Herrens mægtige engel beskytter Jerusalem 2 Kongebog 18-19 2 Kongebog 18 1 I Elas søns, Israels konge Hoseas, tredje regeringsår, blev Hizkija, Ahaz' søn, konge i Juda, konge. 2 Han var femogtyve år gammel, da han blev konge, og han regerede niogtyve år i Jerusalem. Hans mors navn var Abi, datter af Zakarja. 3 Og han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, fuldstændig som hans far David havde gjort. 4 Han fjernede offerhøjene, sønderslog billedstøtterne, huggede alistairerne om og knuste kobberslangen, som Moses havde lavet; thi indtil de dage havde israelitterne brændt røgelse for den, og han kaldte den Nehustan. 5 Han stolede på Herren, Israels Gud, så efter ham var ingen som ham blandt alle Judas konger, ej heller nogen af dem, der havde været før ham. 6 Thi han holdt fast ved Herren og veg ikke fra ham, men holdt hans befalinger, som Herren havde givet Moses. 7 Og Herren var med ham, og han havde fremgang overalt, hvor han drog hen; men han gjorde oprør mod Assyriens konge og tjente ham ikke. 8 Han slog filistrene helt til Gaza og dets omegn, fra vagttårnet til den befæstede by. 9 I kong Ezekias' fjerde regeringsår, det var Hoseas, Elas søns, konge af Israels, syvende regeringsår, drog Assyriens konge Salmanassar op mod Samaria og belejrede det. 10 Og efter tre års forløb indtog de det. I Hizkijas sjette regeringsår, det er Hoseas, Israels konges, niende regeringsår, blev Samaria indtaget. 11 Og Assyriens konge førte Israel bort til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala og Habor ved Gozans flod og i Medernes byer. 12 fordi de ikke adlød Herren deres Guds røst, men overtrådte hans pagt og alt, hvad Herrens tjener Moses havde befalet, og de hverken ville høre dem eller gøre efter dem. 13 I kong Ezekias' fjortende regeringsår drog Sankerib, kongen af Assyrien, op mod alle Judas befæstede byer og indtog dem. 14 Og Kong Hizkija af Juda sendte bud til Assyriens konge i Lakisj og lod sige: "Jeg har syndet; vend tilbage fra mig! Hvad du pålægger mig, vil jeg bære." Og Assyriens konge pålagde Kong Hizkija af Juda tre hundrede talenter sølv og tredive talenter guld. 1
Herrens mægtige engel beskytter Jerusalem
15 Og Ezekias gav ham alt det sølv, der fandtes i Herrens hus og i kongens hus' skatkammer. 16 På den tid skar Hizkija guldet af dørene til Herrens tempel og af søjlerne, som Hizkija, Judas konge, havde beklædt, og gav det til Assyriens konge. 17 Og Assyriens konge sendte Tartan, Rabsaris og Rabsjake fra Lakisj til Kong Ezekias med en stor Hær mod Jerusalem. Og de drog op og kom til Jerusalem. Og da de var kommet op, kom de og stillede sig ved Vandledningen fra den Øvre Dam, som ligger ved Alvejen til Falkermarken. 18 Da de kaldte på kongen, kom Eljakim, Hilkijas søn, som var overhoved for huset, skriveren Sjebna og kansleren Joa, Asafs søn, ud til dem. 19 Og Rabsjake sagde til dem: "Sig nu til Ezekias: Så siger den store konge, Assyriens konge: Hvad er det for en tillid, du har, som du sætter din lid til?" 20 Du siger (men det er kun tomme ord): Jeg har råd og styrke til krigen. Hvem stoler du nu på, siden du gør oprør imod mig? 21 Se, du stoler på denne knækkede sivstav, på Egypten, som, hvis man støtter sig på, går ind i hans hånd og gennemborer den. Således er Farao, Egyptens konge, for alle, der stoler på ham. 22 Men hvis I siger til mig: Vi stoler på Herren vor Gud, er det da ikke ham, hvis offerhøje og altre Ezekias har fjernet og sagt til Juda og Jerusalem: Foran dette alter i Jerusalem skal I tilbede? 23 Derfor beder jeg dig nu om at give min herre, Assyriens konge, løfter, så vil jeg give dig to tusind heste, hvis du kan skaffe ryttere til dem. 24 Hvordan kan du da afvise én eneste høvedsmand blandt min herres mindste tjenere og sætte din lid til Ægypten for vogne og ryttere? 25 Er jeg nu draget op mod dette sted uden Herrens tilsyn for at ødelægge det? Herren sagde til mig: Drag op mod dette land og ødelæg det. 26 Da sagde Eljakim, Hilkijas søn, og Sjebna og Joa til Rabsjake: "Tal dog til dine tjenere på aramæisk, for vi forstår det, og tal ikke til os på jødisk, så folket på muren hører." 