KVALITETSAFTALE for
Ungdomsskolens samlede virksomhed
GĂŚldende frem til 31. juli 2016
INDHOLDSFORTEGNELSE 03 04-13 14 15-17 18 19 20-21 22-23 24 25 26-29 30-31 32-37 38-42 44-47 48
2
Derfor kvalitetsrapport for Ungdomsskolen Ungdomsskoleplanen Kvalitetsmålsætning Heltidsundervisning og specialtilbud U-turn Videncenter for Læring og Inklusion (UVLI) UngHorsens aktiviteter Klub Klubområdet - Unge med særlige behov Samskabelse og partnerskabsaftaler SSP HBB - Horsens Børnebyråd Indtægtsdækket Virksomhed (IDV) Projekter DGP - Det Gule Pakhus Kontakt til Ungdomsskolen
Derfor Kvalitetsrapport for Ungdomsskolen! Ungdomsskolens samlede virksomhed spænder vidt fra undervisning og klubaktiviteter til SSP til Virksomhedscenter for unge ledige. Det er mange forskellige opgaver, der bliver løst, og med denne Kvalitetsrapport bliver der sat en fælles ramme for alle disse aktiviteter. På denne måde kan man hurtigt finde frem til opgaverne og de målsætninger, der er gældende - og de krav vi stiller for at skabe kvalitet i opgaveløsningen.
Rapportens struktur og opbygning. For at skabe et overblik over hele Ungdomsskolens driftsområde indledes rapporten med Ungdomsskoleplanen. Planen er den samlende oversigt, der rummer oplysninger om omfang, geografisk placering og økonomi for hele Ungdomsskolen. Ungdomsskoleplanen er politisk godkendt, således at aktiviteter og økonomi er udtryk for den politiske beslutning om, hvor og hvordan Ungdomsskolens drift skal udføres i Horsens Kommune.
Lovgivning og rammer. Ungdomsskolen har sin egen lovgivning, Lov om Ungdomsskolen, og heri beskrives formål og opgaver - se planen. Ungdomsskolen er ligeledes underlagt de beslutninger, der er beskrevet i Udvalgsplanen, og hvert år bevilger Byrådet et budget til den samlede virksomhed. Budgettet er en rammebevilling til dækning af alle opgaver, der nævnt i Ungdomsskoleplanen. Dog er enkelte opgaver omfattet af reglerne for Indtægtsdækket virksomhed.
Kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten vil fremover indgå i den samlede rammesætning for Ungdomsskolens drift. Såfremt der sker væsentlige ændringer i driften, vil disse opgaver blive medtaget eller udgå i det kommende års kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten danner baggrund for en kvalitetsaftale for ungdomsskolens drift. Disponeringen af kvalitetsrapporten fremgår af indholdsfortegnelsen.
3
Ungdomsskoleplanen Kommunens Ungdomsskoleordning 1.
Omfatter 1 Ungdomsskole, som dækker hele kommunen. Ungdomsskolen har 1 bestyrelse. Lovgrundlag for Ungdomsskolens forskellige driftsområder: • • • • •
Lovbekendtgørelse nr 375 af 4.4.2014 om Lov om ungdomsskoler Lovbekendtgørelse nr. 665 af 20.6.2014 om Lov om folkeskolen Bekendtgørelse nr. 12 af 10.1.2013 om Kørekortbekendtgørelsen Lovbekendtgørelse nr. 1001 af 5.10.2006 om Rettens Pleje Bekendtgørelse nr. 1645 af 27.12.2013 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ungdomsskolen er en selvstændig økonomisk enhed, som bygger på en samlet rammebevilling, dog således at Heltidsundervisningens aktiviteter bygger på fastlagte normeringsaftaler, vedtaget af Horsens Byråd. Desuden tilbyder Horsens Ungdomsskole rekvireret undervisning og andre konsultative ydelser som indtægtsdækket virksomhed. Ungdomsskolens samlede budget omfatter således rammebevilling og varierende, kontraktstyrede og/eller projektbaserede indtægter udenfor rammen. Ungdomsskolens drift er opdelt i disse hovedområder: UngHorsens-aktiviteter: - Fritidsundervisning - Klubber, events og øvrige fritidsaktiviteter - Samskabelse med folkeskolen • SSP • Heltidsundervisning og specialtilbud • Indtægtsdækket virksomhed: • Rekvireret undervisning • Aktiveringstilbud og Virksomhedscenter • Undervisningstilbud til STU, EGU og KUU • Garantiskolesamarbejde • Projekter • Sommerskole
4
5
Lokalisering Ungdomsskolens administration, Virksomhedscenter, SSP, Mediehuset og dele af fritidsvirksomheden (fritidsundervisning, samskabelse, events og klubvirksomhed) er hjemmehørende på Den Grå Fabrik, Falstersgade 24 i Horsens. Ungdomsskolens fritidsvirksomhed foregår desuden i ungdomsklubber i lokalområderne: Hovedgård, Gedved, Østbirk, Brædstrup, Stensballe, Østbyen, Egebjerg, Lund, Torsted, Vestbyen og Bankager. Nogen af klubberne har lokaler på den lokale skole, nogen er placeret på anden adresse. Desuden afvikler Ungdomsskolen undervisning på flere af kommunens folkeskoler, Learnmark, VIA, Sprogcenter Midt og ASV, ligesom Ungdomsskolen kan placere aktiviteter på andre institutioner/lokaliteter i kommunen. Knallertundervisningen afvikles på Driftsgården, Endelavevej 5, og på Aktivitetscenter Gedved, Parallelvej 6 i Gedved. Heltidsundervisningen foregår primært på adressen Hybenvej 10 i Horsens. Ungdomsskolen varetager kontakt, ledelse og administration i forhold til Det Gule Pakhus, Madevej 2, Horsens.
Ledelse 2.
Ungdomsskolens centrale ledelse omfatter: • •
•
•
1 Ungdomsskoleinspektør 1 Viceungdomsskoleinspektør (ansvarsområde: Heltidsundervisning og specialtilbud) 1 Afdelingsleder (ansvarsområde: Fritidsundervisning, events og klubvirksomhed) 1 Afdelingsleder (ansvarsområde: SSP og forebyggende virksomhed og Børnebyrådet)
Desuden omfatter ledelsesfunktionen et antal honorarlønnede medarbejdere, som har dagligt ansvar for klubberne i lokalområderne.
6
Ungdomsskolens ledelsesteam Henrik Meldgaard
Nina Nielsen
Ungdomsskoleinspektør
Viceungdomsskoleinspektør
Overordnet ansvar for Ungdomsskolens økonomi Administration og personale Projektudvikling og organisation IDV – indtægtsdækket virksomhed Knallertskolen og Førstehjælp
Heltidsundervisning og specialtilbud Videncenter for læring og inklusion Udvikling og innovation på læring og uddannelsesparathed Samarbejdsrelationer til øvrige partnere på området.
Kim Kyed
Jan Asmussen
Ungdomsskolens Fritidsvirksomhed UngHorsens-aktiviteter Undervisning Klubber Events Camps Udvikling og innovation på unge-området Partnerskabsaftaler
Forebyggende virksomhed og SSP Netværk på Folkeskoleområdet Netværk på Ungdomsuddannelserne Street Team Ungeprofilen Udvikling og innovation på SSP-området
Afdelingsleder
Afdelingsleder
Driftsområder i Ungdomsskolen 3.
Ungdomsskolen løser sine lovbestemte opgaver (skal-opgaver) og øvrige opgaver efter Horsens Byråds anvisninger (kan-opgaver) ud fra følgende overordnede mål og så vidt muligt i samskabelse med andre:
’Ungdomsskolen skal give unge muligheden for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund’ (Ungdomsskolelovens formålsparagraf). Ungdomsskolens formål gøres operationelt for hele Ungdomsskolens virksomhed med følgende overordnede mål: • • •
Uddannelsesparathed Livsduelighed Selvforsørgelse
Med den enkelte unge i fokus arbejdes der med målstyring indenfor: • • •
Læring Trivsel Personlig mestring
UngHorsens-aktiviteter - fælles betegnelse for fritidsundervisning, events og klubvirksomhed
Fritidsundervisning: • • • • • • • • • • • •
Almene Ungdomsskolekurser Prøveforberedende undervisning Specialundervisning Undervisning af indvandrere Undervisning i færdselslære, førstehjælp og knallertkørsel Undervisningsforløb i samarbejde og/eller partnerskab med andre skoler/ institutioner (samskabelse) Virksomhedsrettede kurser i samarbejde med enkelte virksomheder og ungdomsuddannelserne Demokratisk dannelse via HBB (Horsens Børnebyråd med deltagere fra alle skoler) og VIP-rådet (fælles klubråd med ungerepræsentanter fra alle Ungdomsskolens klubber) Internationale aktiviteter, herunder interkulturel udveksling og studierejser Camp - aktiviteter for unge i ferieperioder, fx Science Camp i samarbejde med Insero. Partnerskabsaftaler med enkelte folkeskoler om varetagelse af valgfag og understøttende undervisning Andre aktiviteter for og med unge
7
Events: Fælles kulturelle arrangementer for unge i Horsens Kommune, f.eks. Musical, UngRock Special, Scandinavian Break Championship samt åbne arrangementer i Det gule Pakhus, oplysende foredrag og weekendaktiviteter.
Klubvirksomhed: •
Åbne klubaktiviteter for generelt alle 13-18 årige (fra 7.klasse) i Horsens Kommune i Ungdomsskolens klublokaler i lokalområderne. Dog er elever fra 6. klasse medtaget i Ungdomsskolens ungdomsklub i Østbyen efter Horsens Byråds beslutning. For dette lokalområde gælder, at der er indgået en samarbejdsaftale med Boligforeningen Odinsgaarden om samdrift af aktiviteter for unge i Sundparkhallen.
