Oplev en ejendom
Hvert lejemål giver en storslået panoramaudsigt og hver sin buede bid af København. Her med udsigt til Vesterbrogade og Tivolis hovedindgang.
Fra skybaren på niende etage er der udsigt til rådhustårnet.
Facaden på Axel Towers vil konstant forandre sig i årenes løb på grund af legering af facadens tombak. Allerede nu har bygningen set udefra ændret karakter fra det gyldne til det brunlige, da tombakken er begyndt at patinere på grund af vind og vejr.
Lejere flytter ind i Axel Towers bløde buer Efter en håndfuld år som en aflukket byggeplads og mange gisninger om udformningen af de fem cirkulære tårne med en gylden facade er byggeriet af Axel Towers i København nu så langt, at lejere og offentligheden har taget bygningen i brug. Tekst: Cecilie Borgen Justesen. Foto: Julie Polar de Greeve og Klaus Vedfelt.
A
llerede på afstand danser øjnene om kap med septembersolens stråler rundt på Axel Towers kobberfarvede facade. Bygningen buer blødt op mellem hovedstadens historiske Cirkusbygning og halloweenklædte Tivoli. De buttede former prydes af facadens gyldne plader af tombak – en blanding af 80 procent kobber og 20 procent zink – og aflange vinduer, der snor sig som et stramt bånd rundt om de fem tårne. Kunde- og udlejningschef i ATP Ejendomme Britt Egeskov Davidsen tager imod i bygningens runde midte i den udendørs byhave. Haven er belagt med betongrå chaussesten, og en blanding af nåletræer og løvfældende træer stikker allerede højt til vejrs fra de
30
Huset november 2017
runde kummer med siddepladser langs kanten, som både lejere og offentligheden kan benytte. Herfra forenes de fem indgange til tårnene og de tre passager fra Vesterbrogade, Jernbanegade og Axeltorv. Lader man blikket glide opad, opsluges synet af det cirkulære gyldne bånd af tombak og vinduesglas, der stryger opad med himlen og skyer som bagtæppe. ”Axel Towers skiller sig markant ud fra det, der ellers bliver bygget her i området. Både med den ikoniske placering og med bygningens unikke udtryk i gadebilledet fra de runde former og sammensætningen af tårnene med den organiske måde, de er forbundet på. Fra byggeriets begyndelse har det været visionen, at Axel Towers skal være det nye vartegn i København”, siger Britt Egeskov Davidsen.
Diversitet i lejemålenes størrelse Det mindste ledige kontorlejemål i Axel Towers er på 329 kvadratmeter, mens det største er på 1.011 kvadratmeter. Det forventes, at omtrent 700 personer vil opholde sig i bygningen på daglig basis, når bygningen er fuldt udlejet. Ifølge Britt Egeskov Davidsen bidrager de forskellige størrelser i lejemålene til diversitet, hvilket er en faktor, som ATP Ejendomme har for øje, når de involverer sig i store byggerier som Axel Towers. ”I øjeblikket er der rigtig god efterspørgsel efter mindre og mellemstore lokaler. Lejere i dag er selektive og ønsker både en central beliggenhed, moderne og effektive lokaler, nærhed til offentlig transport og gode parkeringsmuligheder. Og ikke mindst noget wow-faktor. En bygning som Axel Towers forener alle disse faciliteter og tiltrækker derfor en bred type af lejere”, fortæller Britt Egeskov Davidsen.
© Ejendomsforeningen Danmarks magasin Huset nr. 8, november 2017
Oplev en ejendom
Det er arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg Arkitekter med arkitekt Lene Tranberg i spidsen, der har ført Axel Towers fra visionen på tegnebrættet til de færdige dele af bygningen. De tre pensionsselskaber ATP Ejendomme, Industriens Pension og PFA Ejendomme er investorerne bag byggeriet.
