2017-18
Lidt om Himmelev
Indhold Del 1
Livet på skolen (s. 4-28) Læs om dagligdagen, miljøet og menneskene på Himmelev Gymnasium. Oplev den hyggelige stemning og det stærke fællesskab på skolen og se, hvordan vi gør dine to eller tre gymnasieår uforglemmelige.
Del 2
Faglighed i fokus (s. 29-51) Se nærmere på stx og hf og gå på opdagelse i vores 12 studieretninger og 5 hf-fagpakker. Få overblik over fagene og de mange valgmuligheder.
2
3
4
Kære kommende elev Himmelev Gymnasium er Roskildes hyggeligste gymnasium med 775 elever og 81 lærere. Vi synes selv, at vi har den helt rigtige størrelse. Når vi har gæster på skolen, hører jeg tit, at de bemærker den gode stemning i huset. På Himmelev kender vi nemlig hinanden på tværs af klasser og årgange, og det har stor betydning for trivslen og motivationen i det daglige. Og det bliver vores elever dygtigere af. Faktisk ligger Himmelev Gymnasium i top 3 i Region Sjælland, når man måler på den såkaldte gymnasieeffekt, dvs. gymnasiernes evne til at løfte eleverne fagligt. Det er jeg rigtig stolt af. Men vi har også et stærkt hold af engagerede lærere, der møder vores elever i øjenhøjde og samtidig sikrer, at vi på Himmelev har undervisning, der giver mening – både i det nære perspektiv for den enkelte og i det store perspektiv. Du har sikkert allerede gjort dig nogle tanker om dit valg af ungdomsuddannelse. Det er ikke altid et let valg, og jeg håber derfor, at denne folder kan være med til at hjælpe dig på vej. Du kan i hvert fald få et godt indblik i gymnasielivet på Himmelev Gymnasium – uanset om du drømmer om den røde hue (stx) eller den blå hue (hf). Jeg glæder mig til at byde dig velkommen til fællesskabet på Himmelev, til din uddannelse og til din fremtid. Mange hilsner
Johnny Vinkel Rektor 5
6
Undervisning, der giver mening
Der er faktisk mere end 30 fag i gymnasiet. Du skal ikke have dem alle sammen, men en del er obligatoriske, og andre kan du vælge i enten en studieretning (stx) eller en fagpakke (hf). Fælles for dem alle er, at de skal være med til at udvikle dig fra elev til student. De skal gøre dig klar til at læse videre, og de skal forberede dig til fremtiden. Derfor skal al undervisning også give mening. Vores lærere er både eksperter i deres fag og eksperter i at undervise. De sikrer et højt fagligt niveau i klasseværelset, på ekskursioner og ture ud af huset, til fællestimer, og når vi samarbejder med erhvervslivet, lokalmiljøet og de videregående uddannelser. Men for at lære skal du selvfølgelig også selv være motiveret. Du skal være klar til at yde en indsats, være frisk på udfordringerne og have lyst til at være en del af fællesskabet. Så venter der til gengæld en rød eller blå hue i den anden ende og nogle gymnasieår med nye venskaber, masser af muligheder og undervisning, du virkelig kan bruge til noget. Se nærmere på studieretningerne på side 33 og fagpakkerne på side 45
7
Vi mødes på Himmelev
Vi mødes på banen
Vi mødes med et kram
Vi mødes med lærerne
8
Vi mødes i lektiecaféen efter skole
Vi mødes ved scenen
Vi mødes med vennerne i skolens mange hyggehjørner
Vi mødes med en rektor, der giver sig tid - også til de sjove ting
9
10
Introforløbet De første uger i dit nye liv som gymnasieelev kalder vi introforløbet. Her får du lov at lande på skolen stille og roligt, møde dine nye klassekammerater og lærere og blive introduceret til både fagene og det gode sociale liv på Himmelev Gymnasium. Første skoledag bliver du modtaget af klassens lærerteam og elevguider – eller tutorer, som vi også kalder dem. Inden for kort tid vil du også møde din studievejleder, som vil tale med dig om din start på Himmelev og om dine drømme og forventninger til fremtiden. Der er mange sociale aktiviteter i introforløbet. Der er bl.a. en idrætsdag på programmet, hvor I som klasse skal vise jeres fælles styrke og sammenhold, når der skal konkurreres mod de andre. I kommer også til at møde de andre elever i jeres ”hjemstavn”.
En hjemstavn er et område på skolen med seks klasseværelser og et stort fællesrum med både arbejdspladser og hyggekrog. Når du har været på skolen en uge og har lært de andre lidt bedre at kende, fejrer vi skolestarten med intromiddag i kantinen for alle nye elever, deres lærerteams og tutorer. Hver klasse pynter sit bord i klassens eget tema, og det plejer at være ret fantasifuldt og flot. Sidste år holdt B’erne Børnefødselsdag ved bordet, mens Q’erne alle var Queens. Introforløbet sluttes af med en introfest for hele skolen, og her kunne der godt være en overraskelse på programmet! Sidste år satte DJ Faustix gang i dansegulvet, og året inden kiggede Djämes Braun forbi. Men introaktiviteterne slutter ikke helt her. For der er også en hyttetur på skemaet i starten af september for hf'erne og i november for stx'erne, når de har valgt studieretning.
11
Du bliver
set og hørt Rektors dør står altid åben på Himmelev Gymnasium. Det samme gør muligheden for at få indflydelse og blive hørt. Faktisk sætter vi en stor ære i at lytte til både den enkelte og til fællesskabet. Gennem elevrådet kan du være med til at træffe vigtige beslutninger om alt fra skolens indretning og nye pædagogiske tiltag til indholdet af denne folder. Læs fx elevrådets hilsen til nye elever på bagsiden. I det daglige er det en stor fordel, at vi kender hinanden og har tillid til hinanden. Klassens lærerteam har fokus på læringsmiljøet, dvs. hvordan eleverne fungerer sammen i klassen både fagligt og socialt. Din studievejleder vil rådgive dig om gode arbejdsvaner, om studieretningsvalg, valg af fagpakke og valgfag. Og hvis du er i tvivl, kan du få individuel vejledning. Du kan også altid få en snak med studievejlederen, hvis du har studiemæssige, personlige eller sociale problemer.
