Page 1

2021 — 2022

VELKOMMEN TIL NYE 1.G’ERE OG 1.HF’ERE

Glæd dig!

KÆRE NYE ELEV s. 1-2

TUTORHILSNER s. 3-6

VIDEN & MEDIER s. 7-8

#HIMMELIFE s. 23-24

GUIDE TIL 1. SKOLEDAG s. 11-12


”Jeg var selv ret nervøs, da jeg startede sidste år – især pga corona-restriktionerne. Men alle tog supergodt imod os nye, og på trods af et anderledes år mærkede jeg hurtigt, at Himmelev Gymnasium står for fællesskab. Vi vægter det sociale liv meget højt. Så glæd jer til en ny start. Det skal nok blive godt. – Andreas, 2.a, tutor for G3

”Som helt ny elev kan man godt være lidt nervøs for det faglige niveau i gymnasiet men frygt ej! På Himmelev har vi sindssygt gode lærere. De er rigtigt gode til at få alle elever med i timerne og har både fokus på det faglige og på trivslen. I kan godt glæde jer. – Macy, 3.a, tutor for 1.p

”Jeg kan virkelig godt lide den måde, man bliver integreret på som ny elev på Himmelev. Jeg havde en super god introuge i 1.hf, hvor jeg hurtigt kunne mærke, at relationerne er stærke på skolen. – Hans Kristian, 2.q


s. 1-2

KÆRE NYE ELEV

EN HILSEN FRA DINE TUTORER

VIDEN & MEDIER

s. 3-6

s . 7- 8

s. 9-10

INTRODAGENE

s. 11-12

GUIDE TIL FØRSTE SKOLEDAG

s. 13-14

FÆLLESTIMER

s. 15-16

SKRIVETIMER OG MAT LAB


STUDIETUREN ER ET MINDE FOR LIVET

s. 19-20

STORE OPLEVELSER OG NYE VENSKABER

s. 21-22

HIMMELEAKS & HIMMETALK

s . 1 7- 1 8

s. 23-24

#HIMMELIFE

s. 25-26

BLUE NOTE OG HIST&PIST-FESTER

s . 2 7- 2 8

STUDIERETNINGSVALG I 1.G.

SKEMA OG RINGETIDER IT OG BÆRBAR COMPUTER

VIGTIGE DATOER

SÅDAN FINDER DU RUNDT PÅ SKOLEN

s. 29-30

s. 31-32

s. 33-34


.01

KÆRE NYE

På Himmelev Gymnasium skaber vi fremtidens meningsdannere, som nysgerrigt undersøger verden og formidler virkeligheden.


.02

E ELEV V

i måtte alle lære en ny hverdag at kende, hvor håndsprit, afstand, kviktest og virtuel undervisning pludselig blev rammesættende for alt, hvad vi gjorde. Vi savnede i lange perioder at være sammen, at kunne se hinanden i øjnene i undervisningen og på gangene og at finde tryghed i det kendte. Vi har savnet den helt almindelige skoledag, og det har du sikkert også. Derfor bliver det også en ekstra speciel og festlig dag, når du mandag den 9. august 2021 begynder dit nye liv som gymnasieelev på Himmelev Gymnasium. Vi glæder os i hvert fald rigtig meget til at starte et nyt skoleår op, som forhåbentlig igen vil indeholde alle de elementer, der gør gymnasielivet til noget ganske særligt. Du vil møde et Himmelev Gymnasium med et stærkt socialt liv, hvor vi kender hinanden og både dyrker fællesskabet og pladsen til at være forskellige. Under overskriften Viden & Medier sætter vi fokus på formidling og argumentation i alle fag, på moderne medier og på vigtigheden af at kunne sætte sin viden i relation til virkeligheden. Du kommer til at præsentere, diskutere, tage stilling, lytte, lære,

