Bønner og historier om bekendelse, omvendelse, genoprettelse og lovprisning Job Job 33:27-30 27 Han ser på mennesker, og hvis nogen siger: "Jeg har syndet og forvendt det rette, og det gavnede mig ikke!" 28 Han skal redde hans sjæl fra graven, og hans liv skal se lyset. 29 Se, alt dette virker Gud ofte med mennesket, 30 for at føre hans sjæl tilbage fra graven, for at han skal blive oplyst af de levendes lys. Job 36:5-15 5 Se, Gud er mægtig og foragter ingen; han er mægtig i styrke og visdom. 6 Han bevarer ikke de ugudeliges liv, men giver de fattige ret. 7 Han tager ikke sine øjne fra de retfærdige, men hos konger sidder de på tronen; han stadfæster dem for evigt, og de ophøjes. 8 Og hvis de er bundet i lænker og holdt fast i lidelsens reb, 9 Da viser han dem deres gerning og de overtrædelser, de har overgået. 10 Han åbner også deres øre for tugtelse og befaler dem at vende om fra uretfærdighed. 11 Hvis de adlyder og tjener ham, skal de leve deres dage i velstand og deres år i glæde. 12 Men hvis de ikke adlyder, skal de omkomme for sværd og dø uden viden. 13 Men hyklerne i hjertet samler vrede; de råber ikke, når han binder dem. 14 De dør i ungdommen, og deres liv er blandt de urene. 15 Han udfrier den fattige i hans nød og åbner deres ører i undertrykkelse. Job 42:1-6 1 Da svarede Job Herren og sagde: 2 Jeg ved, at du formår alt, og at ingen tanke kan holdes dig tilbage.
1
Bønner og historier om bekendelse, omvendelse, genoprettelse og lovprisning
3 Hvem skjuler råd uden viden? Derfor har jeg udtalt, hvad jeg ikke forstår, ting, der er for underfulde for mig, som jeg ikke kender til. 4 Hør, jeg bønfalder dig, og jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og du skal forkynde det for mig. 5 Jeg har hørt om dig, blot øret har hørt, men nu har mit øje set dig. 6 Derfor afskyr jeg mig selv og angrer i støv og aske.
Samson Dommerne 16:28-31 28 Da råbte Samson til Herren og sagde: "Herre, Herre, husk mig, og styrk mig, Gud, kun denne ene gang, så jeg straks kan hævne mig på filistrene for mine to øjne." 29 Og Samson greb fat i de to midterste søjler, som huset stod på, og som det var støttet på, den ene med sin højre hånd og den anden med sin venstre. 30 Da sagde Samson: "Lad mig dø sammen med filistrene!" Og han bøjede sig af al sin kraft, og huset styrtede sammen over stormændene og over alle de mennesker, der var der. Således var de døde, som han dræbte ved sin død, flere end dem, han dræbte i sit liv. 31 Da kom hans brødre og hele hans fars hus ned og tog ham og bragte ham op og begravede ham mellem Zora og Eshtaol i hans far Manoas grav. Og han dømte Israel i tyve år.
David Salme 6:1-10 1 Herre, irettesæt mig ikke i din vrede, tugt mig ikke i din harme. 2 Vær mig nådig, Herre, for jeg er svag; Herre, helbred mig, for mine knogler er forfærdede. 3 Min sjæl er såre forfærdet, men du, Herre, hvor længe? 4 Vend tilbage, Herre, frels min sjæl, frels mig for din barmhjertigheds skyld. 5 Thi i døden er der ingen ihukommelse om dig; i graven hvem kan takke dig? 6 Jeg er træt af min stønnen, hele natten lægger jeg mit leje til at svømme, jeg væsker mit leje med mine tårer. 7 Mit øje er fortæret af sorg, det ældes på grund af alle mine fjender. 8 Gå bort fra mig, alle I, som øver ondt, for Herren har hørt min gråd. 9 Herren har hørt min tryglende bøn, Herren vil modtage min bøn. 10 Lad alle mine fjender blive til skamme og dybt forargede; lad dem vende tilbage og pludselig blive til skamme. Salme 51:1-19 1 (Til sangmesteren. En salme af David, da profeten Natan kom til ham, efter at han var gået ind til Batseba.) Vær mig nådig, Gud, efter din miskundhed, udslet mine overtrædelser efter din store barmhjertighed. 2 Vask mig grundigt fra min skyld, og rens mig fra min synd. 3 For jeg kender mine overtrædelser, og min synd er altid for mig. 4 Mod dig alene har jeg syndet og gjort dette onde i dine øjne, for at du må være retfærdig, når du taler, og være ren, når du dømmer. 5 Se, jeg blev født i uretfærdighed, og i synd undfangede min moder mig. 6 Se, du har lyst til sandhed i det indre, og i det skjulte lærer du mig visdom. 7 Rens mig med isop, så bliver jeg ren, vask mig, så bliver jeg hvidere end sne. 8 Lad mig høre glæde og fryd, så de knogler, du har knust, kan juble. 9 Skjul dit ansigt for mine synder, og udslet alle mine misgerninger. 10 Skab et rent hjerte i mig, o Gud, og forny en fast ånd i mig.
