og Internet of Things.

Disruption er et vilkår, som alle virksomheder må forholde sig til.

Gemmer der sig skadelig kemi i de produkter du sælger, er det også dit ansvar.

Kontrollen med kemi i elektronik bliver skærpet, og som forhandler af elektronik bærer du selv et ansvar for, at de produkter, du sælger til dine kunder ikke indeholder skadelig kemi. Så sørg for, at dine leverandører lever op til de eksisterende lovkrav.

Du kan få et hurtigt overblik på www.mst.dk/elektronikogkemi

CIO◙indhold

Klar til disruption?

10-16

4 Fri mig nu for det digitale køleskab 6 Karriere Dansk CIO færdig i international topstilling.

8 Point of View It-chef, du skal være spydspids Karsten Fogh Ho-Lanng leverer gode råd.

18 Drift Konstante opdateringer er OK It-chefer synes godt om Windows 10-konceptet.

20 Portræt af Thorborg Iværksætteri var ved at slå mig ihjel.

24 Point of View Alle har ret til god ledelse Frank Dybdal Lilleøre peger på, at der er udbredt modvilje mod at sætte ind over for under-performance.

26 16 grundregler, som enhver systemadministrator bør kende Undgå at få ørerne i maskinen.

32 Point of View Headhunter stjal min medarbejder og tilbød derefter at stjæle for mig Kristian Fischer har været på en følelsesmæssig rutschetur.

33 Navnenyt

Computerworld CIO november 2015

Job- og karriereskift i it-branchen.

3

CIO◙leder

Fri mig nu for det digitale køleskab

Computerworld A/S Hørkær 18 2730 Herlev Telefon 77 300 300 redaktionen@cw.dk Ansvarshavende chefredaktør Lars Jacobsen Annoncer annonce@cw.dk Tryk Zeuner Grafisk, Odder ISSN 0906-3917 Abonnementsservice computerworld.dk/ abonnement Løssalgspris Kr. 69,50

J

eg gider ikke høre mere om det intelligente køleskab. Ikke et eneste ord. Og slet, slet ikke modtage en eneste pressemeddelelse mere om det.

Efter 15 års snak er det køleskab stadig lige så langt væk, som dengang den nu lukkede ISO-supermarkedskæde tilbød mig at scanne indkøbsvarer med min Palm Pilot.

Jeg ved, at det fratager mig muligheden – tidligst engang i 2047 – for at få bestilt mælk helt automatisk. Men det er OK, for jeg ved udmærket, hvornår der ikke er mere mælk. Det er, når børnene råber det ude fra køkkenet.

Og selv om udfordringen i at træne ungerne til en omgang predictive analytics (er der kun én mælkekarton tilbage, vil der snart opstå mangel) kan virke uoverstigelig, er de sandsynligvis selv forældre, når det meget omtalte intelligente køleskab endelig rammer markedet.

En dårlig nyhed er dog, at Computer­ worlds grundige analyser viser, at også vores børns børn ved it-foredrag i 2047 skal trækkes med det evindelige Powerpoint-slide med et billede af den sværm af folk, der fotograferer med tablets og smartphones ved pavens indsættelse i 2013 – i modsæt-

Så glem alt det med det intelligente hjem og køleskabe.

Se i stedet på transportsektoren, for her er der faktiske produkter, du kan købe – baseret på internet of things, analyser, sensorer og big data.

4

Computerworld CIO november 2015

ning til situationen ved paveindsættelsen i 2005 … se bare, hvor hurtigt mobiludviklingen går!

Du har en enestående mulighed for at spare fremtidige generationer for denne smerte ved at slette det slide fra din præsentation. Nu! Så glem alt det med det intelligente hjem og køleskabe. Se i stedet på transportsektoren, for her er der faktiske produkter, du kan købe – baseret på internet of things, analyser, sensorer og big data.

Moderne John Deere-traktorer har GPSsensorer, radar, infrarøde sensorer og dataforbindelse, så oplysningerne om marken og afgrøderne kan analyseres og hjælpe med at optimere driften.

Men endnu mere spændende er, hvad der sker inden for privatbiler. Efter 30 års fokus på brændstofforbrug og sikkerhed, er der lige nu en eksplosion af idéer inden for integration af data, brugervenlighed og ikke mindst økosystemer. Ingen ønsker at blive det nye Nokia.

Amerikanske Tesla, som godt nok er en forsvindende lille producent på det globale marked, sender konstant trådløse opdateringer til bilerne via de indbyggede 3G-modemmer. Opdateringer, som ikke bare handler om sikkerhed, men tilføjer nye funktioner. Samtidig forbedres bilens nye selvkørende assistent, Autosteer, løbende med data, som Tesla samler ind fra ejernes faktiske kørselsmønstre.

Kodeordet er økosystemer med app-udvidelser til biler – og senest også et fokus på transportopgaven snarere end ejerskabet.

Det er derfor, Daimler har startet delebilskonceptet Car2go, som har rundt regnet en million brugere. Og det er derfor, BMW har 400 delebiler sammen med det offentlige transportselskab Movia i Københavnsområdet i selskabet DriveNow. Så spar mig for køleskabe og pave-mobiler. Bilbranchen er der, hvor mange af it-branchens koncepter rulles ud lige nu, og det er virkeligt spændende.

Lars Jacobsen Chefredaktør

KUNDECASE | DESIGNIT

VI KAN IKKE REJSE JORDEN RUNDT FOR AT INSTALLERE EN NETVÆRKSLØSNING. Morten Thomsen It-administrator, Designit

Samtlige 330 ansatte i designvirksomheden Designit – med hovedkontor i København – skal let kunne komme på det samme netværk. Uanset om de sidder i Tokyo, Tel Aviv, São Paulo eller hjemme i Danmark. Det var målsætningen, da Designit besluttede at indkøbe nyt netværk til hele virksomheden, der har kontorer på tværs af kloden.

– Vi kan ikke rejse jorden rundt for at installere en netværksløsning. Det skal være relativt selvkørende, så vi blot kan sende udstyret ud, siger Morten Thomsen, der ser frem til at få et centralt overblik over den daglige it-trafik.

Designit er en global designvirksomhed, der designer alt fra hjemmesider og produkter til showrooms og kontorer. De har blandt andet designet Audi Showroom og redesignet SAS’ Eurobonusprogram.

LÆS HELE CASEN PÅ DUSTIN.DK/SOLUTIONS ELLER RING PÅ 7013 7040, SÅ HJÆLPER VI DIG MED AT FINDE EN LØSNING, SOM FÅR DIN VIRKSOMHED TIL AT FUNGERE BEDRE.

CIO◙karriere

Dansk CIO færdig i international topstilling Tidligere it-direktør i Berlingske-koncernen fik for to år siden en international topstilling som CIO i en britisk koncern. Nu stopper han efter en omfattende it-outsourcing.

Af Kim Stensdal

T

orben Lundberg, tidligere CIO i Berlingske-koncernen og i Mecom, blev i 2013 udnævnt til international CIO i den britiske mediekoncern Local World. Her skulle han skulle stå i spidsen for 150 medarbejdere og en gennemgribende digitalisering af virksomheden.

Nu stopper Torben Lundberg imidlertid i den stilling, meddeler Local World.

Mediawatch skriver, at Torben Lundberg stopper, fordi Local World har foretaget en succesfuld outsourcing af selskabets it, og at den outsourcing nu har gjort Torben Lundbergs CIO-rolle overflødig.

“Torben har bidraget markant til de fremskridt, vi har taget i at etablere en strømlinet og effektiv it-organisation, og vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden,” skriver Local World desuden i en meddelelse ifølge Mediawatch.

God til at skære i itomkostningerne Local Worlds websider har samlet set cirka 10 millioner unikke brugere om måneden, og koncernen udgiver omkring 100 forskellige titler.

Da Torben Lundberg fik CIO-posten hos Local World i 2013, fortalte han til Computerworld, at han blandt andet ville få til opgave vedligeholde og forbedre den tekniske infrastruktur og herunder levere de systemer, der kunne understøtte digitaliseringen af virksomheden.

Samtidig ville en af hans vigtige opgaver blive omkostningsreduceringer hos Local World.

“Det er klart, at de har kigget på, at jeg er meget god til at få cuttet it-omkostninger og generelle bygningsomkostninger ned, ligesom jeg også har erfaring med forskellige andre outsourcing-aktiviteter. Det vil de kunne trække på,” fortalte Torben Lundberg, der altså nu selv forlader Local World. 

6

Computerworld CIO november 2015

Vores målsætning hos Brother er altid at være ”At Your Side” og give den bedste kundesupport Dette underbygger vi ved at tilbyde gratis udvidet garanti på mange maskiner.

HOS BROTHER FÅR DU 3 ÅRS GARANTI

AR A NT

I

G

Gå ind på brother.dk og registrer din maskine senest 60 dage efter købsdatoen for at få den udvidet garanti på 3 år.

Få 3 års garanti med on-site SWAP-service

3-års garanti med on-site SWAP-service i alle 3 år (ombytning på stedet). Gælder udvalgte maskiner i professional-serien.

Læs mere på brother.dk

CIO◙pointofview/karriere

Af Karsten Fogh Ho-Lanng, teknologidirektør, NNIT

It-chef, du skal være spydspids

C

omputeren med en IQ på 120 er lige om hjørnet, skal vi tro forskere med indsigt i kunstig intelligens. Allerede i 2040 kan vi have kompetente robotkolleger, der kan løse de samme problemer, som vi selv kan, tage en mastergrad i økonomi og formentlig huske bedre end gennemsnittet af dem, der læser disse linjer. De samme forskere tror, at det kun tager 20 år derefter at udvikle supercomputeren: En IQ på 12.000 og en uendelig hukommelse at trække på allerede i 2060. Den kunne godt tænkes at blive svær at styre. Hvis det altså overhovedet stadig er os, der styrer til den tid …

Men hvorfor skal vi som CIO’er beskæftige os med det? Det er i bedste fald 25 år ude i fremtiden og meget langt fra dagens akutte incident management og styregruppemøder?

Det er da heller ikke, fordi vi behøver at tænke på pensionsordninger og frynsegoder for de nye robotkolleger de første par år.

