Velkommen 2023-24

Page 1

VELKOMMEN TIL ALLE 1.G’ERE OG 1.HF’ERE 2023 — 2024 KÆRE NYE ELEV s. 1-2 TUTORHILSNER s. 3-6 #HIMMELIFE s. 23-24 GUIDE TIL FØRSTE SKOLEDAG s. 11-12 VIDEN & MEDIER s. 7-8

”Bare rolig. Du kommer lynhurtigt til at lære en masse nye mennesker at kende. Himmelev er ikke større, end at vi på en eller anden måde alle sammen kender hinanden. Vi har et super godt sammenhold på skolen.”

Melissa 3.y (tutor for 1.p)

”Selvfølgelig er der en del lektier og mange nye fag, når man starter i gymnasiet. Du skal bare prioritere din tid og engagere dig i timerne. Lærerne er søde og altid klar til at hjælpe. Et godt råd: Gå i Mat Lab, når du har afleveringer i matematik.”

Viktor 2.d (tutor for G7)

”Mit bedste råd til dig, der er ny elev, er bare at være åben og klar til at møde nye mennesker. Husk også at tutorerne altid er der til at hjælpe dig med at komme ind i fællesskabet.”

Camilla 2.p (tutor for 1.r)

Kære nye elev ............................................................................... 1 En hilsen fra dine tutorer ............................................................. 3 Viden & Medier 7 Introforløbet 9 Guide til første skoledag .............................................................. 11 Skema og ringetider ..................................................................... 13 IT og bærbar computer 14 Fællestimer og arrangementer 15 Ikke flere røde streger .................................................................. 17 Nye venskaber og store oplevelser .............................................. 19 Vi skal på studietur 21 Er du læringsparat? 23 Blue note og Himmefester ........................................................... 25 Studieretninger i 1.g. .................................................................... 27 Fagpakker i 1.hf 28 #himmelife 29 Vigtige datoer ............................................................................... 31 Sådan finder du rundt på skolen ................................................. 33

KÆRE NYE

På Himmelev Gymnasium skaber vi fremtidens meningsdannere, som nysgerrigt undersøger verden og formidler virkeligheden.

.01

ELEV

Jeg glæder mig hvert eneste år til første skoledag i august, når en ny årgang himmegængere træder ind på skolen for at blive en del af vores fællesskab, vores uddannelse og vores gymnasieliv. Så starter et nyt forløb for Himmelev Gymnasium og en helt ny epoke for hver af jer nye elever. I bringer jer selv og jeres baggrund med ind i skolen og kommer med tiden til at sætte jeres eget præg på skolens sociale miljø, og det er altid en spændende proces at følge.

For det er virkelig noget særligt at begynde i gymnasiet. Det kommer til at give dig nye perspektiver på livet, på fremtiden og måske endda på dig selv. Du vil møde et Himmelev Gymnasium med et stærkt socialt liv, hvor vi kender hinanden godt og både dyrker fællesskabet og pladsen til at være forskellige. Det er også et Himmelev Gymnasium, hvor vi stiller skarpt på din læring og ikke på præstationsræset. Uddannelse handler nemlig ikke om at komme først. Uddannelse handler om udvikling, om dannelse og om en tryghed i klasseværelset, der giver dig lyst og mod til at deltage, engagere dig og yde dit bedste.

Så glæd dig til vi ses første skoledag mandag den 14. august 2023 kl. 9.30. Glæd dig til alt det nye, der venter. Glæd dig til det faglige og til det sociale, til introforløbet og til de mere almindelige skoledage, der også venter dig. Glæd dig over mulighederne og fællesskaberne. Jeg glæder mig i hvert fald til at møde dig og alle de andre nye elever.

Hjertelig velkommen til Himmelev Gymnasium

Johnny Vinkel Rektor
.02

EN HILSEN FRA DINE TUTORER

G1 – Hej G1-venner

Vi er jeres nye tutorer, og vi vil gøre vores bedste, for at I føler jer hjemme på Himmelev.

Jeres tutorhold består af tre fantastiske damer og et styks mandfolk:

Lasse er forsvarende vinder af den årlige æbleskivekonkurrence.

Anna er en vanvittig god svømmer og går på Himmelev Sport-ordningen.

Ida er en del af himmelife-udvalget og kan i øvrigt tage 290kg i legpress.

Alberte er gruppens kreative sjæl, som spiller musik i sin fritid.

Vi glæder os til at møde jer og have det siiiindssygt sjovt!

