Danish - The Reality of Hell

Helvedes virkelighed Og frygt ikke dem, som slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt hellere ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i Helvede. Matthæus 10:28

Pentateuken og historien For en ild er optændt i min vrede, og den skal brænde til dødsrigets dybeste, og den skal fortære jorden med dens grøde og sætte bjergenes grundvolde i brand. 5. Mosebog 32:22 Helvedes veer omsluttede mig, dødens snarer vendte sig mod mig. I min nød påkaldte jeg Herren og råbte til min Gud, og han hørte min røst fra sit tempel, og mit råb nåede hans ører. 2 Samuel 22:6-7

Poesi Kan du finde Gud ved at ransage? Kan du finde den Almægtige ind til fuldkommenhed? Høj som himlen er den; hvad kan du gøre? Dybere end dødsriget, hvad kan du vide? Job 11:7-8 Helvede er nøgent for ham, og ødelæggelse har ingen tildækning. Job 26:6 De ugudelige skal sendes til Helvede, alle de folkeslag, der glemmer Gud. Salmernes Bog 9:17 For du skal ikke lade min sjæl gå i dødsriget, du skal ikke lade din hellige se forrådnelse. Salmernes Bog 16:10 Helvedes veer omsluttede mig, dødens snarer stod over for mig. Salmernes 18:5 Lad døden gribe dem, og lad dem fare hurtigt ned i Helvede, for ondskab er i deres boliger og iblandt dem. Salmernes 55:15 For din nåde er stor imod mig, og du har udfriet min sjæl fra dødsrigets dybeste. Salmernes Bog 86:13 Dødens veer omsluttede mig, helvedes pine greb mig; jeg mødte trængsel og sorg. Salmernes Bog 116:3 Farer jeg op til himlen, er du der; reder jeg mit leje i helvede, se, så er du der. Salmernes Bog 139:8

Helvedes virkelighed Og frygt ikke dem, som slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt hellere ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i Helvede. Matthæus 10:28 For en fremmed kvindes læber drypper som bikage, og hendes mund er glattere end olie. Men hendes ende er bitter som malurt, skarp som et tveægget sværd. Hendes fødder styrter ned til døden, hendes skridt griber fat i Helvede. Ordsprogene 5:3-5 Hør mig derfor nu, I børn, og vær opmærksom på min munds ord! Lad ikke jeres hjerte vige tilbage til hendes veje, far ikke vild på hendes stier! For hun har fældet mange sårede, ja, mange stærke mænd er blevet dræbt af hende. Hendes hus er vejen til dødsriget, den fører ned til dødens gemakker.

Ordsprogene 7:24-27 En tåbelig kvinde larmer, hun er uforbeholden og ved ingenting. Hun sidder ved døren til sit hus, på en stol på byens høje steder, for at kalde på vandrere, der går retfærdigt på deres veje. Den, der er uforbeholden, skal vende sig herind! Den, der mangler forstand, siger hun til ham: "Stjålet vand er sødt, og brød, man spiser i hemmelighed, er dejligt." Men han ved ikke, at de døde er der, og at hendes gæster er i dødsrigets dyb." Ordsprogene 9:13-18 Helvede og ødelæggelse er for Herrens åsyn, hvor meget mere end menneskenes hjerter? Livets vej går ovenover for den vise, så han kan undslippe dødsriget dernede. Ordsprogene 15:11,24 Hold ikke barnet tilbage med tugtelse, for selv om du slår ham med riset, skal han ikke dø. Du skal slå ham med riset og redde hans sjæl fra helvede. Ordsprogene 23:13-14 Helvede og ødelæggelse er aldrig mætte, således bliver menneskets øjne aldrig mætte. Ordsprogene 27:20

Profeti Derfor har Helvede udvidet sig og åbnet sin mund uden mål, og deres herlighed og deres mængde og deres pragt og de, der jubler, skal fare ned dertil. Esajas 5:14 Helvede nedefra rører sig for dig, for at møde dig ved din komme; det vækker de døde for dig, alle jordens fyrster; det har oprejst alle folkeslagenes konger fra deres troner. Men til dødsriget skal du styrtes ned, til gravens dyb. Esajas 14:9,15 Fordi I siger: Vi har sluttet en pagt med døden, og med dødsriget har vi indgået en aftale; når den overskyldende plage farer igennem, skal den ikke komme til os; for vi har gjort løgne til vores tilflugt, og under falskhed har vi skjult os. Og jeres pagt med døden skal ophæves, og jeres aftale med dødsriget skal ikke stå ved magt; når den overskyldende plage farer igennem, skal I blive trådt ned af den. Esajas 28:15,18 Og du gik til kongen med salve og gav dig mange vellugtelser, og du sendte dine sendebud langt bort og ydmygede dig selv lige til Helvede. Esajas 57:9 Jeg lod folkeslagene ryste ved lyden af hans fald, da jeg styrtede ham ned til dødsriget sammen med dem, der farer ned i graven. Alle Edens træer, Libanons udsøgte og bedste, alle, der drikker vand, skal trøstes i jordens dybeste egne. De farede også ned til dødsriget med ham til dem, der blev slået ihjel med sværdet, hans arm, som boede i hans skygge midt blandt hedningerne. Ezekiel 31:16-17