Men kunstig intelligens er en af de mest ultimative udmøntninger af den digitalisering, der er på agendaen i alle virksomheder lige nu, og den er vi nødt til at forholde os til. Digitalisering og speed.

Store forventninger NNIT tager hvert år temperaturen på, hvad der er vigtigt for itafdelingen. Den seneste undersøgelse viser ikke overraskende, at der er store forventninger.

65 procent siger, at it-afdelingen skal deltage mere i den strategiske og digitale forretningsudvikling, end tilfældet er i dag. Og kravene er specifikke og forretningsorienterede. Vi skal bidrage til lavere produktionsomkostninger og øget kundeloyalitet. Vi skal øge forretningsforståelsen, og som topscorer: Vi skal bidrage til øget digitalisering af virksomheden. Hvad det så end betyder.

Når forretningen skriger på digitalisering, er det lige så meget

“

Det er nemlig de færreste, der reelt ved, hvad det er for en digitalisering, virksomheden skal igennem.

et nødråb. Det er nemlig de færreste, der reelt ved, hvad det er for en digitalisering, virksomheden skal igennem, så her skal it-chefen træde i karakter som spydspidsen, der give teknologisk førstehjælp.

Hvad kan lade sig gøre (alt …), og hvilken værktøjskasse er til rådighed?

Vi har en plan – men det er ikke nemt Danske it-afdelinger er heldigvis allerede godt i gang med forandringsprocessen. Nogle har valgt at sende ambassadører ud i forretningen, og nogle har valgt at organisere sig ”2-speed”, hvor nogle har ansvar for stabil daglig drift og andre for agil forretnings-it. Vi ansætter data scientists til at navigere i virksomhedens vigtigste råstof – data – og vi bliver bedre og bedre til at måle resultaterne af it-afdelingens arbejde. Men det er ikke uden forhindringer. Alle gode intentioner til trods, ser det ikke ud til, at vi har den fart på, vi ønsker i forhold til at flytte ressourcer fra basale infrastrukturopgaver til forretningsudvikling.

I gennemsnit ønsker danske it-direktører at anvende 30 procent af ressourcerne på forretningsudvikling, men det ser lige nu ud til at lande på godt 20 procent. Årsagen er især, at infrastrukturopgaven stadig koster mange kræfter. Forhåbentlig for det gode, for det er også her, vi skal have udviklet værktøjskassen, så server, netværk og storage er både agilt og tilstrækkeligt til at møde forretningens behov.

Vær spydspids Hvad skal den kloge CIO gøre? Fokuser på disse tre indsatsområder i transformationen fra costcenter til spydspids: • Vær spydspids. Gå foran, stil din kompetence til rådighed for organisationen, og tag en plads ved bordet, når digitaliseringsstrategien skal fastlægges, og når den skal gennemføres i praksis.

• Sæt forretningsmæssige mål. Oppetid og helpdesk-svartid er fint, for stabil daglig drift er forudsætningen for at få lov til at sidde med, men vi skal sætte mål for it-afdelingens bidrag til top- og bundlinje i virksomheden, så vi kommer væk fra at være kostcenter til at være et vigtigt investeringsområde.

• Skab finansiel transparens. Kend din costbase i detaljer.

Hvis du ikke kan måle det, kan du ikke forandre det – og forandring skal der til.

Få et eksemplar af barometeret på www.nnit.dk/forventningsbarometer, hvor du også kan deltage i næste års undersøgelse. 

8

Computerworld CIO november 2015

Er du it-ansvarlig, og har du brug for nye værktøjer, så se mere her!

IDG Kurser, der er en del af Computerworld, afholder uddannelser for dig, der er it-mellemleder eller it-chef.

It-chef (CIO) - Den moderne it-leder Forretning, lederskab og målsætning

Næste kursusstart 20. jan. 2016.

Book plads nu!

De fleste it-chefer og CIOer oplever udfordringer med at skabe sammenhæng i mellem henholdsvis it-afdelingens strategier og mål og organisationens forretningsstrategi og forretningsmål.

Uddannelsen er direkte tilrettet din hverdag som it-leder. Du vil få en værktøjskasse og effektive metoder til at løse og møde opgaver og udfordringer operationelt og strategisk. Efter kurset er du som CIO eller it-chef i stand til at agere effektivt uanset om det er it, forretningsudvikling eller generel ledelse, du skal håndtere.

It-teamledelse Uddannelse for dig der er mellemleder og arbejder med it

Næste kursusstart 2. nov. 2015.

Book plads nu!

På dette kursus vil du, som it-teamleder, få ledelsesmetoder til at lede it-medarbejdere, der ofte er videnstunge og specialister. Du vil være blive trænet i ledelsesmetoder med udgangspunkt i værdibaseret ledelse og kommunikation, der er tilrettet netop hverdagen, hvor du er leder af et it-team, der skal levere både målbar og service orienterede ydelser indenfor it-områder internt i din egen organisation og/eller eksternt til kunder.

Læs mere om vores lederuddannelser på idgkurser.dk under lederuddannelse, eller kontakt IDG Kurser på tlf. 77 300 123

CIO◙cover disruption, deleøkonomi og IoT

10

Computerworld CIO november 2015

Opsang til danske virksomheder:

Sats på deleøkonomien eller dø Danske virksomheder bør satse på innovation i stedet for reguleringer, mener forfatteren til en dansk bog om deleøkonomi.

Af Jacob Ø. Wittorff

I De nye virksomheder i deleøkonomien har sat en skræk i livet på både taxabranchen og hotelbranchen.

Computerworld CIO november 2015

1990’erne og 2000’erne forandrede internettet den måde, som virksomheder driver forretning på. I dette årti vil deleøkonomien gøre det samme.

Det er et af budskaberne i den danske forfatter Jesper Bove-Nielsens bog “Den nye deleøkonomi”, der tidligere på året udkom på forlaget Libris.

Det er først i løbet af de seneste par år, at den brede offentlighed for alvor har fået kendskab til deleøkonomien.

Men alligevel har deleøkonomien allerede sat markante aftryk i vores samfund. Eksempelvis har Airbnb i dag flere værelser til udlejning end store hotelkæder som Hilton og Mariott, og Uber er vurderet til at være 330 milliarder kroner værd.

De nye virksomheder i deleøkonomien har sat en skræk i livet på både taxabranchen og hotelbranchen.

For få måneder siden var de parisiske gader bogstaveligt talt i brand, da en demonstration mod Uber i den franske hovedstad udviklede sig til optøjer med brændte biler, smadrede ruder og kamp-

11

CIO◙cover disruption, deleøkonomi og IoT

Sats på deleøkonomien eller dø klædt politi.

Men uanset hvor meget vi forsøger at bekæmpe deleøkonomien, vil den være umulig at dræbe, mener Jesper Bove-Nielsen, der til daglig arbejder som seniorrådgiver hos ledelses- og rådgivningsvirksomheden Hildebrandt & Brandi.

“På kort sigt kan deleøkonomien måske bremses af denne type modstand, men på langt sigt vil den være umulig at stoppe. Jeg mener, at folk, der tror, at deleøkonomien bare forsvinder, kan sammenlignes med dem, der også troede, at internettet bare var et forbigående fænomen. Selv lande, der har forsøgt at blokere og censurere internettet, har oplevet, at folk alligevel finder ud af at omgå censuren,” siger Jesper Bove-Nielsen til Computerworld.

Storbyer slår ned på deleøkonomi Computerworld har sat ham stævne på Hotel Radisson i det indre København.

Her er vi omgivet af turister og forretningsfolk fra hele verden.

Fælles for dem er, at de har valgt en traditionel hotelindkvartering. Men alle dem, vi ikke ser, er de tusindvis af turister, der i øjeblikket besøger København og overnatter hos almindelige privatpersoner.

I London og Amsterdam har myndighederne valgt at lempe reglerne for tjenester som Airbnb, mens myndighederne i byer som Berlin og Barcelona har valgt at skærpe kursen, og i Frankrig gør myndighederne sig i øjeblikket de samme overvejelser.

I følge den amerikanske avis Wall Street Journal har franskmændene især fokus på spekulanter, der opkøber lejligheder udelukkende med det formål at bruge dem udlejning, og det er ifølge kritikerne med til at drive lejlighedspriserne op og kan være med til at presse de faste beboere

12

ud af byen.

Mindre forbud, mere innovation Herhjemme kan folk frit udleje deres hjem via tjenester som Airbnb, hvis udlejningstiden ikke overstiger mere end seks-syv uger årligt. Til gengæld er Uber blevet sigtet for at overtræde den danske taxalov.

Men ifølge Jesper Bove-Nielsen bør vi i Danmark fokusere mindre på forbud, og i stedet bør vi sikre, at Danmark bliver et foregangsland inden for deleøkonomien.

“Vi står med valget mellem at regulere og innovere, og der mener jeg helt klart, at brancherne er bedst tjent med at bruge deres ressourcer på innovation frem for lobbyarbejde, der skal forbyde eller begrænse virksomheder som Uber og Airbnb. For jeg er overbevist om, at selv hvis det lykkes at forbyde virksomheder som Uber, vil det før eller siden blive nødvendigt at foretage en deregulering, der slipper det hele fri,” siger han.

Deleøkonomiens 3D-effekt Ifølge Jesper Bove-Nielsen er deleøkonomien drevet af den digitalisering, der er væltet ind over os i løbet af de seneste år, og som blandt har betydet, at størstedelen af befolkningen er blevet udstyret med avancerede smartphones.

“Jeg taler om, at den nye deleøkonomi er resultatet af det, som jeg kalder for en 3Deffekt, hvor de tre D’er står for Deling, Digitalisering og Disruption,” siger han.

De mange nye tjenester eksisterer, fordi digitalisering har gjort det muligt at etablere nye digitale markedspladser, hvor mennesker fra hele verden kan kommunikere og dele med hinanden.

Det var ikke tidligere teknologisk muligt, og den kendsgerning vil uundgåeligt føre til en “disruption”, hvor gamle brancher bliver tvunget til at indrette sig på de nye vilkår eller blive overflødiggjort.

Computerworld CIO november 2015

“Problemet handler om, hvordan it anvendes i henholdsvis de eksisterende brancher og virksomhederne i den nye deleøkonomi.