27 Men Rabsjake sagde til dem: "Har min herre sendt mig til din herre og til dig for at tale disse ord? Har han ikke sendt mig til de mænd, der sidder på muren, for at de kan spise deres egen afføring og drikke deres egen urin sammen med jer?" 28 Da stod Rabsjake frem og råbte med høj røst på jødisk sprog og sagde: Hør den store konges, Assyriens konges, ord! 29 Så siger kongen: Lad ikke Ezekias narre jer, for han skal ikke kunne redde jer fra hans hånd. 30 Lad ikke Hizkija få jer til at stole på Herren, idet han siger: Herren vil visselig udfri os, og denne by skal ikke gives i Assyriens konges hånd. 31 Hør ikke på Hizkija! Thi så siger Assyriens konge: Slut en pagt med mig ved en gave og kom ud til mig, og så skal I spise hver af jeres vinstok og figentræ og drikke hver af jeres cisterne. 32 indtil jeg kommer og henter jer til et land ligesom jeres eget, et land med korn og vin, et land med brød og vingårde, et land med olivenolie og honning, så I kan leve og ikke dø. Lyt ikke til Hizkija, når han forleder jer og siger: "HERREN vil redde os." 33 Har nogen af folkeslagenes guder overhovedet frelst sit land fra Assyriens konges hånd? 34 Hvor er Hamats og Arpads guder? Hvor er Sefarvajims, Henas og Ivas guder? Har de frelst Samaria fra min hånd? 35 Hvem er de blandt alle landenes guder, som har frelst deres land fra min hånd, så at Herren skulle frelse Jerusalem fra min hånd? 36 Men folket tav og svarede ham ikke et ord, for kongens befaling var: "Svar ham ikke." 37 Så kom Eljakim, Hilkijas søn, som var overhovedet, skriveren Sjebna og kansleren Joa, Asafs søn, til Hizkija med sønderrevne klæder og fortalte ham, hvad Rabsjake havde sagt. 2 Kongebog 19 1 Da kong Ezekias hørte det, sønderrev han sine klæder, dækkede sig med sæk og gik ind i Herrens hus.
2
Herrens mægtige engel beskytter Jerusalem
2 Og han sendte Eljakim, som var overhoved for huset, og skriveren Sjebna og præsternes ældste, klædt i sæk, til profeten Esajas, Amoz' søn. 3 Og de sagde til ham: Så siger Ezekias: Denne dag er en trængselens, tugtelsens og bespottelsens dag; for børnene er nået til fødsel, men der er ingen kraft til at føde. 4 Måske vil Herren din Gud høre alle Rabsjakes ord, som Assyriens konge, sin herre, har sendt for at håne den levende Gud, og irettesætte de ord, som Herren din Gud har hørt. Opsving derfor din bøn for den rest, der er tilbage. 5 Kong Hizkijas' tjenere kom da til Esajas. 6 Og Esajas sagde til dem: "Sådan skal I sige til jeres herre: Så siger Herren: Frygt ikke for de ord, du har hørt, hvormed Assyriens konges tjenere har bespottet mig." 7 Se, jeg sender et vindstød over ham, og han skal høre et rygte og vende tilbage til sit land; og jeg vil lade ham falde for sværdet i hans land. 8 Så vendte Rabsjake tilbage og fandt Assyriens konge i krig mod Libna, for han havde hørt, at han var draget bort fra Lakisj. 9 Da han hørte om Tirhaka, kongen af Etiopien: "Se, han er draget ud for at kæmpe imod dig," sendte han igen bud til Hizkija og lod sige: 10 Således skal du sige til Ezekias, Judas konge: Lad ikke din Gud, som du stoler på, narre dig ved at sige: Jerusalem skal ikke gives i Assyriens konges hånd. 11 Se, du har hørt, hvad Assyriens konger har gjort ved alle lande, ved at ødelægge dem fuldstændigt; og mon du bliver frelst? 12 Har folkeslagenes guder frelst dem, som mine fædre har ødelagt, såsom Gozan, Haran, Rezef og Edens børn, som var i Thelasar? 13 Hvor er Hamats konge, Arpads konge, Sefarvajims, Henas og Ivahs konge? 14 Og Ezekias modtog brevet fra sendebudene og læste det; og Ezekias gik op i Herrens hus og bredte det ud for Herrens ansigt. 15 Og Ezekias bad for Herrens åsyn og sagde: Herre, Israels Gud, som troner over keruberne, du alene er Gud over alle jordens riger; du har skabt himmel og jord. 16 Herre, bøj dit øre og hør! Herre, åbn dine øjne og se! Hør Sankeribs ord, han som har sendt ham for at håne den levende Gud. 17 Sandelig, Herre, har Assyriens konger ødelagt nationerne og deres lande, 18 og har kastet deres guder i ilden, for de var ingen guder, men menneskehænders værk, træ og sten; derfor har de ødelagt dem. 19 Derfor, Herre vor Gud, frels os nu af hans hånd, så alle jordens riger kan kende, at du alene er Gud Herren. 