Sammen om Hedenstederne

Sammen om Hedenstederne

Afrapportering på kommunalbestyrelsens strategi JUNI 2023

Forord I foråret 2022 gennemførte vi i Kommunalbestyrelsen en strategiproces, som tog udgangspunkt i et ønske om at ville mere sammen, og som vidner om høje am­ bitioner på kommunens vegne. Med udpegningen af tre strategiske sigtepunkter, satte vi sammen en stærk, fælles retning for det gode liv i Hedensted Kommune.

Vi ønsker at se kommunen som et forpligtende fællesskab, hvor alle bidrager til at udvikle og styrke vores mange lokalsamfund i et forpligtende samar­ bejde imellem kommunen, borgere, lokalområder og virksomheder. Vi lægger vægt på smidige og effektive processer både i den måde, vi som kommune møder borgere og virksomheder og i måden, vi som orga­ nisation samarbejder indenfor og på tværs af vores områder. Vi vil en udvikling, som er kendetegnet ved en vækst i balance, hvor vi har mange bundlinjer, såvel økonomisk, menneskeligt og miljømæssigt. Der skal være gode vækstbetingelser for alle.

Nu står vi så med den første samlede afrapporte­ ring på strategien ’Sammen om Hedenstederne’. En afrapportering, som viser os bevægelsen fra strategi til praksis. Vi er dykket ned i udvalgte fokusområder inden for strategiens tre sigtepunkter, og udfolder den opgaveløsning, der finder sted hver dag i kerneområ­ derne i organisationen.

Jeg håber, afrapporteringen giver os et godt afsæt, når vi i Kommunalbestyrelsen, med et fælles ansvar for kommunen og i dialog med hinanden, udvikler fremti­ dens velfærd sammen.

Ole Vind Borgmester TA DA

NG

NDLINGER HA KUS/RETN FO I STRATE GI

Vækst i balance 2 |

Smidige og effektive processer

Forpligtende fællesskaber

Indledning Med denne afrapportering kaster vi os som organisa­ tion ud i noget nyt. En ny måde at vise den bevægelse der foregår hver dag i – og på tværs af – kerneområd­ erne i kommunen. Rapporten er tænkt som en årligt tilbagevendende temperaturmåling på udvalgte fokusområder, tiltag og indsatser, som understøtter bevægelsen fra strategi til praksis. Ambitionen er, at den bliver et værktøj I som Kommunalbestyrelse kan bruge til at følge udviklingen, og som inviterer til dialog om, hvorvidt vi er på rette vej – og til at rette til der, hvor det viser sig nødvendigt.

I de enkelte fagudvalg sker der hen over året en løben– de afrapportering på alle udvalgets fokusområder som en del af udvalgenes årshjul. Det skal de fortsætte med. Nogle af de fokusområder, der ligger i udvalgene har dog interesse for den samlede Kommunalbesty­ relse. I januar 2023 pegede fagudvalgene derfor på en række fokusområder som de ønskede skulle indgå i en samlet, årlig afrapportering til hele Kommunalbestyrel­ sen. Det er de udvalgte fokusområder, vi som organi­ sation giver en status på nu.

Vi har i direktionen lagt stor vægt på at bringe såvel kvalitative som kvantitative data til bordet i rapporten.

Det gør vi ud fra et ønske om at give plads til både de fokusområder, hvor status kan læses ind i ét eller flere præcise måltal og de fokusområder, hvor beskrivel­ ser, billeder og fortællinger er den bedste måde at vise udviklingen på. Derfor vil I opleve nogle meget

QR-koder Rapporten indeholder flere QR koder, som giver adgang til yderligere infor­ mation om rapportsidens emne.

QR koderne tilgås således: Åbn kameraet på din telefon eller iPad. Hold enheden, så QR-koden vises i søgeren i appen Kamera. Enheden gen­ kender QR-koden og viser en notifikation. Tryk på noti­ fikationen for at åbne det link, der er tilknyttet QR-koden.

forskelligartede rapportsider, som viser bredden i den organisation, I bestyrer.

Rapporten er blevet til i et tæt samarbejde imellem en central arbejdsgruppe og repræsentanter fra områ­ derne. Det er derfor de fagpersoner, som er ansvarlige for fokusområderne, der med egne ord har beskrevet baggrunden for fokusområdet samt konkrete initiati­ ver og tiltag på området og relevant datamateriale. For mange har det været en positiv oplevelse at få lov til at sætte ord på deres daglige arbejde og koble det på den samlede retning, I som Kommunalbestyrelse har sat for organisationen.

Selve afrapporteringen står i år på to ben; rapporten I har foran jer og en temadrøftelse den 21. juni, hvor I får mulighed for at besøge en række stande bemandet af fagpersoner fra kerneområderne. De fortæller på hver sin måde om organisationens arbejde med sigtepunk­ terne og er en invitation til dialog. Afrapporteringen her er rettet mod Kommunalbestyrelsen, næste skridt er implementering i organisationen, som vi starter op efter sommer.

Marianne Berthelsen Kommunaldirektør

Læsevejledning Rapporten er bygget op om de tre strategiske sigtepunkter: Vækst i balance, Smidige og effektive processer og Forpligtende fællesskaber.

For hver sigtepunkt er der række rapportsider hvor de udvalgte fokusområder, som understøtter omsætningen af sigtepunktet i praksis, er beskrevet. Det kan fx være ’Bosætningsstrategien’, ’Projekt Nærhed i Omsorg’ eller ’Partnerskaber med virksomheder’.

|3

FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER / VÆKST, TEKNIK OG FÆLLESSKAB

4 4| |

VÆKST, TEKNIK OG FÆLLESSKAB / VÆKST I BALANCE

VÆKST I BALANCE

Vækst i balance bygger på tanken om at for at kunne levere en til­fredsstillende velfærd de kom­mende år, så kræver det, at Hedensted Kommune fortsat vækster.

Som Kommunalbestyrel­se er det derfor vigtigt for os, at vi tiltrækker både flere borgere og flere arbejdspladser. Men vi skal som Kommunalbestyrelse arbejde for en vækst i balance, hvor vi har flere bundlinjer.

• • • • •

Vi skal sikre en økonomi i balance Vi skal sikre en bosætning i balance Vi skal sikre en kapacitet i balance Vi skal sikre et klima i balance Vi skal sikre et erhvervsliv og en arbejdskraft i balance

Udvalgte fokusområder fra de politiske udvalg • Klimaplan 2050 (DK2020) • Erhvervsstrategien • Bosætningsstrategi • Trafiksikkerhedsplan 2020-23 • Vej og trafikplan 2020-2030 • Stiplan 2020-2030 • Lokalplaner • Varmeplanlægning • Ladestandere • Kloge kommunale kvadratmeter • Kapacitetsstyring i Læring • Den nødvendige balance imellem almen – og specialområdet • Unge med fremtid i uddannelse og job • Et trygt og værdigt liv med demens

| 5| 5

VÆKST I BALANCE / VÆKST, TEKNIK OG FÆLLESSKAB

KLIMAPLAN 2050

På FN’s Klimakonference i december 2015 vedtog 196 af verdens lande Parisaftalen og forpligtede sig til at begrænse den globale temperaturstigning til under 2°C samt at arbejde for at begrænse temperaturstig­ ningen til 1,5° C. Danmark er med, og det betyder, at vi vil være klimaneutrale senest i 2050. Det kræver aktiv handling – ikke mindst fra kommunerne.

Hedensted Kommune er derfor indgået i DK2020 projektet, som forpligter kommuner til at arbejde målrettet mod de nationale mål omkring reduktion af CO2 udledninger med 70% i 2030 og neutralitet i 2050. Klimaplan 2050 udspringer således af DK2020 projektet.

Klimaplan 2050 beskriver de delmål og handlinger, som Hedensted Kommune vil drive fremad for at nå målet. Klimaplanen skal ses som et levende styrings­ dokument, hvor nye handlinger vil blive tilføjet i takt med øget viden, etablering af nye partnerskaber og ny teknologi udvikles. Planens mål og handlinger er dog ikke tilstrækkelige, hvorfor der er et gab, der løbende skal arbejdes for at lukke.

Klimaplan 2050 6 |

Strategisk energiplan

Danmark kan mere II

Kommunalbestyrelsen har yderligere en vision om, at Hedensted Kommune skal være det mest klimavenlige samfund, hvorfor klima og bæredygtighed er centrale elementer i kommunens strategier og planer.

Væsentlige igangsatte initia­tiver, der vil påvirke de største udledninger: • Strategisk energiplan. Med planen sætter Kommu­ nalbestyrelsen en politisk dagsorden for omstillin­ gen til bæredygtig energiproduktion • Omstilling til bæredygtig varmeforsyning jfr. Danmark kan mere II • Klima-Lavbund. Udtagning af lavbundsjorde i samarbejde med Miljø- og Naturstyrelsen til gavn for klima, natur og drikkevandsbeskyttelse • Deltagelse i Grøn Jyllandskorridor, et EU Interreg samarbejde, der skaber grundlaget for mere bære­ dygtig tung transport i fremtiden med Exit 57 som et vigtigt knudepunkt • Bæredygtigt indkøb i kommunen via anvendelse af KMD Sustainious CarbonKey, der beregner CO2 udledningen på kommunens indkøb og forbrug.

VÆKST, TEKNIK OG FÆLLESSKAB / VÆKST I BALANCE

• Udbygning af el-ladestandere i kommunen til gavn for borgere og turister • Fokus på ressourceanvendelse / cirkulær økonomi hos borgere og erhverv • Partnerskab og deltagelse i Kattegatsamarbejdet, et tværkommunalt samarbejde, der skal gen­oprette og styrke naturen i hav og fjorde omkring Kattegat til gavn for alle interessenter

Tons CO2-ækv./år

Fremadrettede planer og initiativer • Etablering af vindmøller, energiparker, biogas (retningslinjer og udpegning) • En målrettet erhvervsindsats med fokus på energi­ ledelse, ressourceanvendelse, klima­rapportering med mere, der skal hjælpe erhvervet til at kickstarte egne initiativer • Fyrtårnsprojekter inden for natur og landbrug med fokus på symbioser og synergi til erhverv og turisme

800.000 600.000 400.000 200.000 0 1990

2018

Total emission (ton CO2-ækv.)

2020 2030 Emissionsmål

Data  I forhold til Hedensted Kommunes mål om 70% CO2 reduktioner inden 2030 viser figuren, hvor meget vi endnu mangler at reducere CO2e emissioner med, for at nå 2030 målet. Konkret er der yderligere reduktionsbehov på 240.737 ton CO2e for at nå 2030 målet.

Klimakampagne  Både store og små initiativer skal bidrage til, at vi når vores klimamål om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. inden 2030. Det sætter vi fokus på med en klimakampagne, hvor en række helt almindelige borgere fortæller om, hvad de gør for at reducere udledningen af CO2.

Total emission [ton CO2-ækv.]

1990

2018

2020

Planteavl

68.077

56.543

49.585

Dyrehold

62.588

70.298

59.753

Industrielle processer

6.769

5.584

5.563

Transport

112.687

173.937

136.103

Energi

437.925

238.063

184.616

Arealanvendelse

39.641

21.178

17.919

Affald, spildevand og tilfældige brande

16.279

10.439

10.388

743.967

576.041

463.927

Total  Tabellen opsummerer på de samlede udledninger fra Hedensted Kommune, og viser, at der samlet set er sket en reduktion i klimaudledningen på ca. 19,5% fra 2018 til 2020.

Klimakampagne

Juelsminde Digelag

Støtte til landsbyer til varmeplanlægning

ESGreen tool (ESG-rapportering i landbruget)

Omlægning til økologisk landbrug

Bæredygtighedsprisen |7

VÆKST I BALANCE / VÆKST, TEKNIK OG FÆLLESSKAB

ERHVERVSPOLITIKKEN

Hedensted Kommune vil være Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. I 2021 blev Hedensted Kommunes Erhvervspolitik vedtaget. Det er en ambitiøs erhvervspolitik, som er blevet til i et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem Hedensted Erhverv og flere hundrede involverede virksomheder.

Vores unikke geografiske placering lige i hjertet af det Østjyske Vækstbånd stiller os i udgangspunktet i en uhyre stærk position. De mange virksomheder tilbyder spændende, udfordrende og varierede jobs, og vi vil som kommune gøre, hvad der står i vores magt, for til stadighed at sikre dem kvalificeret arbejdskraft.

Politikkens 5 indsatsområder, med henblik på tiltrækning af nye virksomheder: 1. Lager og logistik 2. Webshops 3. Produktion og automation 4. Fødevarer (primær-produktion og forædling – herunder af protein) 5. Byggebranchen

Initiativer og tiltag på området Erhvervspolitikken beskriver den overordnede vision og retning. Eegentlige handlingsplaner vil løbende blive udmøntet igennem Hedensted Erhvervs arbejde med afsæt i Erhvervspolitikken.

Eksempler på konkrete initiativer og tiltag: • Iværksættere og tilflyttere (CVR#) bliver systema­tisk kontaktet af Hedensted Erhverv • Der sker udrulning af et digitalt dialogværktøj, som skal hjælpe virksomheder i gang med grøn omstilling • Seminarrække i 2023 om grøn omstilling • Netværksaktiviteter for lokale virksomheder og iværksættere. Relevante emner tages op, og der skabes rum for netværk virksomhederne imellem

Erhvervspolitikken sætter fokus på fire områder 1. Det gode erhvervsliv 2. Det gode arbejdsliv 3. De gode rammer 4. Det bæredygtige

 Samlet placering i DI´s årlige måling af Erhvervsvenlighed i DK

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

32

3

3

3

3

4

2

2

3

5

3

3

4

Hedensted Erhverv LinkedIn 8 |

Hedensted Erhverv Facebook

Erhvervshus Midtjylland årsrapport Kommunale tilstand

Business Region Aarhus rapport Frekvens – Hedensted Kommune i tal

DI’s årlige måling af Erhvervs­venlighed i DK

Digitalt dialogredskab

Seminarrække om grøn omstilling

|9

10 |

VÆKST, TEKNIK OG FÆLLESSKAB / VÆKST I BALANCE

47.618 47.039

Det sker blandt andet ved: Samtaler med alle direktører for at finde mulige organiseringer på de respektive områder. Det har frembragt en række muligheder, som nu undersøges nærmere. F.eks. deltagelse i kommende fællesmøder i kerneområderne hen over året.

Oprettelse af et område på medarbejdernettet der skal fungere som fast base for bosætningsstrategien.

Her kan alle i organisationen tilgå strategien. Den vil også udkomme i en trykt udgave.

Bosætning er således ikke kun et politisk ønske om en god økonomisk bundlinje, men også en menneskelig og miljømæssig bundlinje, så kommunen får gode vækstbetingelser for alle.

Bosætningsstrategien offent­liggøres på hedensted.dk under ‘planer og politikker’, hvor alle interessenter kan tilgå strategien.

Initiativer og tiltag på området Bosætningshjulet beskriver hvad der menes, når der tales om bosætning, og det trækker tråde rundt til stort set hele organisationen. Derfor ligger der både en kommunikationsopgave i at få bosætningsstrate­ gien gjort tilgængelig for alle men også i at skabe en organisering for, hvordan det giver mening at arbejde med strategien rundt i organisationen.

Udvalget for Vækst & Klima har efter godkendelse af Bosætnings­strategien bestilt et handlings­katalog, som i skrivende stund er ved at blive udarbejdet.

