SEA HEALTH & WELFARE for søfarende
Fællesskabet begynder i kabyssen 4
Kemikerens bedste tip til dit valg af kemidragt 8
Når Kong Vinter dukker op, trækker TRYM i arbejdstøjet 12
Begejstrede dommere gav store roser til årets bedste billeder 14
Pssst! …Hvordan
går det med din pensionsopsparing?
Vi giver dig hurtigt overblik over din opsparing, dit afkast og dine forsikringer på mitpfa.dk
”Jeg giver ikke bare besætningen mad – jeg skaber trivsel” 4
Sund mad er ikke en luksus, men en forudsætning for trivsel om bord 6
Kemidragter – vælg den rigtige type 8
Stærk jætte brød isen 12
Dramatisk fodboldfinale stod mellem Disciple og Vandbøfler 14
Grønland var flot repræsenteret i Fotokonkurrence for søfarende 16
Dansk succes i den nordiske fotodyst 20
Hvad vil du gerne læse på dit skib? 24
Magasinet udgives af
Højnæsvej 56
2610 Rødovre, Danmark
Ansvarshavende redaktør: René Andersen
Faglige redaktører:
Jacob Christensen
Torsten Mathias Augustsen
Kontaktperson: Troels Leth, tle@shw.dk / 2469 3081
Forfattere: Sune Feldthusen Husted, Irene Olsen og Troels Leth
Design og medieproduktion:
Kailow A/S, CSR-, miljø- og arbejdsmiljøcertificeret.
Oplag: 3.000
Bladet udkommer tre gange om året
Tilmeld/afmeld: tle@shw.dk
Forsidebillede: Esben Sandberg Fræer
”Jeg giver ikke bare besætningen mad – jeg skaber trivsel”
God mad skaber en venlig atmosfære og knytter tættere bånd mellem besætningsmedlemmerne, mener skibskok Sebastian Wnuk. Foto: Sebastian Wnuk
For skibskokken Sebastian Wnuk er arbejdet i kabyssen en mission. Med fokus på sund mad, respekt for forskellighed og små detaljer i dagligdagen skaber han energi, motivation og fællesskabsfølelse om bord.
Dagen starter tidligt i kabyssen.
Før de fleste af besætningsmedlemmerne er vågnet, er Sebastian Wnuk allerede i gang. Ovnen er tændt, og duften af friskbagt brød breder sig langsomt gennem skibet.
”Jeg kan godt lide at vække besætningen med frisk, hjemmebagt brød,” siger han. ”Det giver dem en god start på dagen – og tilføjer lidt farve til et liv, der ellers kan føles lidt gråt og ensformigt en gang imellem.”
Sebastian Wnuk er kok om bord på ESVAGT CASSIOPEIA. Men med hans egne ord er han mere end bare en kok.
Af Troels Leth, SEA HEALTH & WELFARE
”Jeg arbejder aktivt med sundhed og trivsel om bord. Som kok indser man på et tidspunkt, at man på mange måder er ansvarlig for at holde humør og trivsel på det højest mulige niveau.”
Det handler om det rigtige brændstof
Sebastian Wnuk læner sig op ad en simpel sandhed: ”Hvis folk er sultne, bliver de irritable. I Polen siger vi: ”Den, der er sulten, er altid vred.”
For ham handler det derfor om at give besætningsmedlemmerne det rigtige brændstof hver dag.
”Man kan give folk mad, så de kan overleve. Eller man kan tilberede mad, der også gør dem glade og motiverede til at arbejde. Det er det, jeg stræber efter.”
Mad spiller en central rolle til søs. Det skaber struktur i dagen og bliver noget at se frem til – især når man er langt væk fra hjemmet,” påpeger Sebastian Wnuk.
”God mad skaber en venlig atmosfære. Det hjælper folk med at komme igennem de dage, de tilbringer væk fra deres familier.”
Forskellige kulturer og forventninger kan være en udfordring
Men det er ikke nemt at gøre alle tilfredse hele tiden – der opstår udfordringer. Sebastian Wnuk er meget bevidst om, at det at lave mad til et internationalt hold kræver fleksibilitet og forståelse. Både kultur, vaner og religion spiller en rolle – og forventningerne er forskellige.
”Den ene foretrækker kartofler og svinekød, den anden foretrækker ris og kylling. Det forholder jeg mig til. Man er nødt til at lytte til folk og respektere deres vaner.”
Han har også erkendt, at det er umuligt at tilfredsstille alle hele tiden.
”Men man kan prøve. Jeg tilbereder ofte mere end én ret, så folk kan vælge. Så længe de har et valg, føles livet lettere.”
Prioritér variation – undgå genveje
Men for Sebastian Wnuk er det ikke nok, at der er noget at vælge mellem. Det er variation, der er nøglen til hans madfilosofi.
”Hvis folk kan se, hvilken dag det er, bare ved at kigge på maden, så gør jeg noget forkert,” siger han med et smil.
I stedet fokuserer han på kreativitet, farverige grøntsager og sunde tilberedningsmeto-
der. Til gengæld undgår han så vidt muligt at servere færdigretter.
”Lav retterne selv. Det smager bedre, og folk kan se, at du gør dig umage. Tag ingen genveje.”
”Jeg prøver ikke at skabe opmærksomhed om mig selv; det er min filosofi. Jeg ønsker, at mit arbejde skal være en gnist af glæde – noget, der kan skabe en større følelse af velvære og mental tryghed for alle om bord. At gøre livet til søs lidt bedre.”
”Relationer er vigtige. Tillid er vigtig. Folk skal vide, at de kan stole på dig. Jeg vil beskrive det som en proces. Man skaber trivsel trin for trin. En dag ad gangen. Et måltid ad gangen. Et ’tak’ ad gangen.”
Og disse små ord betyder noget.