Lasse 2.x, Anna 2.x, Ida 2.b og Alberte 3.a

Vi er jeres tutorer, og vi kommer til at have det megagodt sammen.

Vi er:

Christian 3.x, som var ved at drukne i et vandland som 3 årig

Asger 2.a, som er certified Himmehunk Katinka 3.a, som skal sejle dronningen til Færøerne Jacob 2.d, som nok skal vise dig, hvor du køber nudler i kantinen

Vi glæder os til at møde jer. I kommer helt sikkert til at elske Himmelev Gymnasium – ligesom vi gør.

Store kram Christian, Asger, Katinka og Jacob

Vi glæder os til at byde jer velkommen i G3. Vi er jeres engagerede tutorer, og det er vores opgave at give jer den varmeste velkomst på Himmelev Gymnasium.

Vi håber på, at I er klar til den fedeste tid. Vi glæder os til at introducere jer til de 3 BEDSTE år i jeres liv.

Vi ser frem til at møde jer

Anna 3.d, Caroline 2.x, Oscar 2.d & Jeppe 2.z

G2 – Kære fremtidige venner G3 – Kære nye himmegængere
.03

Vi glæder os til at møde jer og tage jer under vores vinger. I har været så heldige at få et tutorteam, der svinger.

Frygt ej! Vi er alle i samme båd så lad os give jer et godt råd: Husk at være åbne og klare Så lover vi, at vi er mega rare

Hilsen fra det bedste tutorteam

Tilde 2.y, Oliver 3.z, Casper 2.z og William 2.d

Velkommen til Himmelev.

Vi glæder os til at møde jer og til at give jer den bedste start på gymtiden.

Facts om os:

Laura elsker dronningemandler og har en fætter, der har været med i Paradise

Marie elsker Ringenes Herre og er bange for mørke Cilia elsker sæbebobler og har været på ferie med Linse Kessler

Klara elsker Taylor Swift og er allergisk over for ananas.

Nu ved I lidt om os. Vi glæder os til at høre en masse om jer.

Hilsen Laura 3.x, Klara 3.d, Marie 2.b og Cilia 2.b

Vi har skrevet en sang til jer. Nyd den.

Den er skrevet med kærlighed:

Melodi: De smukke unge mennesker (omkvædet)

Åh I smukke unge mennesker Pluds’lig er det jeres tur

På Himmelev Gymnasium

Den allerførste skoledag

Vi er spændte på at møde jer

Det kan I vel godt forstå

Åh I nye himmegængere et godt gymliv må I få

Knus og kram fra jeres tutorer Casper 3.z, Emma 3.d, Emmie 2.y og Mette 2.a

G6 – Kære G6 G4 – Kære G4 drenge og piger … og alt derimellem G5 – Kære kommende G5
.04

– Hey G7

Vi håber, I er klar på de bedste 3 år i jeres liv!

Vi vil gøre alt for, at starten bliver fænomenal. Der venter jer nogle konge dage sammen med os. Den 14. august ruller vi den røde løber ud og vil stå klar til at tage imod jer.

Husk altid Gilli: ”Ey, hvorfor er du ensom

vi ku’ være én

vi ku’ være én sammen”

Ses på toppen

Frida 2.x, Laura 3.c, Clara 3.x, Viktor 2.d

Vi har skrevet en lille sang til jer på melodien ”Der sad to katte på et bord”:

Hey 1.p snart er vi klar

kvitte vitte vit bum bum

vi håber også I er klar

kvitte vitte vit bum bum

Vi lover det bliver megafedt

kvitte vitte vit bum bum

Og fredag bli’r det knæhøj kars’

kvitte vitte vit bum bum

Vi glæder os til at se jer til et brag af en start. Husk det gode humør.

Hilsen 1.p-tutorerne

Jannik 3.x, Sarah 2.p, Julie 2.p og

Melissa 3.y

#YippeeKi-yayMF

G7 1P – Hey 1.p
.05

1Q - Hey 1.q

1R – Hej kommende 1.r

Velkommen til Himmelev!

I har været så heldige at få verdens bedste tutorteam, så selvfølgelig giver vi jer den bedste start på 2 gode år på Himmelev Gymnasium.

Gør jer klar til en masse fede fester, dejlige mennesker og selvfølgelig det bedste sammenhold. Vi glæder os til at møde jer. Vi får det pissefedt!

Møs møs

Malthe 2.p, Kristine 2.p, Christian 3.x og Mikala 3.c

Vi er jeres tutorer, og vi glæder os rigtig meget til at byde jer velkommen til 2 fede år på Himmelev.

