Page 1


Ferielæsning Ferie betyder fri fra skole, sove længe og dase dagen lang, sjov med vennerne og spændende oplevelser… og ferie betyder tid til fede bøger! Bøger, som du kan læse i haven, på stranden, højt til vejrs i flyet, ombord på båden, på bagsædet af bilen eller i sommerhuset på en regnvejrsdag. I denne liste finder du spændende bøger om alt lige fra magiske væsner og magtfulde troldmænd, blodtørstige pirater og uheldige monstre, skeletdetektiver og gådefulde mysterier til pinlige forældre, skolen, vennerne og det der med kærligheden. Jeg er sikker på, at du kan finde en bog, der passer lige præcis til DIG! God fornøjelse og god ferie!

Træd ind i en verden af magi og mystik… 100 låger

Af N.D. Wilson, 302 sider

Tænk at opdage en væg fyldt med låger, der alle på magisk vis fører ind til andre verdener! 12-årige Henry flytter ind hos sin onkel og tante, der bor langt ude på landet. Derfor burde der ikke være andet end endeløse marker bag væggen på Henrys loftsværelse. Hvad er det for en mystisk hemmelighed, væggen gemmer på, og hvilke farer lurer bag lågerne?

Alkymisten

Af Michael Scott, 388 sider

Døde verdens største alkymist, Nicholas Flamel, i 1418? Eller fandt han i stedet opskriften på evigt liv i Abraham Magikerens bog? Mysteriet om denne ældgamle bog trækker pludselig de 15-årige tvillinger, Josh og Sophie, ind i en hæsblæsende kamp for at forhindre De Mørke Ældste i at overtage verdensherredømmet. For tvillingerne er slet ikke så almindelige, som de tror. 1. del af serie

Den magiske tyv

Af Sarah Prineas, 478 sider

Byen Wellmet er alvorlig truet! Niveauet af magi falder, men ingen ved hvorfor. Den forviste troldmand, Nevery, vender tilbage for at finde årsagen. Sammen med lommetyven Conn, der tidligere har forsøgt at stjæle hans magiske sten ’locus magicalicus’, går Nevery i gang med opklaringsarbejdet. Men kan troldmanden og tyven redde byen? 1. del af serie

Dragesygen

Af Ida-Marie Rendtorff, 128 sider

Dalia er 14 år og født ind i en gammel dragehviskerslægt. Hun er derfor udvalgt til at blive en ædel dragekriger, men på dagen for den afgørende optagelsesprøve virker Dalias drage, Flamar, pludselig underlig sløj. Er det den frygtede dragesyge, der har ramt ham? 1. del af serie

Gorlans ruiner

Af John Flanagan, 325 sider

15-årige Will er knust, da han bliver afvist af Ridderskolen. Hans største ønske er at blive en stor kriger som sin afdøde far. Wills skarpsindighed og evne til at bevæge sig lydløst skaffer ham i stedet en læreplads hos den mystiske ranger Halt. Inden længe får Will brug for al sin nye lærdom til at forhindre et mord på kongen. 1. del af serie


Heksenes krig

Af Maite Carranza, 375 sider

14-årige Anaid er unaturlig lille af vækst og føler sig anderledes end sine jævnaldrende. Da hendes mor pludselig forsvinder, går det op for hende, at kvinderne i hendes slægt er omfattet af en ældgammel, mystisk hemmelighed. Anaid begiver sig ud på en farefuld rejse for at finde moren, men hvad er det for en rolle, skæbnen har tiltænkt hende? 1. del af serie

Sonea

Af Trudi Canavan, 191 sider

Sonea er tilsyneladende en ganske almindelig pige fra slummen. Da hun en dag kaster en sten mod en af byens magtfulde troldmænd og bryder hans magiske skjold, finder hun pludselig ud af, at hun har overnaturlige evner. Inden længe er hun konstant på flugt fra de forhadte troldmænd. Hvem kan hun stole på? 1. del af serie

Stravaganza

Af Mary Hoffman, 335 sider

15-årige Lucien er alvorlig syg. En dag forærer hans far ham en smuk notesbog fra Venedig. Lucien falder i søvn med bogen i hånden og vågner op i Bellezza i 1500-tallet. Bellezza er ikke Venedig, men et spejlbillede af byen i en parallel verden. Her er Lucien ikke syg, og det går op for ham, at han er en stravagante - en troldmand, der kan rejse i tid og rum. Men i Bellezza lurer andre farer!

