Åbent Hus Magasin 2023

Page 1

2023 - 2024 #HIMMELIFE s. 27 - 28 s. 05 - 06 s. 01 - 02 VELKOMMEN s. 15 - 16 s. 30 - 52 VOXPOP STUDIERETNINGER & FAGPAKKER VIDEN & MEDIER
HIMMELEV X-TRA #HIMMELIFE STX PÅ 4 ÅR MED TEAM DANMARK UD I VIRKELIGHEDEN s. 25 - 26 s. 27 - 28 s. 17 - 18 s. 21 - 22 s. 19 - 20 s. 23 - 24 s. 15 - 16 IKKE FLERE RØDE STREGER MEDIACAMP I 2.G VOXPOP HIMMELIV DU SKAL VÆLGE ET KUNSTNERISK FAG VIDEN & MEDIER MED PAJO I SKOLE VELKOMMEN s. 11 - 12 s. 05 - 06 s. 07 - 08 s. 01 - 02 s. 13 - 14 s. 09 - 10 s. 03 - 04 LIDT TOVE DITLEVSEN OG LIDT MEDINA GLÆD DIG! KÆRE KOMMENDE ELEV FAGPAKKER STUDIERETNINGER & FAGPAKKER OBLIGATORISKE FAG & VALGFAG s. 29 - 30 s. 33 - 46 s. 47 - 52 s. 29 - 30 s. 31 STX OVERBLIK STUDIERETNINGER HF OVERBLIK

VELKOMMEN

Noget af det fedeste ved at gå i gymnasiet er helt klart det fællesskab, som du bliver en del af. Du kommer til at lære en masse nye og forskellige mennesker at kende. Du kan møde en håndfuld af dem her.

Julie 1.r, Theodor 2.z og Sofie 2.z

Sportsfolk, der tager gymnasieårene på Team Danmark- og Himmelev Sport-ordning

Oliver 2.z, Jannik 2.x, Sigrid 2.x og Casper 2.z

StreamTeam – vores superseje kamerahold

Cilia 1.b, Sarah 1.p, Caroline 3.z og Katrine 3.z

Formænd og crewmedlemmer i festudvalget

Katinka 2.a, Anton 2.x, Sejr 2.a, Sofie 1.a og Kaya 1.z

Sangere i Himmekoret, der er byens eneste rigtige gymnasiekor!

Nicoline 3.x, Omega 3.x, Rosa 1.r, Rojin 1.r og Ludvig 3.b

Med i skolens podcastudvalg Himmetalk. Du kan finde dem på Spotify!

Silje 2.q, Sigrid 2.x, Jannik 2.x, Christian 2.z, Emma 2.d, Augusta 1.p, Nadia 1.p og Frida 2.a Medieteam, crew og værter på morgensamlingstalkshowet Go’ Morgen Himmelev

Lucas 2.p og Silje 2.q

Formænd for vores hyggelige musikcafé Blue Note

Mette 1.a, Clara 2.c, Philipa 3.x og Tobias 3.z

Victoria 3.x og Ida 3.z Med i Himmelifeudvalget, der styrer vores instagram

Frederik 2.y, Ida 3.x, Zakarias 3.x og Liva 3.y

Formænd og crewmedlemmer i fredagsbarudvalget

Elevrepræsentanter i vores bestyrelse. Silje er også elevrådsformand.

.01
.02

KOMMENDE ELEV KÆRE

Der er brug for unge i vores samfund, der har modet til at stå ved deres egne meninger, men som også tør lytte til andres for ganske enkelt at blive klogere. Der er brug for unge, der kan fordybe sig, og unge, der værdsætter viden. Der er brug for unge, der har kompetencerne til at løfte samfundet ind i fremtiden.

Det er jer, vi uddanner på Himmelev Gymnasium. Vores elever lærer at handle i og forstå en verden, hvor det kan være svært at finde sandheden i den enorme strøm af information, der rammer os hver eneste dag. Det er det, vi forstår ved moderne og relevant almendannelse, og det er det, vi kalder Viden&Medier

Du skal lære at forstå fortiden, dokumentere nutiden og – ikke mindst – at være med til at formulere fremtiden for dig selv og for andre.

Du skal snart i gang med en ungdomsuddannelse, og der er mange forskellige muligheder at vælge imellem. Forhåbentlig kan det magasin, du sidder med lige nu, være med til at hjælpe dig med at træffe det rigtige valg lige netop for dig.

Du behøver ikke have planlagt hele din fremtid for at søge ind på Himmelev Gymnasium.

Men jeg vil gerne have, at du har gjort op med dig selv, at du har lyst til at lære og til at blive klogere på dig selv og på verden – og til at blive en del af et stærkt fællesskab.

For mig er det vigtigt, at du har det godt, mens du er elev på Himmelev. Det glæder mig hver eneste gang, vores elever fremhæver fællesskabet, de sociale aktiviteter og den enestående gode stemning, der præger dagligdagen på skolen. Vi smiler med vores elever, når det går godt, og vi drager omsorg for de elever, der har behov for det. Når du går på Himmelev Gymnasium, skal du beriges med oplevelser og venskaber, som hører ungdomslivet til – og som ganske ofte rækker langt ind i voksenlivet.

Jeg håber, at du vil bladre videre og læse nysgerrigt om alt det, Himmelev kan tilbyde dig.

Velkommen til stx og hf på Himmelev Gymnasium og til en verden af muligheder.

FORSTÅ FORTIDEN DOKUMENTER
.03
NUTIDEN FORMULER FREMTIDEN
.04
Johnny Vinkel,

VIDEN&

MEDIER

Verden er i forandring, og fremtiden synes mere uforudsigelig end nogensinde før. Du skal forholde dig til klimaudfordringer og naturkatastrofer, til pandemier og konspirationsteorier, til demokratier der falder og rejser sig igen, til medieforbrug, privatlivsindstillinger og uigennemskuelige algoritmer. Vi skal alle være skarpe medieforbrugere og kritiske læsere. Men vi har også muligheder, som man aldrig har set magen til før. Moderne medier og moderne teknologi står i centrum af udviklingen. Vi kommunikerer lettere, hurtigere og bredere. Vi interagerer med hinanden og deler indhold, meninger og oplevelser. Vi holder møder på tværs af kontinenter, og astronauter sender live fra rummet til nyhedsmedier, som du kan have med dig overalt på din mobil.

Verden er i den grad i forandring, og de forandringer skal du være klædt på til at møde. Dét er vores særlige fokus på Himmelev Gymnasium. Vi kalder det Viden&Medier.

.05
.06

MED PAJO

I SKOLE

Det her er Pajo. Det tager ham ca. 2 minutter at gå fra bussen på Herregårdsvej til Syd-indgangen på skolen sammen med alle de andre, der også kommer med bussen om morgenen. Der er lige 6 minutter til første time, og det er nok til at nå forbi kaffeautomaten kantinen.

Kl. 10.04 – Walk & Talk i engelsk

Det er en god dag i dag. Begge studieretningsfag er på skemaet. 1.a arbejder med sociale medier i engelsk lige nu. ”Dagens første øvelse er en walk & talk om vores egen adfærd på sociale medier. Jeg bruger selv sociale medier ret meget, så der er en del at snakke om. Det er meget fedt med sådan nogle breaks fra den almindelige undervisning.” Pajo fortsætter ud på gangen sammen med Jonas.

Kl. 9.47

– Pause i musiklokalet

Pajo går i 1.a på studieretningen Musik A –Engelsk A. Første modul i dag er netop musik. Klassen arbejder lige nu med hiphoppens historie. ”Vi så bl.a. en vildt god film, og så havde vi noget nodelære bagefter,” fortæller Pajo, inden han sætter sig med Mikkel, Aske og Lauge fra klassen. De er blevet i musiklokalet for at øve lidt i pausen.

Kl. 11.35 – Spisepause og fodbold

Pajo, Nicolai og Jonas fra klassen og Lucas fra 1.x har fået et godt bord ved muren. Pajo har gået i grundforløbsklasse med Lucas. Der er en ret intens stemning i dag, for de kan lige nå at se lidt VM fra Qatar, inden næste modul begynder.

