Debora, Barak og Jael Dommerne 4 1 Efter Ehuds død gjorde Israels børn igen, hvad der var ondt i Herrens øjne. 2 Og Herren solgte dem i Jabins, Kana'ans konges, hånd, som herskede i Hazor; og hvis hærfører var Sisera, som boede i Haroshet i Hedningerne. 3 Og Israels børn råbte til Herren, for han havde ni hundrede jernvogne, og i tyve år undertrykte han Israels børn hårdt. 4 Og Debora, en profetinde, Lapidots hustru, hun var dommer i Israel på den tid. 5 Hun boede under Deboras palmetræ mellem Rama og Betel i Efraims bjerge, og Israels børn kom op til hende for at få afsagt dom. 6 Og hun sendte bud og kaldte Barak, Abinoams søn, fra Kedesnaftali og sagde til ham: Har Herren, Israels Gud, ikke befalet: Gå og drag til Tabors bjerg og tag 10.000 mænd af Naftalis børn og Zebulons børn med dig? 7 Og jeg vil drage Sisera, Jabins hærfører, med hans vogne og hans hær til dig ved Kishonfloden, og jeg vil give ham i din hånd. 8 Barak sagde til hende: "Hvis du vil gå med mig, så går jeg; men hvis du ikke vil gå med mig, så går jeg ikke." 9 Hun sagde: "Jeg vil visselig gå med dig, men den rejse, du tager, skal ikke være til din ære; for Herren vil sælge Sisera i en kvindes hånd." Så brød Debora op og drog med Barak til Kedesh. 10 Barak kaldte Zebulon og Naftali sammen til Kedesh, og han drog op med ti tusind mand ved sine fødder, og Debora drog op med ham. 11 Kenitten Heber, en af Hobabs, Moses' svigerfaders, børn, havde skilt sig fra kenitterne og slog sit telt op til Za'anajim-sletten, som ligger ved Kedesh. 12 Og de fortalte Sisera, at Barak, Abinoams søn, var draget op til Tabors bjerg. 13 Og Sisera samlede alle sine stridsvogne, ni hundrede jernvogne, og alt folket, som var med ham, fra Haroshet i Hedningerne til Kishonbækken. 14 Debora sagde til Barak: "Rejs dig, for i dag har Herren givet Sisera i din hånd. Er Herren ikke draget ud foran dig?" Barak drog ned fra Tabors bjerg, og ti tusind mand fulgte ham.
1
Debora, Barak og Jael
15 Og Herren bragte Sisera og alle hans vogne og hele hans hær i forvirring med sværdet foran Barak, så at Sisera sprang af sin vogn og flygtede til fods. 16 Men Barak forfulgte vognene og hæren til Haroshet i Hedningerne, og hele Siseras hær faldt for sværdet, og der blev ikke en mand tilbage. 17 Men Sisera flygtede til fods til Jaels, kenitten Hebers hustrus, telt, for der var fred mellem Jabin, kongen af Hazor, og kenitten Hebers hus. 18 Da gik Jael ud for at møde Sisera og sagde til ham: "Kom ind, min herre, kom ind til mig, frygt ikke!" Og da han kom ind til hende i teltet, dækkede hun ham med en kappe. 19 Og han sagde til hende: "Giv mig lidt vand at drikke, for jeg er tørstig." Så åbnede hun en mælkeflaske og gav ham at drikke og dækkede ham til. 20 Han sagde igen til hende: "Stil dig i teltdøren, og når nogen kommer og spørger dig: Er der nogen her? Så skal du sige: Nej." 21 Da tog Jael Hebers kone et teltsøm og en hammer i hånden, gik stille hen til ham og slog sømmen gennem hans tindinger og satte den fast i jorden, for han sov dybt og var udmattet. Så døde han. 22 Og se, mens Barak forfulgte Sisera, kom Jael ud for at møde ham og sagde til ham: "Kom, så skal jeg vise dig den mand, du søger." Og da han kom ind i hendes telt, se, da lå Sisera død, og naglen sad i hans tindinger. 23 Således ydmygede Gud på den dag Jabin, Kana'ans konge, for Israels børn. 24 Og Israels børns hånd havde fremgang og overtaget over Jabin, Kana'ans konge, indtil de havde udryddet Jabin, Kana'ans konge.