Lidt om os:

Vi er 4 super energiske og festlige typer, der lover jer kage og glade dage. Vi ser frem til at lære jer at kende og til at give jer den vildeste introtid.

Kæmpeknus fra Rasmus 2.b, Victoria 2.b, Camilla 2.p og Cecilie 3.y

.06

Virkeligheden skabes af og omkring moderne medier. Det gør nogle gange fremtiden ret uforudsigelig. Den fremtid skal du gøres parat til i gymnasiet.

For hvordan skal vi forholde os til de nye og ret vilde teknologiske muligheder? Til ChatGPT, til AI generelt og til uigennemskuelige algoritmer? Hvordan lærer vi at bruge og ikke misbruge nettets muligheder? Og hvad med alle de nye præsentations- og kommunikationsmuligheder? Skal de ikke være en del af undervisningen i gymnasiet?

Jo, det synes vi faktisk. Det er et særligt fokus på Himmelev Gymnasium, og vi kalder det ”Viden & Medier”.

.07

Medievejledernes 3 gode råd til dig og din mobil

Få styr på din skærmtid, inden du starter i gymnasiet. Undersøg, om du har slået skærmtiden til på din mobil, og overvej også, om det måske er en god idé at sætte tidsbegrænsning på nogle af dine apps.

Danske unge bruger i gennemsnit 5 timer og 28 minutter på mobilen hver dag. Det er 38 timer og 16 minutter om ugen! Det er lige en time mere, end dine forældre formodentlig går på arbejde. På den tid kan du nå alle dine afleveringer og stadig have 28 timer i overskud!

2. 3.

Gymnasiet giver venner for livet. Så læg mobilen i lommen, når du skal møde dine nye klassekammerater og tutorer. Måske er en af dem din nye bedste ven.

Din mobil kan meget mere end bare at underholde. Den kan faktisk åbne døre til en masse ny viden. Brug noget af din skærmtid på at blive klogere. Der er apps, der kan lære dig et nyt sprog, og apps, der dyrker dine matematiske kompetencer. Der er apps, der kan lave de vildeste faglige præsentationer, og apps, der kan give dig overblik over alverdens nyheder.

1.
.08

INTROFORLØBET

Din gymnasietid begynder med et introforløb, der skal klæde dig på til gymnasielivet med alt, hvad det indebærer af nye fag og skriftlige opgaver, venskaber og klassesammenhold, lektier, forventninger og et socialt miljø, der inviterer dig til at engagere dig og deltage i både faglige og sociale arrangementer efter skoletid.

.09

Tutorerne tager imod dig og dine nye klassekammerater og hjælper jer i gang med livet som elev på Himmelev Gymnasium. De har forberedt en masse sjove aktiviteter, der hurtigt vil ryste jer sammen i din nye klasse.

Første skoledag, mandag den 14. august 2023, er en festlig blanding af sociale aktiviteter, rundvisning på skolen, lidt praktiske oplysninger og en hyggelig fælles velkomst i kantinen, hvor tutorerne Emma og Casper sammen med rektor vil byde jer velkommen til Himmelev Gymnasium.

1.g’erne og 1.hf’erne har skolen for sig selv de første par dage, for fortsættereleverne kommer først tilbage fra sommerferie om onsdagen.

Introforløbet strækker sig over nogle uger, hvor du stille og roligt introduceres til livet som gymnasieelev, til fagene og til de nye måder at arbejde på. Glæd dig til teambuilding og

hygge med tutorerne, til Himmelegene og til folkedans med din egen og en anden klasse (det er faktisk vildt sjovt).

Himmelegene er vores første aktivitetsdag (den anden aktivitetsdag er for hele skolen og afholdes i september), og den ligger fredag i den første uge. Det er tutorerne, der står ved posterne, som både kræver styrke, balance, opfindsomhed, god hukommelse og en høj grad af samarbejde på holdet. Himmelegene slutter af med en superhyggelig frokost i det fri for alle.

Og så er der selvfølgelig introfesten i begyndelsen af september. Det er skoleårets første fest, og det plejer at være en temafest. Introfesten er et af årets absolutte højdepunkter. Den arrangeres af eleverne i festudvalget, hvor du er meget velkommen til at være med.

Se i øvrigt tutorernes ”Guide til første skoledag” på næste side.

