Ejendomsbranchens bidrag til liv og vækst i Danmark

EJENDOMSBRANCHENS BIDRAG TIL LIV OG VÆKST I DANMARK EjendomDanmark – Rammer for liv og vækst 2021

Confidential

INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning | Ejendomsbranchen skaber rammerne for liv og vækst i Danmark. Ejendomme spiller en vigtig rolle i forhold til løsning af centrale samfundsopgaver som klima, sammenhæng mellem land og by, produktivitet, skabelse af arbejdspladser og genstart af økonomien.

1 2 3 4 5

Liv | Ejendomsbranchen skaber fleksible rammer for danskernes boliger og arbejdsliv Vækst | Ejendomsbranchen skaber rammer for vækst og innovation Job og BNP | Ejendomsbranchen er en væsentlig del af samfundsøkonomien og understøtter økonomisk aktivitet samt beskæftigelse

kr.

2030-scenarier | Ejendomsbranchens bidrag til løsninger på fem vigtige samfundsopgaver de kommende ti år Rammerne | En række centrale betingelser skal være tilstede, så branchen fremover kan udfolde sit fulde bidrag

2

Indledning | Ejendomsbranchen skaber rammer for liv og vækst Vi bruger alle ejendomme hver dag og ejendommene er – heldigvis – under konstant udvikling.

Når vi som danskere hver dag køber ind, går på restaurant, er i biografen, går på arbejde eller kommer hjem, bruger vi ejendomsbranchens bygninger. Uanset om det er i en stor eller en mindre by, skaber de danske ejendomme rammerne om både vores hjemmeliv og vores arbejdsliv – og stort set alt der imellem.

De rammer er også i konstant forandring. Gårsdagens behov er ikke morgendagens, og derfor skal der bygges nyt og bygges om. Vores ejendomme skal passe til moderne behov og krav. Selvom vores ejendomme holder i mange hundrede år, er de også i konstant udvikling. Både vores byer og vores bygninger skal følge med tiden.

Udviklingen gør mere muligt og skaber nye krav hos dem, der bor i ejendommene.

Det, der før kunne accepteres, kan det ikke længere. Tænk blot på at bo med toilet i gården og uden bad. Det er der ikke mange, der i dag ville være med på. Og var ejendommene ikke blevet løbende vedligeholdt de seneste årtier, ville der også have været et langsomt forfald.

Det samme gælder erhvervsejendomme. Nutidens kontorer, butikker og lagerbygninger ser ganske anderledes ud end for 20 eller 30 år siden, og de udfylder ganske andre roller. Erhvervsejendomme skal også moderniseres og udvikles for at følge med – og til tider gå forrest.

Det er derfor, at etableringsomkostningerne for en typisk ejendom geninvesteres 3-4 gange i løbet af levetiden. Det sikrer, at ejendommen passer til danskernes nye krav og behov. Når verden og teknologien rykker sig, skal bygningerne rykke med.

Vores byer og ejendomme er naturligvis også styret af regler og planer. Udlejning til både bolig og erhverv reguleret, så lejerne har de vilkår, der ønskes. Dermed er byerne og deres ejendommene også et produkt af de politiske rammer. Politikerne er byernes arkitekter, og ejendomsbranchen er ”gravkoen”, der får det til at ske.

3

Sammenfatning EjendomDanmark har bedt Implement Consulting Group om at undersøge ejendomsbranchens samfundsaftryk, og hvilke faktorer der kommer til at præge branchen de kommende 10 år.

På baggrund af vores analyser og interview med ledende virksomheder i branchen finder vi, at:

Vi har også kortlagt ejendomsbranchens virksomheder samt dens værdikæde. Vi finder, at:

•

•

•

•

•

•

1 mio. danskere bor i privat udlejningsbolig. Privat udlejningsbyggeri er den hurtigst voksende del af boligmarkedet og har stået for to tredjedele af væksten siden 2010.

Privat udlejning er den mest fleksible boligform og giver muligheder i alle livets faser. F.eks. bor 40 procent af studerende på landsplan i private udlejningsboliger.

Et fleksibelt boligmarked giver en tilsvarende fleksibilitet på arbejdsmarkedet – hvilket er til gavn for den enkelte borger, virksomhed og samfundet.

Det fleksible arbejdsmarked er centralt for produktivitet.

Et fleksibelt boligmarked har også betydning, når der sker ændringer i familiesituationen (barnefødsler eller skilsmisse). Særligt til seniorlivet sætter mange desuden pris på fleksibiliteten og friheden i en udlejningsbolig.

Ejendomsbranchen skaber også rammer for erhvervslivet – kontorer, butikker, produktionssteder og lagerbygninger. En god og moderne ejendom med de rette og fleksible rammer bidrager til vækst og kreativitet og i sidste ende til produktivitet.

•

Ejendomsbranchen spænder helt fra tom grund til fleksibel og fungerende ejendom. Risiko er en nøgleforudsætning i ejendomsbranchen.

Aktiverne har meget lang levetid og skal løbende tilpasses ændrede erhvervs- og forbrugsmønstre. Boliger skal konstant udvikle sig for at imødekomme nye krav og behov.

Ejendomsbranchen understøtter beskæftigelse og vækst både gennem de årlige investeringer i opførelse af nye ejendomme og gennem den løbende vedligeholdelse og drift af ejendomme.

•

Ejendomsbranchen investerer store summer hvert år. De samlede ejendomsinvesteringer er knap 200 mia. kr. om året, hvoraf 40 mia. kr. er fra ejendomsbranchen selv. Dette understøtter ca. 60.000 job.

•

Driften af de private ejendomme understøtter også arbejdspladser; ca. 70.000 job.

•

Ejendomsbranchen understøtter samlet set 130.000 job og et bidrag til dansk BNP på 140 mia. kr. om året (2019), når man regner de afledte og inducerede effekter i andre brancher med.

•

Corona sætter sine spor og viser betydningen af fleksible rammer – i 2020 ventes 6 procent lavere bidrag til BNP og 8.000 job på spil.

•

Boligmassen er under konstant udvikling, og de seneste 8-10 år er der samlet kommet flere boliger samt flere kvadratmeter per bolig og per person – og der investeres flere kroner i hver kvadratmeter bolig.

Fem vigtige samfundsopgaver vil præge branchen fremadrettet – og ejendomsbranchen skal bidrage til at løse dem: •

De næste ti år kræver omfattende investeringer i grøn omstilling, kraftig digitalisering af vores bygninger, øget fleksibilitet ift. demografisk udvikling, en god regional balance og en social balance, hvor folk har råd til en bolig også i vores byer.

•

Frem mod 2030 vil der være et øget behov for ejendomsinvesteringer for at imødekomme boligbehov, grøn omstilling og øget digitalisering. Der vil være behov for ejendomsinvesteringer på ca. 200 mia. kr. om året frem mod 2030, og ejendomsbranchen forventes at skulle investere mindst 40 mia. kr. om året.

Det kræver, at de rette rammer er til stede.

4

Ejendomsbranchens bidrag i dag og i de kommende ti år Fremover ventes ejendomsbranchen at skulle investere mindst 400 mia. kr. (samlet over 10 år), og det kræver, at en række centrale rammer er tilstede

I dag understøtter ejendomsbranchen 130.000 job og et bidrag til dansk BNP på 140 mia. kr. om året (2019)

EJENDOMSBRANCHENS ÅRLIGE INVESTERINGER Mia. kr.