”Nogle gange er et simpelt ’tak’ mere værd end penge,” siger han.
Sebastian har fået at vide mere end én gang, at hans rolle er vigtig – og én kommentar har sat sig fast hos ham:
”Nogen sagde engang, at jeg er som en mor om bord, der tager sig af besætningen. Der er selvfølgelig noget om det,” siger han med et smil.
Han lægger også vægt på præsentationen – nogle gange viser han dagens menu, så besætningen ved, hvad de kan forvente.
”Nogle mennesker kan lide at kende menuet på forhånd. Andre foretrækker en overraskelse. Der bør være plads til begge dele.”
Kokkens arbejde rækker ud over kabyssen
Sebastian Wnuk prioriterer aktivt at tilbringe tid sammen med besætningen, han deltager i aktiviteterne og er en del af livet om bord.
Når Sebastian Wnuk tilbereder mad til sine besætningsmedlemmer, er der fokus på variation og motivation. Foto: Sebastian Wnuk
”Jeg kan ikke være en far for besætningen, for skibsføreren om bord er altid en far for os alle.”
For det er ganske enkelt sådan Sebastian Wnuk ser sit job om bord.
”Jeg prøver ikke at skabe opmærksomhed om mig selv; det er min filosofi. Jeg ønsker, at mit arbejde skal være en gnist af glæde – noget, der kan skabe en større følelse af velvære og mental tryghed for alle om bord. At gøre livet til søs lidt bedre.”
Når han ikke har travlt i kabyssen, prioriterer Sebastian Wnuk at være sammen med sine kolleger om bord – også de fælles sikkerhedsøvelser. Foto: Sebastian Wnuk
Livet til søs stiller særlige krav til både krop og sind. Når arbejdsplads, hjem og fritid smelter sammen på få kvadratmeter, bliver maden ikke bare et måltid – den bliver et omdrejningspunkt for trivsel, energi og fællesskab.
Derfor er der god grund til at sætte øget fokus på sund kost i den maritime sektor.
Af Troels Leth, SEA HEALTH & WELFARE.
“Hvis besætning og kok kan tale åbent og respektfuldt om ønsker til maden, er man allerede nået langt i forhold til både trivsel og sundhed. At skabe en kultur, hvor det er legitimt at tale om kost og trivsel, er derfor et vigtigt skridt for både rederier og skibsledelse,” understreger Pernille Nordstrand Sass-Nielsen.
Foto: Sisse Stroyer
Kvaliteten og variationen i den kost, der serveres for de søfarende, når de er påmønstret deres skibe, bør være et fokuspunkt for rederier og skibsledelse. Nærende, veltillavet og varierende kost spiller en stor rolle for trivslen om bord, og der er ikke noget alternativ til kabysmaden.
“Maden om bord er ikke bare brændstof –den er en afgørende del af trivsel, fællesskab og livskvalitet til søs. Besætningen kan ikke bare vælge noget andet – måltiderne i messen er det eneste tilbud. Netop derfor bliver det afgørende, at der lægges både faglighed og omtanke i maden,” siger sundhedsfremmekonsulent Pernille Nordstrand Sass-Nielsen.
Seneste rapport fra Seafarers Happiness Index, der omfatter 4. kvartal 2025, nævner, at mange søfarende fortæller om en lille variation i maden om bord og en overvægt af kalorietunge færdigretter. Kvalitet og variation er derfor stadig et centralt tema på skibe, selv om den generelle tilfredshed med ’Food Quality’ er steget fra 7,29 til 7,40 på en 1-10-skala.
Sundhed starter med dialog
Sundhed handler ikke kun om kalorier og næringsstoffer. Det handler også om bæredygtighed, kvalitet og den omtanke, der ligger bag måltidet. En vigtig – men ofte overset – faktor er dialogen om bord.
Mange besætningsmedlemmer og kokke oplever, at der ikke findes et naturligt forum, hvor de kan tale åbent om ønsker til maden. Det kan gøre det svært at komme med forslag eller konstruktiv kritik og for kokken selv at få besætningen i tale om maden, selv når alle om bord har intentioner om at forbedre hverdagen på skibet.
“Hvis besætning og kok kan tale åbent og respektfuldt om ønsker til maden, er man allerede nået langt i forhold til både trivsel og sundhed. At skabe en kultur, hvor det er legitimt at tale om kost og trivsel, er derfor et vigtigt skridt for både rederier og skibsledelse,” understreger Pernille Nordstrand Sass-Nielsen.
Kabyssen som sundhedens motor Madens variation, farver, teksturer og kvalitet spiller en langt større rolle for
besætningen, end man måske skulle tro.
Det vil derfor have stor effekt, hvis rederier og skibsledelse i højere grad anerkender kokkenes rolle om bord og de forhold, de arbejder under.
”Kokkene fortjener at blive værdsat, og hvis de får adgang til de nødvendige ressourcer og kompetenceudvikling, kan de i høj grad øge hele besætningens sundhed og trivsel fra kabyssen. Når man er væk hjemmefra, betyder det rigtig meget, når man kan mærke, at der tilberedes mad med omtanke og sjæl,” siger Pernille Nordstrand Sass-Nielsen.
Fællesskab – også for kokken
Det er en vigtig pointe, at kokken på trods af sin nøglerolle ofte står uden for fællesskabet om bord, fordi arbejdstiderne ikke følger resten af besætningens rytme. Det kan have betydning for både arbejdsglæde og trivsel.
”Derfor er det vigtigt, at kokken – når det er muligt – deltager i sociale aktiviteter. At alle kan føle sig som en del af fællesskabet, styrker ikke kun den enkelte, men
Mad er ikke bare noget, man spiser. Den er med til at forme hverdagen, fællesskabet – og oplevelsen af livet til søs, understreger Pernille Nordstrand Sass-Nielsen. Foto: Sebastian Wnuk
påvirker stemningen positivt på hele skibet. Samtidig skal man ikke undervurdere værdien af anerkendelse. Et simpelt “tak for mad” kan gøre en mærkbar forskel i en travl hverdag,” siger Pernille Nordstrand Sass-Nielsen.
