
1 minute read
Anerkend dine klassekammerater
Emne: Anerkendelse.
Mål: Målet med aktiviteten er, at skabe en positiv stemning i klassen samt se de positive egenskaber hos dine klassekammerater.
Materialer: Ingen.
Bilag: Ingen. Sted: Klasseværelset.
Tid: 10 minutter. Laves flere gange om ugen, gerne i skiftende fag. Beskrivelse: Aktiviteten starter med at introduktionsfilmen vises. Øvelsen går ud på at anerkende en klassekammerat for noget godt eller positivt, som den person har gjort. Det kan være, personen har været hjælpsom, inviteret en anden med i en leg, sagt noget sødt eller noget helt andet. De elever der har oplevet det, rækker hånden op og den voksne vælger 4-5 stykker ud (kan være flere), som fortæller deres anerkendende historie.
Til læreren: Det er vigtigt, at man ikke kun er anerkendende overfor ens bedste ven. Det skulle gerne være på tværs af grupperne i klassen samt køn. Du kan efter øvelsen eller i løbet af øvelsen også spørge ind til dem, der bliver anerkendt for at høre deres reaktion.