Dommerne 5 1 Den dag sang Debora og Barak, Abinoams søn, og sagde: 2 Lovpris Herren for Israels hævn, da folket villigt mødte frem. 3 Hør, I konger, lyt, I fyrster; jeg, ja, jeg vil synge for Herren, jeg vil lovsynge Herren, Israels Gud. 4 Herre, da du drog ud fra Se'ir, da du fremkom fra Edoms mark, bævede jorden, himlen dryppede, skyerne dryppede også vand. 5 Bjergene smeltede for Herrens åsyn, Sinai for Herrens, Israels Guds, åsyn. 6 I Shamgars, Anats søns, dage, i Jaels dage, var landevejene tomme, og de rejsende gik ad sideveje. 7 Landsbyernes indbyggere forsvandt, de forsvandt i Israel, indtil jeg, Debora, opstod, jeg opstod som en moder i Israel. 8 De valgte nye guder; da blev der krig i portene: var der et skjold eller spyd at se blandt fyrretyve tusind i Israel? 9 Mit hjerte er med Israels herskere, som frivilligt mødte frem blandt folket. Lov Herren! 10 Tal, I som rider på hvide æsler, I som sidder til doms og vandrer på vejen! 11 De, der er reddet fra bueskytternes støj på vanddragerne, skal dér gentage Herrens retfærdige gerninger, hans retfærdige gerninger mod indbyggerne i hans landsbyer i Israel; da skal Herrens folk gå ned til portene. 12 Vågn op, vågn op, Debora! Vågn op, vågn op, udsig en sang! Rejs dig, Barak, og før dine fangenskaber bort, Abinoams søn! 13 Så satte han de tilbageværende til at herske over de adelsmænd blandt folket; Herren satte mig til at herske over de mægtige. 14 Fra Efraim kom en rod af dem mod Amalek, efter dig, Benjamin, i dit folk; fra Makir kom statholdere ned, fra Zebulon de, der håndterer skriverens pen. 15 Issakars fyrster var med Debora, Issakar og Barak; han blev sendt til fods ned i dalen. Rubens slægter havde store tanker i hjertet. 16 Hvorfor blev du iblandt fårefoldene og hørte hjordenes brægen? Rubens slægt havde store hjerteransagelser.
2
Debora, Barak og Jael
17 Gilead blev liggende hinsides Jordan, og hvorfor blev Dan på skibene? Asher blev liggende ved havets bred og blev liggende i sine brud. 18 Zebulon og Naftali var et folk, der satte deres liv på spil til døden på markens høje steder. 19 Kongerne kom og kæmpede, da kæmpede Kana'ans konger i Ta'anak ved Megiddos vande; de tog ingen pengegevinst. 20 De kæmpede fra himlen, stjernerne i deres baner kæmpede mod Sisera. 21 Kisjonsfloden skyllede dem bort, den urgamle flod, Kisjonsfloden. Min sjæl, du har trådt din styrke ned. 22 Da blev hestehovene knækket ved deres jubel, deres mægtiges jubel. 23 Forband Meroz, sagde Herrens engel, forband bitterligt dens indbyggere, fordi de ikke kom Herren til hjælp, Herren til hjælp mod de mægtige. 24 Velsignet være Jael, kenitten Hebers hustru, velsignet være hun blandt kvinder i teltet. 25 Han bad om vand, og hun gav ham mælk; hun bragte smør frem i et herligt fad. 26 Hun stak sin hånd efter sømmet og sin højre hånd efter arbejdshammeren; og med hammeren slog hun Sisera, hun huggede hans hoved af, og hun gennemborede og gennemborede hans tindinger. 27 For hendes fødder bøjede han sig, han faldt, han lagde sig ned; for hendes fødder bøjede han sig, han faldt; hvor han bøjede sig, dér faldt han død om. 28 Siseras mor kiggede ud ad vinduet og råbte gennem gitteret: "Hvorfor tøver hans vogn? Hvorfor tøver hjulene på hans vogne?" 29 Hendes vise damer svarede hende, ja, hun svarede sig selv, 30 Har de ikke faret i hast? Har de ikke delt byttet? En eller to piger til hver mand? Sisera fik et bytte i flerfarver, et bytte af flerfarvet broderi, flerfarvet broderi på begge sider, der mødes om halsen på dem, der røver byttet? 31 Lad alle dine fjender gå til grunde, Herre, men lad dem, der elsker ham, være som solen, når den går frem i sin kraft. Og landet fik ro i fyrre år.