12
Vi dyrker talenterne Der er mange slags talenter på Himmelev Gymnasium. Vi vil gerne motivere og udvikle talenterne – både de faglige, de kreative, de sportslige, de innovative og de skæve af slagsen. Det sker ofte i samarbejde med de videregående uddannelser, forskellige organisationer eller med Team Danmark. Her er et udpluk af mulighederne: • ATU (Akademiet for Talentfulde Unge) • EBG (European Business Games for innovations- og erhvervsøkonomielever) • Forskerspirer på Københavns Universitet • Innovative Gymnasieelever • Matematikkonkurrencen Georg Mohr • U-faktor (for gymnasieelever med universitets- faktor)
13
Studietur og internationalt samarbejde Hvert forår tager vores 1.hf- og 2.g-klasser på studietur til udlandet. Vi rejser for at lære noget og for at sætte undervisningen ind i et større perspektiv, men også for at være sammen og styrke de sociale bånd i klassen. Destinationerne hænger derfor sammen med det faglige fokus i klassen og tager samtidig også højde for klassens ønsker og behov. Derfor kan du møde Himmelev-elever over hele Europa i rejseugen. Typiske destinationer er Firenze, Malta, Barcelona, Sevilla, Amsterdam, London, Manchester og Prag. Studieturen skal du og dine forældre selv finansiere, men vi sikrer, at udgiften holdes på et rimeligt niveau. Ud over den almindelige studietur er der også mulighed for at komme på rejser af kortere varighed i A-niveau-fagene, fx til London i engelsk, Berlin i historie eller Bruxelles i samfundsfag. Udvekslingsrejser er også en populær mulighed. Himmelev Gymnasium har mange internationale forbindelser og tætte bånd til vores venskabsgymnasier i Italien, Slovenien, Spanien og Ungarn. Himmelev Gymnasiums rejsefond har mulighed for at støtte enkelte elever økonomisk i forbindelse med studieturen i 1.hf eller 2.g.
14
Astrid var pü individuel udveksling i 4 uger. Her et selfie fra udvekslingscampen, hvor hun mødte andre unge fra hele verden.
15
Motion
giver energi til hjernen Idræt og motion i det hele taget har en positiv indvirkning på din læring. Og derfor har vi selvfølgelig masser af idræt til dig – både obligatorisk og frivilligt. • Idræt er obligatorisk fag på stx i alle 3 år. • Idræt kan vælges allerede fra det første år på hf. • Idræt kan vælges på B-niveau som valgfag. • Supplér din træning med tid i skolens motions- rum efter skole og i mellemtimer. • Meld dig til frivillig idræt efter skole og kom på holdet i fodbold, håndbold, ultimate, futsal eller volley. • De modige kan samle et fodboldhold selv og på en helt almindelig eftermiddag udfordre det erfarne lærerhold. De løber måske ikke så stærkt som jer, men de har taktik og teknik i orden.
16
Julie Kepp Zimmermann Jensen går til daglig i 1.z på Himmelev Gymnasium. Men hun startede faktisk sin gymnasietid med at komme lidt for sent. Hun var væk den allerførste uge, og det var der en god grund til. Julie er nemlig svømmer på eliteniveau og havde lige et OL i Brasilien, der skulle afsluttes, inden hun for alvor kunne gå i gang med gymnasielivet. Når man dyrker sin sport på så højt et plan, er der behov for stor fleksibilitet i hverdagen på skolen. Julie svømmer hver morgen, inden turen går mod morgentimerne på Himmelev. Og der skal være plads til deltagelse i stævner og konkurrencer – og træning igen om eftermiddagen og i weekenderne. Derfor er hun også gymnasieelev på Team Danmark-ordning. Og Julie er ikke den eneste på Himmelev Gymnasium. Vi har i øjeblikket 21 TeamDanmark-elever på skolen i enten 3-årige eller 4-årige forløb. Som TeamDanmark-elev har du mulighed for at få et særligt tilpasset skema og hjælp til at indhente det forsømte, hvis du fx har været væk på træningslejr i en periode. Hvis du overvejer at satse professionelt på din sport, skal du godkendes af Team Danmark, inden du søger optagelse på Himmelev. Ordningen gælder både stx- og hf-elever. 17
Festerne Vi er gode til at hygge os med hinanden. 5-6 gange om året omdanner vi kantinen til festområde med dansegulv, scene og fede dj’s. Festerne er ofte temafester. Julefesten i december giver næsten sig selv, og introfesten var i år med street-tema, og det tog selv rektor til efterretning. Gallafesten til foråret er et kapitel for sig. Her ruller vi den røde løber ud for afgangseleverne og finder jakkesæt og lange kjoler frem. Der er selvfølgelig lanciers på programmet, inden pigerne smider de høje hæle og trækker i et par sneakers, der alligevel passer meget bedre, når dj’en overtager mixerpulten. Vores fester er kun for Himmelevs egne elever. Vi har i mange år samarbejdet med de samme dygtige vagter, som sikrer, at festerne kan holdes i trygge rammer.
