Skip to main content

"Markedsdata styrker branchen". Fra Huset 6 2018

Page 1

Nye offentlige ejendomsvurderinger

Lotte Krogsbøll, senior financial controller hos ATP Ejendomme, indberetter markedsdata til Ejendomsforeningen Danmark Ên gang i kvartalet.

22

Huset september 2018


Nye offentlige ejendomsvurderinger

Ny indberetter

Markedsdata styrker branchen Lotte Krogsbøll står for ATP Ejendommes indberetning af en række markedsdata til de nye offentlige vurderinger. Selv elsker hun at nørde med excelfilerne og ser derfor opgaven som en spændende del af sit arbejde. Samtidig er de indberettede data med til at styrke hele branchen. Tekst: Rasmus Eiby. Foto: Stine Tidsvilde.

E

jendomsforeningen Danmark indsamler i øjeblikket markedsdata til de nye offentlige vurderinger for investeringsejendomme. Her er indtil videre over 100 ejere og administratorer allerede med til at indberette markedsdata, og en af dem er ATP Ejendomme, hvor senior financial controller Lotte Krogsbøll står for den kvartalsmæssige indberetning af ”leje og tomgang”. For Ejendomsforeningen Danmark er det vigtigt, at der er så mange med til at indberette som muligt, da det bidrager til højere kvalitet af markedsstatistikken og er med til at styrke grundlaget for, at de offentlige vurderinger bliver mere retvisende. Derfor har det også været vigtigt at skabe et nemt system, så alle kan være med. Heri indgår indberetningsportalen, som Lotte Krogsbøll en gang i kvartalet indberetter ATP Ejendommes data til. Og spørger man hende, er det netop et nemt system at arbejde med. ”Det er gået gnidningsfrit med at indberette, for når først systemet er sat op, så kører det bare hvert kvartal. Og når det kun er én gang i kvartalet, jeg skal indberette, så tager det heller ikke så meget af min hverdag”, siger Lotte Krogsbøll og tilføjer: ”En gang i kvartalet laver jeg en fil, der indeholder nogle bestemte data. I excelfilen opgør vi alt muligt om lejemålet. Hvor det ligger, om der er tomgang, hvor stort er det i kvadratmeter, er det butik eller kontor, og hvad er huslejen”.

Testgruppe gav god erfaring Inden Lotte Krogsbøll begyndte hos ATP Ejendomme i maj sidste år, havde medarbej-

deren, som hun overtog stillingen fra, allerede sagt ja til at deltage i Ejendomsforeningen Danmarks testgruppe for indberetningsportalen. Derfor tog hun opgaven på sig og deltog i testgruppen. ”Jeg tænkte, at der kun kunne komme noget positivt ud af det. Og det har i den grad været en fordel med testgruppen efterfølgende, da jeg kom godt ind i systemet allerede her. Vi var tre, der deltog, og vi fik gennemgået alt omkring indberetningen med dem, der stod for at udvikle portalen. Vi prøvede blandt andet at oprette filer og uploade til portalen. På den måde fik vi også fundet en del fejl i systemet, så der kunne blive rettet op på det”, fortæller Lotte Krogsbøll. Hun tilføjer, at det også er rart, at der altid er hjælp at hente hos Ejendomsforeningen Danmark, hvis man skulle få brug for det.

Elsker at arbejde med tallene Det er selve excelfilen, der skal ind i indberetningsportalen, som Lotte Krogsbøll bruger tid på, når hun skal indberette oplysningerne fra ATP’s ejendomme. Her ligger arbejdet i at få de forskellige oplysninger indsat på den rigtige måde, så de kan sammenlignes med de data, der også kommer ind fra andre indberetninger, og dermed bruges til markedsstatistikken. ”Jeg tilpasser de data, vi allerede har i huset, så de passer ind i det skema, der indberettes igennem. På den måde er det en oprydning og kontrol af data, så de er tilpasset de andre indberetninger”, siger Lotte Krogsbøll. Det er klart en del af hendes arbejde, som hun nyder. ”Jeg elsker at nørde med sådan noget her. Det er noget, controllere godt kan lide. At

sidde og nørde med alle tallene, få det til at stemme og sende noget ordentligt af sted”, siger Lotte Krogsbøll.

Til gavn for den samlede branche og den enkelte virksomhed ATP Ejendomme er med som indberetter, da de i høj grad ønsker at støtte op om branchen og det nye vurderingssystem, men det er også en fordel for den enkelte virksomhed, hvis de offentlige vurderinger kan være mere præcise end hidtil. ”Helt overordnet har vi valgt at indberette, fordi vi, i relation til de nye offentlige vurderinger, ønsker at få så korrekte data som overhovedet muligt. Forhåbentlig kan vi via det nye system undgå at skulle bruge for mange ressourcer på efterfølgende at påklage de vurderinger, der kommer ud. Så det er hjælp til selvhjælp, men også helt klart en understøttelse af det nye system, som SKAT introducerer,” siger direktør for ATP Ejendomme Michael Nielsen. Han håber på, at systemet bliver mere korrekt, netop fordi det baseres på faktiske data per ejendom mod tidligere, hvor det i højere grad oplevedes som statistiske data, der blev brugt til at fastlægge vurderingerne. Dette resulterede i, at der blev brugt en hel del ressourcer på klagesager, der tog flere år at få afviklet. ”Vi vil gerne være med til at støtte op, da vi gerne ser en øget transparens i branchen. Vi håber samtidig, at vi gennem Ejendomsforeningen Danmarks adgang til de her data kan få nogle markedsstatistikker ud, der er til gavn for den samlede ejendomsbranche”, siger Michael Nielsen. rea@ejendomsforeningen.dk

23 Huset september 2018


Hold dig opdateret Gratis nyhedsmail Huset Net er Ejendomsforeningen Danmarks nyhedsbrev. Det udkommer hver 14. dag og indeholder seneste nyt fra ejendomsbranchen.

Tilmeld dig Huset Net

Følg Ejendomsforeningen Danmark Følg os på LinkedIn, hvor vi udgiver artikler, deler gode tips og netværker med andre aktører i ejendomsbranchen. Følg os på Twitter, hvor vi arbejder for at skabe større fokus på ejendomsbranchen hos både politikere og journalister.

Få det hele med


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
"Markedsdata styrker branchen". Fra Huset 6 2018 by EjendomDanmark - Issuu