40 MIA. KR. OM ÅRET

20.000 PERSONER

Investeret af ejendomsbranchen i nybyggeri, større istandsættelse og moderniseringer

Beskæftiget i ejendomsbranchen med drift vedligehold og administration af ejendomme

Behov for øgede investeringer ift grøn omstilling og nye boligbehov i hele Danmark

50 45 40

Basis-fremskrivning 35 30

Investerer

Udvikler

Bygger

Formidler

Driver og administrerer

Vedligeholder

Renoverer og (klima)forbedrer 25 20

Hver gang der investeres 1 mia. kr. i boliger og andre bygninger understøttes 1.500 job

60.000 JOB understøttes dermed af ejendomsbranchens investeringer i 2019

Hver gang der er ét job inden for ejendomsdrift og administration så understøttes 2,5 job i andre erhverv såsom håndværkere, engroshandel og pengeinstitutter

15

70.000 JOB

10

understøttes dermed af ejendomsbranchens drift og administration i 2019

5 0 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

Samlet understøttede ejendomsbranchen i 2019

130.000 JOB

140 MIA. KR. I BIDRAG TIL BNP

kr.

Rammer for investeringer Kilde Implement Economics pba. data fra Danmarks Statistik, Byggefakta og EjendomDanmark

Beskatning

Lokale rammevilkår

Rekrutteringsmuligheder

Lejelov 5

1

Liv | Danskernes boliger og ejendomsbranchens rolle

6

Liv | Her bor danskerne: 1 mio. danskere bor i privat udlejningsbolig. Private udlejningsboliger er den hurtigst voksende del af boligmarkedet og har siden 2020 stået for to tredjedele af væksten Boligmarkedet anno 2020 ANTAL PERSONER 1.000

Udviklingen de sidste 10 år 6%

17%

Liv

3%

100%

165

ANTAL BEBOEDE BOLIGER 1.000

361

+40

2010 2020

981

1.599

17%

1.639

990

56% 5.792 +46

+154 3.294

557

511

510 356

Egen bolig

Privat udlejning

Almen

Andel

Offentlig myndighed og andet

Privat udlejning

Ejer, andel, andet

Almen

17 procent af befolkningen bor i privatudlejning, og lejeboliger udgør 19 procent af den samlede boligmasse.

Antallet af lejeboliger er vokset med 154.000 på 10 år svarende til 43 procent.

•

•

Til sammenlign er antallet af ejer og andelsboliger vokset med 2,5 procent og almene boliger med 9 procent.

•

Privat udlejning står dermed for 2/3 af den samlede vækst i antallet af beboede boliger siden 2010.

Lejeboliger spiller typisk en større rolle i byerne. I de største byer København, Aarhus, Aalborg og Odense er andelen af lejeboliger tæt ved 30 procent af boligmassen.

Note: Kun beboede boliger er medregnet. Boliger ejet af privatpersoner eller I/S som er beboet af lejer, tæller med som lejebolig.

Kilde: Implement Economics pba. data fra Danmarks Statistik

7

Privat udlejning er den mest fleksible boligform – fleksibiliteten giver mulighed for hyppig udskiftning og resulterer i kortere botid Fraflytningsfrekvensen for private lejeboliger er næsten fire gange så stor som for ejerboligerne. Dermed fraflyttes knap hver femte private udlejningsbolig mindst én gang i årets løb.

Den private udlejningssektor er dermed et vigtigt bidrag til et fleksibelt boligmarked.

Udskiftningstempoet (fraflytningsfrekvensen) er klart højest for privat udlejning (18,4 procent). Det skyldes at det er billigere at flytte ind og ud af lejeboliger.

Omvendt er udskiftningen lavest i ejerboligerne (4,9 procent). Den lave fraflytningsfrekvens i ejerboligerne hænger sammen med, at der er forholdsvis store transaktionsomkostninger forbundet med at fraflytte en ejerbolig.

Danskerne benytter fleksibiliteten ved udlejningsboliger og knap hver femte lejebolig får nye beboere hvert år

Beboere i privat udlejninger bliver boende 6½ år i gennemsnit – mens ejerboliger bebos i 19 år i snit

Fraflytningsfrekvens Procent

Gennemsnitlig botid År

Liv

19,1

18,4

13,9 13,2 11,1

9,7 8,7 6,5

6,8

Privat udlejning

Offentlige boliger

4,9

Privat udlejning

Offentlige boliger

Almene boliger

Andelsbolig

Ejerbolig

Note: Fraflytningsfrekvensen er beregnet som antal fraflytninger i 2018 divideret med antal boliger primo 2019 Kilde: Implement Economics med data fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens boligstatistiske database

Almene boliger

Andelsbolig

Ejerbolig

8

Hver femte dansker bor i udlejningsbolig, og private udlejningsboliger spiller en stor rolle i hele landet Liv

Private udlejningsboliger er udbredt over hele landet. De spiller en stor rolle både i byerne og uden for de store bycentre

21% bor i privat udlejningsbolig

Private udlejningsboliger fordelt på landsdele Andel, procent.

København by

29%

Fyn

25%

Østjylland

24%

Nordjylland

22%

Vest- og sydsjælland

20%

Sydjylland

20%

Vestjylland

19%

Bornholm

16%

Nordsjælland

14%

København omegn Østsjælland

13% 11%

Note: Tallene er opgjort på baggrund af alle boliger og ikke kun egentlige boliger Kilde: Implement Economics med data fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens boligstatistiske database

9

Liv | Private udlejningsboliger tilbyder fleksible boligmuligheder i alle livets faser Liv

Beboere fordelt efter alder og boligform, primo 2019 100% 90% 80% 70%

60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1

4

7

10

13

16

19

22

25

28

31

34

Privat udlejning

STUDIESTART

Kilde: Traffik-, Bygge- og Boligstyrelsens boligstatistiske database

37

40

43

46

Almene boliger

ÆNDRET FAMILIESITUATION

49

52

55

Andelsboliger

58

61

64

Ejerboliger

ARBEJDSLIVET

67

70

73

76

79

82

85

88

91

94

97

100

Offentlige

SENIOR LIVET

10 10

Liv | Private udlejningsboliger spiller en afgørende rolle i studerendes valg af boligform Liv

Arbejdslivet Studiestart

Hjemmeboende

Studerendes boligform

6%

Procent

Almen 19% 40%

Andel

Private udlejningsboliger

10%

14% Ejerboliger

10% Kollegier

Lejeboliger skaber rammerne for mange studerendes liv •

Omkring 40 procent af studerende på landsplan bor i private udlejningsboliger.

•

Herudover bor 10 procent i kollegier og 19 procent i almene udlejningsboliger.

•

I Odense, Århus og Ålborg er det ca. 50 procent, der bor i private udlejningsboliger, hvor andelen i Storkøbenhavn er ca. 33 procent.

Kilde: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (2020) – Studieboliganalyse.

11

Liv | Et fleksibelt boligmarked giver fleksibilitet på arbejdsmarkedet til gavn for den enkelte borger, virksomhed og samfundet Liv

Et fleksibelt boligmarked…

…giver individet mulighed for professionel udvikling og at afprøve nye veje uden at binde sig til et boliglån.

Arbejdslivet

… virksomhederne mulighed for at hyre den mest kvalificerede arbejdskraft og placere deres produktion der, hvor det giver bedst mening.

… en velfungerende samfundsøkonomi, hvor ressourcerne bliver fordelt, der hvor de skaber mest værdi.

… er vigtig for mobiliteten og fremmer produktiviteten

”

For at den produktivitetsfremmende virksomhedsdynamik kan finde sted, kræver det, at de mere produktive virksomheder kan tiltrække arbejdskraft fra de mindre produktive.