Verden er heldigvis på vej tilbage til noget, vi kender, men det meste af 2020 og foråret 2021 udfordrede os alle sammen. Du fik formodentlig ikke helt den afslutning på dine 9 eller 10 år i folkeskolen, som du havde regnet med, og på Himmelev Gymnasium måtte vi også tænke i nye baner både i undervisningen, og da vi skulle fejre årets studenter. afprøve, blive klogere, samarbejde, udfordre – også dig selv – og få nye perspektiver på dit liv og på din omverden. Du behøver ikke have planlagt hele din fremtid, når du begynder på Himmelev Gymnasium, men jeg vil gerne have, at du har gjort op med dig selv, at du har lyst til at lære og til at udvikle dig både personligt og fagligt. For gymnasiet handler ikke kun om at få og bruge ny viden. Det handler også om at engagere sig og tage ansvar. Glæd dig til det faglige og det sociale, til introdagene og til at møde tutorer og team­ lærere, til en normal skoledag med timer, pauser og masser af ny viden – og til at få venner og oplevelser for livet. Hjertelig velkommen til Himmelev Gymnasium

Johnny Vinkel Rektor


.03

EN HILSEN FRA DINE TUTORER G1 – Velkommen til 00’erne

G2 – Ghetto

Yo, G1-putter! Vi håber, I er klar til en for vild start på Himmelev Gymnasium. Vi glæder os til at møde jer og give jer en fed start på jeres gymnasietid. Vi står klar med stil og god energi til at byde jer velkommen. Det bli’r HOT! Vi ses Signe 2.b, Otto 2.b og Rune 3.z

Hva’ så G2-putter! Velkommen til de berømte himmegange. Vi er 3 imødekommende mennesker, som glæder sig til at give jer et brag af en velkomst. Vores tema er Ghetto – men bare rolig; vi er ikke lige så hårde, som vi ser ud. Vi håber, I glæder jer lige så meget til at møde os, som vi glæder os til at møde jer. ”Man skulle være et svin, hvis man ikke lige kunne starte dagen med et nummer med Gilli.”

G3 – På tennisbanen

Masser af hilsner fra jeres tutorer Cecilia 2.d, Mads 2.d og Philipa 2.x

Hey G3-putter!! Glæd jer til en tid med gode matchbolde. Vi starter den første serv mandag, hvor vi lærer hinanden at kende. Vi er tre supersøde spillere/tutorer, som er max klar til at tage kampen sammen med jer. Vi ses på banen – spændte ligesom jer!! Knus Caroline, Alberte og Andreas 2.a


.04

G4 – Bonderøven

G5 – 80’er party

Goddaw Velkom’n til Himmelev Gymnasium. Vi glæder os til at møde jer. Vi ser måske lidt bondske ud, men bare rolig! I får ikke halm i skoene. Vær klar med jeres høtyve og overalls, for vi glæder os meget til at lære jer at kende. Vi ses i laden! Knus og kram jeres tutorer Lærke 2.b, Carl 3.z og Alexander 2.b

Hva’ så G5-putter! Vi glæder os herre meget til at lære jer at kende! I kan forvente fest og farver i total 80’er stil. Det bliver en pisse cool start i den bedste grundforløbsklasse med jeres kommende yndlingstutorer. Knus og masser af kram Cille, Mathias og Caroline fra 2.z

G6 – Snobberne Kæreste G6 Vi glæder os til at tage imod jer og til at give jer en vidunderlig introuge. Her på Himmelev har vi ry for at være lidt snobbede. Nu får I chancen for at få det ud af systemet den første uge! Vi lover jer, at I får tre mega hyggelige år på skolen. Au revoir! Fra jeres smukke tutorer Katrine 2.z, Ida 2.z og Helena 2.a


.05

G7 – Netflix ’n’ Chill

Hey G7-putter! Så er det tid til hygge. I går seriøst den fedeste tid i møde, og I skal være klar på det, for det bliver virkelig godt. Vi er tre chilleren personer, som glæder os utrolig meget til at se jer og lære jer at kende! Vi ses snart Tobias 2.z, Laurine 2.z og Nicolas 2.a

1.p – Strandfest

1.p.

Here Comes the Sun!

