Gideon, en tapper mægtig mand Dommerne 6 1 Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og Herren gav dem i Midjans hånd i syv år. 2 Og Midjanitternes Hånd fik Overhånd over Israel, og Israelitterne byggede sig Hulerne i Bjergene, Huler og Fæstninger for Midjanitternes Skyld. 3 Og da Israel havde sået, drog midjanitterne og amalekitterne og østens børn op imod dem; 4 Og de slog lejr imod dem og ødelagde landets afgrøde indtil Gaza og levnede intet føde til Israel, hverken får, okser eller æsler. 5 Thi de kom op med deres kvæg og deres telte, og de kom som græshopper i talrighed; thi både de og deres kameler var utallige; og de drog ind i landet for at ødelægge det. 6 Og Israel blev meget forarmet på grund af midjanitterne, og israelitterne råbte til Herren. 7 Da Israels børn råbte til Herren på grund af midjanitterne, 8 at Herren sendte en profet til israelitterne, som sagde til dem: Så siger Herren, Israels Gud: Jeg førte jer op fra Egypten og ud af trællehuset; 9 Og jeg udfriede jer fra egypternes hånd og fra alle dem, der undertrykte jer, og drev dem bort foran jer og gav jer deres land; 10 Og jeg sagde til jer: Jeg er Herren jeres Gud; frygt ikke amoritternes guder, i hvis land I bor; men I har ikke adlydt min røst. 11 Da kom en HERRENs Engel og satte sig under et egetræ i Ofra, som tilhørte Abiezriten Joash; og hans søn Gideon tærskede hvede i vinpersen for at skjule det for midjanitterne. 12 Da viste Herrens engel sig for ham og sagde til ham: "Herren er med dig, du tapper kriger!" 13 Og Gideon sagde til ham: "Ak, Herre, hvis Herren er med os, hvorfor er alt dette så hændt os? Og hvor er alle hans undere, som vore fædre fortalte os om, da de sagde: Førte Herren os ikke op fra Egypten? Men nu har Herren forladt os og givet os i midjanitternes hånd." 14 Da så Herren til ham og sagde: "Gå i denne din kraft, og du skal frelse Israel fra midjanitternes hånd. Har jeg ikke sendt dig?" 15 Og han sagde til ham: "Åh, Herre, hvormed skal jeg frelse Israel? Se, min familie er den fattigste i Manasse, og jeg er den mindste i min fars hus."
1
Gideon, en tapper mægtig mand
16 Og Herren sagde til ham: Sandelig, jeg vil være med dig, og du skal slå midjanitterne som én mand. 17 Og han sagde til ham: "Hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så giv mig et tegn på, at det er dig, der taler med mig." 18 Gå ikke herfra, før jeg kommer til dig og har medbragt min gave og lagt den frem for dig. Han sagde: "Jeg vil blive, indtil du kommer tilbage." 19 Så gik Gideon ind og lavede et gedekid og usyrede kager af en efa mel. Kødet lagde han i en kurv, og suppen kom han i en gryde og bragte den ud til ham under egetræet og bragte den frem. 20 Og Guds engel sagde til ham: "Tag kødet og de usyrede kager, læg det på denne klippe og hæld suppen over." Og han gjorde det. 21 Da rakte Herrens engel ud staven, som han havde i hånden, og rørte ved kødet og de usyrede kager, og ild steg op fra klippen og fortærede kødet og de usyrede kager. Så forsvandt Herrens engel fra hans synsvidde. 