Kommentar Beretningen om Debora, Barak og Jael, som findes i Dommerbogen, kapitel 4 og 5 beretter om en af Israels mest slående befrielser fra fremmed undertrykkelse. Den fremhæver guddommelig suverænitet, modigt lederskab og hvordan Gud bruger uventede redskaber til at opnå sine hensigter.
Del 1: Vers-for-vers-gennemgang Dommerne Kapitel 4: Fortællingen om befrielsen Vers 1–3: Israels synd og grusomme undertrykkelse Efter dommeren Ehuds død gør israelitterne igen, hvad der var ondt i Herrens øjne. Som følge heraf overgiver Gud dem i Jabins, Kana'ans konges (som regerer i Hazor), hånd, hvis militære leder er Sisera . Sisera undertrykker Israel hårdt i tyve år med en formidabel militærstyrke på 900 jernstridsvogne . Israels børn råber til Herren om hjælp. Vers 4–9: Deboras og Baraks kald Debora , en profetinde og hustru til Lapidoth, dømmer Israel på dette tidspunkt, siddende under Deboras palmetræ. Hun sender bud efter Barak, Abinoams søn, og overbringer en befaling fra Gud: Han skal føre 10.000 mænd fra Naftali og Zebulon til Tabors bjerg, og Gud vil trække Sisera og hans stridsvogne til Kishonfloden. Barak svarer betinget: "Hvis du vil gå med mig, så går jeg; men hvis du ikke vil gå med mig, så går jeg ikke ." Deborah går med til at gå, men profeterer, at rejsen ikke vil bringe ham personlig ære , fordi Herren vil sælge Sisera i en kvindes hånd.
3
Debora, Barak og Jael
Vers 10–16: Slaget ved Taborbjerget og Kishon Barak kalder Zebulon og Naftali til Kadesh og samler 10.000 følgere med Debora i selskab med ham. Da Sisera hører om dette, samler han sine 900 jernvogne og alle sine tropper til Kishonfloden. Debora beder Barak om at rejse sig og erklærer: "Er Herren ikke draget ud foran dig?" Barak fører sine mænd ned ad bjerget, og Herren forvirrer (forvirrer) Sisera og hans hær . Siseras hær bliver fuldstændig ødelagt af sværdets æg og efterlader ikke en eneste mand i live, mens Sisera forlader sin vogn og flygter til fods. Vers 17-22: Jael og Siseras nederlag Jaels telt , kenitten Hebers hustru, fordi der er fred mellem Jabins kongelige hus og Hebers familie. Jael går ud for at møde ham, inviterer ham indenfor og dækker ham. Sisera beder om vand; i stedet giver hun ham smør (surmælk) i en fornem skål . Udmattet og tillidsfuld falder Sisera i søvn. Jael tager stille et teltsøm (pløk) og en hammer i hånden, går sagte hen til ham og slår sømmet gennem hans tindinger ned i jorden og dræber ham øjeblikkeligt. Da Barak ankommer i forfølgelse, viser Jael ham den døde fjendtlige kommandør og opfylder dermed Deboras profeti. Vers 23–24: Kong Jabins undertrykkelse På den dag underkuer Gud Jabin, Kana'ans konge, foran Israels børn, og Israels hånd vinder fremgang og får overhånd imod ham, indtil han bliver udslettet. Dommerne Kapitel 5: Deboras og Baraks sang Vers 1–5: Lovprisning til Herren Debora og Barak synger en triumfsang, hvor de priser Gud for Israels frivillige ledere og villige folk. De mindes Guds majestætiske, jordskælvende tilstedeværelse, da han marcherede fra Se'ir og Edom. Vers 6-11: Israels ødelæggelse vendt til retfærdighed Sangen minder om de mørke dage med undertrykkelse, hvor motorvejene var tomme, og landsbyboerne gemte