MARKEDSKATALOG_25_Q1_Interaktiv

Page 1


Hekto&Co Markedskatalog Maj 2025

Indhold

3

Markedsopdatering

Vi har haft et travlt første kvartal, og har klare forventninger til resten af 2025.

4 Dynamisk trio

Nyt fra ejerkredsen i Hekto&Co.

6 Hvilken betydning vil en handelskrig have for dansk landbrug?

Finansierings- og investeringsrådgiver hos Agrocura, Rasmus Haun Hansen sætter ord på den usikre tid, og om handelskrigen kan få betydning for Dansk landbrug.

8 Udpluk af solgte emner

Her kan du se et udpluk af de ejendomme og landbrugsjord, som vi har solgt inden for den seneste tid.

10 Kundehistorie: Ellen og Jens’ rejse mod et salg

Efter mange år i spidsen for deres landbrugsvirksomhed på Andkærvej besluttede Ellen og Jens sig for, at tiden var inde til at overveje nye muligheder.

12 Ejendomme og landbrugsjord til salg

Et udpluk af de emner vi aktuelt har til salg.

22 Nyheder på vej

Vi har spændende nyheder på vej. Ved interesse - giv os et kald.

24 Kundehistorie: Rettidig omhu sikrede et trygt salg

Læs om Anna og Niels Frederiks mange overvejelser om at sælge deres livsværk på Gammelmark 12 i Broager.

Markedskatalog 2025

Udgivet i maj 2025

Vi gør opmærksom på, at landbrugsejendommene i dette katalog kan være solgt eller trukket ud af markedet.

Der kan endvidere være sket ændringer i udbudsvilkårene.

I tilfælde af forskelle mellem dette katalog og www.Hekto-co.dk,vil oplysningerne på sidstnævnte være gældende.

Markedsopdatering

Vi har haft et forrygende første kvartal, som har budt på en transaktionsvolumen svarende til første halvår af 2024. Vores lagerbeholdning ligger i øjeblikket på 1,2 milliarder kroner i kontantpriser. Vi går nu ind i en tid, hvor vi tager fat i den nye strategi, med målet om at fortsætte den positive udvikling, som året lagde ud med. Målsætningen er at vokse med 20% fra 2024 til 2025, og fortsætte væksten de kommende år.

Nyt fra ejerkredsen

Vi er stolte af at kunne annoncere, at Brian Lambertsen i foråret 2025 er indtrådt i ejerkredsen. Brian blev ansat i mæglerteamet tilbage i august 2024, og siden da har de tre partnere haft mulighed for at danne sig et indtryk af makkerskabet og ansvarsfordelingen. Brian er et kendt ansigt i branchen, og kommer med mange års erfaring fra branchen - senest som direktør for en landboforening. Brians kompetencer inden for både drift og ledelse ses som en stor styrke for Hekto&Co.

I dette markedskatalog finder du opdateringer fra mæglernes univers, ejendomme til salg, skuffesager, kundecases og spændende opdateringer fra verdensmarkedet, som vi glæder os til at dele med dig. God læselyst

Tak

Tak til kunder, forretningsforbindelser, samarbejdspartnere, familie og venner af huset for besøget til vores reception fredag d. 28. marts. Vi fejrede vores nye lokaler, Brians tiltrædelse i ejerkredsen og Bent Holms 50 års fødselsdag.

Bent Holm, Carina Jessen & Brian Lambertsen

DYNAMISK TRIO

Et nyt kapitel begynder: Hekto&Co udvider ejerkredsen for at sikre fortsat vækst og innovation.

“Hvis du ikke udvikler, så afvikler du.”

Det er mottoet, som i mange år været drivkraften bag makkerparret Carina Jessen og Bent Holm. Deres filosofi om konstant udvikling og innovation har været afgørende for deres mangeårige succes. For dem betyder udvikling mange ting, lige fra nye marketingtiltag til strategiske ændringer. I begyndelsen af 2025 bød udviklingen på en udvidelse af ejerkredsen, da Brian Lambertsen officielt blev budt velkommen som en del af det dynamiske ejerteam. Denne beslutning er truffet for at styrke fundamentet og visionen for fremtiden.

