
1 minute read
Lejeret I og lejeret II
Få styr på lejeretten og den grundlæggende lovgivning, der regulerer udlejning af boliglejemål.
Ejer eller administrerer du boliglejemål, og har du brug for et grundlæggende overblik over lejelovgivningen? Så kan du ved lejeret I og II få en grundig indflyvning i begreber og regler med en praktisk vinkel, herunder fokus på faldgruber.
Bredt kendskab med praksisnær tilgang
Kurserne giver dig et grundlæggende og bredt kendskab til lejerettens regler om beboelseslejemål. Vi tager udgangspunkt i de spørgsmål, du skal stille dig, inden du kan indgå en lejekontrakt og fortsætter med de regler, der gælder, når lejeforholdet er påbegyndt.
Hvilken type ejendom har jeg med at gøre? Hvilke regler finder anvendelse? Hvordan kan lejen fastsættes? Hvordan kan lejen reguleres? Der vil være fokus både på rammerne for og konsekvenserne af den indgåede lejeaftale og de vilkår, der har relevans både i lejeperioden og ved lejemålets ophør.
Seneste praksis
Kurserne er baseret på den seneste praksis og lovgivning, og det juridiske indhold suppleres af relevante eksempler fra hverdagen.
Forhåndskendskab til lejelovgivningen er ikke en forudsætning, da kurserne indeholder en indledende introduktion til lovgrundlaget.
Del I omhandler
De vilkår, der primært har relevans i forbindelse med indgåelse af lejekontrakten og forhold, der gør sig gældende i forhold til indflytningen.
Del II omhandler
De vilkår, der primært har relevans i lejeperioden og ved lejemålets ophør, herunder vedligeholdelse, flyttesyn samt misligholdelse og ophør af lejekontrakten.
Det får du med hjem Del I
• Godt og systematisk overblik over lejerettens regler om beboelseslejemål • Viden om de væsentlige lejeretlige begreber • Forståelse af de forskellige ejendomskategorier • Grundlæggende viden om lejefastsættelse og lejeregulering • Grundlæggende gennemgang af standardlejekontrakten for boliger • Regler for udlejers adgang til det lejede • Regler for fremleje og brugsrettens overgang
Del II
• Grundlæggende kendskab til forbrugsregnskaber • Regler for indflytning, indflytningssyn og mangler • Vedligeholdelsesfordeling i lejeperioden • Regler for fraflytning, fraflytningssyn og istandsættelse • Husordensregler • Opsigelse og ophævelse • Beboerrepræsentationer
DATO, FØRSTE DEL
Tirsdag den 2. maj
Kl. 9.15-12.45 4 lektioner
DATO, ANDEN DEL
Tirsdag den 9. maj
Kl. 9.15-12.45 4 lektioner
PRIS EKSKLUSIVE MOMS
Medlem: 2.995 kr. Ikke-medlem: 3.995 kr.
UNDERVISERE
Advokatfuldmægtig
Marie Skovgaard Jørgensen
Capital Law CPH
Afdelingsleder, cand.jur.
Mogens Dürr
EjendomDanmark
RELATEREDE KURSER
Ind- og fraflytning i teori og
praksis, side 38 Den nye lejelov, side 10 Faldgruber i boliglejeretten, side 47