Mærk spændingen stige… Bidt i Bulgarien

Af Cecilie Olrik, 170 sider

13-årige Caroline er på vej til sol, sommer og afslapning i Bulgarien, da hun finder et foruroligende brev fra drengen Joshua i flyet. Han advarer hende om, at strandløverne på et bestemt hotel i Sunny Beach er mere blodtørstige end de fleste. Carolines familie griner bare af brevet, men det skulle de ikke have gjort!

Forfatningen

Af Gemma Malley, 264 sider

”Mit navn er Anna, og jeg burde ikke være her”! 14-årige Anna er et Overskud. Hun lever i en ikke så fjern fremtid, hvor udødelighed er en realitet. Det er ikke tilladt at få børn, men Annas forældre brød reglen, og hun må derfor betale for deres egoistiske handling. Tilværelsen på opdragelseshjemmet er hård og brutal, men langsomt begynder Anna at gøre oprør.

Gravflab Flink

Af Derek Landy, 311 sider

Da 12-årige Stephanie mister sin onkel, arver hun ikke blot hans gamle hus og rettighederne til hans gyserromaner. Den afdøde, men meget levende og rapkæftede skeletdetektiv, Gravflab Flink, følger også

med. Pludselig åbner en verden af magi sig for Stephanie. I selskab med Gravflab Flink tager hun på en hæsblæsende jagt i en dyster underverden for at løse gåden om onklens død. 1. del af serie

Himmelkatten

Af Kenneth Oppel, 361 sider

Højt oppe over skyerne svæver det gigantiske luftskib Aurora, som flyver verden rundt med rige passagerer. Ombord er også den 15-årige kahytsdreng Matt. På en overfart møder han pigen Kate, der er på udkig efter nogle mystiske væsner med vinger. Aurora bliver pludselig angrebet af blodtørstige luftpirater og må nødlande på en øde ø. Her finder Matt og Kate et mystisk skelet og måske er øen slet ikke ubeboet. 1. del af serie

Ilddåb

Af Robert Muchamore, 318 sider

Efter sin mors død er 12-årige James kommet på den forkerte side af loven, men alt ændres brat, da CHERUB rekrutterer ham. CHERUB er en tophemmelig organisation, som uddanner børn under 18 år til spioner for det engelske efterretningsvæsen. Efter 100 dages ekstrem hård og smertefuld grundtræning er James klar til sin første mission: at afsløre et terrorangreb på et olietopmøde. Men intet er som i spionfilmene! 1. del af serie


Shakespeare gåden Af Elise Broach, 257 sider

En forsvunden diamant, en 500 år gammel halskæde og et mysterium, der går helt tilbage til Shakespeares tid. Kan du løse gåden? 11-årige Hero flytter sammen med sin familie ind i et gammelt hus, hvor der efter sigende er skjult en kostbar diamant. Inden længe er hun hvirvlet ind i - ikke bare gåden om den forsvundne diamant - men et historisk mysterium, der sætter spørgsmålstegn ved Shakespeares identitet.

Tyvenes herre

Af Cornelia Funke, 347 sider

12-årige Prosper er sammen med sin lillebror flygtet til Venedig, fordi deres hæslige tante vil skille dem og anbringe Prosper på et børnehjem. I Venedig møder de en mystisk fyr, der kalder sig Tyvenes Herre. Han giver dem husly i en forladt biograf sammen med andre forældreløse børn. Tyvenes Herre er tilsyneladende en god fyr, men hvad er det for et dobbeltliv, han fører?

Knæk sammen af grin… Den usynlige ven

Af Louise Arnold, 265 sider

Arthur Grå er et uheldigt og overset spøgelse, som hverken er uhyggelig

nok til at være en skriger eller drillesyg nok til at være en poltergejst. Han kan slet ikke finde ud af, hvad han er, indtil han møder 11-årige Tom, der desperat har brug for en ven. Arthur Grå beslutter sig for at blive verdens bedste usynlige ven for Tom, men er det nu også et job for spøgelser?

En tøsedrengs dagbog Af Jeff Kinney, 223 sider

”Dette er en notesbog, ikke en dagbog”. Så er det på plads! Greg er fuldstændig sikker på, at han en dag bliver rig og berømt. Derfor beslutter han sig for at skrive den bog om sit liv, som hans fans engang vil efterspørge - og det går bestemt ikke stille for sig.

Fabelagtige von Frygtløs’ monster fortælling Af Ahmet Zappa, 221 sider

Advarsel! 11-årige Fiona von Frygtløs’ familie har i hundredvis af generationer jagtet monstre, men nu har monstrene taget hævn og bortført hendes far. Fiona rejser derfor sammen med sin møgirriterende lillebror, Filip, til den farlige Fyforenfisenborg for at redde deres monsterjægerfar. Med sig har de monstranomikonet - en levende bog fyldt med hemmeligheder om monsterslægtens blodtørstige bæster.

Gul sne

Af Johan Unenge, 140 sider

13-årige David og Jocke har luftet 345 puddelhunde og samlet mindst et ton flasker for at få råd til de fedeste snowboards. Problemet er bare, at de bor i en næsten snefri zone! Heldigvis kommer sneen, og de møder Noa, som er mester i at forfalske liftkort og indehaver af en total smuk kusine. Får David og Jocke lært nogen tricks, og hvem vinder konkurrencen om kusinen? 1. del af serie

Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot Af Manu Sareen, 188 sider

13-årige Iqbal bor på Nørrebro i en meget livlig indisk familie. Han er ikke nogen haj til fysik, men en dag kommer der alligevel - med hjælp fra lillebroren Tariq - lidt mere fut i fysikforsøget end planlagt. Skolens fysiklokale ryger i luften. Nu starter den vilde jagt, for den bombeopskrift er der en forbryderbande, der gerne vil have fat i. 1. del af serie

Kenneth Bøgh Andersens Antboy Tissemyrens bid

Af Kenneth Bøgh Andersen, 162 sider

Pelle Nørhmann er 12 år og ikke ligefrem prototypen på en superhelt. Tværtimod! Han er rund som et æble, har stritører og tykke hinke-


stensbriller, og så er han Terror-Tvillingernes mobbeoffer nr. 1. Det er ikke spor nemt at være Pelle, indtil den dag han bliver bidt af en mikrobølgebestrålet tissemyre. Pludselig er Pelle ikke sig selv længere!

Dyk ned i hverdagens kvaler…

1. del af serie

Af Lee Weatherly, 176 sider

Nallerne væk!

Af Pat Moon, 199 sider

11-årige Finch lever et rigtig hyggeligt liv sammen med sin mor, sin storrygende bedstemor og Graham, den nuttede kanin - lige indtil Action-man kommer ind i billedet! Han er total skudt i Finch’s mor og invaderer alt for hurtigt deres hjem, så Finch sætter sig for at få ham losset ud i en vældig fart. 1. del af serie

Hvem er jeg?

Prøv at forestille dig, hvordan det er at have glemt alt. Du ved ikke, hvem du selv er. Det ansigt, du ser i spejlet, er komplet fremmed, og du kan ikke engang genkende din egen mor! 13-årige Kat bliver kørt ned af en bil, og nu begynder hendes lange kamp for at finde frem til, hvem hun er. Men hvorfor vil Kats veninder ikke fortælle, hvad der skete før ulykken?

I år er alting anderledes

Af Ina Bruhn, 194 sider

12-årige Mads er hverken super populær eller total kikset. Han er bare et sted midt i mellem, mens han kæmper sig igennem hverdagen med venner, kærester og kliker. Nogen gange kunne det være fedt at være ligesom de store drenge. Andre gange ønsker han sig bare tilbage til dengang, hvor alting ikke var så kompliceret, og piger ikke var noget, man tænkte på.

Mod nye mål

Af Glenn Ringtved, 88 sider

Det bedste 12-årige Andreas, kaldet P, ved er at spille fodbold. Han er topscorer, udtaget til talentholdet og har et helt hold af venner, han ikke bare

kan forlade, fordi hans far har fået arbejde i Spanien! P glæder sig ikke spor til at flytte sydpå, og afskedskampen går heller ikke som forventet. P sværger, at han aldrig vil røre en bold igen, men ændrer han mening? 1. del af serie

Mysli, myg og ondt i hjertet

Af Annette Herzog, 175 sider

14-årige Karla skal på kanoferie i Sverige med hele familien. En sommerferie værre end døden, synes hun! Regnen står ned i stænger, der er myg over alt, og maden er forfærdelig. Karla er ret bekymret over at have efterladt kæresten derhjemme blandt flere konkurrenter, mens hun selv sidder midt i ingenting uden mobilsignal. Det kan kun gå galt, og det gør det.

Pinligt!