Offentligheden op i højden Da vi træder ind i Axel Towers og op i højderne, står det klart, at de høje vinduespartier giver hvert rum en storslået panoramaudsigt og hver sin buede bid af København. I et af butikslejemålene på første etage står vi på første parket til travle Vesterbrogade og Tivoli, og i et andet har vi udsigt til Cirkusbygningens røde mursten og beige væddeløbsfrise. Opstigningen mellem etagerne foregår med elevatorer eller trapper i tårnenes midte, så mest muligt af den spektakulære udsigt ud over byen bevares. Ifølge Britt Egeskov Davidsen bliver der løbende spurgt, om offentligheden også kan komme op i højderne. ”Københavns Kommune stillede fra begyndelsen et krav om, at bygningen også skulle have publikumsorienteret anvendelse, hvilket butikker og restaurant i gadeplan og ved byhaven bidrager til. Derudover er ottende, niende og tiende etage i det ene tårn tilgængelige for offentligheden med åbningen af restauranten og skybaren Trio, som Christian Aarø og Søren Selin (AOC og No. 2) står bag. Herfra kan offentligheden opleve byen fra helt nye vinkler”, siger Britt Egeskov Davidsen og peger ned mod de røde S-toge, der glider forbi i banegraven ved Vesterport Station.
Kunde- og udlejningschef i ATP Ejendomme Britt Egeskov Davidsen ses her i Axel Towers byhave, hvor en blanding gulbladet tretorn, skovfyr, paradisæbletræer og robinie allerede stikker højt til vejrs.
I foråret 2017 flyttede de første lejere ind i de nyetablerede kontorarealer. Advokatvirksomheden Gorrissen Federspiel har 14.500 kvadratmeter af Axel Towers samlede 23.000 kvadratmeter, mens virksomhederne Core Property Management, Better Energy og T. Rowe Price ligeledes er flyttet ind i kontorarealerne. På gadeplan er kaffekæden Starbucks, Peter Beier Chokolade og ur- og smykkeforretningen Klarlund at finde. Ifølge Britt Egeskov Davidsen er det stadig muligt at leje kontor eller butik i ejendommen, men de tomme arealer bliver støt reduceret, som nye lejere flytter ind, snarest med juicekæden Joe & The Juice og restaurantkæden Dalle Valle.
Oplev en ejendom I løbet af 2017 besøger Huset nogle af Ejendomsforeningen Danmarks medlemmer for at få historien bag nogle spændende og markante ejendomme.
cbj@ejendomsforeningen.dk
Mød en lejer I gadeplan i Tårn B med udsigt til Tivolis hovedindgang åbnede ur- og smykkeforretningen Klarlund de gyldne døre for en ny og topmoderne butik den 16. juni 2017. Stig Andersen, administrerende direktør i Klarlund, fortæller her, hvorfor de besluttede at flytte butikken omtrent 150
Øverst niende etage, hvor restauranten og skybaren Trio netop er åbnet. Der er stadig ledige lejemål i Axel Towers, blandt andet med udsigt til rådhustårnet (nederst).
© Ejendomsforeningen Danmarks magasin Huset nr. 8, november 2017
meter hen ad Vesterbrogade og ind i Axel Towers. ”Fordi vi var i dialog med ATP Ejendomme tidligt i udlejningsforløbet, havde vi som forudsætning, at butikken skulle placeres ud mod Vesterbrogade, hvor der dagligt er mange forbipasserende og turister. Som forretning er det afgørende, at butikken er placeret der, hvor kunderne færdes. Beliggenheden var derfor vigtig for os både i overvejelsesfasen og nu, hvor bygningen for alvor træder ud fra de øvrige bygninger i området. Det var også væsentligt for os, at vi kunne præge vores nye lokaler lige fra det rette indretningsdesign i butikken til tekniske installationer, sikkerhed og interiør”, siger Stig Andersen.
31 Huset november 2017
Hold dig opdateret Gratis nyhedsmail Huset Net er Ejendomsforeningen Danmarks nyhedsbrev. Det udkommer hver 14. dag og indeholder seneste nyt fra ejendomsbranchen.
Tilmeld dig Huset Net
Følg Ejendomsforeningen Danmark Følg os på LinkedIn, hvor vi udgiver artikler, deler gode tips og netværker med andre aktører i ejendomsbranchen. Følg os på Twitter, hvor vi arbejder for at skabe større fokus på ejendomsbranchen hos både politikere og journalister.
Få det hele med