JOB & KARRIERE

• Pendler • Arbejdspladser • Erhverv • Rekruttering

BOLIG & BOFORMER

• Attraktive boliger • Blandede boligområder

CENTERBYER • Vækstlokomotiv • Byudvikling

LEVENDE LOKALOMRÅDER

SKOLER & INSTITUTIONER

• Landdistriksudvikling • Gode boligområder • Alternative boformer • Fællesskab

• Skoler • Børnehaver • Dagplejere

TRYGHED

BRANDING & KOMMUNIKATION

BOSÆTNING

• Hedenstederne • Tiltrækning • Fastholdelse

• Nærhed • Sammenhold • Naboskab

FRITIDS- & FORENINGSLIV

PARTNERSKABER

• Kultur • Idræt • Frivillighed • Ildsjæle

• Private investorer • Developers • Fundraising

KLIMA & BÆREDYGTIGHED

NATUR

• Adgang • Rekreativt • Blå og grønne byer

• Biodiversitet • Kystsikring • Energi

FORSYNING Bosætningsstrategi

2022

Udviklingen i indbyggertallet i Hedensted Kommune 

Bosætningsstrategien sætter retningen for den frem­ tidige bosætning i Hedensted Kommune, så kommu­ nen kan fastholde positionen som vækstkommune og samtidig skabe det bedst mulige fundament for, at man kan bo og leve det gode liv i Hedensted Kom­ mune. I Bosætningsstrategien er visionen udtrykt gennem 7 udsagn, som uddybes i strategien. Blandt andet arbejdes der med flere bundlinjer.

Bosætningshjulet 

46.747

2021

2020

2018

2016

2015

2014

Hedensted Kommune er en kommune i vækst. Det er vigtigt, at kommunen fortsat vækster, for det er med til at styrke kommunens økonomi og sikre, at vi fortsat kan yde borgerne god velfærd og de bedste rammer for det gode liv. Med det afsæt godkendte Kommunal­ bestyrelsen den 25. januar 2023 Bosætningsstrategi­ en: Bosætning i balance.

2017

46.029 45.700

46.556

46.698

2019

46.433 46.130

46.652

2023

BOSÆTNINGSSTRATEGI

• Vand • Varme • El • Bredbånd • Mobildækning

INFRASTUKTUR • Mobilitet • Veje • Stier

| 11

VÆKST I BALANCE / VÆKST, TEKNIK OG FÆLLESSKAB

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2020 - 2023

I Hedensted Kommune er trafiksikkerhedsarbejdet vigtigt, og det er et langsigtet arbejde. Arbejdet med trafiksikkerhed foregår på mange niveauer og via man­ ge initiativer og indsatsområder. Trafiksikkerhedsplan 2020-2023 har fokus på trafiksikkerhed og borgernes tryghed og tager udgangspunkt i de politiregistrerede uheld, skolevejene samt input fra borgere og lokalråd.

Kampagner og trafikantadfærd er en del af trafiksik­ kerhedsarbejdet. Trafik­sikkerhed indgår i kommunens arbejde gennem planer, prioriteringer og samarbejder hver eneste dag.

Visionen kan kun nås ved en fælles indsats, hvor også den enkelte tager ansvar.

Hedensted Kommune vil mere trafiksikkerhed Målet er, at der hvert år skal være et tydeligt fald i antallet af tilskadekomne og dræbte i trafikken. Ofte følger kommunerne Færdselssikkerhedskommissio­ nens målsætning, der ved planens tilblivelse kun var defineret frem til 2020. Hedensted Kommune har derfor selv sat standarden for, hvor ambitiøs målsæt­ ningen skal være, og Trafiksikkerhedsplan 2020-2023 har et højt ambitionsniveau.

Planen tager udgangspunkt i den daværende nationale målsætning, der gjaldt til 2020. I Hedensted Kommune betyder det, at der i 2020 ikke må være over 14 dræbte og tilskadekomne, og det betyder en lokal målsætning om, at antallet af dræbte og tilskadekomne i 2023 skal være under 10.

I grafen (øverst) ses den historiske udvikling i antallet af dræbte og tilskadekomne på vejene i Hedensted Kommune, samt målsætning om max 10 i 2023.

Udvikling og målsætning i antallet af dræbte og tilskadekomne på kommunevejene 20

10

0

2016 Dræbte

2017 Alv. tilsk.

2018

2019 Let. tilsk.

2020

2021

Delmål

Målsætning

• Samarbejde med politi, skoler, Vejdirektoratet og Sikker Trafik m.fl.

• Trafiksikkerhedsrevision på alle større anlægspro­ jekter der medvirker til at sikre de rigtige løsninger • Forbedringer af vejnettet i forbindelse med drift og vedligeholdelse • Dialog med interessenter f.eks. borgere, lokalråd og handicapråd • Deltagelse i kampagneaktiviteter

Eksempel på udført projekt fra Trafiksikkerhedsplanens projektliste: Ombygning af uheldsbelastet kryds, projekt nr.

40 Hedevej/Nørrehedevej. Krydset er ændret fra almindeligt firevejskryds med ubetinget vigepligt på sidevejene til et forsat kryds med forskydning af tilslutningerne, samt etablering af klumpheller og fuld stop fra sidevejene. I en 5-årig periode før ændringen var der sket 4 færdselsuheld på stedet.

Siden ændringen af krydset i 2021 har politiet ikke registeret færdselsuheld på lokaliteten.

Før

12 |

2023

 Grafen viser udviklingen i antallet af dræbte og tilskadekomne på kommunevejene over tid, samt den lokale målsætning på under 10 i 2023.

Løbende aktiviteter • Trafiktællinger og hastighedsmålinger gennemføres løbende og sikrer overblik over trafikkens udvikling og hastighedsniveauet på vejene

Trafiksikkerhedsplan 2020-2023

2022

Efter

VÆKST, TEKNIK OG FÆLLESSKAB / VÆKST I BALANCE

VEJ OG TRAFIKPLAN 2020 - 2030

I Hedensted Kommune er der fokus på at skabe gode forhold for vækst, både ift. nye borgere og virksom­ heder, samt for detailhandlen i kommunen. Et af de forhold som er meget vigtige, er en god infrastruktur så man kan komme rundt i kommunen og for at sikre adgangen til de mange arbejdspladser, som ligger i pendlerafstand fra kommunen. Der skal være god mobilitet til både korte og lange turer, og der skal være mulighed for at færdes med både bil, kollektiv trafik og på cykel.

Hedensted Kommune ønsker derfor med Vej- og trafikplanen at skabe gode forhold for alle – også i fremtiden. Planen omhandler Hedensted Kommunens overordnede trafikstruktur og forslag til vejprojekter, og fokuserer på den fremtidige overordnede trafik­ struktur omkring og mellem centerbyerne.

Initiativer og tiltag på området Vej- og Trafikplanen er et dynamisk planredskab, hvor de beskrevne projekter som led i den løbende plan­ lægning, vil blive revideret og specificeret. Årligt vil vejprojekterne som del af fastlæggelsen af kommu­ nens anlægsbudget blive gennemgået og eventuelt efterfølgende opdateret.

Formålet med Vej- og trafikplanen er: • at være med til at opfylde kommunens overordnede visioner og målsætninger med fokus på erhvervs­udvikling, bosætning og detailhandel i centerbyerne, ved at forbedre det overordnede vej- og stinet.

• at tydeliggøre og begrunde behovet for fremtidige investeringer i infrastruktur • at fungere som en investeringsplan der indeholder forslag til de fremtidige større kom­ munale anlægsprojekter

Eksempler på Vejprojekter fra trafikplanen: Ringvej Øst, Vej syd om Hedensted, Motorvejstilslut­ ning syd for Hedensted, Midtbyplan Tørring.

Kommunen udfører også andre større projekter, som ikke indgår direkte i trafikplanprojekter. Dette skyldes, at trafikplanen alene varetager den overordnede trafikstruktur.

Vej- og trafikplan for Hedensted Kommune | 13

VÆKST I BALANCE / VÆKST, TEKNIK OG FÆLLESSKAB

STIPLAN 2020 - 2030

Hedensted Kommune vil fremme færdsel til fods og på cykel – både til hverdag og på fritidsture. Stiplanens vision er et sammenhængende og sikkert stinet i kom­ munen for både lokale borgere og besøgende.

Stiplanen omhandler de overordnede trafikstier og ty­ deliggør Hedensted Kommunes indsats for flere stier og bedre forhold for fodgængere og cyklister.

Stinettet i Hedensted Kommune skal sikre gode ram­ mer for cyklister og fodgængere. Cyklen skal på korte ture være et enkelt og attraktivt alternativ til bilen.

Det er målet at binde kommunens byer sammen og skabe et velfungerende stinet til nabokommunerne.

Et stinet, der kan være med til at fremme sundhed, gavne miljøet og reducere trængsel.

Hedensted Kommune har hvert år et stort antal besøgende, og ønsket er, at de besøgende sammen med kommunens borgere har mulighed for at opleve kommunen på cykel eller til fods.

Stiplan 2020-2030 14 |

Initiativer og tiltag på området Der er fokus på at søge statslige puljer til medfinan­ siering af stiprojekter. I 2023 søges Cykelpuljen, der administreres af Vejdirektoratet til en strækning langs Gludvej mellem kommunegrænsen til Horsens Kom­ mune og frem til Glud. Såfremt stiprojektet realiseres, bliver der mulighed for sammenhængende cykelsti mellem Horsens og Juelsminde. Øvrige igangsatte indsatser: • Projekt nr. 17: Dobbeltrettet cykelsti langs Daugaardvej • Projekt nr. 31: 2 minus 1-vej på Fælledvej i Tørring • Projekt nr. 32: Krydsning af Viborg Hovedvej via stibro udføres af VD i 2023/2024 • Projekt nr. 15: 2 minus 1-vej med videre på en delstrækning af Ørumvej og Hornumkærvej

| 15

VÆKST I BALANCE / VÆKST, TEKNIK OG FÆLLESSKAB

LOKALPLANER

1

Forslag

2

Vedtagne

3

Forhandling om indhold af planen Politisk behandling af evt. dilemmaer.

Drøftelse med udvikler, herunder afstemning i forhold til politiske ønsker, vedtagne politiker, kommuneplan mv..

Indledende drøftelser med myndigheder.

Ansøger udarbejder de første skitser.

- Svært effektivt at indkøbe ekstern hjælp til.

Myndighedsarbejde Realitetsbehandling af projektforslag.

Tilretning i forhold til myndighedskrav til for eksempel: overfladevand, vejlov, støj.

Plandisponeringen låses og formål samt krav i lokalplanen fastlægges.

- Muligt med dyrt at købe ekstern hjælp til.

Produktion af planforslag Tekst, kort og illustrationer udarbejdes.

Planen sendes til politisk behandling.

- Man kan bede udvikler levere planforslag (svarer i gennemsnit til cirka 40 af 200 timers produktionstid for planlæggeren per lokalplanproces) – 20 % af produktionstiden.

- Ofte effektivt at indkøbe ekstern hjælp til (kvalitet af det leverede kan variere; ved dårlig kvalitet stort ekstra resourseforbrug).

Konkrete tilladelser

Kommuneplan, Spildevandsplan m.v.

Under udarbejdelse

Kommunalbestyrelsen har med Budget 2023 og Bosætningsstrategien et ønske om at sætte fokus på lokalplanlægning for at styrke grundlaget for flere boli­ ger. Det betyder, at der skal vedtages nogle lokalplaner, så der kan bygges flere boliger og skabes vækst. Det er private, der skal drive næste bølge af udviklingen, hvilket betyder, at forvaltningen skal omstille arbejdet med lokalplaner til at kunne understøtte det private initiativ bedst muligt.

Lokalplanprocessen består af tre forskellige opgaver, der overlapper hinanden: forhandling om indhold af planen, myndighedsarbejder samt produktion af plan­ forslag. Af illustrationen fremgår det, hvordan opgaver­ ne overlapper hinanden.

Der arbejdes med lokalplaner på to fronter: 1. Gøre processen omkring lokalplaner så effektiv og smidig som muligt ved blandt andet at standardisere de forskellige elementer i lokalplanlægningen samt blive skarpere på de krav kommunen stiller som myndighed.

2. Indrette processen så det er nemt at lægge dele af processen ud til de private udviklere og/eller indkøbe hjælp i spidsbelastnings­situationer.

Initiativer og tiltag på området I 2022 besluttede Kommunalbestyrelsen at investere i et nyt fagsystem, der gør det let for private at lave et udkast til en lokalplan og let for forvaltningen at kvali­ tetssikre de privates udkast.

Forvaltningen har nu uddelegeret produktions­ opgaven. Næste skridt mod at skaffe flere resurser er ved at se på om eksterne resurser kan indkøbes til myndighedsopgaven i spidsbelastningsperioder.

Fra medio 2022 har forvaltningen derfor krævet, at de private udviklere leverer et planudkast.

Disse to beslutninger betyder tilsammen i teorien, at Planafdelingen kan hæve lokalplankapaciteten fra 16 til 20 planer om året. De første erfaringer viser sig, her et år efter, at det også holder i virkeligheden.

Hedensted Kommunes Lokalplanportal 16 |

VÆKST, TEKNIK OG FÆLLESSKAB / VÆKST I BALANCE

VARMEPLANLÆGNING I Hedensted Kommune ønsker vi at styrke grundlaget for, at både boliger og erhverv opnår en stabil, bære­ dygtig og CO2 neutral opvarmning af bygningerne.

Dette er også et mål i kommunens Klimaplan. Forvalt­ ningen samarbejder derfor med lokale borgergrup­ per og de etablerede varmeværker om at få afklaret muligheden for at etablere kollektiv varmeforsyning i de enkelte lokalområder.

Kommunens rolle er primært at understøtte de lokale initiativtagere med viden, vejledning, sparring og økonomisk støtte til at få indhentet de nødvendige beregninger hos eksterne rådgivere. Midlerne hertil kommer fra det ekstraordinære bloktilskud, som er en del af den politiske aftale mellem KL og regeringen fra juni 2022 om fremskyndet plan for udfasning af gas til opvarmning og klar besked til borgere.

Initiativer og tiltag på området • Klima, Miljø & Byg har indenfor de seneste 3-4 år arbejdet med fjernvarme i Ølholm, Hornsyld, Brå­ skov, Daugård, Juelsminde, Lindved, Øster Snede/ Kragelund erhverv nord Løsning, Hornborg, Rårup, Aale, Ølsted, Glud/Snaptun og Korning i samspil med Exit 57.

• Derudover arbejdes der med varmefællesskaber i de mindre landsbyer i regi af Vækst & Udvikling.

• Fjernvarmeværkerne har været i gang med at konvertere store bydelsområder inden for deres naturlige opland fra gas til fjernvarme. Eksempelvis har Løsning Fjernvarme konverteret hele Stjerne­ vejskvarteret.

• Endelig er der arbejdet med udskiftning af varme­ kilder hos varmeværkerne i en mere bæredygtig retning.

Initiativer fremadrettet • Der skal fortsat arbejdes ad det spor, der er lagt, så projekterne bæres helt i mål.

• Der skal i 2023 internt kigges på, hvordan kommu­ nens egen rolle som bygningsejer, udstykker og planlægger skal varetages.

• Det skal i 2023 beskrives, hvordan forvaltningen sikrer den nødvendige dialog om etablering af fjernvarme i opstarten af processen, når en privat udstykker har det første møde med kommunen med henblik på at få lavet en lokalplan.