20 Da sendte Esajas, Amoz' søn, bud til Hizkija og lod sige: Så siger Herren, Israels Gud: Den bøn, du har bedt mig om mod Sankerib, Assyriens konge, har jeg hørt. 21 Dette er det Ord, som Herren har talt om ham: Jomfruen, Zions Datter, har foragtet dig og hånet dig, Jerusalems Datter har rystet på Hovedet ad dig. 22 Hvem har du hånet og bespottet, og imod hvem har du ophøjet din røst og løftet dine øjne mod det høje? Ja, imod Israels Hellige. 23 Ved dine sendebud har du hånet Herren og sagt: "Med mine mange vogne er jeg steget op til bjergtoppene, til Libanons skråninger, og jeg vil fælde dets høje cedertræer og dets udsøgte fyrtræer; jeg vil gå ind i dets landemærkers hytter og ind i dets Karmels skov." 24 Jeg har gravet og drukket fremmede vand, og med mine fodsåler har jeg udtørret alle floder i belejrede steder. 25 Har du ikke hørt, hvordan jeg for længe siden gjorde det, og at jeg fra oldtiden skabte det? Nu har jeg bragt det til at ske, så du skal ødelægge befæstede byer til ruiner. 26 Derfor var deres indbyggere magtesløse, de var forfærdede og beskæmmede; de var som græs på marken og som grønne urter, som græs på hustage og som korn, der er visnet, før det er vokset op. 27 Men jeg kender din bolig og din udgang og din indgang og din raseri imod mig.
3
Herrens mægtige engel beskytter Jerusalem
28 Fordi din vrede imod mig og dit larm er nået op til mine ører, derfor vil jeg sætte min krog i din næse og mit bidsel i dine læber og føre dig tilbage ad den vej, du kom. 29 Og dette skal være dig et tegn: I år skal I spise det, der vokser af sig selv, og i det andet år det, der spirer frem; og i det tredje år skal I så og høste og plante vingårde og spise deres frugt. 30 Og den rest, som undslipper Judas hus, skal atter slå rod nedad og bære frugt opad. 31 Thi fra Jerusalem skal en rest udgå, og de undslupne fra Zions bjerg. Hærskarers HERREs nidkærhed skal gøre dette. 32 Derfor siger Herren, så om Assyriens konge: Han skal ikke komme ind i denne by og ikke skyde en pil derind, ikke komme imod den med skjold og ikke kaste en vold imod den. 33 Ad den vej, han kom, skal han vende tilbage, og han skal ikke komme ind i denne by, siger Herren. 34 For jeg vil forsvare denne by og frelse den for min egen skyld og for min tjener Davids skyld. 35 Samme nat gik Herrens engel ud og slog ihjel 185.000 mand i assyrernes lejr. Da de stod op tidligt om morgenen, se, da var de alle lig. 36 Så drog Sankerib, kongen af Assyrien, bort og drog tilbage og bosatte sig i Nineve. 37 Og det skete, mens han tilbad i sin gud Nisroks hus, at hans sønner Adrammelek og Sareser huggede ham ned med sværdet, og de flygtede til Armeniens land. Og hans søn Esarhaddon blev konge i hans sted.
2 Krønikebog 32:1-23 1 Efter disse begivenheder og deres grundfæstelse kom Sankerib, kongen af Assyrien, og drog ind i Juda, slog lejr ved de befæstede byer og tænkte at vinde dem. 2 Da Hizkija så, at Sankerib var kommet, og at han havde i sinde at kæmpe mod Jerusalem, 3 Han rådførte sig med sine fyrster og sine mægtige mænd om at stoppe vandet fra kilderne uden for byen, og de hjalp ham. 4 Så samledes en stor folkeskare, og de stoppede alle kilderne og bækken, der løb midt igennem landet, og sagde: Hvorfor skulle Assyriens konger komme og finde meget vand? 5 Han styrkede sig også og genopbyggede hele den nedbrudte mur og opførte tårnene og en anden mur udenfor. Han genopbyggede Millo i Davidsbyen og lavede pile og skjolde i mængde. 6 Og han satte krigshøvedsmænd over folket og samlede dem hos sig på gaden ved byens port og talte venligt til dem og sagde: 7 Vær stærke og modige, frygt ikke og forfærdes ikke for Assyriens konge eller for hele den folkemængde, der er med ham; for der er flere med os end med ham. 8 Med ham er en arm af kød, men med os er Herren vor Gud, han skal hjælpe os og føre vores krige. Og folket stolede på Ezekias, Judas konge, ord. 9 Derefter sendte Sankerib, kongen af Assyrien, sine tjenere til Jerusalem (men han belejrede selv Lakisj med hele sin magt) til konge Ezekias af Juda og til hele Juda, som var i Jerusalem, og lod sige: 10 Så siger Sankerib, kongen af Assyrien: Hvad stoler I på, siden I bliver belejret i Jerusalem? 