•
Ungdomsskolen har 2 særlige klubtilbud for unge med særlige behov, det ene er placeret på Lundagerskolen og det andet i Vestbyens Beboerhus i sammenhæng med ungdomsklubben i Vestbyen. Unge med særlige behov kan desuden, efter nærmere aftale, benytte Ungdomsskolens øvrige klubber mv.
Heltidsundervisning Heltidsundervisningen omfatter undervisning af elever efter reglerne i Folkeskolelovens § 33, stk. 3 og efter Ungdomsskolelovens § 3a og 3b. Horsens Kommune har efter dispensation fra Undervisningsministeriet udvidet målgruppen til at omfatte elever fra 7. - 9. klasse. Dispensationen gælder i 3 år fra 2014. Målet for undervisningen er dobbelt: Forbedre elevernes personlige og sociale kompetencer samt deres faglige færdigheder i dansk, engelsk og matematik, så de kan gå til 9. klasse prøven. Desuden kan der i forbindelse med udskolingen til ungdomsuddannelserne medtages elever i et særligt træningsforløb til EGU m.v. Endvidere er der indgået aftale med Uddannelsesdirektøren om, at der efter nærmere aftale kan placeres elever i op til 3 mdr. i forlagt undervisning, mens de unges forhold undersøges nærmere med henblik på endelig skoleplacering.
Samarbejde med U Turn Heltidsundervisningen er normeret til 38 elever med et rammelagt budget. Heltidsundervisningen står for undervisningen af visiterede dag-elever på Horsens Kommunes misbrugsbehandlingstilbud U Turn. Målet er, at den unge kan opkvalificere sine faglige færdigheder i dansk, engelsk og matematik sideløbende med behandlingstilbuddet.
Videnscenter for læring og Inklusion Opsøgende og konsultativ virksomhed for folkeskolen og ungdomsuddannelserne - rådgivning, vejledning, kursusvirksomhed samt innovation og udvikling. Den rådgivende virksomhed i folkeskolens ældste klasser skal ses i sammenhæng med den generelle inklusions-indsats på skoleområdet. Ungdomsskolens virksomhed på heltidsundervisning og rådgvining skal ses som en samlet indsats, rettet mod den unges inklusion i ungdoms- og voksenlivet.
8
Opgaveløsning vedr. undervisning af unge som Indtægtsdækket virksomhed (IDV) Rekvireret undervisning Indtægtsdækket virksomhed med konkrete undervisnings/aktivitetstilbud til unge fra andre kommuner, Sprogcenter Midt eller andre bestillere i Horsens Kommune m.fl.
Aktiveringstilbud og virksomhedscenter Aktivering for enkelte unge (18-25 årige) som en del af unge-indsatsen (bestiller Jobcenter Horsens og Ungeenheden). Afvikles som indtægtsdækket virksomhed.
Undervisningstilbud til STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) Ungdomsskolen virker som aktør på STU-området og kan optage elever til den 3-årige uddannelse for unge med særlige behov. Undervisningen foregår som indtægtsdækket virksomhed.
Undervisningtilbud til EGU (Erhvervsgrunduddannelsen) Ungdomsskolen kan virke som aktør på EGU-området og kan undervise elever til den 2-årige arbejdsmarkeds-uddannelse for unge. Undervisningen foregår som indtægtsdækket virksomhed.
Undervisningtilbud til KUU (Kombinerede Ungdoms Uddannelse) Ungdomsskolen kan virke som aktør på KUU-området og kan undervise elever til den 2-årige ungdomsuddannelse. Undervisningen foregår som indtægtsdækket virksomhed.
Sommerskole Sommerskole er et 2-ugers undervisningstilbud til unge, der ikke har bestået optagelsesprøven til erhvervsuddannelserne. Ungdomsskolen løser opgaven på vegne af Horsens Kommune og i samarbejde med UU og erhvervsskolerne. Opgaven er financieret via IDV.
Garantiskolesamarbejde Ungdomsskolen kan virke som aktør i Garantiskolesamarbejdet og kan undervise elever i Garantiskoleforløb. Undervisningen foregår som indtægtsdækket virksomhed.
Projekter Ungdomsskolen er en innovativ virksomhed, der hele tiden søger nye veje og metoder. Dette sker gennem udvikling af projekter, ofte i samarbejde med andre enheder i Horsens Kommune. Projekter styres af Ungdomsskolens ledelsesteam.
9
SSP organisationen SSP organisationen retter sig mod unge 13 - 18 årige i Horsens Kommune. Efter vedtagelse i Horsens Byråd i 2011 er der sket en udvidelse af SSP-området til også at omfatte unge op til 25 år under navnet SSP+. Som en del af budgetforliget i 2014 blev der bevilget kr. 400.000 til SSP+, således at Ungekontakten på Ungdomsuddannelserne kunne føres videre. • • • • •
Videns- og innovationscenter for forebyggelse, herunder Ungeprofil-undersøgelsen og målrettede forebyggende aktiviteter på skolerne. Koordination af SSP virksomheden i Horsens Kommune Opsøgende virksomhed Street Team Åben rådgivning (UngeKontakten) for unge, samarbejdspartnere og forældre i forbindelse med SSP+ på Ungdomsuddannelserne
Lokaler 4.
Ungdomsskolen råder over lokaler følgende steder: • • • • • • • • • • • • • •
Den Grå Fabrik, Falstersgade 24, Egebjergskolen, Bankager Fritidscenter, Bankagervej 109, Torstedskolen, Brådhusvej 34, Ungdomsskolens Heltidsundervisning, Hybenvej 10-12, Beboerhuset,Vestergade 7 B Det gule Pakhus, Madevej 2, Skolevej 7B i Lund, Lundagerskolen, Østbirk Skole i Østbirk, Aktivitetscentret Parallelvej 6 og Gedved skole i Gedved, Skolegade 9 i Brædstrup og Stationsvej 3 i Hovedgård.
De af Ungdomsskolens klubber, som er placeret på skolerne, indgår i skolernes tekniske serviceområde. Ungdomsskolens aktiviteter på Den Grå Fabrik, Falstersgade 24, Brådhusvej 34, , Hybenvej 10-12 og Madevej 2 i Horsens, Parallelvej 6 i Gedved, Skolegade 9 i Brædstrup og Stationsvej 3 i Hovedgård indgår i Ungdomsskolens tekniske serviceområde. Ungdomsskolens administration råder over lokaler på Den Grå Fabrik, Falstersgade 24, Horsens. Ungdomsskolen har desuden brugsret til faglokaler og undervisningslokaler på kommunens skoler i forbindelse med afvikling af undervisning og fritidsaktiviteter for unge. Desuden har Ungdomsskolen en aftale med Driftsgården på Endelavevej 5 om lån af lokaler m.m. til knallertundervisningen.
10
Ungdomsskolens bestyrelse 5.
Ungdomsskolens bestyrelse virker efter reglerne i Ungdomsskolelovens § 6, 7 og 8. Bestyrelsen består af 11 medlemmer: • • • • • • •
2 repræsentanter fra Horsens Byråd 1 repræsentant fra Dansk Industri / DA 1 repræsentant fra LO Horsens 1 repræsentant fra Ungdomsuddannelserne 1 forældrerepræsentant fra Ungdomsskolens Heltidsundervisning 2 medarbejderrepræsentanter 2 ungdomsrepræsentanter
Der henvises i øvrigt til ”Vedtægt for Horsens Kommunes Ungdomsskole”.
6.
Ungdomsskolens målgruppe
Målgruppen er generelt alle unge mellem 13 og 18 år (fra 7. klasse), bosat i Horsens kommune. Unge uden for aldersgruppen kan i specielle tilfælde deltage i Ungdomsskolevirksomheden, således kan elever fra 6. klasse deltage i aktiviteter i Østbyen. Unge over 18 år kan deltage i aktivering og i Virksomhedscenterets aktiviteter m.m. Unge fra andre kommuner kan efter aftale deltage i Horsens Ungdomsskoles aktiviteter, ligesom unge fra Horsens Kommune efter forudgående aftale kan deltage i aktiviteter i andre kommuners ungdomsskolevirksomhed. For SSP+ er målgruppen udvidet med unge fra 18- 25 år.
7.
Ungdomsskolens arbejdsgrundlag - kvalitetsaftaler
Ungdomsskolens virksomhed er desuden beskrevet gennem Kvalitetsaftaler. I kvalitetsaftalerne er Ungdomsskolens målsætninger og strategiske mål for planperioden bestemt i henhold til de politisk vedtagne rammer.
11
Ungdomsskolens indsatsområder 8.
Ungdomsskolens indsatsområder defineres som de områder, hvor Ungdomsskolens indsats beskrives med særlige mål i den periode, som Kvalitetsaftalerne definerer.
Ungdomsskolens samarbejdspartnere 9.
Ungdomsskolens virksomhed inkluderer en ungdomspolitisk markering som en samarbejdspartner, der er centralt placeret i kommunens tilbud til unge. Ungdomsskolen søger derfor naturligt at inkludere samarbejdspartnere i undervisningstilbud og øvrige aktiviteter for målgruppen, ligesom Ungdomsskolen søger at indgå i partnerskaber med andre aktører. Ungdomsskolen samarbejder på tværs med bl.a.: • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •
12
Folkeskoler i Horsens Kommune ASV Familie & Forebyggelse Kultur– og Fritidsforvaltningen HNT - Horsens ny Teater Ungeenheden Ungdommens Uddannelsesvejledning EGU Sprogcenter Midt CSU Boligforeningerne Imagine Horsens Head Space Sund By Insero Ungdomsuddannelserne Politiet Arbejdsmarkedets organisationer Erhvervslivet, herunder City Horsens Restauratørsamarbejdet i Horsens Ungdommens Røde Kors Forældregrupper Foreningslivet i Horsens Kommune m.fl.