Forskellen på Uber og et tradtionelt taxaselskab er, at Uber er en rendyrket it-virksomhed, og det er et taxaselskab ikke. I taxaselskabet er omdrejningspunktet bilerne og ikke teknologien,” siger han.

Men ifølge Jesper Bove-Nielsen bliver de eksisterende brancher nødt til at se it som kernen i deres forretning, hvis de vil overleve.

“De fleste virksomheder har en it-afdeling, men der er forskel på, om en it-afdeling groft sagt bare skal installere Office-pakken på medarbejdernes computere, eller om den er optaget af udvikle fremtidens forretning.

Hos Uber sidder it-folkene ikke i en it-afdeling. Nej, de sidder overalt, og i Danske Bank har de samlet it-folkene ude i Project X,” siger han og henviser til Danske Banks særlige udviklingsafdeling, der blandt andet står bag udviklingen af MobilePay.

Opråb til politikerne Ifølge Jesper Bove-Nielsen vil deleøkonomien kunne løse en lang række af de problemer, som vi som samfund står overfor i fremtiden.

Men det kræver, at politikerne tør give deleøkonomien et større spillerum. Eksempelvis forestiller Jesper Bove-Nielsen sig, at deleøkonomien vil kunne spille en væsentlig rolle i ældreplejen.

“Min mor bor i Jylland, og når hun en dag bliver plejekrævende, skal hun have udbragt mad, der er lavet i et storkøkken, som måske ligger 100 kilometer fra, hvor hun bor,” siger han.

Jesper Bove-Nielsen forestiller sig i stedet en fremtid, hvor maden bliver lavet og bragt ud af af privatpersoner i nærområdet. Men en sådan tjeneste vil formodentligt komme i karambolage med de gældende regler på fødevareområdet.

“Men det er jo ikke ‘rocket science’ at lave mad. Det gør vi alle sammen. Så hvorfor skal vi have folk til at stå i stort industrikøkken mange kilometer væk, når nabokonen kan gøre det for en skilling? Når jeg nævner sådan et eksempel for politikerne, siger de altid, at det aldrig kommer til at ske. Men hvis det tilfældet, så er der altså noget galt,”

Han var stolt over, at han nu kunne kalde sig for selvstændig.

Jeg har sgu svært ved at se, at det er et problem.

JESPER BOVE-NIELSEN FOTO: JACOB BØTTER

mener han.

Udfordringen for deleøkonomien er ifølge Jesper Bove-Nielsen, at den er fanget i en krig med to fronter, hvor virksomheder i

deleøkonomien på den ene front møder modstand fra de brancheorganisationer, der repræsenterer de etablerede virksomheder i branchen, og på den anden front møder modstand fra fagbevægelsen, der frygter, at deleøkonomien kan føre til social dumping.

“Men teknologi har altid skabt både muligheder og trusler. Sådan var det, da internettet kom, og det samme gælder for kunstig intelligens, algoritmer og deleøkonomien.

Det forsvinder ikke, fordi vi ignorerer det.

Vi bør i stedet udnytte det til at få et bedre samfund,” siger han.

Men risikerer vi ikke, at deleøkonomien skaber et splittet samfund, hvor en stor gruppe af mennesker for en relativt ringe løn lever af

Computerworld CIO november 2015

at gøre rent, være chauffører og løbe ærinder for eliten?

“Jeg mener, det handler om, at det bør være en menneskeret at have et job. Det er muligt, at nogle af disse job er, hvad man kan kalde for ‘dele-deltidsjob’. Det betyder, at folk måske arbejder to dage om ugen som Uber-chauffører og tre dage om ugen i et andet job.”

“Men alternativet er, at de ikke har et job.

Den første Uber-chauffør, som jeg kørte med, var en sympatisk fyr, der havde været på kontanthjælp og i det ene aktiveringsprojekt efter det andet. Men han var stolt over, at han nu kunne kalde sig for selvstændig.

Jeg har sgu svært ved at se, at det er et problem. Jeg tror, det er en større ulykke ikke at have et job og ikke at blive anerkendt,” siger han.

Hvad vil du sige til folk, der frygter, at deleøkonomien fører til lønpres?

“Jeg vil sige, at Danmark kommer til at stå med en kæmpe udfordring, hvor især øget automatisering og ny robotteknologi betyder, at der vil forsvinde mange job. Et godt eksempel er de førerløse biler, der på et tidspunkt vil fjerne masser af job. Jeg mener, at vi bør fokusere på, at der bliver skabt flere nye job, end der forsvinder.

Men kan vi med sikkerhed sige, at deleøkonomien vil skabe flere nye job?

“Nej, det ved vi ikke med sikkerhed. Men vi ved med ret stor sikkerhed, at digitaliseringen vil komme til at tage en masse job, og jeg har svært ved at se, hvad der, ud over deleøkonomien, kan skabe den næste store jobbølge,” siger Jesper Bove-Nielsen. 

13

CIO◙cover disruption, deleøkonomi og IoT

Internet of Things vil forandre dit arbejdsliv hurtigere end du tror Når IoT rammer din branche, er det synk eller svøm. For de mange devices skal gøre din virksomhed klogere og mere effektiv med enorme datamængder og nye forretningsmuligheder. Kan du ikke finde ud af det, kan konkurrenten helt sikkert godt.

Af Joachim Kühlmann Selliken

V

irksomheder, som ikke omfavner internet of things, vil blive løbet over ende af deres konkurrenter.

Det er budskabet fra Dells globale vicedirektør for markedsføring af erhvervsløsninger, Gaurav Chand.

Computerworld har mødt ham til Dell Solutions Tour på Frederiksberg, hvor han talte om fremtidssikring af virksomheder og udviklingen inden for internet of things (IoT).

Og hvis din chef har hørt ham, skal du regne med krav om IoT i alt, hvad virksomheden søsætter internt.

For selv om Gaurav Chand ikke mener, at IoT er klar til almindelige forbrugere endnu, lover han “svøm eller synk-tilstande”, når IoT kommer og disrupter din branche.

Disruption vil tvinge IoT igennem Mange brancher har kæmpet med disruption fra nye teknologier og idéer, og på samme måde vil IoT tvinge snart sagt alle til at gå med på bølgen.

“IoT vil medføre en massiv disruption på alle områder. Se bare på, hvad man så med Uber og taxaer eller Netflix og Blockbuster,” forklarer Gaurav Chand.

Alle er altså simpelthen nødt til at bruge IoT’s muligheder for at undgå, at en enkelt spiller kan lokke alle kunderne til sig med de fordele, IoT byder på.

ROI er nøglen til IoT Alle områder kan drage fordel af internet of things, hvis man skal tro Gaurav Chand, men det bliver ikke

14

Computerworld CIO november 2015

DET HANDLER OM OVERBLIK. FORRETNINGSsystemer 2015

Danmarks største konference om forretningskritiske løsninger til erhvervslivet

Torsdag den 19. november 2015 Det får du med hjem • Mød 35 relevante leverandører og forretningssystemer samlet på ét sted • Få uforpligtende præsentationer af forretningssystemer og snak med leverandørerne • Uddeling af ERP prisen – Award for succesfuld gennemført implementering • Lad dig blive inspireret af andre succesfulde kundecases • Keynote: Overblik over den seneste udvikling og trends inden for forretningssystemer • Keynote: Hvordan skabes et toppræstationsmiljø • Kom med bag scenen hos Danmarks førende fodboldhold

Konferencen afholdes på FC Midtjyllands stadion MCH Arena, Herning.

Konferencen afholdes i samarbejde med Computerworld Events.

Se hele programmet og tilmeld dig på FS2015.dk

Deltagelse giver GRATIS i konferencen on line publikati adgang til on r ysteme ’Forretningss ht, 2015’ – Market Insig

CIO◙cover disruption, deleøkonomi og IoT

Internet of Things vil forandre dit arbejdsliv hurtigere end du tror alle brancher, som omfavner det lige hurtigt.

“De områder, hvor det er nemt at påvise en høj ROI, er der, hvor vi først ser IoT-gennembruddet,” mener Gaurav Chand. Det er områder som automatisering af bygninger, telesundhed, samlebåndsarbejde og landbrug, hvor IoTenheder kan levere big data, som kan optimere produktionen.

Jeg ville have et kæmpe problem, hvis jeg skulle tage en selvkørende bil hjemme fra Texas til New Mexico, for der er lange flade strækninger uden skyggen af netværk.

GAURAV CHAND, DELL

Store penge i big data “Kernen i disse områder er optimering. Vi arbejder sammen med et indisk landbrug, som har en RFI-chip i hver ko. De har brugt data fra deres dyrs gøren og laden til at øge produktionen med 70 procent

16

på tre år.”

Vi vil se maskiner, som selv tilkalder mekanikere og sparer tid på eftersyn, men også i de mere menneskenære brancher er der store fremskridt at hente, hvis man spørger

Computerworld CIO november 2015

Gaurav Chand.

“Helt simpelt sparer hoteller penge, når lyset kun er tændt, der hvor der er folk. Hvis en hotelkæde samler data fra de enheder, som kunderne bruger, kan de tilbyde en helt skræddersyet oplevelse, næste gang kunden kommer ind på et af deres hoteller. De ved, hvilken temperatur kunden kan lide på værelset, hvilken musik hun har hørt, og hvad hun har set i tv.”

Hvis ingen andre tilbyder den service, så vil en kæde, som bruger IoT til at samle viden om sine kunder, have en enorm markedsfordel, som vil tvinge konkurrenterne til enten at hoppe med på vognen eller miste markedsandele.

Teknologien er klar til erhvervslivet Hvor mange virksomheder, der gik med på den store cloud-bølge fra starten, har haft problemer, ser Gaurav Chand ikke noget problem med, at virksomheder vælger IoT nu. It-sikkerhed er allerede en høj prioritet, og den enkelte virksomheds infrastruktur kan tilrettelægges efter behov, så alle de trådløse signaler ikke bliver et problem.

Det kan man ikke sige om private forbrugere, og de almindelige forbrugere er slet ikke klar til det arbejde, der ligger i at have IoT-enheder over det hele. “Økosystemet er overhovedet ikke klar til, at forbrugere skal have IoT på stort plan.

