Bjergprædikenen Matthæus 5:1-48 1 Og da han så folkeskarerne, gik han op på et bjerg; og da han havde sat sig, kom hans disciple hen til ham. 2 Og han åbnede sin mund og lærte dem og sagde: 3 Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. 4 Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. 5 Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. 6 Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdighed, for de skal mættes. 7 Salige er de barmhjertige, for de skal finde barmhjertighed. 8 Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. 9 Salige er de, der stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. 10 Salige er de, som forfølges for retfærdigheds skyld, for Himmeriget er deres. 11 Salige er I, når mennesker håner jer og forfølger jer og lyver om jer med alt muligt ondt for min skyld. 12 Fryd jer og vær jublende glade, for jeres løn er stor i himlen. Således forfulgte de profeterne, som var før jer. 13 I er jordens salt; men hvis saltet mister sin kraft, hvormed skal det så saltes? Det duer ikke til andet end at blive kastet ud og trådt under fode af mennesker. 14 I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. 15 Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men på en lysestage; og det giver lys for alle, som er i huset. 16 Lad jeres lys skinne således for menneskene, så de kan se jeres gode gerninger og herliggøre jeres Fader, som er i himlene. 17 Tro ikke, at jeg er kommet for at ophæve loven eller profeterne; jeg er ikke kommet for at ophæve, men for at opfylde. 18 For sandelig siger jeg jer: Indtil himmel og jord forgår, skal ikke én bogstav eller én tøddel af loven forgå, før alt er opfyldt.
1
Bjergprædikenen
19 Den, som derfor bryder et af disse mindste bud og lærer mennesker således, skal kaldes den mindste i Himmeriget; men den, som holder dem og lærer dem, skal kaldes stor i Himmeriget. 20 For jeg siger jer: Hvis ikke jeres retfærdighed overgår de skriftkloges og farisæernes retfærdighed, kommer I ingenlunde ind i Himmeriget. 21 I har hørt, at der blev sagt til de gamle: Du må ikke slå ihjel; og den, som slår ihjel, skal være skyldig i dommen. 22 Men jeg siger jer: Enhver, som er vred på sin broder uden grund, skal være skyldig i dommen; og enhver, som siger til sin broder: "Raca!" skal være skyldig i rådet; men enhver, som siger: "Du tåbe!" skal være skyldig i helvedes ild. 23 Hvis du derfor bringer din gave til alteret og der kommer i tanke om, at din broder har noget imod dig, 24 Læg din gave der foran alteret, og gå bort; forson dig først med din broder, og kom derefter og bær din gave. 25 Bliv hurtigt enig med din modstander, mens du er på vejen med ham, for at ikke modstanderen skal overgive dig til dommeren, og dommeren overgive dig til tjeneren, og du skal kastes i fængsel. 26 Sandelig siger jeg dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, før du har betalt den sidste øre. 27 I har hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke bedrive hor. 28 Men jeg siger jer: Enhver, der ser på en kvinde for at begære hende, har allerede begået hor med hende i sit hjerte. 29 Og hvis dit højre øje forarger dig, så riv det ud og kast det fra dig; for det er bedre for dig, at ét af dine lemmer fortabes, end at hele dit legeme kastes i helvede. 30 Og hvis din højre hånd forarger dig, så hug den af og kast den fra dig; for det er bedre for dig, at ét af dine lemmer fortabes, end at hele dit legeme kastes i Helvede. 31 Der er sagt: Den, der skiller sig fra sin hustru, skal give hende et skilsmissebrev. 32 Men jeg siger jer: Enhver, der skiller sig fra sin hustru, undtagen for utugts skyld, får hende til at begå hor; og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår hor. 33 I har hørt, at der er sagt til de gamle: Du skal ikke sværge falsk, men du skal holde dine eder over for Herren. 34 Men jeg siger jer: Sværg slet ikke, hverken ved himlen, for den er Guds trone. 35 Heller ikke ved jorden, for den er hans fodskammel, ej heller ved Jerusalem, for den er den store konges by. 36 Du må ikke sværge ved dit hoved, for du kan ikke gøre et eneste hår hvidt eller sort. 37 Men jeres ord skal være: Ja, ja, nej, nej! For alt, der er mere end dette, kommer af det onde. 38 I har hørt, at der er sagt: Øje for øje og tand for tand. 39 Men jeg siger jer: I må ikke modsætte jer det onde; men hvis nogen slår dig på din højre kind, så vend også den anden til. 40 Og hvis nogen vil sagsøge dig og tage din kjortel, så lad ham også få din kåbe. 41 Og den, der tvinger dig til at gå én mil, gå med ham to. 42 Giv den, der beder dig, og vend dig ikke bort fra den, der vil låne af dig. 43 I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende. 44 Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender, velsign dem, der forbander jer, gør godt mod dem, der hader jer, og bed for dem, der forfølger jer og misbruger jer; 45 for at I må blive jeres himmelske Faders børn; for han lader sin sol opgå over onde og gode og sender regn over retfærdige og uretfærdige. 46 For hvis I elsker dem, som elsker jer, hvad løn har I så? Gør ikke engang tolderne det samme? 47 Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad gør I så mere end andre? Gør ikke engang tolderne det samme? 48 Vær derfor fuldkomne, ligesom jeres Fader i himlen er fuldkommen.
