
1 minute read
FØRSTE
Hvad skal jeg have med?
Ikke ret meget, så det er super let at pakke. Du får et himmelev-net med de vigtigste ting, når du ankommer. Der ligger endda også en kuglepen i nettet. Computeren skal du bare lade blive hjemme den første dag. Den skal du ikke bruge. Så du skal bare pakke en flaske vand, en solcreme, en madpakke og din mobil.
Advertisement
Hvad gør jeg med mad første skoledag?
Sørg for at have noget mad med, så du kan holde energien oppe. Når man skal møde nye mennesker, så duer det bare ikke, hvis man er lidt sulten hele tiden. Kantinen er også åben, hvis du har lyst til noget andet end madpakken. Mette-mor og de andre kantinedamer er mega søde, og deres sandwich og pølsehorn kan virkelig anbefales.
Jamen, jeg er altså stadig lidt nervøs!
Tag en dyb vejrtrækning, og kig lidt på dine tutorer her i bladet. Du skal ikke være bange for, at der ikke er nogen at snakke med. Tænk på os tutorer som dine første venner på skolen. Vi er så klar til at tage imod dig sammen med dine teamlærere på første skoledag. Vi ses