18
Musiklivet på Himmelev Musikken spiller på Himmelev, og det gør den helst så meget som muligt. Når du henter din cykel i cykelkælderen om eftermiddagen for at køre hjem, vil du gøre det til lyden af musikelever og bands, der øver efter skole. Måske gik du forbi kantinen på vejen ud, og her måtte du lige stoppe op og se lidt på musical-eleverne, der øver det meste af vinteren. En musical, de i øvrigt både selv skriver og instruerer. Og hvis det er en fredag, så har du sikkert stadig lidt af den gode fornemmelse fra spisepausen med dig. Der har nemlig været STØJ på programmet, dvs. musik til maden. Vi dyrker musikken på Himmelev Gymnasium og har gode faciliteter til det. Skolens kor underholder os alle ved årets store begivenheder, og hvert andet år rejser de til Slovenien for at synge sammen med de dygtige sangere fra vores venskabsgymnasium i byen Skofja Loka. Kom og vær med til både musical og kor eller lav dit eget band. Og hvis du hellere vil lytte med fra sidelinjen, så kan vi godt prale af at have byens bedste musikcafé Blue Note. Her samles vi en gang om måneden en tirsdag aften til god live-musik og masser af hygge.
19
Årets hjemstavn Der kæmpes for hjemstavn og ære på tværs af klasser og årgange, når der er aktivitetsdag for hele skolen. Vinderne får lov at minde alle om, hvilken hjemstavn der løb med sejren og fik det store guldskilt i kampen om at blive Årets hjemstavn.
Emma, Yasemin og Amalie kæmper for gul hjemstavn.
20
Høj stemning under finalen. Rød hjemstavn ser ud til at vinde!
Optagelse Du kan søge om optagelse på stx efter 9. klasse, hvis du er erklæret uddannelsesparat. Når du søger, skal du tage stilling til følgende: • •
Hvilket fremmedsprog (fransk, italiensk, tysk eller spansk) ud over engelsk, du ønsker Hvilket kunstnerisk fag (billedkunst, design & arkitektur, dramatik, mediefag eller musik), du ønsker
Du kan søge om optagelse på hf efter 9. klasse, hvis du er erklæret uddannelsesparat og har mindst 4 i gennemsnit fra Folkeskolens Afgangsprøve. Når du søger, skal du tage stilling til følgende: •
Om du ønsker idræt eller et af de kunstneriske fag (billed- kunst, design & arkitektur, dramatik, mediefag eller musik).
Læs mere om valget af kunstnerisk fag på side 24. Du skal søge om optagelse gennem www.optagelse.dk. Fristen er 1. marts 2017 21
Se det hele med dine egne øjne
Følg os på facebook, instagram og snapchat. Snapchat: Himmesnap Instagram: Himmelevgymnasium 22
23
Valg af kunstnerisk fag Du skal vælge et kunstnerisk fag, når du søger om optagelse på stx. Hvis du søger hf, skal du vælge mellem et kunstnerisk fag eller idræt. Billedkunst En stor del af vores daglige kommunikation foregår via billeder, så det er vigtigt at kunne forstå og bruge det visuelle sprog. I billedkunst arbejder vi med at undersøge alle former for visuelle udtryk som fx maleri, foto, arkitektur, skulptur og installation. Undervisningen i billedkunst er både teoretisk og praktisk. I forbindelse med den teoretiske og analytiske del vil vi arbejde med forskellige kunstformer og kunstperioder. Det praktiske arbejde vil bestå i at løse visualiseringsopgaver. Fx skal du selv udarbejde tegninger, malerier eller skulpturer. Du samler dine praktiske produkter og dit teoretiske materiale i en portfolio. Desuden arbejder du med et selvstændigt eksamensprojekt.
24
Design og arkitektur Vi er omgivet af design. Disse designprodukter er blevet til i en kreativ proces, hvor designerne har foretaget nogle bestemte valg fx med hensyn til form, funktion, materialer og farver. Faget er både praktisk og teoretisk. Gennem dine egne designopgaver får du indsigt i og forståelse for den kreative og innovative proces og dens betydning for det færdige produkt. Vi ser også på professionelle designprodukter og på arkitektur fra forskellige tidsperioder for at få en større forståelse for de designmæssige muligheder i den teknologiske udvikling og opfindelsen af nye materialer. Faget har gennem praktisk arbejde og analytiske undersøgelser fokus på idéudvikling, kreativitet og innovation, nye værdier og udtryk, og produktion af nye designs, som kan tænkes ind i en aktuel samfundsmæssig og økonomisk situation.
Dramatik I drama er der plads og udfordringer til alle – både til dig der bare gerne vil prøve nogle personlige grænser af, og til dig der måske har stået på en scene før. Det er ikke et fag, hvor du skal sidde ned hele tiden. Du kommer til at arbejde med dit kropssprog gennem kunstneriske udtryksformer, både i mime, improvisationer og i øvelser baseret på skrevne dramatekster. Teoretisk skal du arbejde med skuespilteknikker, som afprøves i praksis, og med teatret i kulturhistorisk sammenhæng. Og du lærer at forstå, hvordan en teaterforestilling er bygget op, når vi tager på ekskursioner til professionelle teatre. Du skal være med i et par teaterprojekter, der vises for et publikum, samt eksamensprojektet, der laves i grupper og vises til eksamen.
Fortsætter på næste side 25
Mediefag
Musik
I mediefag arbejder vi med levende billeder, og selvom du ikke har arbejdet med levende billeder før, skal du være hjertelig velkommen indenfor i filmens verden. Undervisningen i mediefag er både teoretisk og praktisk.
I musik synger og spiller vi en masse, men vi arbejder også med at analysere musik og lære om forskellige musikalske genrer – og deres historie.
Teoretisk beskæftiger vi os først med filmiske virkemidler (kamerabevægelser, lys og farver, iscenesættelse, klipning, lyd og musik samt dramaturgi), og senere vil der være to teoretiske forløb – et inden for fiktionsfilm og et om dokumentarfilm. Til eksamen vil du komme op i et af de teoretiske forløb, vi har gennemgået i løbet af året. Praktisk skal du lave to medieproduktioner.