Udviklingen i antal boliger fordelt efter varmekilde Den positive udvikling mod mere bæredygtige varme­ kilder (fjernvarme og varmepumpe), som grafen viser, skyldes dels vækst i kommunen, hvor nye boliger tilgår bæredygtige kilder og dels overgangen fra fossile varme­ kilder til bæredygtige varmekilder.

Naturgas Fjernvarme Varmepumpe 6.750

6.772

6.747

6.646

6.399

6.133 5.899 6.045

3.263 2.579 1.830

2020 2021

2022 2023

2020

2.095

2021

2022

2023

2020

2021

2022

2023

 Naturgas  Varmepumpe  Fjernvarme

Valg af varmeløsning I skiftet fra naturgas til mere bæredygtige varmekilder vil den kollektive varmeløsning være det bedste alternativ. Det kræver, at byen står sammen om at etablere en fælles løsning, og at projektforslaget er økonomisk rentabelt på samfunds-, virksomheds- og borgerniveau og dermed kan godkendes af kom­ munen. Dersom grundlaget for at vælge traditionel fjernvarme ikke er tilstede – enten fordi byen er for lille, der ikke er tilstrækkelig opbakning, eller det ikke er økonomisk rentabelt at etablere fjernvarmerør - så kan andre fælles varmeløsninger såsom jordvarme­ net (termonet) eller en fælles varmepumpeløsning bringes i spil. Endelig kan den enkelte borger vælge at installere en individuel varmpumpe.

Det er borgerne selv, der skal drive initiativerne.

Kommunen står til rådighed med sparring og rådgivning.

Artikel: Fjernvarme-frivillige har nået mål om bindende ja fra 1000 husstande

Fjernvarmen breder sig med topfart i Hedensted Kommune | 17

VÆKST I BALANCE / VÆKST, TEKNIK OG FÆLLESSKAB

LADESTANDERE

I Hedensted Kommune har vi en ambition om øget til­ gængelighed for elbiler via både normale og højeffekt ladepunkter. Kommunerne har en vigtig indflydelse på den grønne omstilling af transportsektoren til el og har flere roller, der kan fremme el-bilismen.

Den danske klimalov fra 2020 fastsætter en række mål på transportområdet, herunder en 30% reduktion på CO2 udledning fra transport i 2030 ift. 2005 tallene.

 Kort over kommunale bygninger med offentligt tilgængelige ladestandere incl. hurtigladere opstillet efter kommunalt udbud.

K ort over kommunale bygninger hvor der inden udgangen af 2024 skal opstilles ladestandere iht ladestanderbekendtgørelsen.

Initiativer og tiltag på området • Offentligt tilgængelige ladestandere opstillet ved 7 kommunale bygninger.

• Offentligt tilgængelige ladestandere og hurtig­ladere opstillet ved: Rousthøjs Alle Juels­ minde, Gludvej, købmanden i AS • Hedensted Kommune råder over ca. 250 biler, heraf er 81 elbiler allerede i drift, og der er bestilt yderligere ca. 15 elbiler.

• Der er dedikeret et ladepunkt til hver kommunal elbil

Fremadrettede planer og initiativer - ladestanderstrategi I sammenhæng med udarbejdelsen af en ladestan­ derstrategi vil nedenstående initiativer kunne indgå og inspirere til strategien.

• Udbud af ladestandere ved kommunale bygninger iht. ladestanderbekendtgørelsen (Bygninger med mere end 20 parkeringspladser, der ikke er beboel­ sesbygninger, skal inden udgangen af 2024 etablere en ladestander) • Analyse af behov for yderligere ladestandere i bymæssig bebyggelse hvor kantstensparkering er nødvendig.

Inspiration til ladestanderstrategier 18 |

VÆKST, TEKNIK OG FÆLLESSKAB / VÆKST I BALANCE

KLOGE KOMMUNALE KVADRATMETER

Hedensted Kommune ønsker med sit fokus på kloge kommunale kvadratmeter at understøtte en bevæ­ gelse mod færre og bedre anvendte kvadratmeter.

Det handler om at have de rette bygninger på det rette sted i den rette stand.

De seneste år har der været fokus på, hvordan ejen­ domsporteføljen i Hedensted Kommune sammen­ sættes, udvikles og vedligeholdes gennem arbejdet med principperne for ”Kloge kommunale kvadratme­ ter (kkm²)”. I den forbindelse er der blandt andet tid­ ligere gennemført en bygningsanalyse, som forholder sig til ejede og lejede bygninger på de enkelte kerne­ områder og hvilken strategi, der følges på området for på sigt at sikre kloge kommunale kvadratmeter. Det arbejde har været forankret i Ejendomme og Service.

Initiativer og tiltag på området Det arbejde er der nu sat yderligere strøm til i forbin­ delse med vedtagelsen af Budget 2023. Her beslutte­ de Kommunalbestyrelsen, at der skal være et fortsat fokus på at sikre kloge kommunale kvadratmeter. Det­ te for at minimere udgifterne til driften af kommunens bygninger og for at understøtte energi- og klimavenlige kvadratmetre.

Der er nedsat et Kapacitetsudvalg, hvis primære arbejde består i at analysere og anbefale en udvikling i sammensætning af kommunens bygninger for at opnå kloge kommunale kvadratmetre. Analysen blev præsenteret i april 2023 på et temamøde for Kommu­ nalbestyrelsen og behandles efterfølgende i Økono­ miudvalget og Kommunal­bestyrelsen. Herefter skal der arbejdes med en udmøntning af de principper og beslutninger, Kommunalbestyrelsen træffer på bag­ grund af Kapacitets­udvalgets anbefalinger.

Målepunkter • Omkostninger for driften af hver ejendom og bygningsmassen samlet • Sparede omkostninger efter udmøntning af kkm² principper • Antal kvadratmeter pr. borger/medarbejder/elev • Antal administrative enheder • Bygningernes stand og kommende omkostninger til vedligehold Formål og principper for kloge kommunale kvadratmeter, kkm² • Det aktive areal for de kommunale aktiviteter til borgerne skal udvides, mens ”tomgangsarea­ let” (det samlede bruttoareal) skal nedbringes, så de ressourcer, der er til rådighed, anvendes bedre.

• Der skal være en større grad af bygningsfælles­ skab, hvor flere aktiviteter på tværs af sektorer og velfærds­områder samarbejder om pladsen frem for, at hver aktivitet har ”hegn om sit eget”.

Fokus lægges på funktionen i lokalområdet og ikke på antallet af bygninger.

• Ejendomsporteføljen skal bidrage til at under­ støtte bosætningsstrategien og tilpasses den demografiske udvikling: ’Ikke for meget – ikke for lidt’.

• Ejendomsporteføljen skal betragtes som et fælles aktiv, hvis værdi ikke må forringes.

• Principperne skal indtænkes strategisk ved nybygning eller ombygninger, og i den løbende vedligeholdelse, så vi fremadrettet bygger og vedligeholder klogt.

Ejendomsporteføljen

Kortet viser placeringen  af kommunale ejendomme

Analyse: Politik og mål for de kommunale ejendomme | 19

VÆKST I BALANCE / LÆRING

KAPACITETSST YRING I LÆRING

I Hedensted Kommune ønsker vi at skabe de bedst mulige rammer for et godt og trygt liv for de familier, der allerede bor her og dem, som flytter til. Derfor har vi fokus på kapacitetsstyring på dagtilbudsområdet, så vi kan følge udviklingen i behovet for pasningstilbud, og løbende tilpasse vores kapacitet.

Forældre kan få deres barn i dagtilbud fra det er 26 uger gammel til skolestart. Kommunen har dagtilbud i alle skoledistrikter, og det tilstræbes, at barnet kan få en plads inden for eget eller nærmeste skoledistrikt.

I bestemte områder i kommunen opleves et stadigt stigende pres på den nuværende kapacitet på 0-6 årsområde. Dels opleves et stigende antal tilflyttere og fødsler, og dels opleves rekrutteringsudfordringer på dagplejeområdet, hvor færre vælger at etablere sig som dagplejer end tidligere.

Initiativer og tiltag på området • 5 børn hos mange dagplejere • Udvidelse af vuggestuepladser i flere dagtilbud • To busgrupper hos to dagtilbud (Lille Dalby og Stjerneskuddet) • Opstilling af modulbyggeri ved Lille Dalby (sommer 2023) • Øget tilskud til pasning af egne børn • Ændring af visitationsregler således at børn ikke længere er garanteret en plads inden for eget eller nærmeste skoledistrikt, men at der i stedet tilstræ­ bes en plads inden for eget eller nærmeste skole­ distrikt

Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Læring, Plan og Vækst og Team Ejendomme og Service, som skal sikre, at vækst og kapacitet hænger sammen. Dag­ tilbud deltager i en tværfaglig samarbejdsgruppe med repræsentanter fra Plan, Vækst og Klima med henblik på at kvalificere beslutningsgrundlaget ift. fremtidig udvikling og kapacitetsbetragtninger på læringsområ­ det.

Derudover er der månedlige børnetalsmøder, som sikrer en løbende opdatering og blik på udviklingen af dagplejeområdet.

Graferne viser den historiske og den forventede udvikling i børnetallet i Hedensted Kommune. Der forventes både en stigning i antallet af 1-2 årige samt 3-5 årige for kommunen samlet set.

1200

1100

1000

900

800

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

 Udviklingen i antallet af 1-2 årige 1800

1700

1600

1500

1000

2016

2017

2018

2019

2020

2021

 Udviklingen i antallet af 3-5 årige

Artikel i Horsens Folkeblad om Børnebusser i Børnehuset Lille Dalby 20 |

LÆRING / VÆKST I BALANCE

DEN NØDVENDIGE BALANCE imellem almen- og specialområdet

I Hedensted Kommune har vi fokus på at skabe den rette balance imellem almen- og specialområdet, så flest muligt børn får mulighed for at blive i et alment dagtilbud/skole samtidig med, at de børn, der har behov for et specialtilbud, får dette.

Både på landsplan og i Hedensted Kommune stiger antallet af folkeskolebørn, som går i specialtilbud, år for år. På landsplan er andelen af elever der i dette skoleår går i et specialtilbud kommet helt op på 6,5%, mens tallet kun lå på 4,8% i 2015/16. I Hedensted Kommune er tallet i dette skoleår 6,7%, mens tallet lå på 4,3% i 2015/2016.

er der udarbejdet en ‘Handleplan for balance imellem almen og special’, der dækker hele 0-16 års området. Den indeholder dels en række fokus­områder for læringsområdet som helhed, dels en række fokus­ områder knyttet specifikt til dagtilbudsområdet og til skoleområdet.

Arbejdet med at forbedre børns trivsel og vende den udvikling der ligger til grund for denne handleplan vil kræve et langt udviklingsforløb. Handleplanen forven­ tes således at kunne blive implementeret i perioden 2023 -2025, og samtidig danne grundlag for budget­ lægningen for 2024 og efterfølgende år.

7,0%

Denne udvikling har en række konsekvenser i forhold til: • Det enkelte barns tarv • Alle børns læring, trivsel og udvikling • De nødvendige økonomiske allokeringer

6,6% 6,5%

6,5% 5,9%

6,0%

6,2%

5,6% 5,3%

5,5% 5,0%

5,0%

4,8%

4,8%

4,5% 4,0%

Som konsekvens af situationen på området i Heden­ sted Kommune, følger økonomiske udfordringer, der særligt knytter sig til skoleområdet. Et stigende antal børn segregeres dog allerede inden skolestart. Derfor

6,7%

4,9%

4,5% 4,2%

4,2%

5,1% 5,2% 4,7%

4,7% 4,4%

4,3%

Hedensted Kommune

3,5%

Landsplan 3,0%

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

F iguren viser udvikling i andel elever, der går i specialtilbud.

Indsatser for hele Læring

Indsatser for dagtilbudsområdet

Indsatser for skoleområdet

1. Ledelsesspor med fokus på fælles, ledelsesmæssigt mindset om opgaven 2. Udfoldelse af begrebet stærke børnefællesskaber ind i en styrket og differentieret praksis 3. Aktivering af forældre og lokal­ samfund, med fokus på at skabe stærke forældrefællesskaber og lokalsamfundsfællesskaber 4. Styrket visitation på tværs af dagtilbud og skole 5. Styrket brug af de såkaldte understøttende systemer 6. Fælles udmøntning på tværs af reformen Børnene Først.

1. Børnesyn i praksis 2. Faglig ledelse 3. Stærke pædagogiske kompetencer 4. Styrket visitation

1. Kompetenceudvikling 2. Understøttende systemer 3. Differentierede læringsmiljøer 4. Økonomi

Handleplan for balance imellem almen- og specialområdet | 21

VÆKST I BALANCE / BESKÆFTIGELSE

UNGE MED FREMTID I UDDANNELSE OG JOB

Unge bærer fremtiden og har brug for at indgå i fælles­ skaber, som styrker deres sociale, mentale og faglige kompetencer.

3 ud af 4 unge i projektet kom enten i job og/eller ud­ dannelse. Lønmotiverende Indsats er nu blevet en fast del af indsatsen i Ungeenheden.

For nogle unge er vejen dog mere udfordrende end for de fleste andre. Derfor arbejder Hedensted Kommune på at understøtte unge i at blive mest muligt selvfor­ valtende - og i at kunne få et godt liv, arbejde og gerne også en uddannelse.

2. SKUB SKUB (Styrkelse af Kompetencer, Uddannelse og Bevidsthed) er en indsats for unge med gennem­ gribende udviklingsforstyrrelser som ADHD, ADD, Autisme mv. De unge har ofte haft det svært i såvel skolen som i opvæksten i øvrigt. De har haft kontakt til skolepsykologer, har deltaget i specialundervisning og nogle har fået en oplevelse af at være ”forkerte”.

Mange af dem er gået ud af folkeskolen uden at bestå afgangsprøven, ligesom en del af dem har måttet opgi­ ve mindst én ungdomsuddannelse.

Initiativer og tiltag på området Ungeenheden i Beskæftigelse har en række tilbud og indsatser målrettet de unges vej mod selvforsørgelse og selvforvaltning. Nedenfor er fremhævet to tilbud, som har vist sig at have særlig god effekt.

1. Løn Motiverende Indsats Ungeenheden i Beskæftigelse har fra 2019 til udgan­ gen af 2021 med støtte fra Den A.P. Møllerske Støtte­ fond gennemført projekt Løn Motiverende Indsats for unge mellem 18 og 30 år. I forbindelse med projektet blev unge med udsat baggrund ansat med lønind­ komst fra første dag i en lokal virksomhed uden først at have været i virksomhedspraktik.

Der er kontinuerligt mellem 220 og 250 unge, som modtager uddannelseshjælp i Hedensted Kommune, flest i vinterhalvåret.

Cirka 58% af de unge som deltager i forløb ved Ungeeheden bliver ansat i almindeligt lønnet job efter endt forløb, og yderligere 14% kommer i uddannelse. Generelt har Hedensted Kommune en lidt større succes med at få unge hurtigt ud af offentlig forsørgelse og ind på en vej med selv­ forsørgelse end gennemsnittet af de østjyske kommuner.

Kilde: Jobindsats.dk

Artikel i Horsens Folkeblad den 1. april 2022 om den lønmotiverende indsats 22 |

Formålet med SKUB er at støtte disse unge i at deltage i undervisning for herved at blive tilstrækkelig ”klædt på” til at kunne opnå ordinær beskæftigelse og/eller uddannelse. SKUB har fokus på tillæring af anderledes tanke- og handlemønstre, og den arbejdsmarkeds­ mæssige inklusion er for den unge et springbræt til at blive selvforvaltende og selvforsørgende.

