6 minute read

Temaaften om ordblindhed

FREDERIKSSSUND

KOMMUNE: Mandag den 20. marts er der temaaften om ordblindhed.

Alle er velkomne til at komme og høre mere om arbejdet med ordblindhed i Frederikssund Kommune.

Temaaftenen finder sted i kantinen på Ådalens Skole og varer fra klokken 18.30 til 20.00.

Formand for Skole, Klub og SFO, Anna Poulsen (SF), byder velkommen. Herefter vil der være paneldebat med Anna Poulsen, repræsentanter fra skoleledelser, ordblindelærer fra Jægerspris Skole, forældre til ordblinde elever og ordblinde elever selv.

Efterfølgende er der markedsplads, hvor man kan møde paneldeltagerne, NOTA, UU-vejledningen, Frederikssund Biblioteker- ne, Ordblindeforeningen, Videnscentret, de fem folkeskoler og elever.

Aftenen slutter af med et spændende foredrag: ”Fra 71 fejl i diktat til uddannelse... og nu forfatter” ved forfatter Jesper Sehested, der selv er ordblind.

Det er gratis at deltage i temaaftenen - man skal bare møde op.

Over den strikkede kjole hænger et kniplet, meget elegant sjal. Det meste i udstillingen er prissat og er til salg.

SKIBBY: Den danske film

”Den store stilhed” handler om 29-årige Alma, der lever et stille liv i et moderne katolsk kloster og skal til at aflægge sine evige løfter som nonne, da hendes storebror Erik uventet opsøger hende efter mange års adskillelse.

Erik vil have sin del af ar-

I takt med, at ceremonien nærmer sig, bliver Alma hjemsøgt af minder og tvivl, og hun har pludselig svært ved at mærke den Gud, som hun har satset på skulle frelse hende.

Skibby Kino viser ”Den store stilhed” den 6. til 8. marts og igen den 27. til 29. marts klokken 19.30.

Skibby Kino

Hovedgaden 33, Skibby · Tlf. 4752 8220 www.skibbykino.dk

KL. 13.30/19.30

KOMMENDE FILM Ustyrlig - Mumifars eventyr – Missing

Den, der lever stille

Udstillingens alsidighed er imponerende og spænder fra tøjdyr, nisse- og andre huer, bluser og kjoler til væg- og slumretæpper i mange festlige farver.

Kreativ udstilling i Venslev

VENSLEV: Kulturhuset i Venslev og Andelsbutikken Høkeren lægger rum til mange lokale aktiviteter og har siden pinsen 2022 også arrangeret udstillinger med lokale kunstnere.

Som noget helt nyt, er der aktuelt en imponerende og alsidig udstilling af håndarbejde kun med genstande udført af lokale “kunstnere”.

En af de faste aktiviteter i kulturhuset er strikkeklubben, der siden oktober 2017 har været samlet hver anden onsdag og nu for første gang udstiller nogle af de kreative resultater af vinterens arbejde.

Klubbens leder Birgitte Medum fortæller, at udstillingen viser det engagement og den udvikling, der opstår ved at mødes og være kreativ sammen.

Henriette hækler figurer, Mie og Kirsten viser strikkede sjaler og bluser på udstillingen, Anitta kjoler og kniplerier og der er mange andre, der leverer lækre ting, som man kan se ved besøg Det meste er prissat, så man både kan gå på udstilling og lade sig inspirere til at købe lokalt fremstillet beklædning.

Sidste nyt er strikkebanko, afholdt søndag den 26. februar.

Udstillingen, som har masse af cafe borde, hvor man kan nyde en sandwich eller kaffe med kage, indbyder til fælles udflugt for håndarbejdsinteresserede. Der er åbent i Høkerens åbningstid til og med 12.marts.

Få udstillinger i Danmark har åbent alle ugens dage, men det er der i Venslev.

Fællesarrangement med masser af fjer

SKIBBY: Danske Seniorer

Skibby og Brugerrådet stod i fællesskab bag et arrangement i gymnastiksalen på Nyvej onsdag den 22. februar, hvor der var besøg af den skønne syngepigen Charlotte, der underholdt med sang og et festligt foredrag - alt sammen serveret med char- me, varme og masser af fjer.

Hun fortalte om en opvækst sammen med en morfar, der skrev viser til blandt andet til Bakkens Hvile.

Charlotte Emmery blev selv bakkesangerinde og senere syngepige i duoen ”Den lille forskel” sammen med veninden Elsebeth Iver. Dette kombineret med job som daglig ekstern lektor på Roskilde Universitet.

Det var en spændende, alsidig, morsom og meget livsbekræftende eftermiddag, fortæller en af deltagerne.

Foto: Steen Westh

SKIBBY: I efterårsferien tog en gruppe børn og unge fra Ukraine på biblioteket i Skibby og lavede fastelavnsmasker, fandt bøger og gik på opdagelse i frøbiblioteket.