Ungeklassen 2013, Sprogcenter Midt
Farshad Kholghi sammen med unge i projekt Forskel-Lighed 2009
13
Kvalitetsmålsætning Ungdomsskolen Ungdomsskoleplanen Ungdomsskolens formål gøres operationelt for hele Ungdomsskolens virksomhed med følgende overordnede mål:
Livsduelighed Uddannelsesparathed Selvforsørgelse
Med den enkelte unge i fokus arbejdes der med målstyring indenfor læring, trivsel og personlig mestring. Samskabelse indgår i området omkring samarbejdspartnere. Ungdomsskoleplanen er det overordnede dokument i Ungdomsskolens Kvalitetsrapport, som efterfølges af kvalitetsaftaler for de enkelte områder. De overordnede mål er:
Livsduelighed Uddannelsesparathed Selvforsørgelse
Fokus er altid den enkelte unge ud fra:
LÆRING TRIVSEL PERSONLIG MESTRING Dette skal gennemsyre organisationen på alle niveauer:
14
Organisationen som helhed De enkelte driftsområder De enkelte fag/aktiviteter
Heltidsundervisning og specialtilbud
Kommunens resultatmål
1. Mål for læring:
1.1. Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test (defineret som placering i kategori 3, 4, og 5). 1.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år (defineret som katagori 5).
resultatmål for heltidsundervisning og specialtilbud Ad. 1.1. - 1.3. Eleverne skal bedre deres standpunkter i dansk og matematik. Alle elever testes ved indskrivning og udslusning. De elever, der har kompetencerne, skal tage afgangsprøven i et eller flere af fagene dansk, matematik og engelsk. De elever, der ikke har kompetencerne til en afgangsprøve, skal gennemføre alternative prøver i fagene og have et kompetencebevis.
Ad. 1.4. Andelen af elever, der gennemfører 1.3. Andelen af elever med dårlige resultater praktikforløb, skal stige. i læsning og matematik i de nationale Praktikforløb defineres som fysisk kendskab test for læsning og matematik uanset social baggrund, skal reduceres år for år til virksomheder med tilhørende arbejdsfunktioner i individuelt sammensatte forløb tilpasset (defineret som katagori 1). den enkelte elev. 1.4. Andelen af elever, der ikke er uddannelsesparate skal reduceres. Ad. 1.5. Alle elever skal have en realistisk uddannelsesplan, der er rettet mod en ung1.5. Mindst 95% af en ungdomsårgang er i domsuddannelse. gang med en uddannelse. Alle de elever, der umiddelbart har kompetencerne, skal være i gang med en ungdomsuddannelse. De elever, der ikke har kompetencerne skal tilbydes ”håndholdt” tilknytning til ungdomsuddannelserne (herunder EGU/STU/KUU)
15
Kommunens resultatmål
2. Mål for trivsel 2.1. Elevernes trivsel skal øges.
2.2 Elevernes fravær skal falde.
resultatmål for heltidsundervisning og specialtilbud Ad. 2.1. Elevernes trivsel skal øges og måles i forhold til de individuelle faglige, personlige og sociale mål. Elevernes trivsel er afhængig af faktorer udenfor skolen, hvorfor målinger foretages kvalitativt i samarbejde med forældre, ungerådgivere, ungecenter og andre relevante samarbejdspartnere. Elevernes fravær skal reduceres med 10 %. Der er aftalt forarbejde omkring indførsel i KMD elevfravær i august 2014. Registrering af elevernes fremmøde skal redefineres og differentieres, da der er individuelle løsninger i forhold til fremmøde.
3. Mål for personlig mestring
Ad. 3.1. Eleverne skal inkluderes i de ordinære ungdomsuddannelser.
3.1 Mindst 96 % af eleverne skal inkluderes i den almene undervisning. Ungdomsskolen skal generelt forebygge kriminalitet. Specifikt for Heltidsundervisningen gælder, at målene for elevernes mestring på det personlige område er knyttet til den overordnede målsætning om uddannelsesparathed og ”livsduelighed”.
4. Mål for Samskabelse
4.1 Skolen indgår en samarbejdsaftale med EUD-uddannelserne med henblik på at øge overgangsfrekvensen til en ungdomsuddannelse.
Ad. 4.1. Der indgås i samarbejde med UU og Learnmark Vejlevej en specialaftale om brobygning og ”håndholdte” individuelle forløb. For skoleåret 2014/15 er der planlagt et forløb i samarbejde med UU, hvor såvel ungdomsuddannelserne som erhvervsliv fysisk kommer på skolen i et skemalagt forløb. Der indgås aftaler med pædagoguddannelsen på VIA, Østbasen, Langmarksskolen og institutionerne i området om samarbejde vedr. praktikker, pædagogisk udvikling og tiltag i øvrigt, som kan understøtte elevernes udvikling. Der er ligeledes et formaliseret samarbejde med U-TURN, Sprogcenter Midt og Ungeenheden for så vidt gælder EGU og kompetencegivende undervisning.
16
5. Skolens særlige kvalitetsmål
5.1. Udvikling af særlige prøveformer. 5.2. Udvikling af effektmåling på personlig og social mestring gennem indsatsteori. 5.3. Udvikling af læringsbegrebet i form af kurser med kompetencebevis.
Ad 5.1. Fagene dansk, matematik og engelsk gennemarbejdes i forhold til fælles mål, således at der udvikles en alternativ prøveform, hvor elevens kompetencer i faget måles og vurderes af ekstern censur. Ad. 5.2. Med udgangspunkt i indsatsteori sættes mål for elevens personlige og sociale udvikling og mestring. Måleparameteret er uddannelsesparathed og livsduelighed. Der tages udgangspunkt i ”Mine fremtidsmål”. Ad. 5.3. Heltidsundervisningen har gennem det seneste år samarbejdet med Mads Hermansen omkring læring ind i vores specifikke område. Dette kombineret med James Nottinghams og Hattie har lagt grunden til en anderledes læring i kursusform, udtrykt i målstyret undervisning og synlig læring.
17
U-TURN Dagtilbud - undervisningsdelen Overordnede mål for U-TURNs dagtilbud
Operationelle mål
• U-TURNs dagtilbud er et formaliseret samar• bejde mellem Horsens Kommunes misbrugsbehandlingstilbud for unge under 18 år U-TURN og Horsens Ungdomsskoles Heltidsundervisning. • Formålet med dagtilbuddet er, at den unge mis- • bruger får både behandling og undervisning i et • kombineret forløb på 6 mdr., så den unge kan blive stoffri eller minimere sit forbrug og sideløbende bevare eller opkvalificere faglige færdigheder i fagene dansk, matematik og engelsk.
Læring
•
Eleverne skal efter endt forløb videre i et regulært undervisningsforløb enten på afgivende folkeskole eller i Ungdomsskolens Heltidsundervisning med henblik på 9. klassesprøven i fagene dansk, matematik og engelsk.
• • • • •
Fysisk træning. Kost og sundhed. Særlig tilrettelagt U&J. Håndholdt praktik. Udvikling af personlige og sociale kompetencer.
•
At kunne gennemføre 9. klasse prøven med mindst 02 i fagene dansk, matematik og engelsk. At kunne passe en praktik eller et fritidsjob. At være mødestabil og veludhvilet. At have en realistisk uddannelsesplan.
Elevernes læring er opdelt i viden om misbrug, livsduelighed, uddannelsesparathed, kost og motion samt vedligeholdende eller opkvalificerende undervisning i dansk, matematik og engelsk. De boglige fag søges i videst muligt omfang knyttet til de temaer, der generelt arbejdes med.
Trivsel Gennem et tæt samarbejde mellem U-TURNs behandlere, Ungdomsskolens lærere og Ungerådgivningen skabes der et grundlag for trivsel hos den enkelte unge, så misbrug/overforbrug erstattes af varige interesser i forhold til læring, fritid og fremtid.
Personlig mestring Den enkelte unge skal primært opleve at mestre eget liv uden misbrug og bevidstgøres om mulighederne for at blive uddannelsesparat, livsduelig og på sigt selvforsørgende.
18
Den unge visiteres gennem ungerådgiver. For undervisningsdelens vedkommende indskrives den unge i Ungdomsskolens Heltidsundervisning - enten gennem visitation eller som forlagt undervisning. Elev og forældre deltager i et formøde. Forældrene tilbydes sideløbende rådgivning og kurser. Eleverne møder ind på samme lokation ugens 5 dage fra 8.00-14.00, hvor både behandling og undervisning foregår.
• • •
VIDENCENTER FOR LÆRING OG INKLUSION Overordnede mål for VIDENCENTER FOR LÆRING OG INKLUSION Formålet med Ungdomsskolens Videncenter for Læring og Inklusion (UVLI) er, i praksis, at assistere kommunens folkeskoler med udfordringer i forhold til læring og inklusion. Indsatsen bygger på evidensinformeret praksis, med henblik på at styrke skolernes professionelle læringsfællesskaber.
Operationelle mål • • • •
Indsatsen evalueres løbende med relevante aktører gennem monitorering.
Læring
•
Elevernes læring øges ved at lærere og andre professionelle voksne reflekterer over praksis og justerer undervisningen ud fra tilgængelig viden om klasseledelse og læringseffekt. UVLI kan understøtte denne proces med alt fra sparring til helt konkrete værktøjer.
•
Trivsel
•
Et godt læringsmiljø skaber trivsel - og trivsel skaber et godt læringsmiljø. UVLI kan bistå med sparring og problemløsning i forhold til klassetrivsel, konflikthåndtering, relationsarbejde etc.
Personlig mestring
•
•
Enkelt unge kan have store udfordringer, der hindrer dem i at indgå i det ønskede lærings• fællesskab. UVLI kan her bistå med samtaler, forældrekontakt etc. med henblik på at få eleven tilbage i læring og trivsel.
UVLI rekvireres direkte af den enkelte skole. Der aftales hurtigst muligt et formøde med relevante interessenter, hvor problemstilling(er) vendes. Det videre forløb aftales. Det kan eksempelvis indeholde aktionslæringsforløb, observation, teamsparring, kursusforløb, forældremøder, etc.
Jf. ovenstående byder UVLI ind med viden og konkrete handlemuligheder i forhold til synlig læring, struktur, klasseledelse, målstyret undervisning etc. Ud fra den enkelte problemstilling tilrettelægger vi, sammen med skolen, en indsats, der kan strække sig fra få timer til over en længere periode.
Ud fra den enkelte problemstilling tilrettelægger vi, sammen med skolen, en indsats, der kan strække sig fra få timer til over en længere periode. Vi arbejder med hele klassen eller en mindre gruppe, alt efter behov. Derudover kan vi bistå ved forældresamarbejde som samtaler og møder.
Ud fra den enkelte problemstilling tilrettelægger vi, sammen med skolen, en indsats for den enkelt elev. Vi arbejder med eleven, familien og andre relevante personer i netværket med henblik på elevens fortsatte læring og trivsel.
Samskabelse UVLI har et tæt samarbejde med kommunens folkeskoler, Tværgående enhed for læring samt Ungdomsskolens øvrige tilbud.
19
UNGHORSENS AKTIVITETER Kommunens resultatmål Overordnede mål for UngHorsens aktiviteter, Læring, trivsel, personlig mestring og samskabelse
Operationelle mål
Missionen for UngHorsensaktiviteterne er at involvere de unge i attraktive kulturelle tilbud i Horsens Kommune, og Ungdomsskolen medvirker dermed til at gøre Horsens til en attraktiv bosætningskommune.
Ungdomsskolen medvirker til at sikre en bredde i udbudet af kulturelle tilbud til unge i Horsens Kommune gennem arrangementer som:
Mål for læring
Læringsmålene gøres synlige i dialogen og i processerne med de unge. I de uformelle læreprocesser er det vigtigt, at medarbejderne kan identificere og hjælpe de unge til at se resultaterne. Også her er progression vigtig for de unges udvikling.
• UngRock Special • Catch The Culture Ungdomsskolens formål: • Scandinavian Break Championship Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber og give • DM i Funballz dem forståelse af og dygtiggøre dem til uddan- • UngFest nelse og samfundslivet og bidrage til at give De unge involveres i planlægning og udførelse. deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.
• • • • • • • •
Demokratisk dannelse Social Læring Livskompetencer Fagkompetencer Forløse potentiale Livsambitioner Uformel læring Sund livsstil
Læring UngHorsenstanken: Vi giver de unge en bredspektret palet af tilbud i Horsens Ungdomsskole, bl.a. musical, UngRock, fester, studierejser, events og camps. De unge skal opleve en progression i tilbuddene og at Ungdomsskolen understøtter deres personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer. Medarbejdere og enheder understøttes i at arbejde sammen på tværs for at understøtte samarbejde og innovation.
20
1. Spot On udkommer 3 gange årligt med tilbud til unge. 2. Der udkommer nyt program årligt. 3. Der er defineret læringsmål for alle aktiviteter og undervisningshold. 4. Der udarbejdes skabelon for målsætning. 5. Der laves spørgeskema til de unge med før og efter spørgsmål i forhold til udbytte i de forløb og fag, hvor det er relevant for den synlige læring og progression.
Trivselsmål 1. At vores tilbud har bred appel til de unge. Vi arbejder både mod at skabe rummelige læringsmiljøer hvor det er attraktivt at være 2. og hvor man samtidig kan tilegne sig personlige, sociale, kulturelle og faglige kompetencer i samværet med andre 3. og/eller i tilbud og aktiviteter, som er mere specifikt fagligt eller aktivitetsmæssigt målrettede.
Personlig mestring De unge har kompetencer der sætter dem i stand til at komme videre i livet. Ungdomsskolen har medvirket til at de har lært og udviklet metoder og strategier for at tage sig en uddannelse og kunne forstå og interagere i sociale og kulturelle sammen hænge.
1. I alle Ungdomsskolens klubber arbejder de unge med at definere mål for rummelighed. 2. Klubberne udarbejder en politik mod mobning. 3. Medarbejderne bruger MILIFE som en grundliggende tråd i arbejdet med de unge.
Der udarbejdes UngHorsens Læringsdiplomer på udvalgte hold. Ungdomsskolen tilbyder kurser som MILIFE samt specifikke kurser som Eksamensangst m.m.
Det fælles VIP-råd består af repræsentanter fra UngHorsensaktiviteterne som helhed, herunder de lokale VIP-råd i klubberne. Det fælles Vipråd har indflydelse på UngHorsensaktiviteterne. klubberne, har en vigtig rolle i forhold til at Klubberne er også en del af den samlede styrke de unges forudsætninger for at udvikle motivation og lyst til at lære og bringe det med SSP-struktur, og afdelingslederne deltager i SSP-netværket. sig over i Folkeskolen/uddannelsessystemet.
Trivsel og forebyggelse
Der arrangeres følgende aktiviteter på tværs af Ungdomsskolen udvikler og gennemfører tiltag Ungdomsskolens fritidsdel: Musicals, Ungover for alle unge bl.a. ved at etablere tiltag, der rock, UngFester, Studieture, Outdoor aktiviteter, camps og diverse aktiviteter udviklet i bringer unge fra hele kommunen sammen. samspil med de unge.
Samskabelse
21
klubområdet Kommunens resultatmål
Operationelle mål for Fritidsdelen
Overordnede mål for klubber Mission for klubvirksomhed i Ungdomsskolen. Klubberne er en vigtig del af forebyggelsesindsatsen i forhold til de unge i Horsens Kommune. Der tilbydes samvær og aktiviteter, der styrker den enkelte unges personlige og sociale kompetencer.
De unge i klubberne skal møde SSP og Politiet, så der skabes kontakt mellem parterne. Der arbejdes med målrettede projekter i klubberne - som f.eks. kriminalitet og konsekvens.
1. Mål for læring • • • • • • • •
Demokratisk dannelse Social Læring Livskompetencer Fagkompetencer Forløse potentiale Livsambitioner Uformel læring Sund livsstil
1.1. Alle klubber skal repræsenteres ved lokale klubråd. • Medbestemmelse • Indflydelse • Nærdemokrati i praksis
Ad. 1.1. klubråd på alle Ungdomsskolens afdelinger etableres. 3-5 ungerepræsentanter fra hver klub. • • • • •
Alle skal have mulighed for at melde sig til klubrådet. Ved sæsonafslutning spørges alle klubbernes medlemmer om kendskab og brug af klubråd. 8 af 10 skal have kendskab til klubrådet. Alle klubber skal repræsenteres i Ungdomsskolens fælles VIP Råd. VIP- og klubrådsdiplomer for gennemførelse af Ungdomsskolesæson.
1.2. Klubaktiviteten bliver brugt som et middel til Ad. 1.2. Minimum 3 ungeinvolverende klubaktiat skabe sociale kompetencer. viteter pr. klub på en klubaften Klubaktiviteter skal bibringe læring personligt, Sociale medier bruges som brandingredskab. fagligt og socialt og det tilstræbes, at klubaktiviteter i videst mulig omfang iværksættes på de De unge involveres i udvikling af aktiviteter og unges initiativ. efterfølgende evaluering. Et varierende tilbud til de unge i klubben om at deltage i sportsstævner regionalt og nationalt.
22
Ved deltagelse i f.eks. fodboldstævne skal der være et forudgående lærings/træningsforløb.
2. Mål for trivsel • • • • •
De unge skal være glad for at komme i klubben. De unge skal møde medarbejdere som møder dem i øjenhøjde. Møder engagerede og lyttende medarbejdere. Der skal være et positivt fordomsfrit miljø i klubberne. Medarbejderne reagerer på mistrivsel.
Ad. 2. Der foretages en årlig tilfredshedsundersøgelse baseret på deltagerevaluering. Form og type kan variere. Interviews med udvalgte unge. Kvalitetssikring. Resultaterne forelægges medarbejderne, og der handles på det. Ved mistrivsel og uhensigtsmæssig adfærd kontaktes hjemmet af klublederen.
3. Mål for personlig mestring 3.1. • Mulighed for at de unges fulde potentiale forløses. • De unge kan begå sig i forskellige sociale arenaer. • De evner at begå sig i forpligtende såvel som uformelle fællesskaber. • De unge kan rumme forskellighed og agere fordomsfrit. • Klubben er et frirum hvilket medfører, at de unge evner at navigere i forhold til deres behov.
Gennem Ungdomsskole-camps og andre længerevarende aktiviteter måles der på social og faglig læring via interviews og spørgeskemaer. Der fokuseres i spørgsmålene på målene for personlig mestring. De unge opfordrer på eget initiativ til fælles aktiviteter. De unges oplevelse af dette spørges der ind til i tilfredshedsundersøgelsen.
4. Mål for Samskabelse 4.1. • Klubben åbner op overfor samarbejde med lokalområdets aktører. • Folkeskolen, idrætsforeninger, boligforeninger, SSP, frivillige, fonde, forældre. • Samarbejdet skal fastholdes og vedligeholdes.
Den lokale klub skal lave mindst ét arrangement om året, hvor der inddrages forældre/ frivillige. Den lokale klub er en aktiv medspiller i lokalsamfundet, og klubben deltager i mødevirksomhed med relevante aktører.
23
klubområdet - unge med særlige behov Kommunens resultatmål
Operationelle mål for Fritidsdelen
Overordnede mål for klubber Ungdomsskolen varetager opgaven i henhold til Servicelovens bestemmelser om et særskilt klubtilbud for denne gruppe unge.
Forældresamarbejdet er i fokus
Personlige og sociale kompetencer
Pædagogikken skal søge og fjerne hindringer for unges læring.
•
Forskellighed skal opfattes som en ressource.
•
Kunne indgå i og bidrage til fælles aktiviteter, hvor samarbejde og fællesskab er i fokus. Blive set som individ og som en del af gruppen.
Unge skal støttes til deltagelse i forskellige fællesskaber.
Ungdomsskolens klub for unge med særlige behov i Vetsbyens Beboerhus 2014
24
Samskabelse og partnerskabsaftaler Operationelle mål
Kommunens resultatmål
for samskabelse mellem ungdomsskole og folkeskole
Overordnede mål for samskabelse mellem ungdomsskolen og folkeskolen Formålet med samskabelse mellem ungdomsskolen og folkeskolen fremgår af Folkeskolelovens §3, stk. 4. Samarbejdet mellem Ungdomsskolen og folkeskolen skal understøtte, at skolens ældste elever får mulighed for et bredt og varieret læringstilbud.