Det er derfor vigtigt for produktivitetsvæksten, at lønmodtagerne er villige til at flytte sig derhen, hvor de kan opnå den højeste løn”

(Produktivitetskommissionen, 2014)

”

Transaktionsskatter kan gøre det mindre attraktivt at købe og sælge ejendomme. Det kan forhindre, at ejendommene bliver brugt til det mest produktive formål, og det kan nedsætte mobiliteten på arbejdsmarkedet”

”

(Produktivitetskommissionen, 2014)

Kilde: Produktivitetskommissionen (2014) – Baggrundsrapport: Skat og produktivitet, s.8 & 45. Nationalbanken (2016) – Monetary Review 3rd Quarter: Geographic mobility and wage fleksibility, s. 57.

Et fleksibelt arbejdsmarked er en forudsætning for stabil makroøkonomisk udvikling. Øget fleksibilitet kan også reducere strukturel ledighed”

(Nationalbanken, 2016)

12

Liv | Et fleksibelt boligmarked tilbyder rammer til ændringer i både familiesituationen og til seniorlivet Liv

Ændret familiesituation

Antallet af singler stiger betydeligt

Senior livet

Singler bor hovedsageligt til leje

Antal enlige og par

Andel af husholdninger (procent) 72

+360.000

2013

Mange ældre overvejer lejebolig

70

Ejer

2040

Leje

1.900.000

+35.100 1.540.000 1.336.600 1.371.700

Singler

Par

DREAM (2017) - Fremskrivning af familiekarakteristika og boligefterspørgslen i udvalgte danske kommuner

29

28

Singler

Mere end hver fjerde dansker imellem 50 og 64 år, der i dag bor i eget hus, går med tanker om at flytte i lejebolig

Par

Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik BOL204

A&B Analyse for BL – Danmarks Almene Boliger

Antallet af singler stiger betydeligt lejeboligerne. Det skyldes i høj grad den øgede fleksibilitet, blandt både ældre og yngre husholdninger er der særligt et Frem mod 2040 vil vi i Danmark have betydeligt flere som en lejebolig tilbyder - bl.a. i form af behovet for behov for opførsel af etageejendomme. En anden mulighed, singlehusstande. Antallet af singler ventes at stige med hele hyppigere boligskift samt øget komfort i form af mindre der peges på, er omlægning af parcelhuse til eksempelvis 360.000, således at 57 procent af danske husstande vil vedligehold og praktisk arbejde. Herudover giver de todelte alment eller privat udlejede rækkehuse. være beboet af singler. Det er en stigning fra 53 procent i ændrede og mere komplekse familiemønstre øget behov for 2010. Det gør sig særligt gældende i de større byer, fleksibilitet i selve indretningen af boligerne, og nye Også Tænketanken – den nye 3. alder anbefaler, at der eksempelvis i København, hvor 68 procent ventes at være koncepter er allerede ved at dukke op for at imødekomme stilles flere billige lejeboliger til rådighed for seniorer. Det vil singler i 2040. Den store stigning i antallet af singler skyldes dette behov; eksempelvis Rambølls nye Metabolig-koncept, give større fleksibilitet til at kunne indrette den sidste del af både ændring i familiemønstre blandt familier, samt en hvor arealet samt placering af døre, vægge og vinduer let livet samt kunne frigøre værdien i deres ejerbolig stigning i antallet af ældre singler. kan ændres i takt med familiens behov skifter.

Mange pensionsselskaber fokuserer på netop at stille denne Fleksibilitet til den forandrede livssituation Farvel til parcelhuset fleksibilitet til rådighed. Eksempelvis annoncerede PFA i I dag er der et klart mønster i retning af, at singler i højere Både DREAM og BVC peger på, at parcelhuset gradvist vil september 2020, at det har afsat 2,5 mia. kr. til opførsel af grad bor til leje. Hvor kun 12 procent af ejerboliger er ejet af miste sin dominerende betydning i de danske nye friplejehjemsboliger samt en række seniorboliger. en singlehusstand, står singler for ca. 42 procent af boligpræferencer. I takt med den stigende andel singler Kilde: DREAM (2017) - Fremskrivning af familiekarakteristika og boligefterspørgslen i udvalgte danske kommuner, BVC - De danske yderområder er udfordrede, Tænketanken - Den nye 3. alder - 33 anbefalinger til fremtidens gode seniorliv

13

2

Vækst | Ejendomsbranchen skaber rammer for vækst og innovation

14

Vækst | Ejendomsbranchen skaber rammer for vækst, kreativitet og produktivitet Virksomheder ønsker i højere grad at leje end at eje Den præcise fordeling er svær at opgøre, men estimater fra 2013 peger på, at mindst 70 procent af de største private erhvervsejendomme udlejes, og de resterende 30 procent ejes af brugeren. Blandt udlejningsejendommene er det ligeledes relativt korte lejekontrakter, der efterspørges. Hvor en ejerskabsmodel giver fuld kontrol og en vis sikkerhed, giver en lejemodel typisk stor fleksibilitet og kræver ikke finansielle muskler til at tage et ejendomsaktiv på balancen.

Det er i høj grad handel og service virksomheder, der bruger erhvervslejemål Køb fra ejendomsbranchen Procent 7%

Fleksibiliteten for virksomhederne beskrives ofte ved: •

Mulighed for at skalere op og ned i størrelse uden at skulle flytte eller bygge til

•

Muligheden for at investere i virksomhedens kerneforretning i stedet for ejendomme

•

Ikke behov for selv at vedligeholde og servicere en ejendom

•

Synergieffekter og skalafordele fx ved fælles faciliteter

Den fleksibilitet er ofte afgørende for mindre virksomheder, og virksomheder i deres opstart og vækstrejse. Men også store, etablerede virksomheder har de senere år solgt deres hovedsæder for at leje tilbage, som fx Danske Bank og Nykredit i 2016, Vestas i 2017 og her for nylig DSV Panalpinas hovedsæde i Hedehusene.

Vækst og Innovation

15%

26%

52%

Kilde: https://www.berlingske.dk/virksomheder/faa-virksomheder-ejer-selv-deres-ejendomme, der henviser til en opgørelse, som KPMG og LIFA A/S Landinspektører har lavet for Berlingske på baggrund af vurderinger fra Skat pr. 1. oktober 2012

Især de mindre og mellemstore virksomheder er ikke interesseret i at indgå lange lejekontrakter.

Forretningsvirkeligheden byder i høj grad på forandring, og hæderkronede virksomheder kan gå konkurs på blot få år, mens en opstartsvirksomhed med et par håndfulde medarbejdere kan være vokset eksplosivt i samme periode Bjarne Jensen, partner i Cushman & Wakefield Red citeret i Finans.dk, https://finans.dk/erhverv/ECE10790446/virksomhederne-stiller-helt-nye-krav-til-erhvervslejemaal/

Detail og engros

Restaurant

Andet

Hotel

Advokat, konsulent og revision

Andet

Finans

Industri og øvrige

IT, tele mv Handel og service

IT, tele, finans mv

Hotel og restauration

Kilde: Implement Economics pba Danmarks Statistik Input/output tabeller.

Den offentlige sektors forbrug er ekskluderet fra figuren

Industri og øvrige

15

Kravene til bygningers funktion ændrer sig hastigt, hvilket stiller løbende krav til design, indretning og renovering

Vækst og Innovation

Fremtidens kontorbygning kommer til se ganske anderledes ud Med den rette vedligeholdelse kan en bygning bestå meget længe. Det er et stort samfundsøkonomisk aktiv at kunne udnytte de eksisterende investeringer i så mange år som muligt.

Omvendt er en bygning ikke ”bare” en bygning. En bygning er designet og indrettet til at varetage en eller flere konkrete funktioner. Særligt for erhvervslejemål ændres samfundets behov og ønsker til disse funktioner sig løbende - og nogle gange massivt. Som fx overgangen fra enkeltkontorer eller endda ”cubicles” til storrum og åbne kontorer. De kommende år forventes kontorbygninger at skulle kunne levere på helt andre behov og funktioner, samtidigt med at teknologiske muligheder som fx sensorer giver nye muligheder for smart indretning og udnyttelse af plads. For at kunne levere på disse forventede behov kræver det store investeringer og risikovillighed.