11 Er det ikke Ezekias, der lokker jer til at lade jer dø af hunger og tørst, når han siger: Herren vor Gud vil udfri os af Assyriens konges hånd? 12 Har ikke den samme Ezekias fjernet hans offerhøje og altre og befalet Juda og Jerusalem: I skal tilbede foran ét alter og brænde røgelse på det? 13 Ved I ikke, hvad jeg og mine fædre har gjort mod alle folk i andre lande? Kunne disse landes folkeslags guder på nogen måde befri deres lande fra min hånd? 14 Hvem var der blandt alle de folkeslags guder, som mine fædre lagde band på, som kunne frelse sit folk fra min hånd, så at jeres Gud skulle være i stand til at frelse jer fra min hånd? 15 Lad derfor ikke Ezekias narre jer eller lokke jer på denne måde, og tro ham ikke! For ingen gud i noget folk eller kongerige har kunnet frelse sit folk fra min hånd eller mine fædres hånd. Hvor meget mindre kan jeres Gud frelse jer fra min hånd? 4
Herrens mægtige engel beskytter Jerusalem
16 Og hans tjenere talte endnu mere imod Gud Herren og imod hans tjener Ezekias. 17 Han skrev også breve for at håne Herren, Israels Gud, og tale imod ham og sige: Ligesom andre landes guder ikke har frelst deres folk fra min hånd, skal Ezekias' Gud heller ikke frelse sit folk fra min hånd. 18 Da råbte de med høj røst på jødisk sprog til Jerusalems indbyggere, som var på muren, for at forskrække og forurolige dem, så de kunne indtage byen. 19 Og de talte imod Jerusalems Gud, som imod jordens folks guder, som var menneskehænders værk. 20 Og af denne grund bad kong Ezekias og profeten Esajas, Amoz' søn, og råbte til himlen. 21 Og Herren sendte en engel, som udryddede alle de tapre mænd, høvdingerne og lederne i Assyriens konges lejr. Så vendte han tilbage til sit land med skam, og da han kom ind i sin guds hus, dræbte de, der var kommet af hans eget liv, ham der med sværd. 22 Således frelste Herren Ezekias og Jerusalems indbyggere fra Sankeribs, Assyriens konges, hånd og fra alles hånd og førte dem på alle sider. 23 Og mange bragte gaver til Herren til Jerusalem og gaver til Ezekias, Judas konge, så han fra da af blev ophøjet i alle folkeslags øjne.
Esajas 36-37 Esajas 36 1 I kong Ezekias' fjortende regeringsår drog Sankerib, kongen af Assyrien, op mod alle Judas befæstede byer og indtog dem. 2 Og Assyriens konge sendte Rabsjake fra Lakisj til Jerusalem til kong Ezekias med en stor hær. Og han stillede sig ved den øvre dams vandledning ved vejen til fulkermarken. 3 Da kom Eljakim, Hilkijas søn, som var overhovedet, skriveren Sjebna og kansleren Joa, Asafs søn, ud til ham. 4 Og Rabsjake sagde til dem: Sig nu til Hizkija: Så siger den store konge, Assyriens konge: Hvad er det for en tillid, du har, som du sætter din lid til? 5 Jeg siger, siger du, (men det er kun tomme ord): Jeg har råd og styrke til krig; hvem stoler du nu på, siden du gør oprør imod mig? 6 Se, du stoler på denne knækkede rørstav, på Ægypten; hvis man læner sig på den, går den ind i hans hånd og gennemborer den. Sådan er Farao, Ægyptens konge, for alle, der stoler på ham. 7 Men hvis du siger til mig: Vi stoler på Herren vor Gud, er det da ikke ham, hvis offerhøje og altre Hizkija har fjernet og sagt til Juda og Jerusalem: Foran dette alter skal I tilbede? 8 Derfor, afgiv nu løfter til min herre, Assyriens konge, og jeg vil give dig to tusind heste, hvis du kan skaffe ryttere til dem. 9 Hvordan kan du da afvise én eneste høvedsmand blandt min herres mindste tjenere og sætte din lid til Ægypten for vogne og ryttere? 10 Og er jeg nu draget op mod dette land uden Herren for at ødelægge det? Herren sagde til mig: Drag op mod dette land og ødelæg det. 11 Da sagde Eljakim, Sjebna og Joa til Rabsjake: "Tal dog til dine tjenere på aramæisk, for vi forstår det; og tal ikke til os på jødisk, så folket på muren hører på dem." 12 Men Rabsjake sagde: "Har min herre sendt mig til din herre og til dig for at tale disse ord? Har han ikke sendt mig til de mænd, der sidder på muren, for at de kan spise deres egen afføring og drikke deres egen urin sammen med jer?" 13 Da stod Rabsjake frem og råbte med høj røst på jødisk og sagde: "Hør den store konges, Assyriens konges, ord!" 14 Så siger kongen: Lad ikke Hizkija narre jer, for han skal ikke kunne redde jer. 15 Lad ikke Ezekias få jer til at stole på Herren ved at sige: Herren vil visselig udfri os; denne by skal ikke gives i Assyriens konges hånd.