22 Da Gideon forstod, at det var Herrens engel, sagde han: "Ak, Herre, Herre! Jeg har set Herrens engel ansigt til ansigt." 23 Og Herren sagde til ham: Fred være med dig; frygt ikke, du skal ikke dø. 24 Der byggede Gideon et alter for Herren og kaldte det Herrens fred; det står stadig i Abiezriternes Ofra den dag i dag. 25 Samme nat sagde Herren til ham: "Tag din fars unge tyr, den anden tyr, som er syv år gammel, og riv Ba'als alter ned, som din far har, og hug Astarte-palmen om, som står ved siden af den. 26 Og byg et alter for Herren din Gud på toppen af denne klippe, på det ordnede sted, og tag den anden tyr og ofr den som brændoffer sammen med træet fra den astaura, du skal fælde. 27 Da tog Gideon ti mænd af sine tjenere og gjorde, som Herren havde sagt til ham. Og fordi han frygtede sin fars husstand og byens mænd, så han ikke kunne gøre det om dagen, gjorde han det om natten. 28 Da byens mænd stod tidligt op om morgenen, se, da var Ba'als alter nedrevet, og Astarte-hulen, som stod ved siden af, var hugget om, og den anden okse var ofret på det byggede alter. 29 Og de sagde til hinanden: "Hvem har gjort dette?" Og da de spurgte og spurgte, sagde de: "Gideon, Joashs søn, har gjort dette." 30 Da sagde byens mænd til Joash: "Før din søn ud, så han kan dø, fordi han har nedbrudt Ba'als alter og fældet Astarte, der stod ved siden af det." 31 Og Joash sagde til alle, der stod imod ham: "Vil I kæmpe for Ba'al? Vil I frelse ham? Den, der vil kæmpe for ham, skal dø, mens det endnu er morgen. Hvis han er en gud, så lad ham kæmpe for sig selv, fordi man har revet hans alter ned." 32 Derfor kaldte han ham den dag Jerubba'al og sagde: "Lad Ba'al gå i rette med ham, fordi han har nedbrudt hans alter." 33 Da samledes alle midjanitterne, amalekitterne og østens børn, og de drog over og slog lejr i Jizre'els dal. 34 Men Herrens Ånd kom over Gideon, og han blæste i hornet, og Abiezer samledes efter ham. 35 Og han sendte bud ud i hele Manasse, og de samlede sig også efter ham; han sendte bud til Asher, Zebulon og Naftali, og de kom op for at møde dem. 36 Og Gideon sagde til Gud: "Hvis du vil frelse Israel ved min hånd, som du har sagt, 37 Se, jeg lægger en uldfleece på tærsklen; og hvis der så kun falder dug på fleeceet, og hele jorden er tør, så ved jeg, at du vil frelse Israel ved min hånd, som du har sagt. 38 Og det skete således: Tidligt næste dag stod han op, lagde ulden sammen og vred duggen ud af den, en skål fuld med vand. 39 Og Gideon sagde til Gud: "Lad ikke din Vrede blusse op imod mig, så jeg kun taler denne Ene Gang. Lad mig dog kun denne Ene Prøve med Ulden; Lad det nu være tørt alene på Ulden, og der skal være Dug på hele Jorden!" 40 Og Gud gjorde således den nat; for det var tørt på ulden alene, og der var dug på hele jorden.