Kl. 12.15 – Fotografen fanger Pajo i et godt øjeblik

Dagens 3. modul er matematik, og lærer-Jacob er ved at gennemgå noget med polynomier på tavlen, da fotografen banker på. Det er perfekt timing, for Pajo sidder totalt pænt med fingeren i vejret. Pajo griner lidt. Det gør de andre i klassen også.

Kl. 13.51 - Der er lige en god halv time tilbage

Det er en af de lange dage i dag med 4 moduler i skemaet. Men det er helt ok, når der er samfundsfag i sidste time. Emnet er magt og magtens tredeling, og lærer-Line lover, at der både skal laves tegneserier, der illustrerer forskellige magtbegreber, og tages en hurtig kahoot til sidst. Men først skal der begreber på tavlen. ”Skal jeg lige tage den til ære for fotografen?” griner Pajo.

.07
Kl. 8.04 – Indgang Syd
.08

Hver årgang har selvfølgelig også sine særlige højdepunkter. Her er noget af det, du også skal glæde dig til:

GLÆD DIG!

Glæd dig til venskaberne! Der venter dig en helt ny verden fuld af udfordringer og muligheder. Venskaberne og det særlige fællesskab på skolen ligger nok højest på listen over fede ting i gymnasiet, for Himmelev Gymnasium er ikke større, end at vi alle kender hinanden på kryds og tværs af årgangene på en eller anden måde.

Glæd dig til traditionerne og de mange arrangementer! Den bedste måde at lære nye mennesker at kende på er ved at melde dig ind i et udvalg og især ved at deltage i de sociale arrangementer, som betyder en hel del på Himmelev Gymnasium. Hør musik til Blue Note, dans til himmefesterne, saml et hold til quizeftermiddagen, og spis dig mæt i æbleskiver, når der er juleklipcafé. Sprint, løb eller gå til det store motionsløb i februar. Fold dig ud på scenen med Creative Arts. Klæd dig ud til aktivitetsdagen, og bare nyd vores helt særlige morgensamlinger, som hedder ”Go’ Morgen Himmelev”.

1.G & 1.HF

• Første skoledag – lidt nerver men mest spænding

• At møde dine søde tutorer

• Introfest! Nemlig!

• Første film i skolens egen biograf i kælderen

• Når du nailer den med din klasse til Himmelegene

• Frivillig studietur til Slovenien

• Studietur med klassen til foråret (1.hf)

• Din første luksussandwich i kantinen

• Glæden, når du finder dit yndlingsspot på skolen

2.G

• Du kan blive tutor. Do it. Det er for fedt!

• At du kan mærke, at du har styr på det med fag og afleveringer

• At du endelig kan huske, hvor lokale 12 ligger

• At du har styr på, hvilken hjemstavn der har skolens koldeste vand

• De fleste bliver 18 år….

• Studietur med klassen til foråret

• At være halvvejs. Du er ikke længere en af de nye.

• Måske skal du være formand for et udvalg?

• Selvfølgelig melder du dig til karaoke til Blue Note

2.HF & 3.G

• Ekstra studietur med A-niveauerne (3.g)

• Fjollebillede. 2.Queens eller 3.Zoologisk Have?

• Studenterhuen i sigte

• Galla … helt klart galla!

• SRP og SSO. Det lyder måske lidt skræmmende med de store opgaver, men det er faktisk ret fedt at få lov til at fordybe sig i noget, man selv har valgt at arbejde med.

• Den sidste aktivitetsdag … snøft!

• Sidste skoledag!

• Studenterdage og studentervogn

• AT VÆRE I MÅL!!!

Tag forskud på studenterfølelsen her:

.09
.10

DU SKAL VÆLGE ET

KUNSTNERISK

FAG

Når du søger stx, skal du også vælge et kunstnerisk fag, når du udfylder din ansøgning. Når du søger hf, skal du vælge imellem idræt eller et kunstnerisk fag i din ansøgning.

Billedkunst

En stor del af vores daglige kommunikation foregår via billeder, så det er vigtigt at kunne forstå og bruge det visuelle sprog. I billedkunst arbejder vi med at undersøge alle former for visuelle udtryk som fx maleri, foto, arkitektur, skulptur og installation.

Undervisningen i billedkunst er både teoretisk og praktisk. I forbindelse med den teoretiske og analytiske del vil vi arbejde med forskellige kunstformer og kunstperioder. Det praktiske arbejde vil bestå at løse visualiseringsopgaver. Fx skal du selv udarbejde tegninger, malerier eller skulpturer. Du samler dine praktiske produkter og dit teoretiske materiale i en portfolio. Desuden arbejder du med et selvstændigt eksamensprojekt.

Dramatik

I drama lærer du at blive bevidst om, hvordan du kommunikerer med krop og ord - både som dig selv og som skuespiller.

Her er der plads og udfordringer til alle – både til dig, der bare gerne vil prøve nogle personlige grænser af, og til dig, der har stået på en scene før. Vi arbejder praktisk og teoretisk med forskellige skuespilteknikker og genrer. Kroppen er vores vigtigste redskab, og du kommer til at eksperimentere med, hvordan du kan udtrykke dig med bevægelse, stemme og ansigt i improvisation og i arbejdet med manuskripter.

Vi er nysgerrige på teatrets kulturhistorie og på, hvordan teaterforestillinger kan laves og forstås. Vi tager på ekskursion til professionelle teatre, og du kommer til at lave teaterprojekter, som vises for et publikum. Et af disse projekter er eksamensprojektet, der laves i grupper og vises til eksamen.

Mediefag

I mediefag arbejder vi med levende billeder, og selvom du ikke har arbejdet med levende billeder før, skal du være hjerteligt velkommen indenfor i filmens verden.

Undervisningen i mediefag er både teoretisk og praktisk. Teoretisk beskæftiger vi os først med filmiske virkemidler (kamerabevægelser, lys og farver, iscenesættelse, klipning, lyd og musik samt dramaturgi), og senere vil der være to teoretiske forløb – et inden for fiktionsfilm og et om dokumentarfilm.

Til eksamen vil du komme op i et af de teoretiske forløb, vi har gennemgået i løbet af året. Praktisk skal du lave to medieproduktioner.

Musik

Musik handler selvfølgelig om at synge og spille en hel masse, men vi arbejder også med at analysere musik og lære om forskellige musikalske genrer – og deres historie.

Du skal vælge musik, hvis du elsker musik! Det er ikke et krav, at du på forhånd kan spille et instrument eller kan synge, men du skal være indstillet på at arbejde med faget ud fra et bredt perspektiv: Både praktisk og teoretisk. Du skal sammen med dit hold optræde ved forskellige lejligheder. Det kunne f.eks. være til juleafslutningen, til Åbent Hus eller til en musikcafé, hvor alle skolens musikelever optræder for hinanden.

Musikholdene tager typisk på en særlig musikhyttetur sammen i løbet af efteråret.

.11
.12

Policy Slam er en debat- og talekonkurrence, som alle 1.g’erne på Roskildes tre almene gymnasier deltager i. Som optakt til konkurrencen arbejder alle med retorik og argumentation i dansk og med årets emne i samfundsfag. Denne gang var emnet ”Ulighed”.

LIDT TOVE DITLEVSEN

& LIDT MEDINA

”Kære far. Jeg elsker måden, du altid kommer fuld hjem på. Måden, du vælter alle ting og vækker hele huset. Jeg elsker, hvordan du lugter af alkohol, og måden, din ånde spreder sig omkring dig….” Sådan indledte Mette fra 1.a sin tale ved finalen i Policy Slam. Foran hende sad over 1000 andre unge fra 1.g på Roskildes almene gymnasier. Og der var dødstille. For Mette kan noget særligt, når hun står foran mikrofonen, og hun har noget vigtigt på hjerte.

Det bemærkede dommerpanelet også, og de var både rørte og imponerede over den unge gymnasieelevs talegaver. Borgmester, Tomas Breddam, og leder af Byens Hus, Kathrine Krone, måtte næsten knibe en tåre, og chefredaktør på Information, Rune Lykkeberg, talte i sin bedømmelse af talen om elementer, der mindede om ”både Tove Ditlevsen og Medina”, og kaldte talen ”en helt vild præstation”. Det var derfor ikke overraskende, at Mette kunne kåres som vinder af årets Policy Slam-konkurrence.