I sidste ende er maden ikke bare noget, man spiser. Den er med til at forme hverdagen, fællesskabet – og oplevelsen af livet til søs.
”Sund kost til søs er derfor ikke kun kokkens ansvar – det er en fælles opgave for hele besætningen og rederiet. Når der investeres i gode råvarer, kompetencer og dialog, betaler det sig i form af bedre trivsel, højere arbejdsglæde og øget effektivitet,” siger Pernille Nordstrand Sass-Nielsen.
Tag fat i Pernille
Du er velkommen til at kontakte Pernille på mail pvn@shw.dk, hvis du har spørgsmål om sundhed og helbred.
En kemidragt er ikke bare en kemidragt. Udfordringen er, at der findes forskellige typer kemidragter, der egner sig til forskellige opgaver og kemikalietyper. Desværre er det ofte svært at afgøre ud fra sikkerhedsdatabladet, hvilken type kemidragt der skal bæres.
Denne problematik fokuserer vi på i denne artikel.
Af Sune Feldthusen Husted, kemiker og arbejdsmiljøkonsulent, SEA HEALTH & WELFARE.
Når en arbejdspladsbrugsanvisning er udført og har været en tur forbi skibets sikkerhedsorganisation, vil du nogle gange stå i en situation, hvor værnemiddelskemaet fortæller, at der skal bruges kemidragt, men uden at præcisere, hvilken type dragt der er tale om.
Du bliver ikke nødvendigvis klogere af at læse oplysningerne i sikkerhedsdatabladets punkt 8 om eksponeringskontrol og personlige værnemidler. Sætninger som ”Brug kemikaliebestandig beskyttelsesdragt/ engangsdragt” eller “Personale bør anvende antistatisk arbejdstøj lavet af naturfibre el-
ler af syntetiske fibre” gør det ikke nemmere at vælge den rigtige kemidragt.
Måske bliver du en smule klogere, når du anvender et produkt med kodenummer. Her får du i tillæg at vide, om kemidragten skal være med hætte eller ej.
En række regler og standarder beskriver, hvilke personlige værnemidler der skal anvendes til kemiarbejde. Det er ikke altid at sikkerhedsdatabladet beskriver nøjagtigt, hvad du skal bruge. Du er altid velkommen til at få nærmere råd og vejledning hos SHW. Illustration: Kailow
Hvor der handles, der spildes
Andre gange kan du læse, at ”Hudbeskyttelse skal anvendes, hvis spild ikke kan undgås”. Noget tyder på, at den formulering er så tilpas vag, at de fleste vælger ikke at beskytte sig. For hvem om bord har sømandsmod nok til at indrømme, at man ikke altid maler inden for stregerne?
De mange pletter på dørken i maler-shoppen kommer ikke af sig selv, og farveladen på kedeldragten ses af mange som et adelsmærke. En mere ærlig vurdering vil nok være at anerkende det gamle ordsprog om at hvor der handles, der spildes.
Hvad skal din kemidragt så kunne klare?
Kemidragten skal kunne beskytte dig mod den kemi, du skal arbejde med, i den tid, arbejdet varer, eller indtil du har mulighed for at skifte til en ny, ubrugt dragt. Men heller ikke mere end det.
Findes der så en universel kemidragt? Det korte svar er nej. Men kigger man isoleret på søfarten og betragter, hvilke opgaver søfarende udfører, og hvilke kemiske produkter, der findes i SHWs kemikaliedatabase, så kan man komme forbavsende tæt på en universel kemidragt til brug på skibe.
For det utrænede øje kan en varebeskrivelse nemt virke uoverskuelig. Her er et eksempel på en kemidragt, der kan beskytte dig ved de fleste opgaver med kemiske og biologiske produkter til søs. Læg især mærke til, at der står DO NOT REUSE. Kemidragter er sjældent egnede til genbrug, så du skal være kritisk, hvis du bliver tilbudt eller bedt om at iføre dig en kemidragt, som er blevet åbnet af andre.
(Kilde: DUPONT)
En sjælden gang kan der være opgaver om bord, som kræver en ”rummandsdragt”. I de tilfælde er det relevant at spørge sig selv og rederiet, om den slags tydeligvis risikofyldte opgaver ikke bør varetages af mere specialiseret personale, som for eksempel findes på et værft.
I ”Meddelelser A” fra Søfartsstyrelsen siger kapitel VII, at personlige værnemidler skal være i overensstemmelse med Arbejdstilsynets gældende bekendtgørelse om sikkerhedskrav. Det betyder i praksis, at det værnemiddel, du køber og bruger, skal leve op til kravene i den danske bekendtgørelse nr. 210 af 14/03/2018 og den europæiske PPE-forordning, altså forordning (EU) 2016/425.
Den danske bekendtgørelse fastsætter supplerende krav, men det centrale budskab er, at værnemidlet skal opfylde den europæiske PPE-forordning. Her får du en kort indflyvning:
PPE-forordningen er opdelt i tre kategorier. Kategori III er den overordnede PPE-kategori for værnemidler, der skal beskytte mod meget alvorlige risici, herunder skadelige stoffer og blandinger, som kan være farlige for helbredet.
Har du spørgsmål om kemi og personlige værnemidler – for eksempel kemidragter – så er du velkommen til at kontakte Sune Feldthusen Husted på mail sun@shw.dk
Seks forskellige dragttyper
Når man taler om kemidragter, er det dog vigtigt at skelne mellem kategori og type. Kategori III siger noget om, hvor alvorlig risiko værnemidlet skal beskytte imod. Type 1 til 6 siger derimod noget om, hvilken form for kemisk påvirkning dragten er konstrueret til at holde ude. Denne typeinddeling kommer ikke fra selve forordningen, men fra standarderne for kemiske beskyttelsesdragter.