2
Gideon, en tapper mægtig mand
Dommerne 7 1 Tidligt om morgenen brød Jerubba'al, det er Gideon, og alle de folk, der var med ham, op og slog lejr ved Harods brønd, så at midjanitternes lejr lå nord for dem ved Morehøjen i dalen. 2 Da sagde Herren til Gideon: "Folket, som er med dig, er for stort til, at jeg kan give midjanitterne i deres hånd, for at Israel ikke skal prale af at være imod mig og sige: 'Min egen hånd har frelst mig.'" 3 Gå derfor nu hen og udråb for folket og sig: Enhver, der er bange og bange, skal vende tilbage og drage tidligt bort fra Gileads bjerg! Og 22.000 af folket vendte tilbage, og der blev 10.000 tilbage. 4 Da sagde Herren til Gideon: "Folket er endnu for talrigt; før dem ned til vandet, så vil jeg prøve dem for dig der. Den, om hvem jeg siger til dig: 'Denne skal gå med dig,' skal gå med dig; og den, om hvem jeg siger til dig: 'Denne skal ikke gå med dig,' skal ikke gå." 5 Så førte han folket ned til vandet, og Herren sagde til Gideon: "Enhver, der lapper vandet med sin tunge, som en hund lapper, skal du stille for sig selv; ligeledes enhver, der bøjer sig på sine knæ for at drikke." 6 Og antallet af dem, der slikkede med hånden til munden, var tre hundrede mand; men hele resten af folket bøjede sig på knæ for at drikke vand. 7 Og Herren sagde til Gideon: "Ved de tre hundrede mænd, som overlappede, vil jeg frelse jer og give midjanitterne i din hånd; og alle de andre folk skal gå hver til sin plads." 8 Så tog folket proviant og deres trompeter i hånden, og han sendte alle de andre israelitter hjem, hver til sit telt, og beholdt de tre hundrede mand, mens midjanitternes lejr lå nedenfor ham i dalen. 9 Og det skete samme nat, at Herren sagde til ham: "Stå op, gå ned til lejren, for jeg har givet den i din hånd." 10 Men hvis du frygter at drage ned, så gå du med din tjener Pura ned til lejren. 11 Og du skal høre, hvad de siger; og bagefter skal dine hænder blive stærke til at gå ned til lejren. Så gik han ned med sin tjener Pura til udkanten af de bevæbnede mænd, der var i lejren. 12 Midjanitterne, amalekitterne og alle Østens børn lå i dalen som græshopper i tal, og deres kameler var utallige som sandet ved havets bred i tal. 13 Da Gideon kom tilbage, se, da var der en mand, som fortalte sin næste en drøm og sagde: "Jeg drømte en drøm, og se, et bygbrød væltede ind i Midjans lejr og kom til et telt og slog det, så det faldt om, og væltede det, så teltet lå stille." 14 Og hans anden svarede og sagde: Dette er intet andet end Gideons, Joashs søns, israelitternes sværd; thi Gud har givet Midjan og hele hæren i hans hånd. 15 Da Gideon hørte drømmens fortælling og dens udtydning, tilbad han og vendte tilbage til Israels lejr og sagde: "Stå op, for Herren har givet Midjans lejr i jeres hånd." 16 Og han delte de tre hundrede mand i tre grupper og gav hver mand en trompet i hånden med tomme kander og lamper inden i kanderne. 17 Og han sagde til dem: Se på mig, og gør ligeså; og se, når jeg kommer til ydersiden af lejren, skal I gøre, som jeg gør. 18 Når jeg blæser i hornet, jeg og alle, som er med mig, skal I også blæse i hornene rundt om hele lejren og råbe: Herrens og Gideons sværd! 19 Gideon og de hundrede mænd, som var med ham, kom til udkanten af lejren ved begyndelsen af den midterste vagt; og de havde lige nyopstillet vagten; og de blæste i hornene og knuste de krukker, som de havde i hænderne. 20 Og de tre grupper blæste i hornene og knuste krukkerne, og de holdt lamperne i deres venstre hånd og hornene i deres højre hånd til at blæse i; og de råbte: "HERRENs og Gideons sværd!" 21 Og de stillede sig, hver på sin plads, rundt om lejren; og hele hæren løb, råbte og flygtede. 22 Og de tre hundrede blæste i hornene, og Herren rettede den enes sværd mod den anden i hele lejren; og lejren flygtede til Bet-Shitta i Sererat og til grænsen ved Abel-Mehola, til Tabbat. 23 Israels mænd samledes fra Naftali, Asher og hele Manasse og forfulgte midjanitterne.
3
Gideon, en tapper mægtig mand
24 Gideon sendte bud ud i hele Efraims bjergland og lod sige: "Drag ned imod midjanitterne og indtag vandet indtil Bet-Bara og Jordan foran dem." Da samledes alle Efraims mænd og indtog vandet indtil Bet-Bara og Jordan. 25 Og de tog to af midjanitternes fyrster, Oreb og Zeeb, til fange, og de dræbte Oreb på Orebs klippe, og Zeeb dræbte de ved Zeebs vinperse, og de forfulgte Midjanitterne og bragte Orebs og Zeebs hoveder til Gideon på den anden side af Jordan.