GREEN ROOFING Enjoy the view In addition to providing great social space, this rooftop garden improves insulation, thereby reducing carbon emission end energy costs.

GERM SENSOR Time to go home…

Sensors can tell that you are catching a cold. This office worker is informed and kindly asked to go home and rest.

SERVICE ROBOT Clean and tidy Messy meeting room? No need to worry. This robot serves refreshment and clears the table.

THE OFFICE OF THE FUTURE

Space-as-a-service De seneste år er der vokset en ny forretningsmodel op; ”space-as-aservice”. Denne model tilbyder endnu mere fleksible rammer for anvendelse af areal, bl.a. til forretninger med stort behov for denne fleksibilitet, eksempelvis i innovative opstartsmiljøer. På europæisk plan er fleksible arbejdspladser steget markant på få år, fra omkring 500.000 kvadratmeter i 2015 til næsten 1.500 kvadratmeter i 2018 (jf. figur) EUROPEAN FELEXIBILITY WORKSPACE EXPANSION 2001-2018 WorkRepublic

1,600

Mindspace 1,400

SEAMLESS BUILDING Co-living spaces Escape the crowded morning commute by living and working under one roof; sharing spaces, facilities and a wide rage of services with other people.

DRONES Efficient deliveries Automated delivery process and distribution of goods to and within the building.

YOGA BREAK Stress levels too high Your smart wristband has sensed that you need to relax.

An appointment is generated at the in-house yoga studio / meditation room.

Design Offices The Office Group

1,200

VERTICAL GARDENS Locally grown Automated processes for planting and harvesting high protein plants, grown in your own office.

Thousand sq m

VIRTUALLY REAL Meetings Test a new product and discuss it “face-to-face” with your colleague in Hong Kong.

Landmark Space Limited (LEO) Executive Offices Group

1,000

WeWork Space (IWG)

800

IWG (Regus) 600

400

200

0

CO-WORKING Work gig – and carry on Shared co-working spaces enable interaction between gig workers, starts-ups and anchor companies.

FARMERS’ MARKET Healthy choices A plentiful selection of fruits and vegetables at the farmers’ market makes for healthy and happy employees.

SELF DRIVING CARS No need for driver’s ed Transportation has never been more convenient and safe.

THE CLUB Natural meeting point The building’s event hall makes your linger; giving you the opportunity to learn more about new topics whilst creating connections.

BLOCKCHAIN Transactions made easy With up-to-date information at your fingertips, transactions are completed with increased efficiency and reduced risk.

PRIVACY POD Full focus Social overload? Declutter your mind and regain focus in a cosy soundproof privacy pod.

https://cwrealkapital.no/wp-content/uploads/sites/2/2018/02/Nordic-Office-A-Preview-of-the-Future-Feb-2018.pdf

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Source: Colliers International

Ørkenfortet – total forandring af bygningens funktion ATP Ejendomme er netop gået i gang med at omdanne B&W og Nordeas tidligere hovedkvarter på Strandgade 7 til femstjernet hotel. En massiv renovering af både bygningens ydre og indre, som bl.a. løfter bygningens energi- og klimastandard til højeste niveau*. En massiv investering med lang tidshorisont, der bidrager til at holde bygningerne tidssvarende både i arkitektonisk, klimamæssig og funktionsmæssig forstand * DGBB Guld standard

16

3

Job og BNP | Branchen er en væsentlig del af økonomien og understøtter økonomisk aktivitet og beskæftigelse

17

Sådan ser branchen ud | Ejendomsbranchen er et økosystem, der spænder helt fra tom grund til fleksibel og fungerende ejendom

kr.

Jobs og BNP

Ejendomsbranchens kerneaktiviteter er forbundne kar

Investerer

Udvikler

Bygger

Formidler

Ejendomsbranchen og dens investorer investerer hvert år store beløb til at opføre nye ejendomme og til at modernisere og istandsætte både boliger og erhvervsbygninger

Developere og investorer bruger tid og penge på at udvikle nye bolig- og erhvervsejendomme

Entreprenører og byggefirmaer hyres til at opføre, modernisere og istandsætte ejendomme

Ejendomsmæglere og boligportaler sælger og formidler boliger videre til lejere og købere

De får bistand fra bl.a. arkitekter og ingeniører.

Driver og administrerer Ejendomsselskaber varetager den løbende drift og administration af et stort antal bolig- og erhvervsejendomme

Vedligeholder Håndværkere og byggefirmaer hyres af ejendomsdriften til at vedligeholde ejendommene løbende

Renoverer og (klima) forbedrer Ejendomme renoveres og (klima)forbedres med jævne mellemrum for at sikre en moderne bygningsmasse

ejendomme Kilde Implement Economics og EjendomDanmark

18

Ejendomsinvesteringer | Øget til knap 200 mia. kr. om året, hvoraf 40 mia. kr. er fra ejendomsbranchen selv

kr.

Jobs og BNP

Udvikling i ejendomsinvesteringer, 2010-2019

Investerende brancher, 2019

INVESTEREDE MIDLER mia. kr.

200

192

190 176

180 170 144 133

138

160

133 105

130

108

120

95 80

92

86 87

100

80

92

90 80

70

70

60

60

50

50

40 53

20

52

51

58

53

61

68

71

72

40

77

30 20

10

0

40

110

90

80

30

21

140

115

120 100

12

150

144

110

27

170

130

90

180

152

150

192

190

181

162

160 140

INVESTEREDE MIDLER mia. kr.

200

10 2010

2011

2012

2013

2014

Boliger

2015

2016

2017

2018

0

2019

Andre bygninger

Husholdning

Ejendoms branchen

Virksomheder Almensektor

Offentlig

Total

Ejendomsinvesteringer er en væsentlig del af de samlede investeringer i Danmark

Ejendomsbranchen stod i 2019 for 40 mia. kr. (21 procent) af de samlede investeringer i boliger og andre bygninger

•

I 2019 blev der investeret 192 mia. kr. i boliger (115 mia. kr.) og andre bygninger (77 mia. kr.).

•

•

Ejendomsinvesteringer udgør en tredjedel af de samlede investeringer.

•

Ejendomsinvesteringer svarer typisk til 6-8 procent af BNP.

Kilde: Implement Economics pba data fra Danmarks Statistik og Byggefakta.

Note: Investeringer er opgjort i faste priser i 2019-prisniveau ved brug af Danmarks Statistiks deflator.

Ud af ejendomsbranchens investeringer på 40 mia. kr. udgør opførelse, ombygninger og moderniseringer af boliger 29 mia. kr., mens ejendomsbranchens investeringer i erhvervsejendomme udgør 11 mia. kr.

19

Ejendomsinvesteringer | Løbende fornyelse og vedligehold af ejendomme – etableringsomkostningerne geninvesteres 3-4 gange

kr.

Jobs og BNP

Eksempel på typisk geninvesteringsprofil i en ejendoms levetid (før afskrivninger) 35

2x ejendommens værdi

1x ejendommens værdi

3x ejendommens værdi

30

25

20 20-25 år

20-25 år

20-25 år

15

10

5

0

Oprindelig ejendomsværdi

Samlet investering i vedligehold og fornyelse (4%)

For en typisk ejendom geninvesteres etableringsomkostningerne 3-4 gange i løbet af levetiden, for at ejendommen tilpasses nye krav og behov I eksemplet tages udgangspunkt i en ejendom med en etableringsomkostning på 10 mio. kr. og en løbende årlig fornyelse og vedligehold på 4 procent af ejendommens værdi (svarende til markedsstandarden). I eksemplet er vist den samlede geninvestering over en levetid på 78 år.