En lang historie af samarbejde

Carina Jessen og Bent Holm har en lang arbejdshistorik bag sig. Samarbejdet begyndte i 2014, da Carina Jessen kom i lære som ejendomsmægler hos Bent Holm, som dengang var chef i en anden virksomhed. Før dette havde Carina Jessen afsluttet uddannelsen som jordbrugsteknolog.

Efter flere års samarbejde besluttede de at stifte Hekto&Co sammen med en landboforening, som Carina Jessen og Bent Holm hver især ejede 25% af. I september 2023 kunne de med glæde meddele, at de nu var de fulde ejere af Hekto&Co. Dette gav dem muligheden for at forme virksomheden præcis som de ønskede – og udviklingen har sidenhen kun gået én vej: opad!

En ny tilføjelse til ejerkredsen

To år efter denne milepæl har teamet bag Hekto&Co nu fornøjelsen af at byde Brian Lambertsen velkommen i ejerkredsen. Brian Lambertsen og Bent Holm har kendt hinanden i mange år, men har aldrig haft muligheden for at arbejde sammen – før nu.

Brian Lambertsen er et kendt ansigt inden for branchen, hvor han gennem mange år var direktør i en landboforening. Hans erfaring med handler og forståelse for branchen giver ham en unik fordel i sin nye rolle hos Hekto&Co.

Stærke værdier og en fælles vision

Hekto&Co bygger på stærke værdier, hvor samarbejde og holdånd er i centrum. Carina Jessen, Bent Holm og Brian Lambertsen deler en fælles vision om, at ingen vinder alene – vi vinder sammen!

Med Brian Lambertsen som en del af ejerkredsen markeres begyndelsen på en ny æra for Hekto&Co. Brian Lambertsens omfattende erfaring og dybe forståelse for landbrugssektoren vil utvivlsomt bidrage til virksomhedens fortsatte vækst og succes. Sammen med Carina Jessen og Bent Holm vil han arbejde mod realiseringen af virksomhedens vision, om at være danskernes foretrukne landbrugsmægler.

”Udvikler du ikke, så afvikler du”
Carina Jessen

Hvilken betydning vil en handelskrig have for dansk landbrug?

Af Rasmus Haun Hansen

Finansierings- og investeringsrådgiver, Agrocura

Med Donald Trumps indtog i det Hvide Hus er verden vendt på hovedet, og efterhånden kan ingen vide sig sikre på om de bliver ramt af den amerikanske toldhammer. Selvom handelskrigen med Europa er sat på pause, så kan ingen vide sig sikre. Derfor ser vi nærmere på hvilke konsekvenser en eventuel toldkrig kan få for dansk landbrug.

Jeg er med mine 32 somre født ind i en verden af optimisme, og hvor frihandel på tværs af landegrænser har banet vejen for økonomisk fremgang for mange millioner af mennesker verden over. Derfor er det også ret historisk med en præsident i Det Hvide Hus, som har

gjort sine trusler om handelskrig til virkelighed. Men lad os først starte med det positive: Jeg er ikke bekymret for dansk landbrug i forbindelse med en handelskrig, for siden finanskrisen har landbruget rustet sig og står i dag på et solidt økonomisk fundament. Når det er sagt, så er der blandt langt de fleste økonomer også fuldstændig enighed om, at en handelskrig kun fører tab med sig. Forskning viser også, at over tid så er det land, der taber mest ved en handelskrig, det land som indfører den skærpede told – i dette tilfælde vil det altså være USA, der over tid bliver hårdest ramt. Det er også det billede vi ser udspille sig nu med faldende dollarkurs, og elendige økonomiske nøgletal fra den amerikanske økonomi. Der er utallige vinkler på, hvordan en handelskrig vil påvirke dansk økonomi, og mens vi kan estimere en del, så er der også en hel del, vi med tålmodighed må afvente og se. Foreløbig ser vi ind i at handelskrigen mellem USA og Europa for nu er afværget i en periode.