Dommerne 8 1 Efraims mænd sagde til ham: "Hvorfor har du gjort os sådan, at du ikke kaldte på os, da du drog ud i kamp mod midjanitterne?" Og de skændtes skarpt med ham. 2 Og han sagde til dem: "Hvad har jeg nu gjort i Sammenligning med jer? Er ikke Efraims Druehøst bedre end Abiezers Vinhøst?" 3 Gud har givet Midjans fyrster Oreb og Zeeb i jeres hånd, og hvad kunne jeg gøre i sammenligning med jer? Da stilnede deres vrede mod ham, da han sagde dette. 4 Gideon kom til Jordan og gik over, han og de tre hundrede mænd, der var med ham, udmattede og forfulgte dem. 5 Og han sagde til mændene i Sukkot: "Giv jer brød til de folk, der følger mig, for de er udmattede, og jeg forfølger Zeba og Zalmunna, Midjans konger." 6 Og Sukkots fyrster sagde: "Har du nu Zebas og Salmunnas hænder, så vi skal give din hær brød?" 7 Og Gideon sagde: Når Herren giver Zeba og Salmunna i min hånd, vil jeg sønderrive jeres kød med ørkenens torne og tidsler. 8 Så drog han derfra op til Penuel og talte til dem på samme måde; og mændene i Penuel svarede ham, ligesom mændene i Sukkot havde svaret ham. 9 Og han sagde også til mændene i Penuel: "Når jeg kommer tilbage i fred, vil jeg rive dette tårn ned." 10 Zeba og Salmunna var i Karkor, og deres hære var med dem, omkring femten tusind mand, alle de tilbageværende af alle Østens børns hære; for der faldt et hundrede og tyve tusind mænd, der kunne bevæbne sig med sværd. 11 Og Gideon drog op ad teltboernes vej øst for Noba og Jogbeha og slog lejren, thi lejren var tryg. 12 Da Zeba og Salmunna flygtede, forfulgte han dem og tog de to midjanitiske konger, Zeba og Salmunna, til fange og slog hele hæren i forvirring. 13 Og Gideon, Joashs søn, vendte tilbage fra kampen før solopgang, 14 Og han greb fat i en ung mand af mændene i Sukkot og spurgte ham, og han beskrev ham Sukkots fyrster og dets ældste, sytten og halvfjerds mænd. 15 Og han kom til mændene i Sukkot og sagde: Se, der er Zeba og Salmunna, som I irettesatte mig med og sagde: Har du nu Zeba og Salmunna i din hånd, så vi skal give dine trætte mænd brød? 16 Og han tog byens ældste og ørkenens torne og tidsler og underviste mændene i Sukkot med dem. 17 Og han rev Penuels tårn ned og dræbte byens mænd. 18 Da sagde han til Zeba og Salmunna: "Hvad var de Mænd, som I dræbte ved Tabor?" De svarede: "De var ligesom dig; hver især lignede de en Konges Sønner." 19 Og han sagde: De var mine brødre, min mors sønner. Så sandt Herren lever, hvis I havde ladet dem leve, ville jeg ikke slå jer ihjel. 20 Og han sagde til Jeter, sin førstefødte: "Stå op og dræb dem!" Men drengen trak ikke sit sværd, for han var bange, fordi han endnu var ung. 21 Da sagde Zeba og Salmunna: "Rejs dig og angrib os, for ligesom manden er, er hans styrke." Gideon rejste sig og dræbte Zeba og Salmunna og tog smykkerne, der var om deres kamelers hals. 22 Da sagde Israels mænd til Gideon: "Hersk over os, både du og din søn og din sønnesøn, for du har frelst os fra Midjans hånd."
4
Gideon, en tapper mægtig mand
23 Og Gideon sagde til dem: "Jeg vil ikke herske over jer, og min søn skal heller ikke herske over jer; Herren skal herske over jer." 24 Og Gideon sagde til dem: "Jeg vil bede jer om en bøn: Hver af jer vil give mig øreringe fra sit bytte. (De havde nemlig guldøreringe, fordi de var ismaelitter.) 25 Og de svarede: "Det vil vi gerne give." Og de bredte et klæde ud og kastede hver sit byttes øreringe i det. 26 Og vægten af de guldøreringe, som han bad om, var et tusind og syv hundrede sekel guld, foruden smykker, halskæder og purpurklæder, som Midjans konger havde på, og foruden de kæder, der var om deres kamelers hals. 27 Og Gideon lavede en efod deraf og satte den op i sin by, Ofra; og hele Israel bolede med den der; og det blev en snare for Gideon og hans hus. 28 Således blev Midjaniterne ydmyget af Israels børn, så de ikke mere løftede deres hoveder. Og landet var i ro i fyrre år i Gideons dage. 29 Og Jerubba'al, Joashs søn, gik hen og bosatte sig i sit eget hus. 30 Og Gideon havde halvfjerdsindstyve sønner, som han fik af sin egen blodsfødsel; for han havde mange hustruer. 31 Hans medhustru i Sikem fødte ham også en søn, hvis navn han gav Abimelek. 32 Og Gideon, Joashs søn, døde i en god alderdom og blev begravet i sin far Joashs grav i Abiezriternes Ofra. 33 Så snart Gideon var død, vendte Israels børn sig om og bolede med Ba'alerne og gjorde Ba'alBerit til deres gud. 34 Men Israels børn huskede ikke Herren deres Gud, som havde frelst dem fra alle deres fjenders hånd på alle sider. 35 De viste heller ikke Jerubbaals, Gideons, hus nogen venlighed, efter al den godhed, han havde vist Israel.
Vers-for-vers-oversigt Historien om Gideon i Dommerbogen, kapitel 6 til 8, er en af de mest fængslende fortællinger i Bibelen. Den beretter om en nations cyklus af oprør og undertrykkelse, det modvillige og frygtsomme kald fra en usandsynlig helt, en mirakuløs militær sejr opnået med kun 300 mand og de komplekse eftervirkninger af succesen.
Kapitel 6: Undertrykkelsen, kaldet og forberedelsen Vers 1-6 (Midianitternes undertrykkelse): Fordi Israel gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, overgav Gud dem i midjanitternes hånd i syv år. Midjanitterne, amalekitterne og østens børn hærgede landet, ødelagde afgrøder og husdyr og tvang israelitterne til at gemme sig i huler, huler og bjerge. Vers 7-10 (Den profetiske irettesættelse): Da Israel råbte til Herren på grund af midjanitterne, sendte Gud en profet for at minde dem om sin nåde – hvordan han havde ført dem ud af Egypten og befalet dem ikke at frygte amoritternes guder – men de havde ikke adlydt hans røst. Vers 11-16 (Herrens engel viser sig): Herrens engel kom og satte sig under et egetræ i Ofra, som tilhørte abiezriten Joash. Hans søn, Gideon , var ved at tærske hvede i vinpersen for at skjule det for midjanitterne. Englen erklærede: "Herren er med dig, du tapper kriger." Gideon satte spørgsmålstegn ved dette og pegede på Israels fattigdom og sin egen lave status i sin fars hus. Herren forsikrede ham og sagde: "Sandelig vil jeg være med dig."