26
Du skal vælge musik, hvis du elsker musik! Det er ikke et krav, at du på forhånd kan spille et instrument eller kan synge, men du skal være indstillet på at arbejde med faget ud fra et bredt perspektiv: Både praktisk og teoretisk. Du skal sammen med dit hold optræde ved forskellige lejligheder. Det kunne f.eks. være til juleafslutningen, til Åbent Hus eller til en musikcafé, hvor alle skolens musikelever optræder for hinanden.
27
Find vej til Himmelev Gymnasium Himmelev Gymnasium ligger mere centralt, end du tror. Vi ligger ganske vist lidt ”gemt” bag hækken, men det tager kun 13 minutter at cykle fra Roskilde Station, og ellers er der mange busafgange at vælge imellem. Fra Roskilde Station: Der kører busser med få minutters mellemrum om morgenen og om eftermiddagen. Du kan fx tage bus 600S, som kører direkte til Himmelev Gymnasium. Du kan også tage busserne 201A, 216 og 358. Fra Trekroner Station: Busserne fra Trekroner kører med 5-10 minutters mellemrum til og fra skolen. Tag 201A eller 220. Det tager under 10 minutter at cykle fra Trekroner station.
28
Del 2
Her kan du bl.a. læse om vores studieretninger på stx og fagpakker på hf. 29
Stx Det tager 3 år at blive stx-student og få den røde studenterhue. Det er 3 år med høj faglighed, fordybelse, ny viden og spændende udfordringer. Der er fokus på bredden i fagsammensætningen, fagenes samarbejde, digital dannelse, innovation og globalisering. Der arbejdes desuden målrettet med dine skriftlige kompetencer og din evne til at fordybe dig og arbejde selvstændigt. Stx er for dig, der gerne vil læse videre, og som vil have flest valgmuligheder i uddannelsessystemet. Du vil blive en del af et levende og meget varieret studiemiljø med et stærkt socialt fællesskab. Stx har det laveste frafald af alle ungdomsuddannelser. 4-5 fag på A-niveau 2-3 fag på B-niveau 5-7 fag på C-niveau 2-3 studieretningsfag 1-2 valgfag Stx giver adgang til alle videregående uddannelser, både de lange på universiteterne, de mellemlange professionsbacheloruddannelser og de korte erhvervsakademiuddannelser. Der er derfor mange karrieremuligheder lige fra fysioterapeut til fysiker, fra lærer til levnedsmiddelforsker, fra journalist til jurist. Læs mere om stx på www.himmelev-gymnasium.dk
30
Hf Det tager 2 år at blive hf-student og få den blå studenterhue. Hf er en almen ungdomsuddannelse, der kombinerer høj faglighed med praktik- og projektforløb. Fagenes anvendelse i virkeligheden står centralt. Når du vælger at tage din hf-uddannelse på et gymnasium, bliver du samtidig en del af et mangfoldigt og ungt studiemiljø med høj trivsel og masser af aktivitet – også efter skoletid. Der arbejdes målrettet med dine skriftlige kompetencer og din evne til at fordybe dig og arbejde selvstændigt. Hf er for dig, der gerne vil læse videre på en kort eller en mellemlang uddannelse. Himmelev Gymnasium har markant høj løfteevne på hf. 1 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 5-6 fag på C-niveau 2 fag i fagpakke 1 valgfag * * Vælger du fagpakken HF - Universitet har du ingen valgfag. Til gengæld får du 4 fagpakkefag.
Hf giver adgang til alle erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fra pædagog til politibetjent, fra laborant til lærer, fra markedsføringsøkonom til multimediedesigner. Hvis du vælger fagpakken HF – Universitet, får du også adgang til de lange universitetsuddannelser. Læs mere om hf på www.himmelev-gymnasium.dk. 31
Studieretninger & fagpakker
Studieretninger pĂĽ stx (s. 33-44) Fagpakker pĂĽ hf (s. 45-49) Obligatoriske fag (s. 50) Valgfag (s. 51) 32
Stx Naturvidenskab
Biologi A - Kemi B •
Kan kemiske stoffer påvirke mit DNA og give kræft?
•
Hvorfor får man tømmermænd?
• •
Hvorfor giver doping større muskler?
Studieretningen med biologi og kemi er for dig, der gerne vil arbejde med grundlæggende biologiske processer – lige fra molekyle til individ og økosystem. Biologi er læren om det levende, og her vil du bl.a. komme til at arbejde med kroppens fysiologi, sundhed, genetik, miljø og evolution. I kemi skal du lære om atomer, ionforbindelser og molekyler, og om hvordan kemiske stoffer reagerer med hinanden. Vi arbejder en del i laboratoriet både med analyse og fremstilling af kemiske stoffer samt undersøgelse af kemien omkring os i fx fødevarer og lægemidler. Biokemi er et naturligt fokus i studieretningen. I både biologi og kemi kombineres teori med eksperimentelt arbejde i laboratoriet eller ude i felten. Du vil få kendskab til moderne forskning, og derfor besøger vi også steder som Københavns Universitet, Zoologisk Have og Novo Nordisk, hvor du får mulighed for at lave mere avancerede eksperimenter og se nærmere på den nyeste forskning.
Valgfag: 1 valgfag på A-niveau, fx Matematik eller Engelsk + 1 frit valgfag på mindst C-niveau fx Idræt B eller Innovation C.
33
Stx Naturvidenskab
Matematik A - Bioteknologi A Fysik B •
Hvilken betydning har enzymerne for øllets smag?
•
Hvordan kan man standse udbredelsen af resistens over
for antibiotika?
• •
Er det etisk korrekt at klone et menneske?