Kolde facts

Ifølge tal fra Danmarks Statistik og Landbrug & Fødevarer sendte Danmark i 2024 fødevarer, biobaserede produkter og Agro teknologi for en samlet værdi af 203,2 mia. kr. ud over landets grænser. Heraf var tre fjerdedele af beløbet ”ren” fødevareeksport. USA var i 2024 den 8. største eksportdestination, og den samlede eksportværdi udgjorde 8,1 mia. kr. Til sammenligning udgjorde Dansk eksport til Tyskland 32,3 mia. kr. I dette perspektiv kan det derfor også godt undre mig, at mediedækningen ikke koncentrerer sig mere om den negative udvikling i tysk økonomi frem for indførslen af en amerikansk told. En af årsagerne til, at USA er et interessant eksportmarked, skyldes blandt andet tallene i figuren nedenfor. Fra 2023 til 2024 steg den danske eksport af fødevarer over Atlanten med 8% Det har fået en lang række virksomheder til at have USA med i deres vækstplaner.

Vi kan selvfølgelig ikke sige Danmark uden også at sige EU, for det er ikke kun danske fødevarer, der bliver påvirket i en eventuel toldkrig. Frygten er, at en amerikansk told på europæiske varer vil føre til manglende afsætning af europæiske fødevarer, hvilket vil oversvømme det indre marked

og føre til faldende priser. Ser vi nærmere på den europæiske fødevareeksport, så er USA ganske rigtigt et vigtigt eksportmarked for EU, men ifølge tal fra Europa-Kommissionen så udgør fødevareeksporten fra EU til USA kun 11 % af den samlede eksport.

Hvordan ser fremtiden ud?

Et gammelt mundheld lyder, at ”vand finder nye veje”, og i moderniseret version kan vi i denne kontekst sige, at ”fødevarer finder nye veje”.

Vi skal huske på, at EU ikke er det eneste område, som Trump enten har indført eller påtænker at indføre forhøjet told på, og det betyder også, at nye markeder kan opstå i kølvandet på dette. Vi har blandt andet set mere formildende toner mellem EU og Kina i løbet af de seneste måneder. Ligeledes er min egen tese også, at vi i de kommende år kommer til at se et stigende europæisk fokus rettet mod Asien og Afrika, som ventes at vækste både økonomisk og befolkningsmæssigt.

Så kære landmænd, uagtet i hvilket omfang handelskrigen kommer, så klarer I også den udfordring.

Udviklingen i eksporten på top 10 markeder Eksporten opdelt på lande i mia. kr.

Tyskland Sverige Norge
Kina, inkl. Hong Kong

Udpluk af solgte emner

solgt

Hvejselvej 20, 7300 Jelling
Lammestrupvej 14A, 4140 Borup
Løvevej 19, 8654 Bryrup
Smækbjergvej 9, 7480 Vildbjerg

Romvigvej 18A, 7490 Aulum

Heagervej 19, 6800 Varde

Skovvejen 20, 6064 Jordrup solgt

Bringserevej 2L, 4850 Stubbekøbing

Ribevej 13, 7171 Uldum

Vesterled 2B, 4623 Lille Skensved

ET NYT KAPITEL ELLEN OG JENS’ REJSE MOD ET SALG

Efter mange år i spidsen for deres landbrugsvirksomhed på Andkærvej besluttede Ellen og Jens sig for, at tiden var inde til at overveje nye muligheder.

”Det handler ikke så meget om alder,” siger Ellen,” men mere om, hvorvidt vi har lyst at fortsætte. Vi ønskede også at slippe noget ansvar.” Med en dyb kærlighed til deres arbejde, men også et ønske om at tage fat på nye eventyr, begyndte de at planlægge salget af deres landbrug.

En arbejdsplads med en klar struktur

Ellen og Jens drev en omfattende landbrugsvirksomhed, hvor de delte opgaverne. Ellen stod for fjerkræproduktionen, der krævede høje biosecurity standarder, mens Jens havde ansvaret for markbruget. Deres arbejdsdeling og samarbejde fungerede upåklageligt, men efter mange års dedikation følte de, at tiden var inde til at prøve noget nyt. ”Vi har ikke haft tid til at holde ferie i sommerperioden, og det er noget, vi gerne vil opleve nu,” fortæller Ellen.