5
Gideon, en tapper mægtig mand
Vers 17-24 (Tegnet på accept): Gideon bad om et tegn for at bevise, at det virkelig var Gud, der talte, og som tilberedte kød og usyrede kager. Da englen rørte ved offergaven med spidsen af sin stav, steg ild op fra klippen og fortærede den, og englen forsvandt. Da Gideon indså, hvem det var, frygtede han for sit liv, men Herren sagde til ham: "Fred være med dig; frygt ikke, du skal ikke dø." Gideon byggede et alter der ved navn Jehova-shalom (Herren er fred). Vers 25-32 (Ødelæggelse af Baals alter): Samme nat befalede Gud Gideon at tage sin fars anden tyr og rive sin fars Baals alter ned og fælde lunden (Asjera) ved siden af. Gideon gjorde dette om natten med ti tjenere af frygt for sin familie og byens mænd. Da byens borgere blev opdaget den næste morgen, krævede de hans død, men Joash forsvarede ham og sagde: "Vil I forsvare Baals sag? ... lad ham forsvare sin egen sag." På grund af dette blev Gideon kaldt Jerubba'al ("Lad Ba'al forsvare sig mod ham"). Vers 33-35 (Guds Ånd giver Gideon kraft): Midjanitterne og amalekitterne samledes og slog lejr i Jizreels dal. "Herrens Ånd kom over Gideon" (bogstaveligt talt klædte han sig), og han blæste i en horn og samlede Abiezers, Ashers, Zebulons og Naftalis klaner til at følge ham. Vers 36-40 (Skinnets tegn): Stadig søgende beroligelse bad Gideon Gud om et tegn ved hjælp af en uldfleece. Først bad han om dug kun på fleeceet, mens jorden forblev tør; Gud gav det. Dernæst bad han om, at fleeceet skulle være tørt, mens jorden havde dug; det gjorde Gud også.
Kapitel 7: Den udtyndede hær og sejren over Midjan Vers 1-3 (Trimning af hæren): Jerubbaal (Gideon) og hans hær slog lejr nær Harods brønd, mens midjanitterne var mod nord. Gud fortalte Gideon, at folket var for stort , for at Israel ikke skulle gøre krav på ære over Gud. Gud instruerede Gideon i at bekendtgøre, at enhver, der var bange, kunne forlade stedet. 22.000 mænd forlod stedet og efterlod 10.000. Vers 4-8 (Vandprøven): Gud sagde, at der stadig var for mange. Han befalede Gideon at føre dem ned til vandet, hvor han ville skille dem ad. De, der lappede vandet med deres tunger som en hund (300 mand), blev sat til side. De, der knælede ned for at drikke, blev sendt hjem. Med kun 300 mand lovede Gud at overgive Midjan i Gideons hænder. Vers 9-15 (Midjanitternes drøm): Den nat bad Gud Gideon om at gå ned til fjendens lejr, fordi Gud havde givet den i hans hånd. Sammen med sin tjener Phura hørte Gideon en midjanitisk soldat fortælle sin ledsager en drøm om en bygbrødskage, der væltede ind i Midjanitternes lejr og ramte et telt, så det kollapsede. Den anden soldat fortolkede det: "Dette er intet andet end Gideons sværd ... for Gud har givet Midjanitterne i hans hånd." Gideon tilbad Gud og vendte tillidsfuldt tilbage til sine mænd. Vers 16-22 (Strategien med lamper og kander): Gideon delte de 300 mænd i tre grupper. Han gav hver mand en trompet, en tom kande og en fakkel (lampe) indeni kanden . De omringede lejren om natten, blæste i trompeterne, knuste kanderne, holdt faklerne i deres venstre hånd og trompeterne i deres højre og råbte: "Herrens og Gideons sværd!" Panik greb midjanitternes lejr, og Herren satte hver mands sværd mod sin medborger i hele lejren. Vers 23-25 (Forfølgelsen): Israels mænd fra Naftali, Asher og Manasse forfulgte de flygtende midjanitter. Gideon sendte budbringere over Efraims bjerg for at erobre vandet foran dem ved BetBara og Jordan, hvor han tilfangetog og henrettede to midjanitiske fyrster, Oreb og Ze'eb , hvis hoveder de bragte tilbage til Gideon.