Hvis du har lyst til at arbejde med emner som fx kræftforskning, kloning, livsstilssygdomme og anvendelsen af mikroorganismer i industrien, så er biotek-studieretningen et godt valg. Du vil få en forståelse af de biologiske systemers anvendelse i forskning, produktion, sygdomsbehandling og udvikling af klimavenlig energi, fordi bioteknologi spiller en vigtig rolle i disse sammenhænge. Du vil komme til at arbejde både teoretisk, hvor vi bl.a. udnytter samspillet mellem de naturvidenskabelige fag i studieretningen, og praktisk i laboratoriet med forsøg. Bioteknologi giver dig et fagligt grundlag at diskutere på, så du kan tage stilling til etiske problemstillinger om fx kloning og fosterdiagnostik. Vi arbejder tæt sammen med lokale uddannelsesinstitutioner og industrien og tager gerne på ekskursioner til Novozymes og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
34
Valgfag: 1 valgfag på mindst C-niveau, fx Fysik A, Idræt B eller Innovation C.
Stx Naturvidenskab
Matematik A - Fysik A Kemi B •
Hvorfor er det interessant at rejse til Mars?
•
Hvordan vejer man en partikel, der kun eksisterer i kort tid?
• •
Er fusionsenergi løsningen på klimaproblemerne?
I denne studieretning får du matematik på det højeste niveau og vil komme til at arbejde med mere komplicerede emner som fx differentialligninger og rumgeometri. Samtidig kommer matematikken virkelig i spil som værktøj ved løsning af problemstillinger i fysik og kemi. Du vil stifte bekendtskab med moderne forskning i fysik og fx arbejde med fusionsenergi, og hvordan man finder Higgs partiklen. I laboratoriet arbejder du med større opstillinger og vil blive trænet i databehandling, så du er godt klædt på til selvstændigt arbejde med sammenhængen mellem teori og eksperiment i studieretningsprojektet i 3.g. Vi tager ofte på ture ud af huset og besøger fx Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet eller Danmarks Tekniske Universitet (DTU), lige som et besøg til det helt nye røntgenstrålemikroskop i Lund er en oplagt mulighed.
Valgfag: 1 valgfag på mindst C-niveau, fx Astronomi C eller Kemi A.
35
Stx Naturvidenskab
Matematik A - Fysik B Kemi A •
Har molekyler farver?
•
Hvad er en molekylær transistor?
•
Hvorfor firdobles bremselængden, når hastigheden
•
kun fordobles?
I denne studieretning får du matematik på det højeste niveau og vil komme til at arbejde med mere komplicerede emner som fx differentialligninger og rumgeometri. Med kemi på A-niveau og fysik på B-niveau lægger vi vægt på solidt laboratoriearbejde. Samtidig kommer matematikken virkelig i spil som værktøj ved løsning af problemstillinger i fysik og kemi. Det kan fx være, når vi undersøger reaktionshastigheder i kemi ved hjælp af diffentialligningsmodeller. Du vil komme til at arbejde med emner som grøn og bæredygtig kemi, medicinalkemi og miljøkemi. I fysik fokuserer vi bl.a. på Newtons love i anvendelse, kernefysik og energiproduktion i stjerner. Der er mange muligheder for at tage på ekskursioner til uddannelsessteder som H.C. Ørsted Instituttet ved Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) eller medicinalvirksomheder som Novo Nordisk og H. Lundbeck.
36
Valgfag: 1 valgfag på mindst C-niveau, fx Fysik A eller Erhvervsøkonomi C.
Stx Naturvidenskab
Matematik A - Fysik B Kemi B •
Hvorfor skal man have solen i ryggen for at kunne se en regnbue?
•
Hvordan virker en laser?
• •
Hvad bestemmer farten i en kemisk reaktion?
I denne studieretning får du matematik på det højeste niveau og vil komme til at arbejde med mere komplicerede emner som fx differentialligninger og rumgeometri. Du vil både få fysik og kemi på B-niveau og har derfor mulighed for at vente lidt med at beslutte, om du vil specialisere dig i enten det ene eller det andet fag, eller om du vil tilvælge noget helt andet. Du kommer til at arbejde en del i laboratoriet, hvor vi fx efterprøver forskellige naturlove, og du vil blive trænet i databehandling af større datamængder. I fysik fokuserer vi bl.a. på Newtons love i anvendelse, kernefysik og energiproduktion i stjerner. I kemi ser vi fx på kemi i industrien og enzymers betydning for reaktionshastigheden. Vi besøger uddannelsessteder som H.C. Ørsted Instituttet ved Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU), men kan også tage på ekskursion for at se på arkitektur eller besøge virksomheder.
Valgfag: 1 valgfag på mindst C-niveau, fx Fysik A, Kemi A eller Informatik C.
37
Stx Sprog
Samfundsfag A Matematik A •
Hvorfor er der forskel på, hvilke partier mænd og kvinder
stemmer på?
•
Er der sammenhæng mellem typen af straf, forbryderens alder og
tilbagefald efter løsladelse?
• •
Kan man skabe vækst alene ved at bygge broer?
Denne studieretning er for dig, der gerne vil arbejde med, hvordan samfundsfaglige problemstillinger kan understøttes af matematiske undersøgelser. Den faglige dybde med matematik på A-niveau giver mulighed for at arbejde med mere komplicerede samfundsfaglige emner, fx når vi arbejder med avanceret statistik, når vi opstiller hypoteser om sammenhænge mellem forskellige forhold, fx kønnenes fordeling i forskellige vælgergrupper. Vi bearbejder andres undersøgelser, og vi indsamler egne data, opstiller modeller og drager konklusioner. Du vil komme til at arbejde med både dansk og international politik og globale forhold. Der er mange muligheder for at se nærmere på virkelighedens samfundsmæssige udfordringer, fx når vi tager på ekskursion til Nationalbanken eller rejser til Bruxelles på studietur for at se nærmere på europæisk økonomi og politik.