Note: Den gennemsnitlige geninvesteringsprocent til vedligehold og fornyelse på 4 procent af etableringsomkostningerne er erfaringstal fra brancheinterview.

I Danmarks Statistiks nationalregnskab er levetiden antaget at være 75 år for bygninger opført efter 1950 og 100 år for bygninger opført før 1950.

Kilde: Implement Economics

20

Drift og administration | Professionel udlejning af boliger og erhvervsejendomme beskæftiger 20.000 og genererer et direkte BNP-bidrag på 67 mia. kr. i 2019

21

21

21

21

BRUTTOVÆRDITILVÆKST mia. kr.

70 20

20

20

20

20

6

6

7

7

7

7

7

16

7

7

7

55

54

54

54

18

18

19

34

36

35

35

36

2010

2011

2012

2013

2014

52

18

59

61

61 23

22

50 45

14

56

67

66

+3,0%

65 60

18

Jobs og BNP

Bruttoværditilvækst (BNP-bidrag) ifm. drift og administration af privat boligudlejning og erhvervsudlejning, 2010-2019

Beskæftigelsen ifm. drift og administration af privat boligudlejning og erhvervsudlejning, 2010-2019 BESKÆFTIGEDE 1.000 personer 22 21 20

kr.

20

21

22

38

40

39

2015

2016

2017

21

40

12

35 10

30

8 14

14

14

14

25 14

14

6

13

13

13

13

20 15

4

43

45

2018

2019

10 2 0

5 2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

0

Der er 13.000 mennesker beskæftiget i udlejning af erhvervsejendomme og 7.000 i udlejning af boliger.

Udlejning af erhvervsejendomme generer en værditilvækst på 45 mia. kr. årligt.

For privat boligudlejning medregner figuren kun 40 procent af aktiviteten i branchen. Privat udlejning udgør 40 procent af det samlede antal boliger, der er privat udlejning, almen eller andelsbolig.

Produktiviteten i ejendomsbranchen har været stigende de sidste par år. Specielt produktivitet for udlejning af erhvervsejendomme er steget kraftigt med en årlig gennemsnitlig vækst på 6 procent siden 2014.

Privat boligudlejning Kilde: Implement Economics på baggrund af Danmarks Statistik, løbende priser.

Udlejning af erhvervsejendomme

21

Job og BNP | Ejendomsbranchen understøtter 130.000 job og et bidrag til dansk BNP på 140 mia. kr. om året (2019)

kr.

40 MIA. KR. OM ÅRET

20.000 PERSONER

Investeret af ejendomsbranchen i nybyggeri, større istandsættelse og moderniseringer

Beskæftiget i ejendomsbranchen med drift vedligehold og administration af ejendomme

Investerer

Udvikler

Bygger

Formidler

Driver og administrerer

Vedligeholder

Renoverer og (klima)forbedrer

Hver gang der investeres 1 mia. kr. i boliger og andre bygninger understøttes 1.500 job

Hver gang der er ét job inden for ejendomsdrift og -administration så understøttes 2,5 job i andre erhverv såsom håndværkere, engroshandel og pengeinstitutter

60.000 JOB

70.000 JOB

understøttes dermed af ejendomsbranchens investeringer i 2019

understøttes dermed af ejendomsbranchens drift og administration i 2019

Samlet understøttede ejendomsbranchen i 2019

130.000 JOB 140 MIA. KR. I BIDRAG TIL BNP Kilde Implement Economics pba. data fra Danmarks Statistik, Byggefakta og EjendomDanmark

22

Job og BNP | Ejendomsbranchen understøtter beskæftigelse og vækst både gennem de årlige investeringer i opførelse af nye ejendomme og gennem den løbende vedligeholdelse og drift

kr.

Jobs og BNP

Investeringer i bygninger og boliger trækker beskæftigelse i byggeriet og for hver 1 mia. kr. der investeres understøttes 1.500 job i dansk økonomi Drift og administration af ejendomme (privat boligudlejning og erhvervsudlejning) trækker også en del økonomisk aktivitet – hver 1.000 beskæftiget med ejendomsadministration er der 2.500 beskæftiget andre steder i økonomien.

Ejendomsbranchens bidrag til beskæftigelsen 2019 BESKÆFTIGEDE 1.000 personer

Ejendomsbranchens bidrag til bruttonationalproduktet 2019 BRUTTOVÆRDITILVÆKST mio. kr.

140

150 37

27

132 140

130 18

120

19 62

46

13

130

110 100

143

120

34

110

10

14

38

100

90

15

90

80

24 82

80 70

15

50

70

31

60

60

49

105 50

40

70

29

40

30

30

20

20

10 0

20 Direkte

67

10 Indirekte

Induceret

Total

0

Direkte

Indirekte

Induceret

Total

Drevet af ejendomsinvesteringer Kilde: Implement Economics pba data fra Danmarks Statistik, Byggefakta og EjendomDanmark.

Note: Data er opgjort i årets priser.

Drevet af drift og administration af ejendomme

23

Når der bygges, istandsættes og driftes ejendomme understøtter det job i byggeriet, industrien og i servicesektoren 40 MIA. KR. OM ÅRET

20.000 personer

Investeret af ejendomsbranchen i nybyggeri, større istandsættelse og moderniseringer

Beskæftiget i ejendomsbranchen med drift vedligehold og administration af ejendomme

Investerer

Udvikler

Formidler

Bygger

Driver og administrerer

Vedligeholder

kr.

Jobs og BNP

Renoverer og (klima) forbedrer

60.000 JOB

70.000 JOB

understøttes dermed af ejendomsbranchens investeringer i 2019

understøttes dermed af ejendomsbranchens drift og administration i 2019

BESKÆFTIGEDE personer

BESKÆFTIGEDE personer Reparation og vedligehold

13.600

Nybyggeri

13.000

Detailhandel

Udlejning af…

Udlejning af erhvervsejendomme

13,400

Reparation og vedligehold

12,800

Detailhandel

5.400

7,200

Engroshandel

3.000

Boliger, husleje i lejeboliger

Arkitekter og ingeniører

2.800

Engroshandel

Ejendomsmæglere mv.

2.800

Ejendomsservice mv

2,600

Restauranter

2,100

Restauranter Metalvareindustri Ejendomsservice mv Betonindustri og teglværker

2.000 1.000

Pengeinstitutter

1.000 800

Øvrige

17.000 Direkte + indirekte

7,200 3,600

Induceret

Kilde Implement Economics pba. data fra Danmarks Statistik, Byggefakta og EjendomDanmark

2,000

Kreditforeninger mv.

900

Arkitekter og ingeniører

800 18,000

Øvrige Direkte + indirekte

Induceret 24

Udviklingen 2011-19 | Flere beboelsesbygninger, flere boliger og flere kvadratmeter pr. bolig og pr. person – og øget værdi af boligmassen

kr.

Jobs og BNP

Større boliger og mere plads per borger

Historisk udvikling i bygninger, boliger og areal HISTORISK UDVIKLING index 2011 = 100 109 108 107 106 105 104 103 102 101 100 99 98 97 96 95 2011

•

• • • •

BOLIGSTØRRELSE Kvm pr bolig 113 112 111 111 110 109 108 107 2011

Boligværdi Boligareal Boliger Bygninger

113

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

BOLIGSTØRRELSE Kvm pr person 54 51,7 52

2020

52,8

50 2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

48 2011

2020

I perioden 2011-2020 er antallet af bygninger til beboelse steget med knap 58.000 (+4 procent) Antallet af boliger steg med knapt 147.000 boliger (+6 procent), bl.a. som følge af større etagebyggeri med flere boliger pr. bygning Boligkvadratmetertallet steg endnu hurtigere og det beboede areal er i samme periode øget med ca. 20 mio. kvadratmeter (+7 procent) Boligværdien målt som real nettobeholdningen af boliger (dvs efter afskrivninger) er øget med knap 190 mia. kr. fra 2011-2019 (+9 procent) Boligværdien pr kvadratmeter er således steget gennem perioden

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

•

Den gennemsnitlige boligstørrelse er øget og der er ca. 2 kvadratmeter mere pr. bolig (+1,3 procent) trods en udvikling med gradvist flere ældre

•

Der er også mere plads pr. person og antal kvadratmeter pr. person er øget med ca. 1 kvadratmeter mere plads pr. person (+2,1 procent)

Samlet har denne udvikling krævet, at der i snit fra 2011-2019 er investeret ca.

100 MIA. KRONER

om året i boliger for at understøtte danskernes behov for større og bedre boliger Kilde: Implement Economics pba data Danmarks Statistik

25

Ejendomme er centrale finansielle aktiver – 4.900 mia. kr. – som udgør 2/3-del af alle faste aktiver i økonomien EJENDOMME UDGØR 66% AF DE SAMLEDE FASTE AKTIVER FASTE AKTIVER NETTOBEHOLDNING ULTIMO, 2019 Mia, kr.

7.400 mia. kr.

2.528

Andre faste aktiver (anlæg, transportmidler ICT udstyr, andre maskiner, inventar, stambesætninger og intellektuelle rettigheder)

Ejendomme har central betydning for det samlede finansielle system og er en vigtig del af de forbundne kar når der skal investeres og optages lån. Ejendomme kan betragtes som rygraden i det finansielle system og udgør 2/3-del af de samlede faste aktiver på tværs af alle brancher.

Boliger ejet af selskaber – typisk udlejningsejendomme – udgør 1.070 mia. kr. i 2019 og hele 14 procent af de samlede faste aktiver (se figur til venstre) - hvilket er meget ift. andre sektorer (se figur til højre).

De faste aktiver, som primært er ejendomme, bliver ofte brugt som garantistillelse for andre lån og dermed er ejendomme med til at danne fundament for andre investeringer og forretninger.

Desuden virker ejendomsværdierne som en stabilisator i forhold til konjunkturudsving. Endelig er ejendomme en afgørende del af banker og realkreditinstitutternes løbende forretning og udlån.

508

Andre bygninger ejet af det offentlige (7%)

780

Andre bygninger ejet af selskaber (11%)

Betydningen af udlejningsejendomme afspejles også i opgørelsen af realkreditlån, hvor knap 1.300 mia. kr. er udstedt som udlån til boliger ejet af erhvervsvirksomheder. Realkreditlån til erhvervsvirksomheder er i stor udstrækning til udlejningsejendomme.

279

Andre bygninger ejet af husholdninger (4%)

Ejendomssektoren udgør således en væsentlig del af det finansielle system og et vigtigt element i den finansielle stabilitet.

1.070

Boliger ejet af selskaber (14%)

Tabel Fordeling af penge- og realkreditinstitutternes udlån

4.900 (66%)

MIA.KR.

2.257

Boliger ejet af husholdninger (30%)

kr.

Jobs og BNP FASTE AKTIVER NETTOBEHOLDNING ULTIMO, 2019 Mia, kr.

Service

1.298

Offentlig

1.128

Industri

564

Forsyning

452

Landbrug mm

Bygge og anlæg

227

63

Bygninger Andre faste aktiver Faste aktiver

UDLÅN Samlet

UDLÅN Realkreditinstitutter

UDLÅN Pengeinstitutter

Husholdninger

1.980

1.558

370

Erhvervsvirksomheder

1.803

1.293

423

Finansielle selskaber

381

21

470

Den offentlige sektor

168

26

34

Foreninger mv.

Total

16

12

3

4.348

2.911

1.300

Note: Ultimo juli 2020. Samlet udlån er det konsoliderede udlån, som ikke er summen af udlånet i hhv. realkreditinstitutterne og pengeinstitutterne.

Tallene er inklusiv udlån i filialer af udenlandske pengeinstitutter, herunder Nordea Bank Danmark.

Kilde: Nationalbankens Statistikbank Finans Danmarks beregninger.

26

COVID-19 | Corona sætter sine spor og viser betydningen af fleksible rammer – i 2020 ventes 6 procent lavere bidrag til BNP og 8.000 job på spil Faldende byggebeskæftigelse i 2.kvartal 2020

Byggebeskæftigelsen, 2010-2020

Byggebeskæftigelsen faldt med 5.000 personer fra 1. kvartal til 2. kvartal korrigeret for normale sæsonudsving.

Antal personer

Fra første til andet kvartal var den sæsonkorrigerede beskæftigelse inden for kategorien nybyggeri stort set uændret, mens reparation faldt med 0,7 procent og anlægsvirksomhed faldt med 9,7 procent. https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=30036 Forventet nedgang i boliginvesteringer i 2020

Økonomisk Redegørelse: moderate fald i boliginvesteringerne på henholdsvis 7,8 procent i 2020 og 0,8 procent i 2021. Den udskudte ikrafttræden af det nye boligskattesystem giver et incitament til færdiggørelse og salg af etageboliger inden 1. januar 2024, hvor højere ejendomsskatter på etageboliger træder i kraft.

Omvendt vil øgede skatter reducere incitamentet til igangsætte nyt byggeri og boliginvesteringer. https://fm.dk/media/18039/oekonomisk_redegoerelse_maj_2020_ a.pdf Ejendomsbranchens BNP-bidrag ventes at falde i 2020 Med et fald i bolig og bygningsinvesteringer på 8 procent og en nedgang i aktiviteten på boligadministration mv på 4 procent forventes ejendomsbranchens BNP bidrag at falde med 6 procent i 2020 sammenlignet med 2019. Såfremt denne nedgang i aktivitet slår fuldt igennem i antallet af job der understøttes, så vil det betyde et fald på 8.000 job.

Ejendomsbranchen kan bidrage til genstarten af økonomien I krisetider kan ejendomssektoren fungere som en konjunkturgenoprettende sektor, og der kan igangsættes grønne investeringer i ejendomsbranchen. Branchen har desuden udvist fleksibilitet i form af udskudte betalinger for at hjælpe til likviditeten i erhvervslejemål.

kr.

Jobs og BNP

185.000 180.000 175.000 170.000

165.000 160.000 155.000 150.000 145.000 140.000 135.000 130.000 125.000 120.000 115.000 2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020 27

Kilde: Implement Economics baseret på data fra Danmarks Statistik, byggebeskæftigelsen (sæsonkorrigeret)

4

2030-scenarier | Ejendomsbranchens bidrag til løsning af fem vigtige samfundsopgaver de næste ti år

28

2030-scenarie | Basisfremskrivning viser fortsat høje ejendomsinvesteringer for at imødekomme boligbehov

2030 scenarie

Fremskrivning af befolkning, boliger og privat udlejning

Basisfremskrivning af bolig- og bygningsinvesteringer

DREAM-FREMSKRIVNING index 2020 = 100

ÅRLIGE BRUTTOINVESTERINGER Mia. kr.

110

120 Privat udlejning

108

Boliger

110 100

106 104

Boliger

90

Befolkning

80

Erhvervsbygninger

70

102

60 100

50

98

40

96

30 20

94

10

92 2020

• • •

2025

0 2010

2030

I perioden 2020-2030 forventes 230.000 flere indbyggere (+4 procent).

Der forventes en lidt kraftigere stigning i boligbehovet med 144.000 flere boliger (+5 procent) frem mod 2030. Det skyldes, at der gradvist bor lidt færre personer i hver bolig pga. flere ældre og ændring i boligvaner.