Kære 1.p Vi byder jer velkommen til de 2 bedste år i jeres liv! Vi håber, I falder godt til. Vi skal i hvert fald nok gøre vores bedste for jer. Husk solcreme, højt humør og badedyr for nu går det ned! Våde og varme hilsner Signe 2.q, Victor 2.q og Macy 3.a


.06

1.q – Sleepover

Hey 1.q! Så er det snart, at I starter på det berømte HG! Vi glæder os mega meget til at møde jer alle sammen! Husk at sætte alarmen. Få natbrillerne op i panden og gør jer klar til 2 vilde år. De kærligste hilsner Magnus 2.q, Amanda 2.p og Mathilde 2.q

1.r – James Bond

What’s up 1.r!? Vi er Caroline og Sandra fra 2.r og Josephine fra 3.z, og vi står klar til at byde jer velkommen her på Himmelev Gym. Find det store smil frem, for vi glæder os til at se jeres skønne ansigter. Gå i klædeskabet og find dit fine kluns frem, for der er James Bond-tema her. Bedste hilsner fra jeres tutorer


.07

Politiske taler og ordkrig mellem store nationer, medieforbrug, privatlivs­indstillinger, algoritmer, fake news og corona, klimaudfordringer, ansigtsgenkendelse og robotteknologi! Virkeligheden skabes af og omkring moderne medier, og fremtiden synes mere uforudsigelig end nogensinde før. Dét og meget mere kommer du til at undersøge, diskutere og udfordre både i og uden for undervisningen på Himmelev Gymnasium. Vi kalder det ”Viden & Medier”. Helt konkret betyder det bl.a. følgende:


.08

 u kommer til at arbejde med faglig D formidling og moderne medier i alle fag – ikke hele tiden og på samme tid, men som et særligt fokus på Himmelev Gymnasium.

 u kan glæde dig til at indtage vores D helt egen Orange Scene. Den ligger midt i skolen og bliver brugt til præsentationer, foredrag, elevrådsmøder, debatter, koncerter og meget mere.

 u har mulighed for at arbejde med D professionelle billed-, lyd- og filmredigeringsprogrammer i medielokalet, hvor du også finder skolens populære fotostudie.

 vis du har lyst til at prøve kræfter med H podcastmediet, så kig forbi podcaststudiet, der ligger med kig ud til kantinen.

 i samarbejder med nyhedsmediet V Zetland om undervisning, der gør dig klogere på både nyhedsformidling og digital dannelse. Vores skoleblad Himmeleaks besøger Zetland-redaktionen, og som elev på Himmelev Gymnasium har du gratis adgang til Zetlands artikler og podcasts.

 u kan få sparring af DR Detektor i bl.a. D samfundsfag, når vi laver projekt om fx politisk spin og kildekritik.

Indimellem får vi besøg af en forsker i undervisningen. Vi samarbejder nemlig med RUC om både foredrag og besøg på RUCs forskellige uddannelser.

 u har mulighed for at melde dig til D spændende workshops om fx debatteknikker eller kunsten at skrive skarpere.


.09

INTRODAGENE Din gymnasietid starter selvfølgelig med et introforløb. 30 tutorer gik allerede i maj i gang med at forberede dage med en masse sjove aktiviteter, der skal sikre, at du får en god start og hurtigt falder til i din klasse og på skolen.


.10

D

ine tutorer tager imod dig ved hovedindgangen, når du kommer mandag den 9. august, og de vil sammen med dine teamlærere sørge for at hjælpe dig godt fra start. I har skolen for jer selv de første to dage, for 2.g’erne, 2.hf’erne og 3.g’erne møder først om onsdagen. Glæd dig til teambuilding og hygge med tutorerne, til Himmelegene (vores idrætsdag) og til introfrokosten. Glæd dig til små konkurrencer og udfordringer, som skal løses i løbet af introdagene. Til Himmelegene er der udklædning i alle klasser fra morgenstunden, og så går vi ellers i gang med et stjerneløb, der både kræver styrke, balance, opfindsomhed, god hukommelse og en høj grad af samarbejde. Himmelegene rundes af med en super hyggelig frokost i kantinen, og her vil der både være god mad, præmieoverrækkelse og masser af underholdning.