FREM

TID UDDA

NNEL

DE

EJ ARB

SE

SKUB blev Alberts vej til job Albert har Autisme og har gået i specialklasse i det meste af sin skoletid. Han blev efter folkeskolen visteret til STU (Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse), men efter to år flyttede forløbet til SKUB. Albert fik i SKUB personlig støtte og faglig uddannelse i dansk, matematik og samfundsfag, og han lærte nogle anderledes tanke- og handlemønstre, så han kunne se sin forskellighed som en positiv ressource.

Dette gav ham mod på at komme i praktik, hvor han med støtte fra sin underviser fra SKUB blev godt inklu­ deret på arbejdspladsen. Albert blev i praktikforløbet ordinært ansat i virksomheden og har nu været der siden august 2022.

Modelfoto | 23

VÆKST I BALANCE / SOCIAL OMSORG

ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS

Ved budgetvedtagelse for 2019 besluttede Byrådet at afsætte penge til byggeri af et nyt demensplejehjem i Hedensted Kommune. Nu står Kærminde plejehjem klar. Plejehjemmet åbnede for de første 10 beboere den 1. april 2023, hvorefter flere boliger gradvist vil blive åbnet. Udover plejeboligerne åbner et daghjem de 1. august.

Målet med etableringen af et nyt demenscenter er, at stedet bliver et videnscenter for demens, hvor dygtige medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund vil sikre høj demensfaglig omsorg både i plejeboligerne, i daghjemmet, på aflastningspladserne og i de udekørende funktioner, som tjener borgerne i hele kommunen. Det faste personale bliver uddannet inden for demens. Med det nye Demenscenter samles den største ekspertise om demens i kommunen ét sted.

Kærminde Plejehjem er en del af Demenscenter Hedensted og er med sine værdier, sin arkitektur, medarbejdertænkning og faglighed en helt ny måde at skabe rammer for mennesker med demens.

Demenskonsulenterne vil også komme til at holde til på matriklen.

24 |

Status på opstart af Kærminde Plejehjem 10 borgere flyttede 1. april ind på Kærminde i Hus 1.

Primo juni er Hus 1 og 2 fyldt op, dvs. 20 borgere er flyttet ind. Der står forventlig 5 borgere på venteliste til åbning af Hus 3.

1. april var Kærminde også klar til at modtage de første borgere til de midlertidige pladser. Det er et tilbud, som blandt andet skal være med til at aflaste ægtefæl­ ler med hjemmeboende demente eller borgere med demens, der kommer direkte fra sygehus.

Rekruttering af medarbejdere har været meget positiv med betydelig flere ansøgere og mere bred faglighed, end vi ser andre steder. Samtidig er der mange flere uopfordrede ansøgninger. Det er dog også på Kær­ minde svært at rekruttere SOSU-assistenter, og særlig nogle der har lyst til at arbejde om natten.

Jeg har boet og arbejdet i Silkeborg Kommune i mange år, men tanken om at få mulighed for at være med til at starte et nyt demenscenter op og være med til at skabe de bedste rammer for borgere ramt af demens og deres pårørende tiltrak mig. Men også det at være på en arbejdsplads hvor der er stor faglighed indenfor demens og med tanken om et videnscenter indenfor området, var også årsagen til, at jeg valgte at søge en stilling på Kærminde Plejehjem.

Ergoterapeut, Hedensted Demenscenter

SOCIAL OMSORG / VÆKST I BALANCE

”Fleksibel indretning har været et af vores fokusområder under byggeriet. Får vi beboere ind, der gerne vil sidde sammen, kan vi det med de borde, vi har indkøbt. Er der en eller flere der har behov for at blive skærmet, er det også muligt. Muligheden for at flytte rundt på møbler og borde kan vi på den måde hele tiden tilpasse de enkeltes behov.”

Leder af Hedensted Demenscenter

| 25

26 |

SMIDIGE OG EFFEKTIVE PROCESSER

Smidige og effektive processer retter sig dels ind i måden vi er sammen med borgere og virksomheder på, dels ind i den måde vi som organisation samarbejder og kommunikerer med hinanden. Smidighed skal være grundtanken for kommunens dialog og samarbejde med borgere og virksomheder, samtidigt med at vi sikrer en effektiv opgaveløsning Som Kommunalbestyrelsen er det vigtigt for os, at kommunens borgere og virksomheder oplever at blive mødt med respekt, lydhørhed og fokus på fair løsninger og processer.

For at kunne lykkes med det, er det afgørende, at vi som organisation også internt insiste­ rer på at skabe et stærkt og produktivt samarbejde på tværs af faglige og organisatoriske skel.

Derfor ønsker Kommunalbestyrelsen at understøtte en kultur, hvor smidighed og god kommunikation kendetegner samarbejdet på tværs af hele den kommunale organisati­ on.

Udvalgte fokusområder fra de politiske udvalg • Strategi for rekruttering og fastholdelse • Rekruttering i Social Omsorg • Arbejdsfastholdelse i Social Omsorg • Sagsbehandling tæt på borgeren • Projekt i hjemmeplejen: Nærhed i Omsorg • Den gode dialog og den gode service er grundlaget for at løse kerneopgaven i Beskæftigelse • Fokus på sygemeldte • Fælles systematikker for tværfaglige møder i Læring • Handleplan for handicapområdet – det specialiserede børne- og ungeområde • Gentænkning af området for voksne med handicap • Delegation af beslutningskompetence

| 27 | 27

SMIDIGE OG EFFEKTIVE PROCESSER / ØKONOMIUDVALGET

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

I Hedensted Kommune har vi en stærk ambition om at være en attraktiv arbejdsplads. Vi skal både tiltrække kvalificerede kandidater og sikre, at eksisterende med­ arbejdere har lyst til at blive.

På linje med hele den offentlige sektor, oplever vi i Hedensted Kommune, at manglen på arbejdskraft er en stor udfordring nu – og også vil være det fremover.

Derfor er der i 2023 vedtaget Strategi for Rekruttering og Fastholdelse.

Strategien dækker hele kommunen, og sætter fokus på to hovedspor: 1. Employer branding, rekruttering og onboarding Her skal vi bl.a. nytænke vores kommunikation og formidling af kommunen som arbejdsplads, styrke selve rekrutteringsprocessen og tage godt imod nye medarbejdere.

2. Fastholdelse af medarbejdere Her skal vi have fokus på a) medarbejder-, talentog karriereudvikling, b) geografisk placering og fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen samt c) professionel og kompetent ledelse.

Initiativer og tiltag på området Efter strategiens godkendelse skal kerneområderne i gang med at udmønte strategiens rammer til konkrete initiativer. Det sker i lokale projektgrupper, som samti­ dig skal sikre en forankring af indsatser inden for eget kerneområde.

inkluderer bl.a. selve rekrutteringsforløbet, hvor et nyt rekrutteringssystem vil hjælpe i forhold til at synliggøre ledige stillinger, automatisere/effektivi­ sere kommunikationen med ansøgere og sikre, at dokumenter overføres til lønsystemet.

• Revision af MUS/LUS konceptet. (Medarbejder Ud­ viklingssamtaler/Ledelses Udviklings Samtaler) Der arbejdes med forskellige modeller for MUS/LUS, inkl. vejledninger til ledere og medarbejdere før, under og efter MUS/LUS. Seniorsamtaler er ligeledes plan­ lagt til at indgå i MUS/LUS. • Styrket fremmøde/sygefravær - HR & Løn arbejder på en samlet strategi for tilgangen til arbejdsmiljø­ arbejdet. Strategien vil inddrage Hovedudvalgets indsatser, behov afdækket i MED organisationen og et øget fokus på udarbejdelse af vejledninger for hele organisationen og arbejdsmiljølovgivningens krav til arbejdsmiljøet.

I perioden 2017-2020 var der i gennemsnit 32 ansøge­ re pr. stillingsopslag. Dette er mere end halveret i 2022 med blot 14 ansøgere i gennemsnit pr. opslag. Mulig­ heden for at rekruttere arbejdskraft er derfor umiddel­ bart væsentlig forværret.

Derudover er personaleomsætningen i Hedensted Kommune forholdsvis høj, hver femte medarbejder er således i gennemsnit udskiftet over en 5 årig periode.

35

34

32 28

Udover lokale initiativer er der også igangsat følgende tværgående tiltag: • Onboarding – Økonomi Personale og IT har nedsat en projektgruppe, der ser på, hvordan organisa­ tionen onboarder ledere og medarbejdere. Det

19 14

2017 Strategi for rekruttering og fastholdelse 28 |

2018

2019

2020

2021

 Udviklingen i antallet af ansøgere per jobopslag:

2022

SOCIAL OMSORG / SMIDIGE OG EFFEKTIVE PROCESSER

REKRUTTERING I SOCIAL OMSORG

For at skabe det gode liv for borgerne tilknyttet Social Omsorg har vi behov for både at rekruttere og ikke mindst fastholde vores medarbejdere. For at det kan lykkes, skal vi være en attraktiv arbejdsplads, hvor vi er sammen om at skabe et godt og udviklende arbejds­ miljø, hvor vi har fokus på kerneopgaven.

På de følgende sider viser vi en lang række specifikke initiativer og tiltag, der er gjort i Social Omsorg for både at rekruttere og fastholde vores medarbejdere.

Baggrund Mangel på kvalificeret arbejdskraft er en stor udfor­ dring inden for stort alle fagområder i Social Omsorg.

Flere gange opleves forgæves rekrutteringsforsøg, og flere stillinger bliver besat af medarbejdere, der ikke har alle de ønskede kvalifikationer. Med de fremtids­ prognoser vi ser ind i med større ældreårgange og flere borgere med komplekse problemstillinger samti­ dig med mindre ungdomsårgange og lavt optag på velfærdsuddannelserne, er der behov for, at vi gør en ekstra og bred indsats for at rekruttere.

Initiativer og tiltag i forhold til rekruttering • Branding – bl.a. via artikler i Horsens Folkeblad og besøg af TV2 nyhederne. Horsens Folkeblad kørte omkring jul en række artikler med fokus på, hvordan man inden for plejesektoren i Hedensted Kommune forsøger at rekruttere mere personale ved at gøre faget mere attraktivt. Derudover bruges sociale medier til at skabe inte­ resse for jobs fx via Instagram.

• Forløb for to-sprogede – ”godt på vej til SOSU-­uddannelse” for at give mulighed for, at flere to-sprogede går i gang med og gennemfører en SOSU-uddannelse. Den 8. februar var TV2nyhederne på besøg på Møllebo Plejehjem for at fortælle histori­ en om to-sprogsprojektet.

• Ansættelse af unge Spirer i fritidsjob. Spirerne er unge folkeskoleelever, der er blevet ansat til at arrangere sociale aktiviteter for beboerne samt løse små­opgaver som fx at ordne vasketøj eller vaske op. Initiativet skaber glæde blandt både de unge og ældre, der føler, at de lærer noget af hinanden.

• Job hos os – telefonen. Én indgang til job i Social Omsorg hvor du nemt og hurtig kan få afklaret og tilbudt en samtale med en leder.

Særligt op mod sommer­ferien er der brug for mange afløsere i ældreplejen.

”I de første uger på skoleskemaet har vi blandt andet lært at skifte sengetøj hos borgerne og om de forskellige højtider i Danmark. Når jeg er færdig her, håber jeg, at jeg kan få arbejde først på et plejehjem og så i hjemmeplejen. Jeg vil bare gerne hjælpe”.

To-sproget medarbejder på vej til SOSU

”Vi håber, at Spirerne går ud til deres netværk og fortæller om de gode oplevelser, de har på plejehjemmet. Og så kunne det jo være fantastisk, hvis de kommer tilbage som afløsere og senere tager en uddannelse.”

Leder på Birkelund Plejehjem

| 29

SMIDIGE OG EFFEKTIVE PROCESSER / SOCIAL OMSORG

Gns. antal ansøgere i Social Omsorg pr. jobopslag i 2022

Antal jobopslag

Antal ansøgere

Social- og sundheds­personale

60

6

Pædagogisk personale

16

11

Sygeplejersker

12

3

Køkken og rengøring

9

8

Ledere

9

9

Fysio- og ergoterapeuter

6

22

 Tabellen viser hvor mange jobopslag samt hvor mange ansøgere der gennemsnitlig har været til hvert jobopslag fordelt på jobkategorier.

Det ses, at der særligt er udfordringer med at få ansøgere til sygeplejeske og social- og sundhedspersonale stillinger.

U ddannelsesmesse i Forum Horsens, for at skabe interesse for velfærds­uddannelser.

De to SOSU-elever fortæller ‘ung til ung’, hvorfor de har valgt og er glade for Social- og Sundheds­ uddannelsen. Messen besøges af 5.000 elever og forældre fra Hedensted og Horsens.

Unge bringer nyt liv ind på plejehjem

Ny strategi skal få ufaglærte i uddannelse

Flere funktioner får hjulene på ældreområdet til at køre rundt

 Vi laver fængende jobopslag – både i tekst, billeder/tegninger og video

30 |

SOCIAL OMSORG / SMIDIGE OG EFFEKTIVE PROCESSER

ARBEJDSFASTHOLDELSE I SOCIAL OMSORG

Hver gang arbejdspladsen mister erfaring, skal en ny medarbejder læres op, og borgerne møder igen et nyt ansigt. I løbet af 2022 fratrådte 329 månedslønnede medarbejdere et job i Social Omsorg, derfor har vi sat aktivt ind på styrket arbejdsfastholdelse.

Initiativer og tiltag for arbejdsfastholdelse • Guide til seniorsamtale. Vi ønsker, at flere af vores ældre medarbejdere, med stor erfaring og viden, får lyst til at fortsætte i jobbet. Eventuelt i færre antal timer og udskydelse af efterløn- eller pen­ sionstidspunktet. Derfor er der indført Seniorsam­ taler, som tager udgangspunkt i medarbejderens ønsker til den sidste del af deres arbejdsliv.

• Introduktionsmaterialer for de større faggrupper og ufaglærte samt et 1 dags intro-kursus med henblik på at give nyansatte en struktureret og tilstrækkelig viden om arbejdsforhold, opgaver og kultur.

• Sundhedsfagligt kompetenceårshjul, for at styrke de sundhedsfaglige kompetencer for alle i Social

Antal medarbejdere, fratrådt i 2022

Medarbejderomsætning

Afløsere

85

46%

SOSU hjælpere

60

18%

SOSU assistenter

34

20%

Socialpædagoger

33

22%

Sygeplejersker

25

14%

Ergo- og fysioterapeuter

19

22%

I 2022 blev der uddannet 24 SOSU-hjælpere i Hedensted Kommune.

Desværre fratrådte 60 SOSU-hjælpere i samme periode.

Omsorg. Her er der hver måned er fokus på et fagligt tema, der støttes op med idekatalog, kampagner, lokal undervisning m.m.

• Der arbejdes med at fremme en kultur med tillid og psykologisk tryghed, faglighed og læring samt synergi på tværs • Ansættelse af teamledere for at understøtte nærværende ledelse med mulighed for større faglig støtte til medarbejderne

Tværgående samarbejde ”Fordelen ved at være her i Hedensted Kommune er helt sikkert, at den ikke er større, end at vi er tæt på hinanden. Vi har Hjemmehjælperne lige ved siden af også.