Der forventes 50.000 flere private udlejningsboliger (+8 procent), hvilket bl.a. afspejler et stigende behov for fleksibilitet på boligmarkedet.

2015

2020

2025

2030

En basisfremskrivningen af investeringerne tager udgangspunkt i DREAM fremskrivningen for antal boliger og den øgede andel af privat udlejning.

Hertil er der indregnet en fortsættelse af de sidste ti års tendenser til svagt stigende kvadratmeter per bolig. Desuden er der indregnet en nedgang i 2020 jf. Finansministeriets forventning.

Hertil kommer investeringer i grøn omstilling, digitalisering og andre strukturelle forandringer, som kan kræver yderligere investeringer.

Basisfremskrivningen viser et investeringsbehov på

190 MIA. KR.

om året i ejendomsinvesteringer (boliger og erhvervsbyggeri for både offentlig og privat) frem mod 2030, hvoraf mindst 40 mia. kr. årligt forventes at skulle investeres af ejendomsbranchen.

Samlet over 10 års-perioden forventes ejendomsbranchen at skulle investere 400 mia. kr.

Kilde: Implement Economics pba Danmarks Statistik og DREAM-gruppens SMILE-fremskrivning, jf. rapporten ”Fremskrivning af familiekarakteristika og boligefterspørgslen i danske kommuner”, September 2015

29

Frem mod 2030 | Fem samfundsopgaver vil præge branchen fremadrettet – og ejendomsbranchen skal bidrage til at løse dem

2030 scenarie

Ejendomsbranchen tager risici og investerer 40 mia. kr. om året i ny ejendomsudvikling, modernisering og istandsættelse.

I de kommende ti år kan ejendomsbranchen bidrage til at løse fem centrale samfundsopgaver.

Samfundsopgaven

1 2 3 4 5

Ejendomsbranchens bidrag

Den grønne omstilling 40 procent af Danmarks energiforbrug bruges i bygninger og 20% af Danmarks CO2-udledninger kommer fra energiforbruget i vores bygninger.1 Et skøn viser, at ca. 5 procent af vores CO2udledninger sker gennem ejendomsbranchens bygninger.2

Ejendomsbranchen kan bidrage til at nå 70 procent-målet ved at opføre nye energieffektive ejendomme med klimavenlig opvarmning og ved at energirenovere eksisterende ejendomme samt genbrug af materialer og intelligent styring

Øget behov for fleksibilitet på boligmarkedet

Den demografiske udvikling mod 2030 byder på flere ældre og flere singler, hvilket betyder, at behovet for fleksible boliger øges.

Samtidig stiller morgendagens ældre andre og nye krav

Ejendomsbranchen kan bidrage med nye private udlejningsboliger og tilpasse eksisterende ejendomme til nye behov for ældre og singler.

Et Danmark i balance Der skal være attraktive rammer for liv og vækst i hele Danmark, og derfor skal både boliger, butikker og erhvervsejendomme følge med tiden – ikke kun i de største byer

Ejendomsbranchen investerer i nye boliger, butikker og erhvervsejendomme i både de store byer samt i de mindre byer og tyndtbefolkede områder.

Social balance og boliger, som folk kan betale

Den private ejendomsbranche kan – sammen med den almene sektor – levere et fleksibelt boligmarked, der sikrer tidssvarende boliger og nybyggeri, hvilket kan bidrage til at imødekomme behov for bl.a. billige boliger.

Der vil i de kommende ti år være øget tilflytning til de store byer og et behov for boliger i alle prisklasser.

Digitalisering, innovation og ”ny normal” efter corona-krisen Digitalisering og innovation vil tage yderligere fart de næste ti år.

Tiden efter corona-krisen kan byde på ændrede behov for kontorlokaler, ændrede indkøbsbehov og deraf følgende skift i behov for butikslokaler. Dette peger samlet på et behov for større fleksibilitet og et behov for højt tempo i tilpasningerne af ejendommene til disse behov.

Ejendomsbranchen understøtter innovation og risikotagning bl.a. hos iværksættere gennem fleksible erhvervslejemål.

Ejendomsbranchen bruger selv nye digitale løsninger til ejendomsdrift, såkaldt Proptech. Endelig skal ejendomsbranchen tilpasse sig den nye virkelighed og tilbyder bl.a. nye løsninger som space-as-a-service.

Note: 1) Jævnfør Regeringens Klimapartnerskaber, "Anbefalinger til regeringen fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren" 2020. Tallet bygningers andel af de samlede udledninger er senere opjusteret til 23% i notatet ”Bygningernes andel af energiforbrug og udledninger” fra det Økologiske Råd, rev. 5. marts 2020. Alene opvarmningen af bygninger i husholdninger, handels- og serviceerhverv står for ca. en tredjedel af Danmarks samlede energiforbrug jf. EjendomDanmarks Klimakatalog (2020).

2) Skønnet er baseret på baggrundsberegninger fra det Økologiske Råd og estimater af private ejendommes andel af de respektive bygningstyper for såvel areal som investeringer.

30

Frem mod 2030 | De fem samfundsopgaver kræver øgede ejendomsinvesteringer og et behov for flere private udlejningsboliger Samfundsopgaverne

1

2 3

4 5

2030 scenarie

Konkret betydning i perioden 2020 til 2030

Den grønne omstilling Ejendomsbranchen skal bidrage til at nå 70 procent-målet ved at opføre nye energieffektive ejendomme med klimavenlig opvarmning og ved at energirenovere eksisterende ejendomme.

Der skal investeres mindst 20-30 mia. kr. i klimavenlig opvarmning og energirenovering af boliger.

Øget behov for fleksibilitet på boligmarkedet Ejendomsbranchen skal bidrage med nye private udlejningsboliger og tilpasse eksisterende ejendomme til nye behov for ældre og singler.

Flere små boliger og investering i tilpasninger.

Et Danmark i balance Ejendomsbranchen investerer i nye boliger, butikker og erhvervsejendomme i både de store byer samt i de mindre byer og tyndtbefolkede områder.

Store tilpasninger i boliger, butikker og erhvervslokaler uden for de fire store byer.

Social balance og boliger, som folk kan betale Den private ejendomsbranche kan – sammen med den almene sektor – levere et fleksibelt boligmarked, der sikrer tidssvarende boliger og nybyggeri, hvilket kan bidrage til at imødekomme behov for bl.a. billige boliger.

Samlet betyder dette et behov for mindst 50.000 flere private udlejningsboliger de næste 10 år

110.000 flere boliger i de fire store byer og tilpasning i udbud.

Digitalisering, innovation og ”ny normal” efter corona-krisen Ejendomsbranchen skal understøtte innovation og risikotagning bl.a. hos iværksættere gennem fleksible erhvervslejemål.

Ejendomsbranchen bruger selv nye digitale løsninger til ejendomsdrift, såkaldt Proptech. Endelig skal ejendomsbranchen tilpasse sig den nye virkelighed og tilbyder bl.a. nye løsninger som space-as-a-service.

Branchens behov for tilpasning vil være stigende, og branchen skal selv være innovativ, digital og risikovillig – det kræver, at rammevilkårene følger med udviklingen.

31

Scenarie | 110.000 flere boliger i de fire største byer og en fortsat udvikling af boligmassen i resten af Danmark 2030 scenarie

Udvikling i antal bolig i de fire største byer

Udvikling i antal bolig uden for de fire største byer

ANTAL BOLIGER 1.000

ANTAL BOLIGER 1.000

+84

+91

2.200

2.200

2.000

2.000

1.800

1.800

1.600

1.600

1.400

800

665

+1,0%

736

+1,4%

800 400

792

200

•

2.068

600

400

•

+0,4%

1.000

846 54

600

0

1.984

1.200

+71

1.000

+0,5%

1.400

+110

1.200

1.893

200 2010

2020

0

2030

Der er i perioden 2010-2020 bygget 93.000 nye boliger i de fire største byer, og i samme periode er 22.000 boliger nedrevet eller står tomme.