2

Helvedes virkelighed Og frygt ikke dem, som slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt hellere ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i Helvede. Matthæus 10:28 De mægtige blandt de mægtige skal tale til ham fra dødsriget sammen med hans hjælpere: De er faret ned, de ligger uomskårne, dræbt af sværd. Og de skal ikke ligge sammen med de mægtige, som er faldet blandt de uomskårne, som er faret ned til dødsriget med deres krigsvåben; og de har lagt deres sværd under deres hoveder, men deres misgerninger skal være over deres knogler, selvom de var de mægtiges rædsel i de levendes land. Ezekiel 32:21,27 Om de end graver sig ned i Helvede, skal min hånd hente dem derfra; om de end stiger op til Himlen, skal jeg bringe dem ned derfra. Amos 9:2 Og sagde: "I min nød råbte jeg til Herren, og han hørte mig; fra dødsrigets dyb råbte jeg, og du hørte min røst." Jonas 2:2 Ja, fordi han synder ved vin, er han en hovmodig mand, der ikke holder sig hjemme, han udbreder sin begær som helvede og er som døden og ikke kan mættes, men samler alle folkeslag til sig og samler alle folkeslag til sig. Habakkuk 2:5

Evangelierne og Apostlenes Gerninger Men jeg siger jer: Enhver, der er vred på sin broder uden grund, skal være skyldig i dommen. Og den, der siger til sin broder: "Raca!" skal være skyldig i rådet. Men den, der siger: "Du tåbe!" skal være skyldig i helvedes ild. Og hvis dit højre øje forarger dig, så riv det ud og kast det fra dig. For det er bedre for dig, at ét af dine lemmer fortabes, og ikke at hele dit legeme kastes i helvede. Og hvis din højre hånd forarger dig, så hug den af og kast den fra dig. For det er bedre for dig, at ét af dine lemmer fortabes, og ikke at hele dit legeme kastes i helvede. Matthæus 5:22,29-30 Og frygt ikke dem, som slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt hellere ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i Helvede. Matthæus 10:28 Og du, Kapernaum, som er ophøjet til himlen, du skal blive styrtet ned til dødsriget; for hvis de kraftige gerninger, som er sket i dig, var sket i Sodoma, ville den have stået den dag i dag. Matthæus 11:23 Og jeg siger dig: Du er Peter, og på denne klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få overhånd over den. Matthæus 16:18 Og hvis dit øje forarger dig, så riv det ud og kast det fra dig. Det er bedre for dig at gå ind til livet med ét øje end at have begge øjne og blive kastet i helvedes ild. Matthæus 18:9 Ve jer, skriftkloge og farisæere, hyklere! I drager omkring over hav og land for at skabe én proselyt, og når han er blevet det, gør I ham dobbelt så meget til et helvedes barn som jer selv. Slanger, hugormeyngel, hvordan kan I undslippe helvedes fordømmelse? Matthæus 23:15,33 Og hvis din hånd forarger dig, så hug den af. Det er bedre for dig at gå lemlæstet ind til livet end at have to hænder og gå i Helvede, i den uslukkelige ild. Og hvis din fod forarger dig, så hug den af.

Det er bedre for dig at gå halt ind til livet end at have to fødder og blive kastet i Helvede, i den uslukkelige ild. Og hvis dit øje forarger dig, så riv det ud. Det er bedre for dig at gå ind i Guds rige med ét øje end at have to øjne og blive kastet i Helvedes ild. Markus 9:43,45,47

3

Helvedes virkelighed Og frygt ikke dem, som slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt hellere ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i Helvede. Matthæus 10:28 Og du, Kapernaum, som er ophøjet til himlen, du skal blive styrtet ned til dødsriget. Lukas 10:15 Men jeg vil vise jer, hvem I skal frygte: Frygt ham, som, efter at han har slået ihjel, har magt til at kaste i helvede; ja, jeg siger jer: Frygt ham. Lukas 12:5 Og i Helvede løftede han sine øjne, mens han var i pinsler, og så Abraham langt borte og Lazarus i hans favn. Lukas 16:23 Fordi du ikke skal lade min sjæl blive i Helvede, og du skal ikke lade din Hellige se forrådnelse. Han, da han forudså dette, talte om Kristi opstandelse, at hans sjæl ikke blev efterladt i Helvede, og hans kød så heller ikke forrådnelse. Apostlenes Gerninger 2:27,31

Breve og Åbenbaringen Og tungen er en ild, en verden af uretfærdighed; således er tungen blandt vore lemmer, så den besmitter hele legemet og sætter ild til hele naturens gang, og den er sat i brand af helvede. Jakob 3:6 Thi dersom Gud ikke skånede de engle, som havde syndet, men kastede dem ned i Helvede og overgav dem til mørkets lænker, for at de skulle holdes i forvaring til dommen, 2 Peter 2:4 Jeg er den levende, og jeg var død, og se, jeg er levende i al evighed, amen, og jeg har nøglerne til dødsriget og dødsriget. Åbenbaringen 1:18 Og jeg så, og se, en bleg hest, og den, der sad på den, hed Døden, og Helvede fulgte efter den. Og der blev givet dem magt over den fjerde del af jorden til at dræbe med sværd og med sult og med død og med jordens dyr. Åbenbaringen 6:8 Og havet gav de døde tilbage, som var i det, og døden og Helvede gav de døde tilbage, som var i dem; og de blev dømt, hver efter sine gerninger. Og døden og Helvede blev kastet i ildsøen. Dette er den anden død. Åbenbaringen 20:13-14