sig, indtil Deborah opstod som "en moder i Israel" . Den inviterer herskere, dommere og almindelige byboere, der er samlet ved vandingsstederne, til at berette om Herrens retfærdige gerninger og befrielsesgerninger. Vers 12–18: Villige stammer vs. selvtilfredse stammer Et triumferende kald går ud til Barak om at føre fangenskabet til fange. Sangen beskriver, hvilke stammer der ivrigt meldte sig frivilligt – Efraim, Benjamin, Makir, Zebulon, Issakar og Naftali – og irettesætter skarpt dem, der blev tilbage ved deres fårefolde eller kystområder, såsom Ruben, Dan og Asher . Vers 19–23: Det kosmiske slag og Meroz' forbandelse Kana'ans konger kæmpede, men "stjernerne i deres baner kæmpede mod Sisera" (hvilket antyder guddommelig indgriben, sandsynligvis skybrud, der forvandlede Kisjonsfloden til en oversvømmelse, der satte jernvognene i stå). Den gamle flod Kisjon fejede fjenden væk. En bitter forbandelse er udtalt over byen Meroz , fordi de ikke kom "Herren til hjælp mod de mægtige". Vers 24-27: Ære for Jaels mod Jael hyldes som "velsignet frem for kvinder" i teltet. Sangen beskriver levende hendes afgørende handling – hun rakte ud efter hammeren og drev sømmet gennem Siseras hoved, hvor han sank og faldt død om for hendes fødder.
4
Debora, Barak og Jael
Vers 28–30: Ironien i Siseras mor En dramatisk, ironisk vignette skifter til Siseras mor, der kigger ud af sit gittervindue og ængsteligt undrer sig over, hvorfor hendes søns vogn er så langsom til at vende tilbage. Hendes vise damer trøster hende med illusionen om, at han blot deler byttet – fanger og rige broderier – uvidende om, at han allerede er død. Vers 31: Afsluttende bøn Sangen afsluttes med en kraftfuld bøn: "Lad alle dine fjender gå til grunde, Herre, men lad dem, der elsker ham, være som solen, når den bryder frem i sin kraft." Efter denne sejr har landet haft ro i fyrre år .
Del 2: Vigtige lektioner og anvendelser i livet Gud bruger det usandsynlige og almindelige: Befrielse kom ikke gennem en traditionel kejserlig hær med elitevåben, men gennem en almindelig kvinde (Jael), der brugte en teltpløk og hammer, hvilket demonstrerede, at Gud fryder sig over at bruge ydmyge værktøjer til ekstraordinære formål. Faren ved åndelig neutralitet og selvtilfredshed: Deboras sang kritiserer voldsomt de stammer, der blev hjemme (som Ruben og Dan), og forbander Meroz for at nægte at hjælpe. Åndelig neutralitet i tider med moralsk krise behandles som modstand; troende kaldes til aktivt engagement snarere end en komfortabel tilskuerstatus. Partnerskabets og opmuntringens kraft: Barak erkendte sit behov for åndelig forankring og bad Deborah om at ledsage ham i kamp. Gud designer ofte vores åndelige og praktiske sejre omkring fællesskab, gensidig ansvarlighed og gudfrygtigt partnerskab snarere end isoleret individualisme. Æren gives tilbage til Gud: Umiddelbart efter at have opnået massiv militær succes, pralede Deborah og Barak ikke af deres egen taktiske genialitet; i stedet brød de ud i en lovsang, hvor de tilskrev Herren al ære, historisk magt og sejr. I perioder med personlig eller professionel triumf holder bevidst lovprisning og ydmyghed vores fokus forankret på den sande kilde til vores styrke.
5