Valget af Hekto&Co som mægler

Når det kom til valget af mægler, var Ellen og Jens ikke i tvivl. ”Vores rådgiver bragte Hekto&Co på banen,” forklarer Jens. Efter en samtale med to forskellige mæglere var det klart for dem, at Bent og Carina fra Hekto&Co var de rigtige at arbejde sammen med. ”De virkede dybt seriøse fra første dag, og vi følte, at vi kunne stole på dem,” tilføjer Ellen. Med deres dybdegående kendskab til markedet og en ærlig og professionel tilgang til salgsmaterialet blev Hekto&Co hurtigt det oplagte valg. ”Man skal kunne levere vores produkt i salgs-setup’et, og Hekto&Co formåede at gøre det præcist, som vi havde håbet,” siger Ellen.

Fra skuffesalg til offentligt salg Salgsprocessen startede som et skuffesalg, hvor Hekto&Co målrettede potentielle købere i deres netværk. Efter nogle måneder uden større fremgang blev det offentligt salg sat i gang – og det gik hurtigt! ”Det tog kun fem uger, fra vi gik offentligt, til vi havde en køber,” forklarer Jens. Kommunikationen med Hekto&Co var løbende og struktureret, med opdateringer hver uge om potentielle købere og interesserede. ”Vi havde ikke behov for mere,” siger Jens, der satte pris på den regelmæssige kontakt med Carina under hele processen.

”Det tog kun fem uger, fra vi gik offentligt, til vi havde en køber”

Jens Bjerre

Tiden efter salget

For Ellen og Jens markerer salget af Andkærvej afslutningen på et kapitel, men også begyndelsen på et nyt. De ser frem til at nyde mere tid sammen, med rejser, projekter og aktiviteter, de tidligere ikke har haft tid til. ”Vi har stadig ejendomme, der skal passes, men nu kan vi også fokusere på ny eventyr, som vi ikke tidligere har haft mulighed for,” siger Jens. Ellen og Jens ser positivt frem mod fremtiden og er glade for den beslutning, de har taget. ”Når man først har truffet beslutningen om at sælge, skal man stå ved den. Og det har vi gjort,” understreger Ellen.

Hekto&Co – en tryg og professionel partner

Ellen og Jens er enige om, at samarbejdet med Hekto&Co har været en succes. ”Hvis nogen spørger, hvem vi brugte, vil vi uden tøven sige Hekto&Co. Det gik så fint, og vi fik solgt vores landbrug,” siger Ellen afslutningsvis.

Griseproduktion til salg

Ørrevej 36, 7490 Aulum

Videbækvej 21, 7490 Aulum

SOLGT

Skoldingvej 6, 7323 Give Pris kr. 18.250.000 Mælkeproduktionsejendom med cirka 220 årskøer | 94 ha

Special- og lystejendomme

Jellingvej 341, 7100 Vejle

Pris kr. 43.900.000 Lerbæk Gods i naturskønne omgivelser | 185 ha

Nagbølvej 66, 6640 Lunderskov

Pris kr. 6.800.000 Harmonisk lyst- og planteavlsejendom med god jagt | 39 ha

Planteavl til salg

Borgergade 15, 6064 Jordrup

Pris kr. 25.400.000 Effektive og velarronderedearealer | 125 ha

Jernhytvej 48, 6500 Vojens

Pris kr. 8.500.000

Ejendommens bygningssæt fremstår flot og velvedligeholdt | 40 ha

skuffesager / fortrolighedssalg

Planteavl i Sydjylland
+240 ha | Gedigen ejendom i god stand | Flot slagtegriseanlæg
Salg i fuld drift
Planteavl i Midttjylland
+60 ha | Velholdte bygninger