Ergo er antallet af boliger øget med 71.000 i de fire store byer.

Regeringen har ambitioner om, at der skal bygges 110.000 nye boliger i de fire største byer de næste ti år. Fremskrivningen af antal boliger viser, at der vil komme 56.000 flere boliger frem mod 2030. Det betyder, at der skal investeres i yderligere 54.000 boliger.

• • •

2010

2020

2030

Der er i perioden 2010-2019 bygget 132.000 nye boliger i uden for de fire største byer. I samme periode er 42.000 boliger nedrevet eller står tomme. Antallet af boliger er dermed steget med 91.000.

Fremskrivning af antallet af boliger uden for de fire største byer viser, at antallet af boliger vil stige med 0,4 procent om året frem mod 2030.

Samtidig er der behov for udskiftninger af boliger, hvor et større antal boliger nedlægges og et større antal nye boliger opføres for at sikre tidssvarende boliger og imødekomme nye behov.

Gennemsnitlig årlig vækst Absolut vækst

Note: Kun beboede boliger er medregnet. Nyopførte boliger inkluderer fuldført byggeri i perioden 2010K1-2020K3. De fire største byer er defineret ved kommune afgrænsninger og består af: København inkl. Frederiksberg Kommune, Aarhus, Odense, Aalborg.

Kilde: Danmarks Statistik BYGV33 og BOL101

32

Udvikling i boliginvesteringerne | Et grønt boligmarked i social balance kræver merinvesteringer på minimum 120 mia. kr. de næste ti år.

2030 scenarie

Scenarier viser øget behov boliginvesteringer ud over basis-scenariet Klimaforbedringer ÅRLIGE BRUTTOINVESTERINGER Mia. kr.

Yderligere 20-30 mia. kr. i perioden 135 2020-2030 eller 2-3 mia. kr.

130 yderligere om året i gns.

125 120 115 Balanceret 110 boligmarked 105 Basisfremskrivning 110.000 100 boliger og 95 Samlet 2020-2030 fortsat 90 udvikling 85 1.200 mia. kr.

80 ~ 110 mia. kr. om året i gns.

Yderligere 75 2020-2030 i 70 alt 90 mia. kr.

65 eller ca. 8 60 mia. kr.

55 yderligere om 50 året i gns.

45 40 35 30 25 Basis 20 Basis + 110.000 flere boliger 15 Basis + 110.000 flere boliger + klimainvesteringer 10 5 0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

Kilde: Danmarks Statistik BYGV33, NAHI, BOL106 og BOL101 og DREAM.

Samlet investeringsbehov Oven i boliginvesteringer på samlet 1.200 mia. kr. frem mod 2030 skal der også investeres ca. 800 mia. kr. samlet fra 20202030 i erhvervsbygninger, jf. basisfremskrivningen, svarende til knap 80 mia. kr. om året i gns.

Medregnes både boliginvesteringer og erhvervsbygninger, kræver basis-scenariet et samlet investeringsbehov på 2.000 mia. kr. frem til 2030. Det svarer til en årlig investering i boliger og erhvervs-bygninger på 190 mia. kr.

Udover denne basisinvestering i boliger og erhvervsbygninger skal der også investeres ca. 120 mia. kr. frem mod 2030 til udvikling af 110.000 flere boliger samt klimaforbedringer. Indregnes dette skal der investeres i alt 2.120 mia. kr. svarende til ca.

200 mia. kr. årligt.

Ejendomsbranchen forventes at skulle stå for 20-25 procent af basis- investeringerne, det vil sige mindst 40 mia. kr. om året frem mod 2030 og mere hvis branchen skal bidrage til de 110.000 flere boliger i de fire store byer, en balanceret regional udvikling og investeringer i klimaforbedringer i bygningerne.

33

5

Rammerne | En række centrale betingelser skal være tilstede, for branchen kan udfolde sit fulde bidrag fremover

34

Rammerne | Hvis ejendomsbranchen fortsat skal investere i højt niveau, hvilket er mindst 400 mia. kr. over de næste ti år, kræver det, at en række centrale betingelser er tilstede

Rammer for vækst

EJENDOMSBRANCHENS ÅRLIGE INVESTERINGER Mia. kr.

50

Behov for øgede investeringer ift. grøn omstilling og nye boligbehov i hele Danmark

45

Basis-fremskrivning

40 35

NB: basis-fremskrivning indregner ikke eventuel effekt af forringede investeringsvilkår

30 25 20

SUM OVER 10 ÅR

~400 mia. kr.

15 10 5 0 2018

2020

2022

2024

2026

2028

2030

kr.

Bedre rammer for investeringer

Harmoniseret og forudsigelig beskatning

Gode lokale rammevilkår

Gode rekrutteringsmuligheder

Liberal og mindre administrative lejelov

Der skal investeres betydeligt de næste ti år i flere og bedre boliger samt i klimaforbedringer.

Det kræver, at investeringsincitamenterne er tilstede.

Ejendomme er langsigtede og immobile investeringer, som kræver stabile og harmoniserede skattevilkår, således at erhvervet ikke beskattes hårdere end andre erhverv.

Ejendomsbranchen er afhængig af et godt og tæt samarbejde med kommunerne ift. byggesager og lokalplaner.

Ejendomsbranchen kræver i stigende grad nye kompetencer og branchen er afhængig af gode rekrutteringsmuligheder.

Ejendomsbranchen er underlagt en række regler og krav. Udformning og udmøntning af disse har stor betydning for branchens udvikling.

35

BILAG

36

DRIFT Beskæftigelse Antal job i hele økonomien per 1.000 beskæftiget

Beskæftigelse

Beskæftigelse (2019)

Indirekte

Induceret

Indirekte

Induceret

Total

Privat boligudlejning

6.812

1.128

913

7.684

6.219

20.715

Erhvervsudlejning

13.113

1.824

975

23.919

12.785

49.817

Total

19.925

31.602

19.005

70.532

BVT Værdiskabelse per 1.000 kr. værdiskabelse i ejendomsbranchen

Værdiskabelse i ejendomsbranchen mio. kr.

BVT mio. kr. (2019)

Indirekte

Induceret

Indirekte

Induceret

Total

Privat udlejning

22.764

268

203

6.101

4.621

33.486

Erhvervsudlejning

44.609

391

229

17.442

10.216

72.267

Total

67.373

23.543

14.837

105.753

INVESTERINGER Beskæftigelse - Anvendelsesstød Ejendomsinvesteringer mio. kr. (2019) Beskæftigelse

Antal beskæftigede per mia. kr. investeret

Beskæftigede

Ejendomsinvesteringer

Direkte og indirekte

Induceret

Direkte og indirekte

Induceret

Total

31,529

1,064

442

33,547

13,936

47,482

Andre bygninger

8,167

1,169

499

9,548

4,075

13,623

Total

39,696

43,094

18,011

61,105

Boliger

BVT - anvendelsesstød Værdiskabelse per 1.000 kr. investeret BVT

BVT

Ejendomsinvesteringer

Direkte og indirekte

Induceret

Direkte og indirekte

Induceret

Total

Boliger

31,529

597

308

18,823

9,711

28,533

Andre bygninger

8,167

664

347

5,423

2,834

8,257

Total

39,696

24,246

12,545

36,791

Kilde: Implement Economics på baggrund af Danmarks Statistik, NABB117, NABB69, NABB19, INPMUL1, BESKMUL1

37