Mette er ikke jeg-fortælleren i talen, men emnet ligger hende på sinde. Nemlig den ulighed, som nogle børn får med sig hjemmefra, når der mangler opmærksomhed og voksenansvar. Og det er nok ikke sidste gang, at Mette bruger sine særlige talegaver til at stille skarpt på de vigtige historier. Hun har nemlig valgt mediestudieretningen Samfundsfag A – Engelsk A (Medier) og leger lidt med tanken om at blive journalist.

.13
.14

SARAH KAARUP JOHANSEN, 1.P

Alder: 17

Bor i: Kirke Såby

Fun fact: Jeg har aldrig smagt kartoffel-porre-suppe, men jeg gad godt.

SEBASTIAN LUND HUSEMOEN, 1.Z

Hvorfor valgte du HF?

Jeg kan godt lide, at HF er lidt mere målrettet. Der er ikke så mange fag, som jeg ikke direkte skal bruge til noget.

Ved du allerede nu, hvilken fagpakke du godt kunne tænke dig?

Jeg vælger enten Hf-Sundhed eller HF-Business. Jeg kan rigtig godt lide psykologi og biologi, som man har på HFSundhed, men jeg er også ret glad for erhvervsøkonomi og matematik, som er fagene på HF-Business. Så det kan godt gå hen og blive et svært valg.

Hvad er det bedste ved at gå på Himmelev Gymnasium?

At skolen ikke er større. Det betyder virkelig meget for det sociale miljø. Jeg kender nogen i næsten alle klasser nu, så der er altid nogen at snakke med. Folk er generelt meget åbne på skolen, så det er nemt at komme ind i fællesskabet – også hvis man ikke kender nogen i forvejen.

Hvilket råd vil du give nye elever på Himmelev, så de får den bedste start på deres gymnasietid? Meld dig ind i udvalg – også selvom du er helt ny. Jeg er selv med i festudvalget, og der lærer man fx lynhurtigt folk at kende fra alle årgange på skolen. Et andet råd er også, at du skal øve dig i at være åben selv. Prøv at snakke med dem, du måske ikke kender i forvejen.

Alder: 16

Bor i: Gundsømagle

Fun fact: Jeg elsker at stå på ski

Hvorfor valgte du STX?

Jeg ville gerne have mange muligheder, for jeg ved ikke præcist, hvad jeg vil efter gymnasiet. Og så ligger det også lidt til min familie at gå på Himmelev. Min mor har gået her, og min storebror går her nu.

Du har jo valgt mat-fys-studieretningen. Hvorfor?

Fordi jeg rigtig godt kan lide matematik. Jeg vidste bare, at jeg skulle have Mat A, men jeg var lidt i tvivl om, hvilken naturvidenskabelig studieretning jeg skulle vælge. I grundforløbet opdagede jeg så, at man faktisk bruger ret meget matematik i fysik, og så vidste jeg, at jeg skulle vælge mat-fys-retningen. Jeg regner også med at hæve fysik til A-niveau i 3.g.

Hvad er det bedste ved at gå på Himmelev Gymnasium?

Ligesom Sarah er det også skolens størrelse, jeg vil fremhæve. Man bliver hurtigt en del af skolen, når man starter, og når man så kommer over i sin studieretningsklasse, så mødes man jo alligevel hele tiden på gangene og i kantinen. Det kan jeg virkelig godt lide.

Hvilket råd vil du give nye elever på Himmelev, så de får den bedste start på deres gymnasietid?

Du skal ikke holde dig tilbage. Sørg for at deltage i det sociale i din nye klasse helt fra starten. Du skal i hvert fald ikke gemme dig. I min grundforløbsklasse tog drengene fx ret tit ud for at spille padletennis sammen. Det var virkelig fedt.

.15 .16

VIRKELIGHEDEN

Studieture

Studieturen bliver for mange et af de bedste minder fra gymnasietiden. Hver klasse rejser med to lærere og i to fag i enten 1.hf eller 2.g. Derfor hænger rejsemålet også sammen med fagene. Vi rejser for at få store og nye oplevelser sammen, for at sætte undervisningen i relation til virkeligheden og for at styrke de sociale bånd i klassen.

Vi rejser bæredygtigt på Himmelev Gymnasium, så med undtagelse af USA-turen på den internationale studieretning og enkelte studieture på sprogholdene foretrækker vi destinationer, som vi kan nå med bus eller tog.

En lørdag i marts holder vi StøtteArrangement for RejseKlasser (STARK) om eftermiddagen. Her inviteres familie og venner til nogle hyggelige timer på skolen, hvor rejseklasserne tjener lidt ekstra til deres studietur fx ved at lave caféer eller forskellige former for underholdning.

Du skal selv betale for studieturen. I øjeblikket har vi et prisloft på 5000 kr., som både skal dække transport, ophold, morgenmad, entréer o.lign. Der er mulighed for at søge tilskud til studieturen gennem skolens rejsefond.

Ekskursioner

Hver uge har vi elever, der er på ekskursioner ud af huset. Det kan fx være til DNA-Lab på Zoologisk Museum, til Zentropa i filmbyen, Roskilde Universitet (RUC), Risø, den lokale moské, Det kgl. Teater eller måske til Stevns for at finde fossiler i naturgeografi. Det er godt at komme på besøg i virkeligheden, ligesom vi nogle gange inviterer virkeligheden indenfor på Himmelev til fællestimer og workshops.

.17
UD I
.18

IKKE FLERE RØDE STREGER

Vi kan nok hurtigt blive enige om, at der ikke er ret meget på en skoledag, der er mere skuffende og ligegyldigt end at få en opgave tilbage fyldt med røde streger. Måske har læreren skrevet en karakter i bunden, som du hurtigt registrerer. Er den god? Eller dårlig? Måske det samme som sidst? Måske er du endda heldig at få et ”fint” eller et ”kom igen!” i en håndskreven note fra din ellers velmenende lærer. Det giver dig ikke så meget, vel? Du lærer i hvert fald ikke så meget af det – og det er faktisk videnskabeligt bevist!

Så vi har afskaffet de røde streger på Himmelev Gymnasium og erstattet dem med fokuseret feedback, der peger mere fremad end bagud.

Hvor mange rettelser og anvisninger kan din hjerne egentlig overskue på én gang? Faktisk meget færre, end du måske tror. Undersøgelser viser, at hvis din lærer udpeger et enkelt eller to mål for dit skriftlige arbejde i stedet for at bede dig rette og fokusere på en masse forskellige ting, så samarbejder din hjerne i langt højere grad om din faglige udvikling. Som bonus oplever du, at du faktisk også bliver bedre. Og dét giver faglig selvtillid og lyst til at arbejde med stoffet.

Der er mange skriftlige opgaver i gymnasiet, og selvfølgelig skal det give mening at skrive dem og at få dem tilbage igen fra dine lærere. Så de røde penne er væk på Himmelev Gymnasium. I stedet har vi målrettet vores feedback på dine opgaver. Vi har mindre fokus på dine fejl og mere fokus på, hvordan du kommer videre.

Vi har lavet en minidokumentar om feedbackkulturen på Himmelev Gymnasium. I den kan du bl.a. møde lærerne Julie og Tryggve. Se filmen her:

.19
.20

STX PÅ 4 ÅR MED TEAM DANMARK

CLARA OG ANDERS ER TEAM DANMARK-ELEVER PÅ 4 ÅR

Når de ikke er på skolen, så kan du højst sandsynligt finde dem til træning. Der skal nemlig lægges nogle timer, når man dyrker sin sport på eliteniveau.

Clara går i 1.y og er både U16-Danmarksmester og Nordisk Mester i klatring. Clara træner omkring 12 timer om ugen, og så er der konkurrencer stort set alle weekender.

Anders går i 3.z og er tidligere Danmarksmester og nu Sjællandsmester i svømning. Anders svømmertræner 9 gange om ugen (så ja, det betyder både morgenog eftermiddagstræning flere gange om ugen!)

Dertil kommer styrketræning, cirkeltræning og løb. Samlet bliver det til 23-24 timers ugentlig træning. Og ligesom Clara skal Anders have det hele til at passe sammen med livet som gymnasieelev.

Hvorfor er det vigtigt for jer at kunne tage gymnasiet på 4 år i stedet for 3?