Vi har vores planlægger tæt på. Vi har en ledelse, der er tæt på. Så er der nogle problemer, er der noget, vi skal have snakket om, så er vi tæt på hinanden.”

Sygeplejerske. Sygeplejen Midt.

Fleksibilitet i arbejdstid  ”Pusleplanen gør, at vi har en meget større indflydelse på vores egen planlægning af timer. Vi planlægger otte uger frem, og det gør, at hvis vi ved, at vi skal noget, f.eks. en stor fødselsdag, så kan vi skrive ‘Veto’ ved den dag, og så bliver der ikke rykket ved den. Jeg synes, det fungerer rigtig godt, og det gør, at vi kan få en større frihed i vores privatliv.”

Social- og sundhedsassistent og tillidsrepræsentant

 ‘Mød en medarbejder’ fra Social Omsorg på medarbejdernet og Facebook “Det er vigtigt for mig at have styr på mine opgaver. Uanset hvilken opgave, jeg sidder med, skal alle andre kunne stole på, at opgaven bliver løst som forventet og til tiden, så borgeren kan få den bedste hjælp.”

Marlene Andersen, medarbejder på Hjælpemiddeldepotet

| 31

SMIDIGE OG EFFEKTIVE PROCESSER / SOCIAL OMSORG

SAGSBEHANDLING TÆT PÅ BORGEREN

I Hedensted Kommune har vi en ambition om, at vores sagsbehandling skal foregå tæt på borgeren. Derfor ar­ bejdes der både på Sundhed- og Ældreområdet samt Området for voksne med handicap med flere tiltag for at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, øge samarbej­ det mellem medarbejderne og styrke borgernes tillid og samarbejde.

Projekt ‘Borgeren i centrum’ Voksenhandicap 2023-2025: Voksenhandicap har modtaget puljemidler fra Social­ styrelsen til afprøvning af en model for øget samarbej­ de med borgeren i perioden 2023-2025.

Projektet involverer borgere, der har brug for social­ pædagogisk støtte i eget hjem (Servicelovens §§ 82 og 85). Denne gruppe borgere er valgt, fordi de har potentiale for at blive helt eller delvist selvhjulpne, via målrettede, rehabiliterende tiltag ud fra recovery tankegangen.

Der arbejdes ud fra et værdigrundlag om, at: • borgeren er ekspert i eget liv, • borgeren har ressourcer og • sagsbehandleren er borgerens sagspartner.

 Figuren viser andel sager, hvor der er sket sagsbehandling indenfor tidsfristen, når borgere søger om støtte til personlig, praktisk hjælp og madservice (§83) samt om hjælpemidler (§112). Det er håbet, at flere sager med tiden kan behandles indenfor tidsfristen. Det primære mål er dog en smidigere proces med færre involverede medarbejdere.

95%

71%

4. kvartal 2021

93%

I projektet afprøves en model for bedre kommunika­ tion, tættere kontakt, forventningsafstemning og systematisk feedback. Projektet bliver fulgt af VIVE og Socialstyrelsen, som ud fra erfaringerne vurderer om modellen er en omkostningseffektiv måde at hjælpe borgerne på.

Sundhed & Ældre: Samling af flere enheder med visitationsopgaver samt visitation tættere på borgerne og i tæt samarbejde med drifts­ medarbejderne For at give borgerne en oplevelse af smidig sagsbe­ handling, samt reducere antallet af involverede med­ arbejdere, benyttes i højere grad en udvidet fremskudt visitations-funktion. Det betyder, at der i juni 2022 blev flyttet myndighedskompetence fra sagsbehandler til rehabiliterings-terapeuterne og udskrivningstemaet.

Konkret kan de nu selvstændigt færdiggøre en sag helt, når der er enighed med borger om afgørelsen, og indsatsen ligger indenfor serviceniveauet. Dette styrker den faglige dømmekraft og nærhedsprincippet omkring borgeren.

I foråret 2023 arbejder vi med, at sagsbehandlere ar­ bejder fysisk tættere på driften med henblik på relatio­ nel koordinering omkring borgersager for yderligere at lette sagsgange og sammenhængende borgerforløb.

96%

75%

75% 68%

1. kvartal 2022

2. kvartal 2022 SEL §83

Borgeren i centrum 32 |

97%

3. kvartal 2022 SEL §112

95%

94%

72%

73%

4. kvartal 2022

1. kvartal 2023

SOCIAL OMSORG / SMIDIGE OG EFFEKTIVE PROCESSER

”Jeg har oplevet en langt større smidighed i sagsgangen, fordi dialogen er kommet meget tættere på ved at rådgiver, specialvejlederne og ledelsen i Mestringsenheden, i Voksen Handicap fysisk har været i samme hus 2 dage om ugen. Vi har fået et tættere samarbejde om vores sager, tættere opfølgning med formøder, for at være helt afklarede på indsatserne hos borger og løbende vurderinger, om vi er i mål med bestillingen.”

Teamleder i Mestringsenheden

ÅBEN VEJLEDNING Mestringsenheden

 Vi er på vej med fælles vejledning til borgere, der i dag får bostøtte i eget hjem.

| 33

SMIDIGE OG EFFEKTIVE PROCESSER / SOCIAL OMSORG

PROJEKT I HJEMMEPLEJEN : NÆRHED I OMSORG

 Medstyrende teams foran planlægningstavlen

I Hedensted Kommune ønsker vi, at borgere møder så få forskellige medarbejdere i hjemmet som muligt og at fremme borgere og pårørendes oplevelse af koor­ dinerede og sammenhængende forløb. Samtidig har vi en ambition om at fastholde og rekruttere medar­ bejdere bl.a. igennem øget medarbejderinddragelse i opgaveløsningen.

Kommunerne får flere sundhedsopgaver, de skal håndtere, antallet af ældre med behov for omsorg er stigende, og borgerne har et ønske om kontinuitet i relationen til medarbejderne, de møder. Derfor sætter vi i Social Omsorg fokus på Nærhed i Omsorg.

Projekt ”Nærhed i Omsorg” Seks kommuner, herunder Hedensted Kommune, har i et udviklingsrum delt viden for at blive klogere på, hvor­ dan hjemmeplejen kan organiseres på en ny måde, der matcher fremtidens behov. I Hedensted Kommune har vi lavet en række forskellige tiltag.

Vi har bl.a. arbejdet med, hvad medarbejderne tænker er vigtigt for at tiltrække og tilknytte dem til vores ældre­område. Som resultat heraf er der arbejdet med pusling af egen vagtplan og medindflydelse på egen

34 |

Nyt initiativ giver hjemmeplejen større frihed

Hedensted skaber bedre hjemmepleje med opstartsmøder, små teams og faglig stolthed

dagligdag samt ruteplanlægning i mindre med-styren­ de teams og ikke mindst borgernes oplevelse af at ind­ gå i et samarbejde med os. Der er også arbejdet med erfaringer ift. at lykkes med visitation tæt på praksis.

Læring af arbejdet: • Medarbejderne vægter indflydelse på egen vagtplan samt dagligdagens opgaver højt.

Faglig nærværende ledelse tæt på praksis og organisering i mindre teams er også vigtigt.

• Borgeroplevelsen forbedres væsentligt med en opstartssamtale og forventningsafstemning, se graf på modstående side • Visitation tæt på praksis kan lade sig gøre med god effekt. Borgerne bevilges forsat den nødvendige hjælp, flere borgere er i perioden blevet i stand til at klare sig bedre og mere selvstændigt, og borgerne har oplevet sig set og hørt. Opstartssamtalerne varetages af med­ arbejderne fra Rehab, og følges op ad-hoc af hjemmeplejen.

Velkommen til Hjemmeplejen i Sundhed, Rehab og Pleje

”Vi er gået i gang med at tilbyde og afvikle opstartsmøder med borgere, der skal have et længere forløb hos os, og vi har haft 10-15 møder nu. Vi tror på, at disse opstartsmøder skaber en oplevelse af gennemsigtighed og sammenhæng på et andet niveau, end vi har været vant til tidligere. Vi spørger f.eks. om, hvad den enkelte oplever at have brug for. Hvad er vigtigt for dig? Vi spørger ind til netværk og pårørende” Leder i Udvikling og Administration, Sundhed & Ældre | 35 | 35

SMIDIGE OG EFFEKTIVE PROCESSER / BESKÆFTIGELSE

DEN GODE DIALOG OG DEN GODE SERVICE

er grundlaget for at løse kerneopgaven i Beskæftigelse

1. Flere skal med projektet er for langvarige kontant­ hjælpsmodtagere. Projektet har implementeret en tilgang, som skal få flere hurtigere og mere varigt i job.

Fokus er på hurtig formidling til lønnede timer i en virksomhed - eventuelt parallelt med behandlingstil­ bud og andet. De seneste tre år er andelen af kon­ tanthjælpsmodtagere, som er afsluttet til job, øget fra 20,6% til 24,2%. Ligeledes er antal langvarige kontant­ hjælpsmodtagere i kommunen faldet med 22%.

I Hedensted Kommune har vi en ambition om, at alle borgere har mulighed for at deltage i menings­ fyldte fællesskaber via arbejde eller uddannelse.

Dette danner rammen for Jobcentrets arbejde.

I Beskæftigelsesplanen 2023 er der derfor følgende mål: • Antal borgere i job øges • Kortest mulig tid med offentlig forsørgelse • Styrket samarbejde med virksomheder, faglige organisationer, undervisnings­ institutioner m.fl.

Initiativer og tiltag på området Jobcentret har gennem flere år haft fokus på udvikling af nye forbedrede tilgange til løsning af kerneopgaven for Beskæftigelse, særligt gennem deltagelse i pro­ jekter. Følgende to projekter har de seneste år dannet grundlag for den tilgang, medarbejdere i jobcentret i dag har til løsning af kerneopgaven:

2. Projekt Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb har implementeret en tilgang, hvor inddragelse og kvalitet i indsatsen har været i fokus.

Grundprincipperne i både dette projekt samt projekt ‘Flere skal med’ er følgende: • Virkeligheden virker – det at komme ud på en ordinær arbejdsplads med kolleger og menings­ fyldte opgaver • Medarbejderne virker – en tillidsrelation til en primær kontaktperson der tror på den enkeltes jobmuligheder

22.000 20.000

18.754

18.908

18.956

18.000 16.000

19.588

16.914 15.826

15.864

15.930

2018

2019

2020

20.169

17.298

14.000 12.000 10.000

2021

2022

Eksempel fra projekt ‘Flere skal med’ Flemming havde, før han kom med i projekt ”Flere skal”, med været på kontanthjælp i næsten 20 år. Ved deltagelse i projektet blev der sat fornyet fokus på troen på job og på at samle de medarbejdere på tværs af kom­ munen, som ydede støtte til Flemming. Det var blandt andet en vejleder fra Voksen Handicap, en fysioterapeut fra Sundhed samt medarbejderne fra Beskæftigelse.

Sammen fik de lagt en plan og alle troede på Flemmings jobmuligheder. I dag er Flemming i fleksjob i en butik.

Hedensted. Antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere efter bopæl Hedensted. Antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere efter arbejdssted

 Antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med bopæl i Hedensted Kommune er øget med 1.415 personer de seneste 4 år.

Kilde: Jobindsats.dk, Databank, Arbejdsmarked, Jobindikatorer

 Figuren illustrerer beskæftigelsestrappen.

Borgere starter deres forløb så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt.

Fra langvarig forsørgelse til ordinært job 36 |

BESKÆFTIGELSE / SMIDIGE OG EFFEKTIVE PROCESSER

FOKUS PÅ SYGEMELDTE

Udgifter til sygedagpenge er siden 2015 vokset hurti­ gere i Hedensted Kommune end for gennemsnittet af landets kommuner jf. tabellen nedenfor. Samtidig er sygedagpenge ofte det første trin borgere har mod marginalisering, og et relativt højt niveau af sygedag­ pengemodtagere reducerer arbejdskraftudbuddet i kommunen.

Derfor har Hedensted Kommune sammen med Den Sociale Kapitalfond og Marselisborg indgået en aftale om en investering i sygedagpengeindsatsen. Formå­ let er at implementere en ny og forbedret indsats, hvorved flere sygemeldte bliver i stand til hurtigere at vende tilbage til arbejde.

• Tidlig inddragelse af arbejdsgivere, behandlere og borgers eget netværk for at skabe sammen­ hængende indsatser og bæredygtige løsninger • Fokus på at give støtte til borgeres egne handlinger, som vil hjælpe denne tilbage i job • Kompetenceudvikling af beskæftigelses­rådgiverne – sparring og supervision • Tæt resultatopfølgning, bl.a. gennem fokus på et hurtigere sagsflow og at sygemeldte får den støtte som gør, at de kan vende tilbage til arbejds­ markedet

Initiativer og tiltag på området - succesfaktorer • Klar jobfokus gennem hele forløbet ved hyppige samtaler med professionelle der tror på borgerne og som tør udfordre dem, så borgerne oplever samarbejdet værdifuldt

Eksempel på forløb: fra sygemeldt til job Aaron er midt i halvtredserne, da han bliver sygemeldt fra et montagejob på grund af udfordringer med bevægeap­ paratet. Aaron vil gerne arbejde og dermed bruge de solide erfaringer, han har med sig, selvom han ikke taler særlig godt dansk. Hverken det helbredsmæssige eller det sprog­ lige ser arbejdsgiver Max som nogen hindring. Max tilbyder Aaron job, men på fleksible vilkår. Aaron kan selv tilrette­ lægge meget af sit arbejde i løbet af ugen. Samtidig får han hjælp til de lidt tunge løft og andre opgaver, som han ikke kan klare, via de handicapkompenserende ordninger.

 Stigende udgifter til sygedagpenge danner baggrund for investeringsprojekt

Sygedagpenge

2019

2020

2021

2022

%-vis udvikling fra 2019 til 2022

Hele landet

4.201

5.099

5.517

5.467

30

Hedensted

4.583

5.607

6.190

6.366

39

Præsentation af principper for betalingsmekanismen

Offentlige udfiter pr. person i arbejdsstyrken, løbende priser (kr.)

Tværfaglig indsats for sygemeldte borgere | 37

SMIDIGE OG EFFEKTIVE PROCESSER / LÆRING

FÆLLES SYSTEMATIKKER FOR TVÆRFAGLIGE MØDER i Læring

Vi ved, at professionel forberedelse og koordinering skaber bedre sammenhæng og kvalificerer de be­ slutninger, vi træffer. Derfor er vi i Læring i gang med at udbrede en række systematikker og værktøjer, der hjælper med at kvalificere de beslutninger, vi træffer og skaber et fælles sprog og tilgang til de familier, vi skal hjælpe godt på vej.  Refleksionscirklen er et redskab der understøtter en systematisk, datainformerede dialog og refleksion.

Cirklens fire felter indeholder en række hjælpespøgs­ mål, som under­støtter dialogen og inviterer til grundig refleksion inden handling iværksættes.

• Refleksionscirklen bruges bl.a. til drøftelse af I Hedensted Kommune ønsker vi, at børn, unge og bekymrende fravær (Skole), diamantforløb (Skole), deres familier oplever en øget sammenhæng i den analyse af lokalsamfundsprofiler (tværgående), hjælp, de modtager. Det forudsætter et godt sam­ tværfaglige koordinationsmøder (Børn og Familier), arbejde med barnet, den unge og familien og ofte dialog om Ungeprofilundersøgelsen (Ungdoms­ også flere faggruppers involvering og koordinering. skolen) mv.