1.hf’erne skal på en heldagstur ud af huset sammen med teamlærerne. Det handler om at lære hinanden bedre at kende og om at styrke sammenholdet i klassen. Turen ligger i slutningen af august. For 1.g’erne ligger der en ekstra teambuildingdag i november, når alle er kommet i studieretningsklasser. Vi vil også meget gerne invitere dig og resten af skolen til introfest i september. Det er et af årets absolutte højdepunkter, men i skrivende stund kender vi ikke omfanget af de coronarelaterede restriktioner, og derfor venter vi lidt med at melde en dato ud for introfesten. Vi krydser fingre!


GUIDE TIL F SKOLEDAG .11

Philipa (tutor for G2) og Caroline (tutor for G3) guider dig igennem de vigtigste forberedelser til din allerførste dag i gymnasiet.

1.

Få styr på din rejseplan! Dine forældre kan alligevel ikke køre dig i skole hver dag.

2.

Du kan også bare cykle! Så får du både motion og frisk luft fra morgenstunden. Vi skal nok vise dig cykelkælderen.


G

FØRSTE 3.

Det er let at pakke! Du skal bare have en blyant eller en kuglepen med. Alle dine nye bøger er pakket i en himmelev-pose til dig. Lad bare computeren bliver hjemme første dag.

4.

5.

Madpakke eller penge til kantinen? Det er en vigtig beslutning på 1. skoledag! Vi anbefaler begge dele. Og godt med snacks!

Tag en dyb indånding. Der er ingen grund til at være nervøs. Dine tutorer giver dig svaret på alle dine spørgsmål, og vi er her for dig hele tiden. Vi glæder os til at møde dig.

.12


.13

FÆLLE


.14

LESTIMER Undervisningen behøver ikke altid foregå i et klasseværelse. Nogle gange tager vi ud af huset på ekskursioner eller teater- og virksomhedsbesøg. Andre gange samles hele skolen eller en årgang eller studieretning til fællestimer i enten kantinen eller hallen. Vi får besøg af forskellige oplægsholdere, forskere, debattører eller måske endda standup’ere, der kan give os en oplevelse ud over det sædvanlige. Sidste år havde vi bl.a. besøg af USA-ekspert Mirco Reimer-Elster, som du måske har set på TV2 i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg. Debattør Emma Holten kiggede også forbi til en fællestime med fokus på digitale krænkelser, ansvar og ligestilling. Alle elever og lærere kan foreslå emner til fællestimerne. Forslagene tages op i Trivselsudvalget, som beslutter, hvem vi skal invitere. DU KAN SE FREM TIL FØLGENDE FÆLLESTIMER OG ARRANGEMENTER I EFTERÅRET: Aktivitetsdag – en dag for hele skolen, hvor vi dyster i hold på tværs af klasser og årgange i mange forskellige discipliner. Dagen sluttes af med en stor finale i hallen. Sprogdag med Sprogzonen – mød sprogdrengene og oplev selv, hvorfor lyde, dialekter og kropssproglig pausegymnastik har været en tilbagevendende begivenhed på Himmelev Gymnasium i mange år. Der er garanti for gode grin og lærerige oplevelser. Quizeftermiddag – sæt selv dit hold og lad os mødes til en eftermiddag med quiz og kage. Kategorierne spænder vidt fra ”Alt om de kendte” til ”Dyr med sjove egenskaber”. Der er selvfølgelig præmier til både det vindende hold og holdet med det mest kreative holdnavn.


.15

SKRIVETIMER OG MAT LAB F

or at du kan komme godt i gang med det skriftlige arbejde, sætter vi ekstra tid af i timerne til at skrive og til at give feedback på dit arbejde. Disse timer kalder vi skrivetimer. Et par gange om ugen er der Mat Lab om eftermiddagen. Det foregår i kantinen, og her kan du få hjælp af gamle elever til både afleveringer og almindelige lektier i matematik. Skolens elever mødes på tværs af klasser og årgange over bøger, opgaver og computere og ikke mindst den gode kage, som kantinen serverer hver gang. På Himmelev Gymnasium bliver alle vores nye elever læsescreenet. Det betyder, at du sammen med læsevejlederen hurtigt kan få lagt en vejledningsplan, hvis du har udfordringer med læsehastighed, læseforståelse eller ordblindhed.


