t e d B la
December 2012 - Nr. 2
I dette nummer: Skoletur til København Den første sne Om smerternes fest
Omvendt kasket Den gode mor GlĂŚdelig jul
t e d B la
’Bladet’ fra Storskoven henvender sig primært til opholdsstedets forældre, men samarbejdspartnere er velkomne til at læse med Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse. Der kan forekomme modelfotos.
Tidligere udgaver af Bladet kan læses online på www.hearttalk.dk/bladet
Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation.
Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk
INDHOLD i dette nummer:
Fra ledelsen: Glædelig jul og godt nytår...................................4 De små ting i hverdagen...........................................................5 Skoletur til København...........................................................6-7 Hjerternes fest - smerternes fest............................................8-9 Med omvendt kasket og armycut.......................................10-11 Jul på Storskoven...............................................................12-13 Den gode mor og den svære beslutning............................14-15
l u J g i l e d æ l G & r å t y N t d o G
Fra ledelsen:
Glædelig jul og godt nytår Kære læser. Når afslutningen på et år nærmer sig, ser jeg altid på det på to måder. Først ser jeg på de ting som passerede. Der ankom mange nye unge til Storskoven og vi måtte desværre også sige farvel til nogle af de unge mennesker som vi har lært at kende. Det har været et meget travlt år med lederskifte, opstart af akkreditering, flere nye medarbejdere og en hel del fysiske forandringer på stedet. Desuden er jeg blevet far for første gang og det har naturligvis været en fantastisk oplevelse. Når det forgangne år er evalueret forsøger jeg også at se fremad. Jeg kan selvsagt ikke se ind i fremtiden, men jeg ved at der ligger et helt nyt og spændende år og venter. Akkrediteringen skal afsluttes, mange nye tiltag og idéer ligger og venter, så vi kan skabe et endnu bedre tilbud til de unge mennesker. Det bliver et rigtig spændende år. Jeg vil derfor gerne, på Storskovens vegne, sige tak for året der gik og ønske alle forældre og samarbejds-partnere en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Daniel Molls Jensen Pædagogisk leder.
De små ting i hverdagen Så kom sneen… Fint og flot, men også rigtig irriterende, for det er lige som om, at alting kommer til at gå i slowmotion. Sådan har mange voksne mennesker det, men prøv at tænke tilbage til barndommen. Dengang var sneen et af de små vidundere som indimellem kom til os. Det samme skete for de unge på Storskoven en aften først i December. Det havde sneet hele dagen og det var ved at blive lidt ufremkommeligt imellem bygningerne. Nogle af drengene havde startet en rask lille sneboldkamp op og pædagogerne Thomas og Johnny gav igen så godt
de kunne. Pludselig får én af drengene en idé. En iglo. En iglo??? Ja, sådan en rigtig snehule som man kan bo inden i. Der går ikke mange minutter før der er gravet ind i den store stak og alle hjælper med at kaste, den sne som bliver gravet ud af hullet, op på taget. Ja, bare en lille ting i hverdagen som ikke lyder af meget, men som giver sammenhold og fælles oplevelser at tale om.
Skoletur til København Demokrati, krig og skibe. Det var hovedpunkterne i skoleturen til København. Alle områderne er spændende punkter for unge mennesker og samtidig områder som har historisk relevans. Derfor blev det besluttet, at de unge skulle besøge Folketinget, Orlovsmuseet og Tøjhusmuseet.
Folketinget Derefter tog vi på et kort besøg i folketinget er altid spændende. Det er jo her at alle vores politikere arbejder til daglig og her hvor landets love bliver foreslået, udarbejdet og besluttet. Det var lidt underligt at stå dér, lige midt i magtens centrum.
Tøjhusmuseet Orlovsmuseet Det kunne måske lyde lidt kedeligt med et ”tøjhus”, men Tøjhusmuseet rummer en helt uvurderlig samling af våben, medaljer og krigsmateriel. Et fanstatisk sted for alle med interesse for de krige, som Danmark har deltaget i. Der var så mange forskellige ting, at vi måtte splitte os op og gå i retning af de ting, som havde særlig interesse. Vi så blandt andet en rigtig flot opstilling af et landskab fra Afghanistan. Her kunne man se hvordan lokal-befolkningen bor, hvordan de danske soldater bor og en meget livagtig gengivelse af et angreb fra en vejside-bombe. Fantastisk flot kulisse som virkelig gav et indtryk af de problemer som der kæmpes med i Afghanistan.
