2 minute read

Når en båd brænder

Hele tre bådbrande er Marinehjemmeværnet blev kaldt ud til i sommerferien. En overlæge fra Odense Universitetshospital har taget initiativ til en undersøgelse, der skal afklare, hvordan man kan forebygge brande på mindre sejlbåde.

Lystsejlerne var reddet i land, men besætningen på MHV 801 ALDEBARAN måtte kæmpe med pumperne for at slukke den brændende sejlbåd. Det lykkedes, men båden var totalt raseret og sank senere, da Dansk Søredningsselskab trak den længere ind

mod land. Foto: Jane Palawska

AF NINNA FALCK

Ijuli blev Marinehjemmeværnet kaldt ud til tre bådbrande. Først var det Flotille 124 Aarhus, som var af sted 6. juli, mens Flotille 241 Odense/Kerteminde blev kaldt ud 23. juli - begge til evakuerede, overtændte sejlbåde i rum sø. Besætningerne på både MHV 908 BRIGADEN og MHV 801

ALDEBARAN havde gang i brandpumperne, men begge lystbåde brændte stort set helt ud, og de sank kort efter.

Om den ene brand fortæller fartøjsfører

Ole Bonde fra BRIGADEN: ”Der var virkeligt meget ild i den sejlbåd. Der var huller i skroget, som var blevet helt blødt, og hele dækket var brændt væk. Jeg har aldrig set noget lignende.”

Besætningen på MHV 910 RINGEN fra

Flotille 137 Aabenraa kunne heldigvis nøjes med at slæbe en tysk motorsejler i havn, da de var i aktion 21. juli, idet den tyske besætning selv havde held med at slukke en brand i maskinen.

Undersøgelse om forebyggelse

Overlæge Jens Lauritsen, professor, ph.d., fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital, har efterfølgende i sensommeren igangsat en undersøgelse blandt lystsejlerne for at afklare, om sejlbåde, motorbåde og andre småbåde er tilstrækkeligt sikret mod brand. ”I min sommerferie bemærkede jeg flere gange, at TV 2 Fyn omtalte brande, hvor Marinehjemmeværnet, beredskabet og andre havde reddet personer fra både,” forklarer han om baggrunden for, hvordan han blev opmærksom på problematikken. ”Da jeg i forvejen arbejder med ulykkesforebyggelse tænkte jeg, at nogen af de involverede i redningen måtte have en rolle - også i forebyggelsen og forståelsen af, hvorfor disse både brændte. Ved at tale med vagthavende ved Marinehjemmeværnet blev jeg sporet ind på forskellige muligheder,” fortsætter han.

Jens Lauritsen har udbredt budskabet om sin undersøgelse via alle tænkelige kanaler, hvor man kan fange fritidssejlernes opmærksomhed. Efter foreløbig 350 indberettede hændelser er der begyndt at tegne sig et billede af en top 5 for typer af brandhændelser: 1: El-systemet, 2: Madlavning, 3: Motoren, 4: Ild fra andre både og 5: Lynnedslag.

Spørgeskemaundersøgelsen blev afsluttet 15. september, og Jens Lauritsens endelige analyse og de vigtigste pointer bliver offentliggjort med støtte fra Søsportens Sikkerhedsråd. Så kan man håbe, at der bliver færre opgaver til Marinehjemmeværnets brandpumper i næste sæson.