2
Bjergprædikenen
Matthæus 6:1-34 1 Vogt jer, at I ikke giver jeres almisser for mennesker for at blive set af dem; ellers får I ingen løn hos jeres Fader i himlene. 2 Når du derfor giver almisser, så blæs ikke i trompet foran dig, som hyklerne gør i synagogerne og på gaderne for at få ære fra mennesker. Sandelig siger jeg jer, de har allerede fået deres løn. 3 Men når du giver almisse, så lad ikke din venstre hånd vide, hvad din højre hånd gør; 4 for at dine almisser må være i det skjulte, og din Fader, som ser i det skjulte, skal belønne dig i det skjulte. 5 Og når I beder, skal I ikke være som hyklerne; for de elsker at bede stående i synagogerne og på gadehjørnerne, for at de må ses af mennesker. Sandelig siger jeg jer, de har allerede fået deres løn. 6 Men du, når du beder, så gå ind i dit kammer, og når du har lukket din dør, så bed til din Fader, som er i det skjulte; og din Fader, som ser i det skjulte, skal belønne dig. 7 Men når I beder, så brug ikke tomme gentagelser, som hedningerne gør; for de tror, at de skal blive bønhørte for deres megen tale. 8 Vær derfor ikke ligesom dem; for jeres Fader ved, hvad I trænger til, før I beder ham. 9 Bed derfor således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn. 10 Komme dit rige. Ske din vilje, som i himlen, som også på jorden. 11 Giv os i dag vort daglige brød. 12 Og tilgiv os vor skyld, ligesom også vi tilgiver vore skyldnere. 13 og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde! For dit er riget og magten og æren i evighed. Amen. 14 For hvis I tilgiver mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske Fader også tilgive jer. 15 Men hvis I ikke tilgiver mennesker deres overtrædelser, vil jeres Fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser. 16 Og når I faster, så vær ikke som hyklerne med et sørgmodigt ansigt; for de vanklæder deres ansigter, for at det kan ses af mennesker, at de faster. Sandelig siger jeg jer, de har allerede fået deres løn. 17 Men du, når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt; 18 for at du ikke skal se til syne for mennesker, at du faster, men for din Fader, som er i det skjulte; og din Fader, som ser i det skjulte, skal belønne dig. 19 Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler; 20 Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind eller stjæler; 21 For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være. 22 Øjet er legemets lys. Hvis dit øje derfor er rent, vil hele dit legeme være fuldt af lys. 23 Men hvis dit øje er ondt, vil hele dit legeme være fuld af mørke. Hvis lyset i dig er mørke, hvor stort er da ikke mørket! 24 Ingen kan tjene to herrer; for enten vil han hade den ene og elske den anden, eller han vil holde sig til den ene og foragte den anden. I kan ikke tjene både Gud og Mammon. 25 Derfor siger jeg jer: Bekymr jer ikke for jeres liv, hvad I skal spise, eller hvad I skal drikke, eller for jeres legeme, hvad I skal iføre jer. Er livet ikke mere end maden og legemet end klæderne? 26 Se på himmelens fugle; for de sår ikke, og de høster ikke, og de samler ikke i lader, men jeres himmelske Fader giver dem føde. Er I ikke meget bedre end dem? 27 Hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin højde? 28 Og hvorfor bekymrer I jer om klæder? Se på liljerne på marken, hvorledes de vokser; de slider ikke, og de spinder heller ikke. 29 Og jeg siger jer: Selv Salomon i al sin pragt var ikke klædt som en af dem. 30 Når Gud derfor klæder markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, så skal han da ikke meget mere klæde jer, I lidettroende? 3
Bjergprædikenen
31 Derfor skal I ikke bekymre jer om: Hvad skal vi spise, eller hvad skal vi drikke, eller hvad skal vi klæde os med? 32 (For efter alt dette søger hedningerne;) for jeres himmelske Fader ved, at I trænger til alt dette. 33 Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt dette gives jer i tilgift. 34 Vær derfor ikke bekymrede for dagen i morgen, for dagen i morgen skal bekymre sig om sine egne ting. Hver dag har nok med sin ondskab.
