Studieretningsoversigt 2025 - HHX Ikast

Page 1


Ide og design: Won Won. Scan

For dig der vil mere

Handelsgymnasiet Ikast-Brande er for dig, der drømmer om en studentereksamen, som åbner for et hav af muligheder og karriereveje.

Hos os kan du udfordre dit talent og få chancen for at deltage i spændende faglige konkurrencer. Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder, så du kan prøve kræfter med virkelige cases og opleve, hvordan teorierne fungerer i praksis.

Men Handelsgymnasiet Ikast-Brande er meget mere end undervisning. Her bliver du en del af et stærkt fællesskab. Du vil dele både sjove oplevelser og store øjeblikke - hos os knyttes venskaber for livet.

Vi glæder os til at tage dig med på rejsen!

Tlf. 30 64 99 20

HHX studieliv

For dig der vil dele tre år af dit liv. Dele viden. Dele undren. Dele fremskridt. Dele glæder.

Bygge nye venskaber. For livet.

HHX er det merkantile gymnasium - i daglig tale handelsgymnasiet - hvor du får undervisning i almene fag og økonomi, afsætning, innovation, sprog samt jura.

Du får undervisning i fag, du kender fra folkeskolen fx dansk, engelsk, matematik og samfundsfag. Men du møder også en masse nye og spændende fag som bl.a. jura, økonomi, afsætning og informatik.

På HHX vil der være klasseundervisning, men også case- og gruppearbejde. Det særlige for HHX er, at du får prøvet teorierne af gennem virkelige cases og samarbejder med områdets virksomheder.

UNDERVISNINGEN

På alle studieretninger og i alle fag tager undervisningen udgangspunkt i afgangsprøven i 9. klasse. Det betyder, at der bliver bygget videre på det, du har lært i grundskolen. Undervisningen begynder med de grundlæggende ting, og efterhånden bygges der mere viden på, indtil det valgte niveau nås.

På HHX skal du ved afslutningen af grundforløbet til eksamen i AP (Almen Sprogforståelse) og ØG (Økonomisk Grundforløb).

A-fag:

Typisk 3-årige fag, der afsluttes med en mundtlig og/eller en skriftlig eksamen.

B-fag:

Typisk 2-årige fag, der afsluttes med en mundtlig og evt. en skriftlig eksamen.

C-fag:

Typisk 1-årige fag, der afsluttes med en mundtlig eksamen.

MEDIATEK

På Handelsgymnasiet Ikast-Brande har vi vores eget mediatek/bibliotek, hvor du kan låne bøger, film og brætspil. Du kan også få hjælp til at finde, vælge og vurdere materialer, som du skal bruge til løsning af faglige opgaver.

Gennem din gymnasietid får du undervisning i informationssøgning og kildekritik. Her lærer du, hvor og hvordan du selv finder de bedste materialer til dine opgaver.

Informationssøgning kan du bruge både i studieog arbejdslivet

LEKTIECAFÉ

Skolen tilbyder løbende skemalagt lektiecafé, hvor du kan få lærerhjælp til bl.a. matematik.

GRUNDFORLØBET

De tre gymnasiale ungdomsuddannelser HHX, HTX og STX består alle af et 3 måneders grundforløb og 2 ¾ års studieretningsforløb.

Formålet med grundforløbet er, at du bliver fagligt afklaret før dit valg af studieretninget valg som skal træffes i slutningen af grundforløbet.

” Jeg kan kombinere min sport med en uddannelse, mens jeg går på Sportstar College

TRIVSEL

På Handelsgymnasiet Ikast-Brande har vi fokus på, at du passer din skolegang, og at du trives. Det er vigtigt for os, at alle elever har det godt, udvikler sig fagligt og er glade for at gå på skolen.

Vi er et lille handelsgymnasium, hvor eleverne kender hinanden på tværs af klasser og årgange, og hvor der er en god og nærværende lærer-elev-relation, som bidrager til både faglig og social udvikling.

Vi arbejder aktivt med værdierne: Sammenhold, accept og respekt. Disse værdier sikrer et trygt klassemiljø og en god læringskultur, hvor der er plads til forskellighed. Det er vigtigt for os, at vores elever udviser en god arbejdsmoral, støtter hinanden i stedet for at dømme hinanden, glæder sig over andres succes og tager ansvar for sig selv og for fællesskabet.