I praksis vil det sige at:
• Type 1 er den tunge, gastætte løsning til de mest farlige situationer
• Type 2 er en luftforsynet, ikke-gastæt dragt med indvendigt overtryk, som reducerer risikoen for, at støv, væsker og dampe trænger ind, så længe overtrykket opretholdes
• Type 3 er til kraftige væskestråler under tryk
• Type 4 er til væskespray.
• Type 5 er til farlige faste partikler som støv.
• Type 6 er til begrænset beskyttelse mod let spray, fin tåge og små stænk.
Fortsættes på side 10
Den dragt, som passer til det meste kemiarbejde om bord, vil ofte være certificeret efter to standarder: EN ISO 13982-1 for type 5 og EN 13034 for type 6. Der er her tale om en kombinationsdragt, der yder begrænset beskyttelse mod flydende kemikalier i form af let spray, fin tåge og små, utilsigtede stænk samt mod luftbårne faste partikler.
Nogle gange ser man også tilføjet et ‘B’ til typerne, for eksempel type 6B. Det betyder, at dragten også er certificeret efter fx EN 14126 til beskyttelse mod infektiøse agenter og biologiske farer.
Det mest udfordrende kemiarbejde til søs vil ofte være at fjerne rust og arbejde med epoxybaserede malinger, og
Sørg for at øve påklædning og afklædning af personlige værnemidler, herunder den korrekte rækkefølge for påklædning, inden du tager dem rigtigt i brug. Det er særligt under afklædning, at du risikerer at få kemi på dig.
Afklæd dig altid af den brugte kemidragt i et afspærret område og hav en egnet affaldsspand klar. Det er dårlig praksis at bevæge sig rundt på skibet i brugt kemidragt.
"Du skal anvende præcis de personlige værnemidler, som er nødvendige for, at du kan løse opgaven. Ikke mindre. Ikke mere."
Brug gerne skåneærmer oven på dragten. Spild kommer typisk på hænder og underarme, og det er væsentligt lettere og billigere at skifte handsker og skåneærmer end en hel dragt.
Hvis du bærer din kedeldragt under kemidragten, så brug gerne en kemidragt, der er ét eller to numre for stor. Det giver dig lidt mere bevægelsesfrihed.
her vil en type 5-B/6-B-dragt være et godt bud på en allround kemidragt, især hvis arbejdet også kan indebære kontakt med spildevand eller andre biologiske farer.
Standarden EN 13034 for type 6 indeholder ikke minimumsgennembrudstider på samme måde som for eksempel kemihandsker. Gennembrudstider og data for permeation er i stedet omfattet af en anden standard, ISO 6529, og kan være relevante, hvis man arbejder med særligt problematiske kemikalier eller har risiko for længerevarende kontakt. I meget almindeligt kemiarbejde til søs vil fokus dog ofte være mere praktisk:
Skift dragten straks, hvis du opdager spild på den, hvis den bliver beskadiget, eller hvis arbejdspladsbrugsanvisningen eller producentens vejledning siger det.
Har du mod forventning fået meget spild på dragt, dørk eller kolleger, kan det være en god idé at revurdere teknik og arbejdsgang i stedet for at øge PPE-niveauet. Bare fordi du og din kollega har korrekt PPE på, skal man ikke være en grisemikkel.
Kemidragten er kun ét af flere værnemidler
Ligesom kemidragten skal dit valg af PPE i form af handsker, øjenbeskyttelse og i mange tilfælde åndedrætsværn også passe til den konkrete opgave. Du skal anvende præcis de personlige værnemidler, som er nødvendige for, at du kan løse opgaven. Ikke mindre. Ikke mere.
Det er vigtigt at få lavet en god og realistisk risikovurdering med udgangspunkt i STOP-princippet. Det er værd at huske, at det ikke nødvendigvis er mere sikkert at anvende værnemidler, der yder bedre beskyttelse end rimeligt blot med henvisning til et forsigtighedsprincip. Brug af for meget PPE hæmmer din bevægelsesfrihed og øger risikoen for utilsigtede hændelser.
Vidste du, at du som søfarende kan leje tre skønne ferieboliger i Danmark til en fordelagtig pris?
Der er trukket lod blandt ansøgerne om en feriebolig i 2026. Der er stadig ledige uger – også i sommerferieperioden – så tjek kalenderen på shw.dk/ferieboliger.
Ledige uger bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet. Vi har to skønne vesterhavshuse ved henholdsvis Holmsland Klit og Skallerup Klit samt en bolig ved vandkanten i Sandvig på idylliske Bornholm.
Bestil din ferieuge direkte på shw.dk eller send en mail til feriebolig@shw.dk
• Feriebolig ved Holmsland Klit, Vestjylland
• Feriebolig ved Skallerup Klit, Nordjylland
• Feriebolig ved Sandvig, Bornholm
Skallerup Klit
Holmsland Klit
Allinge
Den 2. januar 2026 og to måneder frem gjorde vinterkulde og en stædig østenvind det svært for fragtskibe at lægge til kaj i Århus Havn. For at supplere havnens egne slæbebåde og hjælpe med at holde havnebassinerne åbne, chartrede havnen derfor slæbebåden SVITZER TRYM for at sikre havnens drift. Det var en opgave ud over det sædvanlige, fortæller besætningsmedlemmerne om bord, da SEA HEALTH & WELFARE kom på besøg en dag i februar.
Jacob og Anders er henholdsvis styrmand og kaptajn på SVITZER TRYM. Normalt løser skibets besætning bugseringsopgaver i hele Danmark og langs den svenske vestkyst, men med vintervejret fulgte et velkomment afbræk i besætningens rutiner.
”Det er ikke så tit vi får lov til at sejle i is. Det er ved at være nogle år siden sidst,” siger Anders.
Arbejdet i Århus Havn er præget af uforudsigelighed. Tidspunkter for fragtskibenes ankomst er altid foreløbige, og der opstår ofte forsinkelser.
”Men det er vi vant til fra vores normale opgaver. Vi tager højde for det og sørger for at alle overholder deres hviletider om bord.
Men vi oplever også, at der er pres nogle gange. For eksempel når det blæser meget eller hvis der er forhøjet vandstand og meget is,” forklarer Anders.
Jacob supplerer: ”Vi kan godt mærke på kroppen, at der er meget at se til. Når jeg kommer hjem, kan jeg da godt sove en dag eller to. Men det er også en del af jobbet. Hvis vi ikke løser opgaven, så kan isen hurtigt sætte en prop i en havn og tvinge skibene andre steder hen.”
Skipper og styrmand har begge sejlet linjefart. “Det er sjovere her på TRYM; det er hands-on, og der er meget løben op og ned. Og så er det nemmere at styre et skib som det her end et stort containerskib,” siger Jacob.
SVITZER TRYM er en isforstærket, multifunktionel slæbebåd med kraftige bugseringswincher. Den primære opgave er at bugsere større skibe ind og ud af havne, men den kan også udføre mange andre opgaver.
For eksempel kan SVITZER TRYM også indgå i brandberedskabet i havne, hvor der ligger tankskibe, og det er et krav, at et skib som TRYM ligger i nærheden. TRYM er udstyret med kraftige vandkanoner om bord og brandmandsudstyr, som kan udlånes til besætninger på andre skibe, hvis det bliver nødvendigt.
Kulden og isen påvirker ikke en slæbebåd som SVITZER TRYM. Men der opstår et efterslæb i vedligeholdelsen af skibet.
”På grund af vejret kan vi ikke arbejde så meget udendørs, som vi plejer. Men vi kan ikke undgå, at der kommer meget is på dækket, som skal bankes af. Vi skal jo holde skibet sødygtigt. Det er træls at fjerne isen, og der kan godt være rigtig meget is. Den opgave løser skibsassistenterne rigtig fint, men vintervejret må gerne snart få en ende,” siger Jacob.
Vinteren 2025-2026 blev usædvanlig i Danmark. Januar og februar var præget af kraftigt snefald og vedvarende kulde, som fik havne og de indre farvande til at fryse til. Staten aktiverede det danske isbrydningsberedskab, hvor rederier er med til at løse beredskabsopgaver med stor samfundsværdi ved at sikre adgang for færger og skibe i sårbare farvande.
Danske havne hyrede slæbebåde for at holde havnebassiner åbne for skibstrafik. For eksempel chartrede Århus Havn slæbebåden SVITZER TRYM for at sikre sig ekstra kapacitet og aflaste havnens egne isbrydende slæbebåde Aros og Hermes.
En del af opgaven er også at sejle lodser ud til fragtskibe, eksempelvis bulk carriers med biomasse, som skal ind til Studstrupværket nord for Århus.
TRYM er i tæt dialog med Århus Havn om skibe, der ankommer og er udfordret af isen. De fleste større fragtskibe og færger kan selv bryde isen, men når isflagerne pakker sig mellem skibet og kajen, kan det forhindre skibet i at lægge sig tæt op ad kajen. For at løse det problem sejler TRYM foran skibet, når det nærmer sig kajen, og blæser isflagerne væk fra kajen og ud i havnebassinet.
Foto: SHW
Til daglig har de studerende ved de danske søfartsskoler fokus på uddannelse og karriere. Tirsdag den 21. april var deres opmærksomhed dog anderledes jordnær – nemlig den traditionelle Maritim Fodboldturnering i Svendborg.
Omkring 100 studerende var trukket i shorts og fodboldstøvler og dystede om pokal og hæder til Maritim Fodbold i Svendborg, der arrangeres af SEA HEALTH & WELFARE.
I alt 10 hold var meldt til – syv fra SIMAC og tre fra Svendborg Søfartsskole. Så der var
garanti for ekstra rivalisering mellem byens hæderkronede søfartsskoler.
Foråret var endelig kommet til Danmark, og på banerne højt over havnebyen var humøret højt blandt spillere og tilskuere. Særligt synligt var holdet Duponts Disciple fra Svendborg Søfartsskole, hvis tilhængere medbragte skilte og sæbebobler for at sikre stemning og opbakning.
De ti hold var delt i to puljer, hvor vinderne mødtes i finalen, mens de næstbedste hold skulle spille om bronze.
De to finalehold, De Vilde Vandbøfler og Duponts Disciple, vandt fortjent deres puljer, så der var udsigt til en spændende finale mellem to gode hold – ikke mindst fordi de repræsenterer hver deres søfartsskole.
Finalen endte med en 2-1-sejr til Disciplene, som fortjent kunne lade sig hædre som vindere af Maritim Fodbold.
Bronzemedaljerne gik til FC Søsyg.
Næste turnering afholdes allerede den 15. september, ligeledes på FC Kurants baner i Svendborg.
Tilmeldingen er åben på shw.dk/fodbold og fristen er den 9. september.
Holdene skal blot huske støvler, benskinner og friske ben, så sørger vi for resten.
De maritime uddannelser, skibe og rederier kan stille med alle de hold, de ønsker. Et hold består af syv spillere + 2-3 udskiftere. Medbring gerne tilskuere – de sikrer god stemning og giver medvind til spillerne på banen.
Læs mere og tilmeld dit hold på vores hjemmeside: shw.dk/fodbold
Vi glæder os til at se jer til Maritim Fodbold i Svendborg.
I 2025 indsendte søfarende på dansk-flagede handelsskibe færre fotos til fotokonkurrencen.
Ifølge dommerne havde det dog ingen betydning for kvaliteten af de indsendte fotos.
”Årets udvalg af billeder er bedre end sidste år. Der er dejligt mange billeder fra Grønland,” konstaterer dommerudvalget, der har fotograf Olle Thorup, tidligere fotolærer Jens Kostrup og overstyrmand Kim Eggers fra ROYAL ARCTIC LINE som medlemmer.
Af Irene Olsen, bibliotekar og ansvarlig for Fotokonkurrence for Søfarende
I år havde 38 søfarende indsendt i alt 187 billeder til dommernes bedømmelse.
Dommerne kårer vindere i tre kategorier: Livet om bord, Natur og Det Maritime Miljø, og det bedste af dem kåres til Årets Billede. Dertil udvælger dommerne et foto, som efter deres mening skiller sig særligt ud.
”Ét af de kriterier, vi har valgt årets vindere ud fra, er, om man som betragter kan digte videre på historien. Hvis du ikke kan sætte et billede ind i din egen verden, kan det være lige meget. Når man kigger på årets vinderbilleder, bliver man interesseret i, hvad der er sket før og efter,” lyder det i dommernes samlede begrundelse.
Fotokonkurrencen er begyndt
I hele 2026 kan søfarende på dansk-flagede skibe deltage i årets fotokonkurrence. Tager du indimellem billeder om bord på dit skib, så kan du også indsende dine bedste fotos og deltage i fotokonkurrencen.
Regler for deltagelse
• Alle søfarende på dansk-flagede skibe kan deltage
• Max 15 billeder pr. person pr. år
• Billeder må højst være to år gamle
• Indsend billeder i højest mulige opløsning
• Indsendte billeder må ikke have været anvendt i kommerciel sammenhæng.
Sådan deltager du Send dine billeder til foto@shw.dk med følgende information i mailen:
• Billedets titel
• Hvor billedet er taget
• Dit navn og jobtitel om bord
• Navnet på dit skib
• Vedhæft billedet. Det må ikke indsættes i tekstfeltet.
Læs mere
Læs mere om fotokonkurrencen på shw.dk under Velfærd
Vi deler alle indsendte billeder med Den Danske Maritime Fond og UFDS, der er vores samarbejdspartner i Den Nordiske Fotokonkurrence. De bruger billederne på deres hjemmeside og sociale medier.
Vinder af Årets Billede og vinder
i kategorien Livet om bord
’The Man’
Billedet er taget af elektriker Jmaurr Go, TORM DULCE.
VILLE DELE ØJEBLIKKET
Hvor er dit billede taget?
”I ballastmaskinrummet (BWTS-rummet) om bord på TORM DULCE. Jeg tog det, da jeg bemærkede mandens iver for at hjælpe med at fixe pumpen.”
Forventede du at vinde en pris?
”Helt ærligt forventede jeg ikke at vinde; jeg ville bare dele, hvad jeg så i øjeblikket.”
Hvor ofte tager du billeder?
”Så ofte jeg kan. Jeg elsker at tage billeder med mit Xiaomi 13T Pro-kamera.”
Dommernes begrundelse
”Med ’The Man’ besøger vi maskinen. Der er noget galt med mekanikken. Slår han op i en manual eller ringer han efter førstemester?
Den orange kedeldragt og det sorte interiør giver en dramatisk kontrast. De fremhævede møtrikker i venstre side øjensynliggør størrelsen. Den lagte radio fremmer fornemmelsen af dramatik uden at overdrive.”
Præmie: En gave til en værdi af 4.000 kr. Sponsoreret af Den Danske Maritime Fond.
af Årets
i kategorien
og
Vinder i kategorien Naturen
’Ishus, Tassiussaq’
Billedet er taget af styrmand Mark Dalgaard Nielsen, ORASULA.
Dommernes begrundelse
”Billedet er et fantastisk godt eksempel på mødet mellem mennesket og naturen. Dimensionerne er voldsomme og skræmmende, men meget beskrivende for betragteren uden større kendskab til den grønlandske natur og livet i Arktis.”
Præmie: En gave til en værdi af 1.000 kr.
Vinder i kategorien Det Maritime
Miljø
’SIUANA ARCTICA i Innaarsuit’
Billedet er taget af skibsfører Poul Hansen, SIUANA ARCTICA.
IKKE HVERDAGSKOST
Hvor er dit billede taget?
”Jeg tog billedet ved Innaarsuit, Grønland. Den dag tog besætningen en del billeder, for det er ikke hverdagskost, at vi lægger til, når der ligger et så stort isfjeld lige uden for bygden.”
Forventede du at vinde en pris?
”Nej.”
Hvor ofte tager du billeder?
”Det er tit, at jeg tager billeder med min mobil og nogle gange med skibets drone.”
Dommernes begrundelse
”I front, forrest, frem. Billedet er et godt eksempel på Grønlandstrafikken og de udfordringer, der følger med. Meget gode kontrastrige farver og god komposition. Venstre side viser menneskets evner til at møde naturen, som står uberørt hen i højre side.”
Præmie: En gave til en værdi af 1.000 kr.
’Jokeren’
’Pink Umbrella’
Billedet er taget af elektriker Jmaurr Go, TORM DULCE.
FORVENTEDE IKKE AT VINDE
Hvor er dit billede taget?
”På dækket midt på fortøjningsstationen. Jeg så et sjældent syn, hvor to besætningsmedlemmer arbejdede sammen om en opgave, og den ene holdt en lyserød paraply. Det var første gang jeg så det om bord.”
Forventede du at vinde en pris?
”Billedet af dette særlige øjeblik er så godt, at jeg ikke bare ville beholde det for mig selv. Men jeg forventede ikke at vinde en pris for det.”
Hvor ofte tager du billeder?
”Meget ofte, og jeg mener meget ofte, endda også når jeg arbejder. Jeg bruger mit Nikon A1000-kamera.”
Dommernes begrundelse
”Livet til søs kan være noget rod… ’Pink Umbrella’ er et dejligt bevis på dette. Der er rod i farverne, der er rod i værktøjet og det hele toppet med en lyserød paraply; det kan ikke blive mere maritimt. Men først og fremmest er livet til søs præget af kammeratskab og samarbejde. Det er dette billede et godt bevis på.”
Præmie: En gave til en værdi på 500 kr.
Vinder i kategorien ’Jokeren’: ’Pink Umbrella’
Fotograf: Jmaurr Go
Vinder af den Nordiske Fotokonkurrence 2025 Med sit billede ”Riben i sneen”, der er taget ud for Grønlands vestkyst, vandt skibsassistent Gerner Rasmussen, IRENA ARCTICA, årets nordiske fotokonkurrence for søfarende.
Hvert år afholdes fotokonkurrencer i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark. Når de nationale vindere er kåret, sender hvert land de 15 bedste billeder videre til den fælles nordiske fotokonkurrence for søfarende, som på skift afholdes af et af landene.
Danmark var vært for kåringen af vinderne i 2025-udgaven af Nordisk Fotokonkurrence for søfarende, og de udpegede dommere var Werner Karrasch, der er fotograf og filmmager ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde, og Søren Zeuth, der er dokumentarist og portrætfotograf.
Det var ikke nogen nem opgave at bedømme de i alt 75 indsendte fotos fra de deltagende lande, påpeger dommerparret.
”Det har været både vanskeligt og spændende. Det fotografiske niveau er meget højt. Mange af fotograferne har taget stilling til deres motiv og gjort sig umage med at fange momentet eller finde det bedste motiv. Det var en udfordring at vælge de endelige vindere, da der var så mange gode billeder, og flere billeder blev sorteret til og fra undervejs i processen.”
Der er præmier til de fem bedste fotos. Årets præmiesponsorer er UFDS i Danmark (førstepladsen), Sjöfartstidningen i Sverige, Sjøfartsdirektoratet i Norge, Félag skipstjórnarmanna på Island og Finnlines i Finland.
Læs mere om fotokonkurrencen på shw.dk under Velfærd
2. plads
’The Man’
Billedet er taget af elektriker Jmaurr Go, TORM DULCE, Danmark. Billedet blev også kåret som Årets Billede og vandt i kategorien Livet om bord i den Danske Fotokonkurrence 2025.
Dommernes begrundelse
”Vi ser en masse komplicerede maskiner. Vi ser en lille mand sidde midt i en stor maskine. Jernet er orange, og det samme er hans kedeldragt. Resten er næsten sort-hvid. Godt arbejde i Photoshop.”
Vinder af den Nordiske Fotokonkurrence 2025
’Riben i sneen’
Billedet er taget af skibsassistent Gerner Rasmussen, IRENA ARCTICA.
DELER GERNE SINE OPLEVELSER
Hvor er dit billede taget?
”Billedet er taget ud for Nuuk, Grønland, da den første sne begyndte at komme. Den dag var vi på vej til Paamiut. Jeg tager billeder hver dag og har altid haft flair for at tage billeder.”
Forventede du at vinde en pris?
”Nej, men jeg vil gerne dele mine oplevelser gennem mine billeder. Jeg deler mine billeder på Facebook hver uge, når jeg er ude at sejle.”
Hvilken type kamera bruger du?
”De seneste fem år har jeg taget billeder med de mobiltelefoner, jeg har haft. Da jeg startede i rederiet for snart 10 år siden, havde jeg et rigtigt kamera med to linser, men det blev for meget at slæbe hele systemet med frem og tilbage fra Danmark. Da jeg
opdagede, at kvaliteten af mobilkameraet faktisk fulgte godt med, endte jeg med at lade mit kamera blive hjemme.”
Dommernes begrundelse
”Vi kan rigtig godt lide farverne, de røde og blå farver og spotlightet med den blæsende sne. Det er abstrakte linjer fotograferet i den rigtige vinkel. Det er som om lyset fanger eller redder skibet.”
3. plads
’Morgensol I Cuxhaven, Tyskland’
Billedet er taget af kaptajn Jeppe Halkjær Pedersen, MAGNOLIA SEAWAYS, Danmark
NOGLE GANGE VED MAN DET BARE
Hvor er dit billede taget?
”Jeg tog billedet på kajen i Cuxhaven, Tyskland, en tidlig decembermorgen. Jeg tager egentlig ikke ret mange billeder, men nogle gange kan man bare se, at der er et godt billede. Den følelse havde jeg den morgen på kajen i Cuxhaven, så jeg blev nødt til at tage nogle billeder.”
Forventede du at vinde en pris?
”Jeg kunne godt se, at det var et godt billede, men jeg ved ikke, om jeg havde forventet at vinde noget. Det er første gang, jeg har deltaget i fotokonkurrencen.”
Hvilken type kamera bruger du?
”Jeg tog billedet med min Samsung Galaxy-telefon. Den var lige ved hånden.”
Dommernes begrundelse
”Et meget flot billede, næsten abstrakt. Man kan se på fotoet fra mange vinkler. Refleksi-
onen er meget fin. Man ser en solnedgang, men man ser ikke solen. Og det er vigtigt.”
4. plads
’Kig op!’
Billedet er taget af første maskinmester Esben Sandberg Fræer, MALIK ARCTICA, Danmark
Hvor er dit billede taget?
”Billedet er taget op gennem agterlugerne under forberedelsen til en bunkeroperation i Nordøstgrønland. Jeg tog billedet, fordi det var en fed og utraditionel vinkel, som ville give en god grafisk komposition. Min kollega Karl, der står nogle dæk oppe, bryder gråtonerne og det grafiske mønster lidt og gør det mere interessant.”
Forventede du at vinde en pris?
”Nej, jeg forventer aldrig at vinde nogen priser for mine fotografier, men det er sket nogle gange efterhånden, og det er altid dejligt at få anerkendelse for sine fotografier.”
Hvor ofte tager du billeder?
”Jeg tager meget ofte billeder. På nogle
ture har jeg dog så travlt, at det ikke bliver til det store. Jeg fotograferer mest med mit lille Olympus E-PL7. Det er et M4/3-kamera, og jeg eksperimenterer ofte med diverse gamle linser, jeg finder på loppemarkeder mv. Til snapshots bruger jeg næsten altid min mobiltelefon, som jeg som regel har i lommen.”
Dommernes begrundelse
”En grafisk, flot komposition. Personen er ikke så vigtig. Den specielle vinkel fører os til et andet sted på skibet.”
5. plads
‘What catch are we getting?’
Billedet er taget af skibsassistent Stefán Þór Friðriksson, sterntrawler HRAFN SVEINBJARNARSON, Island.
Dommernes begrundelse
”Et dramatisk foto. God komposition. Billedets indramning og beskæring er gode. Det er meget dynamisk. Det viser det hårde, daglige arbejdsliv om bord på skibet.”
Med den årlige Verdens Bogdag den 23. april sætter UNESCO fokus på bøger og læseglæde. Det er en mærkedag, som Søfartens Bibliotek har taget til sig.
I 2026 vil Søfartens Bibliotek nemlig bestræbe sig endnu mere for at købe de bøger, som de søfarende selv fortæller, at de har lyst til at læse, både når det drejer sig om trykte og elektroniske bøger.
Bibliotekar Irene Olsen opfordrer derfor alle læseivrige søfarende til at skrive til hende, hvis I vil have et frisk udvalg af bøger i skibsbiblioteket.
”Jeg håber, at endnu flere vil sende mig en mail med ønsker. Læser du elektroniske bøger i Libby, kan du også nemt bruge Notify Me-knappen,” siger Irene Olsen.
Selv oplever bibliotekaren, at hver bog, hun har læst de senere år, har inspireret hende til at vælge den næste bog.
”Jeg har oplevet det glædelige, at en helt ny bog har inspireret mig til at læse en klassiker og omvendt," siger hun.
Sådan kan du få et lånerkort
Send en mail til: bibliotek@shw.dk
Skriv følgende i mailen:
• Dit navn
• Din personlige mailadresse
• En personlig kode på 4 cifre
• Navnet på det fartøj, du er tilknyttet
• Dit rederi
Her er et udvalg af nogle af Irene Olsens største læseoplevelser de seneste år og en kort begrundelse for hendes anbefaling.
Alkymisten
Af Paulo Coelho
En fin bog om at rejse ud og finde hjem igen. Det er en bog, man ofte tænker tilbage på længe efter at man har læst den.
Blå, blå øjne
Af Toni Morrison
En roman om fattigdom og fordomme, spildte liv og menneskelig ondskab, skrevet i et smukt og poetisk sprog. Bogen er en stor læseoplevelse.
Stilleben
Af Yael van der Wouden
En smuk, stille og meget sensuel bog, men også en bog, der undersøger de skjulte konsekvenser af fortielser og krig.
Accidents happen and other stories
Af FH Batacan
En meget stærk novellesamling. Hver novelle giver masser af stof til eftertanke, så det er svært at læse mere end én om dagen. Jeg var især blæst bagover af ”Door 59” og ”Comforter of the Afflicted”. Bogen er ikke oversat til dansk.
Af Yoko Ogawa
Jeg blev draget af bogens titel, da jeg så en ung kvinde læse den i et fly på vej hjem fra vores velfærdsklub i Brielle ved Rotterdam.
Historien foregår på en ø, hvor ting forsvinder, både fysisk og fra folks bevidsthed, og folk lever med det. En dystopisk roman som sætter mange tanker i gang.
Bogen er ikke oversat til dansk.
Af Seth Haddon
En smuk og overraskende bog fuld af kærlighed og hengivenhed, selvom handlingen udspiller sig i en mørk, futuristisk verden, hvor kun de stærke overlever. Det er en bog, der bliver hængende i ens bevidsthed i lang tid. Jeg fandt den, da jeg bladrede gennem de bøger, jeg købte på opfordring fra en søfarende.
Bogen er ikke oversat til dansk.
Vanedyr
Af Nicklas Brendborg
Meget interessant bog med mange gode pointer om vores vaner, for eksempel hvordan vi bliver manipuleret til at spise produkter, der ikke er gode for os. Det er vigtigt at være opmærksom på disse forhold.
Tre
Af Valérie Perrin
En fantastisk bog om venskab og hemmeligheder. Den er svær at lægge fra sig, når man først er fanget ind.
SEA HEALTH & WELFARE offers ships and shipping companies the opportunity to order a free Welfare Box for crews on Danish-flagged ships, to support team spirit through shared leisure activities.
Starter pack for welfare and team spirit on board.
The Welfare Box contains, among other things, a selection of exercise rubber bands, board games, puzzles, and hobby books on topics such as music and crafts.
Ordering a free Welfare Box is easy.
Send an email to info@shw.dk and provide the following information:
– Name of the ship and number of crew members
– Exact delivery address
– Name and email address of contact person.
Please note: Three years after receiving a Welfare Box, a ship can submit another order.
SEA HEALTH & WELFARE works to promote the welfare and safety of seafarers at sea. Read more at shw.dk