Matthæus 7:1-29 1 Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. 2 For med den dom, I dømmer, skal I selv dømmes, og med det mål, I måler, skal der atter måles ud til jer. 3 Og hvorfor ser du splinten i din broders øje, men bemærker ikke bjælken i dit eget øje? 4 Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig rive splinten ud af dit øje, og se, der er en bjælke i dit eget øje? 5 Du hykler! tag først bjælken ud af dit eget øje, og da kan du se klart at tage splinten ud af din broders øje. 6 Giv ikke hundene det hellige, og kast ikke jeres perler for svin, for at de ikke skal træde dem ned under deres fødder og vende sig om og sønderrive jer. 7 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer! 8 For enhver, der beder, får; og den, der søger, finder; og for den, der banker på, skal der lukkes op. 9 Eller hvilket menneske blandt jer vil give sin søn en sten, hvis han beder ham om brød? 10 Eller giver han ham en slange, hvis han beder om en fisk? 11 Når I, som er onde, ved at give jeres børn gode gaver, hvor meget mere skal da jeres Fader i himlene give gode gaver til dem, der beder ham? 12 Alt hvad I derfor vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem; for dette er loven og profeterne. 13 Går ind ad den snævre port, for vid er den port, og bred er den vej, som fører til fortabelse, og mange er de, som går ind ad den. 14 For trang er den port, og smal er den vej, som fører til livet, og få er de, som finder den. 15 Vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder, men indvendigt er de glubske ulve. 16 I skal kende dem på deres frugter. Mon man plukker druer af torne eller figner af tidsler? 17 Således bærer ethvert godt træ god frugt, men et dårligt træ bærer ond frugt. 18 Et godt træ kan ikke bære dårlig frugt, og et dårligt træ kan heller ikke bære god frugt. 19 Hvert træ, der ikke bærer god frugt, bliver hugget om og kastet i ilden. 20 Derfor skal I kende dem på deres frugter. 21 Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriget, men den, som gør min himmelske Faders vilje. 22 Mange skal sige til mig på den dag: Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn og uddrevet dæmoner i dit navn og gjort mange undergerninger i dit navn? 23 Og da vil jeg bekende for dem: Jeg kendte jer aldrig; gå bort fra mig, I som øver uret! 24 Enhver, som derfor hører disse mine ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en klog mand, som byggede sit hus på klippen. 25 Og regnen faldt ned, og oversvømmelserne kom, og vindene blæste og ramte det hus; og det faldt ikke, for det var grundlagt på en klippe. 26 Og enhver, som hører disse mine ord og ikke gør efter dem, skal lignes ved en tåbe, som byggede sit hus på sandet. 27 Og regnen faldt, og oversvømmelserne kom, og vindene blæste og ramte det hus, og det faldt, og dets fald var stort. 4
Bjergprædikenen
28 Og det skete, da Jesus havde endt disse ord, var folket forbløffede over hans lære. 29 For han lærte dem som en, der havde autoritet, og ikke som de skriftkloge.
5