Af Henrik Nilaus, 145 sider

Kender du det med, at forældre nogen gange er noget af det mest pinlige? Så skulle du møde Dittes far, som gør den ene vildt pinlige ting efter den anden, og det er ikke spor fedt, når man er 13 år gammel. Det er ikke så mærkeligt, at Ditte gerne vil på efterskole. 1. del af serie

Vennebogen

Af Lin Hallberg, 126 sider

Klara på 10 år har en vennebog, og i den skriver hun om alt det, hun oplever i klassen. Auriel er dron-


ningen, der altid er omringet af veninder, mens Kemal er klassens konge, som alle drengene ser op til. Ingen andre tør forelske sig i Auriel - ikke før Anton begynder i klassen, og så starter kampen mellem Kemal og Anton. 1. del af serie

Zillah og mig

Af Helen Dunmore, 138 sider

Efter sin fars død flytter 11-årige Katie langt ud på landet med sin mor. Katie er bestemt ikke vild med en tilværelse langt fra storbyens liv, og den stille og mutte Zillah fra nabogården gør heller ikke hendes liv nemmere. Men hvad gemmer der sig i virkeligheden bag Zillahs hårde facade? 1. del af serie

Rejs tilbage i tiden på et splitsekund… Arthur - kongen i stenen

Af Kevin Crossley-Holland, 350 sider

Tag tilbage til år 1199 og oplev livet på en middelalderborg! 13-årige Arthur drømmer om at blive ridder, men roder sig tit ud i problemer, når han er sammen med tjenestepigen Gatty. En dag får han en magisk sten af den gamle, lidt mystiske Merlin. Når Arthur ser ind i stenen, kan han se ind i en helt

anden verden, hvor en anden og meget sagnomspunden Arthur bor. 1. del af serie

Jeg, Coriander

Af Sally Gardner, 319 sider

15-årige Coriander vokser op i en fornem familie i 1600-tallets London. Hendes idylliske barndom ender brat, da moren dør og en ond stedmor kommer til. Coriander bliver spærret inde i en stor trækiste, men i stedet for at dø kommer hun til morens hjemland med feer og underlige steder, hvor tiden ikke eksisterer. Coriander vender tilbage med en mission, der vil forandre hendes liv.

Lommetyven Gideon

Af Linda Buckley-Archer, 365 sider

Da 12-årige Peter og Kate prøver en antityngdekraftmaskine, går det galt! De bliver slynget tilbage til år 1763. Her stjæler den berygtede landevejsrøver, Tjæremanden, maskinen og gør det umuligt for Peter og Kate at vende tilbage til deres egen tid. Heldigvis slår de følge med lommetyven Gideon, for jagten på Tjæremanden fører dem lige ind i Londons barske underverden. 1. del af serie

Pirater i sigte!

men et mord sender hende på flugt. Sammen med slavepigen Minerva kommer hun under piraten Brooms kommando. Livet ombord er ikke let, men den største fare for Nancy er dog, at plantageejeren skal finde hende.

Sværdets søstre

Af Maya Snow, 202 sider

Året er 1216 og et blodigt forræderi har sendt de to søstre, Kimi og Hana, på flugt. Som døtre af jitoen har de haft en meget privilegeret tilværelse, men nu må de pludselig klare sig selv. Forklædt som drenge tager de til Mester Gokus berømte samuraiskole. Målet er klart: at hævne mordene på deres far og brødre! 1. del af serie

Ulvens bror

Af Michelle Paver, 253 sider

Rejs 6000 år tilbage i tiden og mød 12-årige Torak. Han er alene, bange og såret, for hans far er lige blevet dræbt af en kæmpestor, dæmonisk bjørn. I skoven lurer fjendtlige stammer, dæmoner og ånder, men bundet af et løfte til faren må Torak begive sig ud på en farefuld rejse med en forladt ulveunge som sin eneste ven. 1. del af serie

Af Celia Rees, 300 sider

Stig ombord på et piratskib i 1724 sammen med 15-årige Nancy. Hun skal mod sin vilje giftes med en brutal og noget ældre plantageejer,

Udarbejder: Annie Christensen Omslag: Emil Landgreen / Lime Udgiver: © Biblioteksmedier as, Ballerup 2009 Tryk: Nofoprint, Helsingør Varenr.: 47210904

Niveauetafmagifalder,meningenvedhvorfor.Denforvistetroldmand,Nevery,vendertilbageforatfindeårsagen.  

Byen Wellmet er alvorlig truet! Niveauet af magi falder, men ingen ved hvorfor. Den forviste troldmand, Nevery, vender tilbage for at finde...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you