38
Valgfag: 1 naturvidenskabeligt valgfag på B-niveau (Biologi, Fysik eller Naturgeografi) + 1 valgfag på mindst C-niveau, fx Engelsk A, Religion B eller Erhvervsøkonomi C.
Stx Sprog
Samfundsfag A Engelsk A •
Hvorfor er Trump præsident, når Clinton fik flere stemmer?
•
Hvad kommer Brexit til at betyde for englænderne – og for os?
• •
Hvorfor er der så mange hjemløse i London?
Hvis du er interesseret i disse problemstillinger og gerne vil vide mere om, hvorfor verden ser ud, som den gør, så er denne studieretning sikkert noget for dig. Du vil komme til at arbejde med både dansk og international politik, med økonomi og med sociologi. Samtidig vil du med engelsk på A-niveau få nærmere kendskab til kultur, historie og samfundsforhold i især Storbritannien og USA. I den daglige undervisning arbejder vi ofte produktorienteret. Det kan handle om at danne sit eget parti med tilhørende medlemsavis og valgvideo, lave nyhedsudsendelser på engelsk eller holde taler. Samarbejdet mellem de to studieretningsfag indeholder bl.a. ekskursioner til forskellige organisationer og politiske partier, feltstudier i relevante byområder, besøg på ambassader og virksomheder.
Valgfag: 1 naturvidenskabeligt valgfag på B-niveau (Biologi, Fysik eller Naturgeografi) + 1 valgfag på mindst C-niveau, fx Psykologi C eller Idræt B.
39
Stx Sprog
Engelsk A - Italiensk A Latin C •
Hvorfor er engelsk blevet verdens vigtigste kommunikationssprog?
•
Hvorfor foregår mange af Shakespeares dramaer i Italien?
•
Hvordan kan det være, at ca. 60% af alle engelske ord
•
stammer fra latin?
Hvis du elsker at beskæftige dig med sprog og kultur, så er denne studieretning noget for dig. Du lærer et nyt og spændende sprog, italiensk, og får mulighed for at styrke dine engelskkundskaber betydeligt. De tre studieretningsfag giver dig indsigt i Europas og i de engelsksprogede landes kulturelle og historiske forhold. Du kommer til at arbejde med de moderne sprogs oprindelse og udvikling og bliver knivskarp til grammatik. Du vil få sproglige kompetencer og kulturel viden, der giver dig de bedste forudsætninger for at begå dig internationalt i en globaliseret verden. Der vil være fokus på forskellige tværfaglige emner, fx renæssancen i Italien og i England, indvandring, den amerikanske og den italienske mafia, sports- og madkultur. Studieturen i 2.g bruges ofte til at besøge et af de lande, hvor sprogene tales eller til at komme på udveksling med gymnasiet i Trieste, Italien, som vi har samarbejdet med i mange år. Himmelev Gymnasium er det eneste gymnasium i Roskilde, der kan tilbyde italiensk. 40
Valgfag: 2 valgfag på B-niveau, fx Samfundsfag B og Religion B.
Stx Sprog
Engelsk A - Spansk A Latin C •
Hvorfor er spansk og engelsk to af verdens mest talte sprog?
•
Hvilke mennesker og kulturer møder man i den spansktalende
del af verden?
•
Hvorfor henter både spansk og engelsk store dele af deres
•
ordforråd fra latin?
Denne studieretning er for dig, der gerne vil lære spansk og samtidig arbejde videre med engelsk på et højt niveau. Du vil få begge sprog i alle tre år. Det tredje sprog, latin, skal du have i et år. Latin styrker dine grammatiske og generelle sproglige kompetencer. Du vil komme til at arbejde med forskellige emner, som tager afsæt i sprog, kultur og historie. Det kunne fx være om indvandring i USA, narkokrigen i Mexico og Columbia eller fodboldens betydning for identiteten i England og Spanien. Du vil lære om andre måder at leve på og få indblik i de kulturelle forskelle. Studieturen i 2.g kan fx gå til Málaga i Sydspanien, hvor du får mulighed for at komme helt tæt på spansk kultur og kan træne dine sprogfærdigheder.
Valgfag: 2 valgfag på B-niveau, fx Samfundsfag B og Idræt B.
41
Stx Sprog
Engelsk A - Tysk A Samfundsfag B •
Er du til leg med sjove tyske ord som Schwarzwalderkirsch, Feur-
zangenbowle og Weihnachtsmärkte?
•
Er du vild med det farverige og punkede kulturmekka Berlin?
•
Vil du gerne blive bedre til to fremmedsprog, som begge er stærkt
•
efterspurgte i erhvervslivet?
Så er denne studieretning sikkert noget for dig. Engelsk er det vigtigste internationale sprog i den globaliserede verden, og tysk er vores vigtigste nabosprog. Du vil få et solidt fundament for internationale udfoldelser med fokus på kommunikation og sprogbevidsthed og måske endda opnå en større forståelse af, hvem du selv er gennem mødet med to store landes spændende kultur og historie. Fra fredsskaberen Willy Brandt til vore dages ÜberMutti Angela Merkel. Fra Alexander Platz til Reichstag. Tyskfaget udvikler sig stadig fra sine rødder, som vi ser dem hos Goethe, Kant og Brecht, til de hektiske beats fra en af Europas vigtigste metropoler; Berlin. Du vil få mulighed for at komme på en ekstra lille studietur – ud over turen i 2.g. Tyskland og i særdeleshed Berlin ligger jo så tæt på. Det samme gør den gamle Hansestad Lübeck, som vi ofte besøger på juletur.
42
Valgfag: 1 naturvidenskabeligt valgfag på B-niveau (Biologi, Fysik eller Naturgeografi) + 1 valgfag på mindst C-niveau, fx Psykologi C eller Religion B.