.16


.17

STUDIETUREN ER ET MINDE FOR LIVET Studieturen bliver for mange et af de bedste minder fra gymnasietiden, og derfor håber vi selvfølgelig også, at det igen bliver muligt på den ene eller anden måde at tage ud at rejse sammen som klasse. Studieturen ligger altid i 1.hf og 2.g. Din klasse rejser med to lærere og i to fag, og der er et fagligt program, som forberedes i undervisningen, inden I tager af sted. Vi rejser for at få store og nye oplevelser sammen, for at sætte undervisningen i relation til virkeligheden og for at styrke de sociale bånd i klassen. Typiske rejsemål er Barcelona, Sevilla, Berlin, Malta, Manchester og Budapest. Du skal selv betale for studieturen, så det er måske en god idé at tænke lidt på at spare op allerede. Depositum skal typisk betales i januar i det år, du rejser. Der er mulighed for at søge tilskud gennem skolens rejsefond.


.18

En lørdag i marts er der støttearrangement for rejseklasserne om eftermiddagen. Her inviteres familie og venner til nogle hyggelige timer på skolen. Rejseklasserne tjener lidt ekstra til deres studietur fx ved at lave caféer eller forskellige former for underholdning. Hvis du skal i 1.hf, så kan du allerede nu (krydse fingre og) sætte kryds i kalenderen i uge 14 i april 2022. Her ligger skoleårets rejseuge nemlig.


.19

STORE OPLEVELSER OG NYE VENSKABER Sørg for at melde dig til nogle af de mange aktiviteter efter skoletid. Det giver dig en masse fede oplevelser og nye venskaber. Livet som gymnasieelev på Himmelev kan hurtigt blive en hel livsstil, for dagen slutter ikke nødvendigvis, når det sidste modul er ovre. Du vil opleve, at der ofte er liv på gangene og i lokalerne til langt ud på eftermiddagen og nogle gange også om aftenen og i weekenderne. Her er et lille udpluk af de mange aktiviteter, som du kan melde dig til.


.20

 reative Arts samler de kreative C hænder, medieglade hoveder, musiske sjæle og dramatiske talenter i et sansemættet show, som vises for hele skolen og for familie og venner i februar. Creative Arts øver hele efteråret.

 -Faktor giver dig mulighed for at snuse U til studiemiljøet på de videregående uddannelser.

 kademiet for Talentfulde Unge (ATU) A udfordrer dig med foredrag af topforskere og workshops om videnskab.

 levrådet mødes både i og uden for E skoletiden og er elevernes talerør. Her kan du gøre din stemme gældende og få erfaring med både debatter, argumentation, politik og ikke mindst hyggeligt samvær.

 yber Talent Akademiet er for dig, der C er interesseret i den nyeste viden om hacking og cybersikkerhed.

 otionsrummet ligger ovre ved hallen og M er ganske gratis for dig at benytte. Der er åbent til ca. kl. 17 hver dag.

F estudvalget Hist&Pist sørger for fest, musik og virkelig god stemning.

 lue Note er vores musikcafé. Meld dig B ind i udvalget, hvis du gerne vil være med til at arrangere, spille, hygge og forberede.

 g så har du selvfølgelig også mulighed O for at spille venskabskampe og turneringer på et af Himmelev Gymnasiums mange sportshold.

 oret er for alle, der har lyst til at K synge – uanset niveau. Så hvis du har lyst til at være med i den musikalske familie på skolen, så skal du være hjertelig velkommen. I år bliver et særligt år, for vi har et stort korstævne i vente til oktober, og så skal vi på korudveksling i Slovenien til foråret.  kakturneringen spilles på tid og med S både små og store brikker.


