EjendomDanmarks markedsstatistik - forventninger (juli 2020)

Page 1

Juli 2020

EjendomDanmarks markedsstatistik – forventninger • Historisk lave forventninger til ejendomme • Branchen forventer faldende ejendomsværdi, udlejningsprocent og markedsleje • I 2021 forventes markedslejevæksten igen at være positiv • Industriejendomme forventes at klare krisen

Coronakrise Forventningerne til det totale afkast har ikke været målt lavere i denne undersøgelse, der startede i 2011. Et totalt afkast på 3,5 procent skal være med til at dække risiko, renteudgifter og inflation, og da de 3,5 procent blot er et gennemsnit, kan det forventes, at omkring en tredjedel af investeringsejendommene kan få totale afkast, der er negative i 2020. De mange negative totale afkast forventes især at berøre butiksejendomme. Heldigvis træder ejendomsvirksomheder generelt godt ind i coronakrisen. Nationalbanken konkluderede allerede i 2019, at kreditgivningen er strammere, end den var lige før finanskrisen. Derfor kan ejendomsvirksomhederne overleve en tid endnu, selvom det totale afkast fratrukket risiko, renteudgifter og inflation er negativt. Usikkerheden til det totale afkast i 2020 er også historisk stor, og har ikke været målt højere fra 2011. Der er dermed en betydelig usikkerhed i branchen om, hvordan 2020 udvikler sig. 50 procent af deltagerne forventer, at det totale afkast vil ligge på mellem tre og fem procent, men der er også nogle, hvis forventninger er både højere og lavere. Læs to af deltagernes overvejelser i forbindelse med besvarelsen af undersøgelsen: ”Min forventning på pågældende tidspunkt var, at der vil være en mindre korrektion i ejendomsværdier samtidigt med, at der fortsat vil være et fornuftigt driftsindtægt i 2020. Dermed 0% i totalt afkast. For 2021 og 2022 har jeg en generel forventning om, at vi ser et standard totalt afkast på 7 %, hvoraf hovedparten er driftsindtægter og en mindre del en inflationsdrevet værditilvækst. Jeg forventer dermed ikke særlige værditilvækst i form af yield compression eller store fald som følge af yield ekspansion.” Anonym deltager

Det totale afkast kan i 2020 ikke dække risiko, renteudgifter og inflation. Et totalt afkast på 3,5 procent betyder negative totale afkast for omkring en tredjedel af ejendommene.

Forventning om underskud Efter risiko, renteudgifter og inflation er der et underskud på 3-4 procent, med et totalt afkast på 3,5 procent. I øjeblikket er der en effektiv rentesats på 1,6 procent, og med en gennemsnitlig belåningsprocent på 55-60 procent, vil der være renteudgifter på 1,0 procentpoint i gennemsnit per ejendom. Inflationen har i de sidste par år været på 0,5, og et normalt gennemsnitligt risikotillæg på investeringsejendomme er på 5-6 procentpoint.

Forventningerne til både 2020 og 2021 er ikke målt lavere før Tabel 1

2020

2021

2022

2020-2024

3,5

4,7

5,1

4,9

Kvartals­ ændring

-1,9

-0,5

0,1

-0,3

Årsændring

-1,7

-0,4

Ny

Ny

Totalt afkast

Historisk 2019 7,8

Kilde: EjendomDanmarks markedsstatistik. Se anmærkninger på side 5.

1


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.