Stx Sprog
Engelsk A - Fransk A Samfundsfag B •
Har du lyst til at lære et af verdens smukkeste sprog?
•
Hvilke hemmeligheder gemmer sig i den franske kultur?
• •
Hvordan har Frankrig, England og Danmark påvirket hinanden?
Denne studieretning er for dig, der gerne vil blive bedre til verdens smukkeste sprog, fransk, og samtidig ønsker at arbejde videre med engelsk på et højt niveau. De to sprog har både kulturelt og historisk påvirket hinanden, og der er derfor mange muligheder for fagligt samarbejde i studieretningen. Du vil komme til at arbejde med kultur og samfundsforhold og fx sammenligne livet i Paris og London eller se nærmere på EU's betydning i de to lande. Hvad vil der fx ske nu, hvor Storbritannien har valgt at forlade det europæiske samarbejde? Du vil også komme til at arbejde med litteratur – både ældre og nyere. Din sprogforståelse styrkes gennem litteraturen, men også når vi ser film eller læser aviser og blade. Vi tager ud af huset på ekskursioner til fx Det franske Institut i København, og vi besøger ambassader og franske virksomheder. Det er oplagt at lade studieturen i 2.g gå til Frankrig.
Valgfag: 1 naturvidenskabeligt valgfag på B-niveau (Biologi, Fysik eller Naturgeografi) + 1 valgfag på mindst C-niveau, fx Psykologi C eller Biologi B.
43
Stx Kunst
Musik A - Engelsk A •
Fortjente Bob Dylan at vinde Nobelprisen i litteratur?
•
Hvilken samfundsudvikling i England ansporede punkens opståen?
•
Hvilken rolle spillede musikken i kampen for borgerrettigheder i
•
USA i 1960erne?
Denne studieretning er for dig, der elsker musik og samtidig gerne vil arbejde videre med engelsk på et højt fagligt niveau. Begge fag arbejder meget varieret, og du vil komme til at være både teoretisk og praktisk. Du får en bred viden om USA, Storbritannien og andre dele af den engelsktalende verden fx Indien, Australien og Nigeria. Du vil blive en del af Himmelev Gymnasiums aktive musikliv, for vi laver selvfølgelig både forårskoncert og optræder ved de store begivenheder på skolen. Samarbejdet mellem musik og engelsk giver mulighed for at se nærmere på musikkens rolle i en bredere samfundsmæssig og historisk sammenhæng. Vi tager ud af huset og deltager i forskellige musik- og teaterbegivenheder, og så er der også en særlig musikhyttetur på programmet, hvor vi under lidt mere uformelle former kan fokusere på et særligt emne. Det er ikke en forudsætning, at du kan synge og spille i forvejen, men det er selvfølgelig en fordel.
44
Valgfag: 1 naturvidenskabeligt valgfag på B-niveau (Biologi, Fysik eller Naturgeografi) + 1 valgfag på mindst C-niveau, fx Retorik C eller Samfundsfag B.
Hf
HF - Business Matematik B – Erhvervsøkonomi C
•
Hvad skal der til for, at en virksomhed kan få succes?
•
Hvorfor er Nike Air dyrere end andre sneakers?
•
Kan det passe, at piger shopper mere end drenge, og hvorfor
•
er det vigtigt at vide for virksomhederne?
Med denne fagpakke kommer du til at arbejde med virksomheder og erhvervsliv, og hvordan der fx er sammenhæng mellem køn og forbrugsvaner. Vi fokuserer på optimering af virksomheden, dvs. hvordan man finder ud af, hvor mange produkter der skal produceres, og til hvilken pris de skal sælges. Målgruppeanalyse og branding er også en del af vores fokus. Vi tager på virksomhedsbesøg for at se, hvad teorierne fra timerne bliver brugt til i den virkelige verden. Studieturen går til en europæisk destination, hvor vi ser nærmere på, hvordan globaliseringen påvirker dansk erhvervsliv. Praktik: Det vil være oplagt at komme i praktik i en mindre produktionsvirksomhed eller på et reklamebureau.
Valgfag: Du skal vælge mellem Biologi, Kemi, Naturgeografi, Religion eller Samfundsfag (alle på B-niveau).
45
Hf
HF - Samfund Matematik B - Samfundsfag B
•
Er folketingsvalg retfærdige?
•
Passer det virkelig, at ulighed skaber arbejdspladser?
• •
Kan man skabe vækst ved at bygge broer?
Med denne fagpakke kommer du til at arbejde med forskellige samfundsforhold, globalisering og med tal og oplysninger fra den verden, vi lever i. Vi undersøger fx, om mediernes billede af kvinder, indvandring og ghettoområder holder stik, om der er sammenhæng mellem socialklasse og karaktergennemsnit, og om ulighed skaber arbejdspladser. Du kommer til at lave spørgeskemaundersøgelser, interviewe folk på gaden og arbejde videre med eksisterende målinger. Vi tager på ekskursioner ud af huset og besøger fx meningsmålingsinstituttet Voxmeter eller ser nærmere på Danmarks energiforsyning hos DONG, hvor vi analyserer en almindelig families forbrug og arbejder med forslag til, hvordan man kan påvirke dette. Praktik: Det vil være oplagt at komme i praktik på uddannelsesinstitutioner, i det offentlige eller i kommunikationsvirksomheder.
46
Valgfag: Du skal vælge et valgfag på enten C- eller B-niveau. Det kunne fx være Psykologi C eller Biologi B.
Hf
HF - Uniform Idræt B - Psykologi C
•
Er det altid sundt at dyrke idræt?
•
Hvilke forhold har betydning, når et team skal toppræstere?
•
Hvad vil det sige at være træningsafhængig, og hvordan påvirker
•
det udøverens liv?