.10

GUIDE TIL SKOLEDAG

Frida (tutor for G7) og Lasse (tutor for G1) guider dig igennem de vigtigste forberedelser til din allerførste dag på Himmelev Gymnasium

1.

Hvordan kommer jeg i skole?

Du kan jo tage cyklen – og lad bare dine forældre blive hjemme! Vi skal nok vise dig, hvor cykelkælderen er, når du kommer.

2.

Men hvad nu, hvis jeg hellere vil tage bussen?

Så er der heldigvis flere muligheder – både fra Roskilde St. og Trekroner St. Check din rejseplan. Der står tutorer ved stoppestederne ved skolen om morgenen, som vil vise dig, hvilken vej du skal gå.

.11

FØRSTE

Hvad skal jeg have med?

Ikke ret meget, så det er super let at pakke. Du får et himmelev-net med de vigtigste ting, når du ankommer. Der ligger endda også en kuglepen i nettet. Computeren skal du bare lade blive hjemme den første dag. Den skal du ikke bruge. Så du skal bare pakke en flaske vand, en solcreme, en madpakke og din mobil.

Hvad gør jeg med mad første skoledag?

Sørg for at have noget mad med, så du kan holde energien oppe. Når man skal møde nye mennesker, så duer det bare ikke, hvis man er lidt sulten hele tiden. Kantinen er også åben, hvis du har lyst til noget andet end madpakken. Mette-mor og de andre kantinedamer er mega søde, og deres sandwich og pølsehorn kan virkelig anbefales.

Jamen, jeg er altså stadig lidt nervøs!

Tag en dyb vejrtrækning, og kig lidt på dine tutorer her i bladet. Du skal ikke være bange for, at der ikke er nogen at snakke med. Tænk på os tutorer som dine første venner på skolen. Vi er så klar til at tage imod dig sammen med dine teamlærere på første skoledag. Vi ses

5. 3. 4.
.12

SKEMA OG RINGETIDER

1. modul 8.10 – 9.40 2. modul 9.55 – 11.25 3. modul 11.55 – 13.25 4. modul 13.35 – 15.05

Normalt skal du have undervisning hver dag fra kl. 8.10 til kl. 15.05. Modulerne varer 90 minutter. Der er to store pauser i løbet af dagen: 9.40-pausen på 15 minutter og spisepausen kl. 11.25, der varer 30 minutter.

Når du skal ud af huset med din klasse på ekskursioner og ture, vil mødetiderne ofte være lidt anderledes end på almindelige skoledage.

Du får nyt skema 1-2 gange om året. Det første nye skema får du til november, når 1.g’erne skifter til studieretningsklasser. Det påvirker skemaet for alle årgange.

Det er vigtigt, at du holder øje med Lectio hver dag, for det er her, du modtager beskeder og ser dagens eventuelle skemaændringer. Det kan fx være, når der er fællestimer, hvis en lærer er syg, eller når din klasse skal på ekskursion.

Vi bruger ikke Aula i gymnasiet. I stedet har vi Lectio, som er vores kommunikationsplatform og stedet, hvor du bl.a. finder dit skema og dine lektier. Du får et personligt login første skoledag.
RINGETIDER
.13

IT OG BÆRBAR COMPUTER

Du skal have din egen bærbare computer med i skole hver dag. Det behøver hverken være den største eller den dyreste, og du kan med stor sandsynlighed bruge en, du har i forvejen (PC eller Mac men ikke Chromebook eller tablet, da flere af de programmer, vi bruger i undervisningen, ikke er kompatible med dem). Når du starter på Himmelev, får du gratis adgang til Office 365, forskellige elektroniske ordbøger og Nspire, som er et avanceret matematikprogram.

Vores IT-vejleder, Søren, besøger din klasse i introforløbet og hjælper jer bl.a. med at installere forskellige programmer og komme på skolens wi-fi.

Vi har ibøger i stort set alle fag og lærer dig derfor også, hvordan du får mest muligt ud af at læse på skærmen. Din computer er en naturlig del af undervisningen. Det giver sig selv. Derfor har vi også fokus på digital dannelse og på relevant anvendelse af IT. Derfor skal mobiler og bærbare computere kun bruges i timerne, når der er et fagligt formål med det.

.14
.15

FÆLLESTIMER OG ARRANGEMENTER

Undervisningen behøver ikke altid foregå i et klasselokale. Nogle gange tager vi ud af huset for at tage vandprøver, gå i teateret, besøge en virksomhed eller noget helt andet. Andre gange samles hele skolen til fællestimer i kantinen, i hallen eller på vores helt egen Orange Scene.