Hver klasse får sin egen klasselærer og studievejleder. Klasselærerens rolle er bl.a. at varetage klassens generelle trivsel, planlægge sociale arrangementer og sikre koordinering af klassens skriftlige afleveringer. Du er altid velkommen til at tage en snak med din klasselærer, hvis du har brug for det.

Du kan også gå til din studievejleder og bede om hjælp, hvis du har brug for en snak om dit faglige niveau eller har udfordringer på skolen eller derhjemme. Studievejlederen samarbejder med klasselæreren og ledelsen om klassens og den enkelte elevs trivsel. Din studievejleder har også tavshedspligt.

Ved skolestart bliver du desuden matchet med en buddy - en klassekammerat, du sidder ved siden af i timerne - og i starten tager I jer lidt ekstra af hinanden. Ca. hver 4. uge får du en ny buddy i klassen, og på den måde lærer du nye kammerater at kende, og du har altid én at arbejde sammen med og snakke med i pauserne

FORÆLDRESAMARBEJDE

Dine forældre inviteres til et forældremøde kort tid efter, at du er startet på Handelsgymnasiet Ikast-Brande. Her vil vi informere om uddannelsen og dagligdagen på gymnasiet.

Umiddelbart efter første karaktergivning vil der blive holdt forældre- og elevkonsultationer, hvor du og dine forældre kan få feedback på, hvordan det går med dig i den daglige undervisning, og dine forældre kan møde din klasselærer.

” Her er et tæt fællesskab i klassen og på tværs af årgangen

FORÆLDRESTØTTE

Tal med dine forældre om nødvendigheden og omfanget af et fritidsjob og fritidsaktiviteter. Hvor meget er realistisk ved siden af dine studieaktiviteter? Husk at det svarer til et fuldtidsjob at gå i gymnasiet.

HVAD FORVENTER VI AF DIG?

På Handelsgymnasiet Ikast-Brande forventer vi, at du møder op, deltager aktivt i den daglige undervisning, og at du afleverer de skriftlige opgaver, der stilles.

Desværre er lektierne ikke jævnt fordelt hen over skoleåret, så i visse perioder vil du opleve mere hjemmearbejde end i andre. Derfor er det en god idé, at du øver dig i at planlægge din lektielæsning og opgaveskrivning - vi hjælper dig gerne på vej.

Hos os tager du ansvar for din egen skolegang, og du betragter det at gå i skole som din hovedbeskæftigelse.

Vi forventer, at du selv søger informationer om skema, lektier, opgaver og arrangementer, og at du giver skolen besked ved fravær fx sygdom. Husk at du som gymnasieelev kun kan holde ferie i undervisningsfrie perioder.

ORDBLINDHED

Er du ordblind, får du støtte gennem læseog skriveteknologi, adgang til Nota, ekstra tid til eksamen, hjælp til din SOP-opgave på 3. år m.v. Vi søger om SPS-bevillingen til dig og sikrer, at du kommer godt i gang med programmerne.

DIAGNOSE

Har du en diagnose, fx ADHD eller autisme, sørger vi for en mentor til dig, som bliver en fast støtte for dig i de 3 år, du går hos os. Din mentor kan bl.a. hjælpe dig med at planlægge skoledagen samt strukturere lektier og afleveringer. Du får også ekstra tid til eksamen samt hjælp til SOP-opgaven på 3. år.

2025-2028

Studieretninger

Du kan tone din uddannelse efter dine interesser og karrieredrømme.

Obligatoriske fag

Dansk A | Engelsk A | 2. fremmedsprog Tysk B eller Spansk A | Historie B

Samfundsfag C | Erhvervsjura C | Informatik C

Samfundsfag C | Erhvervsjura C | Informatik C |

Studieretning Global Business Elitesport, event og marketing

Studieretningsfag

2. fremmedsprog

Afsætning A International økonomi A

Afsætning A Virksomhedsøkonomi A

Tysk B eller Spansk A Tysk B eller Spansk A

Valgfagspakker Med Tysk B Med Spansk A Med Tysk B Med Spansk A

Vælg 1 påbygning + 1 C-fag eller vælg nyt B-fag

Mulige påbygningsfag

Mulige C-fag

Muligt nyt B-fag

Vælg 1 C-fag

Samfundsfag B Tysk A VØ A Matematik A

Finansiering C

Psykologi C

Kulturforståelse C Retorik C Innovation C

Psykologi B/ Innovation B

VØ = Virksomhedsøkonomi IØ = International økonomi

Det er ikke muligt at kombinere Spansk A med Matematik A

Vælg 1 påbygning + 1 C-fag eller vælg nyt B-fag

Samfundsfag B Tysk A IØ A Matematik A

Vælg 1 C-fag

Finansiering C

Psykologi C

Kulturforståelse C Retorik C Innovation C

Psykologi B/ Innovation B

International økonomi B | Virksomhedsøkonomi B | Afsætning B | Matematik B |

| Erhvervscase | Studieområdeprojekt (SOP)