I denne fagpakke er kropskultur, sundhed, samarbejde og præstation centrale omdrejningspunkter. Du vil få indblik i og erfaring med forskellige træningsformer af både krop og psyke. Du vil praktisk og teoretisk blive udfordret i samarbejde og teambuilding. Idræt og psykologi samarbejder bl.a. om emner som konflikter i relationer, trænings- og kropskultur, identitet, pædagogik og stress. Vi tager ud af huset på aktive besøg på fx en idrætshøjskole, og vi ser nærmere på testcentre og analyser på hospitaler. Praktik: Du skal i praktik, og mulighederne er mange. Det kunne fx være i politiet, i militæret eller i fitnessbranchen. I uddannelsessektoren kunne du fx komme i praktik på lærer-, pædagog- eller fysioterapiuddannelserne.
Valgfag: Du skal vælge mellem Biologi, Kemi, Matematik, Mediefag (kun hvis du har valgt Mediefag som kunstnerisk fag), Naturgeografi, Religion eller Samfundsfag (alle på B-niveau).
47
Hf
HF - Sundhed Biologi B - Psykologi C
•
Hvorfor er det så svært at komme af med dårlige vaner?
•
Får nogle mennesker lettere stress end andre?
• •
Kan man måle på kærestepotentialet?
I denne fagpakke er der fokus på dig – fra det enkelte molekyle til dit sociale liv i hverdagen. Vi undersøger, hvilken betydning den biologiske arv og miljøet har for mulighederne og vilkårene i dit liv. Du vil fx komme til at arbejde med temaer som stress, læring, sundhed, empati, samspil og evolution. Vi har mange muligheder for feltarbejde og ekskursioner og laver fx adfærdsundersøgelser i Zoologisk Have, besøger en virksomhed i medicinalindustrien eller udfører trivselsmålinger af en specifik målgruppe. Praktik: Det vil være oplagt at komme i praktik på hospitaler, medicinalvirksomheder eller hos Røde Kors. I uddannelsessektoren kunne din praktik fx være på terapeutuddannelserne.
48
Valgfag: Du skal vælge mellem Idræt (kun hvis du har valgt Idræt på C-niveau), Kemi, Matematik, Naturgeografi, Religion eller Samfundsfag (alle på B-niveau).
Hf
HF - Universitet Engelsk A - Samfundsfag B - Biologi B - Matematik B
•
Interesserer du dig for, hvad der sker rundt omkring i verden?
•
Drømmer du om at læse videre på universitet?
• •
Har du flair for engelsk?
Universitetsfagpakken er for dig, der overvejer at læse videre på en lang videregående uddannelse. Du får et ekstra fag på A-niveau i forhold til de andre fagpakker og skal også regne med at have flere timer på skemaet. Du vil komme til at arbejde med både danske og især også amerikanske og britiske samfundsforhold. Det kunne fx være i temaer om det amerikanske præsidentvalg, borgerrettigheder, globalisering eller velfærdstatens udfordringer i EU. Du vil få erfaring med mange forskellige slags arbejdsformer – i laboratoriet, i klasseværelset og ude i virkeligheden, når vi laver målinger i biologi, spørgeskemaundersøgelser i samfundsfag eller besøger den amerikanske ambassade i engelsk. Vi arbejder både med teori og praksis, og du vil blive god til selv at producere tekster og rapporter samt lave faglige præsentationer og oplæg.
Valgfag: Der er ingen valgfag i denne fagpakke.
Praktik: Det vil være oplagt at komme i praktik på et af universiteterne og prøve at følge undervisningen på dit drømmestudium.
49
Obligatoriske fag
50
Obligatoriske fag på stx
Obligatoriske fag på hf
• • • • • • • • • • • • • • •
• • • • • •
Dansk A Historie A Engelsk B 2. fremmedsprog B Matematik B Idræt C Fysik C Samfundsfag C Oldtidskundskab C Religion C Kunstnerisk fag C 2 naturvidenskabelige fag på C-niveau (ud over fysik) 1 naturvidenskabeligt fag på B-niveau Almen Sprogforståelse (AP) Naturvidenskabeligt grundforløb (NV)
Dansk A Engelsk B Matematik C Idræt eller kunstnerisk fag C Kultur- og samfundsfaggruppe (KS) Naturvidenskabelig faggruppe (NF)
Valgfag A-niveau:
B-niveau:
C-niveau:
•
Biologi
•
Billedkunst
•
Astronomi
•
Engelsk
•
Biologi
•
Billedkunst
•
Fransk
•
Dramatik
•
Design og arkitektur
•
Fysik
•
Fransk
•
Dramatik
•
Italiensk
•
Fysik
•
Erhvervsøkonomi
•
Kemi
•
Idræt
•
Filosofi
•
Matematik
•
Italiensk
•
Informatik
•
Musik
•
Kemi
•
Innovation
•
Samfundsfag
•
Mediefag
•
Kemi
•
Spansk
•
Matematik
•
Latin
•
Tysk
•
Musik
•
Mediefag
•
Naturgeografi
•
Musik
•
Psykologi
•
Naturgeografi
•
Religion
•
Psykologi
•
Samfundsfag
•
Retorik
•
Spansk
•
Tysk
51
Fem gode grunde til, at du skal gå på Himmelev Gymnasium: • • • • •
Fordi vi er så mange forskellige typer og personligheder Fordi et mindre gymnasium betyder et større fællesskab på tværs af klasserne Fordi vi har dygtige lærere og en meget høj løfteevne Fordi vi bliver taget alvorligt som elever og elevråd Fordi vi har den bedste musikcafé i byen – Blue Note
Vi glæder os til at møde dig og byde dig velkommen i Himmelev-familien. Kærlig hilsen Elevrådet
Himmelev Gymnasium ∙ Herregårdsvej 30 ∙ 4000 Roskilde ∙ Tlf. 46 75 74 44 ∙ himgym@himgym.dk