Hedensted Kommunes børnelineal Børnelinealen er et fælles fagligt værktøj til at undersøge børn og unges trivsel og udvikling. Børnelinealen tilbyder et fælles sprog og en fælles forståelse for børn og unges adfærd og udvikling samt de vanskeligheder børn og unge møder i deres liv. Børnelinealen er desuden en guide til hvornår og hvor længe, der skal arbejdes i sundhedspleje, dagtilbud og skole med hjælp og støtte til barnet/den unge og familien, og hvornår der er brug for at involvere andre fagpersoner.

Læs mere på hedensted.dk under Borger > Familie, Børn & Unge > Samarbejdsguiden

Truet

Udsat

Truet 1

Sårbar

2

3

Moderat trivsel

Sårbar

Udsat 4

5

Børnelinealen er et dialogredskab til at undersøge børn og unges trivsel og udvikling. Linealen tilbyder et fælles sprog for både fagpersoner og familier, når vi skal forstå børn og unges adfærd og udvikling samt til at vurdere graden af en eventuel bekymring.

6

Moderat trivsel 7

8

9

Trivsel

Trivsel 10

Børnelinealen er desuden en guide til hvornår og hvor længe, der skal arbejdes i dagtilbud, skole og sund­ hedspleje med hjælp og støtte til barnet/den unge og familien, og hvornår der er brug for at involvere andre fagpersoner i indsatsen.

Der tilbydes der løbende kurser i Børnelinealen til medarbejdere i Læring. De har været på pause i 2022, men genoptages i 2023.

• Forældre • Sundhedspleje • Tandpleje • Dagtilbud • Skole, SFO og USFO • Ungdomsskolen

Hovedaktører

Hovedaktører

Hovedaktører • TIP teamet • PPR • SSP • Børn og Familie • UU • Rusmiddelcentret • Ungeenheden • Fritidsaktiviteter

• Forældre • Sundhedspleje • Tandpleje • Dagtilbud • Skole, SFO og USFO • Ungdomsskolen

• TIP teamet • PPR • SSP • Børn og Familie • UU • Rusmiddelcentret • Ungeenheden • Fritidsaktiviteter

• Forældre • Sundhedspleje • Tandpleje • Dagtilbud • Skole, SFO og USFO • Ungdomsskolen

Refleksionscirklens Børnelinealen Samarbejdsguiden Har pligt til at underrette Børn og Familie Har pligt til at underrette Børn og Familie Vurderer om der skal sendes en underretning til Børn og Familie Grundmodel 38 |

Hovedaktører

Hovedaktører • TIP teamet • PPR • SSP • Børn og Familie • UU • Rusmiddelcentret • Ungeenheden • Fritidsaktiviteter

• Forældre • Sundhedspleje • Tandpleje • Dagtilbud • Skole, SFO og USFO • Ungdomsskolen

• TIP teamet • PPR • SSP

• Forældre • Sundhedspleje • Tandpleje • Dagtilbud • Skole, SFO og USFO • Ungdomsskolen

LÆRING / SMIDIGE OG EFFEKTIVE PROCESSER

Samarbejdsguiden er et online redskab til fag­ personer og forældre. Guiden indeholder en række værktøjer og information, der understøtter tidlig opsporing og forebyggelse. Bl.a.

• Oversigt over forskellige indsatser og samarbejdspartnere • Aldersinddelte beskrivelser af tegn og risikofaktorer ift. børn/unges trivsel • Tegn på vold og seksuelle overgreb samt handlemuligheder • Beskrivelse af forskellige tilbud Samarbejdsguiden skal udbredes yderligere i organisation. Teamet i den ny Forældrekontakt kommer til at understøtte dette.

Initiativer og tiltag på området De fælles systematikker er stadig i en opstartsfase ift. omsætning i organisationen. Den nye tværfaglige en­ hed kommer til at være en central aktør i at understøt­ te og udbrede de fælles systematikker og værktøjer i organisationen.

| 39

SMIDIGE OG EFFEKTIVE PROCESSER / LÆRING

HANDLEPLAN FOR HANDICAPOMRÅDET

– det specialiserede børne- og ungeområde

Ud fra et ønske om at opnå viden om hvorvidt målene i Hedensted Kommunes Handicappolitik bliver omsat til gavn for borgerne i kommunen, besluttede det daværende byråd i juni 2020, at der skulle gennem­ føres en ekstern undersøgelse af sagsbehandlingen på handicapområdet. Marselisborg Consulting kunne i maj 2021 præsentere ”Undersøgelse og udvikling af handicapområdet i Hedensted Kommune”.

tes med henblik på at imødekomme anbefalingerne jf. tabellen. Der arbejdes med indsatserne i perioden marts 2022 til marts 2024.

Som en del af handleplanen er der på tværs af myn­ dighed voksenhandicap og børnehandicap nedsat en følgegruppe med forældre, pårørende og handicappe­ de, som drøfter det, vi laver, og er med til at kvalificere arbejdet med at omsætte anbefalingerne.

Initiativer og tiltag på området Undersøgelsen indeholdte 6 anbefalinger til forbed­ ring af sagsbehandlingen. Der er i maj 2021 lavet en udviklingsplan med en række aktiviteter, der iværksæt­

Afrapportering på handlinger i KB rapport 2024: Der vil ultimo 2023/primo 2024 gennemføres en borgertilfredshedsundersøgelse, hvor der måles på iværksatte aktiviteter jf. tabellen

Anbefalinger

Aktiviteter der iværksættes med henblik på at imødekomme anbefalinger

Status

1. Skabe gennemsigtighed i sagsbehandlingen

• To borgerrettede pjecer og en animationsfilm om behandlingsforløbet • Tjekliste for møde med borger /partsrepræsentant/ værge / pårørende

• Igangsættes efterår 2023

2. Styrk kommunikation med borgere / pårørende

• Kompetenceudviklingsforløb for sagsbehandlere, der kom­ munikerer med borgere / pårørende • Arbejdsgang for hhv. børne- og voksenhandicap for medde­ lelse af afslag • Arbejdsgang for hhv. børne- og voksenhandicap for gen­ vurdering af afslag

• Forløb for sagsbehandlere med fokus på kommunikation og konfliktnedtrappende metoder afholdt forår 2023 • Arbejdsgange og kvitteringsbreve under udarbejdelse forår 2023

3. Systematiser overlevering af sager ved sagsbehandlerskift

• Elektronisk stamkort på alle sager i børnehandicap • Systematik i DUBU for børnehandicap • Kvalitetssikring ved uplanlagt skift af sagsbehandler

• Systematisering af arbejdet i sagsbehandlings­ systemet DUBU fx notatfraser, opsætning, stamkort. Yderligere systematik tænkes sammen med implementering af Barnets Reform.

• Arbejdsgang og breve ved skift af sagsbehandler udarbejdet i 2022 og drøftet i Følgegruppen

4. Systematiser administra­ tionsgrundlag, så procedureog arbejdsgangsbeskrivelser er klare og handlingsanvis­ ernde

• • • •

Detaljerede arbejdsgangsbeskrivelser for belysning af en sag • Arbejdsgruppe nedsat til belysning af sag Folder over tilbud, der ikke kræver visitation • Folder udarbejdes efterår 2023 Fælles afgørelsesskabeloner for børne- og voksenhandicap • Fælles afgørelsesskabelon udarbejdet og drøftet Fælles digitalt system for børne- og voksenhandicap i Følgegruppen. Paragraf-specifikke afgørelser under udarbejdelse.

• Fælles digitalt system fra juni 2023.

5. Styrk sammenhæng i forløb • Udvikling af systematiseret dokumentations­praksis for på tværs af ydelser voksenhandicap

• Tænkes sammen med implementering af VUM 2.0 og Fælles Faglige Begreber.

6. Styrk samarbejde om overgangen

• Første cafemøde er afholdt. Prøvehandling i 2023.

• Informationsbrev under udarbejdelse. Drøftet i Følgegruppen.

• Arbejdsgang for Den Gode Overgang og tidligere samarbejde mellem afdelinger er udarbejdet.

• Cafémøde om ændringer fra det fyldte 18. år (gives i det kvartal, hvor borgeren fylder 16 år) • Informationsbrev om ændringer fra det fyldte 18. år (gives ved det 16. år) • Sikre at alle relevante sager identificere og kommer rettidigt på Den Gode Overgang • Tidligere samarbejde mellem de relevante afdelinger

”Det er hårdt at skulle fortælle den samme historie igen og igen.

Man skal fokusere på alt det dårlige og på at danne en ny relation” Pårørende i følgegruppen under drøftelse af nye arbejdsgange for sagsbehandlerskift om vigtigheden af relationen og stabilitet.

40 |

Undersøgelse og udvikling af handicapområdet i Hedensted Kommune

SOCIAL OMSORG / SMIDIGE OG EFFEKTIVE PROCESSER

GENTÆNKNING AF OMRÅDET FOR VOKSNE MED HANDICAP

En budgetanalyse udført af et ekstern konsulentfir­ ma i foråret 2022 viste, at udgifterne på området for voksne med handicap i Hedensted Kommune var højt i forhold til landsplan, at vi har et stigende antal borgere i udgiftstunge længerevarende botilbud og at der ville være et betydeligt økonomisk potentiale ved omlægning af indsatser og tilgangen til opgaveløs­ ningen. Forvaltningen udarbejdede efterfølgende en 4-årig handleplan for håndtering af den økonomiske situation, som blev godkendt af Kommunalbestyrelsen i oktober 2022.

De tre overordnede mål i Handleplanen Gentænkt er: • Færre borgere skal modtage støtte fra Hedensted Kommune • Støtte til borgere med handicap skal gives med et rehabiliterende sigte og ud fra princippet om mindst indgribende indsats • Støtte til voksne med handicap skal ses i sammenhæng med borgerens livsforløb som helhed

Initiativer og tiltag på området I 2023 arbejdes der med følgene spor i Handle­planen Gentænkt: • Ændret serviceniveau tilbud og støtte • Ny afregningsmodel for botilbud og Kildebjerget med incitament for rehabilitering • Metodisk gennemgang af alle eksterne tilbud • Model for rehabilitering i Voksenhandicap • Velfærdsteknologi - prøvehandlinger på Kildebjerget • Myndighed. Der arbejdes med tættere opfølgning og justering af den hjælp og støtte borgerne mod­ tager

Eks. konkret tiltag: Ansættelse af socialfaglig kontraktforhandler I juni 2022 blev der ansat en socialfaglig kontrakt­forhandler på det specialisede socialområde med det formål at sikre de bedst mulige kontrakter til borgere, der har brug for et specialiseret botilbud udenfor Hedensted Kommune.

Der sker løbende ændringer i borgernes liv, og det er derfor en vedvarende opgave at sikre overensstemmelse imellem borgernes behov, den købte indsats og udgiftsniveauet.

Derfor arbejder kontraktforhandleren både med at indgå nye aftaler og en gennemgang af eksisterende kontrakter.

Kontraktforhandlerens arbejde foregår i et tæt samarbejde og dialog med sagsbehandlerne for borgerne. Borgernes behov og den faglige kvalitet er en selvfølge i forhandlinger­ ne. Indtil videre har kontraktforhandleren sparet kommu­ nen for over 2 mio. kr. i 2022 og 2023 - sparede udgifter, der fortsætter i årene frem.

Indsatstrappen illustrerer den rehabiliterende tilgang til hjælp med beskrivelse af tilbud til borgere med handicap, fra de mindst indgribende indsatser på de nederste trin til de mest indgribende på de øverste trin.

Handleplanen for voksne med handicap – gentænkt er en række af tiltag og initiativer, som først for alvor implementeres i 2023 og frem. Derfor er der endnu ikke et datagrundlag at afrapportere på. Der vil til den årlige afrapportering til kommunalbestyrelsen i 2024 være data på: • Realiseret udgiftsreduktion • Udviklingen i antal borgere i Voksenhandicap der har modtaget en visiteret ydelse.

• Udviklingen i andel af borgere der får hjælp fra Mestringsenheden og borgere, der er i et botilbud.

Indgribende Foregribende Længerevarende botilbud Midlertidigt botilbud

Forebyggende

Indsatstrappen  Socialpædagogisk støtte Tidlig forebyggende indsats Åben rådgivning Civilsamfundet

(foreninger, frivillige mv.)

| 41

42 |

VÆKST, TEKNIK OG FÆLLESSKAB / SMIDIGE OG EFFEKTIVE PROCESSER

DELEGATION AF BESLUTNINGSKOMPETENCE

Hedensted Kommune har fokus på at sikre smidige og effektive processer i opgaveløsningen. For Vækst, Teknik og Fællesskab er der derfor en ambition om, at sagerne kommer hurtigere gennem systemet, så gennemløbstiden på sagerne reduceres. For at sikre en mere smidig og effektiv sagsgang har forvaltningen derfor sat fokus på delegationer, dvs. at Kommunal­ bestyrelsen overlader det til udvalg og til forvaltning at træffe beslutninger inden for udvalgte områder.

Forvaltningen arbejder med at samle delegationerne, så der sikres et overblik over dem. Det giver mulighed for at overveje, om der er flere muligheder i denne retning. Derudover vil et bedre overblik også gøre det nemmere for Kommunalbestyrelsen at tage stilling til, om de vil fortsætte med delegationerne fremadrettet.

Målsætning Første mål for at fremme de smidige processer på området er en kortlægning af eksisterende delega­

tioner. Når kortlægningen er lavet, kan der sættes mål for en yderligere reduktion af gennemløbstid for sager ved yderligere delegation.

Initiativer og tiltag på området I 2022 og 2023 har Vækst, Teknik og Fællesskab uddelegeret beslutningskompetencen på følgende områder til forvaltningen: • Godkendelse af varmeprojektforslag • Endelig vedtagelse af lokalplaner, hvor der ikke er kommet væsentlige høringssvar Derudover har Kommunalbestyrelsen delegeret be­ handling, forslag og endelig vedtagelse af lokalplaner, der ikke er principielle for kommunens overordnede udvikling, til Udvalget for Teknik & Miljø.

Forvaltningen vil fremadrettet sigte mod delegationer på flere områder og arbejder lige nu på en kortlægning af, hvor dette vil give mening.

Eksempler på områder, hvor der er sket delegering Varmeplanlægningen skal udmøntes med konkrete projekter. Godkendelse af projektforslag til projekter til kollektiv varmeforsyning er i 2023 delegeret til forvalt­ ningen. Det betyder, at så længe projekterne er inden for Kommunalbestyrelsens varmeplan, kan sagsbehandlingen ske administrativt. Herved spares både produktionstid og gennemløbstid. Det giver også frihed til at træffe en afgø­ relse, når det er påkrævet i forhold til projekterne frem for at skulle tage hensyn til tidspunkter for udvalgsmøder.

ennemført a over en g em sk et å p ner el er lokalpla  Eksemp område, h et å p n o ti delega

På planområdet er der i 2022 ændret på vægten af de politiske behandlinger. Kommunalbestyrelsens behand­ ling er rykket frem, så de i starten af processen kan sætte hjørneflagene for udviklingen. Udvalget for Teknik & Miljø har derefter til opgave at sikre, at den konkrete plan holder sig inden for hjørneflagene. Læs mere i punkt 204 på Kom­ munalbestyrelsens møde i oktober 2023. | 43

44 |

FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER

At være en del af et fællesskab og opleve samhørighed er et grundlæggende behov hos mennesker. Oplevelsen af at høre til og at have nogen at spejle sig i er afgørende for vores trivsel og udvikling. Samtidig har vi også behov for fællesskaber for at få ting til at ske.