1. Mål for læring. • At understøtte den enkelte unges læring i folkeskolernes overbygning. • At bidrage med anderledes læringstilbud og læringsarenaer.
• • •
• • •
Årligt udkommer ”idekatalog” til folkeskolerne med tilbud om understøttende undervisning og valgfag. Samarbejdsaftaler indgås som udgangspunkt i januar/februar. Der tilbydes læringsforløb, der udvider folkeskolernes muligheder for at tilbyde anderledes læringsforløb - og på andre arenaer. Der indgås samarbejdsaftale med minimum 8 folkeskoler. Læringsudbytte og tilfredshed evalueres af alle unge ved hvert forløb. Alle unge modtager kompetence/deltagerbevis fra Ungdomsskolen.
Mål for Samskabelse • •
Begge parter skal opleve værdi i samarbejdet. Ungdomsskolen er fleksibel, problemløsende sådan at ydre strukturelle faktorer ikke er en hindring for samarbejde.
•
Alle partnerskaber evalueres mht. udbytte og tilfredshed i juni måned.
25
SSP Overordnede mål for SSP og SSP+
Operationelle mål for SSP og Forebyggelse
1. Mål for læring • • •
Kriminalitetsforebyggelse Misbrugsforebyggelse Mistrivselsforebyggelse
1.1. Hvert 3. år skal der udarbejdes en Ungeprofil som udgangspunkt for den forebyggende indsats.
Ad. 1.1. Ungeprofilundersøgelse Alle elever på 7. - 9. årgang i de kommunale folkeskoler samt de private skoler gennemfører og medvirker i den anonyme internetbaserede spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen gennemføres via unilogin. Gennemførelsesprocent: over 80% skal besvare. (2012: 75,6%) Ad. 1.1.2. Ungeprofilundersøgelsen tilpasses og gennemføres på ungdomsuddannelserne. Alle Ungdomsuddannelser medvirker. Generel opbakning sikres gennem HUR. Gennemførelsesprocent: over 70% skal besvare. (2012: 62,2%) 1.1.3. Resultaterne bruges til at målrette den forebyggende indsats indenfor kriminalitet, misbrug og mistrivsel i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. 1.1.4. De overordnede resultater af Ungeprofilundersøgelsen gøres offentlige. Den enkelte skoles resultater er et internt arbejdspapir for den pågældende skole/ungdomsuddannelse og SSP. 1.1.5. Der afholdes opfølgningsmøder mellem den enkelte skole/ungdomsuddannelse og SSP med fokus på planlægning og evt. handleplan.
26
1.2. Der gennemføres generelle oplæg på folkeskolerne: • 6. årgang It’s up 2 U • 7. årgang Alkohol og forældreaftaler • 8. årgang Kriminalitet og konsekvens
Ad. 1.2. På baggrund af Ungeprofilundersøgelsen vurderes hvilke skoler, der har størst behov for de generelle oplæg: Det tilstræbes at de lokale SSP-lærere uddannes til at påtage sig opgaven med at gennemføre oplæg, med SSP på Ungdomsskolen som konsulenter. 1.2.2. Den enkelte unges udbytte af oplæg effektmåles ved før- og efterspørgeskemaer. Resultaterne danner grundlag for løbende justeringer af indsatsen.
1.3. Holdningsbearbejdning om rusmidler på Ungdomsuddannelserne
Ad. 1.3. Den i HUR vedtagne overordnede rusmiddelpolitik, som alle ungdomsuddannelser har tilsluttet sig, har fokus på, at opspore, støtte og fastholde elever med rusmiddelproblemer. SSP’s opgave er i denne forbindelse at understøtte den enkelte ungdomsuddannelses arbejde med at implementere politikken.
2. Mål for trivsel Opsøgende arbejde i det offentlige rum. • Brandslukning i krisesituationer • Middelalder & Late Night • Fester i USK/ på Ungdomsuddannelserne • Klubaftener
Ad. 2. I det offentlige rum er der fokus på de mest aktuelle brændpunkter, hvor der er unge, som samles i uformelle grupperinger, der udviser uhensigtsmæssig adfærd. Målet er at identificere de unge, beskrive hierarkier og kortlægge den uhensigtsmæssige adfærd samt etablere kontakt til forældre, politi og F&F i forhold til videre indsats.
2.1. Enkelte unge/grupper • Fravær • Mistrivsel • Misbrug • Kriminalitet • Uhensigtsmæssig brug af sociale medier • Konfliktmægling • Bekymringsbesøg i familier
Ad. 2.1. SSP-medarbejderen skal arbejde med den professionelle relation til den unge i en forholdsvis kort periode, hvor der afklares behov og etableres kontakt til videre indsats. Indsatsen i forhold til den enkelte unge og grupper følges gennem monitorering (navn) med henblik på en afdækning af omfang, tidsforbrug og kompleksitet. Monitoreringen analyseres internt medio juni 2015.
27
2.2. Rådgivningstilbuddet Ungekontakten i samarbejde med CSU/U-Turn • Fastholdelse på ungdomsuddannelserne • Mindske mistrivsel og misbrug
Ad. 2.2. Ungekontakten findes på samtlige Ungdomsuddannelser. Ungekontakten er en anonym rådgivning, hvor den unge, lærere eller mentorer kan henvende sig. I perioden frem til juni 2015 monitoreres alle henvendelser/ kontakter med henblik på en kortlægning og vurdering af omfang, effekt og videre indsats. Resultatet forelægges HUR.
3. Mål for personlig mestring 3.1. Adfærdsændring, der gør det muligt at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Ad 3.1. SSP’s opgave er sammen med de unge og med relevant råd og vejledning at medvirke til at fremme en adfærd, som gør det muligt for den enkelte unge at gennemføre en ungdomsuddannelse.
3.2. Formidlere/brobyggere i forhold til den rette hjælp på rette tidspunkt (håndholdt).
Ad. 3.2. SSP´s opgave er at brobygge til relevante tilbud og hjælpeforanstaltninger i forhold til de enkelte unges problemstillinger/behov. Ifm. brobygning deltager SSP/Street ’team som hovedregel i ”afleveringssituationer” /følger op på om brobygningen lykkes.
3.3. De unge holder sig på dydens smalle sti. Den enkelte unge bliver bedre til at vurdere konsekvenserne af egne valg og i forlængelse heraf træffer hensigtsmæssige valg.
Ad 3.3. SSP´s opgave er i størst muligt omfang at bidrage til at øge de unges personlige og sociale kompetencer. Der arbejdes bevidst på at øge selvværd og fokusere på positive potentialer hos de unge og motivere dem til at træffe hensigtsmæssige valg i livet.
4. Mål for Samskabelse 4.1. Alle skoler er tilknyttet en af de 4 SSP-distriktsgrupper og har en lokal SSP-lærer. Formål: samarbejde, netværk og videndeling.
28
Ad. 4.1. Alle skoler deltager i enten SSP-Nord, SSP-Syd, SSP-Østbyen eller SSP-Byskolen, som mødes min. 4 gange årligt. Udover skolerne deltager SSP-koordinator/ Street Team samt repræsentanter for politi, F&F, klubber mm. Formålet med disse møder er dels vidensdeling og informationsspredning, dels opkvalificering af indsatser, hvor dette er relevant.
4.2. SSP-koordineringsgruppe bestående af Politi, Ungerådgivning Nordvang (F&F), Ungeenheden, Skoleområdet, Ungdomsskolens SSP/ Street Team har møde hver 14 dag. Koordinering af den løbende daglige SSP-indsats i forhold til enkelt unge og grupperinger.
Ad 4.2. På koordinationsgruppens møder tages udgangspunkt i børn og unge fra politiets døgnrapporter suppleret med viden om unge, der aktuelt arbejdes med/giver anledning til bekymring på de øvrige deltageres fagområder. På møderne drøftes, om der er brug for opfølgning, hvad der sker/skal ske og hvem, som følger op/har ansvaret. Hvor dette er relevant samles der på efterfølgende møder op på de aftaler, som laves ligesom der er mulighed for at gøre status/ følge udvikling i generelle problemstillinger.
4.3. Samarbejde med restauratører og politi vedr. Et trygt Natteliv og Drug Stop Horsens 4 gange årligt.
Ad 4.3. Dette samarbejdsforum består af politi, restauratører, SSP-koordinator og Natteravnene. På møderne drøftes aktuelle problemstillinger i nattelivet og der skabes fælles holdninger og indsatser ift. stoffer, rockere/ bandemedlemmer i nattelivet, bevillingsspørgsmål mm. Der afholdes 4-6 møder årligt.
4.4. En sikker og tryg Sidste Skoledag for alle afgangselever 9. - 10. kl. i samarbejde med forældre, Produktionsskole, Politi og Natteravnene/Ungecenter.
Ad 4.4. SSP afvikler hvert år et stort fælles Sidste Skoledags-arrangement for afgangseleverne med trygge rammer, masser af voksentilstedeværelse, underholdning , mad og drikke, som sikrer at de unge kan få en god og tryg sikker sidste skoledag. Der deltager typisk 500-600 unge hvert år.
HVAD VÆLGER p 2 U DU ? it’s u
HVAD it’s up 2 U ER EN GO’ VEN?
inator SSP-koord n - 2068 5184 Jan Asmusse
s.dk
bujas@horsen
SSP-koordinator
Jan Asmussen - 2068 5184
bujas@horsens.dk
29
Horsens børnebyråd - HBB Overordnede mål for Horsens Børnebyråd (HBB)
Operationelle mål for Horsens Børnebyråd (HBB)
1. Mål for læring • • •
Demokratisk læring og dannelse Medindflydelse og ungeinvolvering Interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund
1.1. Valg af børneborgmester, viceborgmester, valg af repræsentanter, nedsættelse af arbejdsgrupper/udvalg.
Ad. 1.1. Hvert år skal der på 2 sammenhængende arbejdsdage senest i starten af oktober vælges Børneborgmester, viceborgmester samt nedsættes en række arbejdsgrupper/udvalg, som i løbet af året arbejder med en række selvvalgte emner/temaer og aktiviteter vedr. børn og unge i Horsens Kommune. Selve valghandlingerne foregår med skriftlig afstemning, opstilling og taler fra de opstillede.