Bare tænk over al den it-sikkerhed, det kræver at beskytte dine data, når du har så mange enheder, der sender data ud i æteren,” forklarer Gaurav Chand.

Sikkerhed er dog kun en del af billedet.

Selve infrastrukturen skal være på plads, før internet of things rigtigt kan foldes ud over civilsamfundet.

“Jeg ville have et kæmpe problem, hvis jeg skulle tage en selvkørende bil hjemme fra Texas til New Mexico, for der er lange flade strækninger uden skyggen af netværk.

Det er ikke et problem, at mit Fitbit ikke har signal, men det er katastrofalt for en selvkørende bil. Den slags ting skal på plads, før IoT er modent til forbrugere. “ Den førerløse køretur er dog ikke længere væk, end at man kan skimte den i godt vejr.

“Om tre-fem år er infrastrukturen nok på plads til at forbrugerne rigtigt kan bruge internet of things.” 

Payments & Data - are you ready?

25. November 2015 København

Data er omdrejningspunktet i fremtidens betalingssystemer, men hvordan ejer, sikrer og anvender du dine transaktionsdata?

På konferencen vil du som deltager blive opdateret på de seneste tiltag og trends, og få en personlig dialog med leverandører beskæftiget indenfor området betalinger og data.

Highlights: • ApplePay - whilst waiting for iPhone6 - UL Transaction Security • Data driven Business Development - Deloitte • Mobile payments and Data - Infrastructure or just payments? - eye-D

Konferencen vil foregå på engelsk.

Læs det fulde program og tilmeld dig på Computerworldevents.dk/payments-data *Ved tilmelding inden 15/10 er prisen 1.995,-, herefter er prisen kr. 2.995,-

Lars Kargaard, Country Manager, CATSJ Danmark

I samarbejde med:

Mathias Skaarup Lyster, Business Innovator, eye-D

Per Østergaard Jacobsen, External lecturer, CBS Denmark

Rasmus Winther Mølbjerg, Director, Deloitte

Arrangeret af:

Paul van Rangelrooy, Sales Executive, UL Transaction Security

CIO◙drift Microsoft kørte de store markedsføringskanoner i stilling i forbindelse med Windows 10-lanceringen 29. juli, som foregik over hele verden. Her er vi i London.

It-chefer glade for konstante Windows 10-opdateringer Windows 10 og konceptet med Windows-as-a-Service og løbende opdateringer er slet ikke så stressende, som man måske kunne frygte.

Af Kim Stensdal

F

ra kæmpe opgraderingsprojekter til små, men hyppige opdateringer. Det er konsekvensen af Microsofts nye Windows 10.

Her er selskabets strategi at levere opdateringer og nye funktioner hen ad vejen frem for som store service packs og fulde Windows-versioner, der udgives med års mellemrum.

Det er en model, der tidligere har kendetegnet Windows-universet, men som nu ændres med Windows 10.

Selv om mange, hyppige opdateringer i teorien kunne føre til mere stress for itcheferne og deres medarbejdere i it-organisationen, er det ikke tilfældet.

Det skriver vores kolleger på det britiske CIO, der har talt med en række it-chefer om emnet.

Evolutionær organisk tilstand “Historisk set var dine Windows-opgraderinger disse massive projekter - skiftet fra Windows 95 til XP og fra XP til Windows 7,” forklarer it-chefen fra Alaska Airlines, Veresh Sita.

“Nu skifter vi til en mere evolutio-

18

Der er ingen tvivl om, at dette er den bedste model – det er afklaret.

DAVE FINNEGAN, IT-CHEF, ORVIS

nær, organisk tilstand, hvor jeg ikke behøver at opgradere hele virksomheden til en ny ‘stack’,” fortæller han.

Grundlæggende kan Microsofts nye Windows-strategi beskrives som Windows-asa-Service. Konceptet kendes også fra Office 365 og de fleste andre Microsoft-produkter efterhånden.

Konkret betyder servicekonceptet, at nye funktioner og sikkerhedsopdateringer rulles ud løbende, som vi også kender det fra de mange apps på smartphonen.

Netop fordi Microsoft efterhånden kører med denne strategi hele vejen rundt, er risikoen for, at der opstår problemer med, at ét system ikke fungerer sammen med et andet, også minimeret, mener it-chefen fra Computerworld CIO november 2015

Alaska Airlines.

It-chef Dave Finnegan fra Orvis forklarer samtidig, at han vurderer, at de løbende forbedringer og nye funktioner betyder, at det bliver lettere at få medarbejderne til at tage løsningerne i brug.

Den bedste model “Der er ingen tvivl om, at dette er den bedste model – det er afklaret. Det er i virkeligheden et spørgsmål om, hvordan vi indfører det,” siger Dave Finnegan, hvis arbejdsplads dog endnu ikke er i gang med Windows 10.

CIO UK skriver også, at øvelsen for mange it-chefer nu er at finde ud af at agere i en verden, hvor mange medarbejdere eksempelvis også forventer at kunne opgradere til en ny iOS-version, når den frigives.

Clay Johnson, der er it-chef hos GE Power and Water, siger, at han regner med at begynde Windows 10-udrulningen i første kvartal 2016, mens it-chefen hos virksomheden Splunk, Declan Morris, også er i gang med at teste systemet.

Sidstnævnte ser servicekonceptet som en positiv udvikling for Windows, men han peger dog samtidig på, at man skal have processerne på plads, så man sikrer, at virksomhedens applikationer fungerer hele tiden.

Der er allerede leveret flere mindre opdateringer til Windows 10, og nu er den første større opdatering til systemet også på trapperne. 

Konference 3. december 2015

Disruption er en del af den virkelighed, du lever i. Hele 53 procent af virksomhederne regner selv med at bevæge sig ind på nye brancher og markeder i de kommende år.

Måske også i din branche.

Mange virksomheder er derfor blevet mere opmærksomme på behovet for at følge forbrugertrends i markedet, hurtigt voksende internationale koncepter samt på behovet for selv at arbejde med disruption internt i virksomheden – også selvom det kan udfordre den eksisterende forretning.

På konferencen diskuterer vi: • Disruption som trussel - og som overlevelses- og vækststrategi i virksomheder • Hvordan arbejder man med disruption og teknologidrevet forretningsorienteret innovation i en stor organisation • Juridiske og reguleringsmæssige udfordringer • Deleøkonomi

Læs det fulde program og tilmeld dig på computerworldevents.dk/disrupt

* Ved tilmelding inden 31/10 er prisen kr. 995,-, herefter er prisen kr. 1.995,-

KEYNOTES

Anja Hoffmann Advisor, Sentio Lab

Et samarbejde mellem:

Jesper Bove-Nielsen Forfatter til bogen Den nye deleøkonomi Hildebrandt & Brandi

Simon Haldrup Executive Vice President, MobileLife, Danske Bank

Tobias Aabye Dam CEO, Volt

Torben Ruberg Group CIO, Head of Falck IT,

CIO◙portræt

Iværksætteri var ved at slå mig ihjel

åske er det stemmen, der er hans største aktiv.

Troen på egne idéer, meninger og holdninger får ekstra kraft fra den drævende københavnske forstadsdialekt, som altid har været et af Martin Thorborgs varemærker.

Her er en mand, der er i gang med et projekt. Her er en mand, der har idéer, som han brænder for at gøre til virkelighed.

Og stemmen vakler sjældent. Martin Thorborg er en praktiker, der tænker hurtigt og handler derefter.

Det bedste eksempel er de hundredvis af videoer på YouTube, hvor han mere eller mindre skråsikkert fortæller om, hvad der optager ham lige nu. Holdninger, iagttagelser eller kommentarer til aktuelle begivenheder.

Han holder ofte foredrag, hvor omdrejningspunktet også er iværksætterens hverdag - om store og små faldgruber, som man helst skal styre uden om, hvis man vil have det sjovt og have succes på samme tid.

At han er stand til at begejstre og inspirere andre, vidner mere end 20 år i it-branchen om med notoriske successer som firmaerne Jubii og Spamfighter, der går tilbage til internettets barndom.

Men årene med meget og hårdt arbejde har også på godt og ondt præget den nu 45-årige Thorborg. Selv om stemmeføringen er fast, og ordene stadig er mange, er han efter eget udsagn blevet en rundere mand, der kender sit talent og dets begrænsninger.

benene. Iværksætterportalen Amino er det bedste eksempel. For tre år siden kastede han sig ud i at udvikle Dinero - et økonomiprogram målrettet iværksættervirksomheder - hvor han selv har direktørposten.

“Jeg elsker at arbejde med de små virksomheder. Jeg får et kick ud af at holde et foredrag for folk, der lige er blevet iværksættere. Jeg har passion for at se folk, der pludselig har en lille virksomhed, og at det fungerer for dem,” siger Martin Thorborg.

Netop den passion er også grundidéen i Amino og Dinero, hvor forretningen bygger på, at brugerne deler deres viden med hinanden.

“Jeg har altid haft en svaghed for folk, der har det svært og kæmper en ærlig og hård kamp for at nå nogle mål. Det er der, jeg kan hjælpe med at give dem nogle værktøjer og troen på, at det kan lykkes.”

“Det er derfor, jeg har over 600 videoer på nettet for iværksættere. Jeg kan godt lide at videregive min viden til andre, og hvis jeg skal være lommefilosofisk, hænger det vel sammen med, at jeg godt selv kan lide at blive rost,” siger Martin Thorborg.

“Jeg taler hver dag med folk i Dineros kundesupport for at få en fornemmelse af, hvad der rører sig ude hos kunderne. Hvad siger folk? Hvad har de svært ved, og hvad kan vi gøre bedre?”

“Den kontakt med virksomhederne giver en enorm værdi. Og så giver det mig noget anerkendelse den anden vej. Men jeg er jo ikke Mother Theresa, som kun gør det her for andres skyld. Jeg tjener også penge på det, og jeg synes, det er skideskægt.

Så jeg er enormt privilegeret.”