Fællesskaber kan opstå af sig selv, men ind imellem har de brug for en hjælpende hånd.

Forpligtelsen i forpligtende fællesskaber ligger i en pligt til at bidrage til at opbygge og udvikle aktive fællesskaber. Som kommune gør og kan vi meget, men vi kan og skal ikke gøre det hele. Som Kommunalbestyrelse har vi derfor fokus på, at vi skal have flere robuste og agile fællesskaber, som kan være en drivkraft i flere af Kommunalbestyrelsens dagsordner for kommunen.

Udvalgte fokusområder fra de politiske udvalg • • • • • • • • •

Partnerskaber med virksomheder Lokale udviklingsplaner Forpligtende fællesskaber i foreninger Biblioteksstrategi Stærke børnefællesskaber Fra pejlemærker til praksis Etablering af forældrekontakten Bekymrende fravær § 17. stk. 4 udvalg for en samlet ungeindsats

| 45 | 45

FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER / BESKÆFTIGELSE

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER

Det er en central målsætning i Hedensted Kommune, at virksomheder i kommunen har adgang til kvalifice­ ret arbejdskraft. Dette mål forfølges blandt andet gennem udviklende partnerskaber med virksomheder.

Virksomhedernes mulighed for vækst er betinget af muligheden for adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Eksempel på jobmatch ved Jobmesse  Virksomheden InMetal fik i forbindelse med en jobmesse kontakt til en ukrainsk kvinde og hendes mand, som de valgte at ansætte. Begge medarbejdere har vist sig yderst loyale og meget arbejdsomme, og de to ukrainske statsborgere er glade for at være i arbejde.

Forpligtende partnerskaber mellem Hedensted Kom­ mune og virksomhederne giver mulighed for vækst samt mulighed for jobs til borgere med særlige behov.

Partnerskaber omhandler blandt andet: • At unge kommer godt i vej med job og uddannelse • At ledige og sygemeldte hurtigst muligt får job igen – bliver selvforsørgende • At ledige på kanten af arbejdsmarkedet finder de opgaver og job de kan mestre • At kommunen, ledige, virksomheder m.fl. arbejder sammen om den grønne omstilling

Initiativer og tiltag på området • Code of Care er et samarbejde med ca. 55 virksom­ heder om, at borgere på kanten af arbejdsmarkedet får job og opgaver, de kan mestre og dermed bliver helt eller delvist selvforsørgende. Visionen er: Vi vil sammen skabe enkle rammer for virksomhederne, så de med passion kan sikre plads til udsatte men­ nesker og derved give selvværd og velfærd til disse mennesker.

• Jobmesser er et af de tiltag, Jobcentret har iværk­ sat for at imødekomme virksomheders behov for arbejdskraft. Til jobmessen i juni 2022 kom mange ledige til jobsamtaler, og mange fik job. Jobcentret afholder jobmesser flere gange årligt.

Dansk Industris erhvervsvenlighedsrapport 2022, punkt 3 vedrørende arbejdsmarked Hedensted Kommunes overordnede placering: Plads nr. 2.

Herunder virksomhedernes evaluering af sam­ arbejdet: • Jobcentrets samarbejde med virksomheder: Plads nr. 11 • Kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft: Plads nr. 6

 Task force Code of Care Hedensted

Socialt ansvar hos BEWI i Tørring (Code of Care) 46 |

Voksenlæring – udlært blomsterdekoratør

Rapport Dansk Industri

Projekt Grøn Omstilling, en nøglebrik til social bæredygtighed

Se traileren for svejse-event

VÆKST, TEKNIK OG FÆLLESSKAB / FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER

LOKALE UDVIKLINGSPLANER

Hedensted Kommune har en vision om at være en vækstorienteret landkommune, hvor udviklingen tager udgangspunkt i det lokale samfunds mulig­heder. Der er derfor udarbejdet udviklingsplaner for udvalgte landsbyer i samarbejde med lokalrådene. Livet og udviklingen i landdistrikterne skal understøttes gen­ nem inddragelse af borgerne og de lokale ressourcer i landsbyerne.

Udviklingsplanerne kan være med til at styrke eksiste­ rende netværk i landdistrikterne og opbygge nye samarbejder og netværk mellem landsbyer, der ligger tæt på hinanden.

Den Lokale Udviklingsplan er borgernes plan og skal fungere som et dialogdokument mellem borgere, for­ eninger, erhvervsdrivende, myndigheder og politikere.

Det lokale ejerskab spiller derfor en væsentlig rolle i ar­ bejdet med udviklingsplanen, da succesen er betinget af, at borgerne driver udviklingen af projekterne samt tager de anlagte projekter til sig og engagerer sig i den efterfølgende drift og vedligeholdelse.

Initiativer og tiltag på området: I starten af 2022 blev Aale/Hjortsvang, Glud/Snaptun, Daugård, Korning og Lindved færdige med udviklings­ planerne for deres områder. Områderne har i løbet af 2021 arbejdet med borgerdrevne processer, der skulle give input til planerne.

potentialet i de fem områder. Processen afspejler des­ uden, at mulighederne breder sig på mange forskellige områder, alt efter hvilket lokalområde, der er tale om og lige præcis det steds potentiale eller kvaliteter.

Lokalområderne står nu overfor at skulle arbejde med at realisere planerne. Det gør de i tæt dialog med kon­ sulenter fra kommunen, der bidrager med rådgivning og sparring til, hvordan realiseringen kan foregå.

Der afholdes desuden netværksmøder mellem de del­ tagende områders lokalråd, hvor der foregår videns­ deling og sparring omkring de videre skridt i realisering af planerne.

Arbejdet med lokale udviklingsplaner er forholds­ vis nyt, og det kan for nuværende være vanskeligt at opstille bestemte parametre, som svarer på, hvorvidt indsatsen er en succes eller ej. I næste afrapportering kan det være relevant at se på: • Hvilke tiltag fra planerne der er realiserede • Om planerne har medført yderligere samarbej­ de i lokalsamfundet eller på tværs af lokalsam­ fund, eller er der opstået nye partnerskaber • Om man har organiseret sig anderledes • Hvorvidt der er opstået nye samskabelses­ projekter mellem deltagende lokalområder og kommune på baggrund af udviklingsplanerne

Processen blev faciliteret af et eksternt konsulent­ bureau og sætter fokus på udviklings- og vækst­

Lokale udviklingsplaner kan findes på Hedensted Kommunes hjemmeside her

Eksempel på færdig udviklingsplan fra Daugaard

| 47

FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER / VÆKST, TEKNIK OG FÆLLESSKAB

FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER I FORENINGER

Hedensted Kommune har et ønske om at skabe ram­ merne for et aktivt fritidsliv med fantastiske naturople­ velser, fællesskab og sammenhold i foreningsregi samt kultur for enhver smag.

Foreningerne i kultur- og fritidslivet løfter i hverdagen den enorme opgave at skabe forpligtende fællesska­ ber og rammer for, at flere mødes i uformelle fælles­ skaber.

Initiativer og tiltag på området • I sommerferien og i efterårsferien tilbydes kommu­ nens børn i alderen fra 0-9. klasse at deltage i Aktiv Ferie, som arrangeres af en blanding af foreninger og kulturaktører i kommunen. Her mødes børnene og de unge i nye fællesskaber. I 2022 deltog 757 børn i tilbuddet • Pensionisthøjskolen, der tilbyder forskellige aktivi­ teter til kommunens seniorer, skaber rammerne for, at kommunens seniorer kan opbygge netværk, bibeholde en aktiv hverdag og være en del af et fællesskab • Der arbejdes på at lave en samlet kalender for arrangementer og aktiviteter i kommunen, som inviterer borgere til deltagelse i fællesskabet

Der er i forbindelse med budget 2023 sket en reduk­ tion på idræts- og fritidsområdet, der blandt andet bevirker, at foreninger, der ejer eller lejer deres lokaler, reduceres i tilskuddet til husleje, samt at foreninger, der bruger de selvejende haller, ikke længere har gratis halleje og skal betale halleje pr. time. Der skal i for­ bindelse med budget 2024 arbejdes videre med en justering af, hvordan reduktionen påvirker idræts- og fritidslivet.

Reduktionen har stor indvirkning på idræts- og fritids­ livet og der arbejdes på at styrke foreningslivet med tilbud om kurser og arrangementer, der kan styrke foreningernes organisering, rekruttering af frivillige og involvering af unge.

Kulturstrategi Arbejdet med strategien er påbegyndt i marts 2023 og strategiens foreløbige formål er at skabe en fælles, bred og meningsfuld ramme om udviklingen af kulturen i hele Hedensted Kommune. Strategien skal samtidig danne en tydelig platform for beslutninger og prioriteringer og medvirke til at skabe forpligtende fællesskaber omkring kulturen blandt kommunens mange kulturaktører og med lokale, regionale og nationale samarbejdspartnere.

Strategien er klar i december 2023, hvorefter der udarbej­ des et handlekatalog.

23.556 22.734 22.135

Udviklingen i antallet af medlemmer i idrætsforeningerne

48 |

2018

21.902 21.383

2019

2020

2021

2022

VÆKST, TEKNIK OG FÆLLESSKAB / FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER

BIBLIOTEKSSTRATEGI

I Hedensted Kommune ønsker vi, at bibliotekerne er et relevant, motiverende og attraktivt tilbud for alle borgere. Derfor udarbejdes der i løbet af foråret 2023 en samlet strategi for biblioteksvæsnet i Hedensted Kommune med titlen: ”Folkebiblioteket i Hedensted Kommune – dit kulturelle forsamlingshus”.

Formålet med strategien er at sætte en god og ved­ kommende ramme for bibliotekets arbejde, herunder at skabe et ståsted for dialog og samarbejde med andre.

Initiativer og tiltag på området Strategien vil tage sit afsæt i interviews med biblioteks­ ledere i andre kommuner, workshop med bibliotekets personale og på tværs af forvaltningen samt gælden­ de lovgivning.

Først og sidst bygger den på 1) en grundig undersø­ gelse af, hvad borgerne i Hedensted Kommune viser interesse for igennem deres engagement og delta­ gelse 2) de politiske ønsker, som er repræsenteret i Kommunalbestyrelsens Strategi 2022-2025 og 3) en tæt dialog med politikerne i Udvalget for Fællesskab.

Principper i strategien Under begrebet Væredygtighed udfoldes en række principper og fokusområder, som tilsammen vil bidra­ ge til, at endnu flere borgere i Hedensted Kommune lever meningsfulde liv i en foranderlig verden • At endnu flere føler sig velkomne på folkebibliote­ kerne, og at folkebibliotekerne i særlig grad bidrager til den kommunale opgaveløsning • At bibliotekets rum og aktiviteter er offentlige i ordets egentlige forstand – altså åbne for frivilige, borgere, skoler, børnehaver, foreninger og klubber - og at folkebiblioteket også selv skal være aktivt i at skabe og facilitere fællesskaber og samarbejder både i kommune, regionalt og nationalt. Disse be­ stræbelser samles under overskriften ”Dit Kulturelle Forsamlingshus” • At biblioteket skal være aktivt uden for egne ma­ trikler, f.eks. i skoler, børnehaver, ældreinstitutioner med videre

Fokusområder for bibliotekets arbejde Udvalget for fællesskab har identificeret fire særlige fokusområder for bibliotekets arbejde

• Kultur for at læse, læselyst og ivrige læsere • Aktivt at fremme formidlingen af viden gennem hoved, hænder og krop • At oplyse om og facilitere dialoger om store eller svære emner i tiden • At skabe eller understøtte forpligtende fællesskaber om fortællinger, viden eller fælles interesser

Endelig giver strategien opbakning til, at Folkebiblio­ teket kan arbejde fleksibelt og prioritere de ydelser, tiltag og aktiviteter, som borgere og brugere viser engagement i gennem deres deltagelse. Samtidig skal biblioteket fortsætte den faglige og ledelsesmæssige udviklingskurs.

| 49

FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER / LÆRING

STÆRKE BØRNEFÆLLESSKABER

I Hedensted Kommune er læringsmiljøer af høj kvalitet og trygge børnefællesskaber en del af kerneopgaven i dagtilbud. Det er det, fordi høj kvalitet i de pædagogi­ ske læringsmiljøer har afgørende betydning for børns trivsel, læring og udvikling, både på kort og på lang sigt. Derfor sætter vi i vores dagtilbud særligt fokus på stærke børnefællesskaber.

• Gennemført foranalyse af almen- og specialområ­ det på dagtilbudsområdet i 2022. Udført af Kompo­ nent (kommunernes fælles udviklingscenter) • Opstart på KL Partnerskab med fokus på at videre­ udvikle kvaliteten af stærke og inkluderende børne­ fællesskaber i almen og specialområdet. Forløber hele 2023

Stærke og mangfoldige børnefællesskaber handler om, at vi alle er forskellige, og at det store fællesskab rummer den forskellighed. Det er centralt, at det pæ­ dagogiske personale har blik for børnefællesskaberne og tilrettelægger lege- og læringsmiljøer, der passer til børnenes forskellige behov og muligheder. Børn har brug for de rette rammer og indsatser for at kunne deltage både socialt og fagligt.

Status og fremadrettede perspektiver: Med observationsmaterialet KIDS kastes et struktu­ reret blik på kvaliteten i det pædagogiske miljø, der udgør børnenes betingelser for trivsel, læring, udvikling og dannelse. Fremadrettet vil KIDS materialet bruges i endnu højere grad som en del af den pædagogiske udvikling.

Derudover er der i 2023 et skarpt fokus på stærke børnefællesskaber som led i KL Partner­ skabet, som er med til at: • Understøtte arbejdet med mangfoldige fællesskaber på dagtilbudsområdet • Understøtte arbejdet med stærke børnefælles­ skaber i Læring • Forstyrre os, give inspiration og ny viden til vores kommunale praksis • Gøre os endnu klogere på hvordan de brede børnefælleskaber kan skabe deltagelse for endnu flere børn • Derudover arbejdes der på en tættere kobling mellem almen- og specialpædagogik - med fokus på praksisnær kompetenceopbygning.

Medarbejdere og ledere yder hver dag en stor faglig indsats for at skabe gode, lærerige og udviklende læ­ ringsmiljøer, som understøtter stærke og mangfoldige børnefællesskaber.

Initiativer og tiltag på området • KIDS observationer i alle daginstitutioner i 2021-2022. Gradvis udrulning af Kids i Dagplejen i 2022-2023. KIDS er et redskab til evaluering og udvikling af den pædagogiske kvalitet i dagtilbud og institutioner • Proces og drøftelser med dagtilbudslederne på ledermøderne i 2022

(Kilde: Dansk Psykologisk forlag, KIDS)

22

Antal dagtilbud

Figuren viser antal dagtilbud fordelt ud fra de tre temaer  fysiske omgivelser, relationer samt leg og aktiviteter på en skala fra ‘ringe kvalitet’ til ‘fremragende kvalitet’. Observationerne er foretaget i 2021 og 2022. Nye observationer foretages i løbet af 2023 og 2024.

Data bruges til at kvalificere fokus og indsatser i den pædagogiske praksis, og indgår derudover i det pædagogiske tilsyn.