5
Herrens mægtige engel beskytter Jerusalem
16 Hør ikke på Hizkija! Thi så siger Assyriens konge: Slut en pagt med mig ved en gave og kom ud til mig, og spis hver af sin vinstok og sit figentræ, og drik hver af sin egen cisterne! 17 Indtil jeg kommer og henter jer til et land ligesom jeres eget, et land med korn og vin, et land med brød og vingårde. 18 Vogt jer, at Hizkija ikke forleder jer ved at sige: "HERREN vil frelse os!" Har nogen af folkenes guder frelst sit land fra Assyriens konges hånd? 19 Hvor er Hamats og Arpads guder? Hvor er Sefarvaims guder? Har de frelst Samaria fra min hånd? 20 Hvem er det blandt alle disse landes guder, som har frelst deres land fra min hånd, så at Herren skulle frelse Jerusalem fra min hånd? 21 Men de tav og svarede ham ikke et ord, for kongens befaling var: "Svar ham ikke." 22 Så kom Eljakim, Hilkijas søn, der var overhovedet, skriveren Sjebna og kansleren Joa, Asafs søn, til Hizkija med sønderrevne klæder og fortalte ham, hvad Rabsjake havde sagt. Esajas 37 1 Da kong Ezekias hørte det, sønderrev han sine klæder, dækkede sig med sæk og gik ind i Herrens hus. 2 Og han sendte Eljakim, som var overhoved for huset, og skriveren Sjebna og præsternes ældste, klædt i sæk, til profeten Esajas, Amoz' søn. 3 Og de sagde til ham: Så siger Ezekias: Denne dag er en trængselens, tugtelsens og bespottelsens dag; for børnene er nået til fødsel, men der er ingen kraft til at føde. 4 Måske vil Herren din Gud høre Rabsjakes ord, som Assyriens konge, sin herre, har sendt for at håne den levende Gud, og irettesætte de ord, som Herren din Gud har hørt. Opsving derfor din bøn for den rest, der er tilbage. 5 Kong Hizkijas' tjenere kom da til Esajas. 6 Og Esajas sagde til dem: "Sådan skal I sige til jeres herre: Så siger Herren: Frygt ikke for de ord, du har hørt, hvormed Assyriens konges tjenere har bespottet mig." 7 Se, jeg sender et vindstød over ham, og han skal høre et rygte og vende tilbage til sit land; og jeg vil lade ham falde for sværdet i sit land. 8 Så vendte Rabsjake tilbage og fandt Assyriens konge i krig mod Libna, for han havde hørt, at han var draget bort fra Lakisj. 9 Da han hørte om Tirhaka, kongen af Etiopien, at han var draget ud for at føre krig mod dig. Og da han hørte det, sendte han bud til Hizkija og lod sige: 10 Således skal du sige til Ezekias, Judas konge: Lad ikke din Gud, som du stoler på, narre dig ved at sige: Jerusalem skal ikke gives i Assyriens konges hånd. 11 Se, du har hørt, hvad Assyriens konger har gjort ved alle lande ved at ødelægge dem fuldstændigt; og mon du bliver frelst? 12 Har folkeslagenes guder frelst dem, som mine fædre har ødelagt, såsom Gozan, Haran, Rezef og Edens børn, som var i Telassar? 13 Hvor er Hamats konge, Arpads konge og Sefarvajims, Henas og Ivahs konge? 14 Og Ezekias modtog brevet fra sendebudenes hånd og læste det; og Ezekias gik op til Herrens hus og bredte det ud for Herrens ansigt. 15 Og Hizkija bad til Herren og sagde: 16 Hærskarers Herre, Israels Gud, som troner over keruberne, du alene er Gud over alle jordens riger, du har skabt himmel og jord. 17 Herre, bøj dit øre og hør, Herre, åbn dine øjne og se, og hør alle Sankeribs ord, han som har sendt bud for at håne den levende Gud. 18 Sandelig, Herre, har Assyriens konger ødelagt alle folkeslag og deres lande, 19 og har kastet deres guder i ilden, for de var ingen guder, men menneskehænders værk, træ og sten; derfor har de ødelagt dem. 20 Så frels os nu, Herre vor Gud, fra hans hånd, så alle jordens riger kan kende, at du alene er Herren.
6
Herrens mægtige engel beskytter Jerusalem
21 Da sendte Esajas, Amoz' søn, bud til Hizkija og lod sige: Så siger Herren, Israels Gud: Fordi du har bedt til mig angående Sankerib, kongen af Assyrien, 22 Dette er det Ord, som Herren har talt om ham: Jomfruen, Zions Datter, har foragtet dig og hånet dig, Jerusalems Datter har rystet på Hovedet ad dig. 23 Hvem har du hånet og bespottet, og imod hvem har du ophøjet din røst og løftet dine øjne mod det høje? Ja, imod Israels Hellige. 24 Ved dine tjenere har du hånet Herren og sagt: "Med mine mange vogne er jeg kommet op på bjergtoppene, til Libanons skråninger, og jeg vil fælde dets høje cedertræer og dets udsøgte cypresser og trænge ind på dets landemærkes højder og Karmels skov." 25 Jeg har gravet og drukket vand, og med mine fodsåler har jeg udtørret alle de belejrede steders floder. 26 Har du ikke hørt, hvordan jeg gjorde det for længe siden, at jeg skabte det fra oldtiden? Nu har jeg bragt det til live, så du skal ødelægge befæstede byer til ruiner. 27 Derfor var deres indbyggere magtesløse, de var forfærdede og beskæmmede; de var som græs på marken og som grønne urter, som græs på hustage og som korn, der er visnet, før det er vokset op. 28 Men jeg kender din bolig og din udgang og din indgang og din raseri imod mig. 29 Fordi din vrede imod mig og dit larm er nået op til mine ører, derfor vil jeg sætte min krog i din næse og mit bidsel i dine læber og føre dig tilbage ad den vej, du kom. 30 Og dette skal være dig et tegn: I år skal I spise det, som vokser af sig selv, og i det andet år det, som spirer frem; og i det tredje år skal I så og høste, plante vingårde og spise deres frugt. 31 Og den rest, som undslipper Judas hus, skal atter slå rod nedad og bære frugt opad. 32 Thi fra Jerusalem skal en rest udgå, og de undslupne fra Zions bjerg. Hærskarers HERREs nidkærhed skal gøre dette. 33 Derfor siger Herren, så om Assyriens konge: Han skal ikke komme ind i denne by og ikke skyde en pil derind, ikke komme imod den med skjolde og ikke kaste en vold imod den. 34 Ad den vej, han kom, skal han vende tilbage, og han skal ikke komme ind i denne by, siger Herren. 35 For jeg vil forsvare denne by og frelse den for min egen skyld og for min tjener Davids skyld. 36 Da gik Herrens engel ud og slog ihjel i assyrernes lejr 185.000. Og da de stod op tidligt om morgenen, se, da var de alle lig. 37 Så drog Sankerib, kongen af Assyrien, bort og drog tilbage og bosatte sig i Nineve. 38 Og det skete, mens han tilbad i sin gud Nisroks hus, at hans sønner Adrammelek og Sareser huggede ham ned med sværdet; og de flygtede til Armeniens land, og hans søn Esarhaddon blev konge i hans sted.
Vers-for-vers-oversigt Den historiske fortælling om Hizkija, Esajas, Sankerib og Rabsjake er nedskrevet på tre primære steder i Det Gamle Testamente: 2 Kongebog 18-19 , Esajas 36-37 og 2 Krønikebog 32 . Nedenfor er en vers-for-vers-oversigt, der matcher de parallelle passager fra King James-versionen , efterfulgt af nøglelektioner. 1. Hizkijas trofasthed og tidlige reformer 2 Kongebog 18:1-3 – Hizkija begynder sin regeringstid i Juda i en alder af 25 år og gør, "det, der var ret i Herrens øjne".
7
Herrens mægtige engel beskytter Jerusalem
2 Kongebog 18:4 – Han fjerner offerhøjene, nedbryder billedstøtterne, hugger lunderne om og knuser kobberslangen (Nehushtan), som Moses havde lavet, fordi Israel var begyndt at brænde røgelse for den. 2 Kongebog 18:5-7a – "Han stolede på Herren, Israels Gud, så efter ham var der ingen som ham blandt alle Judas konger..." Herren er med ham, og det går ham godt, hvor end han går. 2 Kongebog 18:7b-8 – Han gør oprør mod Assyriens konge (nægter at tjene ham) og slår filistrene helt til Gaza. 2 Krønikebog 32:1–8 – Da Hizkija ser Sankeribs nærme sig, rådfører han sig med sine fyrster om at stoppe vandkilderne uden for Jerusalem, bygger murene og tårnene op, laver våben og opmuntrer folket: "Vær stærke og modige ... med ham er en arm af kød; men med os er Herren vor Gud, han skal hjælpe os og føre vores krige" (2 Krønikebog 32:7–8). 2. Samarias fald og Assyriens invasion 2 Kongebog 18:9–12 – I Hizkijas 4. regeringsår belejrede Salmanassar, kongen af Assyrien, Samaria (Israels nordlige kongerige) og erobrede det i Hizkijas 6. regeringsår, fordi Israel "ikke adlød Herrens, deres Guds, røst". 2 Kongebog 18:13 / Esajas 36:1 – I Hizkijas 14. regeringsår drog Sankerib, kongen af Assyrien, op mod alle Judas befæstede byer og indtog dem. 2 Kongebog 18:14-16 – I et øjeblik af frygt sender Hizkija en tribut til Sankerib i Lakisj og siger: "Jeg har syndet; vend tilbage fra mig! Det, du lægger på mig, vil jeg bære." Han betaler 300 talenter sølv og 30 talenter guld og fjerner endda guldet fra dørene og søjlerne i Herrens tempel. 3. Rabshakehs hån og psykologiske krigsførelse 2 Kongebog 18:17-18 / Esajas 36:2-3 – Sankerib sender tartanen, rabsaris og rabsjake fra Lakisj til Jerusalem med en stor hær. De står ved den øvre dams vandledning. Eljakim, Shebna og Joa går ud for at møde dem. 2 Kongebog 18:19-21 / Esajas 36:4-6 – Rabsjake overbringer Sankeribs budskab: "Hvad er det for en tillid, du har til din side?" Han håner Juda for at have stolet på Egypten og kalder Egypten et "knækket siv", der vil gennembore hånden på enhver, der læner sig op ad det. 2 Kongebog 18:22 / Esajas 36:7 – Rabsjake forsøger at fordreje Hizkijas religiøse reformer og hævder, at Hizkija fornærmede Gud ved at fjerne offerhøjene og altrene. 2 Kongebog 18:23-25 / Esajas 36:8-10 – Rabsjake tilbyder hånligt 2.000 heste, hvis Juda overhovedet kan skaffe ryttere til dem. Han hævder derefter, at Herren selv sendte ham for at ødelægge Juda: "Herren sagde til mig: Drag op mod dette land og ødelæg det." 2 Kongebog 18:26 / Esajas 36:11 – Eljakim, Sjebna og Joa beder Rabsjake om at tale syrisk (arameisk) i stedet for jødernes sprog (hebraisk), så de almindelige mennesker på muren ikke går i panik. 2 Kongebog 18:27–35 / Esajas 36:12–20 – Rabsjake nægter og råber på hebraisk til mændene på muren. Han opfordrer dem til ikke at lade Hizkija narre dem med løfter om, at Gud vil udfri dem. Han praler af, at ingen guder fra Hamat, Arpad, Sefarvajim eller Samaria reddede deres lande fra Assyrien – så "hvem er de blandt alle landenes guder, som har udfriet deres land fra min hånd, så Herren skulle udfri Jerusalem fra min hånd?" (2 Kongebog 18:35). 2 Kongebog 18:36-37 / Esajas 36:21-22 – Folket tier og svarer ham ikke et ord, som Hizkija befalede ("Svar ham ikke"). Embedsmændene vender tilbage til Hizkija med sønderrevne klæder.
8
Herrens mægtige engel beskytter Jerusalem
4. Hizkija søger Esajas og Herrens første løfte 2 Kongebog 19:1-5 / Esajas 37:1-5 – Kong Hizkija flænger sine klæder, dækker sig med sæk, går ind i Herrens hus og sender Eljakim, Sjebna og præsternes ældste til profeten Esajas . De erklærer: "Denne dag er en trængselens, tugtelsens og bespottelsens dag ... derfor, opløft din bøn for den rest, der er tilbage." 2 Kongebog 19:6-7 / Esajas 37:6-7 – Esajas svarer med Guds ord: "Frygt ikke for de ord, du har hørt, som Assyriens konges tjenere har bespottet mig med. Se, jeg sender et pust over ham, og han skal høre et rygte og vende tilbage til sit land, og jeg vil lade ham falde for sværdet i sit land." 5. Rabshakes blasfemiske brev og Hizkijas bøn 2 Kongebog 19:8-13 / Esajas 37:8-13 – Rabsjake vender tilbage og finder Sankerib kæmpende mod Libna. Da Sankerib hører, at Tirhaka, kongen af Etiopien, er draget ud for at kæmpe mod ham, sender han igen breve til Hizkija, hvori han advarer ham om, at Gud ikke kan befri Jerusalem, og opregner de ødelagte nationer (Gozan, Haran, Rezef, Telassar). 