Når vi har fællestimer, får vi besøg af forskere, foredragsholdere, debattører, eventyrere og andre inspirerende mennesker, der kan give os en oplevelse ud over det sædvanlige. Sidste år havde vi fx så forskellige fællestimer som en valgdebat op til Folketingsvalget og et foredrag om at vokse op i en alkoholiseret familie.

Fem gange om året mødes vi alle sammen til Go’ Morgen Himmelev i hallen. Det er en slags talkshow, hvor eleverne i Go’ Morgen Himmelev-udvalget tager den aktuelle temperatur på stort og småt på Himmelev Gymnasium.

TIL EFTERÅRET KAN DU BL.A. SE FREM TIL FØLGENDE:

Aktivitetsdag – en dag for hele skolen, hvor al undervisning er omlagt til sjove og anderledes workshops og discipliner. Prøv fx ”Nak & Æd en krabbe” om formiddagen og yoga om eftermiddagen.

Sprogzonen – mød sprogdrengene, og oplev selv, hvorfor lyde, dialekter og kropssproglig pausegymnastik har været en tilbagevendende begivenhed på skolen i mange år. Der er garanti for gode grin og lærerige oplevelser.

Quizeftermiddag – sæt selv dit hold, og lad os mødes til en eftermiddag med quiz og kage. Kategorierne spænder vidt fra ”Alt om de kendte” til ”Dyr med sjove egenskaber”. Der er selvfølgelig gode spiselige præmier på højkant.

.16

IKKE FLERE RØDE STREGER

Vi har afskaffet de røde streger i dine afleveringer på Himmelev Gymnasium og har erstattet dem med fokuseret feedback, der peger mere fremad end bagud. For du lærer ikke rigtig noget af røde streger – det er videnskabeligt bevist!

Hvor mange rettelser tror du egentlig, at din hjerne kan overskue på én gang? Ikke ret mange faktisk. Undersøgelser viser, at din hjerne samarbejder langt bedre om din faglige udvikling, hvis din lærer udpeger et enkelt eller to mål for dit skriftlige arbejde i stedet for at bede dig rette en masse forskellige ting. Det øger din læring i en grad, hvor det også bliver tydeligt for dig selv. Og dét giver faglig selvtillid og lyst til at arbejde med stoffet.

Så de røde streger er væk på Himmelev Gymnasium. I stedet målretter dine lærere deres feedback på dit arbejde, så der er mindre fokus på fejl og mere fokus på, hvordan du kommer videre.

Vi har lavet en lille film om feedbackkulturen på Himmelev Gymnasium. I den kan du møde lærerne Eva, Julie, Rasmus og Tryggve.

Se filmen her:

.17
.18

NYE VENSKABER OG STORE OPLEVELSER

Det er vigtigt for din trivsel, at du hurtigt bliver en del af det sociale liv på skolen. Mød dine nye klassekammerater og tutorer med åbenhed og nysgerrighed.

Livet som gymnasieelev handler om meget mere end fag og lektier. Det handler også om fællesskaber og store oplevelser. Du vil opleve, at der ofte er liv på gangene til langt ud på eftermiddagen, for vi gør meget ud af skolens sociale miljø. Det er nemlig vigtigt, at du som elev også får mulighed for at udfolde dig uden for klasserummet.

Tag med, når nogen i klassen laver et arrangement. Meld dig ind i et af skolens mange udvalg. Der er altid særlige fællesskaber i udvalgene på tværs af klasser og årgange. Tag med til møder, caféer og hyggeeftermiddage.

.19

Her er et lille udvalg af de mange muligheder:

Creative Arts samler kreative hænder, medieglade hoveder, musiske sjæle og dramatiske talenter i en elevproduceret forestilling, som vises for hele skolen og for familier og venner i februar.

Elevrådet er elevernes fælles talerør. Her kan du gøre din stemme gældende og få erfaring med både debatter, udvalgsarbejde og virkelig hyggeligt samvær. Skoleåret indledes altid med en hel elevrådsdag, hvor de nye elevrødder præsenteres for elevrådsarbejdet.

Himmekoret er for alle, der har lyst til at synge – uanset erfaring. Himmekoret underholder ved årets store begivenheder fx juleafslutningen, Åbent Hus og translokationen for studenterne. I år er der også en korudveksling til Slovenien på programmet.

Vær med i Festudvalget, Fredagsbarudvalget eller Blue Note-udvalget. Det er skolens mest festlige udvalg, hvor elever samles på tværs af klasserne for at lave nogle af byens bedste arrangementer. Her får du – ud over venskaberne – masser af erfaring med idéudvikling, planlægning og afvikling af større arrangementer.

Himmelife-udvalget holder typisk til i studie 25 – skolens filmstudie – og står bag skolens instagram. De holder redaktionsmøder, laver takeovers, lærer om strategi og kommunikation og deler gode erfaringer og tips og tricks med hinanden.

Åben Hal er for dig, der elsker at få sved på panden. En gang om måneden kan du mødes med en hel masse andre elever i hallen til sjov og ballade og temmelig høj puls. Åben Hal er for alle uanset niveau.

Du kan også få pulsen op, hvis du melder dig til frivillig idræt. Her spiller vi venskabskampe og deltager i turneringer mod andre gymnasiehold. Vi stiller med hold i flere sportsgrene fx ultimate, fodbold og håndbold.

Go’ Morgen Himmelev er vores morgensamlingsudvalg, og du er mere end velkommen til at være med. Go’ Morgen Himmelev laver talkshows for hele skolen om aktuelle emner og om livet som himmegænger. Udvalget består både af værter, reportere, kamerafolk, idémagere og producere.

Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) er et af flere talenttilbud til elever med fagligt overskud. Som ATU-elev kommer du bl.a. til foredrag og workshops med førende forskere.

U-Faktor er en slags brobygningsforløb med de videregående uddannelser. Her får du mulighed for at snuse til studiemiljøet på fx RUC og DTU.

HimmeTalk og Himmeleaks er vores podcast og skoleblad. Vi har super gode faciliteter til de to redaktioner, og du skal være hjerteligt velkommen, hvis du har en journalist i maven eller bare har lyst til at prøve kræfter med nyhedsmediet.

.20

VI SKAL PÅ STUDIETUR!

Studieturen bliver sikkert et af dine bedste minder fra gymnasietiden, for det er fedt at rejse og endnu federe at rejse sammen.

Studieturen ligger altid i 1.hf eller 2.g. Din klasse rejser med to lærere, og der er et fagligt program, som forberedes i undervisningen, inden I tager afsted. Vi rejser for at få store og nye oplevelser sammen, for at sætte undervisningen i relation til virkeligheden og for at styrke de sociale bånd i klassen.

Vi rejser bæredygtigt på Himmelev Gymnasium, så med undtagelse af USA-turen på den internationale studieretning, så foretrækker vi destinationer, som vi kan nå med bus og tog. Sidste år havde vi fx klasser i Krakow, Berlin, Paris og Amsterdam.

Du skal selv betale for studieturen, så det er måske en god idé at tænke lidt på at spare op allerede nu. Depositum skal typisk betales i januar i det år, du rejser.

.21

En studietur på Himmelev Gymnasium må ikke koste mere end 4580 kr., der skal dække rejse, ophold og morgenmad. Dertil kommer entréudgifter, frokost og aftensmad samt lommepenge. Der er mulighed for at søge om tilskud til rejsen gennem skolens rejsefond.

Hvis du er 1.hf’er, kan du allerede nu sætte kryds i kalenderen i uge 15 i april 2024. Her ligger skoleårets rejseuge nemlig.

.22

ER DU LÆRINGSPARAT?

At være læringsparat betyder, at du er klar til at gå i gymnasiet og har lyst til at læse og til at lære. At være læringsparat er en forudsætning for, at du i løbet af din gymnasietid kan udvikle dig fra at være en elev til at blive en student, der er klar til en videregående uddannelse.

Der er faktisk nogle ting, du selv kan gøre for at få mest muligt ud af gymnasiet med alt, hvad det indebærer af faglig og personlig udvikling.

.23

Du skal være forberedt og klar til undervisningen

Det lyder måske lidt banalt, men det har faktisk virkelig stor betydning for både dig selv og dine klassekammerater, at du møder til tiden, har forberedt dig til timerne, har styr på dine ting og overholder frister og aftaler.

Du skal tage ansvar for dig selv og for fællesskabet

Din adfærd påvirker både dig selv og de mennesker, der er omkring dig. Hvis du er imødekommende og opsøgende, så er du med til at skabe et rart og positivt miljø.

Du skal holde fokus på at lære – ikke på at præstere

Det handler ikke om at virke ”god” i timerne. Det handler heller ikke om at sige de rigtige ting på de rigtige tidspunkter. Det handler derimod om at have lyst til at blive klogere på fagene, på at udvikle sig og på at kunne fordybe sig.

Du skal have mod til at fejle

Ingen kan alt i forvejen, og uden spørgsmål og fejl lærer vi aldrig noget nyt. Vær lidt modig – også i undervisningen. Undervisningen er et træningsrum, hvor vi nogle gange snubler lidt, og det er faktisk godt. Spørg dig selv: ”Har jeg lavet nogle gode fejl i dag?” Hvis du kan svare ja, så er du sandsynligvis allerede blevet lidt klogere.

.24

BLUE NOTE OG HIMMEFESTE

Kantinen er uden sammenligning skolens hjerte. Når den ikke bruges til pauser, frokost, gruppearbejde, Mat Lab og fællestimer, så egner den sig faktisk rigtig godt til både musikcafé, fredagsbar og gymnasiefest.

Vi har tradition for at lave en masse fede arrangementer for hele skolen. Det er eleverne selv, der arrangerer det meste, og vi kan kun opfordre dig til at deltage i så meget som muligt.

En gang om måneden kan du høre god live musik og hygge med brætspil og musikquiz, når vi har musikcaféen Blue Note på programmet. Nogle gange er det vores egne bands eller solister, der står på scenen. Andre gange er det et band udefra. Sidste år stod hitbandet Danser med Piger fx på Blue Note-scenen. Alle kan i øvrigt få lov til at give et nummer, når der indimellem er Karaoke Night. Blue Note er et alkoholfrit arrangement, og du er meget

velkommen til at invitere dine venner uden for skolen med.

Festudvalget arrangerer alle vores himmefester – lige fra introfesten i september til gallafesten i april. Nogle gange er det temafester. Andre gange har udvalget inviteret en kunstner til at spille. Himmefester er kun for skolens egne elever, og der er altid lærere og vagter til stede.

Fredagsbaren er åben en gang om måneden og er også kun for skolens egne elever. Så mødes vi i kantinen efter sidste modul til et par timers hygge og god musik.

På Himmelev Gymnasium har vi et ansvarligt forhold til alkohol, og vi har derfor også et alkoholkodeks, der bl.a. betyder, at man ikke kan deltage i vores fester, hvis man har drukket for meget. Vi opfordrer vores elever til at tænke sig om og til at passe på sig selv og hinanden. Der er altid gratis alkoholfrie alternativer til fredagsbar og himmefester.

.25
.26

STX STUDIERETNINGER PÅ

Grundforløbet i 1.g varer tre måneder og er ens i alle klasser. Det skal sikre, at du har de nødvendige forudsætninger for at vælge studieretning. Det skal du gøre senest mandag den 9. oktober.

Inden du skal vælge, får du grundig vejledning. En studievejleder vil besøge din klasse for at orientere om mulighederne i de enkelte studieretninger. To gange holder vi studieretningsdage, hvor du får lov at prøve studieretningsfagene og arbejdsformerne i praksis.

Alle elever bliver derudover screenet i matematik og får en individuel evalueringssamtale med studievejlederen. Det skal alt sammen hjælpe dig med at afklare dine interesser og muligheder.

Dine forældre bliver informeret om studieretningsvalget til forældremødet tirsdag den 19. september.

1.g’erne begynder på studieretningsforløbet i begyndelsen af november.

Prøv studieretningsvælgeren (stx)
.27

HF FAGPAKKER PÅ

Mens 1.g’erne vælger studieretning i oktober, så ligger fagpakkevalget for 1.hf’erne først søndag den 21. januar 2024.

Du vil i efteråret i 1.hf løbende blive orienteret om fagpakkernes indhold og muligheder – både i undervisningen, og når studievejlederen besøger din klasse. Din klasse har også nogle projekt- og praktikforløb, hvor I bl.a. besøger en videregående uddannelse og er studerende for en dag. Til januar holder vi en slags karrieredag, hvor du kan møde professionsuddannede fra mange forskellige uddannelser.

Dine forældre bliver informeret om fagpakkevalget til forældremødet tirsdag den 19. september.

Prøv fagpakkevælgeren (hf)
.28
Dit fagpakkeforløb begynder i 2.hf.

#HIMMELIFE

.29
.30

VIGTIGE DATOER

Tirsdag den 19. september inviterer vi dine forældre til forældremøde. Vi fortæller om hverdagen på Himmelev Gymnasium, klassens trivsel og om fag og forventninger. Der vil også være orientering om studieretningsvalget for stx-forældrene og fagpakkevalget for hf-forældrene.

