Teleportation i Skrifterne Habakkuk Bel og dragen 1:33-42 33 Der var i Jødedommen en profet ved navn Habbakuk, som havde lavet en ret og brudt brød i en skål og gik ud på marken for at bringe det til høstfolkene. 34 Men Herrens engel sagde til Habbaku: "Gå hen og bring din mad til Babylon, til Daniel, som er i løvehulen." 35 Og Habbaku sagde: Herre, jeg har aldrig set Babylon, og jeg ved heller ikke, hvor hulen er. 36 Da greb Herrens engel ham ved isen og bar ham ved håret på hans hoved og satte ham ved sin ånds voldsomme kraft i Babylon over hulen. 37 Og Habbakuc råbte og sagde: Daniel, Daniel, tag den middag, som Gud har sendt dig! 38 Og Daniel sagde: "Du har husket mig, Gud, og du har ikke svigtet dem, der søger dig og elsker dig." 39 Daniel stod op og spiste, og Herrens engel satte straks Habbakuc tilbage på hans plads. 40 På den syvende dag gik kongen hen for at sørge over Daniel; og da han kom til hulen, så han ind, og se, Daniel sad der. 41 Da råbte kongen med høj røst og sagde: "Stor er Herren, Daniels Gud, og der er ingen anden end dig." 42 Og han trak ham op og kastede dem, der havde forårsaget hans ødelæggelse, i hulen, og de blev fortæret i et nu foran hans ansigt.
Englen Rafael Tobit 12:1-22 1 Da kaldte Tobit sin søn Tobias til sig og sagde til ham: "Min søn, sørg for, at manden får sin løn, som fulgte dig, og giv ham mere." 2 Og Tobias sagde til ham: "O far, det skader mig ikke at give ham halvdelen af de ting, jeg har medbragt; 3 For han har ført mig tilbage til dig i sikkerhed og helbredt min hustru og bragt mig pengene og helbredt dig ligeledes. 4 Så sagde den gamle mand: "Det skyldes ham." 5 Så kaldte han på englen, og han sagde til ham: "Tag halvdelen af alt det, du har medbragt, og gå i sikkerhed bort." 6 Så tog han dem begge til side og sagde til dem: "Pris Gud, pris ham og ophøj ham, og pris ham for de ting, han har gjort for jer for alle levendes åsyn. Det er godt at prise Gud og ophøje hans navn og med ære at forkynde Guds gerninger; derfor tøv ikke med at prise ham." 1
Teleportation i Skrifterne
7 Det er godt at holde en konges hemmelighed hemmelig, men det er ærefuldt at afsløre Guds gerninger. Gør det gode, så skal intet ondt ramme dig. 8 Bøn er godt med faste, almisser og retfærdighed. Lidt med retfærdighed er bedre end meget med uretfærdighed. Det er bedre at give almisser end at samle guld. 9 For almisser udfrier fra døden og skal udrydde al synd. De, der øver almisser og retfærdighed, skal fyldes med liv. 10 Men de, som synder, er deres eget liv fjender. 11 Jeg vil dog ikke holde noget hemmeligt for dig. Jeg sagde jo, at det var godt at holde en konges hemmelighed hemmelig, men at det var ærefuldt at åbenbare Guds gerninger. 12 Da du og din svigerdatter bad, mindede jeg den Hellige om jeres bønner, og da du begravede de døde, var jeg også med dig. 13 Og da du ikke tøvede med at stå op og forlade din middag for at gå hen og dække de døde, var din gode gerning ikke skjult for mig, men jeg var med dig. 14 Og nu har Gud sendt mig for at helbrede dig og din svigerdatter Sara. 15 Jeg er Rafael, en af de syv hellige engle, som frembærer de helliges bønner og går ind og ud for den Helliges herlighed. 16 Da blev de begge forfærdede og faldt på deres ansigter, for de var bange. 17 Men han sagde til dem: "Frygt ikke, for det skal gå jer godt; derfor skal I prise Gud." 18 For jeg kom ikke af egen nåde, men ved vor Guds vilje; pris ham derfor evigt. 19 I alle disse dage har jeg åbenbaret mig for jer, men jeg hverken spiste eller drak, men I så et syn. 20 Tak derfor nu Gud, thi jeg farer op til ham, som har sendt mig; men skriv alt, hvad der sker, i en bog. 21 Og da de stod op, så de ham ikke mere. 22 Da bekendte de Guds store og vidunderlige gerninger og hvordan Herrens engel havde vist sig for dem.
Ezekiel Ezekiel 3:12-15 12 Så løftede Ånden mig op, og jeg hørte bag mig en vældig susen: "Lovet være Herrens herlighed fra hans sted!" 13 Jeg hørte også lyden af de levende væseners vinger, som rørte ved hinanden, og lyden af hjulene lige overfor dem og en lyd af et stort brusen. 14 Så løftede Ånden mig op og førte mig bort, og jeg gik bort i bitterhed, i min ånds hede; men Herrens hånd var stærk over mig. 15 Så kom jeg til de bortførte i Telabib, som boede ved Kebarfloden, og jeg sad, hvor de sad, og forblev der i syv dage forbløffet iblandt dem. Ezekiel 8:1-4 1 I det sjette år, i den sjette måned, på den femte dag i måneden, da jeg sad i mit hus og Judas ældste sad foran mig, faldt Herren HERRENs hånd på mig dér. 2 Da skuede jeg, og se, noget der så ud som ild; fra det, som hans lænder så ud, og nedefter var der ild, og fra det, som hans lænder så ud, og opefter var der noget, der så ud som en stråleglans, som ravfarvet. 3 Og han rakte noget ud, der lignede en hånd, og greb mig ved mit hoveds lok; og Ånden løftede mig op mellem jorden og himlen og bragte mig i Guds syner til Jerusalem, til den indre ports indgang, som vender mod nord, hvor synet af skinsygebilledet, som vækker skinsyge, stod. 4 Og se, Israels Guds herlighed var der, i overensstemmelse med det syn jeg så på sletten.
2
Teleportation i Skrifterne
Jesus Kristus Matthæus 4:1-11 1 Da blev Jesus af Ånden ført op i ørkenen for at blive fristet af Djævelen. 2 Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, blev han til sidst sulten. 3 Og da fristeren kom til ham, sagde han: "Hvis du er Guds Søn, så sig, at disse sten skal blive til brød." 4 Men han svarede og sagde: " Der står skrevet: Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund." 5 Da tog Djævelen ham med sig op til den hellige by og satte ham på templets tinde, 6 og siger til ham: "Hvis du er Guds Søn, så kast dig ned; for der er skrevet: Han skal give sine engle befaling om dig, og de skal bære dig på hænderne, for at du ikke skal støde din fod på nogen sten." 7 Jesus sagde til ham: " Der står skrevet atter: Du må ikke friste Herren din Gud." 8 Igen tog Djævelen ham med op på et meget højt bjerg og viste ham alle verdens riger og deres herlighed; 9 og siger til ham: "Alt dette vil jeg give dig, hvis du falder ned og tilbeder mig." 10 Jesus sagde da til ham: " Vig herfra, Satan! for der står skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene." 11 Da forlod Djævelen ham, og se, engle kom og tjente ham. Lukas 4:1-13 1 Og Jesus vendte tilbage fra Jordan, fuld af Helligånden, og blev af Ånden ført ud i ørkenen, 2 I fyrretyve dage blev han fristet af Djævelen. Og i de dage spiste han intet; og da de var omme, blev han til sidst sulten. 3 Og Djævelen sagde til ham: "Hvis du er Guds Søn, så sig til denne sten, at den skal blive til brød." 4 Og Jesus svarede ham og sagde: " Der står skrevet: Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert Guds ord." 5 Og Djævelen tog ham op på et højt bjerg og viste ham alle verdens riger i et øjeblik. 6 Og Djævelen sagde til ham: "Dig vil jeg give al denne magt og deres herlighed, for den er overgivet til mig, og jeg giver den til hvem jeg vil." 7 Hvis du derfor vil tilbede mig, skal alt være dit. 8 Og Jesus svarede og sagde til ham: " Vig bag mig, Satan! thi der står skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene." 9 Og han førte ham til Jerusalem, satte ham på templets tinde og sagde til ham: "Hvis du er Guds Søn, så kast dig ned herfra!" 10 For der står skrevet: Han skal give sine engle befaling om at bevare dig. 11 Og de skal bære dig på hænderne, for at du ikke skal støde din fod på nogen sten. 12 Og Jesus svarede og sagde til ham: " Der er sagt: Du må ikke friste Herren din Gud." 13 Og da Djævelen havde fuldført al fristelsen, forlod han ham for en tid. Lukas 24:13-53 13 Og se, to af dem gik samme dag til en landsby ved navn Emmaus, som lå omtrent tres stadier fra Jerusalem. 14 Og de talte sammen om alle disse ting, som var sket. 15 Og det skete, mens de talte sammen og overvejede tingene, at Jesus selv kom hen til dem og gik med dem. 16 Men deres øjne var tilstoppede, så de ikke kendte ham. 17 Og han sagde til dem: "Hvad er det for nogle samtaler, I har med hinanden, mens I går, og I er bedrøvede?"
