Jan. - mar. 2026. Årgang 30 ...overalt, hvor strømmen kommer, bliver der liv. Ez.47

![]()
Jan. - mar. 2026. Årgang 30 ...overalt, hvor strømmen kommer, bliver der liv. Ez.47


v. Bent Hald Larsen Formand
IAS Danmark
Vi hilser hinanden med et ”Godt nytår”. Uanset tidernes forandring så bærer vi troen og håbet på det gode i det nye år med os. Vi har i 2025 fejret et dobbelt 25-års jubilæum for IAS og for Torben Madsen, som var med til at sætte det hele i gang. Det var en dejlig og mindeværdig dag i festligt selskab med nuværende og tidligere samarbejdspartnere, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer fra ind- og udland. Vi har meget at være taknemmelige for, og mange mennesker er blevet hjulpet gennem årene. Ringe af forandring og fornyelse er sat i gang og har præget lokalsamfund og lovgivere som et resultat af IAS´ tilstedeværelse.
2026 byder også på spændende forandringer. Torben Madsen giver i foråret stafetten som generalsekretær videre til sin afløser Andreas Bellaiche Mathew. Begge har de stor erfaring, og
Andreas kommer til at stå på skuldrene af Torben, i respekt for den store arv, der overdrages.
Sammen med alle vores dygtige og dedikerede medarbejdere vil Andreas være med til at løfte IAS ind i en ny og spændende fremtid. Andreas har igennem årene vist sin robusthed, iderigdom og lederevner, og at han formår at agere i en verden af forandring. Med stor menneskelig og faglig kulturforståelse, erfaring med fonde, økonomi, og partnerskaber vil Andreas sætte retning, skabe tryghed og løfte andre, både i Danmark og i særdeleshed vores medmennesker i Syd, som IAS´ hjerte banker for.
Det er derfor med stor taknemmelighed, at jeg både kan takke Torben og samtidig byde Andreas velkommen!
Bent Hald Larsen
v. Christoffer Wilki-Kurtzhals, Engagementsleder, IAS Danmark
I over 25 år har Andreas Bellaiche Mathew arbejdet for en bedre verden på tværs af kultur, kirke og kommunikation. Som ny generalsekretær for IAS vil han engagere flere i udviklingssamarbejde. For jo flere der løfter, desto flere af verdens udsatte kan vi hjælpe, siger han.
”Jeg er optaget af at gøre en forskel for mennesker.” Så enkelt beskriver
Andreas Bellaiche Mathew motivationen for sit nye job som generalsekretær i International Aid Services (IAS). Han har været fascineret af IAS’ arbejde, lige siden Torben Madsen grundlagde organisationen i 2000. Derfor slog han til, da muligheden opstod. ”Jeg går ind i jobbet, fordi jeg synes, at IAS’ arbejde er så meningsfuldt. At redde liv nu og her og samtidig skabe muligheder for mennesker på længere sigt – dét inspirerer mig,” siger den 51-årige nordjyde, som tiltræder 1. marts.
At Andreas Bellaiche Mathew nu skal stå i spidsen for en kirkelig hjælpeorganisation lå ikke lige i kortene. Han har arbejdet i kultur- og kommunikationsbranchen og senest været direktør for en fond i sundhedsvæsnet. Samtidig har han være med til at udvikle Projekt:KIRKE i Hjørring. ”Når folk spørger

”Jeg går ind i jobbet, fordi jeg synes, at IAS’ arbejde er så meningsfuldt.” fortæller IAS’ nye generalsekretær Andreas Bellaiche Mathew.

Lederskift i International Aid Services: Andreas Bellaiche Mathew (venstre) overtager posten som generalsekretær fra stifter Torben Madsen (højre) 1. marts 2026
mig, hvad jeg er, så kalder jeg mig selv en hybrid,” fortæller han. Sin brede erfaring ser han som en styrke. ”Udviklingsverdenen er ret ny for mig. Men grundlæggende handler det også her om at fortælle historier, der motiverer folk til at engagere sig og bidrage til noget, der gør en kæmpe forskel,” ræsonnerer han.
Troen som fundament
Andreas Bellaiche Mathew bliver en del af en organisation, som arbejder for en bedre verden på et kristent værdigrundlag. At troen er drivkraften, resonerer godt med Andreas Bellaiche Mathews eget udgangspunkt: ”Jeg oplever, at IAS’ arbejde grundlæggende handler om, at alle mennesker skal føle sig set og elsket. For mig er det indbegrebet af at leve den kristne tro ud: Hvordan kan jeg gøre en forskel for min næste?”
Stafetten gives videre
Selv om Andreas Bellaiche Mathew har stor ledelseserfaring, er det første gang, han står i spidsen for en kirkelig hjælpeorganisation. Derfor er han også glad for at overdragelsesperioden fra 1. marts til 1. juli er i tæt samarbejde med stifter og afgående generalsekretær Torben Madsen. ”Jeg glæder mig til at lære af Torben og hans store erfaring. Hans hjerteblod har drevet arbejdet gennem 25 år.” For Torben Madsen kommer skiftet naturligt. ”Efter 25 år ved roret følte vi, at tiden var inde til at overdrage til en ny leder. Andreas er den helt rigtige til at overtage arbejdet. Han er utrolig dygtig og har et stort hjerte for mennesker i nød.” For Torben Madsen er det vigtigt, at baglandet fortsætter med at bakke op om organisationens arbejde. Fremover vil han bruge sin tid som præst i Betania Kirkecenter i Blåhøj og som leder af kirkens internationale arbejde.
Med Torben Madsens exit skal Andreas Bellaiche Mathew lede IAS ind i fremtiden. De vigtigste opgaver bliver at sikre organisationens økonomi i usikre tider, styrke arbejdet i Syd og engagere flere partnere i Danmark. Opgaver, som han glæder sig til at kaste sig over i tæt samarbejde med bestyrelse og medarbejdere. Det brede ejerskab lægger han stor vægt på: ”Et stort bagland er vigtigt for IAS’ arbejde. Jeg er meget optaget af at skabe sammenhængskraft og ejerskab. Jo flere der ejer projektet, desto større bliver gennemslagskraften,” mener han. Han vil især arbejde for at engagere flere kirker, virksomheder og fonde i Danmark.
Som noget af det første skal Andreas Bellaiche Mathew en tur til Østafrika. Han glæder sig til at møde partnere og få indsigt i IAS’ projekter. ”Det inspirerer mig, at vi kan være med til at forbedre samfund. At skabe bedre uddannel
ses- og arbejdsmuligheder, skabe fred og forsoning og arbejde med, hvordan vi passer på vores jord,” siger han. Herhjemme vil han sætte større fokus på livsvilkår for børn med handicap i Syd og kæmpe for, at der politisk skal findes flere penge til området. Det bliver også en mærkesag for ham at engagere flere unge. ”Alt det, IAS står for, er noget, unge mennesker kan spejle og engagere sig i,” siger han.
Når Andreas Bellaiche Mathew træder ind ad døren til kontoret på Drejervej i København, bliver det både med respekt for historien og en lyst til at tage visionen i en ny retning. En verden i forandring kræver en organisation, der engagerer forskellige aktører i det danske samfund, mener han. ”Jeg elsker organisationer, hvor der er folk, som både tror og ikke tror, og lige midt imellem. Diversiteten gør os stærke, hvis vi formår at bruge den rigtigt.” l

DEN 14. APRIL KL. 19 - 20
Mødet afholdes virtuelt via Zoom
til Formand Bent Hald Larsen
v. Christoffer Wilki-Kurtzhals, Engagementsleder, IAS Danmark
“Det var livsforandrende!” Sådan fortæller Sara Andersen og
Noomi Kristensen fra Betania KirkeCenter om deres tur til Tanzania med IAS. Kirkebesøg og møder med unge med handicap gav dem nyt perspektiv på Afrika - og dem selv.

Noomi Kristensen og Sara Andersen
Da muligheden for at rejse til Singida, Tanzania med IAS bød sig for 20-årige Noomi Kristensen og 24-årige Sara Andersen var de ikke sene til at slå til. De havde begge mod på mødet med en ny kultur og var interesseret i, hvordan kirker er til velsignelse i lokalsamfundet i Tanzania. Turen gav dem ny indsigt, fortæller Sara: “Når man hører om Afrika handler det ofte om fattigdom. Men jeg har aldrig mødt så glade mennesker, som da vi var til gudstjeneste!” Sara og
Noomi tog del i en studietur, hvis formål var at bygge relationer mellem danske og tanzanianske unge. Under turen tog Sara og Noomi del i flere ungdomsmøder. Dans, lege og vidnesbyrd knyttede dem sammen med unge i kirken. De oplevede et nyt fællesskab på tværs af grænser og kultur - og det gjorde et stort indtryk: “Vi følte os straks inviteret ind i deres fællesskab. Selvom vi lige havde lært hinanden at kende mødte de os med en enorm åbenhed og gæstfrihed,” fortæller Noomi.
Et andet fokus for turen var at få indblik i IAS’ arbejde for børn og unge med handicap. I Tanzania er synet på mennesker med handicap ofte præget af overtro og stigmatisering. Et handicap ses som en guddommelig straf, og er derfor ofte forbundet med stor skam for hele familien. Børn og unge med handicap står ofte uden for skole og fællesskab - afskåret de læringsfælleskaber, der kunne forme deres fremtid positivt. På deres tur mødte Sara og Noomi 20-årige Adelina Peters, som er lam fra benene og ned. Gennem IAS’

arbejde har Adelina fået en kørestol samt skrædder-træning og en symaskine. For Sara og Noomi var det et møde, der satte aftryk: “Adelina har ikke haft et nemt liv. Derfor var det ekstra inspirerende at mærke, hvordan hun brændte for at løfte andre ud af fattigdom ved at starte et sykursus for andre unge med handicap,” fortæller Noomi. For Sara og Noomi var det også inspirerende at lære om, hvordan den lokale kirke var med til at ændre samfundets syn på mennesker med handicap: “Et handicap bliver set som skamfuldt. Vi oplevede, hvordan kirken arbejdede hårdt på at ændre dette syn. Sammen med uddeling af hjælpemidler fik vi et stærkt indtryk af arbejdet – det ændrer virkelig liv.”
Kirke til kirke
Sara og Noomi kommer begge fra Betania Kirkecenter, der i årevis har samarbejdet med kirken i Singida. For
dem begge var det en stor oplevelse at se, hvordan samarbejdet bærer frugt: “Vi besøgte den nye kirkebygning, som vores kirke har været med til at sponsorere. Det var en kæmpe oplevelse at se bygningen og den store betydning, som den har for menigheden,” fortæller Noomi. Noomi og Sara fik ligeledes mulighed for at møde kirkens præst, Paul Samwel, og høre om kirkens arbejde for børn og unge med handicap.
Siden hjemkomsten har Sara og Noomi delt deres rejseoplevelser til både ungdomsmøder og seniortræf. Her har de kunnet mærke interessen på tværs af aldersgrupper. “I vores ungdomsgruppe oplevede vi en gnist, der blev tændt for missionalt arbejde og for at gøre en forskel ude i verden. Til gudstjeneste oplevede vi, at flere af de gamle missionærer strålede ved tanken om, at der var en ny generation, der kan bygge videre på arbejdet.” Rejsen har tændt en gnist i både Sara og Noomi, og givet dem lyst til mere. “Det her med at komme ned og gøre en forskel, møde mennesker – det er med til at sætte ens eget liv i perspektiv. Jeg vil klart anbefale det,” slutter Noomi. l
Vil du også være volontør?
Læs mere på www.ias-danmark.dk/volontoer Kontakt IAS’ engagementsleder Christoffer Wilki-Kurtzhals på mail christoffer.wilki-kurtzhals@ ias-danmark.dk
Ukrainske Natalia måtte flygte fra sin fødeby ved fronten sammen med sin mor, Olga. Mor og datter forsøger nu at etablere et nyt liv i det vestlige Ukraine. Men længslen efter hjemegnen har sat dybe spor i dem begge.
Natalia og Olga husker tydeligt dagen, hvor deres hjemby i det østlige Ukraine blev ramt af missilangreb. “Da vi hørte lyden af missiler, løb vi så hurtigt vi kunne,” fortæller Olga. Mor og datter søgte ly i deres kælder. Over de næste par måneder måtte de bo i kælderen, da missilangrebene fortsatte. Det var en tid med stor frygt og mange tårer, fortæller de. Midt i det dybeste mørke blev troen et lys. “Hver dag bad vi Gud om at hjælpe os. Jeg læste salme 90


hver dag. Det holdte mig i live,” fortæller Natalia. Olga er enig med sin datter: “Når vi måtte gå ud for at finde mad, bad jeg Gud om at beskytte os. For
droneangreb, er her mere sikkert. Siden krigens start er Bolgrads indbyggertal derfor fordoblet. Over 10.000 internt fordrevne ukrainere har søgt tilflugt i



traumer. Vi hjælper børn til at håndtere krigen gennem forskellige sociale aktiviteter. Vi vil vise, at Gud eksisterer midt i tragedien. At kærlighed og venlighed eksisterer midt i fortvivlelsen.”
For Natalia og Olga er livet væk fra deres fødeby en daglig påmindelse om krigens store konsekvenser. Livet som internt fordrevet sætter sig om ar på sjælen, fortæller de. Midt i forsøget på at skabe et nyt liv, lever håbet om at vende hjem
Ifølge FN’s Migrationsorganisation (IOM) er op mod 3,7 mio. Ukarinere indternt fordrevet og er dermed blevet tvunget til at forlade deres hjem og bo et andet sted i landet på grund af krigen.
igen, fortæller Natalia: “Mit håb er, at vi en dag kan vende tilbage. Vi har et hjem her (i Bolgrad red.), men min sjæl er stadig i min fødeby.” l
Den 24. februar 2026 markerer fire års krig i Ukraine. Fire år med bomber, frygt og tab. Midt i mørket står kirkerne – med omsorg, hjælp og håb til de ramte.
IAS arbejder sammen med de ukrainske pinsekirker for at støtte dem, der er ramt af krigens konsekvenser. Gennem kirkerne når hjælpen ud dér, hvor behovene er størst: til nødhjælp, traumestøtte og genopbygning af lokalsamfund.
Vil du støtte kirkernes arbejde?
Når du giver, er du med til at:
• Give traumeramte børn og familier støtte i en svær tid.
• Styrke lokale kirker som centre for håb og omsorg. Fire år er lang tid at leve i krig. Men det er ikke for sent at gøre en forskel.
Støt Ukraine i dag
MobilePay: 58742
Bank: 9712-6270281824 (mærk: Ukraine)

Vil du være partner og stå sammen med os i bøn, tro og gave?

Send ’IAS’ til nr. 1245 og støt med 100kr. SMS 59211 (Valgfrit beløb) MobilePay
Kontooverførsel
Reg. nr. 9712
Konto nr. 0741793075
Under artiklerne i bladet kan du se, hvordan du øremærker din gave. Er gaven ikke øremærket, vil gaven blive brugt hvor behovet er størst. Se flere støttemuligheder på www.ias-danmark.dk/støt
Testamente
Ønsker du at testamentere til vort arbejde, er vi berettiget til at modtage arv uden at skulle betale arveafgift. Vi tilbyder gratis advokathjælp til oprettelse af testamentet hos www.legaldesk.dk og www.dokument24.dk. Ring til Torben Madsen på tlf. 2855 2855 hvis du ønsker yderligere information.
Fradrag
Få op til 20.000kr./år i fradrag for gaver og bidrag. Ønsker du det, så husk at skrive dit cpr. nr. på indbetalingen. Ønsker du, at dit personnummer skal holdes hemmeligt, er det intet problem. Ring til telefonnummeret nederst på siden, så hjælper vi dig.
IAS SERVE administration kontakt
Willy Højgaard (kasserer) tlf. 5191 3058, mail: ymission@betania.dk
Torben Madsen (generalsekretær) tlf. 2855 2855, mail: torben.madsen@ias-danmark.dk
Vi tager databeskyttelse alvorligt. Se vores privatlivspolitik på www.ias-danmark.dk