1.2. Mødevirksomhed - herunder mødeforberedelse, mødedeltagelse og mødeledelse.
Ad. 1.2. Der afholdes hvert år 6-7 møder+ 2 arbejdsdage. Første og sidste møde i Byrådssalen. Via arbejdet i Børnebyrådet og arbejdsgrupperne opnås kendskab til dagsordener, referater, og alle unge deltager desuden i minimum 1-2 arbejdsgrupper.
1.3. Kendskab til det politiske arbejde i kommune, folketing og EU.
Ad 1.3. I HBB´s arbejde indgår hvert år møder med borgmester/udvalgsformand, politikere, udvalg og embedsmænd, hvorved der sikres dialog med politikere, indflydelse i relevante sammenhænge vedr. børn og unge, hvor HBB har høringsret. Der indgår i muligt omfang også besøg i Folketinget og lignende.
2. Mål for trivsel 2.1. At HBB fx gennem afvikling af større arrangementer for børn og unge på tværs af skolerne er med til at skabe venskab, tolerance og forståelse mellem børn og unge.
30
Ad. 2.1. Der afvikles hvert år 2-3 større og en række mindre arrangementer/aktiviteter for unge på tværs af skoler og interesser. Ex. Tropic Night i Aqua Forum (400-500 unge), HBB-Lanparty (100 unge).
3. Mål for personlig mestring 3.1. Aktiv medvirken ved planlægning og afvikling af arrangementer.
Ad 3.1. Alle unge er via deltagelse i arbejdsgrupperne selvstændigt eller sammen med andre involveret i planlægning og afvikling af mindst 1 arrangement. Heri indgår typisk at forberede, organisere, koordinere, lave aftaler/ booking, tilladelser, markedsføring, sponsorarbejde og at afvikle selve arrangementet.
3.2. Tage ordet i forsamlinger.
Ad. 3.2. De unge trænes i/får erfaring med at tage ordet i forsamlinger, da der på alle møder er skolerunder og man skal melde tilbage på arbejdet i de forskellige arbejdsgrupper. Under møderne i byrådssalen benyttes desuden mikrofon/lydanlæg.
3.3. Progressionsmåling.
Ad. 3.3. De unge udfylder ved start og slut et skema om egne forventninger til målene for personlig mestring. Der udstedes et diplom.
4. Mål for Samskabelse 4.1. Alle skoler er repræsenteret i Horsens Børnebyråd (HBB).
Ad. 4.1. Hvert år skal der vælges 2 repræsentanter fra hver skoles elevråd . Repræsentanterne vælges normalt blandt medlemmer af skolens elevråd fra 7. - 9. klasse.
4.2. HBB fremmer samarbejdet mellem skolernes elevråd.
Ad 4.2. På hvert HBB-møde afvikles en skolerunde, hvor repræsentanterne fra hver skole orienterer om hvad man arbejder med i elevrådet på deres skole til gensidig orientering og inspiration. Skolernes elevrådskontaktpersoner holdes via dagsordener og referater orienteret om dette.
31
INDTÆGTSDÆKKET VIRKSOMHEd Kvalitetsmålsætning for Indtægtsdækket Virksomhed (IDV) Ungdomsskolen har udviklet en del af sin virksomhed som indtægtsdækket virksomhed, hvor Ungdomsskolen virker som entreprenør eller udfører for forskellige opgaver, der spænder fra undervisning af undervisningspligtige unge fra andre kommuner til aktivering af ledige unge mellem 18 og 30 år. Dertil kommer andre opgaver, der løses ad hoc eller efter rekvirering fra andre bestillere. De fleste opgaver udføres efter BUM-modellen, hvor en anden institution er bestiller, og Ungdomsskolen er udfører. I de fleste aftaler er disse forløb styret af en kontrakt, som i detaljer beskriver de mål, der skal nås samt den økonomi, der er er grundlaget for forløbet. Overordnet set er det sådan, at Ungdomsskolen arbejder med IDV uden for bevillingsrammen, og det betyder også, at rammen ikke må belastes af disse kontraktlige forpligtelser. Sagt med andre ord må Ungdomsskolen godt tjene på engagementerne, men der må ikke ske tab, der berører de budgetlagte midler. Følgende områder er pt. omfattet af IDV: • • • • • • •
Aktiverings- og virksomhedscenter (Jobcenter Horsens og Ungeenheden) Ungeklassen (Sprogcenter Midt) STU (Uddannelse og arbejdsmarked) Forlagt undervisning (Byskolen og Langmarkskolen) Særlige undervisningstilbud (pt. Røde Kors flygtningecenter, Jelling) Garantiskolen Sommerskoler
Praktikforløb i Virksomhedscenteret
32
Overordnede mål for læring – i forhold til uddannelsesparathed og organisationsudvikling
Operationelle mål for læring – set i forhold til uddannelsesparathed og organisationsudvikling
I de IDV-forløb, der retter sig mod unge, skal I beskrivelserne af Ungdomsskolens IDVder være tydelige læringsforløb, der overordnet engagementer skal der være klare mål for retter sig mod den unges uddannelseslæringsaspektet. parathed. Hvor der er tale om engagementer med udDer skal være tydelige faglige og personlige viklingsforløb for unge, skal der være tydelige mål for den unge i forløbet. beskrivelser af progression, ligesom der så vidt muligt skal kunne foretages målinger af Overordnet set skal alle forløb være en del de unges udvikling. af en strategi, der retter sig mod den unges personlige mestring, livsduelighed og selvI de fleste sammenhænge vil der i de konforsørgelse. krete engagementer være aftalt tydelige krav Indtægtsdækket virksomhed er en væsentlig til resultaterne i forhold til deltagernes perdel af Ungdomsskolens samlede virksomhed. sonlige udvikling, rettet mod kompetencer Set i forhold til organisationen kan der geni forhold til mestring, livsduelighed og selvnem engagementer med andre skabes groforsørgelse. bund for nye initiativer og for arenaer, hvor Ungdomsskolens lærere og øvrige medarbejdere kan få ny inspiration og afprøve nye Læringspotentialet for Ungdomsskolen som metoder og dermed hente nye potentialer til organisation skal være tydeligt formuleret deres virke i Ungdomsskolen. internt og bragt i overensstemmelse med skolens muligheder for at rumme nye initiativer. Derfor er det vigtigt for Ungdomsskolen at afsøge nye engagementer og hele tiden udUngdomsskolen skal derfor hele tiden søge vikle nye potentielle tilbud, rettet mod folkeat udvikle medarbejdernes potentialer genskolen og ungdomsuddannelserne. nem relevante kurser og kompetencegivende Ligeledes tilbyder IDV andre aktører mulighed uddannelser. for at tilkøbe ydelser, der kan bringe dem videre deres opgaveløsning. På denne måde Ungdomsskolens organisation skal udvikles bidrager Ungdomsskolen til problemløsning på ledelsesplan til at rumme kapacitet til mange steder i det omgivende samfund. beskrivelse af nye projekter og nye engagementer. Disse krav stiller også krav til Ungdomsskolens udvikling af organisationen. Der skal være fornøden ledelseskraft og kompetencer i ledelsesteamet til at indgå i denne form for virksomhed.
33
Overordnede mål for trivsel – set i forhold til livsduelighed og organisationsudvikling
Operationelle mål for trivsel – set i forhold til livsduelighed og organisationsudvikling
Når Ungdomsskolen beskæftiger sig med begrebet Indtægtsdækket Virksomhed (IDV), så skyldes det et samspil af faktorer, men det er en vigtig parameter for Ungdomsskolen, at de dele af driften, der er en del af IDV, er med til at fremme trivsel og innovation i organisationen.
Når muligheden for at byde ind med en aktivitet er til stede, skal Ungdomsskolen hele tiden tage i betragtning, om denne aktivitet er med til at fremme trivsel og medarbejdertilfredshed.
Aktiviteterne i IDV er en mulighed for at medarbejderne komme til at beskæftige sig med andre ting og få nye indtryk og relationer gennem samarbejde med andre enheder, hvilket styrker Ungdomsskolens samlede praksis.
I sammenhæng med trivsel skal også ses bevidstheden om at fremme forståelse af, at Ungdomsskolen hele tiden er på udkig efter områder, der er i samklang med den øvrige drift.
Ungdomsskolens medarbejdere er gennem møder i MED-udvalget og gennem det daglige samarbejde med ledelsen med til at præge udPå den måde er IDV indirekte med til at sikre, at Ungdomsskolen kan videreføre sine planer, viklingen – og denne medindflydelse er vigtig for forståelsen af, at involvering i nye projekogså på andre fronter, idet IDV er med til at skabe en større økonomi i organisationen som ter og udbud er nødvendig for den samlede udvikling. Ungdomsskolen vil derfor satse på, helhed. at IDV-området hvert år udvikler sig og vokser med mindst 10 %. Samlet set er IDV med til at skabe en større bank af kompetencer og dermed også en større forståelse for nødvendigheden af den stadige involvering i nye tiltag som udfører eller projektejer.
34
Overordnede mål for personlig mestring set i forhold til uddannelsesparathed og personlig forsørgelse Ungdomsskolens indtægtsdækkede virksomhed (IDV) er en del af en strategi, som skal føre Ungdomsskolen videre i udvikling. I denne strategi ligger, at disse initiativer skal være en del af den samlede unge-strategi i Horsens Kommune. Heri ligger implicit, at disse tiltag skal være med til, at de unge kommer videre i en ungdomsuddannelse og derigennem får en basis for deres videre voksenliv.