Apokryfe skrifter Mine hænder skal dække dig, så dine børn ikke skal se helvede. 2 Esra 2:29 Måske ville du sige til mig: Jeg er aldrig steget ned i dybet, ej heller i helvede, ej heller er jeg nogensinde steget op til himlen. 2 Esra 4:8 Ondskabens rod er forseglet for dig, svaghed og møl er skjult for dig, og fordærv er flygtet til helvede for at blive glemt: 2 Esra 8:53 For han piskede og forbarmede sig; han førte ned til dødsriget og førte det op igen; ingen kunne undslippe hans hånd. Tobit 13:2 For du har magt over liv og død, du fører til helvedes porte og fører dig op igen. Salomons visdom 16:13

4

Helvedes virkelighed Og frygt ikke dem, som slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt hellere ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i Helvede. Matthæus 10:28 Men de sov den samme søvn den nat, som sandelig var uudholdelig, og som kom over dem fra det uundgåelige helvedes bund. Salomons Visdom 17:14 Synderes vej er jævn med sten, men for enden er helvede. Prædikeren 21:10 En bøn fra Jesus, Siraks søn. Jeg vil takke dig, Herre og Konge, og prise dig, Gud, min Frelser! Jeg priser dit navn, for du er min beskytter og hjælper og har bevaret mit legeme fra ødelæggelse og fra den bagtalende tunges snare og fra de læber, der opdigter løgne, og har været min hjælper mod mine modstandere. Og du har udfriet mig i overensstemmelse med din store barmhjertighed og dit navns storhed fra tænderne på dem, der var rede til at fortære mig, og fra hænderne på dem, der stræbte efter mit liv, og fra de mange lidelser, jeg havde; fra kvælning af ild på alle sider og fra midten af den ild, som jeg ikke tændte; fra dybden af helvede, fra en uren tunge og fra løgnagtige ord. Ved en anklage til kongen fra en uretfærdig tunge kom min sjæl nær døden, mit liv var nær helvede dernede.

De omringede mig på alle sider, og der var ingen til at hjælpe mig; jeg håbede på menneskers hjælp, men der var ingen. Da tænkte jeg på din nåde, Herre, og på dine gerninger fra fordums tid, hvordan du udfrier dem, der venter på dig, og frelser dem fra fjendernes hånd. Prædikeren 51:1-8 Ananias, Azarja og Misael, lov Herren, pris og ophøj ham over alt for evigt, for han har udfriet os fra dødsriget og frelst os fra dødens hånd og udfriet os fra ovnen og flammen, ja fra ilden har han udfriet os. Azarjas bøn 1:66

Enok Og i de dage skal jorden også give tilbage, hvad der er blevet betroet den, og Sheol skal også give tilbage, hvad den har modtaget, og Helvede skal give tilbage, hvad den skylder. Enok 51:1

De mistede bøger i Bibelen Nikodemusevangeliet 13 1 Herre Jesus og Fader, du som er Gud, også de dødes opstandelse og liv, giv os tilladelse til at forkynde dine mysterier, som vi så efter døden, der tilhører dit kors; for vi er svoret ved dit navn.

2 For du har forbudt dine tjenere at forkynde de hemmelige ting, som blev udført ved din guddommelige magt i helvede.

3 Da vi blev placeret med vore fædre i helvedes dyb, i mørkets sorthed, viste der sig pludselig solens farve som guld, og et betydeligt purpurfarvet lys oplyste stedet.

4 I samme øjeblik frydede Adam, hele menneskehedens fader, sig sammen med alle patriarkerne og profeterne og sagde: "Det lys er ophavsmanden til det evige lys, som har lovet at føre os til det evige lys."

5 Da råbte profeten Esajas og sagde: "Dette er Faderens og Guds Søns lys, ifølge min profeti, da jeg levede på jorden."

6 Zabulons land og Naftalis land hinsides Jordan, et folk, der vandrede i mørke, så et stort lys; og for dem, der boede i dødens skygges land, er et lys opstået. Og nu er han kommet og har oplyst os, som sad i døden.

7 Og mens vi alle glædede os over det lys, der skinnede på os, kom vor fader Simeon iblandt os og lykønskede hele forsamlingen og sagde: "Ærliggør Herren Jesus Kristus, Guds Søn!"

8 Ham tog jeg i mine arme, da jeg var et spædbarn i templet, og drevet af Helligånden sagde jeg til ham og bekendte: "Nu har mine øjne set din frelse, som du har beredt for alle folkeslag, et lys til at oplyse hedningerne og dit folk Israels herlighed."

5

Helvedes virkelighed Og frygt ikke dem, som slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt hellere ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i Helvede. Matthæus 10:28 9 Alle de hellige, som var i Helvedes dyb, glædede sig endnu mere, da de hørte dette.