Kvægejendom i Midtjylland

+140 ha | Godt logistisk setup | +150 køer

Kvægejendom i Midtjylland

+350 ha | +450 køer med opdræt | Al produktion på ét site Godt logistisk setup

skuffesager / fortrolighedssalg

SOLGT

i Vestjylland

+50 ha | Planteavl med udlejet staldandlæg

Griseproduktion i Vestjylland

+1.600 årssøer | + 50.000 smågrise/år | + 200 ha Sjældent udbudt virksomhed | Overtages i fuld drift

Planteavl

+250 ha | Dyrkningssikker bonitet | Kan erhverves uden bygninger

Kvægejendom i Himmerland

+ 200 køer | + 150 ha Godt logistisk setup | Overtages i fuld drift

Planteavl i Sydjylland

Landbrugsjord til salg

Fredstedvej, 6100 Haderslev

Pris kr. 2.600.000 12 ha

Ørderup Nørremarksvej 2, 6520 Toftlund 17 ha

Nyheder på vej...

Sydjylland +100 ha Kvægejendom

Sydjylland +50 ha

Sjælland & Øerne Flere ejendomme Fortrolighedssalg

Når noget er for vigtigt, at overlade til tilfældighederne

Hvad enten det handler om en salgsvurdering, vurdering af årsregnskabet eller virksomhedsomdannelse, så kan vi hjælpe dig!

Kontakt os for et uforpligtende møde på tlf: 7060 2931

rettidig omhu sikrede et trygt salg på

Gammelmark 12

Efter 38 år på gården Villesholt, Gammelmark 12 ved Broager, var tiden inde for Anna og Niels Frederik Jensen, at sælge deres livsværk. I januar 2023 havde parret købt en forfalden ejendom med tilhørende 1,7 hektar mellem Broager og Vemmingbund, hvor parret ønskede at bygge et nyt hus med udsigt over marker og vand.

Anna Jensen har gennem mange år arbejdet på borgerservice i og omkring Sønderborg Kommune. Hun var glad for arbejdslivet uden for bedriften, men gav også gerne en hånd med på gården, når der var behov for det. Niels Frederik har altid, bortset fra militær-tiden, arbejdet i landbruget, med en lille afstikker på 6 år, som kvæginseminør, en tid han nødigt ville have undværet. Gården med 28 hektar og 60 sortbrogede malkekøer, overtog parret efter Niels Frederiks forældre. I 1999 blev køerne afløst af 7000 producerede grise i en ny frats stald.

Som årene gik, ændrede tiden sig på landet. Nabolandmændene henvendte sig med tilbud om, at Anna og Niels Frederik kunne overtage deres gårde. Tilbuddene så Anna og Niels Frederik som en tillidserklæring, da de godt ved, at det kan være svært at skille sig af med sit livsværk efter mange år.

Rettidig omhu

Da Anna og Niels Frederik i januar 2023 købte en grund, som de på sigt ønskede at bygge nyt hus på, var de sikre på, at nu gik der ikke længe før de stod med et endeligt salg af Gammelmark 12. De kunne mærke, at nu var de klar. ”Det er rettidig omhu – ingen andre skal rydde op efter os” siger Anna om den endelige beslutning om at sælge. De var, som pensionister klar til det næste skridt i deres liv.

Der er mange følelser bag et salg som dette. Minder, arbejdstimer og succeser udgør livsværket, Gammelmark 12. Derfor var overvejelserne om, hvordan salget skulle foregå, mange. Dog var de ikke i tvivl om, at de helst ville sælge gården til en lokal smågriseproducent fra Broagerland, lige som de tidligere selv fik tilbudt. Valget faldt på en lokal familie, hvor sønnen havde planer om at overtage familiens gårde inden for en årrække. Niels Frederik kendte i forvejen familien ret godt, og en forespørgsel om overtagelse af Villesholt skulle sættes i værk.