Mandag den 9. oktober er sidste frist for at ønske studieretning, hvis du går i 1.g. Dine lærere og studievejledere vil orientere dig om valget og dine muligheder i god tid i forvejen. Se i øvrigt afsnittet om studieretningsvalget på side 27.

Mandag den 6. november begynder studieretningsforløbet for 1.g’erne. Det betyder, at du skal sige farvel til din grundforløbsklasse og goddag til din studieretningsklasse. For at I hurtigt kan lære hinanden at kende i den nye klasse, er der også nogle introdage i studieretningsforløbet.

I december i 1.hf skal du skrive en større opgave i historie. Opgaven fungerer som forberedelse til den store skriftlige opgave (SSO) i 2.hf. Din lærer vil vejlede dig undervejs, og der er både skrive- og vejledningsdage knyttet til opgaven. Historieopgaven skal afleveres fredag den 8. december.

Forældremøde 19.09.23 Valg af studieretning (1.g) 09.10.23 Studieretningsstart (1.g) 06.11.23 Historieopgaven i 1.hf 08.12.23 .31

Søndag den 21. januar er sidste frist for at ønske fagpakke, hvis du går i 1.hf. Du kommer til at høre om fagpakkernes indhold i projekt- og praktikperioderne. Studievejlederne vil orientere dig om dine muligheder i god tid i forvejen. Se i øvrigt afsnittet om fagpakkevalget på side 28.

Søndag den 28. januar er sidste frist for både 1.g’ere og 1.hf’ere for at ønske valgfag. Der er mange fag at vælge imellem, og dine valgmuligheder vil afhænge af din studieretning eller fagpakke. Du kan finde en liste over alle valgfagene på skolens hjemmeside.

Tirsdag den 12. marts er der forældrekonsultation, hvor du og dine forældre kan komme til at tale med dine lærere om din trivsel og din faglige udvikling.

I slutningen af 1.g skal stx-eleverne skrive den første større tværfaglige opgave i dansk og historie. Opgaven tager udgangspunkt i et fagligt forløb i timerne. Dine lærere vil vejlede dig undervejs, og der er både skrive- og vejledningsdage knyttet til opgaven samt en mundtlig prøve.

Valg af fagpakke (1.hf) 21.01.24 Valg af valgfag 28.01.24 Forældrekonsultation 12.03.24 Dansk­historieopgaven i 1.g I begyndelsen af eksamensperioden .32

SÅDAN FINDER DU RUNDT PÅ SKOLEN

.33

Podcaststudie. Meld dig ind i Himmetalk og få fingrene i det lækre udstyr.

Hva’ så, Roskildeee!! Vores helt egen orange scene.

Lokalerne ligger samlet i hjemstavne med hver sin farve.

L står for laboratorium. på i skoletiden.

Måske kantinens hyggeligste område og stedet, hvor man mødes til Mat Lab og kage.

Bands og sangere kan øve i

I kælderen er der både biograf og lounge.

Find din yndlingssofa. Der er en i hver hjemstavn.

Kontoret! De ved (næsten) alt, og så er det dem, der har skolens bolsjer.

ORANGE SCENE GRØNNEGÅRDEN
.34
Studie 25. Måske Roskildes lækreste filmstudie.

Rektor

Johnny Vinkel (hgjv@himgym.dk)

Vicerektor

Pernille Slot Hansen (hgph@himgym.dk)

Uddannelsesledere

Jacob Nielsen (hgjni@himgym.dk)

Marianne Agentoft (hgma@himgym.dk)

Kommunikationskoordinator (red.)

Louise Ravn (hglr@himgym.dk)

Studievejledere

Christina Vedel (hgcv@himgym.dk)

Hanne Strømgård Knudsen (hghk@himgym.dk)

Lea Lou (hgll@himgym.dk)

Marie Præstholm (hgmp@himgym.dk)

Talentkoordinator

Christian Halvgaard (hgch@himgym.dk)

International koordinator

Rune Garbers (hgrg@himgym.dk)

TeamDanmark- og elitesportskoordinator

Marie Præstholm (hgmp@himgym.dk)

Læsevejledere

Charlotte Øland (hgcoe@himgym.dk)

Jette Andersen (hgjea@himgym.dk)

Matematikvejleder

Jette Andersen (hgjea@himgym.dk)

Himmelev Gymnasium Herregårdsvej 30 4000 Roskilde Tlf. 46 75 74 44 himgym@himgym.dk
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.