.21

HIMMELEAKS

P

å Himmeleaks-redaktionen mødes vi 1-2 gange om måneden for at lave verdens bedste skoleblad. Vi er en gruppe meget forskellige elever fra alle årgange, og fællesskabet er vores styrke. Vi skriver om det, der rør sig, om vores hverdag og om livet omkring os. Vi styrer selv redaktionen og planlægger hvert nummer sammen. Det er den fedeste fornemmelse at udgive et blad – altid en fredag i spisepausen – og at se, hvordan resten af skolen sidder sammen over vores artikler, anmeldelser og krydsord. Hvis du har lyst til at lære flere at kende på skolen, spise kage på skolens regning og kan lide at udtrykke dig, så meld dig til Himme­ leaks. Vi har brug for skribenter, korrekturlæsere, fotografer, tegneserietegnere og folk, der er gode til at lave grafik og layout. Kærlig hilsen Himmeleaks

&


&

.22

HIMMETALK Nye medlemmer til podcastholdet søges!

med tungen lige i munden, når vi andre bliver for rodede, og dem med de lækre stemmer.

Er du kreativ og har mange sjove idéer? Kan du godt lide at klippe og mixe lyd – eller har du bare lyst til at lære det? Drømmer du om at blive radiovært, journalist eller måske bare at lære podcastmediet bedre at kende? Så er det DIG, vi har brug for på podcastholdet Himmetalk – Himmelevs sejeste udvalg.

Himmetalk holder redaktionsmøder og optager i skolens helt nye podcaststudie, og alle er velkomne uanset klasse og årgang.

Vi søger alle slags mennesker: De kreative, de organiserede, de tekniske, de skøre, de udadvendte, dem med de gode idéer, dem

Vi mødes efter skole, planlægger, skriver, interviewer og optager. Vi har især fokus på de store events på skolen og på livet som himmegænger sådan helt generelt. Og så har vi det bare f***** hyggeligt. Vi glæder os til at møde dig.


.23

#HIMM


.24

MELIFE


.25

BLUE NOTE

OG HIST&PI FESTER K

antinen er uden sammenligning skolens hjerte. Når den ikke bruges til pauser, frokost, morgensamling, gruppearbejde, Mat Lab og fællestimer, så egner den sig faktisk rigtig godt til både musikcafé, fredagsbar og gymnasiefest.

Et andet vigtigt elevudvalg er festudvalget Hist&Pist. Hist&Pist arrangerer vores fester lige fra introfesten i efteråret til gallafesten i foråret. Hist&Pist-fester er kun for skolens egne elever, og der er altid lærere til stede.

Vi håber, at det i det nye skoleår igen bliver muligt at lave en masse fede arrangementer for hele skolen, for vi har så mange gode traditioner, som du skal glæde dig til.

Det samme gælder til fredagsbaren, som vi holder ca. en gang om måneden. Blue Note er til gengæld et åbent arrangement, hvor du må invitere dine venner udenfor skolen med.

En gang om måneden kan du høre god live musik i kantinen, når vi har musikcaféen Blue Note på programmet. Der er megagod stemning, når vores egne bands eller bands udefra står på scenen, og så kan alle i øvrigt få lov at give et nummer, når der indimellem er open mic-aften. Blue Note-udvalget inviterer nye medlemmer til at kigge forbi ved det første møde i skoleåret.

På Himmelev Gymnasium har vi et ansvarligt forhold til alkohol, og vi har derfor også et alkoholkodeks, der bl.a. betyder, at man ikke kan deltage i vores fester, hvis man har drukket for meget. Vi opfordrer vores elever til at tænke sig om og til at passe på sig selv og på hinanden. Blue Note er i øvrigt altid et alkoholfrit arrangement.


PIST-

.26


.27

STUDIE­RETNING

1.G

Grundforløbet i 1.g varer 3 måneder. Det skal bl.a. sikre, at du har de nødvendige faglige og studiemæssige forudsætninger for at vælge studieretning. Det skal du gøre senest tirsdag den 5. oktober. Det er et vigtigt valg, du skal træffe, og derfor sørger vi selvfølgelig også for, at du får en grundig vejledning først. En studievejleder vil besøge din klasse for at orientere jer om valget og mulighederne i de enkelte studieretninger. To gange holder vi studieretningsdage, hvor du får lov at prøve studieretningsfagene og arbejdsformerne i praksis. Alle elever skal desuden til en individuel evalueringssamtale med en studievejleder og bliver også screenet i matematik. Samlet skal det være med til at afklare dine interesser og muligheder. Der er forældremøde tirsdag den 14. september, og her vil studieretningsvalget også være på dagsordenen.