Passion

Slut med pizza og cola

En stor del af hans tid går i dag med at tænke over, hvordan han kan hjælpe andre iværksættere med at få stablet en forretning på

Selv om passionen er intakt, har meget dog ændret sig i Martin Thorborgs arbejdsliv de sene-

Efter mere end tyve år i it-branchen er det stadig arbejdet med at forvandle den gode idé til en bæredygtig forretning, der driver serieiværksætteren Martin Thorborg. Og en af de bedste idéer er at dele viden med andre.

Af Henrik Rasch

M

20

Selv om stemmeføringen er fast, og ordene stadig er mange, er han efter eget udsagn blevet en rundere mand, der kender sit talent og dets begrænsninger.

Computerworld CIO november 2015

Computerworld CIO november 2015

21

CIO◙portræt

Iværksætteri var ved at slå mig ihjel

ste 10 år. Væk er de lange arbejdsdage med pizza og cola foran skærmen. I dag er prioriteringerne anderledes.

“Jeg arbejdede frygtelig, frygtelig meget dengang. Så meget, at jeg næsten var ved at dø af det på et tidspunkt. Når jeg læser om folk, der prøver at stoppe med at drikke alkohol eller et andet misbrug, føler jeg lidt, det er det samme, jeg har været igennem.”

“For mig var det bare arbejde. Det har været meget svært at trappe ned. Mange kender sikkert fornemmelsen af, at de er uundværlige, og jeg har brugt meget tid på ting, som jeg i dag synes, er helt hul i hovedet. Men min større erfaring betyder, at jeg når det samme som dengang.”

“Jeg elsker det, og jeg elsker det stadigvæk. Men jeg har også en kone og to børn, og efterhånden som børnene er blevet større, er jeg begyndt at prioritere dem mere. Ikke så meget da børnene var små, må jeg erkende. Men jeg har ikke aftaler efter klokken 15. Så nu er det mig, der er bagstopperen og tager hjem og laver mad og går med hunden,” siger han.

Har du noget, folk vil købe?

Hvad er de tre klassiske fejl, man begår i udviklingen af en iværksættervirksomhed?

“For det første skal man spørge sig selv, om man har noget, folk vil købe. Proof of concept. Har det produkt eller den ydelse, du laver, gang på jorden. Rigtig mange af jeres læsere er sikkert meget fokuserede på teknologi. Derfor har de svært ved at sætte sig ud over deres egne behov.”

“Jeg får rigtigt mange mails fra folk, som belærer mig om, at jeg ikke har tænkt på det ene eller det andet, og de antager, at den feature, de selv har brug for, er noget, alle vil have brug for. Så er det, du vil lave, bredt nok? Det er dér, mange it-folk knækker, fordi de mangler en bredere markedsforståelse.”

“Så er der proof of business. Kan du tjene penge på det? Er der penge til at dække dine omkostninger ved at lave produktet? Kan du betale husleje, forsikring, et skrivebord og kaffemaskine? Man plejer altid at være for optimistisk med både omsætning og omkostninger.”

“Der er en tommelfingeregel, når du har lavet dit budget: Prøv at halvere omsætningen og fordoble omkostningerne. Hvis det stadig hænger sammen, har du en mulighed for at lave en forretning – ellers er det tilbage til tegnebrættet.”

Den første ansatte

Martin Thorborg som han så ud i februar 2000 og var marketingdirektør for Jubii.

22

“Den tredje ting, der holder danske virksomheder tilbage, er det der med den første ansatte. Mange kan lave en virksomhed, der hutler sig igennem med én mand. At få den første ansatte er afgørende for, om du kan skalere din virksomhed. Ellers vil du opleve, at du kommer tilbage fra ferie og er fattig. og forretningen er gået i stå.”

“Det med den første ansatte er rigtigt svært i Danmark, fordi skatten er så relativt høj. Lønnen fylder meget, plus at en ansat skal have ferie og barsel. Så sådan en person koster dig nemt 80.000 kroner om måneden.”

Har mentaliteten blandt unge iværksættere ændret sig i de 20-25 år, du har været i gang?

“Det er som nat og dag. Da jeg begyndte, var iværksætter et andet ord for arbejdsløs. I dag har det højstatus. Går du ud på en skole i

Computerworld CIO november 2015

dag, er der en del af de unge, der er helt afklaret med, at de vil være selvstændige. Det så du slet ikke før i tiden.”

Hvorfor har det ændret sig?

“Hvis jeg skal være lidt flabet, har jeg selv spillet en rolle. Jeg har holdt 600 foredrag over de seneste år. Folk kan se, at jeg uden en stor fin uddannelse har gjort det rimeligt godt. Så der er en følelse af, at det kan alle blive. Janteloven er ved at forsvinde, og folk stiller sig op i X Factor og viser, hvad de kan. Det smitter af,” siger Martin Thorborg.

Han fremhæver også Jesper Buch (Just-Eat) og Tommy Ahlers (ZYB og Podio) som markante danske iværksætterprofiler.

“Der er så også nogle ikoner derude som Richard Branson, Mark Zuckerberg og Elon Musk. De er de rene rockstjerner for de unge.

Opfindere og iværksættere er ikke længere nogen, der er gemt væk nede i en kælder. Det er nogen, der har noget at sige og har en mening om samfundet.”

Endemålet er ikke penge Ifølge Martin Thorborg er der dog også en bagside ved den store opmærksomhed på iværksætteri.

“Alt for meget handler i dag om at gå internationalt med det samme. Kan du ikke få 40-50 millioner i venturekapital, er du en fiasko. Det er fedt nok at få venturekapital, men det er ikke det, der er endemålet. Det må være at skabe en bæredygtig virksomhed, der giver overskud og skaber arbejdspladser og værdi for kunderne. Det synes jeg, rigtigt mange iværksættere glemmer i dag,” siger han og erkender samtidig, at den del faktisk slet ikke interesserer ham.

“Jeg kan enormt godt lide at omgås få, dygtige mennesker, men jeg trives ikke med at være chef for mange mennesker. Jeg har på et tidspunkt erkendt, at det er den første fase i en virksomheds MARTIN THORBORG liv, der er min styrke.”

“Jeg elsker at få idéen, finde de rigtige folk og så vise, at vi kan lave produktet og skrue forretningen sammen, så det kan give overskud. Jeg trives ikke, når tingene begynder at gå langsomt. Når først vi er der, er jeg ikke på hjemmebane længere. At sidde og file på en forretning og skabe en million milliard i omsætning – det rager mig.” 

“

Kan du dit arbejde, er der brug for dig

J

eg har tre åbne stillinger til udviklere. Men jeg kan simpelthen ikke få dem. Det er det værste, jeg nogensinde har set. Det er 10 gange værre end under dotcom-bølgen i 2000.

Jeg havde en udvikler på besøg fra Nordjylland, som gerne ville arbejde for os. Han skulle have 61.000 kroner om måneden, og så skulle det være et skånejob, fordi hans kone arbejdede hver anden uge, og så kunne han ikke lave særligt meget.

Til den løn er det stukket helt af for branchen. Det er et kæmpeproblem. Det er ikke, fordi vi ikke vil betale det, folk er værd. Men der er så stor mangel på it-medarbejdere i dag, at de shopper rundt og ender med lønninger, der slet ikke hænger sammen.

Jeg synes ærligt talt, vi skulle stille os ned på Lesbos og alle de steder, hvor flygtningene kommer, og spørge dem, om de har set en computer før. Siger de ja, skulle vi sende dem på privatfly til Danmark. Værsgo! Afsted! Ind med dem.

For er der noget, it-branchen er ligeglad med, så er det folks farve og facon, eller om de mangler et ben. Kan du dit arbejde, så er der brug for dig.

Martin Thorborg

At sidde og file på en forretning og skabe en million milliard i omsætning – det rager mig.

Computerworld CIO november 2015

“ 23

CIO◙pointofview/ledelse

Frank Dybdal Lilleøre, Partner i Kraft & Partners

Alle har ret til god ledelse

I

2004 skrev managementguruen Peter F. Drucker i Harvard Business Review: “Topchefer skylder organisationen og medarbejderne ikke at tolerere dårligt præsterende folk i vigtige job”.

Antager vi, at disse job i høj grad er lederjob, og at ledelse handler om at udvikle medarbejderne til at skabe bedre resultater, ser det ikke ud til, at toplederne lever op til dette ansvar. En nylig undersøgelse viser, at mens ni af ti ledere og medarbejdere mener, at linjeledere bør holdes ansvarlige for at styrke medarbejdernes kompetencer og talenter, vurderer færre end en af ti, at dette sker i praksis.

En analyse i McKinsey Quarterly viser, at det navnlig er linjelederes manglende lyst til at differentiere ledelsesindsatsen over for højt, middelmådigt og lavt præsterende medarbejdere, der er problemet.

Der er en udbredt modvilje mod at sætte ind over for kronisk under-performance.

Sådanne undersøgelser og resultater virker på en måde overraskende, når vi nu i efterhånden mange år har talt om performancekultur, performance-management og så videre. På den anden side kender vi alle til vedvarende dårlige ledelsespræstationer og medarbejdere, som ikke lever op til præstationskravene. Samtidig har vi set, hvad det betyder for motivation, samarbejde og resultater i de hjørner af virksomheden, hvor problemet har slået rod.

Men hvad skal der til for at bryde disse mønstre og få lavt præsterende medarbejdere på ret kurs igen? Det første skridt er at få deres ledere til at tage fat om problemet. Hvordan gør man så det? Svaret må være, at det gør man ved at tage fat i dårlig ledelse. Det kan være ubehageligt, men en CIO med ambitioner om at rykke helt ind i topledergruppen, skylder både sig selv og organisationen at sætte dette på dagsordenen.

Problemet kan løses med tre simple greb Først og fremmest skal der være en klar “ledelsesstandard”, som definerer, hvad der er god, middelmådig og dårlig ledelse, samt en vurdering, for eksempel en måling, som identificerer og “segmenterer” lederne, herunder dem, som ikke lever op til mindstemålet.

24

Dernæst skal der foretages en afklaring, som peger på årsagerne til de svigtende ledelsespræstationer, og som kan anvise de rette korrigerende tiltag. Tiltagene kan variere fra “kort proces” til personlig coaching og udviklingsforløb. Men det afgørende for at løfte ledelseskvaliteten er, at lederen i fokus får klar, konsistent og konsekvent feedback på sin ledelsesadfærd.

Endelig er der brug for en fornyet vurdering efter en bestemt periode og et sæt passende konsekvenser alt efter, hvordan det er gået. Mere skal der faktisk ikke til.

Erfaringer fra virksomheder med en “Leadership Improvement Process” viser, at alene bevidstheden om, at virksomheden har indført en “fast, men fair” proces, som sikrer ledelseskvaliteten, har en positiv effekt. Ledere, som er bevidste om, at der stilles ufravigelige krav til deres ledelsespræstationer, har en langt større villighed til at sætte ind over for lavt performende medarbejdere. Til både kollegernes og virksomhedens bedste.

CIO’en kan tage initiativ til, at topledergruppen definerer en målbar ledelsesstandard, og kan bidrage til at fremskaffe de data, som skal indgå i evaluering af ledelsespræstationerne.

Når man er så langt, kan betydningen af ledelseskvalitet i forhold til nøgletal som medarbejdertilfredshed, motivation, kundetilfredshed, sygefravær, medarbejderfastholdelse med videre analyseres.

Data fra virksomheder, som arbejder systematisk med at løfte ledelseskvaliteten, viser, at potentialet i at løfte de 10 procent lavest performende ledere til et gennemsnitsniveau, er en forbedring af disse nøgletal på omkring 50 procent. 

“

Der er en udbredt modvilje mod at sætte ind over for kronisk under-performance.

Computerworld CIO november 2015

Lisbeth Høeg, B&O Senior Manager, Shared Service Center

Efterlader du også et godt førstehåndsindtryk?

DU HAR MULIGVIS MØDT LISBETH FRA B&O Hun medvirker i et af vores tv-spots. Til daglig er hun Senior Manager og har dermed et ansvar for, at B&O får rekrutteret de rette medarbejdere. For at kunne løse den opgave samarbejder Lisbeth og B&O med Jobindex.

NÅR B&O SKAL HAVE SKREVET EN JOBANNONCE, benytter de Jobindex’ specialister. Så får de frigivet tid til at fokusere på andre opgaver og efterlader samtidig et stærkt indtryk på jobsøgende, der læser B&O’s jobannoncer.

EN AF B&O’S UDFORDRINGER er at finde højt specialiserede medarbejdere. Derfor bruger de Jobindex’ CV-match til at opfordre de bedst egnede kandidater til at søge job hos B&O. Det gør vi bl.a. ved at kommunikere personligt og direkte med hver enkelt kandidat.

Ring til os på 38 32 33 55, hvis du vil vide mere om, hvordan du kan efterlade et godt førstehåndsindtryk og samtidig spare tid.

Jobindex A/S Holger Danskes Vej 91 2TV 2000 Frederiksberg Tlf. 3832 3355 info@jobindex.dk www.jobindex.dk

CIO◙drift

16 grundregler, som enhver systemadministrator bør kende Uanset hvor dygtig en systemadministrator er til teknik, risikerer han hurtigt at få ørerne alvorligt i maskinen, hvis ikke han følger disse 16 grundregler.

Af Dan Jensen

M

an skal som systemadministrator selvfølgelig være dygtig til at sætte servere op, vedligeholde dem, håndtere backup og performance og levere gode scripts.

Ud over disse tekniske kvalifikationer skal man kunne følge en række grundregler, som enhver systemadministrator er nødt til at kende. Det er regler, som mange administratorer har lært på den hårde måde.

1

Gør aldrig noget, som du ikke kan komme ud af igen

Bortset fra de mest simple ændringer bør du aldrig gøre noget, som du ikke hurtigt kan komme ud af igen.

Der findes forskellige måder, hvorpå man kan efterlade sig et ‘spor’ af ændringer, så man hurtigt kan arbejde sig tilbage, hvis ændringerne ikke ender, som de skal.

Helt elementært: Husk at tage backup af alle filer, der bliver berørt af ændringerne, inden du går i gang. Det kan for eksempel være svært at huske de originale indstillinger i en kompleks konfigurationsfil.

Noter alle problemer, som du løber ind i. Kør ændringerne i et testsystem, inden du implementerer dem i produktionssystemet.

2

Undgå at sætte noget i gang om fredagen

Implementer aldrig ændringer af nogen som helst art fredag eller en anden

26

dag, lige før du har fri.

Sørg for at være på arbejde i de første dage efter, at ændringerne er blevet gennemført, så du kan holde øje med dem og tilrette løbende.

3

Hold øje med de grundlæggende problemer

Løber du ind i problemer, så sørg for at komme helt til bunds – helt ned til ‘root cause’. Er du i tvivl, er det altid en god idé at stille sig selv følgerækken af de fem ‘hvorfor’-spørgsmål, hvor svaret muligvis vil befinde sig.

- En server er gået ned (hvorfor?)  Fordi den løb tør for hukommelse (hvorfor?)  Fordi en af processerne blev fejlramt (hvorfor?)  Fordi den fik kørt sig selv ind i et loop (hvorfor?)  Fordi der var en fejl i en konfigurationsfil (hvorfor?)  Fordi jeg ændrede i filen i fredags, lige før jeg tog på weekend og derfor ikke lige fik testet det hele ordentligt.

4

Gennemgå din recovery-plan

Gennemgå din recovery-plan med jævne mellemrum, så du ved nøjagtig, hvad du skal gøre, når tingene en dag eksploderer. Gennemgår og tester du ikke planen, vil der ske to ting: Du vil være usikker på, om planen virker, og du vil blive i tvivl om, hvilke skridt du skal tage.

Ved du for eksempel nøjagtig, hvad du skal gøre, hvis du i en fart skal migrere en database til en server på et remote site?

Hvilke kommandoer skal du køre? Og er Computerworld CIO november 2015

databasen klar? Hvor lang tid vil det tage? Hvordan vil du teste, at den kører, som den skal, når den først er flyttet? Det samme med alt andet sandsynligt, som pludselig kan ske.

5

Stol aldrig på et script, som ikke er blevet gennemtestet Test dine scripts – også selv om du har skrevet scripts i mange år. Husk, at det meget vel kan være, at andre skal kunne arbejde med dine scripts.

6

Automatiser alt, som du er nødt til at gøre mere end tre gange.

Automatiser også alle komplicerede processer. Du kan sagtens indfange de mest anvendte kommandoer, funktioner og scripts og navngive dem på en klar måde, ligesom du bør skrive scripts til de mest komplicerede processer, så du ikke er nødt til at formulere de nødvendige skridt og de komplekse kommandoer mere end én gang.

Det tager tid, men gevinsten er stor.

7

Dokumenter alt, hvad du gør

Sørg for at dokumentere alle processer med jævne mellemrum. Det kan godt være, at dine actions er helt naturlige for dig selv, men det er de ikke nød-

vendigvis for andre, som også skal forstå, hvad der foregår.

Det er heller ikke sikkert, at de er naturlige for dig selv, når du om to eller tre år vender tilbage for at rode med et script, som du selv har skrevet. Tilfør kommentarer til dine scripts.

8

Hav fokus på dine bommerter

Skal du have helt styr på dit arbejde, er du nødt til at forstå, hvorfor fejlene bliver begået. Er der noget i din vinkel, der skal ændres? Er der gennemgående uhensigtsmæssigheder – for eksempel med ting, som du glemmer at tage dig af?

Er din praksis med at skifte alle defaultpasswords for eksempel på plads? Sørger du for med passende mellemrum at tjekke, at al backup fungerer? Husker du systematisk at ændre adgangsforhold, når en medarbejder forlader virksomheden?

Sørg for at udvikle en måde at huske dig selv på tingene, hvis du glemmer noget, så du kan sikre dig, at det ikke sker igen.

9

Vær (lidt) paranoid

Du bør altid gå ud fra, at alle brugere er lidt dumme, og derfor skal alt, hvad du gør, være skudsikkert. Kan nogen fejlanvende en løsning? Så ret den.

Kan nogen komme til at ødelægge en løsComputerworld CIO november 2015

ning? Så ret den. Er løsningerne på nogen måder usikre eller sårbare? Så ret dem.

10

Vær proaktiv

Det er ikke holdbart at sidde og vente på, at problemerne opstår, før de bliver rettet.

Husk at afsætte tid (og opmærksomhed) til at holde øje med problemer, som muligvis kan opstå en dag.

Gennemgå systemerne med tanke på, hvor de er sårbare og spinkle. Og gå så ind og test disse sårbare områder på et tidspunkt, hvor du ikke har

27

CIO◙DRIFT

16 grundregler, som enhver systemadministrator bør kende andet at give dig til. Det kan godt betale sig.

Du bør også automatisere så meget af kontrollen som muligt, men sørg nu for at finde en ordentligt måde at sende alarmer på. Og sørg for at være opmærksom på ændringer i de løbende alerts, som du så modtager.

11

Sikkerhed

Bør altid have stor opmærksomhed. Virksomheden vil blive komprommiteret en dag, så

sørg for, at du ved, hvad der skal beskyttes, og hvordan det bliver gjort. Og sørg for at vide, hvem der ‘ejer’ de data og systemer, der skal beskyttes.

Kør kun de services, som der reelt er brug for. Og vær opmærksom på alle uregelmæssigheder. Det er også sådan, man opdager, at der er noget på færde.

12

Ignorer ikke dine logfiler (selv om det er fristende) Rutinemæssig gennemgang af dine log-filer kan gøre dig opmærksom på problemer

lang tid før, de rammer dine servere og de services, som de understøtter. Hold øje med fejl og advarsler. Man kan få masser af værktøjer, der kan monitorere log-beskeder. Ellers kan du bygge dit eget script, som kan monitorere log-filerne.

13

Backup

Det ved vi alle, men vi tager den med alligevel.

Sørg nu for at tage backup, og gør det systematisk. Og test dine backups, da de jo kun er anvendelige, hvis de fungerer, som de skal.

14

Husk, at andres tid er ligeså værdifuld som din tid

Du er i serviceafdelingen, og din opgave er at servicere resten af butikken. Så sørg for at rykke hurtigt, hvis nogen beder om hjælp. Om ikke andet bare ved at meddele, at du ‘arbejder på sagen’.

15

Vær grundig med at informere brugerne

Man kan tage meget utilfredshed og brok i opløbet ved altid at sørge for informere brugerne om, hvad der sker, og hvad de kan forvente. Det gælder ikke mindst, hvis der er store opgraderinger i farvandet.

God kommunikation øger tilliden til dig og dine evner i virksomheden. Send mails ud, vær synlig, fortæl.

16

Sørg for at lære mere - hele tiden

Det er jo meget enkelt: Sørger du ikke for at blive klogere, bliver du langsomt dummere. Teknologierne udvikler sig hurtigt. Det samme gør kravene til at håndtere den stigende kompleksitet, krav fra forretningen og så videre.

Er du i tvivl om, hvad du egentlig skal blive klogere på, kan det være en god idé at tjekke jobopslag på job, som du godt kunne tænke dig. Hvad stiller de af krav? Hvilke kompetencer er for tiden i høj kurs?

Sørg for at efteruddanne dig eller i det mindste bruge lidt tid hver uge på at blive lidt klogere. y

28

Computerworld CIO november 2015

Business Case kursus – med mulighed for certificering

TILEGN DIG ET SOLIDT grundlag, for gennemførelse af virksomhedens projekter og den efterfølgende realisering af de ønskede gevinster.

LOKATION Herlev

På de tre dage kurset varer, vil du få en grundlæggende forståelse for Business Casen som effektivt styringsværktøj for realisering af gevinster samt Benefit Management.

OPSTART d. 25.-27. januar og d. 4.-6. april 2016

DER VIL BL.A. BLIVE BELYST FØLGENDE EMNER: • 9 trin til udvikling af en Business Case • De forskellige typer af Business Cases • Gevinstrealiseringsstrategi • Sammenhængen mellem Business Casen og den overordnede forretningsstategi • Identifikation og styring af stakeholders • Forandringsledelse • Risikostyring • Afdækning af finansielle omkostninger og gevinster • Presentation Management • Tilpasning til standarder • Udvælgelse af værktøjer

VARIGHED 3 dage

PRIS 14.900,- eks. moms inklusiv undervisningsmaterialer og eksamen

Læs mere om kurserne og tilmeld dig på idgkurser.dk

IDG Kurser Hørkær 18 2730 Herlev Tlf: 77 300 123 kursus@idg.dk idgkurser.dk

Business Cases 2015.indd 1

27/10/15 12.57

CIO◙pointofview/ledelse

Kristian Fischer VP of Delivery Services, Tradeshift

Headhunter stjal min medarbejder og tilbød derefter at stjæle for mig

D

et kom som et chok. Da han forlod mig. Den dag han blev væk. Den dag han sendte brevet til mig ... I brevet der stod, at han var blevet kontaktet af en anden virksomhed med et tilbud, han ikke kunne sige nej til. Med andre ord var det ikke mig, men ham.

Han undlod at nævne, at hele processen angiveligt var initieret af en headhunter - og det af en alternativ en af slagsen, skulle det senere vise sig.

Confession En lille måned efter modtog jeg en LinkedIn-besked fra headhunteren med overskriften “Confession” efterfulgt af følgende uskarpe tekst: “Hi Kristian, Hi Kristian My name is Heino, I help companies locate and hire awesome senior talent globally I have to confess that I was the recruiter that headhunted “XX”. [...] r Heino” Så ikke nok med, at han havde overtalt en af de absolut bedste folk i mit team til flytte hen, hvor græsset altid er grønnere, OG hans mail flød med banale forstyrrende fejl; han tilbød nu at headhunte dygtige folk til mig. Argumentet var, at han nu havde bevist, at han kunne gøre det. Hvorfor så ikke også gøre det for mig?

Da blev jeg sur.

Altså, han napper en af mine bedste folk for derefter at tilbyde at finde nogle gode folk på min tidligere medarbejders niveau. Modigt, frækt, dumt eller måske bare skørt?

Løgn og latin Men der er mere.

Jeg troede, det var en joke eller en eller anden form for spam. Jeg scannede mailen igennem for forsøg på at få fat i mit kontonummer eller andre ting. Men ingenting.

Efter et kig på headhunterens hjemmeside kunne jeg konstatere, at firmaet i hvert fald eksisterede med momsnummer og det hele.

Dog var hjemmesiden præget af samme sjuskede tilgang som mailen til mig, så jeg besluttede at invitere min tidligere medarbejder til en kop øl på en irsk pub for at høre nærmere.

Det viste sig, at headhunteren, Heino (blot et navn jeg har fundet på for ikke at røbe hans identitet – han hedder rigtigt Anthony), gan-

30

“

ske vist havde kontaktet min medarbejder. Min medarbejder havde dog allerede på dette Hvis det ikke var for tidspunkt skrevet under på den øllens fladhed, var jeg nye kontrakt og var derfor ikke skummet helt over interesseret. på dette tidspunkt.

Det valgte Anthony så at se Han havde begået en som en invitation til at sende dobbelt-sviner. mig en mail, hvor han pralede med, at han var ansvarlig for at headhunte min medarbejder.

Hvis det ikke var for øllens fladhed, var jeg skummet helt over på dette tidspunkt. Han havde begået en dobbelt-sviner.

Jeg skrev fluks en LinkedIn-post for at høre mine forretningskontakters mening om det hele. Og jeg havde forventet en massiv opbakning og en shitstorm mod headhunteren ...

Men både opbakningen og shitstormen udeblev, så jeg stod tilbage med en flad fornemmelse. Måske var han værd at give et kald alligevel for at hyre nogle kompetente folk ind i virksomheden?

Så det gjorde jeg.

Han svarede ikke. Virksomheden var i mellemtiden gået konkurs. 

Computerworld CIO november 2015

Job inden for IT? Find det p책 it-jobbank.dk

CIO◙kalender

kalender

Kursus- & eventkalenderen Viden og værktøjer til dig og dine kolleger

ANNONCÉR DIT ARRANGEMENT I KALENDEREN. KONTAKT OS PÅ KALENDER@IDG.DK ELLER TELEFON 77 300 104

Kurser

Konferencer & events

JAVASCRIPT GRUNDLÆGGENDE

SIKKERHED I VIRKSOMHEDEN

Arrangør:

Arrangør:

IDG Kurser

Målgruppe: Alle, der ønsker at tilegne sig grund-

IT-UDDANNELSE OG BRUGERTRÆNING Lær at designe effektive og værdiskabende uddannelsesprogrammer. mito.evu.aau.dk

læggende viden om JavaScript - Brow-

Hvor:

sernes eget programmeringssprog.

Lautrupvang 8, 2750 Ballerup

Herlev

Hvornår:

12. november kl. 08:30 - 11:30

Hvornår:

17.-18. november

Pris:

Gratis

Pris:

Kr. 9.500,-

Tilmelding: www.cwevents.dk

Tilmelding: www.idgkurser.dk

FÅ ET TOPTUNET DATACENTER

EXCEL VBA FOR CONTROLLERE & ANALYTIKERE

Arrangør:

Arrangør:

Hvor:

IDG Kurser

IT-professionelle Lautrupvang 8, 2750 Ballerup Hvornår:

26. november kl. 08:30 - 15:15

Hvornår:

24.-25. november

Pris:

Gratis

Pris:

Kr. 6.720,-

Tilmelding: www.cwevents.dk

MASTER DATA MANAGEMENT

EC COUNCIL CERIFIED ETHICAL HACKER V9

Arrangør:

Arrangør:

Hvor:

IDG Kurser

Start den 20. januar 2016

Målgruppe: Security officers, auditors, security

Whilborgs Konferencecenter, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup

professionals, site administrators, and

Hvornår:

8. december kl. 08:30 - 11:30

anyone who is concerned about the

Pris:

Gratis

integrity of the network infrastruc-

Tilmelding: www.cwevents.dk

ture.

Hvor:

Herlev og Århus

DATACENTRE - DE NYESTE TEKNOLOGIER

Hvornår:

16.-19. november Herlev

Arrangør:

16.-19. november Århus

Målgruppe: IT-professionelle

Kr. 20.000,-

Hvor:

SCRUM MASTER CERTIFIED Arrangør: Målgruppe:

IDG Kurser For personer, som skal være Scrum

Computerworld Whilborgs Konferencecenter, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup

Hvornår:

26. januar kl. 08:30 - 15:15

Pris:

Gratis

Tilmelding: www.cwevents.dk

Masters. Kurset er dog relevant for

DATASIKKERHED

alle, der beskæftiger sig med teamba-

Arrangør:

seret udvikling eller er ansvarlige for

Målgruppe: IT-professionelle

implementering af Scrum i et projekt

Hvor:

Computerworld Park Inn by Radisson, Engvej 171, 2300 København S

eller organisation.

Hvor:

Herlev

Hvornår:

28. januar kl. 08:30 - 15:00

Hvornår:

30. november - 1.december

Pris:

Gratis

Pris:

Kr. 9.900,-

Tilmelding: www.cwevents.dk

Tilmelding: www.idgkurser.dk

Læs mere på www.idgkurser.dk

32

Computerworld

Målgruppe: IT-professionelle

Tilmelding: www.idgkurser.dk

Teknologi, forretning og lederskab

Whilborgs Konferencecenter,

Herlev

Pris:

DELTAG PÅ DANMARKS FØRSTE CIO-UDDANNELSE

Computerworld Målgruppe:

Hvor:

Tilmelding: www.idgkurser.dk

mito.evu.aau.dk

Whilborgs Konferencecenter,

Hvor:

Målgruppe: For den erfarne Excel-bruger

OM KUNSTEN AT FÅ ONLINE SAMARBEJDE TIL AT LYKKES

Computerworld

Målgruppe: IT-professionelle

Computerworld CIO november 2015

CIO◙navnenyt Mikkel Drucker er ansat som marketingdirektør og direktionsmedlem i Atea, hvor han blandt andet vil have et strategisk fokus på brand og kommunikation, digitale platforme og samarbejde med partnere. Mikkel Drucker har to kandidatgrader som henholdsvis eksportingeniør og organisationsstrategi og har siden videreuddannet sig inden for strategi og innovation i udlandet. Han kommer fra en topstilling hos Trustpilot.

