Nye ejendomsvurderinger på vej
Datafortrolighed skaber sikkerhed for Danmarks Statistik står for at behandle data til de nye ejendomsvurderinger. Omfattende krav til datafortroligheden skal sikre, at de indberettede markedsdata til de nye ejendomsvurderinger opbevares og tilgås fortroligt og sikkert. Tekst: Cecilie Borgen Justesen. Foto: Sara Galbiati.
E
jendomsbranchens aktører indberetter i øjeblikket markedsdata om erhvervsejendommes værdiansættelse og aktuel leje til Ejendomsforeningen Danmark for at understøtte en bedre offentlig vurdering af erhvervsejendomme. Det er data, som efterfølgende bliver opbevaret i databaser i Danmarks Statistik, der er den centrale myndighed for dansk statistik. Med tiden skal disse data anvendes til at beregne de overordnede normtal, som skal bruges til de kommende ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme. Cajsa Mølskov og Thomas Hjorth Jacobsen er fuldmægtige i Danmarks Statistik, og de er begge tilknyttet arbejdsgruppen for markedsdata for erhvervsejendomme i Danmarks Statistik. Sammen med Karin Holst Duer, som er projektleder for projektet i Danmarks Statistik, forklarer de om kravene til opbevaring af og adgang til de indberettede data. ”Danmarks Statistiks rolle er at kvalitetssikre og behandle data, så de kan bruges til at beregne normtal til ejendomsvurderingerne. Derudover er det også vores opgave at opbevare data sikkert og fortroligt og
12
Huset marts 2018
”Vi lægger data over i et sikkert analysemiljø i Danmarks Statistik, hvor få godkendte analysemedarbejdere kan tilgå dem”, forklarer Cajsa Mølskov (tv.) som er fuldmægtig i Danmarks Statistik. Her sammen med Karin Holst Duer (midt) projektleder for projektet i Danmarks Statistik og Thomas Hjorth Jacobsen (th.) som også er fuldmægtig.
Nye ejendomsvurderinger på vej
ejendomsdata håndtere dem på en sådan måde, at ejendomsejerne kan være trygge ved, at deres data bliver behandlet fortroligt”, forsikrer Cajsa Mølskov.
Adgang til data kræver godkendelse Hun forklarer, at de ofte fortrolige data lagres i en sikker database i Danmarks Statistik, som kun kan tilgås af udvalgte medarbejdere fra Danmarks Statistik. Derudover har en mindre analysegruppe i Skatteministeriets koncern også adgang til dataene via et sikkert miljø i Danmarks Statistik. Denne gruppe er underlagt de samme fortrolighedsregler som alle medarbejdere i Danmarks Statistik. Det sikrer, at data ikke videregives til uvedkommende. ”Danmarks Statistik foretager ikke selve beregningerne af normtallene, da det er en opgave for Skatteministeriet. Vi lægger derfor data over i et sikkert analysemiljø i Danmarks Statistik, hvor få godkendte analysemedarbejdere kan tilgå dem og beregne anonymiserede og aggregerede normtal, som skal bruges som grundlag for de endelige ejendomsvurderinger”, forklarer Cajsa Mølskov. Efterfølgende vil det være sagsbehandlere i den kommende Vurderingsstyrelse (i Skatteministeriets koncern), som anvender de anonymiserede og aggregerede normtal til vurdering af de enkelte ejendomme. Disse sagsbehandlere vil ikke have adgang til de specifikke ejendomsdata i Danmarks Statistik, som danner grundlag for beregning af normtal. Det fremgår af ejendomsvurderingsloven, at disse data, som bliver indsamlet til statistisk brug, ikke må anvendes til sagsbehandling i forbindelse med enkeltpersoner eller -virksomheder. Det betyder, at data om enkeltejendomme under ingen omstændigheder må indgå i fastsættelsen af de offentlige vurderinger eller i behandlingen af den enkelte ejendom. Det er derfor kun de
13 Huset marts 2018
Nye ejendomsvurderinger på vej
overordnede normtal, der skal anvendes som grundlag for den offentlige vurdering.
Aktiviteter i databasen kontrolleres Alle med adgang til data, herunder også de udvalgte medarbejdere fra Skatteministeriets koncern, skriver under på, at de har tavshedspligt og pligt til at overholde Danmarks Statistiks til enhver tid gældende it-sikkerhedspolitik. ”Herudover vil det blive kontrolleret løbende ved hjælp af stikprøver, hvilke data der downloades fra databasen, for at sikre, at data er aggregeret i henhold til den indgåede aftale, og at det ikke er muligt at identificere enkeltvirksomheder. Desuden vurderes det løbende, hvem der har adgang til databasen, og om de stadig har et aktuelt arbejdsrelateret behov for at have adgang”, fortæller Karin Holst Duer.
Data må ikke kunne identificeres Når de indberettede markedsdata efterfølgende omregnes til normtal og overordnet statistik, stiller Danmarks Statistiks datafortrolighedspolitik også her en række krav, der skal sikre, at det ikke er muligt at genkende aktører baseret på hverken størrelse eller geografi. Det betyder, at offentliggørelsen
af statistik fordeles på lands-, regions- og kommuneniveauer, ligesom der er et mindstekrav til antallet af observationer i et geografisk område på tre enheder, som i dette tilfælde er en ejendom, en bygning eller et lejemål. Derudover stiller politikken krav om, at der ikke må forekomme dominerende aktører. ”Det skal grundlæggende sikres, at man ikke kan identificere en enkelt ejendom og opnå ny viden, som man ikke har om ejendommen i forvejen. Hvis der er et område med få observationer, så kan vi selvfølgelig ikke offentliggøre statistik på området. Alene ud fra et statistisk synspunkt, så kræver det også, at der er observationer nok til, at vi kan lave statistik på et dækkende datagrundlag”, siger Thomas Hjorth Jacobsen.
banken, der kan kaste lys over området for erhvervsejendomme på lands-, regions- eller kommuneniveauer, som lige nu er et område, som er dårligt belyst. Det kan for eksempel være med en statistik, der viser antallet af erhvervslejemål i en given region eller den gennemsnitlige leje for en bestemt type erhvervsejendom på landsplan”, siger Cajsa Mølskov og fortsætter: ”Vi er selvfølgelig godt klar over, at nogle af de indsamlede markedsdata er særligt følsomme for ejendomsejerne, og det er der også taget særligt hensyn til. Danmarks Statistik vil ikke give adgang til data til kommercielt brug”. cbj@ejendomsforeningen.dk
Statistik i fremtiden Cajsa Mølskov forklarer, at de indsamlede markedsdata, ud over at skulle bruges til beregningen af normtal, i fremtiden også kan bidrage med ny statistik om erhvervsejendomme. ”Data skal først og fremmest bruges til at beregne normtallene til de nye ejendomsvurderinger. Men vi forventer også at offentliggøre overordnet statistik i Statistik-
Mere om fortrolighed og informations sikkerhed Find ”Datafortrolighedspolitik i Danmarks Statistik” og ”Informationssikkerhedspolitik i Danmarks Statistik” på www.dst.dk/da/OmDS/lovgivning/
Cajsa Mølskov (midt) og Thomas Hjorth Jacobsen er begge tilknyttet arbejdsgruppen for markedsdata for erhvervsejendomme i Danmarks Statistik. Karin Holst Duer (th.) er projektleder for projektet i Danmarks Statistik.
14
Huset marts 2018