Fra morgenmadsrestauranten er der udsyn til den smukke gård gennem store vinduespartier.
Henne Kirkeby Kro er opført omkring 1790 i håndstrøgne, brune teglsten. De småsprossede vinduer er hvidmalede, og stråtaget har afvalmede gavle.
HAVEN I HENNE IDEEN TIL DEN NY KØKKENHAVE TIL HENNE KIRKEBY KRO TAGER UDGANGSPUNKT I KROENS LANGE HISTORIE OG DET BARSKE KLIMA TÆT PÅ VESTERHAVET.
Henne Kirkeby Kro Bygherre: Fænø Gods I/S Hovedprojektering og detaljering af samlet anlæg: Tegnestuen Mejeriet Koncept udearealer & køkkenhave: Jens Hendeliowitz, Helle Valsted og Tegnestuen Mejeriet. Belægningsklinke: D48 Også gulvet i morgenmadsrestauranten er udført med belægning i D48. For at opnå den ønskede sammenhæng og balance mellem udearealer og bygninger er D48 anvendt som gennemgående belægningssten.
Henne Kirkeby Kro blev bygget omkring 1790 og fungerede dengang som base for et tiltrængt hvil på rejsen. I dag er kroen et eksklusivt hide away, der tilbyder pusterum fra en travl hverdag i form af luksuriøst logi og et gourmetkøkken med internationalt ry. Kroen er en velbevaret, typisk vestjysk gård opført i håndstrøgne, brune teglsten. Tegnestuen Mejeriet har i en årrække haft ansvar for de overordnede linjer for kroen inklusive udearealer, ligesom de er arkitekter for restaureringer og nybygninger på stedet. I foråret 2011 kunne man indvie nye haver omkring kroen, baseret på et spændende idéoplæg med historisk afsæt. Vestkystens barske klima og kroens byggematerialer ledte arkitekternes tanker tilbage til de gamle klostre. Klostrene var ofte selvforsynende med urter, grøntsager og frugt, og de var særlig kendt for at dyrke både danske og udenlandske medicin-
ske urter. Det var nødvendigt at beskytte klostrets afgrøder mod nordens kulde, blæst og vilde dyr, og afgrøderne blev derfor indhegnet med tykke mure, plankeværker eller levende, tætte læhegn. Fra middelalderen og helt frem til begyndelsen af 1900-tallet indgik begreber som klostergård, urtegård, kålgård, abildgård og humlegård, når man anlagde køkkenhaver. Med relation til Henne Kirkeby Kros lange kulturhistoriske og kulinariske traditioner opstod ideen at genintroducere nogle af disse begreber og opdele den nye køkkenhaves dyrkningsfelter i mindre, varierede rum med hver sin funktion og identitet. Som resultat blev kroens køkkenhave inddelt i fire afdelinger på i alt cirka 4000 m2 suppleret med en klostergård og en skærehave. Landskabsarkitekt Helle Valsted har lagt linierne for køkkenhavens 4 parceller, der kan underopdeles efter behov og i takt med sæsonen