Erhvervscase | Studieområdeprojekt (SOP)

Business & Economics

Virksomhedsøkonomi A International økonomi A

Tysk B eller Spansk A

Event & Marketing Management International Politics

Afsætning A Virksomhedsøkonomi A

Tysk B eller Spansk A

Med Tysk B Med Spansk A Med Tysk B Med Spansk A

Vælg 1 påbygning + 1 C-fag eller vælg nyt B-fag

Samfundsfag B

Tysk A

Afsætning A Matematik A

Vælg 1 C-fag

Finansiering C

Psykologi C

Kulturforståelse C Retorik C Innovation C

Psykologi B/ Innovation B

Vælg 1 påbygning + 1 C-fag eller vælg nyt B-fag

Samfundsfag B Tysk A IØ A Matematik A

Vælg 1 C-fag

Finansiering C Psykologi C Kulturforståelse C Retorik C Innovation C

Psykologi B/ Innovation B

Afsætning A International økonomi A

Tysk B eller Spansk A

Med Tysk B

Vælg 1 påbygning + 1 C-fag eller vælg nyt B-fag

Samfundsfag B Tysk A IØ A Matematik A

Med Spansk A

Vælg 1 C-fag

Finansiering C Psykologi C Kulturforståelse C Retorik C Innovation C

Psykologi B/ Innovation B

Global Business

For dig der søger høj faglighed og drømmer om at arbejde eller studere i udlandet.

På studieretningen bliver du klogere på, hvordan den globale økonomiske udvikling påvirker danske virksomheder, samfundet og dansk økonomi. Vi har også fokus på, hvordan virksomheder arbejder med salg og markedsføring, og så giver studieturene dig mulighed for at bruge sproget i praksis.

UNDERVISNINGEN

Det unikke ved denne studieretning er, at du får mulighed for at opleve verden på nært hold gennem spændende rejser. På 2. år går turen til London, og på 3. år besøger vi USA med stop i både New York og Washington. På studieturene besøger vi både danske og internationale virksomheder, og oplever kulturelle og historiske seværdigheder.

De mange rejser styrker det sociale fællesskab i klassen, hvilket afspejles både i hverdagen på gymnasiet og under studieturene.

FAGPAKKE

Studieretningsfagene er International økonomi A og Afsætning A.

I faget International Økonomi A lærer du, hvordan politiske og økonomiske forhold i Danmark og udlandet skaber både muligheder og udfordringer for danske virksomheder.

I Afsætning A lærer du, hvordan virksomheder udvikler og sælger produkter, konkurrerer på markedet og hvad der gør nogle virksomheder særligt succesfulde.

Hvis du vælger Spansk A som dit 2. fremmedsprog, får du samlet set 5 fag på A-niveau, hvilket giver en ekstra bonus til dit eksamensresultat.

STUDIERETNINGSFAG

Afsætning A International økonomi A

2. FREMMEDSPROG

Tysk B eller Spansk A

Hvis du vælger Tysk B som dit 2. fremmedsprog, har du mulighed for fx at opgradere Matematik eller Tysk til A-niveau.

STUDIETURE

1. ÅR Hamborg

2. ÅR London

3. ÅR New York og Washington

Samlet pris i alt ca. 20.000 kr.

Elitesport, event og marketing

For dig der vil kombinere elitesport med en gymnasial uddannelse og drømmer om en fremtid inden for sportsverdenen - både på og uden for banen.

I samarbejde med Sportstar College Ikast-Brande tilbyder vi en marketingstudieretning for elitesportsudøvere, hvor der er plads til morgentræning tre dage om ugen.

På studieretningen lærer du, hvordan man driver en virksomhed. Vi undersøger, hvordan sportsbranchen og klubber fungerer som virksomheder. Du får indblik i, hvordan man styrer økonomien, skaffer sponsorer, planlægger events og opbygger et stærkt brand. Og du lærer, hvordan du med events kan skabe uforglemmelige oplevelser for andre.

Efter studentereksamen kan du læse videre inden for fx idræt, oplevelsesøkonomi eller sportsmanagement – eller forfølge drømmen om at blive professionel sportsudøver.

UNDERVISNINGEN

Det særlige på studieretningen er den sportslige vinkel i undervisningen. Vi tager udgangspunkt i, hvordan man søger sponsorater fra udenlandske virksomheder, læser og forstår juridiske sportskontrakter samt planlægger og organiserer forskellige sportsevents. Du vil også lære om driften af sportsvirksomheder og om, hvordan du kan bruge sociale medier til at promovere dig selv eller din klub som et stærkt brand.

SÆRLIGT PÅ STUDIERETNINGEN

• Talentudvikling i professionelle rammer

• Du får indgående viden om oplevelsesøkonomi og sportsmanagement

• Din klasse tilknyttes en sportskoordinator og studievejleder

Mulighed for morgentræning tre gange i ugen

Fleksibilitet i forhold til sportsligt fravær

FAGPAKKE

Studieretningsfagene er Afsætning A og Virksomhedsøkonomi A.

I faget Afsætning A lærer du, hvordan danske virksomheder udvikler og sælger produkter, konkurrerer på markedet, og hvad der gør nogle virksomheder/klubber særligt succesfulde.

I Virksomhedsøkonomi A beskæftiger du dig med virksomheders/klubbers økonomistyring.

Hvis du vælger Spansk A som dit 2. fremmedsprog, får du samlet set 5 fag på A-niveau, hvilket giver en ekstra bonus til dit eksamensresultat.

Hvis du vælger Tysk B som dit 2. fremmedsprog, har du mulighed for fx at opgradere Matematik eller Tysk til A-niveau.

STUDIERETNINGSFAG

Afsætning A Virksomhedsøkonomi A

2. FREMMEDSPROG

Tysk B eller Spansk A

STUDIETURE

1. ÅR Hamborg

2. ÅR København

3. ÅR London/Dublin/Edinburgh

Samlet pris i alt ca. 12.000 kr.

Business & Economics

For dig der elsker tal og økonomi, og som gerne vil blive klogere på finansverdenen og aktiemarkedet.

På studieretningen får du en solid forståelse af, hvordan virksomheder fungerer, finansierer investeringer og bidrager til det danske samfund. Du vil få indsigt i, hvordan økonomiens udvikling i Danmark og globalt påvirker virksomhedernes evne til at tilpasse sig og skabe overskud og arbejdspladser.

UNDERVISNINGEN

Vi arbejder med højaktuelle emner inden for samfunds- og virksomhedsøkonomi, hvor teori knyttes til virkeligheden - et tema kunne fx være, hvilke konsekvenser amerikanske præsidenters økonomiske beslutninger har for dansk og international økonomi.

Og så undersøger vi, hvilke overvejelser danske virksomheder gør sig i forhold til den globale økonomiske udvikling, og hvordan det afspejles i deres årsregnskab.

FAGPAKKE

Studieretningsfagene er Virksomhedsøkonomi A og International økonomi A.

I faget Virksomhedsøkonomi A lærer du om virksomheders økonomistyring.

I International økonomi A lærer du, hvordan både national og international økonomi påvirker danske virksomheders forretningsmuligheder.

Hvis du vælger Spansk A som dit 2. fremmedsprog, får du samlet set 5 fag på A-niveau, hvilket giver en ekstra bonus til dit eksamensresultat.

STUDIERETNINGSFAG

Virksomhedsøkonomi A International økonomi A

2. FREMMEDSPROG

Tysk B eller Spansk A

Hvis du vælger Tysk B som dit 2. fremmedsprog, har du mulighed for fx at opgradere Matematik eller Tysk til A-niveau.

STUDIETURE

1. ÅR Hamborg

2. ÅR København

3. ÅR London/Dublin/Edinburgh

Samlet pris i alt ca. 12.000 kr.

Event & Marketing Management

For dig der drømmer om at arbejde med oplevelsesøkonomi, kommerciel kommunikation og markedsføring.

På studieretningen stiller vi skarpt på oplevelsesøkonomiens stigende betydning for samfundet. Du kommer til at arbejde med virksomheden, markedet, forbrugeren og selve produktet.

Du opnår kendskab til virksomheders rolle i samfundsudviklingen - især med fokus på eventvirksomheders evne til at tilpasse sig markedet og effektivt markedsføre sig til både nationale og internationale kunder.