Operationelle mål for personlig mestring og selvforsørgelse Den indtægtsdækkede virksomhed skal hvert år vurderes ud fra de overordnede betragtninger og målsætninger. Det betyder, at vi løbende har kontakt med de forskellige bestillere og sikrer, at de kontraktmæssige forpligtelser overholdes, set ud fra det overordnede perspektiv, at IDV er med til at forbedre de unges overgangsmuligheder eller at de fastholdes på deres uddannelser. Derfor skal der i konkrete forløb foretages tests og progressionsmålinger, der sikrer en løbende kvalitetsvurdering af indsatsen.
Dermed er det også en forudsætning, at de fleste af Ungdomsskolens initiativer indenfor IDV er med til at skabe bedre overgange til ungdomsuddannelserne eller er med til at fast- I samarbejdet med Folkeskolen skal Ungdomsskolen sikre, at vi er med til at bidrage til holde unge i deres nuværende uddannelse. en øget grad af personlig og social udvikling. Også dette skal sikres gennem progressionsIDV er således med til at skabe rammer for udvikling generelt og metodeudvikling, såvel i måling og evaluering af forløbene. Ungdomsskolen som på de skoler eller institutioner, som vi samarbejder med. Derfor kan man overordnet konkludere, at vi gennem IDV er med til at forøge de unges muligheder for at blive bedre til at fungere personligt og socialt og dermed øger deres potentiale for personlig mestring.
35
Mål for samskabelse
Operationelle mål for samskabelse i IDV
IDV er i sin natur en fuldbyrdelse af begrebet samskabelse. Her udfoldes samarbejdet mellem Ungdomsskolen og en anden partner, og dette vil oftest ske i en formaliseret form som en kontrakt eller lignende aftaleformulering.
Ungdomsskolen vil hvert skoleår udbyde forskellige faglige tilbud til folkeskolen. Dette sker gennem et katalog, som udsendes til skolerne omkring nytår, så der er god til at indgå aftaler for det kommende skoleår.
Når samskabelsen lykkes fuldt ud, har Ungdomsskolen bidraget med viden, metode og holdning til en konkret problemløsning – og vi har på den anden side fået erfaringer, der sikrer en videre udvikling af samarbejdet.
Aftalerne på folkeskoleområdet kan have form som aktiviteter eller som direkte valgfagstilbud til folkeskolens ældste klasser.
På ungdomsuddannelserne vil det især være erhvervsuddannelserne, der er er målet for På denne bane ligger også, at Ungdomsskolen IDV. Det er derfor et mål, at der løbende er gennem samarbejdet i HUR (Horsens Uddan- kontakt med alle potentielle partnere på dette nelsesråd) er med til at skabe nye samarbejds- område, så der i fællesskab kan udformes samarbejdsaftaler. relationer med ungdomsuddannelserne. I samarbejdet under HUR skal Ungdomsskolen sikre, at vi kommer med som udbydere, når der er mulighed for at komme med i et forløb.
36
Mathias indstiller drejebĂŚnk, 2013.
37
projekter overordnede mål for Projekter Ungdomsskolens overordnede mål med at indgå i projekter og/eller selv være aktiv i at beskrive og skaffe eksterne midler til at gennemføre projektet skal ses ud fra 2 synsvinkler: 1. Medvirke til, at den unge opnår større trivsel, udnytter sit læringspotentiale og fremmer sin personlige mestring – alle mål set i relation til at øge den unges uddannelsesparathed, livsduelighed og på sigt at blive selvforsørgende. 2. Medvirke til, at Ungdomsskolen udvikler sig organisatorisk som en innovativ lærende organisation med mulighed for at afprøve og udvikle engagement i nye områder, bidrage til en højere grad af succes og på den måde skabe en generel goodwill omkring hele Ungdomsskolen.
Vinderne af UngRock 2009 i Lunden.
38
Overordnede mål for projekter Mål for læring: • • • •
•
• •
Operationelle mål for projekter •
I de projekter, der retter sig mod unge, skal • der være tydelige læringsforløb. Der skal være tydelige faglige og person• lige mål for den unge. Læringen skal være differentieret og rettet mod den unge. Alle forløb skal lede den unge videre mod • uddannelsesparathed og personlig mestring. I de projekter, der også tilgodeser organisationsudviklingen, skal der være tydelige mål for de udviklingstrin, som projektet rummer. Der skal være klare beskrivelser af fordele og ulemper for organisationen og medarbejdernes metodeudvikling. Projekterne må ikke belaste Ungdomsskolens samlede økonomi, dog med undtagelse af den pligtige momsafregning til kommunen.
• •
•
I projektbeskrivelserne skal der være klare mål for de unges udvikling. Der skal være tydelige beskrivelser af progression og der skal kunne foretages målinger af de unges udvikling. Hvor det er muligt - og alt efter projektets natur- skal der foretages screeninger og beskrivelser af de unge, der deltager i projektet. Hvor det er muligt, skal der i projektet udskrives kompetencebeviser til den unge. Det skal fremgå tydeligt af projektbeskrivelsen hvilke dele af organisationen, der er omfattet af projektet. Ligeledes skal der være klare mål for de medarbejdere, der bliver involveret i projektet. Det skal være tydeligt for såvel medarbejdere som resten af organisationen, hvad projektet kan tilføre såvel den enkelte medarbejder som hele Ungdomsskolen. Det er vigtigt, at der er tale om ’synlig læring’ for alle, således at der i løbet af projektet og ved projektets afslutning sendes tydelige signaler om udvikling, og evalueringen gøres offentlig tilgængelig på hjemmesiden.
39
Overordnede mål for trivsel •
•
•
•
Projekter i Ungdomsskolen skal overordnet set være med til at fremme de unge deltageres trivsel – de skal udvikle sig mod større selvstændighed, opleve fællesskaber og på den måde få redskaber til at indgå i sociale fællesskaber i det virkelige liv. Samlet set skal projekter i Ungdomsskolen bidrage til, at de unge deltagere får en meningsfuld fritid, så de på den måde er med til at blive hele mennesker med mål og ambitioner og lyst til at indgå i samfundslivet. Det er derfor vigtigt, at projekterne har et sådant sigte, at de samlet set er med til at løfte Ungdomsskolens vigtige opgave med at skabe demokratisk dannelse blandt unge. Det er vigtigt, at de unges oplevelse af projektet bliver en del af den nødvendige kvalitetssikring.
Operationelle mål for trivsel •
• •
•
•
• •
•
•
40
Organisatorisk set er det et vigtigt mål for Ungdomsskolen at indgå i projekter, alene eller sammen med andre partnere, for der igennem at få skabt en kompetence blandt medarbejderne om at arbejde med relationskompetence og andre kognitive tilgange til opgaverne. Projekterne er med til at skabe den udvikling, som er nødvendig for en moderne kommunal enhed, der beskæftiger sig med læring og holdningstilegnelse baseret på værdier som anerkendelse, respekt, forståelse og en tydelig rammesætning med krav om læring og udvikling. Alt i alt skal projekterne være med til at drive Ungdomsskolen i den rigtige retning, hvor handling skaber forvandling.
• • • •
For de projekter, der har deltagelse af unge i forløb, skal der foretages målinger af deltagernes oplevelse af involvering undervejs i projektet. Det er vigtigt, at der arbejdes med synlige mål for den personlige udvikling undervejs i projektet. Hvis det er muligt, skal der i projektet indgå situationer og temaer, hvor den unge får mulighed for at afprøve sig selv i samspil med andre, så den unges sociale potentiale kan udvikles. Det er derfor vigtigt, at der i projektet arbejdes med en synliggørelse og bevidstgørelse af den unge og at der sættes mål op for denne udvikling i samspillet med andre unge. Ved afslutningen af projektet evalueres den unges udvikling og oplevelse af involvering. Kompetenceudvikling er en vigtig parameter for Ungdomsskolens deltagelse i et projekt - hvor det er muligt, beskrives og målsættes disse kompetencer i forhold til medarbejdernes deltagelse i projektet. Det er et konkret mål for Ungdomsskolen at deltage i mindst et nyt projekt hvert år. Det er et konkret mål for Ungdomsskolen at involvere andre samarbejdspartnere i projekter hvor dette er muligt. Ungdomsskolen ønsker hvert år at have mindst et projekt, der er puljefinansieret. Ungdomsskolens projekter skal være med til at brande Ungdomsskolen som en skole i udvikling. Dette sker gennem tydelig medieomtale og gennem markedsføring, bl.a. på de sociale medier.
Overordnede mål for PERSONLIG MESTRING •
Ungdomsskolens projekter er med til at udvide de unges horisont og dermed er projekterne med til at skabe de rum, som de unge skal lære at beherske og færdes i i samspillet med andre unge.
•
Projekterne er med til at skabe arenaer for de unge, hvor de unge kan afprøve nye tiltag og nye former for samvær.
•
Operationelle mål for PERSONLIG MESTRING •
Den unge skal have kompetencebeviser for deltagelse i hvert projekt, og hvis det er muligt for hver disciplin, som den unge fuldfører.
•
Hvis projektet tillader det, skal der opsættes personlige og sociale udviklingsmål for den unge gennem en udviklingsplan.
I et projekt er den unge sammen med de voksne medarbejdere med til at skabe en ny kontekst for samarbejde, hvor der kan sættes nye faglige, personlige og sociale mål for den unges udvikling.
•
Personlig mestring er også betinget af den unges direkte involvering i projektet. Derfor skal denne kompetence trænes og være en væsentlig del af alle projekter i Ungdomsskolen.
•
På den måde skabes der situationer og fora uden for den unges sædvanlige horisont og dermed er mange projekter med til at udvide den unges mestrings-kompetence.
•
•
På det organisatoriske plan er projekter med til at give Ungdomsskolen som institution nye fora og nye sammenhænge, hvor man kan afprøve nye teknikker og skabe nye former for udvikling og vækst.