Et kaffemøde der endte med et salg Et par år forinden salget havde parret besøg af Bent Holm fra Hekto&Co, da de på daværende tidspunkt legede med tanken om at sælge. Niels Frederik kendte i forvejen teamet bag Hekto&Co, og mente at Bent Holm ville være det perfekte match, til salget af deres ejendom. Processen for

salget gik i gang, og parret følte sig trygge i mødet med, at de snart skulle sælge deres livsværk. Sammen med Bent Holm, og parrets økonomirådgivere blev der udarbejdet en plan for hvad ejendommen skulle vurderes til, og hvordan de bedst kom videre efter salget.

”Bent har et godt øje for, hvad andre mennesker har af værdier, og hvad de står for”

Niels Frederik Jensen

Herefter tog det fart. Salgsopstillingen lå klar efter kun et par dage, og forhandlingsarbejdet kunne begynde. Da kommunikationen til den lokale køber var oprettet, rådgav Bent parret inden han gik videre i snakken med køber. Det skabte tryghed for Anna og Niels Frederik, at Bent var den der med sin enorme viden om ejendomshandler, forhandlede med køberen om alt fra pris til overtagelsesdato.

Planlægning er nøglen

Det bedste råd, som Anna og Niels Frederik kan give videre er, at man skal sikre sig en god mægler og økonomirådgiver, og løbende mærke efter, om den gode kontakt er skabt. Planlægning er nøglen til et godt salg, og i denne plan indgår en god kontakt til sin rådgiver, som kan vejlede om miljøansøgninger, skat osv.

”Al kommunikation var utrolig professionel”

Anna og Niels Frederik Jensen

Det rigtige mæglervalg giver ro i maven, og for Anna og Niels Frederik mærkede de roen tidligt i processen. Der var fra start en afslappet og professionel kommunikation mellem parret og Hekto&Co. Manglede der godkendelser på ejendommen, en underskrift eller var der tvivl om noget, så var både sagskoordinatorerne på kontoret og Bent Holm på sagen inden for kort tid. ”Hekto&Co har flair for at få tingene til at glide, hvilket gør, at vi kan se tilbage på en gnidningsløs overdragelse til den nye familie, hvilket vi har sat stor pris på”.

din rådgivende partner

ved salg af landbrugsejendomme og landbrugsvirksomheder

Hos Hekto&Co er vi mere end bare landbrugsmæglere – vi er specialister i salg af danske landbrug og landbrugsvirksomheder. Vi har dybe rødder i landbrugskulturen og har gennem mange år arbejdet med ejendomme, der ikke bare er virksomheder, men også livsværker og stolte traditioner.

Vores arbejde hviler på fundamentet af nærvær, gennemsigtighed og forståelse –både for mennesket og forretningen. Som din rådgivende partner tager vi os tid til at lytte, forstå og afdække din unikke situation. Vi skræddersyer processen og indsatsen, så de passer præcist til dine behov og ambitioner.

Personligt engagement og et målrettet fokus på resultater driver os til at gå nye veje. Vores store køberkartotek og stærke netværk er et produkt af mange års dedikation og tillid. Det hele starter med en uforpligtende kop kaffe. Ønsker du en vurdering af dine muligheder, aftaler vi vilkårene individuelt og finder den bedste løsning for dig.

Få vores vurdering, og tag dernæst det næste skridt –med Hekto&Co som din partner.

Giv os et kald på 7060 2931

HEKTO [hegto-]

et begreb, der bruges i landbruget til at måle vægt (hektokilogram). navnet repræsenterer vores tætte tilknytning til landbrugets værdier og vores store fokus på at skabe målbar værdi for vores kunder.

Co henviser til samarbejdet mellem virksomhedens medarbejdere og deres brede netværk af partnere, herunder juridiske og finansielle rådgivere.

landbrug + vurdering = hekto&Co

Overvejer du at sælge dit landbrug eller landbrugsvirksomhed? Hos Hekto&Co tilbyder vi professionelle salgsvurderinger, der sikrer, at du får den bedste pris for din ejendom.

Vores erfarne ejendomsmæglere har specialiseret sig i landbrug- og landbrugsejendomme og forstår de specifikke faktorer, der påvirker værdien af din ejendom/ landbrugsvirksomhed.

www.hekto-co.dk І info@hekto-co.dk І 7060 2931

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.