Alle er velkommen på biblioteket, uanset religion, etnicitet, hudfarve eller kønsidentitet.

Husk, at nu er der både kreative workshops på Skibby og Jægerspris bibliotek.

Begge steder er KreaKrams workshops heldigvis godt besøgte.

Se, hvornår dit bibliotek næste gang har kreativ workshop for børn på frsundbib.dk

Foto: Mie/Skibby Bibliotek

Omdeles hver onsdag/torsdag til hele Hornsherred

Af Nanny Kragh Mortensen

Klummen er et fast indslag i Hornsherred Lokalavis, hvor vi har givet pennen fri til en gruppe mennesker, der har det til fælles, at de alle på den ene eller den anden måde er rodfæstet i Hornsherred. Det er avisens faste holdeplads for markante meninger og gode personhistorier, alle med udgangspunkt i ugens skribent, men først og fremmest med Horrensherred i centrum.

Ja, jeg sidder med en artikel, som jeg klippede ud af Hornsherred Lokalavis den 23. november 2022 – og i udklippet er et billede af en lille, håndskrevet seddel – hvor ovenstående står.

Jeg blev bare så GLAD – klippede det ud - og gemte det.

ARBEJDSLYST SKABER MAN SAMMEN – var overskriften - og der var også et foto af 3 lærere, som stod der, og så så glade ud.

Her kunne jeg læse om nogle lærere, som sammen havde besluttet sig for at arbejde med deres arbejdslyst og arbejdsforhold – og nu havde de så fået et diplom som årets fighter af Arbejdslystalliancen. Om de fik andet ud af det ved jeg ikke, men nogen gange gør et diplom jo også en forskel

Nu tænker du måske – hvorfor blev du så glad for at læse det?

Men sagen er, at jeg blev lærer i 1978. Det var på mange måder helt anderledes tider og andre ting var på tapetet. Dengang holdt min første skole forældremøde a enen før børnene startede i 1. klasse. Forældrene var mødt talstærkt op, og e er skoleinspektøren havde præsenteret mig, fortalte jeg, hvad jeg havde tænkt mig, og endelig kunne forældrene få ordet. To fædre markerede. Den ene var i mørkt jakkesæt (som den eneste i flokken) og han ville nævne, at de ikke forventede nogen ”missionering” for kristendom! og i øvrigt forventede, at skolen tog sig af alle skoleting – så ingen lektier – tak! Den anden far havde islandsk-sweater og cowboybukser på, og han ville bare sige - med et glimt i øjet - at hvis jeg kun troede det halve af, hvad børnene fortalte om dem, ville de også kun tro på det halve om mig!

Så var vi i gang.

Et travlt, indholdsrigt, udfordrende arbejdsliv var i gang.

Senere – mange år senere – var jeg speciallærer i amtskommunal regi med elever med tale/høre - og/eller læse/skrivevanskeligheder og endelig var jeg konsulent for læsning, læse-/skrivevanskeligheder og specialpædagogik.

Så jeg har arbejdet indenfor undervisning i 36 år (og 5 år før med noget helt andet ) og netop derfor betyder det så meget for mig, at lærere arbejder med deres arbejdslyst og arbejdsforhold – for det er grundlaget for deres undervisning og dermed for vores børns skolegang.

Men tænk nu – hvis de her lærere i dag af alle dage –bare er trætte, synes at det hele er noget skidt – at de har konflikter med børnene – med forældrene – med skolelederen og jeg ved ikke hvad! Så er denne her kronik vel ”salt i såret”.

NÆH det er den ikke – for lærerarbejde er en evig udfordring. Når vi samler 25 børn i et rum med en lærer – så er der så meget på spil. Ud over hvad de føler, oplever, er i og kommer fra – så er de sammen for at lære og udvikle sig. I skolen er alt på spil – hver time – hver dag – hver måned – hvert år……………

Og læreren står så der midt i det hele – og har til opgave at undervise, hjælpe, støtte, sætte rammer og sørge for at tingene går bedst muligt.

Det er lige her og nu det sker og beslutninger tages (fantastiske ting sker og fejl opstår)!

Det er nærmest en kunst!

Så tak til de lærere fra Fjordlandsskolens udskolingsafdeling – som har påtaget sig at tage deres egen situation alvorligt og arbejde på at skabe gode rammer om deres job, det går garanteret op og ned, men hvis man ikke arbejder med det, går det helt galt

Jeg håber, at elever, forældre og kommunen skønner på jer og støtter op omkring jeres indsats.

De varmeste hilsener

I mange år var Nanny Kragh Mortensen konsulent indenfor læsning, læse-skrivevanskeligheder og specialpædagogik.

Nu hvor hun har masser af tid bruges den på familien, læsning, maleri, slægtsforskning og Skuldelev-Selsø Multikulturforening og Kaffeklubben i Skuldelev.

Nanny bor lige midt imellem Skuldelev og Østby

This article is from: