GUIDE CERTIFICERINGER + MÆRKNINGSORDNINGER
INDLEDNING
GUIDE FIND VEJ I ”MÆRKNINGSJUNGLEN” OG SKAB OVERBLIK Mærkningsordninger er et godt redskab i arbejdet med bæredygtighed, som flere og flere virksomheder benytter sig af. Mærkningsordningerne kan hjælpe med at øge sporbarheden i materialer, sikre ordentlige arbejds- og miljøforhold i produktionen og at skadelige kemikalier ikke findes i produktet. Og de kan hjælpe med troværdigt at kommunikere og dokumentere bæredygtighedsindsatsen overfor forbrugere og kunder. Men der findes mange mærker i hvad, der ind imellem omtales som en ’jungle af mærkningsordninger’. Denne guide er tiltænkt mode- og livsstilsbranchen, når det gælder om at finde vej i denne jungle. Guiden giver et overordnet overblik og foretager en opdeling af de forskellige ordninger. Derudover får du links til redskaber, der giver en mere detaljeret gennemgang af de respektive mærker og ordninger. På trods af mange forskelle er det dog fælles for ordningerne, at når det kommer til kommunikation og markedsføring, gælder der visse regler og retningslinjer, som bør følges.
Side 3
Certificeringer & mærkningsordninger • Ver. 1, februar 2021
N VA
EM ÆRK
Undertekst 1234 5678
E
T
S
OFFICIELLE MÆRKNINGSORDNINGER
GUIDE DE OFFICIELLE MÆRKNINGSORDNINGER I DANMARK I Danmark har vi to officielle miljømærker: Svanemærket og EU-blomsten. Ved begge mærker skal produkter eller serviceydelser leve op til en række af forskellige kriterier og krav, som i fællesskab er vedtaget af henholdsvis de nordiske lande og EU. At mærkerne er officielle, betyder at de begge har myndighedernes opbakning. Mærker medfører f.eks. krav til, hvilke kemikalier der må benyttes, spildevand fra farverier, sociale forhold og fysiske kvalitetskrav som farveægthed og krymp. Begge mærker er livscyklusbaserede og omfatter således hele produktets rejse fra råvare til recirkulation. Miljømærkning Danmark er ansvarlig for de to mærker, og varetager kontrollen og certificering af produkter eller serviceydelser, ligesom det er dem, som udsteder en licens til din virksomhed.
For mere information: www.ecolabel.dk
Side 5
S
N VA
EM ÆRK
E
T
AFFALD RECIRKULERING
RÅVARE
PRODUKTION Undertekst 1234 5678
BRUG
Certificeringer & mærkningsordninger • Ver. 1, februar 2021
PRIVATE MÆRKNINGSORDNINGER
GUIDE HVAD BETYDER DE PRIVATE MÆRKNINGSORDNINGER? De private mærkningsordninger dækker over en bred vifte af forskellige ordninger indenfor vidt forskellige områder, som f.eks. bæredygtig skovdrift af træ, dyrevelfærd og økologisk bomuld. Indenfor hver ordning vil der være en standard, der specifikt definerer krav og kriterier. I modsætning til de officielle mærkninger i Danmark og EU er det hovedsageligt private not-for-profit organisationer, der står bag udviklingen af de forskellige standarder og certificeringssystemer. Et gennemgående element for langt de fleste af disse ordninger er dokumenteret sporbarhed og gennemsigtighed i hele værdikæden, det som på engelsk hedder ”chain of custody”. Grundtanken er, at man - som i et spil med dominobrikker - kan følge og har dokumentation for hele processen fra bomuldsmarken til den færdige t-shirt i butikken. For at sikre valid og troværdig dokumentation for overholdelse af kravene i de relevante faser i værdikæden indgår auditering og kontrolbesøg udført af en forhåndsgodkendt tredjepart fra et certificeringsfirma som en vigtig del af selve certificeringen. Der findes flere forskellige forhåndsgodkendte globale certificeringsfirmaer, som varetager denne del, og som virksomhed kan man frit vælge mellem en række af forhåndsgodkendte (akkrediterede) firmaer. Hvis man som virksomhed har besluttet at gå certificeringsvejen, bør man sætte sig ind i, hvad de enkelte ordninger tilbyder, hvilke områder de dækker og hvilke krav de stiller. Det kan man gøre ved at kontakte organisationen bag og besøge deres hjemmeside. Vær opmærksom på, at der kan være penge at spare ved at samle flere certificeringer til én audit, da mange certificeringsfirmaer er godkendt til at auditere for f.eks. både FSC, GOTS og GRS.