Anders: Jamen, det ville slet ikke hænge sammen, hvis jeg skulle gå i skole efter normalt skema. Selv nu kan det godt være en udfordring nogle gange. Da jeg var 5 dage til stævne, kom jeg faktisk lidt bagud. Især i matematik, som godt kan være svært at læse op selv. Så var det godt at kunne få erstatningsmoduler med min lærer.

Clara: Jeg er næsten lige startet på skolen, så jeg har ikke mærket presset så meget endnu, men det er virkelig rart at kunne møde sent nogle dage.

Anders: Det handler meget om mentalt at få ro på, så man ikke kommer stresset til træning kl. 16 efter en lang skoledag. Det duer slet ikke.

Clara: Det kan jeg godt genkende. Det er vigtigt lige at nå hjem efter skole og få en lille pause inden træning, så man kan lade op til noget nyt.

Anders: Altså, jeg har morgentræning nogle morgener kl. 5-7, så jeg går ret tidligt i seng. Hvis jeg havde fuldt skema, var der absolut ingen tid til lektier og slet ikke til afleveringer. Det ville både gå ud over mine karakterer i skolen og min sportslige præstation.

Oplever I udfordringer med det sociale liv på skolen, når I ikke har alle timerne sammen med jeres klasse?

Clara: Det kan godt være svært at nå fx festerne, hvis man lige er i Sverige til en konkurrence den weekend. Men jeg synes, at folk har været ret forstående.

Anders: ….ja, eller også skal man gå kl. 22! Jeg skal jo hjem og sove. Så jo, man går glip af mange fester, men det er ok. Jeg synes, de andre er gode til at forstå, hvorfor man ikke kommer hver gang. Et godt råd til nye Team Danmark-elever vil nok være at prioritere at komme til de første fester og arrangementer i den nye klasse, for når man først har lært folk at kende, så gør det ikke så meget, at man ikke er med hver gang.

Hvad får I ekstra som Team Danmarkelever på Himmelev Gymnasium?

Anders: Jeg har fået udskudt mine sproglige fag til 4.g. Jeg har mat-fys, så det var lidt vigtigt for mig at få samlet de naturvidenskabelige fag.

Clara: Skolen tilbyder forskellige kurser, fx et kursus om læsestrategier, så man lærer at overskue sine lektier. Det var ret fedt, synes jeg – også fordi jeg så mødte alle de andre Team Danmark-elever på skolen.

Anders: Jeg har min egen nøgle til motionsrummet, så jeg kan gå derover og træne, når jeg har mellemtimer. Det er vigtigt, så jeg får udnyttet tiden.

Clara: Jeg har også fået en nøgle. Det er faktisk rigtig godt at have mellemtimer. Når ikke jeg bruger motionsrummet, så får jeg lavet mine lektier i mellemtimerne.

Hvad er det bedste ved at være Team Danmark-elev?

Clara: At man får tid til både skole og sport og til bare at være menneske…

Anders: Og så skal vi jo køre i studentervogn to gange! Det bliver selvfølgelig nok lidt nederen, når de andre i klassen får hue på til sommer, men så er der jo den traditionelle propelhat, som Team Danmarkeleverne plejer at tage på. Den skal jeg have på. Og så tager jeg den rigtige hue til næste år.

.21
.22

I 2.G MEDIACAMP

Elisabeth og Line fra 2.x har travlt i podcaststudiet. Sammen med Juan, der er udvekslingselev fra Columbia, er de ved at optage en podcast om, hvordan man kan forebygge vold på Roskilde Festivalen. Der er deadline om en uges tid, for podcasten er en del af forløbet MediaCamp, som alle 2.g’ere på Himmelev Gymnasium arbejder med.

”Det er et ret spændende forløb,” fortæller Elisabeth. ”Det er ligesom en ny måde at bruge fagene på, hvor det faglige kommer til at hænge sammen med virkeligheden.” MediaCamp er både et forløb i dansk for alle 2.g’erne og en konkurrence, hvor der dystes på tværs af klasserne i tre forskellige genrer: Nyhedshistorien, reportagen og portrættet. Gruppen i podcaststudiet laver en nyhedshistorie og har selv valgt at formidle den som en podcast. Andre i klassen laver film eller skriver artikler.

”Jeg synes, der er mange fede projekter i klassen faktisk,” siger Line. ”Der er fx en gruppe, der lige nu er i Kirpuu nede i byen for at lave optagelser til en film om deres koncept. Altså det giver ligesom mulighed for en helt anden slags feltarbejde end det, vi plejer at kunne lave på skolen.”

Det er gruppens første optagedag i studiet, så der er ret stor begejstring, da der endelig er hul igennem. ”Så er der lyd,” smiler Line og løfter lidt på høretelefonerne. Elisabeth tester nogle lydeffekter på lydmixeren, hvilket udløser en del latter i studiet. ”Det her er i hvert fald en helt anden slags undervisning, end vi har i Columbia, ” siger Juan – på engelsk, for selvom han faktisk er blevet ret sej til dansk efter kun få måneder i klassen, så går det alligevel stadig bedst på engelsk. ”Selvfølgelig arbejder vi også med nyheder, men det er på en lidt anden måde end her og slet ikke med produktions- og formidlingsdelen, som vi gør lige nu.”

Det er netop en af pointerne med den store Media Camp, at eleverne selv skal finde de gode historier, researche på dem og bygge nyhedsformidlingen op. ”Jeg kan da godt mærke, at jeg pludselig genkender alle mulige virkemidler i nyhederne, som jeg ikke lagde mærke til før. Men vi har jo også arbejdet virkelig meget med det for at få så god en podcast som muligt,” siger Elisabeth. ”Nu vil vi jo ikke jinxe det,” supplerer Line, ”men det kunne da være meget fedt at vinde.”

.23
.24

HIMMELEV

X-TRA

BLUE NOTE

Blue Note er vores musikcafé – eller måske skulle vi hellere sige musik- og brætspilscafé, for vi hiver også brætspillene på bordet, når der er Blue Note. Men det vigtigste er selvfølgelig musikken. En tirsdag aften ca. 5 gange om året er der live musik på scenen. Det kan både være bands udefra og nogle af skolens egne bands. Indimellem stiller vi også op til karaoke, og det er altid populært.

GALLAMIDDAG

I april holder vi gallamiddag med efterfølgende gallafest for hele skolen. Vi ruller den røde løber ud for afgangseleverne og viser, at Lancierstræningen i idrætstimerne ikke har været forgæves – hverken for afgangseleverne eller for skolens øvrige elever. Afgangselevernes familier inviteres til at overvære den traditionsrige dans ovre i hallen.

MASSER AF UDVALG

Himmeleaks (skolebladet), Himmetalk (vores podcast), trivselsudvalg, elevråd, STØJ (musik til frokost), Creative Arts og meget mere. Meld dig ind i et af vores mange udvalg og få indflydelse og nye venner.

FESTERNE

Himmefesterne er bare lidt ”extra”. Det er selvfølgelig festudvalget, der planlægger, arrangerer og afholder dem. Og det gør de virkelig godt. De omdanner kantinen til festområde med dansegulv, scene og fede dj’s. Første gang du som ny elev skal til gymnasiefest, er i september, når der er introfest for hele skolen. Når festudvalget har sparet lidt op, så der er overskud i budgettet, så inviterer de gerne forskellige kunstnere til at spille. Der var fx ret meget gang i den, da KESI stod på scenen sidste gang. Himmefesterne er kun for skolens egne elever, og der er altid lærere til stede sammen med et hold professionelle vagter, der sørger for, at vi kan feste i trygge rammer.

GO’ MORGEN HIMMELEV

Vores morgensamlinger er lige dét extra…. Vi samles nemlig til talkshow ovre i hallen med både rød interviewsofa og hyggepejs på storskærm. Værterne tager os igennem en række aktuelle indslag, der tager den aktuelle puls på Himmelev Gymnasium. Det er også til Go’ Morgen Himmelev, at vi fejrer halloween, jul, Valentine, påske og alt muligt andet.

STUDENTERDAGENE

Vi er mega stolte af de studenter, vi hvert år sender videre ud i verden, og de skal naturligvis fejres og hyldes. Det gør vi bl.a. til dimittendmiddagen, hvor vi skriver i huer og deler gode minder over den lækre mad. Den sidste fredag inden sommerferien er der translokation i hallen med overrækkelse af eksamensbeviser og både rektors og studenternes taler. Efter translokationen tager studenterne ud på den længe ventede vogntur.

.25
.26
#HIMMELIFE .28 .27

FAG & NIVEAUER

4-5 fag på A-niveau

3-5 fag på B-niveau

Et antal fag på C-niveau

2-3 studieretningsfag

2-3 valgfag

Det tager 3 år at blive stx-student og få den røde studenterhue. Det er 3 år, hvor du kommer til at dyrke dit vigtigste medfødte talent: Nysgerrigheden. Gymnasiet handler nemlig om faglig fordybelse og fagenes samarbejde, om digital dannelse, om innovation og om globalisering. De obligatoriske fag giver dig et solidt fundament af viden om både historien, kulturen, samfundet og naturvidenskaben. Studieretningsfagene er din specialisering inden for et område, du er særligt optaget af. Valgfagene er din mulighed for enten at løfte det faglige niveau et yndlingsfag eller at prøve noget helt nyt og spændende.

Stx er for dig, der gerne vil læse videre, og som vil have flest valgmuligheder i uddannelsessystemet. Stx er adgangsgivende til alle slags videregående uddannelser.

Læs mere om stx her:

FAG & NIVEAUER

1 fag på A-niveau

4 fag på B-niveau

Et antal fag på C-niveau

2 fag i fagpakke

1 valgfag*

Det tager 2 år at blive hf-student og få den lyseblå studenterhue. Hf er en almen ungdomsuddannelse, der kombinerer høj faglighed med praktik- og projektforløb. Fagenes anvendelse i virkeligheden står centralt. Du skal både have obligatoriske fag, som du kender i forvejen som fx dansk og matematik, og andre fag, som vil være nye for dig. Du vælger fagpakke midt i 1.hf, og den giver dig mulighed for at tone din uddannelse i retning af et fagområde, som du måske har lyst til at videreuddanne dig i efter gymnasiet.

At tage sin hf-uddannelse på et gymnasium betyder, at du bliver en del af et ungt studiemiljø med høj trivsel, lavt frafald og masser af aktiviteter efter skoletid.

Hf er for dig, der gerne vil læse videre på en mellemlang professionsbacheloruddannelse eller en kort erhvervsakademiuddannelse. Hvis du vælger fagpakken HF-Universitet, får du også adgang til nogle af de lange universitetsuddannelser.

Læs mere om hf her:

*På fagpakken HF-Universitet

har du ingen valgfag. Til gengæld får du 4 fagpakkefag.

01

02. 03. 04. 05. 06. 07 . 08. 09. 10. 11. 12. 13. 14. 15 . Musik A – Engelsk A Musik A – Matematik A

A – Kemi B

Matematik A – Fysik B – Kemi A Matematik A – Fysik B – Kemi B

Samfundsfag A – Engelsk A

Samfundsfag A – Engelsk A (international)

Samfundsfag A – Engelsk A (medier)

Samfundsfag A – Matematik A

Engelsk A – Italiensk A – Latin C

Engelsk A – Spansk A – Latin C

Engelsk A – Fransk A – Samfundsfag B

Engelsk A – Tysk A – Samfundsfag B

.29 .30
STX HF FAGPAKKER STUDIERETNINGER HF-BUSINESS Matematik B – Erhvervsøkonomi C HF-UNIFORM Idræt B – Psykologi C HF-SUNDHED Biologi B – Psykologi C HF-SAMFUND Samfundsfag B – Matematik B HF-UNIVERSITET Engelsk A – Samfundsfag B –Matematik B – Biologi B A. B. C. D. E. Biologi A – Kemi B Matematik A - Bioteknologi A – Fysik B Matematik A – Fysik
NATURVIDENSKABELIGE SAMFUNDSVIDENSKABELIGE
KUNSTNERISKE
SPROGLIGE

OBLIGATORISKE FAG

STX: HF: Dansk A

Historie A

Engelsk B

Matematik B

1 naturvidenskabeligt fag på B-niveau

2. fremmedsprog på mindst B-niveau

Idræt C

Fysik C

Religion C

Samfundsfag C Oldtidskundskab C Kunstnerisk fag C

2 naturvidenskabelige fag på C-niveau (ud over fysik)

Almen Sprogforståelse (AP)

Naturvidenskabeligt grundforløb (NV)

Dansk A

Engelsk B

Matematik C

Idræt eller kunstnerisk fag C

Kultur- og samfundsfaggruppe (KS)

- Historie, Religion og Samfundsfag

Naturvidenskabelig faggruppe (NF)

- Biologi, Kemi og Geografi

A-NIVEAU:

B-NIVEAU: C-NIVEAU: Biologi

Engelsk

Fransk Fysik

Italiensk Kemi

Matematik

Musik

Samfundsfag Spansk Tysk

Billedkunst Biologi

Dramatik Fransk Fysik Idræt

Informatik Kemi Latin Mediefag Matematik

Musik Naturgeografi Psykologi Religion Samfundsfag Spansk Tysk

Astronomi Billedkunst Biologi

Dramatik Erhvervsøkonomi Filosofi Informatik

Innovation Kemi Latin Mediefag Musik Naturgeografi Psykologi Retorik

.31 .32
VALGFAG

BIOLOGI A KEMI B

• Kan kemiske stoffer påvirke mit DNA og give kræft?

• Hvorfor er der så meget debat om gensplejsning på mennesker?

• Hvad gør anabolske steroider ved kroppen?

Studieretningen med biologi og kemi er for dig, der gerne vil arbejde med mennesker, natur og miljø. Biologi er læren om det levende, og her vil du komme til at arbejde med kroppens fysiologi, sundhed, genetik, miljø og evolution. Vi diskuterer sund mad, klimalovgivning, etiske problemstillinger om kloning af mennesker og meget andet.

I kemi arbejder vi med modeller af atomer, ionforbindelser og molekyler og med molekylærbiologiske processer. Vi arbejder en del laboratoriet både med analyse og fremstilling af kemiske stoffer samt undersøgelse af kemien omkring os i fx fødevarer og lægemidler.

I både biologi og kemi kombineres teori med eksperimentelt arbejde i laboratoriet og ude i felten. Du vil få kendskab til moderne forskning, og derfor besøger vi også steder som Københavns Universitet, Zoologisk Have, DNALab og Novo Nordisk, hvor du får mulighed for at lave mere avancerede eksperimenter, deltage i paneldebatter og se nærmere på den nyeste forskning.

VALGFAG:

1 valgfag (A) + 2 valgfag (valgfrit niveau)

• Hvad er rigtigt og forkert i debatten om vacciner?

• Hvordan kan vi formidle viden om immunterapi til kræftpatienter?

• Hvilken betydning har enzymer for øllets smag?

Hvis du har lyst til at arbejde med emner som fx kræftforskning, pandemier, kloning, livsstilssygdomme og anvendelsen af mikroorganismer i industrien, så er biotek-studieretningen et godt valg. Du lærer om de biologiske systemers anvendelse i forskning, produktion, sygdomsbehandling og udvikling af klimavenlig energi, fordi bioteknologi spiller en vigtig rolle i disse sammenhænge.

Du vil komme til at arbejde med enzymer, fødevarer og medicin både teoretisk og praktisk i laboratoriet. Vi lægger vægt på, at du lærer at formidle din faglige viden, så du bl.a. kan bruge den i debatter om aktuelle problemstillinger.

Vi arbejder tæt sammen med lokale uddannelsesinstitutioner og med industrien, og vi tager gerne på ekskursioner til Novozymes, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og til Køge Sygehus for at se deres PET/CT-afdeling, som bl.a. bruges forbindelse med strålebehandling af kræft.

VALGFAG:

1 valgfag (C) + 1 valgfag (valgfrit niveau)

.33 STX
01. Naturvidenskab
.34 02. Naturvidenskab MATEMATIK A BIOTEKNOLOGI A FYSIK B STX

MATEMATIK A FYSIK A/B KEMI A/B

• Hvordan virker en laser?

• Hvordan måler man hastigheden for en kemisk reaktion?

• Er fusionsenergi løsningen på klimaproblemerne?