Du kan allerede nu orientere dig på skolens hjemmeside om udbuddet og indholdet af studieretningerne. Prøv fx studieretningsvælgeren og se også, hvilke valgfag du kan få på din drømmestudieretning.

Prøv studieretnings­ vælgeren (stx)


.28

NGSVALG I

I hf er der ikke studieretninger, men fagpakker. 1.hf’erne vælger først fagpakke den 17. januar 2022 og vil blive orienteret om valget og fagpakkernes indhold løbende.

Prøv fagpakkevælgeren (hf)


.29

SKEMA OG RINGETIDER Vi bruger ikke Aula i gymnasiet. Til gengæld har vi Lectio, som er vores kommunikationsplatform, og her kan du bl.a. finde dit skema og dine lektier. Du får et personligt login første skoledag.

RINGETIDER 1. modul 8.10 – 9.40 2. modul 9.55 – 11.25 3. modul 11.55 – 13.25 4. modul 13.35 – 15.05

En almindelig skoledag begynder kl. 8.10 og slutter kl. 15.05. Modulerne varer 90 minutter. Mellem 1. og 2. modul har vi pause i 15 minutter, og efter 2. modul er der 30 minutters spisepause. Her kan du enten købe din frokost hos det søde kantinepersonale eller tage mad med hjemmefra. Undervisningen kan sagtens foregå andre steder end på skolen. Vi tager på ekskursioner og ture i de fleste fag, og her vil mødetiderne oftest være lidt anderledes end til daglig. Du får nyt skema 1-2 gange om året. Første gang er i november, når 1.g’erne skifter til studieretningsklasser. Det påvirker skemaet for alle årgange. Det er vigtigt, at du holder øje med skemaet i Lectio hver dag, for det er også her, du modtager dine beskeder. Desuden opdateres skemaet løbende, når der er skemaændringer. Det kan fx være, når der er fællestimer, eller når din klasse skal på ekskursion.


.30

IT OG BÆRBAR COMPUTER Du skal have din egen bærbare computer med i skole hver dag. Det behøver hverken være den største eller den dyreste, og du kan med stor sandsynlighed bruge en, du allerede har i forvejen (PC eller Mac, men ikke Chromebook eller tablet). Når du starter på Himmelev, får du gratis adgang til Office365, forskellige elektroniske ordbøger og Nspire, som er et avanceret lommeregnerprogram. Vores IT-vejleder Søren vil besøge din klasse i begyn-

delsen af skoleåret for at gennemgå skolens IT-regler og for at hjælpe med opsætningen af forskellige programmer. IT er en naturlig del af undervisningen i alle fag. Det giver sig selv. Sammen har vi fokus på digital dannelse og på relevant anvendelse af IT. Derfor skal mobiler og bærbare computere kun bruges i timerne, når der er et fagligt formål med det.


.31

VIGTIGE DATOER Forældremøde og konsultation

Vi vil gerne invitere dine forældre til både samarbejde og orientering. Der er forældremøde tirsdag den 14. september 2021. Her taler vi om hverdagen på Himmelev Gymnasium, klassens trivsel og om fag og forventninger. Studievejlederne og rektor vil desuden orientere stx-forældrene om studieretningsvalget. Onsdag den 9. marts 2022 fra kl. 16 er der forældrekonsultation, hvor både du og dine forældre kan komme til at tale med lærerne om din trivsel og din faglige udvikling. Sæt X i kalenderen allerede nu.

Valg af studieretning (stx)

Du skal ønske studieretning senest tirsdag den 5. oktober 2021. Dine lærere og studievejledere vil orientere dig om valget og dine muligheder i god tid i forvejen. Se i øvrigt afsnittet om studieretningsvalget på side 27.

