Skip to main content

Stations tidende #13

Page 1

September 2015 Nr. 13

Magasin for VonsbĂŚk Station 1

og Satellitten


’Stations Tidende’ henvender sig primært til opholdsstedernes forældre, men samarbejdspartnere er velkomne til at læse med Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse. Der kan forekomme modelfotos. ’Stations Tidende’ udkommer fire gange årligt.

Et opholdssted for unge Fjelstrupvej 129 6100 Haderslev Tlf. 74 56 75 22 lb@inst-stationen.dk www.inst-stationen.dk

Stationen bruger QR-koder QR koder bruges på nyere mobiltelefoner og fungerer som en stregkode. Koden kan henvise til forskellige ting men hos Stationen viser den til vores hjemmeside. Du kan hente et program til at læse QR-koder på din telefons markedsplads (fås til både iOS, android og windows). Søg efter QR reader.

Forsidefoto: Fra den fælles sommertur. Læs på side 5

Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation.

www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk 2


INDHOLD i dette nummer:

Fra ledelsen: Uddannelse og efterår...........................................4 Den fælles sommertur.................................................................5 Satellitten i Tjekkiet......................................................................8 Vonsbæk Station indtager Tyrkiet.............................................10 UU-Vejledning er også til unge på opholdssted........................13 Udslusningstur til Løkken..........................................................16 Møde ligestillede........................................................................17 Stationen for 30 år siden...........................................................18

Et magasin til forældre Lige nu læser du i ’Stations Tidende’, vores magasin, der primært henvender sig til de unges forældre. Mit håb er, at forældre, gennem bladet, kan få mere viden om Stationen. Men jeg håber også at der kommer mere viden om at være forældre til en ung, der bor på opholdssted. Alt om Stationen skriver vi selv, men den bredere del for forældre, skrives af en journalist fra Heart Talk Kommunikation. Det er mit håb, at ’Stations Tidende’ vil være en del af både udvikling og afslapning for alle - men særligt for forældrene. God fornøjelse med ’Stations Tidende’.

3


Fra ledelsen:

Uddannelse og efterår Så er efteråret ved at være over os og sommerens lyse nætter lakker mod enden. Endnu en gang blev sommeren en begivenhedsrig en af slagsen, med masser af gode stunder og oplevelser. Vanen tro, var både Satellitten og Vonsbæk Station på ferieture til henholdsvis Tjekkiet og Tyrkiet. De forskellige ture kan I læse meget mere om inde i bladet. 30 år I kan også læse om Heidi Mikkelsen, som boede på Vonsbæk Station for ca. 30 år siden. Meget er sket på 30 år, men de grundlæggende intentioner om at hjælpe udsatte børn og unge, er fortsat den samme. Apropos 30 år, så kan Stationen næste år fejre 30 års jubilæum som opholdssted. Det kommer I til at høre meget mere om J Uddannelse Der vil i løbet af efteråret igen blive holdt forskellige kurser og temadage for medarbejderne på Stationen. Vi søger hele tiden ny viden og inspiration, så vi kan blive endnu bedre til at hjælpe de unge som bor på Stationen. Udover kurser og temadage, sender vi også et par af medarbejderne på efteruddannelse i kognitive behandlingsformer. Forhåbentligt kommer de hjem med en masse nyttig viden, som både de unge og deres kollegaer kan drage nytte af. Godt efterår til jer alle sammen.

Lasse Balsgaard Forstander

4


Fælles sommertur Derfor valgte vi igen i år, at lade turen gå til Houens Odde Spejdercenter ved Kolding, som byder på mange forskellige ting i utrolig smukke omgivelser. Vi ankom mandag formiddag, hvor vi startede med at sejle i kano og kajak i Kolding Fjord. Det var dog en noget vindblæst dag, så de tre timer der var afsat til aktiviteten, blev fordelt over eftermiddag og aften. Om eftermiddagen var det en stor udfordring, især for dem der sejlede i kano, at bevæge sig sikkert på havet under de bølgende omstændigheder.

Stationens to afdelinger, Vonsbæk Station og Satellitten, er hver sommer på ferieture hver for sig. Disse ture går ofte til udlandet. Derudover arrangeres der en fælles tur et sted i Danmark, hvor begge afdelinger er af sted sammen. På den måde styrker vi både relationerne på de enkelte afdelinger, samt fællesskabet på hele Stationen. De unge på de to afdelinger har som oftest de tætte relationer med dem de bor sammen med. På fællesturen vil vi gerne, at de unge også på tværs af afdelingerne, får mulighed for at danne gode og varende relationer baseret på fælles oplevelser, hygge og aktiviteter i naturen.

Det røde hus

Aftenturen, som foregik i kajakker, var noget helt andet; stort set havblik og en solnedgang over Gudsø Vig som man sent vil glemme. Vi sejlede over til øerne Kidholme, Sidste års fællestur var en stor succes og gode traditioner som lige nu er mågernes territorium, som ikke var helt skal holdes i hævd. tilfredse med vores ankomst. Tradition med succes

5


Fælles sommertur

Der var også kun en enkelt ung, som valgte at gå i land. Han ville rigtig gerne se det lille røde hus midt på øen, hvor vi sidste år indtog vores eftermiddagskaffe. Han fik derfor lov at gå i land, mens vi andre sejlede rundt og ventede på ham. Han var begejstret da han kom på vandet igen. Han havde set huset og et hvepsebo i jorden.

Bueskydning og øksekast

Debutant med talent

Vi havde en pige med, som har gået til bueskydning, så hun var naturligvis virkelig god til at ramme plet. Et par af drengene udviste gode evner i den gamle dyst, øksekast, og placerede mange flotte kast i blokken.

Tirsdag var der arrangeret aktiviteter fra tidlig formiddag. Vi startede ud med bueskydning og øksekast. Det viste sig at flere af Stationen unge havde gode evner for begge dele. Faktisk var flere en del dygtigere end vores instruktører, som var lidt grønne.

En af pigerne havde sin debut i kajak, men hun agerede som et naturtalent og padlede med den største naturlighed og sikkerhed rundt med os andre.

Tømmerflåde Aftenen blev sluttet af med bål og snobrød. Enkelte nåede også lige en aftendukkert i nærmest total mørke. Det var en stor oplevelse for både unge og voksne.

Efter en omgang middagsmad ved Nordhuset stod den på tømmerflådebygning. Det blev en virkelig god og stabil flåde, som alle var med ude at sejle på.

6


Fælles sommertur

Der blev kastet med vandmænd og nogle røg også i vandet med hjælp fra hinanden. Tømmerflådebygning af rafter og tønder kræver meget samarbejde og tålmodighed fra alle parter. De unge var gode til, at tage en stor tørn og flere har nu lært at samle rafter ved hjælp af knob, sved og kræfter. Selv da vi skulle skille flåden ad deltog stort set alle unge, hvilket gjorde, at det gik hurtigt med at få det skilt ad og ryddet op efter os selv. Det var en stor fornøjelse at se alle samarbejde om flåden, både da den skulle samles og da den skulle skilles ad igen. Lune boller og kortspil Ved tømmerflådepladsen fik vi også besøg af Conny og Lasse, som begge hjalp til med at fremstille flåden og tage billeder.

Hen under aften blev det regnvejr, så det planlagte bål erstattede vi med lune boller og kortspil inden døre. Det er også en del af det at være på lejrtur, så vi hyggede alle i stuen i Nordhuset. De unge gik herefter tidligt og trætte i seng efter nogle udfordrende og oplevelsesrige dage ved skov og strand. Vi sluttede af onsdag morgen med en god gang morgenmad og efterfølgende rengøring af hytten. Som arrangører af turen er vi virkelig glade og imponeret over de unges indsats og indstilling til hele turen. Der blev knyttet nye bånd på tværs af afdelingerne, relationerne blev styrket, og flere har lært en masse nyt om praktiske ting, men så sandelig også om dem selv og hvad man kan udrette, hvis man arbejder sammen og hjælper hinanden.

7


Satellitten i Tjekkiet Sommerferien på Satellitten startede i år med en ferietur til Adventure Harachov i Tjekkiet. Tirsdag morgen startede turens aktiviteter. Vi lagde ud En sommerferie, hvor udfordringen for personalet var, at med adventure-dag, hvor der var forskellige sjove tilgodese så mange af de unges ønsker som muligt – udfordringer for os alle. Der blev skudt med bue og pil, der blev kravlet på stejle skrænter og vi var en tur på ”High selvom de lå langt fra hinanden. Nogle ville gerne have ”vilde aktiviteter”, andre ønskede Rope Banen”. ”afslapning” og andre igen en ”storbysferie”. Så Sidst nævnte bød på store udfordringer for alle – de udfordringen var, at sammensætte en ferie, som kunne højeste udfordringer lå over 10 meter over jorden. Men indeholde alt dette. enkelte af de unge tog udfordringen op og kom helt i top J Mandag morgen, d. 29. juni, blev bussen pakket med kufferter og baggage, og af sted drog 5 unge og 3 voksne – alle spændte og glade. Samme aften ankom vi til Tjekkiet, hvor vi blev indkvarteret på pensionatet. Vi fik pakket ud og ”fundet os tilrette”, hvorefter alle gik til køjs.

Storbyen Prag Dagen efter blev brugt på storbystur til Prag. Her blev der på ægte turist manér set på forskellige seværdigheder som ex Karls broen og ”Det gule marked”.