I denne studieretning får du matematik på det højeste niveau, og du vil komme til at arbejde med mere komplicerede emner som fx differentialligninger og rumgeometri. Samtidig kommer matematikken virkelig i spil som værktøj ved løsning af problemstillinger fysik og kemi. Du starter med fysik og kemi på B-niveau og har derfor mulighed for vente lidt med at beslutte, om du vil specialisere dig i enten det ene eller det andet fag, eller om du vil tilvælge noget helt andet.

Du kommer til at arbejde en del i laboratoriet, hvor vi fx efterprøver forskellige naturlove, og du vil blive trænet i databehandling og formidling af større datamængder. I fysik fokuserer vi bl.a. på Newtons love i anvendelse, kernefysik og energiproduktion i stjerner. I kemi ser vi fx på kemi i industrien og nye teknologier som CO2-fangst og Power2X.

Vi tager på ekskursioner til uddannelsessteder som H.C. Ørsted Instituttet ved Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og kan også besøge forskellige virksomheder. Et besøg til det nye røntgenstrålemikroskop i Lund er også en oplagt mulighed.

VALGFAG:

1 valgfag (A) + 2 valgfag (valgfrit niveau)

• Hvilke faktorer førte til, at den amerikanske kongres blev stormet i januar 2021?

• Hvilke langsigtede konsekvenser kan Brexit få for England og samarbejdet i EU?

• Hvilken rolle spiller fake news i det moderne mediebillede?

Hvis du er interesseret i disse problemstillinger og gerne vil vide mere om, hvorfor verden ser ud, som den gør, så er denne studieretning sikkert noget for dig. Du vil komme til at arbejde med både dansk og international politik, med økonomi og med sociologi. Samtidig vil du med engelsk på A-niveau få større kendskab til kultur, historie og samfundsforhold i især Storbritannien og USA.

I den daglige undervisning arbejder vi ofte produktorienteret. Det kan handle om at udarbejde podcasts, optage små film og valginterviews, udfærdige rollespil og arbejde med debatkultur gennem fx formel debat.

Samarbejdet mellem de to studieretningsfag kan fx indeholde ekskursioner til forskellige organisationer og politiske partier, feltstudier i relevante byområder, besøg på ambassader og virksomheder.

Studieturen i 2.g går typisk til en større by i England, fx London eller Manchester.

VALGFAG:

1 naturvidenskabeligt valgfag (B) + 1 valgfag (C) + 1 valgfag (valgfrit niveau)

.35
03/04/05. Naturvidenskab
STX STX .36
06. Samfundsvidenskab
A ENGELSK A
SAMFUNDSFAG

SAMFUNDSFAG A ENGELSK A (INTERNATIONAL)

• Er den amerikanske presse mere kynisk end den danske?

• Hvorfor er det svært at opnå global enighed om at løse jordens klimaudfordringer?

• Hvorfor er det kun visse konflikter, den vestlige verden blander sig i?

Elsker du at rejse og lære mere om andre lande, deres befolkning og lokale forhold?

Vil du gerne undersøge globale problemstillinger som klimaudfordringer, konfliktzoner eller den stigende nationalisme? Er internationale forhold bare lidt mere spændende end de danske?

Så er Himmelev Gymnasiums internationale studieretning sikkert noget for dig. Studieretningsfagene er Samfundsfag A og Engelsk A. Undervisningssproget er dansk, men engelsk vil fylde rigtig meget – både i den daglige undervisning, men i særdeleshed også på studieturene. Der er nemlig mere rejseaktivitet på denne studieretning end på de øvrige. Vi rejser i både 2.g og 3.g, og den ene tur vil gå til en oversøisk destination, fx USA.

Vi har ekstra fokus på internationale forhold – både i den daglige undervisning og på de ekskursioner og studieture, som er forbundet med studieretningen. I engelsk arbejder vi fx med væsentlige sproglige, historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien, USA og i andre engelsksprogede regioner.

Der vil blive arbejdet projektorienteret, og du vil få mulighed for på første hånd at undersøge og dokumentere den virkelighed, du møder undervejs på dine rejser.

VALGFAG:

1 naturvidenskabeligt valgfag (B) + 1 valgfag (C) + 1 valgfag (valgfrit niveau)

• Elsker du at arbejde med levende billeder – både i teori og i praksis?

• Hvad betyder tonen på de sociale medier for den demokratiske debat i samfundet?

• Er velfærdsstaten under pres, og hvad kan vi gøre ved det?

Drømmer du om at blive journalist, filminstruktør, tv-tilrettelægger, fotograf eller tage en anden kommunikationsuddannelse? Så er denne studieretning med fokus på medier et oplagt valg for dig.

Du får engelsk og samfundsfag på A-niveau og mediefag på B-niveau. I samfundsfag kommer du bl.a. til at arbejde med politik, sociologi og økonomi. Emnerne spænder vidt fra muligheder og udfordringer i EU til klimaforandringer og bæredygtighed. I engelsk arbejder vi med kultur, historie og samfundsforhold i især USA og Storbritannien, samtidig med at du selvfølgelig kommer til at arbejde med dit eget sprog i tale og skrift.

Studieretningens fokus på medier vil bl.a. gøre dig klogere på, hvordan medierne påvirker dig, når du rammes af idylliserede instagrambilleder, fake news eller anden misinformation. Vi skal se nærmere på moderne journalistik og dykke ned i filmens verden og historie.

Du vil ofte komme til at arbejde produktorienteret i undervisningen. Du skal bl.a. lave dine egne medieproduktioner – fx film og podcasts. Samarbejdet mellem studieretningsfagene vil bl.a. byde på ekskursioner til politiske partier og organisationer, ambassader og virksomheder, DR-Byen eller Station Next i filmbyen Avedøre.

VALGFAG:

1 naturvidenskabeligt valgfag (B) + 1 valgfag (C)

.37
07. Samfundsvidenskab
STX STX .38
08. Samfundsvidenskab
A ENGELSK A (MEDIER)
SAMFUNDSFAG

SAMFUNDSFAG A MATEMATIK A

• Er ulighed egentlig kun et økonomisk spørgsmål, og hvordan måler vi ulighed?

• Er det muligt at skabe en mere bæredygtig økonomisk model, og hvilke parametre skal vi så måle på?

• Hvorfor er valgdeltagelsen lavere blandt unge vælgere end ældre, og hvad kan vi gøre for at øge de unges valgdeltagelse?

Denne studieretning er for dig, der gerne vil arbejde med mere komplicerede samfundsfaglige emner, som avanceret statistik, hypoteser om sammenhænge mellem forskellige forhold, eksempelvis kønnenes fordeling i forskellige indkomstgrupper eller levevilkår i forskellige lande.

Matematik på A-niveau understøtter arbejdet med de samfundsfaglige problemstillinger. Vi bearbejder andres undersøgelser og indsamler data – både andres og vores egne. Vi drager konklusioner og forsøger at give innovative løsninger på reelle samfundsmæssige problemstillinger. Hvordan kan vi fx få flere unge til at tage aktivt del i demokratiet? Og kan vi lave en internationalt bindende klimaaftale, som alle lande overholder?

Du vil komme til at arbejde med både danske og internationale politiske, kulturelle og økonomiske emner, og der vil være god mulighed for at se nærmere på organisationer, virksomheder og offentlige institutioner, fx når vi tager på ekskursion til Nationalbanken, FN-byen eller Voxmeter.

Studieturen i 2.g kunne fx gå til Bruxelles for at se nærmere på europæisk økonomi og politik.

VALGFAG:

1 naturvidenskabeligt valgfag (B) + 1 valgfag (C) + 1 valgfag (valgfrit niveau)

• Hvorfor er engelsk blevet verdens vigtigste kommunikationssprog?

• Hvilken rolle spiller sociale medier i amerikansk og italiensk politik?

• Hvordan kan det være, at ca. 60% af alle engelske ord stammer fra latin?

Hvis du elsker at beskæftige dig med sprog og kultur, så er denne studieretning noget for dig. Du lærer et nyt og meget smukt sprog, italiensk, og får mulighed for at styrke dine engelskkundskaber betydeligt.

De tre studieretningsfag giver dig både indsigt i Europas og i de engelsksprogede landes kulturelle og historiske forhold. Du vil få sproglige kompetencer og kulturel viden, der giver dig de bedste forudsætninger for at begå dig internationalt i en globaliseret og mediestyret verden.