2
Bønner og historier om bekendelse, omvendelse, genoprettelse og lovprisning
11 Kast mig ikke bort fra dit åsyn, og tag ikke din hellige ånd fra mig. 12 Giv mig din frelses glæde tilbage, og hold mig oppe med din frie ånd. 13 Da vil jeg lære overtrædere dine veje, og syndere skal omvende sig til dig. 14 Befri mig fra blodskyld, Gud, du min frelses Gud, og min tunge skal juble over din retfærdighed. 15 Herre, åbn mine læber, så skal min mund forkynde din pris. 16 For du har ikke lyst til offer, ellers ville jeg give det; du har ikke behag i brændofre. 17 Guds ofre er en sønderbrudt ånd; et sønderbrudt og angerfuldt hjerte foragter du ikke, Gud. 18 Gør godt mod Zion i din velbehagelighed, byg Jerusalems mure. 19 Da skal du have behag i retfærdighedens ofre, i brændofre og fuldoffer; da skal de ofre okser på dit alter. Salme 86:1-17 1 (En bøn af David.) Herre, bøj dit øre, svar mig, for jeg er fattig og trængende. 2 Bevar min sjæl, for jeg er hellig; du min Gud, frels din tjener, som stoler på dig. 3 Vær mig nådig, Herre, for jeg råber til dig dagligt. 4 Glæd din tjeners sjæl, for til dig, Herre, løfter jeg min sjæl. 5 For du, Herre, er god og rede til at tilgive, rig på nåde mod alle dem, der påkalder dig. 6 Herre, lyt til min bøn, lyt til mine tryglende bønner. 7 På min nøds dag påkalder jeg dig, for du svarer mig. 8 Blandt guderne er ingen som dig, Herre, og der er ingen gerninger som dine gerninger. 9 Alle folkeslag, som du har skabt, skal komme og tilbede for dit åsyn, Herre, og de skal ære dit navn. 10 For du er stor og gør underfulde ting, du alene er Gud. 11 Lær mig din vej, Herre, jeg vil vandre i din sandhed, foren mit hjerte til at frygte dit navn. 12 Jeg vil prise dig, Herre min Gud, af hele mit hjerte, og jeg vil ære dit navn evigt. 13 For din nåde er stor imod mig, og du har udfriet min sjæl fra dødsrigets dybeste. 14 Gud, de hovmodige har rejst sig imod mig, og voldsmænds forsamlinger har stræbt efter min sjæl; og de har ikke sat dig for deres åsyn. 15 Men du, Herre, er en Gud fuld af barmhjertighed og nåde, langmodig og rig på miskundhed og sandhed. 16 Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din tjener din styrke og frels din tjenestepiges søn. 17 Vis mig et tegn på det gode, så de, der hader mig, kan se det og skamme sig, for du, Herre, har hjulpet mig og trøstet mig. Salme 103:1-22 1 (En salme af David.) Lov Herren, min sjæl, og alt, hvad i mig er, lov hans hellige navn. 2 Min sjæl, lov Herren, og glem ikke alle hans velgørenhed! 3 som tilgiver alle dine misgerninger, som helbreder alle dine sygdomme, 4 Han, som forløser dit liv fra ødelæggelse, som kroner dig med miskundhed og barmhjertighed, 5 Han mætter din mund med gode gaver, så din ungdom fornyes som ørnens. 6 Herren øver retfærdighed og ret for alle undertrykte. 7 Han lod sine veje kende for Moses, sine gerninger for Israels børn. 8 Herren er barmhjertig og nådig, sen til vrede og rig på miskundhed. 9 Han skal ikke altid irettesætte, han skal ikke bevare sin vrede for evigt. 10 Han har ikke handlet med os efter vore synder, han har ikke gengældt os efter vore misgerninger. 11 For som himlen er høj over jorden, så stor er hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham. 12 Så langt som øst er fra vest, så langt har han fjernet vore overtrædelser fra os. 13 Ligesom en far forbarmer sig over sine børn, således forbarmer Herren sig over dem, der frygter ham. 14 For han kender vores form, han husker, at vi er støv. 15 Menneskets dage er som græsset, det blomstrer som markens blomst.