2 Kongebog 19:14 / Esajas 37:14 – Hizkija modtager brevet fra sendebudet, læser det, går op i Herrens hus og breder det ud for Herrens ansigt . 2 Kongebog 19:15–19 / Esajas 37:15–20 – Hizkija beder: "Herre, Israels Gud, du som troner på keruberne, du alene er Gud over alle jordens riger... Herre, vend dit øre og hør! Herre, åbn dine øjne og se! Hør Sankeribs ord, han som har sendt ham for at håne den levende Gud." Han erkender, at Assyrien ødelagde andre nationer, fordi deres guder blot var af træ og sten, og beder: "Frels os derfor nu, Herre vor Gud, af hans hånd, så alle jordens riger kan kende, at du alene er Gud Herren." 6. Guds svar gennem Esajas 2 Kongebog 19:20 / Esajas 37:21–22 – Esajas sender bud til Hizkija: "Det, du har bedt til mig om mod Sankerib, kongen af Assyrien, har jeg hørt." 2 Kongebog 19:21–28 / Esajas 37:22–29 – Herren irettesætter Sankeribs stolthed: "Hvem har du hånet og bespottet? ... ja, mod Israels Hellige." Gud bemærker, at Assyriens sejre kun var tilladt af hans guddommelige forsyn ("Har du ikke for længe siden hørt, hvordan jeg har gjort det?"). På grund af Sankeribs raseri erklærer Gud: "Jeg vil sætte min krog i din næse og mit bidsel i dine læber og føre dig tilbage ad den vej, du kom." 2 Kongebog 19:29-31 / Esajas 37:30-32 – Gud giver Juda et tegn på overlevelse og vækst: Resten af Judas hus skal igen slå rod nedad og bære frugt opad. 2 Kongebog 19:32-34 / Esajas 37:33-35 – Gud lover angående Assyriens konge: "Han skal ikke komme ind i denne by og ikke skyde en pil derind, ikke komme imod den med skjold og ikke kaste en vold imod den... For jeg vil forsvare denne by og frelse den for min egen skyld og for min tjener Davids skyld." 7. Guddommelig indgriben og Sankeribs fald 2 Kongebog 19:35 / Esajas 37:36 / 2 Krøn. 32:21 – Samme nat går Herrens engel ud og slår 185.000 mand i assyrernes lejr . Da folk vågner tidligt om morgenen, "se, de var alle døde lig." 2 Kongebog 19:36 / Esajas 37:37 – Sankerib drager tilbage til Nineve og bosætter sig der. 2 Kongebog 19:37 / Esajas 37:38 / 2 Krøn. 32:21 – Mens Sankerib tilbeder i sin gud Nisroks hus, hugger hans sønner Adrammelek og Sarezer ham ned med sværdet og flygter til Armeniens land. Hans søn Asarhaddon bliver konge i hans sted.
9
Herrens mægtige engel beskytter Jerusalem
Vigtige lærdomme fra fortællingen Forskellen mellem menneskelig kompromis og guddommelig befrielse Hizkija forsøgte i første omgang at købe Sankerib ved at stjæle guld fra templet (2 Kongebog 18:1416), men Assyrien vendte alligevel tilbage for at erobre landet fuldt ud. Det virker sjældent at formilde en fjende af Gud; varig fred kom først, da Hizkija holdt op med at stole på sølv og vendte sig fuldstændigt til bøn. Praktisk forberedelse kombineret med åndelig tillid Før belejringen begyndte, stoppede Hizkija vandforsyningen, forstærkede murene og organiserede forsvarsværker (2 Krøn 32:2-5). Tro på Gud betyder ikke at ignorere praktisk ansvar, men Hizkija baserede sin ultimative tillid på den Almægtige snarere end på sine fæstningsværker. Åndelig dømmekraft mod hån og bedrag Rabsjake brugte psykologiske taktikker – han forvrængede Skriften, spredte frygt, satte spørgsmålstegn ved Guds magt og forsøgte at splitte lederskabet fra folket (2 Kongebog 18:22, 2835). Ezekias' ordre om at "svare ham ikke" lærer os visdommen i at nægte at argumentere med blasfemiske hån og i stedet vælge at tage sagen direkte til Gud. At sprede vores problemer for Herren Da Hizkija modtog Sankeribs truende brev, tog han det direkte til templet og "bredte det ud for Herren" (2 Kongebog 19:14). Dette giver en model for bøn: at bringe håndgribelige trusler, frygt og bekymringer direkte ind i Guds nærvær og lægge dem åbent frem for Ham. Guds herlighed som den højeste prioritet i bøn Hizkija bad ikke blot for personlig overlevelse; han bad om, at Gud ville handle, "så alle jordens riger kan kende, at du er Gud Herren, du alene" (2 Kongebog 19:19). Bønner centreret omkring Guds ære er tæt forbundet med hans vilje. Menneskets stolthed vs. Guds suverænitet Sankerib mente, at hans militære erobringer var et resultat af hans egen magt (2 Kongebog 19:23-24). Gud mindede ham om, at han blot var et redskab i Guds overordnede plan (2 Kongebog 19:25-28). Gud modstår de stolte, og ingen verdslig magt kan sejre imod hans suveræne hensigter.
10