Du vil i undervisningen komme til at arbejde med forskellige tværfaglige emner fx sport, magt og medier, organiseret kriminalitet og indvandring i Italien, Storbritannien og USA. Du skal have italiensk og engelsk i tre år og latin i et år. Latin styrker dine grammatiske og generelle sproglige kompetencer og giver dig et indblik i den romerske litteratur og kunst, der er fundamentet for den europæiske kulturhistorie.

Studieturen i 2.g går til et af de lande, hvor sprogene tales. Det kan fx være som udveksling med et af vores italienske venskabsgymnasier i Rom, Salerno, Trento eller Trieste.

*Himmelev Gymnasium er det eneste gymnasium Roskilde, der kan tilbyde italiensk

.39
09. Samfundsvidenskab
STX STX .40
10. Sprog ENGELSK
C
A ITALIENSK A LATIN
VALGFAG: 1 valgfag (A/B) + 1 valgfag (B) + 1 valgfag (C)

ENGELSK A SPANSK A LATIN C

• Vil du arbejde med blogindlæg, avisartikler og nyhedsfeed på to af verdens mest talte sprog?

• Vil du møde og lære om mennesker og kulturer fra den spansk- og engelsktalende verden?

• Vil du styrke dine forudsætninger for at kommunikere med mennesker fra flere verdensdele med vidt forskellige livsgrundlag?

Denne studieretning er for dig, der gerne vil lære spansk og samtidig arbejde videre med engelsk på et højt niveau. Du vil komme til at arbejde med emner, som tager afsæt i sprog, kultur og historie. Brugen af moderne medier er en naturlig del af undervisningen til fx at belyse emner som indvandringen i USA, narkokrigen i Mexico og Colombia eller fodboldens betydning for identiteten i England, Spanien og Latinamerika. Du vil lære om andre måder at leve på og få indblik i de kulturelle forskelle.

Du skal have spansk og engelsk tre år og latin et år. Latin styrker dine grammatiske og generelle sproglige kompetencer og giver dig et indblik den romerske litteratur og kunst, der er fundamentet for den europæiske kulturhistorie.

Studieturen i 2.g kan fx gå til Sevilla i Sydspanien, hvor du får mulighed for at komme helt tæt på spansk kultur og bruge sproget praksis.

VALGFAG: 1 valgfag (A/B) + 1 valgfag (B) + 1 valgfag (C)

• Hvorfor fremstilles franskmænd og englændere forskelligt i verdens medier?

• Hvilke hemmeligheder gemmer sig i den franske kultur?

• Hvorfor er opbakningen til EU forskellig i Frankrig, Storbritannien og Danmark?

Denne studieretning er for dig, der gerne vil blive bedre til verdens smukkeste sprog, fransk, og samtidig ønsker at blive endnu bedre til verdenssproget engelsk.

Både kulturelt og historisk har Frankrig og England påvirket hinanden - der er derfor adskillige muligheder for fagligt samarbejde i studieretningen. Du kommer til at arbejde med kultur og samfundsforhold, fx når vi sammenligner livet i Paris med livet i London, når vi undersøger forholdet mellem USA og England efter Brexit eller arbejder med fransk, engelsk og dansk litteratur – både ældre og nyere.

Din sprogforståelse styrkes gennem litteraturen, men også når du ser film, eller når du læser franske og engelske aviser og blade. Din udtale forbedres, når du optager, redigerer og poster små videoer af dig selv og dine klassekammerater.

Vi tager på ekskursioner til fx Det franske Institut i København og besøger ambassader og franske virksomheder. Og studieturen i 2.g? Den går gerne til Frankrig, hvor du kan få testet dine sproglige færdigheder.

VALGFAG:

1 naturvidenskabeligt valgfag (B) + 1 valgfag (B/C) + 1 valgfag (valgfrit niveau)

.41
11. Sprog
STX STX
12. Sprog
ENGELSK A FRANSK A SAMFUNDSFAG B
.42

ENGELSK A

TYSK A SAMFUNDSFAG B

• Hvorfor er vi i Danmark så vilde med det farverige og punkede kulturmekka Berlin?

• Hvordan har coronapandemien og invasionen af Ukraine påvirket de unge i Tyskland?

• Hvordan er det gået Storbritannien og briterne efter Brexit?

Engelsk er det vigtigste internationale sprog i den globaliserede verden, og tysk er nationalsproget i det land, der også er vores allerstørste samhandelspartner. Begge sprog er stærkt efterspurgte erhvervslivet. På denne studieretning vil du få et solidt fundament for internationale udfoldelser med fokus på kommunikation og sprogbevidsthed, og du vil måske endda opnå en større forståelse af, hvem du selv er gennem mødet med to store landes spændende kultur og historie.

Fra den kolde krigs Berlinmur til europæisk samlingspunkt. Fra Alexanderplatz til Reichstag. Tyskfaget udvikler sig stadig fra sine rødder, som vi ser dem hos Goethe, Kant og Brecht, til de hektiske beats fra en af Europas vigtigste metropoler; Berlin.

Ud over den almindelige studietur i 2.g tager vi ofte på en ekstra lille studietur til fx Berlin eller Lübeck i 3.g.

VALGFAG:

1 naturvidenskabeligt valgfag (B) + 1 valgfag (B/C) + 1 valgfag (valgfrit niveau)

• Kan en sang være med til at ændre et helt samfund?

• Hvilke samfundsnormer afspejles i amerikanske rap-musikvideoer?

• Hvilken betydning har Spice Girls haft for moderne feminisme?

MUSIK A ENGELSK A

Denne studieretning er for dig, der elsker musik og samtidig gerne vil arbejde videre med engelsk på et højt fagligt niveau. Begge fag arbejder meget varieret, og du vil komme til at arbejde både teoretisk og praktisk.

Du får en bred viden om USA, Storbritannien og andre dele af den engelsktalende verden fx Indien, Australien og Sydafrika bl.a. gennem medieanalyser og musikvideoer. Samtidig bliver du en del af Himmelev Gymnasiums aktive musikliv, for vi laver selvfølgelig både koncerter og optræder ved de store begivenheder på skolen.

Vi tager ud af huset og deltager i forskellige musik- og teaterbegivenheder, og så er der også en særlig musikhyttetur på programmet, hvor vi under lidt mere uformelle former kan fokusere på et særligt emne.

Det er ikke en forudsætning, at du kan synge og spille i forvejen, men det er selvfølgelig en fordel.

VALGFAG:

1 naturvidenskabeligt valgfag (B) + 1 valgfag (C) + 1 valgfag (valgfrit niveau)

14. Kunst
.43 13. Sprog .44 STX STX

MUSIK A MATEMATIK A

• Har logisk tænkende mennesker nemmere ved musikteori?

• Hvordan kan akustiske svingningsmønstre forklares matematisk?

• Hvordan har Fibonacci-tallene inspireret komponister?

Denne studieretning er for dig, der elsker musik og samtidig har lyst til at fordybe dig i både det kreative og det naturvidenskabelige. Musik og matematik er fag, der spiller overraskende godt sammen. Lær fx hvordan tonerne kan beskrives matematisk, og hvordan de forskellige mønstre i musikken kan beskrives ved hjælp af sinusfunktioner fra matematikken.

I matematik får du den faglige dybde, som knytter sig til matematik på A-niveau. Der er både mulighed for at dyrke den rene matematik, samtidig med at matematikken giver en god basis i andre faglige sammenhænge.

I musik lærer du at analysere og forstå musikken, samtidig med at du udvikler dine musiske færdigheder og får kompetencer, du også kan bruge i andre fag. Du bliver fx skarp til samarbejde og god til at fremlægge for andre. Du bliver en del af Himmelev Gymnasiums aktive musikliv, for vi laver selvfølgelig koncerter og optræder ved de store begivenheder på skolen.

Vi tager ud af huset og deltager i forskellige musik- og teaterbegivenheder, og så er der også en særlig musikhyttetur på programmet, hvor vi under lidt mere uformelle former kan fokusere på et særligt emne. Det er ikke en forudsætning, at du kan synge og spille i forvejen, men det er selvfølgelig en fordel.

VALGFAG:

1 naturvidenskabeligt valgfag (B) + 1 valgfag (C) + 1 valgfag (valgfrit niveau)

STX .45
15. Kunst
.46 STX

HF-BUSINESS

• Hvad skal der til, for at en virksomhed kan få succes?

• Hvorfor er det vigtigt, at virksomheder er i stand til at brande sig selv og kommunikere i øjenhøjde med deres kunder?

• Hvordan optimerer man overskuddet i en virksomhed?

Med denne fagpakke kommer du til at arbejde med virksomheder og erhvervsliv, og hvordan der fx er sammenhæng mellem køn og forbrugsvaner. Vi fokuserer på, hvordan virksomhederne finder deres kunder via målgruppeanalyser og branding. Vi analyserer eksisterende virksomheder, og vi undersøger, hvordan man kan starte sin egen. Viden om virksomhederne formidles gennem små dokumentarfilm, artikler, diskussioner, podcasts mm.

Vi tager på virksomhedsbesøg, for at se hvordan teorierne fra timerne bliver brugt i den virkelige verden, og hvordan aktuelle nyheder fra hele verden påvirker de enkelte virksomheders fremtid.

Fagpakken HF-Business giver adgang til alle professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. Du kan fx komme ind på professionsuddannelser som Økonomi, Informationsteknologi eller ejendomsmægleruddannelsen.

VALGFAG: 1 valgfag

• Vil du være en god kommunikator og leder?

• Påvirker træning dit liv i en god retning?

• Vil du forstå ”ondskaben” i hverdagen og i idrætten?

I denne fagpakke er præstation, samarbejde, kropskultur og identitet centrale omdrejningspunkter. Du vil få indblik i og erfaring med forskellige træningsformer af både krop og psyke.

Du vil skulle argumentere og kommunikere i egne medieproduktioner om temaer som identitet, stress og krænkelser. Det kan fx være gennem en podcast om træningens effekter på krop og psyke relateret til forskellige målgrupper. Praktisk og teoretisk vil du blive udfordret samarbejde og teambuilding.

Vi dekonstruerer og analyserer aktuelle nyheder og skaber, hvis det er muligt, modsvar. Selvmonitorering, podcasts, blogs og anden mediekommunikation indgår naturligt i fagpakken.

Vi tager ud af huset på aktive besøg, når det giver mening i forhold til vores forløb. Vi samarbejder bl.a. med professionshøjskolen Absalon og med Åben Dans.

Fagpakken HF-Uniform giver adgang til alle professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. Du kan fx blive politibetjent, sprogofficer eller tage professionsbacheloruddannelsen Ernæring og Sundhed.

VALGFAG: 1 valgfag (B)

B. Idræt B – Psykologi C HF-UNIFORM HF
B – Erhvervsøkonomi C
A. Matematik
HF .47 .48
(B)

• Har du lyst til at arbejde inden for sundhedsområdet som fx fysioterapeut, sygeplejerske eller pædagog?

• Ønsker du en fagpakke, der kobler sundhedsfaglig og psykologisk viden med din hverdag?

• Er du interesseret i emner som sund kost, livsstilssygdomme, stress og perfekthedskultur?

HF-Sundhed er for dig, der gerne vil tæt på menneskets sundhed. I Biologi B kommer du til at lære om kroppens funktioner, sundhed og miljøet. I Psykologi C får du viden om menneskets psykiske udvikling, identitetsdannelse, gruppepåvirkning, stress og udvikling af robusthed. Der er kort sagt fokus på mennesket – fra det enkelte molekyle i kroppen til vores sociale relationer.

Vi arbejder med varierende arbejdsformer, der knytter teori og praksis sammen. Det betyder, at vi bl.a. laver forsøg og tager på feltture ud i naturen. Vi tager også på ture til fx Den Blå Planet og Zoologisk Have, hvor vi laver undersøgelser af dyrenes adfærd og deres evolution.

Du kommer selv til at arbejde på mange forskellige måder i undervisningen. Blandt andet kommer du til at lave dine egne medieproduktioner, hvor du arbejder med sundhedsfaglig formidling. Det kunne være en film eller podcast om forholdet mellem livsstil, stress og sundhed.

Fagpakken HF-Sundhed giver adgang til alle professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. Det kunne fx være bioanalytiker, sygeplejerske eller jordbrugsteknolog.

VALGFAG: 1 valgfag (B)

• Hvilken rolle spiller medierne for det moderne demokrati?

• Er der sammenhæng mellem varerne i vores indkøbskurv og vores uddannelsesniveau?

• Hvorfor skal man være kritisk over for meningsmålinger?

Med denne fagpakke kommer du til at arbejde med forskellige samfundsforhold. Vi undersøger fx, om mediernes billede af kvinder, indvandring og ghettoområder holder stik, om der er sammenhæng mellem socialklasse og karaktergennemsnit, og hvordan ulighed påvirker individ og samfund.

Du kommer til at arbejde med aktuelle emner: Hvordan løser vi udfordringerne med klimaet? Hvordan skaber vi bedre velfærd, når udgifterne til velfærdsstaten bliver større? Hvordan forbedrer vi integrationen Danmark?

Du kommer til at lave spørgeskemaundersøgelser, interviewe folk på gaden og bruge eksisterende undersøgelser. Du indsamler data og ”får tallene til at tale”. Du lærer at gennemskue meningsmålinger og at analysere artikler med politisk indhold.

Vi tager på ekskursioner og besøger fx meningsmålingsinstituttet Voxmeter eller dagblade, for at lære hvordan de vinkler deres historier.

Fagpakken HF-Samfund giver adgang til alle professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. Det kunne fx være uddannelsen til finansøkonom, socialrådgiver eller folkeskolelærer.

VALGFAG: 1 valgfag (B/C)

HF .49
HF-SUNDHED C. Biologi B – Psykologi C .50 HF
D. Matematik B – Samfundsfag B HF-SAMFUND

HF-UNIVERSITET

• Interesserer du dig for, hvad der sker rundt omkring i verden?

• Drømmer du om at læse videre på universitetet?

• Har du flair for engelsk?

Universitetsfagpakken er for dig, der overvejer at læse videre på en lang videregående uddannelse. Du får et ekstra fag på A-niveau i forhold til de andre fagpakker og skal også regne med at have flere timer på skemaet.

Du vil komme til at arbejde med både danske og især også amerikanske og britiske samfundsforhold. Det kunne fx være i temaer som racisme i USA, borgerrettigheder, globalisering eller velfærdsstatens udfordringer i EU. Du vil få erfaring med mange forskellige slags arbejdsformer – både laboratoriet, i klasseværelset og ude i virkeligheden, når vi laver målinger biologi, ser CNN Student News eller laver spørgeskemaundersøgelser i samfundsfag.

Vi arbejder både med teori og praksis, og du vil blive god til selv at skrive tekster og rapporter samt lave faglige præsentationer og oplæg.

Fagpakken HF-Universitet giver adgang til en række universitetsuddannelser og til alle professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. Det kunne fx være universitetsbacheloruddannelsen Veterinærmedicin eller Erhvervsøkonomi eller professionsbacheloren Medieproduktion og ledelse.

VALGFAG:

Der er ingen valgfag i denne fagpakke

.52 .51
HF HF
E. Engelsk A – Samfundsfag B – Biologi B – Matematik B

Himmelev Gymnasium

Herregårdsvej 30 4000 Roskilde Tlf. 46 75 74 44 himgym@himgym.dk

Rektor

Johnny Vinkel (hgjv@himgym.dk)

Vicerektor

Pernille Slot Hansen (hgph@himgym.dk)

Uddannelsesledere

Jacob Nielsen (hgjni@himgym.dk) Marianne Agentoft (hgma@himgym.dk)

Kommunikationskoordinator (red.) Louise Ravn (hglr@himgym.dk)

Studievejledere

Christina Vedel (hgcv@himgym.dk)

Hanne Strømgaard Knudsen (hghk@himgym.dk) Lea Lou (hgll@himgym.dk)

Marie Præstholm (hgmp@himgym.dk)

Talentkoordinator

Christian Halvgaard (hgch@himgym.dk)

Team Danmark- og elitesportskoordinator Marie Præstholm (hgmp@himgym.dk)

International koordinator Rune Garbers (hgrg@himgym.dk)

Læsevejledere

Charlotte Øland (hgcoe@himgym.dk) Jette Andersen (hgjea@himgym.dk)

Matematikvejleder

Jette Andersen (hgjea@himgym.dk)

Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.