3
Bønner og historier om bekendelse, omvendelse, genoprettelse og lovprisning
16 Thi når vinden farer hen over den, er den væk, og dens sted kender den ikke mere. 17 Men Herrens nåde varer fra evighed til evighed over dem, der frygter ham, og hans retfærdighed over for børnebørn; 18 til dem, der holder hans pagt og husker hans befalinger for at gøre efter dem. 19 Herren har rejst sin trone i himlen, hans rige hersker over alt. 20 Lov Herren, hans engle, I stærke kræfter, I som holder hans befalinger og lytter til hans ords røst. 21 Lov Herren, alle hans hærskarer, I hans tjenere, som gør hans vilje. 22 Lov Herren, alle hans værker, på alle steder i hans herredømme! Lov Herren, min sjæl! Salme 130:1-8 1 Fra dybet råber jeg til dig, Herre. 2 Herre, hør min røst, lad dine ører være opmærksomme på mine bønners røst. 3 Hvis du, Herre, skulle huske misgerninger, Herre, hvem kan da bestå? 4 Men hos dig er tilgivelse, så du må frygtes. 5 Jeg venter på Herren, min sjæl venter, og jeg håber på hans ord. 6 Min sjæl bier på Herren mere end de, der våger på morgenen, jeg siger, mere end de, der våger på morgenen. 7 Israel sætte sin lid til Herren, for hos Herren er der nåde, hos ham er der rig forløsning. 8 Og han skal forløse Israel fra alle hans misgerninger.
Manasse O Herre, almægtige Gud, vore fædres, Abrahams, Isaks og Jakobs, og deres retfærdige afkoms, som har skabt himmel og jord med al deres prydelse, som har bundet havet ved din befalings ord, som har lukket dybet og forseglet det ved dit frygtelige og herlige navn, som alle mennesker frygter og bæver for din magt, for din herligheds majestæt kan ikke bæres, og din vrede trussel mod syndere er betydningsfuld, men dit barmhjertige løfte er umåleligt og uudgrundeligt, for du er den højeste Herre, stor medlidenhedsfuld, langmodig, meget barmhjertig og angrer menneskers ondskab. Du, o Herre, har i din store godhed lovet omvendelse og tilgivelse til dem, der har syndet imod dig, og i din uendelige barmhjertighed har du skænket syndere omvendelse, så de kan blive frelst. Du, o Herre, som er de retfærdiges Gud, har derfor ikke skænket de retfærdige omvendelse, som Abraham, Isak og Jakob, som ikke har syndet imod dig, Men du har skænket mig, som er en synder, omvendelse, for jeg har syndet mere end havets sand. Mine overtrædelser, Herre, er mange, mine overtrædelser er mange, og jeg er ikke værdig til at se og se himmelens højde på grund af mine misgerningers mangfoldighed. Jeg er bøjet ned med mange jernbånd, så jeg ikke kan løfte mit hoved eller få nogen frihed, for jeg har provokeret din vrede og gjort ondt for dig. Jeg gjorde ikke din vilje og holdt ikke dine befalinger. Jeg har opstillet vederstyggeligheder og har begået mange overtrædelser. Nu bøjer jeg derfor mit hjertes knæ og bønfalder dig om nåde. Jeg har syndet, Herre, jeg har syndet, og jeg bekender mine misgerninger. Derfor bønfalder jeg dig ydmygt: Tilgiv mig, Herre, tilgiv mig og ødelæg mig ikke med mine misgerninger. Vær ikke vred på mig for evigt ved at gemme ondt for mig; fordøm mig ikke til jordens dybeste dele. For du er Gud, ja, Gud for dem, der omvender sig; og i mig vil du vise al din godhed, for du vil frelse mig, som er uværdig, efter din store barmhjertighed. Derfor vil jeg prise dig evigt alle mit livs dage, for alle himlenes magter priser dig, og din er æren i evighedernes evigheder. Amen.