6
Gideon, en tapper mægtig mand
Kapitel 8: Jagten, konflikterne og eftervirkningerne Vers 1-3 (En diplomatisk løsning med Efraim): Efraims mænd klagede bittert over, at de ikke var blevet kaldt til kamp tidligere. Gideon svarede ydmygt og taktfuldt: "Hvad har jeg nu gjort i sammenligning med jer? Er Efraims efterhøst ikke bedre end Abiezers vinhøst?" Hans blide svar afværgede deres vrede. Vers 4-9 (Afslag ved Sukkot og Penuel): Gideon og hans udmattede 300 mænd krydsede Jordanfloden i hård forfølgelse af de resterende midjanitiske konger, Zeba og Zalmunna. De bad de ældste i Sukkot og Penuel om brød til at brødføde de trætte tropper, men lederne hånede Gideon og nægtede og sagde, at de endnu ikke havde fanget kongerne. Gideon advarede dem om, at han ville vende tilbage for at straffe dem med torne og tidsler. Vers 10-17 (Straf og tilfangetagelse): Gideon overraskede den resterende midjanitiske hær og tog kongerne Zeba og Zalmunna til fange . Da han vendte tilbage, disciplinerede han de ældste i Sukkot med ørkentorne og tidsler, og han rev Penuels tårn ned og dræbte byens mænd. Vers 18-21 (Kongernes skæbne): Gideon spurgte Zeba og Salmunna, hvilke mænd de havde dræbt ved Tabor, og opdagede, at de var hans egne brødre. Han befalede sin ældste søn, Jeter, at dræbe dem, men drengen var bange, fordi han stadig var ung. De to konger bad derefter Gideon om selv at slå dem ihjel, og Gideon dræbte dem ved at tage halvmånepynten fra deres kamelers hals. Vers 22-27 (Den gyldne efod og Israels fald): Israel forsøgte at gøre Gideon og hans slægt til arvelige herskere, men Gideon nægtede bestemt og erklærede: "Herren skal herske over jer." Gideon fremsatte dog en anmodning: at hver mand skulle give ham en ørering fra deres bytte. Han samlede 1.755 sekel guld og lavede en efod , som han placerede i sin by Ofra. Tragisk nok gik hele Israel i bolering med den der , og den blev en snare for Gideon og hans hus. Vers 28-35 (Gideons død og Israels glemsel): Midjan blev underlagt, og landet havde ro i 40 år, mens Gideon levede. Gideon døde i en god alderdom og blev begravet i sin far Joashs grav. Umiddelbart efter hans død vendte israelitterne tilbage til åndelig utroskab, hvor de tilbad Baal-Berit og undlod at vise venlighed mod Jerubba'als (Gideons) hus for alt det gode, han havde gjort.
Vigtige lærdomme fra Gideons historie Gud bruger det usandsynlige og det svage: Gideon startede med at gemme sig i frygt og betragtede sin klan som den svageste i Manasse. Gud reducerede bevidst sin hær fra 32.000 til 300 for at bevise, at sejr kommer fra guddommelig kraft, ikke menneskelig styrke. Tålmodighed med menneskelig tvivl: Gud mødte Gideons dybe usikkerheder og anmodninger om tegn (ilden og ulden) med utrolig tålmodighed og ynde og opbyggede blidt hans tro trin for trin. Sandt lederskab indebærer ydmyghed: Gideon forvaltede med succes skrøbelig stammepolitik (og beroligede efraimitterne) og afviste blankt kongelig magt, idet han anerkendte, at Gud alene skulle herske over Israel. Faren ved kompromis i succes: Trods sine utrolige sejre blev Gideons skabelse af den gyldne efod en åndelig fælde (afgudsdyrkelse) for hans familie og nation, hvilket beviste, at åndelig årvågenhed er nødvendig selv – og især – efter en stor triumf.
7