UNDERVISNINGEN

Vi dykker ned i de strategiske og økonomiske overvejelser og beslutninger, der ligger bag lanceringen af nye produkter og oplevelser. Du lærer om økonomisk rentabilitet, forbrugernes købsadfærd, konkurrenceanalyse, markedsundersøgelser, målgruppesegmentering og reklamens indflydelse på forbrugeren. Du lærer at bruge konkrete værktøjer, og du får viden om, hvordan en virksomhed fungerer i samspil med omverdenen.

FAGPAKKE

Studieretningsfagene er Afsætning A og Virksomhedsøkonomi A.

Det særlige ved denne fagpakke er, at studieretningsfagene sammen med de obligatoriske fag giver dig et solidt fundament inden for oplevelsesøkonomi. På skolen arrangerer vi også flere sociale events som Knæk Cancer, sportsdage, fester og caféer, hvor vi opfordrer til, at du deltager aktivt i både idégenerering, planlægning og afvikling af disse arrangementer.

Hvis du vælger Spansk A som dit 2. fremmedsprog, får du samlet set 5 fag på A-niveau, hvilket giver en ekstra bonus til dit eksamensresultat.

STUDIERETNINGSFAG

Afsætning A Virksomhedsøkonomi A

2. FREMMEDSPROG

Tysk B eller Spansk A

Hvis du vælger Tysk B som dit 2. fremmedsprog, har du mulighed for fx at opgradere Matematik eller Tysk til A-niveau. sprog, får du samlet fem fag på A-niveau, hvilket giver en ekstra bonus til dit eksamensresultat.

STUDIETURE

1. ÅR Hamborg

2. ÅR København

3. ÅR London/Dublin/Edinburgh

Samlet pris i alt ca. 12.000 kr.

International Politics

For dig der elsker samfundsfag, politik og verden omkring dig. Og som tror på, at vi kan flytte verden, hvis vi vil.

UNDERVISNINGEN

Studieretningen er for dig, der vil opnå dyb indsigt i samfundsmæssige problemstillinger. Vi vil undersøge og opsøge fremtidens økonomi og spørge os selv: Hvor skal vi arbejde, hvilke krav stilles der til ansatte og virksomheder, hvad er lovligt og etisk, og hvad er grænserne?

I undervisningen går vi tematisk og praktisk til værks på tværs af fagene, og vi går tæt på emner som fattigdom, ulighed, social arv, klima, miljø, krig og fred. Hvordan påvirker disse faktorer virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft, og hvordan balancerer staten sine udgifter og indtægter i forhold til beskæftigelsen? Du lærer også at analysere forbrugernes behov og kommer til at undersøge, hvordan lovgivningen beskytter os, samt hvilken betydning EU har for dansk politik og økonomi.

FAGPAKKE

Studieretningsfagene er Afsætning A og International økonomi A.

Fagpakken er sammensat, så du får et stærkt samfundsfagligt fundament. Fagene Samfundsfag og Erhvervsjura tilføjer politiske og juridiske vinkler på de aktuelle problemstillinger, vi arbejder med på studieretningen.

I faget Afsætning A går vi i dybden med, hvordan danske virksomheder konkurrerer globalt, og hvad der skaber succes.

I International økonomi A lærer du, hvordan både national og international økonomi påvirker danske virksomheders forretningsmuligheder.

STUDIERETNINGSFAG

Afsætning A International økonomi A

2. FREMMEDSPROG

Tysk B eller Spansk A

Vi anbefaler at du vælger Samfundsfag på B-niveau som valgfag på 3. år for at få endnu mere viden om sociologi og politik.

STUDIETURE

1. ÅR Hamborg

2. ÅR København

3. ÅR London/Dublin/Edinburgh

Samlet pris i alt ca. 12.000 kr.

Har du spørgsmål?

Kontakt os for at høre mere om dine muligheder for optagelse:

DIANA GARTNER PEDERSEN

STUDIEVEJLEDER

T 2542 4635

M DP@HERNINGSHOLM.DK

LINE MORTENSEN STUDIEVEJLEDER

T 2542 4658

M LMO@HERNINGSHOLM.DK

Oplev HHX på Handelsgymnasiet Ikast-Brande

Se mere på hhxikast.dk

Bøgildvej 12 7430 Ikast

hhxikast.dk

Studieretningsudbuddet

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.