Jonas Jonas 2:1-10 1 Da bad Jonas til Herren sin Gud fra fiskens bug,
4
Bønner og historier om bekendelse, omvendelse, genoprettelse og lovprisning
2 og sagde: "Jeg råbte til Herren i min nød, og han hørte mig; fra dødsrigets dyb råbte jeg, og du hørte min røst." 3 For du kastede mig i dybet, midt i havene, og strømme omringede mig; alle dine bølger og bølger gik hen over mig. 4 Da sagde jeg: Jeg er forstødt fra dit åsyn, men jeg vil atter se hen til dit hellige tempel. 5 Vandene omsluttede mig indtil sjælen, dybet lukkede mig inde, ukrudt var viklet om mit hoved. 6 Jeg steg ned til bjergenes fod, jordens slåer omgav mig for evigt; dog førte du mit liv op fra fordærvelse, Herre min Gud. 7 Da min sjæl var ved at vansmægte i mig, huskede jeg Herren, og min bøn kom til dig, til dit hellige tempel. 8 De, der praktiserer løgnagtig forfængelighed, svigter deres egen barmhjertighed. 9 Men jeg vil ofre til dig med taksigelsesrøst; jeg vil indfri, hvad jeg har lovet. Frelsen er fra Herren. 10 Og Herren talte til fisken, og den spyede Jonas ud på det tørre land.
Azarja Azarjas bøn 1:1-22 1 Og de gik midt i ilden og lovede Gud og priste Herren. 2 Da stod Azarja op og bad på denne måde; og han åbnede sin mund midt i ilden og sagde: 3 Lovet være du, Herre, vore fædres Gud! Dit navn er værdigt at blive prist og æret i evighed. 4 For du er retfærdig i alt, hvad du har gjort imod os; ja, sande er alle dine gerninger, rette er dine veje, og alle dine domme er sandhed. 5 I alt det, du har bragt over os og over vore fædres hellige by, Jerusalem, har du øvet en sandfærdig dom; for sandfærdigt og retfærdigt bragte du alt dette over os på grund af vore synder. 6 For vi har syndet og begået uretfærdighed ved at forlade dig. 7 I alle ting har vi syndet og ikke adlydt dine befalinger eller holdt dem, ej heller gjort, som du har befalet os, for at det måtte gå os vel. 8 Derfor har du gjort alt, hvad du har bragt over os, og alt, hvad du har gjort mod os, med sandhed og dømmekraft. 9 Og du overgav os i hænderne på lovløse fjender, de mest hadefulde, der forlod Gud, og til en uretfærdig konge og den mest ondskabsfulde i hele verden. 10 Og nu kan vi ikke åbne munden, vi er blevet til skændsel og forsmædelse for dine tjenere og for dem, der tilbeder dig. 11 Men udlever os ikke helt for dit navns skyld, og bryd ikke din pagt! 12 Og lad ikke din nåde vige fra os for din elskede Abrahams skyld, for din tjener Isaks skyld og for dit hellige Israels skyld; 13 til hvem du har talt og lovet at gøre deres afkom talrigt som himlens stjerner og som sandet, der ligger på havets bred. 14 For vi, Herre, er blevet mindre end nogen nation og holdes under denne dag i hele verden på grund af vores synder. 15 Der er heller ikke på dette tidspunkt nogen fyrste, profet, leder, brændoffer, slagtoffer, afgrødeoffer eller røgelse eller et sted at ofre for dit åsyn og finde barmhjertighed. 16 Lad os dog blive taget imod i et angerfuldt hjerte og en ydmyg ånd. 17 Ligesom brændofrene af væddere og okser og titusindvis af fede lam, lad vort offer i dag være for dine åsyn, og giv os lov til at følge dig helt og holdent, for de, der sætter deres lid til dig, skal ikke blive til skamme. 18 Og nu følger vi dig af hele vort hjerte, vi frygter dig og søger dit ansigt. 19 Gør os ikke til skamme, men gør med os efter din miskundhed og din store barmhjertighed. 20 Frels os efter dine underfulde gerninger og giv dit navn ære, Herre! Lad alle dem, der gør dine tjenere ondt, blive til skamme. 5
Bønner og historier om bekendelse, omvendelse, genoprettelse og lovprisning
21 Og lad dem blive til skamme i al deres kraft og styrke, og lad deres styrke blive knust; 22 Og lad dem vide, at du er Gud, den eneste Gud, og herlig over hele verden.
Nehemias Nehemias 1:1-11 1 Nehemias, Hakaljas søns, ord. I måneden Kisleu i det tyvende år, da jeg var i paladset Susa, 2 At Hanani, en af mine brødre, kom, han og nogle mænd fra Juda; og jeg spurgte dem om de jøder, der var undsluppet, som var tilbage fra fangenskabet, og om Jerusalem. 3 Og de sagde til mig: "Resten, som er tilbage af fangenskabet der i provinsen, er i stor nød og forsmået; Jerusalems mur er også brudt ned, og dens porte er brændt op." 4 Og det skete, da jeg hørte disse ord, at jeg satte mig ned og græd og sørgede i nogle dage og fastede og bad for Himmelens Gud, 5 og sagde: "Jeg bønfalder dig, Herre, Himmelens Gud, du store og frygtelige Gud, som holder fast i pagt og barmhjertighed mod dem, der elsker dig og holder dine befalinger, 6 Lad dit øre være opmærksomt og dine øjne åbne, så du må høre din tjeners bøn, som jeg nu beder for dit åsyn dag og nat for dine tjenere Israels børn og bekender Israels børns synder, som vi har syndet imod dig; både jeg og min fars hus har syndet. 7 Vi har handlet meget fordærvet imod dig og ikke holdt de befalinger, love eller love, som du pålagde din tjener Moses. 8 Husk dog det ord, du pålagde din tjener Moses: Hvis I overtræder, vil jeg sprede jer blandt folkeslagene. 9 Men hvis I vender jer til mig og holder mine befalinger og gør efter dem, så vil jeg, om end nogle af jer er stødt ud til himlens ende, samle dem derfra og bringe dem til det sted, jeg har udvalgt til at hjemsøge mit navn der. 10 Disse er dine tjenere og dit folk, som du har udfriet ved din store magt og din stærke hånd. 11 Herre, jeg bønfalder dig, lad dit øre være opmærksomt på din tjeners bøn og dine tjeneres bøn, som ønsker at frygte dit navn, og lad din tjener i dag lykkes og giv ham barmhjertighed for denne mands øjne, for jeg var kongens mundskænk.
Herrens bøn Matthæus 6:9-13 9 Bed derfor således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn. 10 Komme dit rige. Ske din vilje, som i himlen, som også på jorden. 11 Giv os i dag vort daglige brød. 12 Og tilgiv os vor skyld, ligesom også vi tilgiver vore skyldnere. 13 og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde! For dit er riget og magten og æren i evighed. Amen. Lukas 11:1-4 1 Og det skete, mens han et sted bad, sagde en af hans disciple til ham, da han var holdt op med at bede: "Herre, lær os at bede, ligesom Johannes lærte sine disciple." 2 Og han sagde til dem: " Når I beder, skal I sige: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje, som i himlen, således også på jorden." 3 Giv os dag for dag vort daglige brød. 4 Og tilgiv os vore synder, for vi tilgiver også enhver, som står i gæld til os. Og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde.