Studieretningsstart (stx)

Mandag den 1. november 2021 begynder studieretningsforløbet for 1.g’erne. Det betyder, at du skal sige farvel til din grundforløbsklasse og goddag til din studieretningsklasse. For at I hurtigt kan lære hinanden at kende, er der både en teambuildingdag og en workshopdag i begyndelsen af studieretningsforløbet.

FERIEPL AN

21-22


.32

Historieopgaven i 1.hf

I december i 1.hf skal du skrive en større opgave i historie. Opgaven fungerer som forberedelse til den store skriftlige opgave (SSO), som du skal skrive i foråret i 2.hf. Din lærer vil vejlede dig undervejs, og der er både skrive- og vejledningsdage knyttet til opgaven.

Valg af fagpakke (hf)

Du skal ønske fagpakke senest mandag den 17. januar 2022. Du kommer til at høre om fagpakkerne i projekt- og praktikperioderne. Studievejlederne vil orientere dig om valget og dine muligheder i god tid i forvejen. Du kan allerede nu få et overblik over fagpakkerne ved at prøve fagpakkevælgeren på skolens hjemmeside.

Valg af valgfag

Både stx- og hf-elever skal have et eller flere valgfag, og der er en del at vælge imellem. Du kan se en liste med dem alle på skolens hjemmeside. Fristen for at indgive ønsker til valgfag er mandag den 24. januar 2022.

Dansk-historieopgaven i 1.g

I slutningen af 1.g skal du skrive din første større tværfaglige opgave i dansk og historie. Opgaven tager udgangspunkt i et fagligt forløb i timerne. Dine lærere vil vejlede dig undervejs, og der er både skrive- og vejledningsdage knyttet til opgaven samt en mundtlig prøve.


.33

SÅDAN FINDER DU RUNDT PÅ SKOLEN


.34

Podcaststudie. Meld dig ind i Himmetalk og få fingrene i det lækre udstyr.

L står for laboratorium.

Hva’ så, Roskildeee!! Vores helt egen orange scene.

på i skoletiden. Måske kantinens hyggeligste område og stedet, hvor man mødes til Mat Lab og kage.

Lokalerne ligger samlet i hjemstavne med hver sin farve.

Bands og sangere kan øve i

ORANGE SCENE

GRØNNEGÅRDEN

Film- og redigeringsstudie. I kælderen er der både biograf og lounge. Find din yndlingssofa. Der er en i hver hjemstavn. Kontoret! De ved (næsten) alt, og så er det dem, der har skolens bolsjer.


Rektor Johnny Vinkel (hgjv@himgym.dk) Vicerektor Pernille Slot Hansen (hgph@himgym.dk) Uddannelsesledere Jacob Lindgaard Nielsen (hgjni@himgym.dk) Marianne Agentoft (hgma@himgym.dk) Kommunikationskoordinator (red.) Louise Ravn (hglr@himgym.dk) Studievejledere Christina Vedel (hgcv@himgym.dk) Hanne Strømgård Knudsen (hghk@himgym.dk) Lea Lou (hgll@himgym.dk) Marie Præstholm (hgmp@himgym.dk) Michael Rasmussen (hgmr@himgym.dk) Talentkoordinator Christian Halvgaard (hgch@himgym.dk) International koordinator Rune Garbers (hgrg@himgym.dk) TeamDanmark-koordinator Michael Rasmussen (hgmr@himgym.dk) Læsevejledere Charlotte Øland (hgcoe@himgym.dk) Jette Andersen (hgjea@himgym.dk)

Himmelev Gymnasium Herregårdsvej 30 4000 Roskilde

Matematikvejleder Jette Andersen (hgjea@himgym.dk)

Tlf. 46 75 74 44 himgym@himgym.dk

Profile for Himmelev Gymnasium

Velkommen 2021-22  

Velkomstmagasinet til nye elever i 1.g og 1.hf

Velkommen 2021-22  

Velkomstmagasinet til nye elever i 1.g og 1.hf

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded