
2 minute read
KONCERTER OG FÆLLESSANG
LØRDAG DEN 19. AUGUST
KL. 15.00 I TORPEN KAPEL SOMMERKONCERT
Advertisement

Sensommer i ord og toner - Isabel og Jens Carlander har sammensat en buket af sange, instrumentalmusik og tale til en eftermiddag i Torpen Kapel.
Følgende optræder: Gitta Maria Sjøberg, Carl Carlander, Arthur Carlander, Frederik Munk Larsen, Katrine Gislinge, Kasper Bach, Fritz Berthelsen og vores lokale Lone Kühlmann taler.
Der vil bl.a. være musik af Victor Bendix, Vaugham Williams, Barrios, Arthur Carlander og Sibelius. Der er gratis adgang.

SØNDAG DEN 17. SEPTEMBER
KL. 16 I HUMLEBÆK KIRKE
SON OF GOD MED KAMMERKORET TRITONUS
Sange til sønnen, moderen og aftenen Hovedværket til denne koncert er en messe fra 2001 bygget på de klassiske fem ordinariumsled; kyrie, gloria, credo, sanctus og agnus dei. Denne form opstod i 1300-tallet og er fremført i mange udgaver. Engelske James Whitbourns musik er i den sammenhæng en perle, der adskiller sig fra de klassiske opsætninger ved at være skrevet for kor, orgel og sopransaxofon. Den tvinger dig til at lytte på en ny måde og til at værdsætte saxofonlyden som en uundværlig del af værkets struktur og udtryksfulde ramme. Saxofonen bliver den ordløse solist, der får til opgave at præsentere alle nuancerne i musikkens følsomme udtryk og sanselige erkendelser. Nogle gange bedende og mystisk. Andre gange svævende og sprudlende. Alle satser er usædvanligt godt komponeret, så de passer til teksternes stemning og betydning.
Derudover vil der til koncerten kunne høres værker af Carl Nielsen og Eric Whitacre (aftensange), Ola Gjeilo (sange til Jomfru Maria og Kristus) og små overraskelser af Morten Lauridsen og Billy Joel.
Alt sammen fremført af et af danmarks bedste semiprofessionelle kor Tritonus under ledelse af komponist, dirigent og saxofonist Jakob Høgsbro. Koret ledsages af kirkens organist, Rasmus Anthonisen.
Gratis entré
FREDAG DEN 27. OKTOBER
KL. 19.30 I HUMLEBÆK KIRKE
STUMFILMSKONCERT MED LIVE
AKKOMPAGNEMENT AF PAUL
GOUSSOT
Vi viser Murnaus smukke stumfilm, Sunrise, fra 1927 på storskærm og genopliver den gamle tradition, hvor stumfilm akkompagneres live. Ved denne fremvisning gæster den verdenskendte franske organist og improvisator, Paul Goussot, Torpen Kapel.
Paul vil improvisere filmens lydspor på kirkens flygel, mens vi ser filmen.
Handling: I filmen Sunrise møder en familiefar på landet en smuk fremmed kvinde fra byen. De to forelsker sig, og den fremmede kvinde prøver at overtale ham til at drukne sin kone.
Instruktion: F. W. Murnau

Medvirkende: George O’Brien, Janet Gaynor og Margaret Livingston
Live akkompagnement: Paul Goussot Filmen varer ca. 1 time og 30 minutter Gratis entré
Eftermiddagskoncert med den klassiske pianist Michala Linn i Torben Kapel. Her vil hun spille værker af musikhistoriens oversete kvindelige komponister.
Pianist Michala Linn vil opføre et repertoire af værker, der er komponeret af oversete kvindelige komponister. Indimellem vil hun fortælle kort om kvindernes historie og kamp for at blive hørt. Derfor har koncerten også fået titlen ”Uhørte kvinder”.
Michala Linn er uddannet på Syddansk Musikkonservatorium og har de senere år modtaget privatundervisning af kendte pianister som John Damgaard og Christina Bjørkøe. Lige nu studerer hun hos Lucy Parham i London, der underviser på The Guildhall School of Music and Drama.
I de 25 år, Michala har spillet klaver, er hun ikke en eneste gang blevet præsenteret for en kvindelig komponist. Men efter omfattende research har hun fundet de oversete komponister frem af gemmerne og er især betaget af Clara Schumanns værker.
I Gudme på Fyn fik hun følgende respons efter koncerten ”Uhørte kvinder”:
”Jeg var helt betaget! Hun var så naturlig, udlagde musikken for os på en måde, som alle kan forstå.”
SØNDAG DEN 29. OKTOBER
KL. 15 I HUMLEBÆK KIRKE ORGELKONCERT MED IMPROVISATION
Paul Goussot spiller orgelkoncert med værker af Correra de Arauxo, Händel, Mendelsohn m.fl. samt improvisation. Paul Goussot var et vaskeægte vidunderbarn og har i en meget ung alder opnået international berømmelse som orgelsolist og improvisator. Paul spiller værker fra orgellitteraturen og anden halvdel af koncerten vil bestå af en række improvisationer.

Gratis entré
”Jeg følte en ro, en afslapning. Michala Linn er jo helt ekvilibristisk. Fingrene går som tændstikker!”
”Jeg blev så følelsesmæssigt berørt, at jeg næsten var ude af mig selv. Det gik mig virkelig til hjertet.”