Alfred Lage, salgsdirektør i Infosuite, går den 1. november 2015 på pension. Alfred Lage var for 26 år siden med til at stifte business intelligencevirksomheden Infosuite A/S. Michael Dan Eriksen, 50 år, er tiltrådt som senior manager for forretningsområdet Health & Public Service hos Accenture i København, hvor han blandt andet får ansvar for at levere komplekse rådgivnings- og forandringsprojekter. Michael, som er uddannet cand.geom., har en stærk ledelsesmæssig baggrund fra både det offentlige og private og har mere end 15 års erfaring med forretningsudvikling og optimering af digitale og organisatoriske programmer og projekter blandt andet hos SKAT, Rigspolitiet og Rambøll.

Lars Hagerup, 55 år, er tiltrådt som manager for forretningsområdet Health under Health & Public Service hos Accenture i København, hvor han blandt andet får ansvar for at lede projekter hos flere af virksomhedens kunder. Lars, som er uddannet cand.scient.adm., kommer fra en stilling som it-udviklingschef for Koncern IT hos Region Sjælland og har tidligere arbejdet i krydsfeltet mellem it og ledelse hos blandt andre Danske Regioner, Rigshospitalet og Logica Danmark.

Silas Bjørch, 35 år, er tiltrådt som manager for forretningsområdet Health & Public Service i Management Consultingafdelingen hos Accenture i København. Her skal han blandt andet

lede komplekse projekter for kunder i den offentlige sektor. Silas, som er uddannet cand.scient.soc., kommer fra en stilling som konsulentchef i Schultz, hvor han især har beskæftiget sig med business process optimization og change management. Derudover har han en fortid som konsulent hos Cubion.

Solido Hosting har ansat Martin Johansson som direktør med ansvar for personale, salg og leverance. Martin Johansson har været i den danske itbranche siden midt-halvfemserne, hvor han startede Digiweb, som var en af landets første udbydere af webhosting og mail.

Siden har Martin været med i bestyrelse og direktion hos hostingfirmaet Fuzion, der blev solgt til Nianet, og senest har han været såkaldt evangelist hos Rushfiles.

Martin har ligeledes været udstationeret hos Oracle i Irland.

Prevas har ansat Christian Ward som projektleder i afdelingen i København.

Christian, som er uddannet elektronikingeniør fra Manchester University, har tidligere arbejdet som projektleder i Frankrig, Storbritannien og senest i Danmark, hos blandt andre Mobilix og Ericsson.

Ergotel A/S har ansat Stine Bo, 39 år, som salgschef med ansvar for strategisk salgs- og forandringsledelse. Stine Bo har en fortid som rådgiver i Danske Bank, ligesom hun har boet og arbejdet en årrække i udlandet, hvor hun gjorde karriere som professionel dressurrytter - efterfulgt af en karriere som konsulent inden for human resource i Danmark. Hun kommer fra en stilling som foredragsholder, coach og partner i konsulentvirksomheden Habitmanager.

Sune Gellert, 41 år, er ansat som seniorkonsulent i Solvo it, hvor han som del af virksomhedens team af kørende konsulenter skal løse opgaver inden for Microsoft-infrastruktur - særligt Hyper-V og System Center Virtual Machine Manager.

Sune har tidligere været ansat hos blandt andre CSC, hvor han i en årrække beskæftigede sig med Hyper-V, SCVMM, PowersComputerworld CIO november 2015

hell samt deployment.

Bo Olsen, 53 år, er tiltrådt som seniorkonsulent i Solvo it, hvor han som del af virksomhedens team af kørende konsulenter skal løse opgaver inden for Microsoft-infrastruktur - med særligt fokus på System Center Configuration Manager, Hyper-V samt Microsoft Azure. Bo har tidligere været ansat i CSC, hvor han beskæftigede sig med blandt andet deployment og generel infrastruktur.

Martin Nielsen, 33 år, er ansat som konsulent i Solvo it’s specialiserede overvågningsteam, hvor han får primært ansvar for den daglige drift af virksomhedens SCOM-baserede it-service.

Martin kommer fra en stilling som systemadministrator på Køge Handelsskole, hvor han blandt andet tog sig af design, konfiguration og drift af netværk/infrastruktur.

Tommy Pedersen er tiltrådt som Dynamics NAV-konsulent/forretningskonsulent i C2IT, hvor han primært skal arbejde med design og udvikling.

Tommy, som er uddannet edb-assistent og er i gang med it-diplomuddannelsen på DTU, kommer fra et job som it-chef hos ScanOffice, hvor han har været ansat siden 1999. Her arbejdede han blandt andet gennem årene med Navision, hvilket har givet ham en høj grad af forretningsforståelse.

Mikkel Jacobsen, 28 år, er ansat hos som recruitment specialist i Jobzonen, hvor han skal rådgive kunder om rekrutteringsløsninger. Mikkel, som er uddannet på teknisk skole i Vejle, kommer fra en stilling som salgsdirektør hos InnvoConsulting og arbejdede før da med salg hos Atlas Group Danmark, AB Gruppen, Agfa HealthCare og Vestas.

Flere navne side 34

33

Heidi Faarborg, 43 år, er ansat som senior recruitment specialist i Jobzonen, hvor hun skal rådgive kunder om rekrutteringsløsninger. Heidi, som er kontor- og salgsuddannet, har mange års salgserfaring fra medie- og rekrutteringsbranchen - blandt andet fra Chili Group og Berlingske Tidende.

EG A/S, Business Application Services har ansat Mikkel Lou som konsulentchef med ansvar for leverance af software, løsninger og konsulentydelser på tværs af virksomhedens vertikaler.

Mikkel Lou har en lang karriere bag sig som leder og leveranceansvarlig og har senest været COO i Systemhosting A/S. Netcompany har ansat Christine Nete Lindeblad som konsulent inden for design, udvikling og test af forretningsorienterede it-løsninger. Christine er nyuddannet civilingeniør med speciale i matematisk modellering og computing fra Danmarks Tekniske Universitet.

Netcompany har ansat Mads Ravn som konsulent inden for drift, udvikling og test af forretningsorienterede it-løsninger. Mads er nyuddannet datalog fra Aarhus Universitet.

Netcompany har ansat Nina Rasmussen som konsulent inden for udvikling af it-løsninger. Nina er nyuddannet fysiker med speciale i eksperimentel kvantefysik fra Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet.

Netcompany har ansat Rune Hilbert som testkonsulent inden for test af forretningsorienterede it-løsninger. Rune er uddannet game designer fra ITU og har i de sidste to år arbejdet med udvikling af mobilspil.

34

Netcompany har ansat Sérgio Bruno da Costa dos Santos Pedro som senior consultant inden for analyse og implementering af CRM-løsninger. Sérgio er uddannet it-ingeniør.

Netcompany har ansat Morten Christensen Kopp som business development manager med overordnet ansvar for salg og forretningsudvikling af sagssystemet GetOrganized. Morten er uddannet ba.oecon. og har i de sidste 18 år arbejdet med sags- og dokumenthåndtering.

Netcompany har ansat Mads Dahlgaard Ingvardsen som operation engineer inden for it-drift - med fokus på administration af Cisco-netværk og firewallenheder. Mads er uddannet it-supporter og har i de sidste fem år arbejdet med netværk og sikkerhed.

Netcompany har ansat Henrik Daniel Petersen som operations engineer inden for Citrix og servermanagement. Henrik er uddannet datamatiker og har i de sidste otte år arbejdet med Citrix, server- og desktop-management.

Netcompany har ansat Magnus Vestureid som projektleder i ERP-divisionen. Magnus er uddannet cand.mag. i informationsvidenskab og har i de sidste tre år arbejdet inden for modebranchen.

Netcompany har ansat Marco Pock-Steen Fraile som konsulent inden for design, udvikling og test af forretningsorienterede it-løsninger. Marco er uddannet softwareingeniør og har i de sidste to år været selvstændig udvikler i flere opstartsvirksomheder.

Computerworld CIO november 2015

Boris Schnuchel er startet som it-supportansvarlig hos Itelligence, hvor han tilknyttes kontoret i Horsens. Boris Schnuchel har mange års erfaring med it og har ligeledes en fortid som professionel håndboldspiller.

Hanne Pedersen er ansat som project manager hos Itelligence i Hvidovre.

Hanne Pedersen har mere end 17 års erfaring fra SAP-verdenen og kommer fra en stilling som projektleder hos Gavdi.

Tommy Vanman, 51 år, er ansat i TechPeople i en nyoprettet stilling som senior account manager i afdelingen for it og forretningssystemer. Tommy har tidligere haft ansvar for udviklings- og infrastrukturprojekter inden for sourcing og rekruttering af it-specialister hos blandt andre Atos, Convision og CSC. Fibernet ApS har ansat Morten Samsøe Hasselris som business manager.

Morten har siden 1994 været ansat i forskellige internationale it-virksomheder og har fra 2001 arbejdet kommercielt med salg til forskellige industrier og brancher.

Prevas har ansat Bo Kragelund som softwareudvikler i Aarhus-afdelingen.

Bo kommer fra en stilling som selvstændig konsulent og har arbejdet med udviklingsprojekter i godt 20 år inden for elektronik og software til både industri og automotive.

Det er gratis Det er gratis at få omtale af nye medarbejdere i navnenyt. Send et par linjer og eventuelt et foto til navnenyt@cw.dk Foto sendes som vedhæftet fil i TIFF- eller JPG-format, og selve portrættet skal være mindst 300 pixels i bredden. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte materiale.

Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Køkken & catering

Rengøring

lomax.dk

Kåret til branchens bedste webshop 3 år i træk!

Alt til virksomheder

Søg og find blandt mere end 27.000 varer

Danmarks største online totalleverandør til virksomheder Lomax A/S har markedets stærkeste sortiment inden for kontorartikler, elektronik, kontormøbler, lagerudstyr, rengøring, og varer til køkken & catering

Online www.lomax.dk

Ring

E-mail

Lomax

Sjælland: 47 36 80 00 Fyn/Jylland: 63 15 25 25

salg@lomax.dk

Elsenbakken 37 3600 Frederikssund