Orlovsmuseet rummer nogle af de mest fantastiske modeller af skibe fra flådens historie. Museet er er en hel maritim udstilling i sig selv og man følte virkelig at man var kommet i flåde. Udstillingen byder på en masse ting men modellen ag u-båden, Spækhuggeren, var rigtig spændende. Her fik man virkelig forståelse for alt mekanikken og hvor trange forhold mandskabet har arbejdet under.
Storskoven pü den berømte trappe til Christiansborg og Folketinget
Hjerternes fest - smertern Højtiderne, særligt jul, er familiernes fest og de fleste af os håber på hygge og sammenhold omkring traditioner, mad og familier. Det er bare ikke alle forældre, der kan opleve det helt, som de kunne ønske sig. af Mona K. Hansen, PS-foreningen Julen står lige for døren og vi mærker december måneds travlhed. De fleste af os ser også frem til hygge og familiesammenhold. Juletiden er tiden hvor mange nye minder skabes og gamle minder dukker op. Hjemme hos mig, taler vi gerne om hvordan det har været foregående år, hvilke traditioner vi har og hvordan de kan gives videre til næste generation. Når et barn er anbragt i plejefamilie eller på opholdssted er julestemningen ikke helt den samme. Forældrene mærker i disse højtider, at familien har udfordringer og julen kan være en smertens og sorgens periode – særligt hvis barnet ikke skal være sammen med familien i juledagene. Der kan være flere grunde til, at barnet skal blive på anbringelsesstedet: Forældrene kan måske ikke overskue at have deres børn hjemme i julen, forvaltningen siger måske, at de ikke må eller man vurderer at det er det bedste hvis barnet tilbringer julen i
Støtteperson, §54 og PS-foreningen: Forældre, der er far eller mor til et anbragt barn, har ret til en støtteperson i henhold til Servicelovens §54. PS-foreningen er for professionelle støttepersoner - det vil sige fagpersoner, der har en relevant grunduddannelse samt foreningens grundkursus. PS-foreningens hjemmeside rummer en liste over støttepersoner i hele Danmark. I hver udgave af ’Stations Tidende’ vil et medlem af PS-foreningens bestyrelse skrive om forskellige problemstillinger. Problemstillingerne har ikke nødvendigvis direkte relevans for alle læsere, men indirekte beskriver det ofte elementer, der er vigtige for alle forældre. www.psforening.dk
nes fest plejefamilien, for at barnet kan skabe bånd og føle sig som en del af den familie. Hvordan det føles for den oprindelige familie kan jeg end ikke forestille mig. Jeg ved dog, at her op til højtiden, tilbringer jeg en del tid i mit arbejde som støtteperson med at trøste, rumme de følelser af savn og sorg forældrene sidder med, og hjælpe med at prøve at finde mening i de dispositioner forvaltningerne vælger, finde mening i den virkelighed de befinder sig i og bare støtte forældrene i at være en del af de beslutninger, der bliver truffet for deres børns jul, hjælpe dem i forsøget på at bakke op om det hele, for at deres børn kan få en glad jul – med glade minder. Denne højtid er den værste, tror jeg, at undvære sine børn, julen er børnenes fest – hjerternes fest - og når det ikke er en mulighed at være sammen med børnene, er det nemt at forstå, at der er behov for billeder af de glade børn, også selv om det smerter at se de er glade sammen med andre voksne. Alle forældre ønsker det bedste for deres børn. Hvis ikke de selv kan give dem det ved jeg, at det at se at deres børns liv er godt, høre om hvad deres børns liv består af, hvilke oplevelser der er – hvilke oplevelser der fylder både de store og de små begivenheder, og små anekdoter
fra hverdagen, kan give mening i forældrenes liv og give mening til anbringelsen. For forældre der er med på sidelinjen, er billeder en god måde at dokumentere for dem, at deres børn trives – fortællinger fra hverdagen er guld værd og giver forældrene noget at snakke Mona K. Hansen med deres børn om når de ses. Det gælder især til Jul, men det er - som jeg også synes det er med Julens budskab gyldigt hele året. Anbringelsessteder og plejefamilier har en stor opgave her, en opgave der bør løses så elegant som muligt og så det giver forældre mulighed for at følge med i deres børns hverdag, selv om de er nødt til at gøre det på afstand.
Rådgivning til forældre på telefon eller mail
FBU - LINIEN
FBU - LINIEN er en åben, anonym rådgivning for familier, der er i kontakt med kommunen, fordi deres børn og deres familie har behov for særlig støtte.
Tlf. 70 27 00 27 FBU - LINIEN kan benyttes af støttepersoner for forældre og af f.eks. sagsbehandlere, pædagoger og plejefamilier.
Telefontid: Mandag:
10:00 - 13:00 16:00 - 20:00
Tirsdag:
10:00 - 13:00
Onsdag:
10:00 - 13:00
Torsdag:
10:00 - 13:00 16:00 - 20:00
Skriftlig vejledning sker ved at sende sit spørgsmål til:
Der rådgives bl.a. om lovgivning på området, om forældre og børns rettigheder og pligter og om kommuners opgaver og sagsbehandling. Der ydes vejledning og støtte i forbindelse med mere følelsesmæssige problemstillinger, f.eks. i forbindelse med børns anbringelse uden for eget hjem. Rådgivningen drives af FBU ForældreLANDSforeningen og varetages af socialrådgivere. Læs mere på www.fbu.dk
FBU Bernstoffsvej 20 2900 Hellerup eller brevkassen@fbu.dk
ForældreLANDSforeningen Du er ikke alene - i fællesskab kan vi mere
Med omvendt kasket & armycut Det er i høj kurs, at være fra den københavnske vestegn, gå i hiphop-tøj, have armycut-frisure og tale et dansk, der er blandet op med tyrkiske, arabiske og pakistanske ord. De unge mænd kalder sig ’gangstere’ og sætter en ære i, at være udenfor det etablerede Danmark.
subkulturen for ’gangster-stil’ og udstråler, at man er ”ikkedansk”. Det er ikke cool at være dansk. I det officielle Danmark er Vestegnen eller ghettoer ikke kendt for noget godt. Der er ikke den store prestige i at komme fra Høje Taastrup. Men disse drenge vender det og gør det til noget sejt at høre til de udstødte.
af Flemming Holm, Hearttalk
Tilfældig kriminalitet De unge på de sikrede institutioner er anbragte der på grund af kriminalitet, men Thea Bengtsson har fundet ud af, at kriminaliteten er ret tilfældig, når vi taler om berigelseskriminalitet (tyveri eller røveri). Det er noget, der opstår uden mange tanker om konsekvenserne. Vold er noget andet, for vold er en del af miljøet på gadeplan – Vold er, synes de unge, en del af livet og noget der altid kan opstå, når man skal forsvare sit område. Forældre frygter, at bestemt tøj eller en armycut er tegn på, at sønnen er på vej ud af en kriminel løbebane, men Thea Bengtsson understreger, at de fleste unge på sikrede institutioner har mange forskellige problemer: Det er ikke kun kriminalitet, men kan også være f.eks. stofmisbrug, psykiske lidelselser eller problemer i familien. De unges ydre udtryk er udtryk for en ungdomskultur, der findes over hele den vestlige verden. Bekymring er mere på sin plads, hvis de unge har flere slags problemer og føler sig skubbet væk fra samfundet.
Sociologen Thea Bengsson har brugt en del måneder på forskellige sikrede institutioner – Ungdomsfængsler. Her har hun studeret normer, udseende og talemåde. Hun fortæller, at en del af de unges kommunikation tager udgangspunkt i internationale strømninger og nævner bl.a. postnumre: ”På de sikrede institutioner bliver postnumre brugt som udsmykning, der fortæller hvor man kommer fra. Det er bedst at have et postnummer fra Vestegnen – f.eks. 2620.” Thea tager en slurk kaffe, og fortsætter: ”men denne brug af postnumre til at vise sit tilhørsforhold, er noget man ser mange steder i den vestlige verden, bl.a. i England.”