Ungdomsskolen skal som organisation afsætte de nødvendige ressourcer til at udvikle og beskrive spor, hvor deltagelse i projekter, alene eller sammen andre, kan føre institutionen videre i den rigtige retning – dette kræver et stadigt flow af ansøgninger til puljer og fonde, da ekstern finansiering er nødvendig for deltagelse.
•
I disse sammenhænge kan medarbejderne udvikle nye kompetencer for personlig mestring i det videre arbejde med unge.
•
Det gælder også for Ungdomsskolen som for andre institutioner, at der skal udvikling til, for at skolen kan blive en aktiv medspiller i forhold til de omfattende reformer i uddannelsesområdet. Ungdomsskolen skal derfor have som overordnet mål at kunne mestre deltagelse i et eller flere store projekter med ekstern finansiering hvert år.
41
Mål for Samskabelse for den unge •
•
I projekter skal det tilstræbes, at der kan • sættes mål for den unges muligheder for afprøvning af egne færdigheder i samspil med andre unge og i andre sammenhænge end dem, som den unge er fortrolig med. • Dette kan ske i praktikforløb eller brobygningsforløb i samarbejde med Ungdomsskolens samarbejdspartnere.
Samskabelse på det organisatoriske plan •
•
42
Operationelle mål for samskabelse hos den unge
Det er i denne udfordring, at projekterne kan være med til at åbne nye veje og nye tiltag for Ungdomsskolen som institution. Ungdomsskolen skal være i konstant søgen og afprøvning i forhold til netværk og samarbejdspartnere. Gennem projekterne kan Ungdomsskolen finde nye partnere, bryde nye grænser og derigennem finde nyt potentiale til udvikling af skolen som en lærende institution.
Hvor det er muligt i projektet, skal den unge afprøve mindst 2 nye former for involvering sammen med unge. Der skal sættes mål for den unges afprøvning af færdigheder og kompetencer på nye arenaer – gerne i praktik i virksomheder eller på andre skoler.
Samskabelse for Ungdomsskolen •
Det er et mål for Ungdomsskolen at være en attraktiv partner for samskabelse i sammenhæng med folkeskolen. Ungdomsskolen skal hvert år sætte mål for denne aktivitet i forhold til økonomi og medarbejderkompetencer.
•
Det er også et mål for Ungdomsskolen at være en attraktiv partner i forhold til Ungdomsuddannelserne. Således skal Ungdomsskolen kunne spille ind i sammenhæng med Garantiskolen, Den kombinerede Ungdomsuddannelse m.fl.
•
Det er derfor også et mål, at medarbejdernes kompetencer og sammensætning til stadighed udvikles, så Ungdomsskolen kan være på forkant med udviklingen.
•
Ungdomsskolen skal derfor afsætte midler, svarende til et halvt årsværk, til kurser og videreuddannelse.
Summer Science i samarbejde med Hendensted Ungdomsskole, Vejle Ungdomsskole og Insero.
43
Det gule pakhus Mål for Samskabelse for den unge
Operationelle mål for Det Gule Pakhus
DGP er en selvstændig enhed, der er knyttet til Ungdomsskolen. Den daglige leder refererer til Ungdomsskolens ledelse. Huset rummer bl.a. musikøvelokaler og fungerer desuden som spillested og socialt værested for unge voksne.
Det Gule Pakhus skal være et unikt sociokulturelt værested, hvor unge med vidt forskellige sociale baggrunde kan mødes og i fællesskab udtrykke deres kreativitet. Huset skal være en levende og dynamisk organisme, der kan udforske og udfordre samtidskulturen, og som danner ramme for, at unge kan udvikle aktiviteter med kant og kvalitet.
Der arbejdes, i Det Gule Pakhus på at: •
• • • • •
gøre brugerne åbne og nysgerrige overfor omverdenen, så de bliver i stand til at forstå væsentlige problemstillinger af etisk, politisk, kulturel, æstetisk, religiøs og miljømæssig karakter. styrke den enkeltes selvværd og selvtillid således at de unge lærer at tage ansvar for egne handlinger. brugerne oplever trygheden og udfordringen ved at tilhøre et fællesskab. brugerne stilles overfor en række krav om aktiv medvirken i husets liv. styrke det legende menneske og udvikle lyst til at bruge de musisk-kreative evner i en social og kulturskabende sammenhæng. at styrke de projektorganiserede arbejdsformer.
1. Mål for læring. • •
44
Uformel læring Formel læring
1.1. Uformel læring
1.1.
Det Gule Pakhus skal opretholde det særegne grundmotiv, som udnævner den uformelle, ustrukturerede, bagvedliggende og tilfældige læring som den væsentligste.
Den daglige leder skal sørge for, at husets aktiviteter ikke overstiger en passende mængde, således at der til alle tider kan gøres plads til spontane og umiddelbare tiltag.
1.1.0. Demokratisk dannelse
1.1.0.
•
•
•
DGP skal være en synlig aktør i den ungdomspolitiske debat. Huset skal være med til at sætte en udviklingsorienteret dagsorden, hvor unge kommer til orde. Brugerne af DGP skal have mulighed for at opbygge og udvikle kompetencer der sætter dem i stand til at tage aktiv del i en demokratisk proces.
•
• • •
Lederen skal opfordre til at de unge nedsætter og etablerer en stærk og involveret initiativgruppe som kan være de unges ansigt udadtil. Denne gruppe skal varetage og vedligeholde kontakten til kommunale aktører mm. Brugerne er medbestemmende ved alle afgørende beslutninger der har indflydelse på husets form. Der arrangeres åbne stormøder hvor alle interesserede har mulighed for at deltage. Stormøder afvikles efter behov. Min. 2 møder årligt. Max. 24 møder årligt.
1.1.1. Sociale kompetencer
1.1.1.
DGP´s brugere skal udvikle deres sociale kompetencer.
Huset skal være båret af en ung-til-ung-metode hvor de stærke brugere inkluderer og støtter de svage. Huset skal være båret af ideen om at alle kan noget, og at der derfor ikke er nogen som kan undværes i processen med planlægning af arrangementer eller øvrige aktiviteter. Det er lederens opgave at koordinere og vejlede i forhold til de magtstrukturer der kan blive herskende i huset. Lederen skal støtte de unge i deres mellemmenneskelige relationer. Lederen skal være i tæt dialog med Ungdomsskolen, og anvende systemets formelle kanaler ved eventuelle problemstillinger.
1.1.2. Livskompetencer
1.1.2.
Brugerne i DGP skal være selvforvaltende. Deres selvtillid og selvværd skal styrkes, så de lærer at tage personligt ansvar.
Brugerne kan forvente inddragelse frem for opdragelse.
45
1.2. Formel læring
•
I samarbejde med tidligere arrangører udvikler lederen en step-by-step eventmanual der kan fungere som vejledning og støtte i arbejdsprocessen. Mindre rutinerede arrangører med behov derfor, vil blive tilbudt mentortimer af en erfaren arrangør med kendskab til husets struktur (ung-til-ungmetoden).
•
I samarbejde med den enkeltes socialrådgiver, vejleder eller andet, udarbejdes en formålskontrakt.
Frigøre potentiale 1. Huset skal kunne facilitere rum og mulighed for at interesserede unge kan udvikle aktiviteter og arrangementer. Der skal stilles processuelle redskaber til rådighed for frivillige arrangører som sigter mod at udvikle deres kompetencer indenfor arrangementsafvikling og koordinering. 2. Personer i praktik, aktivering, skånejob eller lignende, skal tilbydes varierende arbejdsopgaver med henblik på at forløse egne ressourcer.
2.0. Mål for trivsel • Åbent hus for alle • Frivilligidentitet • Tværkulturelt udviklingssted
46
2.1. Åbent hus for alle
2.1.
DGP skal signalere åbenhed og interesse overfor alle typer og grupperinger af unge i Horsens og opland, som ønsker at anvende husets faciliteter. Huset skal brandes som et mangfoldigt sociokulturelt værested.
Lederen skal sikre at de frivillige er bevidste om at de er med til at tegne husets profil. Lederen skal inspirere brugerne til at lave mange forskellige arrangementer rettet mod en bred målgruppe.
2.2. Frivilligidentitet
2.2.
Ethvert incitament og grundlag for personlig udnyttelse eller dominans af DGP skal fjernes, så potentialet for ligeværdigt samvær og fællesskab frigøres. Motivet i DGP skal være kulturen og valutaen - de fælles oplevelser. De frivillige skal tage fælles og individuelt ansvar.
Der udarbejdes en forventningsaftale til almen brug når huset udvider deres frivilligkorps.
2.3. Tværkulturelt udviklingssted
2.3.
DGP skal indgå i samarbejdsrelationer med andre aktører på den kulturelle scene både lokalt og nationalt. Huset skal være toneangivende i forhold til at skabe en platform for gensidigt samarbejde, hvor en udveksling af erfaringer finder sted.
• • •
DGP arrangerer åben hus for alle interesserede. Der udarbejdes og uddeles folder om mulighederne i huset. Husets leder skal være proaktiv i forhold til at opsøge ydre aktører og opfordre brugerne til at danne netværk.
Indgang til Det Gule Pakhus
47
KONTAKT Horsens Ungdomsskoles ledelse og administration
Henrik Meldgaard Ungdomsskoleinspektør tlf. 76 29 15 20 buhm@horsens.dk
Kim Kyed Afd. leder for klub og fritidsundervisning tlf. 76 29 15 22 bukkn@horsens.dk
Horsens Ungdomsskole Den grå Fabrik Falstersgade 24, 8700 Horsens telefon: mail: web:
76 29 15 30 ungdomsskolen@horsens.dk unghorsens.dk
Ungdomsskolens kontor Mandag, tirsdag og onsdag kl. 8.00-15.30 Torsdag kl. 8.00-17.00 Fredag kl. 8.00-13.30
48
Nina Nielsen Viceungdomsskoleinspektør tlf. 76 29 15 21 bunn@horsens.dk
Jan Asmussen SSP-koordinator tlf. 76 29 15 23 bujas@horsens.dk