10 Bagefter kom der en frem, der lignede en lille eremit, og alle spurgte ham: "Hvem er du?"

11 Han svarede: "Jeg er en råbers røst i ørkenen: Johannes Døberen og den Højestes profet, som gik forud for ham for at berede hans vej og give hans folk kundskab om frelse til syndernes forladelse."

12 Og jeg, Johannes, da jeg så Jesus komme til mig, drevet af Helligånden, sagde jeg: Se, Guds lam, se, han som bærer verdens synder.

13 Og jeg døbte ham i Jordanfloden og så Helligånden dale ned over ham i skikkelse af en due og hørte en stemme fra himlen, som sagde: "Denne er min elskede søn, i hvem jeg har velbehag."

14 Og mens jeg nu gik foran ham, kom jeg ned her for at fortælle jer, at Guds Søn næste gang vil besøge os, og som daggryet fra det høje vil han komme til os, som er i mørke og dødens skygge.

Nikodemusevangeliet 14 1 Men da den første mand, vor fader Adam, hørte disse ting, at Jesus var blevet døbt i Jordan, kaldte han på sin søn Set og sagde: 2 Fortæl dine sønner, patriarkerne og profeterne, alt det, du hørte af ærkeenglen Mikael, da jeg sendte dig til Paradisets porte, for at du skulle bede Gud om at salve mit hoved, når jeg var syg.

3 Da trådte Seth hen til patriarkerne og profeterne og sagde: Jeg, Seth, da jeg bad til Gud ved Paradisets porte, så Herrens engel, Mikael, vise sig for mig og sige: Jeg er sendt til dig fra Herren; jeg er udpeget til at præsidere over menneskenes legemer.

4 Jeg siger dig, Set, bed ikke til Gud med tårer og trygle ham ikke om olien fra barmhjertighedens træ, hvormed han kan salve din fader Adam mod hans hovedpine; 5 Fordi du på ingen måde kan opnå det før på den sidste dag og i de sidste tider, nemlig før fem tusinde og fem hundrede år er gået.

6 Da vil Kristus, Guds barmhjertige søn, komme til jorden for at oprejse Adams menneskelegeme og samtidig oprejse de dødes legemer, og når han kommer, vil han blive døbt i Jordan.

7 Da vil han salve alle dem, der tror på ham, med sin barmhjertigheds olie; og hans barmhjertigheds olie vil vare ved i fremtidige generationer, for dem, som skal fødes af vand og Helligånd til evigt liv.

8 Og når Guds barmhjertige søn, Kristus Jesus, på den tid kommer ned til jorden, vil han føre vor fader Adam ind i Paradis, til barmhjertighedens træ.

9 Da alle patriarkerne og profeterne hørte alt dette fra Set, blev de endnu mere glade.

Nikodemusevangeliet 15 1 Mens alle de hellige jublede, se, da sagde Satan, dødens fyrste og hersker, til helvedes fyrste: 2 I skal tage imod Jesus fra Nazareth selv, som pralede af at være Guds søn, men dog var en mand, der frygtede døden, og sagde: "Min sjæl er bedrøvet til døden."

3 Desuden gjorde han mig og mange andre mange skader; for dem, som jeg gjorde blinde og lamme, og dem, som jeg plagede med adskillige djævle, helbredte han ved sit ord; ja, og dem, som jeg bragte døde til dig, tager han med magt fra dig.

4 Helvedes fyrste svarede Satan: "Hvem er den mægtige fyrste, der dog er bange for døden?"

5 For alle jordens herskere er underlagt min magt, som du har underlagt ved din magt.

6 Men hvis han er så magtfuld i sin menneskelige natur, bekræfter jeg sandheden for dig, at han er almægtig i sin guddommelige natur, og intet menneske kan modstå hans magt.

7 Da han derfor sagde, at han var bange for døden, havde han i sinde at fange dig i en snare, og ulykkeligt skal det være for dig i evighed.

8 Da svarede Satan og sagde til Helvedes fyrste: "Hvorfor tvivlede du og var bange for at modtage Jesus fra Nazareth, både din og min modstander?"

9 Hvad angår mig, fristede jeg ham og ophidsede mine gamle folk, jøderne, med nidkærhed og vrede imod ham?

6

Helvedes virkelighed Og frygt ikke dem, som slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt hellere ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i Helvede. Matthæus 10:28 10 Jeg hvæssede spydet for hans lidelse; jeg blandede galde og eddike og befalede, at han skulle drikke det; jeg forberedte korset til at korsfæste ham og naglerne til at gennembore Ibis hænder og fødder; og nu er hans død nær, jeg vil bringe ham hid, underlagt både dig og mig.

11 Da svarede Helvedes fyrste og sagde: "Du sagde lige til mig, at han tog de døde fra mig med magt."

12 De, som har været holdt her, indtil de igen skulle leve på jorden, blev ikke taget herfra af egen kraft, men ved bønner til Gud, og deres almægtige Gud tog dem fra mig.