Side 7
Certificeringer & mærkningsordninger • Ver. 1, februar 2021
HANDELS- & VAREMÆRKER
GUIDE HVORDAN BRUGES HANDELS- OG VAREMÆRKER? Den tredje gruppe af ordninger udgøres af handels- og varemærker (på engelsk ”trademarks”) inden for forskellige fibertyper, som vi kender det fra f.eks. Pepsi Max™ fra Pepsi og MacBook™ fra Apple fra andre produktgrupper. Hvis man vælger at bruge et varemærke, behøver man ikke at gå igennem en certificeringsproces for at bruge det proaktivt i markedsføringen af produktet. Det står i modsætning til de officielle eller private mærknings- og certificeringsordninger, som f.eks. EU-blomsten eller FSC, hvor en certificering er obligatorisk hvis man ønsker dette. Når man køber et varemærke fra f.eks. Birla Cellulose, får man i princippet en ”komplet pakke” med indbyggede bæredygtige elementer. Det vil sige at varemærket Livaeco™ bl.a. er fremstillet af FSC certificeret træmasse, reduceret vandforbrug og blockchain sporbarhed. Listen ovenfor er blot et udsnit af de mange varemærker der findes på markedet. Det er en god idé altid at søge information og dokumentation om de bæredygtige elementer, når man skal tage stilling til en alternativ fibertype eller varemærke. Vær i øvrigt opmærksom på, at EcoVero ™ er en fibertype, og den færdige metervare som bruges til f.eks. en kjole i nogle tilfælde kan være et mix, således metervaren består af f.eks. 50 % EcoVero ™/50 % anden type viskose fiber.
Side 9
Certificeringer & mærkningsordninger • Ver. 1, februar 2021
AFSLUTNING Herunder har vi oplistet nogle hjemmesider, hvor man kan finde mere information om de enkelte mærkningsordninger og certificeringer:
- Organisationen ITC har udviklet en søgedatabase på knap 300 certificerings- og mærkningsordninger. Databasen tilbyder detaljeret information om hver enkelt ordning og rummer også muligheden for at sammenligne flere op imod hinanden samt lave en self-assessment: https://www.sustainabilitymap.org/standards_intro - Ecolabel Index er en søgedatabase, der pt. tilbyder et overblik over 450 certificerings- og mærkningsordninger der eksisterer på globalt plan. Man kan søge på hjemmesiden og få en kort beskrivelse: http://www.ecolabelindex.com/ - Tekstilrevolutionen har udviklet et redskab der tilbyder en overordnet analyse over udvalgte mærkningsordninger og certificeringer indenfor mode- og tekstilbranchen: https://www.tekstilrevolutionen.dk/certificationtool/
GUIDE BEDRE KLÆDT PÅ TIL BÆREDYGTIGE VALG Denne guide har til formål at give et overordnet overblik over de mange forskellige mærkningsordninger, der findes. Processen med at finde frem til hvilke man skal arbejde med, afhænger af flere faktorer, herunder ikke mindst materialevalg, produktsortiment, værdikæde og krav fra kunder. Der findes derfor ikke ét facit, som er rigtigt for alle, og der er mange gode muligheder for at træffe mere bæredygtige valg om råmaterialer samt sociale og miljømæssige forhold indenfor produktion af mode- og livsstilsprodukter. Heldigvis er der også megen information at hente hos de forskellige udbydere, som er værd at sætte sig grundigt ind i, så man kan træffe et kvalificeret valg. Udover mærkningsordninger bør vi også nævne kategorien af virksomhedscertificeringer. De har fokus på selve virksomheden og skal sikre, at denne lever op til en defineret standard. Eksempler er ISO 14001, som handler om virksomhedens miljøledelsessystem og SA 8000, der handler om arbejdsforhold. Nogle mærkningsordninger kombinerer virksomheds- og produktfokus, men ofte vil det ene aspekt stå mere centralt. Der gælder særlige regler for markedsføring og kommunikation for alle mærkningsordninger. Det er vigtigt at være opmærksom på de regler, der gælder for den enkelte mærkningsordning. Hver ordning har sit regelsæt, men en god tommelfingerregel er, at man ikke må benytte sig af en ordnings navn og logo i sin markedsføring, på hangtags m.m., hvis man ikke selv er certificeret som brand. Der kan være enkelte undtagelser, hvis man udelukkende leverer B2B. Husk altid at sætte dig ind i reglerne for det enkelte mærkes regler for markedsføring og kommunikation – så slipper du for at komme galt af sted.
Side 11
Certificeringer & mærkningsordninger • Ver. 1, februar 2021
For yderligere spørgsmål om mærker og certificeringsordninger står DM&T’s rådgivere altid klar til at hjælpe
JETTE LINDGAARD kan kontaktes på tlf. 9711 7216 - mail: jl@dmogt.dk MARIE BUSCK kan kontaktes på tlf. 9711 7293 - mail: mb@dmogt.dk
HERNING + COPENHAGEN +45 9711 7200 / info@dmogt.dk / dmogt.dk