23

15 11

5

4 1

Link til statusrapport 50 |

Link til KL Partnerskab

LÆRING / FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER

FRA PEJLEMÆRKER TIL PRAKSIS

Hedensted Kommune har som ambition, at alle børn får mulighed for at udvikle sig til livsduelige og frem­ tidsparate mennesker i forpligtende fællesskaber (jf.

Børne- og Ungepolitikken). For at opnå dette har skole­ området i Læring søgt og fået 4.2 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden, som skal bruges til at styrke både ledelser og medarbejderes kompetencer samt den fælles viden og systematik i arbejdet med at udvikle inkluderende læringsfællesskaber, hvor alle elever lærer og trives.

Initiativer og tiltag på området Aktiviteterne består af en kombination af kursusdage v/ VIA og konkrete aktioner i egen praksis sammen med teamet. Ledelserne modtager sparring med hen­ blik på at understøtte det pædagogiske personales kompetenceudvikling gennem aktionslæring.

• I det første år er der et fælles fokus på ’Mangfoldige og udviklende læringsfællesskaber’ for alle skoler.

• I det andet år gennemføres indsatser med udgangs­ punkt i de enkelte skolers lokale udfordringer. Her kan skolerne på baggrund af data vælge mellem temaerne ’Forældresamarbejde”, ’’Elevinddragelse” og ’’Relationsarbejde”.

Indsatsen startede i skoleåret 22/23 og afsluttes i for­ året 2024. Det involverer 35 skoleledere, 500 lærere, 125 pædagoger og 8 forvaltningskonsulen­ ter. Kompetenceudviklingen leveres af professionshøj­ skolen VIA.

Børneinterviews  gennemført som led i evalering, januar 2023

Et godt fællesskab er, at man er mange sammen (5. klasse)

I et samarbejde med Filmkompagniet udarbejdes 4 korte film i løbet af projektperioden. Filmene har til for­ mål at inspirere andre kommuner til arbejdet med at omsætte politik til pædagogisk praksis samt formidling til fx skolebestyrelser, nyansatte mv. Se link til første film nedenfor.

Tegn og succeskriterier for projektet: Mål for lærere og pædagoger i år 1 er, at lærerne og pædagogerne understøtter mangfoldige og udviklende læringsfællesskaber.

Lærerne og pædagogerne handler på baggrund af en fælles forståelse og retning: et børnesyn med fokus på mangfoldighed og respekt for barnet. Det betyder, at lærerne og pædagogerne har fokus på at sikre trygge miljøer, hvor alle børn kan være og lære.

I projektet arbejdes der med individuelle kompetence­ spind udarbejdet af VIA, hvor den enkelte forholder sig til egen pædagogiske praksisudvikling. Som afslutning på kurserne i år 1 er der gennemført en spørgeske­ maundersøgelse, hvor spørgsmålene var tæt knyttet til de opstillede mål. I løbet af det første projektår er der sket løbende tilretning af kursernes indhold på baggrund af feedback fra skolerne.

Han har sin helt egen hylde, fordi det har han fået lov til… med opgaver og legetøj.

Ham som har sin egen hylde, han kommer hjem efter første frikvarter.

Og der er en liste over, hvem der er inde hos ham i første frikvarter (2. klasse)

Hvis man har det svært, sidder man tit alene (2. klasse)

Film ‘fra pejlemærker til praksis – et kompetenceudviklingsforløb for lærere og pædagoger’

En god skole er en skole, hvor alle klasser kan snakke sammen, og hvor man ikke skal gå og være bange (7. klasse)

Hedensted Kommunes Børne- og Ungepolitik | 51

FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER / LÆRING

ETABLERING AF FORÆLDREKONTAKTEN

Forældrekontakten bemandes af et tværfagligt team, som: • Selv tilbyder rådgivning, vejledning og sparring (tidlig, forebyggende indsats) • Tilbyder/koordinerer kontakten til ikke-visite­ rede tilbud (viften af indsatser på småbørns­ området fx tryghedscirklen, skilsmissegrupper) • Forestår kontakten til visiterede tilbud så fami­ lierne guides hurtigt professionelt videre til rette afdeling. Der vil være tæt samarbejde med kommunens almene tilbud.

I Hedensted Kommune har vi fokus på en tidlig og forebyggende indsats for alle børn og unge, der har brug for en hjælpende hånd. Det handler om at styrke de beskyttende faktorer og begrænse risikofaktorer i børn og unges opvækst. Lærings nye tilbud ‘Forældre­ kontakten’ er med til at realisere den ambition.

Hedensted Kommune har modtaget 4,1 mio. kr. fra So­ cialstyrelsen til etablering og afprøvning af Forældre­ kontakten i 2023-2025. Forældrekontakten er en åben indgang for alle kommende forældre og forældre til børn i 0-18 års alderen, som har brug for en hjælpende hånd. Her vil forældrene opleve let tilgængelig adgang til hjælp via én samlet indgang.

Fokus er på at introducere brugbare handlemulig­ heder og redskaber, der bringer forældrenes kompe­ tencer, ressourcer og evner i spil, så barn/ung og familie hjælpes godt på vej. Dette er på linje med inten­ tionen i Hedensted Kommunes Børne- og Ungepolitik om, at ”forældre og andre betydningsfulde voksne gør en forskel”.

Hjemmeside Forældrekontakten 52 |

Hedensted Kommunes Børne- og ungepolitik

Film om forældrekontakten

Tilbuddet placeres fysisk i Hedensted by på Øster­ brogade 25, og er desuden tilgængeligt telefonisk og online. Ved etablering af tilbuddet har der været fokus på at skabe en indretning, som er indbydende for bor­ gerne og understøtter samtalerne.

Forældrekontakten er et helt nyt projekt med opstart i april 2023, derfor er der endnu ikke et datagrundlag at afrapportere på. Der vil til den årlige afrapportering til kommunalbestyrelsen i 2024 være data på: • Antal henvendelser sammenholdt med målsætning beskrevet i ansøgningen: • 2023: ca. 100 henvendelser • 2024: ca. 150 henvendelser • 2025: ca. 150 henvendelser • Der udvikles et design til måling af brugeroplevet effekt af indsatsen • Placering af henvendelser på børnelinealen (skalering af bekymring)

LÆRING / FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER

BEKYMRENDE FRAVÆR

I Hedensted Kommune har vi fokus på at nedbringe bekymrende skolefravær. Et højt skolefravær er des­ værre et udbredt og komplekst fænomen i hele landet, og kan have alvorlige konsekvenser for børn og unges faglige, personlige og sociale udvikling.

Det kalder på et øget fokus på barnets generelle trivsel og udvikling igennem forebyggende indsatser på sko­ lerne, samt et tæt samarbejde med forældrene, større grad af elevinddragelse og et tættere tværfagligt sam­ arbejde, når fraværet er bekymrende.

Initiativer og tiltag på området Der er i Læring iværksat en række tiltag, som skal forebygge bekymrende fravær, samt sætte ind når bekymrende fravær opstår: • Handleteam. Et etableret team i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), der igennem systemi­ ske interventioner, kan understøtte en konstruktiv udvikling og trivsel for børn/unge i moderat trivsel og sårbare positioner. Målgruppen er primært børn og unge i 6-16 års alderen, som er i mistrivsel. Herunder børn og unge med bekymrende skolefravær.

Hedensted Kommune

5,5%

5,6%

4,9%

5,0%

• Diamantforløb. PPR, Læring har modtaget 2.5. mio. kr. til videreudvikling af diamantforløb. Diamant­ forløbene er et undervisningsforløb i vredeshånd­ tering, følelser og fællesskab, der varetages af PPR i samarbejde med skolerne. Med fokus på både at styrke fællesskabet og børnenes hensigtsmæssige måder at håndtere svære følelser på understøttes inklusionsgraden.

• Handleguide for bekymrende fravær: Læring har udviklet en handleguide til ledere, lærere og pæda­ goger med viden og redskaber i forhold til at arbejde med bekymrende fravær. Guiden kan også give god inspiration til forældre, netværk og andre fagperso­ ner omkring barnet eller den unge.

• Fraværsregistrering i MU på alle skoler: Alle skoler skal anvende denne platform til registrering af fravær. Da platformen giver mulighed for at opsætte søgekriterier og grænseværdier på den enkelte sko­ le i forhold til mønstre i fravær samt lokale procedu­ rer for registrering og håndtering af fravær, skabes der mulighed for tidligere opsporing af fravær.

• Det Pædagogisk Udviklingsteam (P.U.T.): Colearning forløb i klasseteams af 10 ugers varighed med fokus på integrering af special­pædagogiske metoder og redskaber i den almene undervisning med målet om at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.

8,0%

Landsplan

5,9%

6,7%

5,9% 5,2%

5,0%

5,0%

5,2% 4,5% 4,0%

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

 Figuren illustrerer udviklingen i fravær, hvor Hedensted Kommune ligger lidt under landsplanen, men ellers stort set følger udviklingen. Vi har på skoleområdet haft et styrket fokus på korrekt registrering af fravær samt systematisk opfølgning med den enkelte skole på egne data.

Hedensted Kommunes Samarbejdsguide med info om fravær

Handleguide for bekymrende fravær

Note: Covid-19 kan have haft betydning for såvel registrering af elevfravær såvel som faktisk elevfravær i måneder med hjemsendelser. Første kvartal af 2022 var præget af et højt Covid-19-smittetryk, mens skolerne var åbne, hvorfor sygefraværet for januar-marts 2022 var væsentligt højere sammenlignet med tidligere skoleår | 53

FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER / § 17 STK. 4 UDVALG

§ 17. STK. 4 UDVALG FOR EN SAMLET UNGESTRATEGI

Intentionen med den nye strategi er derfor at skabe en fælles retning og sammenhæng for og imellem de mange aktører på området, med det formål at styrke forudsætningerne for og samarbejdet om det gode ungdomsliv i Hedensted Kommune. §17. stk. 4 udvalget skal dermed sikre et styrket politisk fokus på tværs af kommunens udvalg.

Initiativer og tiltag på området Overordnede initiativer, tiltag og fokusområder i 2022 • Konstituering af §17.4. udvalg.

• Udarbejdelse af kommissorium og etablering af arbejdsgrupper.

• Opstart af arbejdsgrupper.

• Indsamling af data herunder involvering af unge, erhvervsliv m.fl.

I Hedensted Kommune ønsker vi at styrke indsatsen over for unge i kommunen. Derfor blev der i juni 2021 besluttet at nedsætte et § 17 stk. 4 udvalg med opga­ ven at udarbejde en strategi for en samlet ungeindsats i Hedensted Kommune. Udvalget arbejder i perioden januar 2022-december 2023.

Kommunens forpligtelser i forhold til ungeområdet dækker aldersmæssigt alle unge i alderen 13-25 år. Alle kerneområder har en andel af kommunens samlede indsatser for målgruppen. Derudover er målgruppen kendetegnet ved en bred vifte af øvrige interessenter, herunder erhvervsliv, uddannelses­institutioner, frivilli­ ge organisationer mm.

§17 stk. 4 udvalgsside 54 |

Kommissorium for §17 stk. 4 udvalg

Overordnede initiativer, tiltag og fokusområder i 2023 • Iværksættelse og afprøvning af tiltag på baggrund af data.

• Opsamling og kondensering af data, afprøvninger og tiltag fra arbejdsgrupper i §17.4 udvalg.

• I 3. kvartal 2023 udarbejdes udkast til fremtidens ungestrategi i Hedensted Kommune.

• I 4. kvartal 2023 skal udkast til ungestrategi behandles og vedtages.

Initiativer og tiltag indenfor de fire nedsatte arbejdsgrupper Med afsæt i eksisterende strategier og politikker på ungeområdet er der udvalgt fire fokusområder for ungestrategien.

1. Fleksible ungemiljøer 2. Fra overgange til sammenhæng (delt i to arbejdsgrupper) 3. Tidlig og lettilgængelig hjælp ved mistrivsel 4. Unge på vej Der er nedsat en arbejdsgruppe for hvert fokusområde, som arbejder med at omsætte fokusområdet i praksis.

§ 17 STK. 4 UDVALG / FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER

• Udvikling og koordinering af indsatser for unge og udskolinger. Ungeforum for ledere, øget sammen­ hæng, kontinuitet og perspektiv samt bedre over­ gange til uddannelse • Sammenhæng og tydelighed omkring det 15. år.

Unge, som ikke er fyldt 15 år, sagsbehandles i Børn & Familiers Modtagerteam 2b. Fra overgange til sammenhænge Med afsæt i målgruppen unge med varig funktions­ nedsættelse og deres pårørende, har projektgruppen fokus på en god overgang fra barn til voksen.

1. Fleksible ungemiljøer Med afsæt i målgruppen unge i 7. klasse til 18 år, har arbejdsgruppen fokus på bl.a. unges demokratiske deltagelse, foreningslivet, styrkelse af fællesskab og dannelse.

Eksempler på tiltag: • Interviews med over 100 unge ifht fremtidens ungemiljø • Afprøvning af nye måder at drive klub og ungemiljøer på • Indsamling af viden og data via Ungeprofilundersøgelsen for alle kommunens ele­ ver i 7.-9. kl • Interviews med fagpersoner ifht sårbare unge og hvordan de kan kobles på fællesskaber • Etablering af fælles elevrådsdag samt elevrådsnet­ værk for udskolinger • Styrket samarbejde og koordination på tværs af kommunale aktører på fritids­området der vedr. unge 2a. Fra overgange til sammenhænge Med afsæt i målgruppen fra udskoling og frem til det 25 år har projektgruppen fokus på styrkelse af de tværfaglige samarbejdsstrukturer i sammenhængen omkring ”ikke uddannelsesparate” allerede i 7.klasse.

Eksempler på tiltag: • Uddannelsesparathedsvurderingen afskaffes.

Afventer ny lovtekst • Overvejelser om at bedre sparringsmuligheder for den enkelte skolelærer vedr. udskolingsklasser og -elever. KUI-sparringsteam, tidlig opsporing, viden­ deling og en stærk koordinering

Eksempler på tiltag • Cafemøder for unge med funktionsnedsættelse og deres forældre for at forberede overgangen fra barn til voksen • Arbejdsgang på tværs af Læring, Beskæftigelse og Social Omsorg for samarbejde om den gode overgang 3. Tidlig og lettilgængelig hjælp ved mistrivsel Med afsæt i målgruppen unge 13-25 år, har arbejds­ gruppen fokus på én digital og fysisk indgang for unge, der søger hjælp, udspil til indsatser samt inddragelse af forældreperspektivet.

Eksempler på tiltag: • Etablering af Forældrekontakten • Etablering af den Cyberhus – online rådgivning til unge • Etablering af individuelle og gruppeforløb for unge med afsæt i diamantmetoden 4. Unge på vej Med afsæt i målgruppen 13-25 år, har arbejdsgruppen fokus på partnerskaber med Ungeenheden, partner­ skaber med skolerne samt bredere partnerskaber (hele den Koordinerede Ungeindsats).

Eksempler på tiltag: • Der oprettes partnerskaber med 15 virksomheder og Ungdomsskolen, UU, Ungeenheden og FGU skolen (Forberedende Grunduddannelse). Partner­ skaberne starter den 1.6.2023 og forløber over to år • Der laves 4 projektspor. 2 for unge under 18år – 2 for unge over 18 år • Samarbejde med FGU og Regionen om støtte til unge ved opstart på uddannelse og ved risiko for frafald

| 55