13 Hvem er da den Jesus fra Nazareth, som med sit ord har taget de døde bort fra mig uden at bede til Gud? 14 Måske er det den samme, som tog Lazarus fra mig, efter at han havde været død i fire dage, og som både stank og var rådden, og som jeg havde i besiddelse af som en død, og som han gjorde ham levende igen ved sin kraft.

15 Satan svarede og sagde til Helvedes fyrste: "Det er netop den samme, Jesus fra Nazareth."

16 Da Helvedes fyrste hørte det, sagde han til ham: "Jeg besværger dig ved den magt, som tilhører dig og mig, at du ikke bringer ham til mig."

17 For da jeg hørte om hans ords kraft, bævede jeg af frygt, og hele min ugudelige forsamling blev på samme tid forfærdet; 18 Og vi kunne ikke tilbageholde Lazarus, men han rystede sig selv og gik straks bort fra os med alle tegn på ondskab; og selve jorden, hvori Lazarus' lig lå, bragte ham straks levende ud.

19 Og jeg ved nu, at han er den almægtige Gud, som kan udføre sådanne ting, som er mægtig i sit herredømme og mægtig i sin menneskelige natur, som er menneskehedens frelser.

20 Før derfor ikke denne mand hid, for han skal sætte alle dem fri, som jeg holder fængslet i vantro og bundet med deres synders lænker, og han skal føre dem til evigt liv.

Nikodemusevangeliet 16 1 Og mens Satan og Helvedes fyrste talte således med hinanden, lød der pludselig en røst som af torden og susende vinde, som sagde: Løft jeres porte, o I fyrster, og løft jer, o evige porte, så skal herlighedens Konge komme ind.

2 Da Helvedes fyrste hørte dette, sagde han til Satan: "Gå bort fra mig og forlad mine boliger! Er du en mægtig kriger, så kæmp mod Ærens Konge. Men hvad har du med ham at gøre?"

3 Og han drev ham bort fra hans boliger.

4 Og fyrsten sagde til sine ugudelige officerer: "Luk grusomhedens messingporte og fastgør dem med jernstænger og kæmp modigt, for at vi ikke skal tages til fange."

5 Men da hele de helliges forsamling hørte dette, talte de med høj, vred røst til helvedes fyrste: 6 Åbn dine porte, så Ærens Konge kan komme ind.

7 Og den guddommelige profet David udbrød og sagde: Profeterede jeg ikke sandelig, da jeg var på jorden, og sagde: Gid man ville prise Herren for hans godhed og for hans undere mod menneskenes børn?

8 For han har brudt kobberporte og hugget jernstænger i stykker. Han har grebet dem for deres misgernings skyld, og for deres uretfærdigheds skyld er de plaget.

9 Efter dette talte en anden profet, den hellige Esajas, på samme måde til alle de hellige: Profeterede jeg ikke med rette for jer, da jeg levede på jorden?

10 De døde skal leve, og de, som er i deres grave, skal opstå, og de, som er i jorden, skal glæde sig; for duggen fra Herren skal bringe dem frelse.

11 Og jeg sagde et andet sted: "Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?"

12 Da alle de hellige hørte disse ting, som Esajas sagde, sagde de til Helvedes fyrste: "Luk nu dine porte op og tag dine jernstænger væk; for nu skal du bindes og være uden magt."

13 Da lød en høj røst som af torden, der sagde: Løft jeres porte, I fyrster, og opløft jer, I helvedes porte, så skal herlighedens konge gå ind.

7

Helvedes virkelighed Og frygt ikke dem, som slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt hellere ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i Helvede. Matthæus 10:28 14 Da Helvedes fyrste hørte den samme stemme gentaget, råbte han, som om han havde været uvidende: "Hvem er denne herlighedskonge?"

15 David svarede Helvedes fyrste og sagde: "Jeg forstår ordene fra den stemme, fordi jeg talte dem ved hans ånd." Og nu, som jeg har sagt ovenfor, siger jeg dig: Herren, stærk og mægtig, Herren, mægtig i kamp, han er herlighedens konge, og han er Herren i himlen og på jorden; 16 Han har skuet ned for at høre fangers stønnen og for at slippe dem løs, der er dømt til døden.

17 Og nu, du beskidte og stinkende helvedes fyrste, åbn dine porte, så herlighedens Konge kan træde ind; for han er himmelens og jordens Herre.

18 Mens David sagde dette, viste den mægtige Herre sig i en mands skikkelse og oplyste de steder, der altid før havde været i mørke, 19 Og brød de lænker, som før ikke kunne brydes; og med sin uovervindelige magt hjemsøgte han dem, der sad i det dybe mørke af uretfærdighed og dødens skygge af synd.

Nikodemusevangeliet 17 1 Da den ugudelige Død og dens grusomme officerer hørte disse ting, blev de grebet af frygt i deres forskellige kongeriger, da de så lysets klarhed, 2 Og Kristus selv viste sig pludselig i deres boliger; de råbte derfor og sagde: Vi er bundet af dig; du synes at have til hensigt at forarge os for Herren.

3 Hvem er du, som ikke har tegn på fordærv, undtagen det strålende udseende, der er et fuldt bevis på din storhed, som du alligevel synes ikke at lægge mærke til?

4 Hvem er du, så mægtig og så svag, så stor og så lille, en ringe og dog en soldat af første rang, som kan kommandere i en tjeners skikkelse som en almindelig soldat?

5 Ærens Konge, død og levende, skønt han én gang blev slået ihjel på korset?

6 Hvem lå død i graven og er kommet levende ned til os, og i din død bævede alle skabninger, og alle stjerner blev bevæget, og nu har du din frihed blandt de døde og forstyrrer vore legioner?

7 Hvem er du, som befrier de fanger, der blev holdt i lænker af arvesynden, og bringer dem tilbage til deres tidligere frihed 8 Hvem er du, som spreder et så herligt og guddommeligt lys over dem, der blev gjort blinde af syndens mørke?

9 På samme måde blev alle legioner af djævle grebet af den samme rædsel, og med den mest underdanige frygt råbte de og sagde: 10 Hvorfra kommer det, o du Jesus Kristus, at du er en mand så mægtig og herlig i majestæt, så strålende at han ikke har nogen plet, og så ren at han ikke har nogen forbrydelse? For den lavere verden på jorden, som altid indtil nu har været os underlagt, og hvorfra vi har modtaget tribut, har aldrig sendt os en sådan død mand før, aldrig sendt sådanne gaver som disse til helvedes fyrster.

11 Hvem er du da, som med sådant mod træder ind i vores boliger og ikke blot ikke er bange for at true os med de største straffe, men også bestræber dig på at redde alle andre fra de lænker, hvori vi holder dem?

12 Måske er du den Jesus, om hvem Satan netop talte til vor fyrste, at du ved korsets død skulle modtage dødens magt.

13 Da trampede herlighedens konge på døden, greb helvedes fyrste, fratog ham al hans magt og tog vor jordiske fader Adam med sig til sin herlighed.

Nikodemusevangeliet 18 1 Da tog helvedes fyrste Satan og sagde med stor indikation til ham: O du ødelæggelsens fyrste, ophav til Beelzebubs nederlag og forvisning, Guds engle hån og alle retfærdiges hadede! Hvad fik dig til at handle således?

2 Du ville korsfæste herlighedens konge og ved hans ødelæggelse have givet os løfter om meget store fordele, men som en tåbe var du uvidende om, hvad du lavede.

8

Helvedes virkelighed Og frygt ikke dem, som slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt hellere ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i Helvede. Matthæus 10:28 3 For se nu, hvordan Jesus fra Nazareth, med sin strålende guddommeligheds glans, jager alle mørkets og dødens rædselsvækkende magter på flugt; 4 Han har brudt vores fængsler ned fra top til bund, løsladt alle fanger, løsladt alle, der var bundet, og alle, der tidligere plejede at stønne under vægten af deres pinsler, har nu fornærmet os, og vi er lige ved at blive besejret af deres bønner.

5 Vore ugudelige herredømmer er underkuet, og ingen del af menneskeheden er nu tilbage i vores underkastelse, men på den anden side trodser de os alle dristigt; 6 Skønt de døde før aldrig turde opføre sig uforskammet over for os, og som fanger kunne de aldrig ved nogen lejlighed være muntre.

7 O Satan, du fyrste over alle de onde, fader til de ugudelige og forladte, hvorfor ville du forsøge denne bedrift, når vores fanger hidtil altid har været uden det mindste håb om frelse og liv?

8 Men nu er der ikke én af dem, der stønner, og der er ikke den mindste tåre i nogen af deres ansigter.

9 O prins Satan, du store vogter af de infernalske regioner, alle dine fordele, som du erhvervede dig ved det forbudte træ og tabet af Paradis, har du nu mistet ved korsets træ; 10 Og al din lykke forsvandt da, da du korsfæstede Jesus Kristus, herlighedens konge.

11 Du har handlet imod dine egne og mine interesser, som du snart vil erkende ved de store pinsler og uendelige straffe, som du er ved at lide.

12 O Satan, fyrste over alt ondt, dødens ophavsmand og kilde til al stolthed, du burde først have undersøgt Jesu fra Nazareths onde forbrydelser, og så ville du have fundet ud af, at han ikke var skyldig i nogen skyld, der fortjente døden.

13 Hvorfor vovede du dig, uden hverken grund eller retfærdighed, at korsfæste ham og bragte en uskyldig og retfærdig person ned til vores egne og derved mistede alle syndere, ugudelige og uretfærdige personer i hele verden?

14 Mens helvedes fyrste talte således til Satan, sagde herlighedens konge til Beelzebub, helvedes fyrste: Satan, fyrsten skal være underlagt dit herredømme for evigt i Adams og hans retfærdige sønners sted, som er mine.

Nikodemusevangeliet 19 1 Da rakte Jesus sin hånd ud og sagde: "Kom til mig, alle I mine hellige, som er skabt i mit billede, som er fordømt af den forbudte frugts træ og af Djævelen og døden; 2 Lev nu ved mit kors' træ; Djævelen, denne verdens fyrste, er overvundet, og døden er besejret.

3 Snart blev alle de hellige forenet under den højeste Guds hånd; og Herren Jesus greb fat i Adams hånd og sagde til ham: "Fred være med dig og alle dine retfærdige efterkommere, som er mine!"

4 Da kastede Adam sig for Jesu fødder og henvendte sig til ham med tårer, ydmygt og med høj røst, og sagde: 5 Jeg vil prise dig, Herre, for du har ophøjet mig og ikke ladet mine fjender glæde sig over mig.

Herre min Gud, jeg råbte til dig, og du har helbredt mig.

6 Herre, du har ført min sjæl op fra dødsriget, du har holdt mig i live, så jeg ikke skal synke i graven.

7 Syng for Herren, alle I hans hellige, og tak hans hellighed, thi hans vrede varer kun et øjeblik, i hans nåde er liv.

8 På samme måde faldt alle de hellige ned for Jesu fødder og sagde med én røst: "Du er kommet, verdens forløser, og har fuldbyrdet alt det, som du forudsagde ved loven og dine hellige profeter."

9 Du har genløst de levende ved dit kors og er kommet ned til os, for at du ved korsets død kan udfri os fra helvede og ved din kraft fra døden.

10 O, Herre, ligesom du har sat din herligheds banner i himlen og rejst tegnet på din forløsning, ja, dit kors, på jorden, så, Herre, sæt tegnet på dit kors sejr i helvede, så døden ikke længere må plage dig.

11 Da udstrakte Herren sin hånd og gjorde korsets tegn over Adam og over alle hans hellige.

12 Og han greb fat i Adams højre hånd og steg op fra dødsriget, og alle Guds hellige fulgte ham.

9

Helvedes virkelighed Og frygt ikke dem, som slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt hellere ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i Helvede. Matthæus 10:28 13 Da råbte den kongelige profet David frimodigt og sagde: Syng en ny sang for Herren, for han har gjort undere; hans højre hånd og hans hellige arm har skaffet ham sejr.

14 Herren har kundgjort sin frelse, åbenbaret sin retfærdighed for hedningernes øjne.

15 Og hele de helliges skare svarede og sagde: "Denne ære tilhører alle hans hellige. Amen, lovpris Herren!"

16 Bagefter råbte profeten Habakkuk og sagde: "Du er draget ud til dit folks frelse, ja til dit folks frelse."

17 Og alle de hellige sagde: Velsignet være han, som kommer i Herrens navn, for Herren har oplyst os. Dette er vor Gud for evigt og altid; han skal være konge over os i evighedernes evigheder. Amen.

18 På samme måde talte alle profeterne hans hellige lovord og fulgte Herren.

Nikodemusevangeliet 20 1 Herren holdt Adam ved hånden og overgav ham til ærkeenglen Mikael, og han førte dem ind i Paradis, fyldt med barmhjertighed og herlighed; 2 Og to meget gamle mænd mødte dem, og de hellige spurgte dem: "Hvem er I, som endnu ikke har været med os i helvede og har fået jeres legemer lagt i paradis?"

3 En af dem svarede og sagde: "Jeg er Enok, som blev bortført ved Guds ord; og denne mand, som er med mig, er Elias fra Tishbitten, som blev bortført i en ildvogn."

4 Her har vi hidtil været og har ikke smagt døden, men er nu ved at vende tilbage ved Antikrists komme, bevæbnet med guddommelige tegn og mirakler, for at gå i kamp mod ham og blive dræbt af ham i Jerusalem og blive taget levende op i skyerne igen efter tre og en halv dag.

5 Og mens den hellige Enok og Elias fortalte dette, se, da kom en anden mand i en ynkelig skikkelse, som bar korsets tegn på sine skuldre.

6 Og da alle de hellige så ham, sagde de til ham: "Hvem er du? For dit ansigt er som en tyvs; og hvorfor bærer du et kors på dine skuldre?"

7 Han svarede: "I har ret; jeg var en tyv, som begik alskens ondskab på jorden."

8 Og jøderne korsfæstede mig sammen med Jesus; og jeg iagttog de forbløffende ting, der skete i skabelsen ved Herren Jesu korsfæstelse.

9 Og jeg troede, at han var Skaberen af alle ting og den almægtige Konge; og jeg bad til ham og sagde: Herre, husk mig, når du kommer i dit rige.

10 Han lyttede straks til min bøn og sagde til mig: "Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis."

11 Og han gav mig dette korsets tegn og sagde: Bær dette og gå til Paradis; og hvis englen, som er Paradisets vogter, ikke vil lukke dig ind, så vis ham korsets tegn og sig til ham: Jesus Kristus, som nu er korsfæstet, har sendt mig hid til dig.

12 Da jeg gjorde dette og fortalte englen, som er Paradisets vagt, alt dette, og han hørte det, åbnede han straks portene, førte mig ind og satte mig på højre side i Paradiset, 13 og sagde: "Bliv her en liden tid, indtil Adam, alle menneskers fader, går ind med alle sine sønner, som er Jesu Kristi hellige og retfærdige tjenere, den korsfæstede."

14 Da de hørte hele denne beretning fra tyven, sagde alle patriarkerne med én stemme: "Lovet være du, o almægtige Gud, den evige godheds Fader og barmhjertighedens Fader, som har vist en sådan nåde mod dem, der syndede imod ham, og som har bragt dem til Paradisets nåde og placeret dem midt i dine store og åndelige forsyninger i et åndeligt og helligt liv. Amen."

Han steg ned til helvede, opstod på den tredje dag fra de døde; Fra den apostolske trosbekendelse For Herren siger: I skal være som får midt iblandt ulve. Peter svarede og sagde: Hvad nu hvis ulvene river fårene i stykker? Jesus sagde til Peter: Lad ikke fårene frygte ulvene efter døden. Og I skal

10

Helvedes virkelighed Og frygt ikke dem, som slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt hellere ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i Helvede. Matthæus 10:28 heller ikke frygte dem, der slår jer ihjel og derefter ikke kan gøre mere ved jer; men frygt ham, som efter jeres død har magt til at kaste både sjæl og legeme i helvede. 2 Klemens til Korintherbrevet 3:2

Glemte bøger fra Edens Have Da kom Guds Ord til Adam og sagde til ham: O Adam, angående det, du siger: Før mig til et land, hvor der er hvile, er det ikke et andet land end dette, men det er Himmeriget, hvor der alene er hvile.

Men du kan ikke komme ind i det på nuværende tidspunkt; kun efter at din dom er forbi og fuldbyrdet. Da vil jeg føre dig op i Himmeriget, dig og din retfærdige afkom; og jeg vil give dig og dem den hvile, du beder om på nuværende tidspunkt. Og hvis du siger: Giv mig af Livets Vand, så jeg kan drikke og leve - det kan ikke ske i dag, men på den dag, jeg stiger ned til Helvede og bryder kobberportene og knuser jernrigerne. Da vil jeg i min nåde frelse din sjæl og de retfærdiges sjæle for at give dem hvile i min have. Og det skal være, når verdens ende kommer. 1 Adam og Evas Bog 42:1-6 Gud sagde også til Adam: Se denne ild, som Satan har tændt omkring din hule; se dette under, der omgiver dig; og vid, at den vil omslutte både dig og dine efterkommere, når I adlyder hans befaling; at han vil plage jer med ild, og at I skal gå ned i helvede, efter at I er døde. 1 Adam og Evas Bog 45:9 Da sagde Gud Herren til Adam: "Adam, du frygter ildens hede i én nat, men hvordan skal det gå, når du bor i helvede?" 1 Adam og Evas Bog 49:4 Fordi han, da jeg først spiste af træet, drev mig ud af haven til dette fremmede land og berøvede mig min strålende natur og bragte døden over mig. Hvis jeg da skulle gøre dette, vil han afskære mit liv fra jorden og kaste mig i helvede og plage mig der i lang tid. 1 Adam og Evas Bog 71:2 Så lod Adam sin velsignelse komme over Set og over hans børn og over alle hans børnebørn. Han vendte sig derefter til sin søn Set og til sin hustru Eva og sagde til dem: "Bevar dette guld, denne røgelse og denne myrra, som Gud har givet os som et tegn; for i de kommende dage vil en oversvømmelse oversvømme hele skabningen. Men de, der går ind i arken, skal tage guldet, røgelsen og myrraen med sig sammen med min krop; og de skal lægge guldet, røgelsen og myrraen sammen med min krop midt i jorden. Så, efter lang tid, skal byen, hvor guldet, røgelsen og myrraen findes sammen med min krop, plyndres. Men når den er ødelagt, skal guldet, røgelsen og myrraen tages hånd om sammen med det bytte, der gemmes; og intet af dem skal forgå, indtil Guds ord, det menneskeskabte, kommer; når konger skal tage dem og ofre ham guld som tegn på, at han er konge; røgelse, som tegn på at Han er Gud over himmel og jord; og myrra, som tegn på Hans lidelse. Guld også, som et tegn på at Han har overvundet Satan og alle vores fjender; røgelse som et tegn på, at Han vil opstå fra de døde og blive ophøjet over ting i himlen og ting på jorden; og myrra, som tegn på, at Han vil drikke bitter galde og føle helvedes smerter fra Satan. Og nu, Seth, min søn, se, jeg har åbenbaret dig skjulte mysterier, som Gud har åbenbaret for mig. Hold mine befalinger for dig selv og for dit folk. 2 Adam og Evas Bog 8:16-20 Og jeg udmålte hele jorden, dens bjerge og alle bakker, marker, træer, sten, floder, alt, hvad der eksisterede, skrev jeg ned, højden fra jorden til den syvende himmel og ned til det allerlaveste helvede og dommestedet og det meget store, åbne og grædende helvede. Enoks hemmeligheder 40:9 Jeg så nøgleholderne og vagterne ved helvedes porte stå som store slanger, og deres ansigter som slukkede lamper, og deres øjne af ild, deres skarpe tænder, og jeg så alle Herrens gerninger, hvor

11

Helvedes virkelighed Og frygt ikke dem, som slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt hellere ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i Helvede. Matthæus 10:28 rigtige de er, mens menneskenes gerninger er nogle gode, og andre onde, og i deres gerninger kendes de, der lyver ondt. Enoks hemmeligheder 42:1 Og hans sidste ende var ødelæggelse, og han kom til helvede. For den, der graver en grav for sin bror, skal falde i den; og den, der sætter fælder op, skal fanges i dem. Ahikars historie 7:58

12