6
Bønner og historier om bekendelse, omvendelse, genoprettelse og lovprisning
Skatteopkræveren Lukas 18:9-14 9 Og han fortalte denne lignelse til nogle, som stolede på sig selv, at de var retfærdige, og foragtede andre: 10 To mænd gik op i templet for at bede; den ene var en farisæer og den anden en tolder. 11 Farisæeren stod og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, at jeg ikke er som andre mennesker: røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere eller endog som denne tolder. 12 Jeg faster to gange om ugen, jeg giver tiende af alt, hvad jeg ejer. 13 Og tolderen stod langt borte og ville ikke engang løfte sine øjne mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: "Gud, vær mig, synder, nådig!" 14 Jeg siger jer, denne gik hjem retfærdiggjort snarere end den anden; for enhver, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.
Assorterede vers Og Herren åbenbarede sig for Salomon om natten og sagde til ham: "Jeg har hørt din bøn og udvalgt mig dette sted til et offerhus. Hvis jeg lukker himlen, så der ikke kommer regn, eller hvis jeg befaler græshopperne at fortære landet, eller hvis jeg sender pest blandt mit folk, hvis mit folk, som er nævnt ved mit navn, ydmyger sig og beder og søger mit ansigt og vender sig fra deres onde veje, så vil jeg høre det fra himlen og tilgive deres synd og læge deres land. Nu skal mine øjne være åbne og mine ører lytte til den bøn, der bedes på dette sted." 2 Krønikebog 7:12-15 For syv gange falder en retfærdig mand og rejser sig igen, men de ugudelige styrter i ulykke. Ordsprogene 24:16 Vask jer, gør jer rene, fjern jeres onde gerninger fra mine øjne, hold op med at gøre ondt, lær at gøre det gode, søg ret, hjælp de undertrykte, døm de faderløse, før enkens sag. Kom nu, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren: Er jeres synder som skarlagenrød, skal de blive hvide som sne, er de røde som karmosinrød, skal de blive som uld. Esajas 1:16-18 Det er Herrens barmhjertighed, at vi ikke forgår, for hans barmhjertighed forsvinder ikke. Den er ny hver morgen; din trofasthed er stor. Klagesangene 3:22-23 Kom, lad os vende om til Herren, for han har sønderrevet og læget os, han har slået og forbundet os. Efter to dage giver han os liv, på den tredje dag oprejser han os, så vi kan leve for hans åsyn. Hoseas 6:1-2 Derfor vil jeg se hen til Herren, jeg vil vente på min frelses Gud, min Gud vil høre mig. Fryd dig ikke over mig, min fjende! Når jeg falder, rejser jeg mig; når jeg sidder i mørke, skal Herren være mit lys. Jeg vil bære Herrens vrede, fordi jeg har syndet imod ham, indtil han fører min sag og øver min ret. Han vil føre mig ud i lyset, og jeg vil skue hans retfærdighed. Mika 7:7-9 Da vi da har en stor ypperstepræst, som er gået op i himlene, Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved vores bekendelse. For vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan have medlidenhed med vores skrøbeligheder, men en, som er blevet fristet i alle punkter ligesom vi, dog uden synd. Lad os derfor frimodigt træde frem for nådens trone, for at vi kan finde barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid. Hebræerbrevet 4:14-16
7
Bønner og historier om bekendelse, omvendelse, genoprettelse og lovprisning
Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu Kristi, hans søns, blod renser os fra al synd. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, bedrager vi os selv, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed. 10 Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os. 1 Johannes 1:6-10 Skam dig ikke over at bekende dine synder, og forcer ikke flodens løb. Prædikeren 4:26 Men dem, der omvender sig, gav han gengæld og trøstede dem, der svigtede i tålmodighed. Vend om til Herren og forlad dine synder, bed for hans åsyn og synd mindre. Vend om til den Højeste og vend dig bort fra uretfærdighed, for han vil føre dig ud af mørket til sundhedens lys og hade dig, din vederstyggelighed, inderligt. Prædikeren 17:24-26 Vær ved godt mod, mine børn, og råb til Gud, for I skal huskes af ham, der bragte disse ting over jer. For ligesom I havde i sinde at fare vild fra Gud, så søg ham ti gange mere, når I vender om. For han, der har bragt disse plager over jer, skal bringe jer evig glæde med jeres frelse. Vær modig, Jerusalem, for han, der gav dig dette navn, skal trøste dig. Baruk 4:27-30
8