3
Teleportation i Skrifterne
18 Og en af dem, hvis navn var Kleopas, svarede og sagde til ham: "Er du den eneste fremmede i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?" 19 Og han sagde til dem: "Hvad?" Og de sagde til ham: "Angående Jesus fra Nazareth, som var en profet, mægtig i gerning og ord for Gud og hele folket: 20 og hvordan ypperstepræsterne og vore rådsherrer overgav ham til dødsdom og korsfæstede ham. 21 Men vi håbede, at det var ham, som skulle forløse Israel; og foruden alt dette er det i dag den tredje dag, siden dette skete. 22 Ja, og nogle kvinder af vores selskab forbløffede os også, da de tidligt var kommet til graven; 23 Og da de ikke fandt hans legeme, kom de og sagde, at de også havde set engle i et syn, som sagde, at han levede. 24 Og nogle af dem, som var med os, gik til graven og fandt det sådan, som kvinderne havde sagt; men ham så de ikke. 25 Da sagde han til dem: " I dårer og senhjertede til at tro på alt det, som profeterne har talt! 26 Burde Kristus ikke have lidet dette og gået ind til sin herlighed? 27 Og han begyndte fra Moses og alle profeterne og udlagde for dem i alle skrifterne, hvad der handlede om ham. 28 Og de kom nær til landsbyen, hvor de var på vej hen; og han lod, som om han ville gå videre. 29 Men de trængte ham ind og sagde: "Bliv hos os, for det er ved at være aften, og dagen er ved at være på vej." Og han gik ind for at blive hos dem. 30 Og det skete, mens han sad til bords med dem, tog han et brød, velsignede det, brød det og gav det til dem. 31 Og deres øjne blev åbnet, og de genkendte ham; og han forsvandt fra deres synsvidde. 32 Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vort hjerte i os, mens han talte med os på vejen og åbnede skrifterne for os?" 33 Og de stod op i samme time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt de elleve forsamlede og dem, som var med dem, 34 og sagde: "Herren er sandelig opstanden og er åbenbaret for Simon." 35 Og de fortalte, hvad der var sket på vejen, og hvordan han blev kendt af dem, da han brød brødet. 36 Og mens de talte således, stod Jesus selv midt iblandt dem og sagde til dem: " Fred være med jer!" 37 Men de blev skrækslagne og forfærdede og troede, at de havde set en ånd. 38 Og han sagde til dem: "Hvorfor er I foruroligede, og hvorfor opstår der tanker i jeres hjerter?" 39 Se mine hænder og mine fødder, at det er mig selv; rør ved mig og se; for en ånd har ikke kød og ben, som I ser, at jeg har. 40 Og da han havde sagt dette, viste han dem sine hænder og sine fødder. 41 Og da de af glæde endnu ikke troede og undrede sig, sagde han til dem: " Har I noget at spise her?" 42 Og de gav ham et stykke af en stegt fisk og et stykke af en bikage. 43 Og han tog det og spiste det for øjnene af dem. 44 Og han sagde til dem: " Dette er de ord, som jeg talte til jer, mens jeg endnu var hos jer, at alt det, som er skrevet om mig i Moseloven og i profeterne og i salmerne, skal opfyldes." 45 Da åbnede han deres forstand, så de kunne forstå skrifterne, 46 og sagde til dem: " Således er der skrevet, og således burde Kristus lide og opstå fra de døde på den tredje dag. 47 og at omvendelse og syndernes forladelse skal prædikes i hans navn for alle folkeslag, begyndende i Jerusalem. 48 Og I er vidner om disse ting. 49 Og se, jeg sender min Faders løfte over jer; men I skal blive i Jerusalem, indtil I bliver udrustet med kraft fra det høje. 50 Og han førte dem ud til Betania, og han løftede sine hænder og velsignede dem.
4
Teleportation i Skrifterne
51 Og det skete, mens han velsignede dem, at han skiltes fra dem og blev optaget til himlen. 52 Og de tilbad ham og vendte tilbage til Jerusalem med stor glæde. 53 Og de var altid i templet og lovpriste og takkede Gud. Amen. Johannes 6:16-21 16 Og da det allerede var blevet aften, gik hans disciple ned til søen, 17 Og de gik om bord i et skib og sejlede over søen til Kapernaum. Og det var allerede mørkt, og Jesus var ikke kommet til dem. 18 Og havet rejste sig på grund af en kraftig vind, der blæste. 19 Da de nu havde roet omkring femogtyve eller tredive stadier, så de Jesus gå på søen og komme nær skibet; og de blev bange. 20 Men han siger til dem: " Det er mig; frygt ikke!" 21 Da tog de ham villigt om bord i skibet, og straks var skibet ved det land, hvor de var sejlet hen.
Filip Apostlenes Gerninger 8:26-40 26 Og Herrens engel talte til Filip og sagde: "Stå op og gå mod syd ad den vej, der fører ned fra Jerusalem til Gaza, som er øde." 27 Og han stod op og gik. Og se, der var en mand fra Etiopien, en eunuk med stor myndighed under Kandake, etiopiernes dronning, som havde ansvaret for alle hendes skatte og var kommet til Jerusalem for at tilbede, 28 Han var på vej tilbage, og siddende i sin vogn, læste profeten Esajas. 29 Da sagde Ånden til Filip: "Gå hen og hold dig til denne vogn." 30 Og Filip løb hen til ham og hørte ham læse profeten Esajas og sagde: Forstår du, hvad du læser? 31 Og han sagde: "Hvordan skulle jeg kunne, hvis ikke nogen vejleder mig?" Og han bad Filip om at komme op og sætte sig hos ham. 32 Og det sted i Skriften, som han læste, var dette: Som et får blev han ført til slagtning, og som et lam, der er stumt for den, der klipper det, således åbnede han ikke sin mund. 33 I hans ydmygelse blev hans dom taget bort, og hvem kan fortælle om hans slægt? Thi hans liv er taget fra jorden. 34 Og hofmanden svarede Filip og sagde: "Jeg beder dig, om hvem taler profeten dette? Om sig selv eller om en anden?" 35 Da åbnede Filip munden og begyndte fra det samme skriftsted og prædikede om Jesus for ham. 36 Og mens de gik videre på deres vej, kom de til et sted med vand; og hofmanden sagde: Se, her er vand; hvad hindrer mig i at blive døbt? 37 Filip sagde: »Hvis du tror af hele dit hjerte, kan du det.« Han svarede: »Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds søn.« 38 Og han befalede, at vognen skulle holde stille, og de steg begge ned i vandet, både Filip og hofmanden; og han døbte ham. 39 Og da de steg op af vandet, rev Herrens Ånd Filip bort, så hofmanden ikke mere så ham; og han gik videre med glæde. 40 Men Filip blev fundet i Asdod, og han drog igennem byen og prædikede i alle byerne, indtil han kom til Cæsarea.
Paulus Jeg kendte for fjorten år siden en mand i Kristus – om han var i legemet, ved jeg ikke, eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det – en sådan mand, der blev bortrykt indtil den tredje himmel. Og
5
Teleportation i Skrifterne
jeg kendte en sådan mand – om han var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det – at han blev bortrykt til Paradis og hørte usigelige ord, som et menneske ikke har lov til at udtale. 2 Korintherbrev 12:2-4
Enok Det skete, da Enok havde fortalt sine sønner det, at englene tog ham op på deres vinger og bar ham op til den første himmel og satte ham på skyerne. Og der så jeg, og igen så jeg højere, og så æteren, og de satte mig på den første himmel og viste mig et meget stort hav, større end det jordiske hav. Enoks hemmeligheder 3:1 Da Enok havde talt til folket, sendte Herren mørke over jorden, og der blev mørke, og det dækkede de mænd, der stod sammen med Enok, og de førte Enok op til den højeste himmel, hvor Herren er; og han modtog ham og stillede ham foran sit ansigt, og mørket forsvandt fra jorden, og lyset kom igen. Og folket så og forstod ikke, hvordan Enok var blevet taget, og de herliggjorde Gud og fandt en rulle, hvori 'den usynlige Gud' var sporet; og alle gik hjem. Enoks hemmeligheder 67:1-2
6