”Prøv at invitere de unges venner ind i stuen”
Sejt at være blandt de udstødte De unge på de sikrede institutioner føler sig udenfor det etablerede samfund og har oplevet en række nederlag med samfundets institutioner. De har ikke haft et godt skoleforløb og har måske også oplevet, at det er svært i Fasthold kontakten fritidsklubben eller med at finde et arbejde. Nu viser de tilknytning til miljøet på gaden gennem deres sprog, tøjstil, SSP-konsulent i Egedal Kommune, Troels Birk, har mange års erfaring i arbejdet med marginaliserede unge frisure og sprog. Men inspiration fra rap-tekster kalder de og kender derfor de unge. Hans råd til bekymrede
forældre er at lægge mærke til de unges signaler – ikke kun påklædning og attitude. ”Prøv at invitere de unges venner ind i stuen. Hils på vennerne og fornem om der er en god tone,” råder Troels Birk. Troels fortæller, at den sociale trivsel er vigtig: Man skal bemærke om den unge trives i de sammenhænge han er i – for eksempel i skolen. ”Det er vigtigt at fastholde kontakten til den unge, også selvom den unge ikke viser interesse.” Troels fortæller, at det er vigtigt at forældre spørger ind til den unge, men uden at virke snagende. Hvis man opdager, at der sker noget man ikke er tilfreds med – for eksempel at den unge ikke overholder aftalerne – er den første reaktion, at man bliver bekymret og senere frustreret. ”Det kan betyde, at man reagerer med vrede og bebrejdelser – At man skælder ud,” fortæller SSPkonsulenten, ”men man skal passe på, at man ikke kommer til at skubbe den unge endnu længere væk.” Troels Birk råder til, at man fortæller den unge om sin bekymring og forsøger at fastholde en dialog om disse følelser. Man skal vise omsorg for den unges trivsel. ”I sidste ende er del hele et spørgsmål om omsorg,” slutter Troels Birk.
Sociologen Thea Bengtsson er ansat ved Københavns Universitet
Sociologi Sociologi er studiet af samfund. Det er en samfundsvidenskab — et begreb som det nogle gange er synonym med — som bruger forskellige former for empirisk undersøgelse og kritisk analyse til at udvikle og forfine viden omkring menneskers sociale aktivitet, ofte med det mål at benytte denne viden til at opnå social velfærd. Emner rækker fra mikroniveau som agens og interaktion til makroniveau som systemer og sociale strukturer. Kilde: da.wikipedia.org Mere simpelt kan man sige, at sociologi er at undersøge hvordan mennesker fungerer i samfundet.
Jul på Storskoven De fleste forbinder julen med traditioner som, hygge, god mad og samvær med familien. Det gør sig også gældende for de fleste unge på Storskoven. De skal nemlig tilbringe en del af julen sammen med deres familie og venner og vender tilbage til Storskoven efter jul. Men der er også nogle unge mennesker, som ikke har helt det samme forhold til julen. Det er unge mennesker, som har oplevet, at deres familier ikke altid havde det menneskelige eller økonomiske overskud som man kunne ønske. Vi kan, på Storskoven, ikke udfylde pladsen for forældresamværet helt, men vi kan forsøge at skabe nogle nye og måske anderledes traditioner for de unge. Det er selvfølgelig altid en balance, at lave jul for så mange forskellige unge mennesker. Nogle unge er meget troende andre ikke troende. Nogle unge elsker at pynte til jul og der skal være alle tænkelige former for julepynt og for andre er det rigeligt at der står et juletræ. Vi forsøger derfor at ramme en mellemting og prøver at lave nogle sociale ting omkring julen. Et af de faste juletemaer på Storskoven er at lave marcipan. Her er alle som regel engagerede og hvis man ikke er så kreativ, så kan man jo altid spise de søde sager. Et andet fast punkt i julen er den store julefrokost, hvor alle som har tilknytning til Storskoven deltager. Godt nok kalder vi den en ”julefrokost”, men der er mindst lige så meget tale om en hyggedag, hvor alle siger tak til hinanden, for det år som er gået.
Den gode mor og den svære beslutning over, og sagde, at hvis han ikke fik pengene, ville de angive Rasmus som en af røverne fra røveriet hos den lokale købmand.” Røveri med baseball-bats Dagen før havde den lokale købmand haft besøg af to røvere, der havde truet med baseball-bats. De havde fået mere end 15.000 kroner og alle i byen talte om, hvem der kunne have gjort det. Da truslen om anmeldelsen kom, var hun i tvivl om Rasmus havde været med til røveriet, men det gik snart op for hende, at sønnen havde været med og nu ville en af de såkaldte gode venner bruge anledningen til at afpresse sig til flere penge. ”Jeg var slet ikke i tvivl og sagde straks nej. Han måtte jo være idiot, hvis han troede, at jeg ville gå med til det.” Da de tre knægte var smidt ud, snakkede Hanne og Rasmus om situationen. Rasmus ville ikke være med til, at Hanne gik til politiet, men hun var aldrig i tvivl om, at sønnen måtte tage sin straf. Den næste uenighed kom, da Rasmus ikke ville have, at de øvrige blev anmeldt – Det ville give ham problemer. Højtider forbinder vi med familie og det er her hvor mange samles med de nærmeste og nyder den gode mad, fridage og dejligt selskab. For fire år siden blev Hannes højtid præget af en meget svær beslutning Af Flemming Holm, Heart Talk ”Jeg var på besøg hos min mor, da Rasmus ringede. Han ville have, at jeg skulle komme hjem, for han havde noget vigtigt, vi skulle tale om.” Hanne fortæller om hendes oplevelser i julen 2008. Den værste jul hun havde oplevet. Sønnen ringede den 22. december og hun var straks klar over, at noget skidt var under opsejling. Da Hanne kommer hjem til rækkehuset, sad Rasmus sammen med tre andre knægte og hun bliver bekræftet i, at noget er helt galt. ”Rasmus spurgte, om han kunne låne fem tusinde kroner,” fortæller Hanne, ”men en anden af knægtene tog hurtigt
En menneskelig betjent Dagen efter, lille juleaften, ringede Hanne til en betjent, som hun kendte fra en anden sammenhæng. Han blev sat ind i situationen og var meget forstående: Betjenten var meget forståelig og sagde, at det var noget skidt dagen før juleaften. Han foreslog, at Hanne og Rasmus kom til stationen 2. juledag. Den håndsrækning tog familien selvfølgelig i mod. Juledagene var præget af situationen og de ting, som alle vidste ville komme og timerne kom til at rumme både hygge og fortvivlelse. Som aftalt meldte Rasmus sig til politiet den 2. juledag og blev selvfølgelig anholdt og sad på Vestre Fængsel i 7 dage. Her sad han i isolation og Hanne kunne derfor ikke komme i kontakt med ham. Lige inden nytår fik de lov at se hinanden i en time, men ellers kunne hun kun tænke på, hvordan han havde det. Særligt var nytårsaften meget svær:
”Det blev aldrig en rigtig fest for mig,” husker Hanne, ”for jeg tænkte hele tiden på, at han sad alene på Vestre Fængsel. Den nytårsaften glemmer jeg sent” Ungdomssanktion og tjeneruddannelse Rasmus sad bagefter på en sikret institution og endte med at få en ungdomssanktion. Den er i dag udstået for længe siden og Rasmus er i dag i gang med at blive tjener. I dag fortryder Hanne ikke noget som helst. ”Hvis det ikke var blevet anmeldt, kunne Rasmus måske have troet, at han kunne fortsætte med røverier uden problemer.” ”Jeg var en god mor, ved at få ham til at anmelde sig selv.” Bemærkning: Alle navne og nogle omstændigheder er ændret for at beskytte sønnens identitet.
Storskoven et udviklingssted med ophold
Opholddstedet Storskoven er et professionelt drevet opholdssted, hvor vi søger resultater ved individualitet, relationer og professionelle tilgange. Storskoven er tilknyttet Akkreditering Danmark, så vi kan blive vurderet af eksterne fagfolk. På samme måde er vi meget gerne i dialog med andre fagfolk - f.eks. sagsbehandlere. Vi ønsker at drive et opholdsted med arbejdsglæde og udvikling, og den bedste målestok for udviklingen er, hvis de unge opnår højere selvværd, får 9. kl. afgangseksamen og bliver mere tilknyttet resten af samfundet.
Storskoven ligger ved Tommerup på Midt-Fyn og er således placeret i rimelig afstand til de fleste større danske byer. Storskoven er placeret lige uden for by-skiltet, og det er således let at komme til Tommerups muligheder: Træningscenter, idræt, foreninger, ungdomssklub, virksomheder og forretninger. Tommerup er ikke en stor by, men giver mulighed for at have en del bekvemmeligheder inden for rækkevidde - Bl.a. gode trafikale forbindelser med resten af landet. Storskoven har et godt samarbejde med lokalsamfundet og derved har det været muligt at finde praktiksteder m.m. til Storskovens drenge.
Storskoven Storskovvej 17 - 5690 Tommerup Tlf. 64 76 18 30 eller tlf. 42 13 15 81 info@storskoven.com www.storskoven.com