Vesthimmerlands Avis nr. 3 - 2021

Page 1

Nr. 3 · 115. årgang

Onsdag 20. januar 2021

AALESTRUP · GEDSTED · MØLDRUP · KLEJTRUP · HVILSOM · HVAM · SIMESTED · NØRAGER · HVALPSUND · ULBJERG · SKALS Borgergade 17 · 9620 Aalestrup · Tlf. 98 64 12 55 · Mail: annonce@vesthimmerlandsavis.dk · www.vesthimmerlandsavis.dk

300 i Vesthimmerland har modtaget vaccine Stor tilfredshed med afviklingen i Messecenter Vesthimmerland og den hjælp der blev ydet Hjemtransport

Af Torsten Hansen VESTHIMMERLAND: Det var de lange nåles dag i kommunens eneste vaccinationscenter, Messecenter Vesthimmerland søndag, 17. januar. Omkring 300 borgere fra kommunen smøgede ærmet op for at få den første del af den længe ventede vaccine mod Coronasmitte. I god ro og orden mødte kommunes ældste borgere frem i messecentret, parate til at få vaccinen. I Hal 2 var to områder afskærmet. Det var her selve vaccinationen skulle foregå. Men før borgerne nåede frem til det område, så skulle de registreres. Det forløb stille og roligt, med god hjælp fra de ansatte og fra pårørende. - Det er lidt af en fest. Vi er fem til at vaccinere, og to til at hjælpe med at trække op, siger læge Vivi Jørgensen, Lægeklinikken i Aars.De to der trækker op har fat i selve vaccineflaskerne, hvor der efter planen er væske nok til fem vacciner. - Men vores medarbejdere er i stand til at få syv ud af hver flaske, siger Vivi Jørgensen tilfreds. Hun møder de ældre borgere med et stort smil, og i løbet af få sekunder er det vigtigste overstået. Nålen er trængt ind og vaccinen er givet. Men det betyder ikke, at vaccinerede bare kan tage hjem. De skalt sidde i 15 minutter, for at sikre, at der ikke går noget galt. Derefter kan de tage hjem. Erna Karen Grotrian, 89 år, modtog vaccinen og trillede roligt sin rollator til området, hvor hun skulle vente i 15 minutter. - Nej, jeg har ikke glædet mig. Jeg synes, at jeg skal gøre dette for at glæde mine børn og børnebørn, svarer hun med stor sikkerhed på spørgsmålet om hun har glædet sig til dagen. Familien har ønsket, at hun tog imod vaccinen. - Vi har passet ekstra godt på min mor i det seneste år, og isoleret hende så

Reinholt Andersen ønsket at vide, hvornår en taxi kommer for at køre ham hjem, til hans tilfredshed falder svaret i antal minutter.

godt vi har kunnet. Vi har følt, at vi ikke kunne besøge hende, som vi gerne ville. Men nu får vi en bedre mulighed for, at vi børn og børnebørn kan besøge hende, forklarer Lars Grotrian, der har kørt sin mor fra Østrup til vaccination i Aars. - Jeg fejler ikke rigtig noget. Bare jeg har min rollator, så går det. Jeg vil helst kunne klare mig selv, derfor har jeg altid en støveklud og lidt ekstra med i rollatoren, forklarer Erna Karen Grotrian. Det er ikke så mange år

siden, at Erna Karen Grotrian ophørte med dagligt at komme på kontoret i familievirksomheden i Østrup. Årsagen var ikke et ønske om at trappe ned, men en brækket hofte satte en stopper for den del af hendes hverdag. - Jeg mener, at vi skal arbejde så længe vi kan, lyder det med fast stemme bag mundbindet. Selv om vaccinen nu er i kroppen, så bliver 90 års fødselsdagen ikke en fest, som den burde blive. Restriktioner sætter en begrænsning på antallet

af besøgende. Men det går nok. Hun er indstillet

på at fejre dagen på et andet tidspunkt.

I den anden side af Hal 2 sidder 91-årige Reinholt Andersen, Farsø. Han har også modtaget stikket, og venter på at en taxi skal bringe ham hjem. - Man mærker det ikke, men jeg har glædet mig til at det skulle ske. Det er dejligt, at der er mange folk til at vejlede, forsikrer han. - Jeg er ikke så skrap til computere, så det var hjemmehjælpen der meldte mig til vaccinationen i dag. Men jeg er glad for, at alle her har så godt styr på det hele, siger Reinholt Andersen og får endnu en gang bekræftet af en hjælper, at taxien er på vej. Han får et helt konkret tidspunkt for hjemtransporten, og sætter sig trygt til at vente.

DU KAN STADIG

HANDLE Dog på Corona-venlige vilkår.

Du ringer og bestiller dine varer på 98 64 10 33, betaler på MobilePay, og kan derefter hente varerne i vores vareudlevering. Indkørsel via Toftegårdsvej.

1.

2.

3.

98 64 10 33

ÅBNINGSTIDER: Mandag - fredag kl. 6.30 - 16.00 Lørdag kl. 9.00 - 12.00

AALESTRUP

Erna Karen Grotrian, Østrup, modtog det vaccinerende stik af læge Vivi Jørgensen. Det skete få dage før hun fylder 90 år.

TØMMERHANDEL A/S Testrupvej 1 • 9620 Aalestrup • Tlf. 98 64 10 33


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.