5 minute read
Nye frivillige majorer står stærkere med nye værktøjer
Frivillige chefer, der har været både underafdelingschef og stabsofficer i minimum tre år, har fået nye karrieremuligheder. De kan nu udvide cv’et med graden som major eller orlogskaptajn og dermed styrke deres ledelseskompetencer. Vi har talt med to nyslåede frivillige majorer.
// Af Charlotte Baun Senholt / Foto: Jonas Vandall og privat
Frivillig stabschef Paul Reimer i Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland og frivillig stabschef Lars Maymann Johansen ved Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland er blandt de første frivillige chefer, som har opnået graden som major.
Både Paul Reimer og Lars Maymann Johansen har lange karrierer bag sig med mere end 35 år som soldater i Danmarks Frivillige Styrke. Karriererne inkluderer solide ledelseserfaringer og også rollen som stabsofficer. Kendetegnende for de to er også, at de har varetaget et hav af funktioner og hele tiden har slået til, når der opstod en ny mulighed for uddannelse.
Hjemmeværnet barslede med muligheden for at uddanne sig til major eller orlogskaptajn for nogle år siden for at styrke fastholdelsen og motivationen blandt de mest engagerede underafdelingschefer og stabsofficerer. Men det er først nu, karrieremuligheden for alvor er slået igennem, efter at Hjemmeværnsskolen har direktivbeskrevet uddannelsesvejen, som ikke er værnsfælles, for de interesserede frivillige chefer.
Glade for karrierespringet
Paul Reimer og Lars Maymann Johansen er begge pivstolte over og glade for karrierespringet, som har givet dem et væsentligt ledelsesmæssigt løft og mere overhøjde i forhold til deres ledelsesopgaver i de to frivillige stabe, som de står i spidsen for. Paul Reimers stab tæller primært frivillige officerer og befalingsmænd, mens Lars Maymann Johansens stab består af både frivillige, reservister og faste officerer. Læg dertil den personlige udvikling, som uddannelsen til major og rejsen dertil har givet dem. Det betyder virkelig meget for de to erfarne herrer.
”Jeg har altid været interesseret i at udvikle mig både personligt og fagligt og få udvidet min horisont gennem ny uddannelse. Det har jeg i den grad følt, at uddannelsen til major har bidraget til,” siger Lars Maymann Johansen, der er 57 år og civilt arbejder som stabschef i DSB’s krisestab. Her har han også kunnet trække på kompetencerne, han har fået i Hjemmeværnet.
Paul Reimer vægter også den personlige udvikling højt: ”Det motiverer mig meget at blive klogere på nye planlægningsværktøjer og stabsmetodikker – og så har jeg også gavn af uddannelsen i mit civile erhverv,” siger Paul Reimer, der er 61 år og civilt arbejder som sælger i eget firma, som han har sammen med to kompagnoner.
Styrker Hjemmeværnets ledere og førere
Paul Reimer fik sin nye majorgrad i foråret – en rang, som Hendes Majestæt Dronningen erhvervede i 2023. Lars Maymann Johansen blev udnævnt omkring sommerferien.
Uddannelsespakken til at blive frivillig major i Hærhjemmeværnet omfatter et fireugersforløb med kurser i blandt andet stabsmetodik, føring af en bataljon og beredskabsplanlægning. Noget af uddannelsen foregår ved den svenske hjemmeværnsskole i Stockholm, og Lars Maymann Johansen og Paul Reimer er enige om, at kurserne i Sverige har givet dem en ekstra dimension, fordi de i Sverige har en anden tilgang til stabsmetodik.
De to frivillige majorer er også enige om, at karrieremuligheden mere overordnet styrker Hjemmeværnets frivillige ledere og førere.
”Du får nye planlægnings- og ledelsesværktøjer og en større forståelse for, eksempelvis hvordan man håndterer en bataljon. Et hjemmeværnsdistrikt svarer jo til en bataljon. Men du får også et bedre overblik og metodik til at håndtere og planlægge nye opgaver, hvilket udvikler din faglighed,” siger de.
Både Paul Reimer og Lars Maymann Johansen udfører fortsat de samme opgaver i deres respektive frivillige stabe. Paul Reimer har blandt andet haft ansvaret for planlægningen af de store HNS-opgaver, som er blevet gennemført i Esbjerg Havn flere gange. Lars Maymann Johansen har en nøglefunktion, blandt andet når der skal planlægges øvelser og koordineres opgaver. De forventer dog begge at få et større råderum og mere ansvar i kølvandet på karrierespringet:
”Jeg ser frem til at få mine nye kompetencer bragt i spil og få alle i staben til at arbejde endnu bedre sammen. Men jeg synes også, jeg bliver taget endnu mere seriøst i det faste system,” siger Paul Reimer.
Lars Maymann Johansen mærker også, at han har fået en mere væsentlig rolle i forhold til at kommunikere med personellet i staben. Hvis andre ønsker at gå efter den nye karrieremulighed, lyder rådet fra de to: ”Så er vejen frem altså bare uddannelse – det er alfa og omega,” siger de. ■
Sådan kommer du i betragtning til graden som major
For at komme i betragtning til graden som major-F skal du på tilfredsstillende vis have udfyldt stillingen som underafdelingschef i tre år og ligeledes have været stabsofficer i tre år.
Du skal desuden igennem en obligatorisk funktionsuddannelse, som Hjemmeværnsskolen står bag. Uddannelsespakken for frivillige chefer fra Hærhjemmeværnet indeholder fire moduler: stabsmetodik, bataljonsstridskursus, stabschefkursus og beredskabsplanlægning.
Det er myndighederne, der indstiller kandidater til graden, når de uddannelsesog tjenestemæssige krav er opfyldt.