8


Torsdagen bød igen på udfordringer og mulighed for at få sit mod sat på prøve. Der var bjergklatring og rappelling på programmet. Bjergsiden som man skulle kravle op af var 30 meter høj så det var ikke for sarte sjæle. Igen viste de unge, hvor seje de er, ved at tage udfordringen op. Flere af dem kom helt til tops – det var virkelig flot.

toppen af bjerget som vi boede på, og nød den fantastiske udsigt ud over Tjekkiets smukke natur. Lørdag morgen blev bussen atter pakket, og vi satte kurs mod Danmark. En dejlig ferie var ved vejs ende… En ferie som med succes indeholdt de forskellige ting som de unge ønskede. De fik masser af udfordringer og aktiviteter, storbysferie i Prag og masser af hyggelige og afslappende stunder.

Den indre fart-djævel Fredag var ”fri-dag”, hvor der ikke var noget på programmet, så tempoet blev sænket til et lidt mere afslappende tempo. Vi var ude og køre på ATV – hvilket fik en lille fart djævle op i os alle J Efterfølgende blev nogle nede på ”fastlandet”, mens andre tog liften helt op til

9


VonsbĂŚk Station indtager Tyrkiet

10


Vonsbæk Stations sommertur gik i år endnu engang til Tyrkiet. Denne gang blev det til Side i stedet for Alanya, så de unge, der deltog i turen sidste år, fik set noget andet. Beslutningen om, at det skulle være Tyrkiet, blev truffet ud fra de unges ønsker om; at komme ned i varmen, at vi skulle flyve og at det skulle være muligt at shoppe billigt tøj. De tre ønsker opfylder Tyrkiet til fulde med alle deres basarer, strande og den meget varme sommer, som næsten kunne slå os omkuld. Regnbue slottet I år var vi afsted midt i juli, hvilket ikke gjorde varmen mindre. Hotellet var en oplevelse i sig selv. Ikke alt fungerede optimalt, og vi måtte leve med manglende eller larmende airconditions. Hotellet hed ”Rainbow Castle” og vi fandt hurtigt ud af, hvorfor regnbuen indgik i deres navn. Alle bygninger på hotellet var malet i meget skrappe farver – alle forskellige, så man kunne nemt finde sit eget hus på farven. Maden var heller ikke helt som vi kender den i Danmark, men alle holdt humøret højt, og når bare vi har det godt, så gør det ikke så meget, at alt ikke er helt optimalt.

Flyveturen til Tyrkiet gik fint. For nogen var det første gang de skulle prøve at flyve, så der var også sommerfugle i maven. Men alle klarede det fint, selvom der var lidt turbulens på turen. Dét der var værst, var den lange ventetid i lufthavnen. Ikke alle arbejder lige effektivt måtte vi sande, og det satte selv de ellers meget tålmodige pædagoger på en hård prøve J Men igen, så holdt vi humøret højt og lavede lidt sjov med det, så vi kunne holde det ud.

Lægebesøg Godt ankommet til Side, brugte vi de første dage på at se os lidt omkring. Hvor var vi landet og hvilke muligheder var der? Butikkerne lå lige om hjørnet, så de første penge blev hurtigt brændt af på tøj, sko og tasker m.m. På hotellet var der en dejlig swimmingpool med en rutschebane. Desværre fik vi en tilskadekommen, som fik lavet et lidt for vildt stunt på rutschebanen og slog skulderen kraftigt. Vi måtte om aftenen tilkalde lægen, som vurderede at smerterne kun skyldtes slaget, og så fik han ellers en ordentlig sprøjte med smertestillende samt nogle piller til de efterfølgende dage.

11


Det hjalp på smerterne, men desværre medvirkede det også til at maven slog knuder, så i stedet for ondt i skulderen, så måtte den unge bøvle med diarré. Men stor respekt, for det klarede han til UG, og deltog stadig i de aktiviteter vi havde planlagt – for som han sagde…”Der er ikke noget der skal ødelægge min ferie” – igen tog vi det med godt humør og fik det bedste ud af situationen.

Vi ankom derefter til en by, hvor der var et stort marked, hvor vi kunne gå ”shop-amok” i 3 timer inden busser kørte os hjem igen. Banansejlads Dem der havde mod på det, var også ud og prøve en ”banan” efter en speedbåd. Det var for de vilde, så nogen blev bare hjemme på hotellet og slappede af imens.

Jeep og piratskib Vi var igen i år på jeepsafari, hvor vi rigtig kom ud og køre offroad og der var vilde vandkampe med de andre turister, som også var med på turen. Det var super sjovt, og samtidig så vi en masse flot natur undervejs og det smukkeste blå vand i søerne, hvor vi også havde mulighed for at bade…men det var godt nok en kold fornøjelse med sådan noget bjergvand. Det blev også til en udflugt, hvor vi startede med en smuk sejltur i et stort piratskib. Vi sejlede langs kysten og op af floden ”Manavgat”, og da vi ankom til floden, var der mulighed for at komme ud og bade. På den ene side var der havvand og på den anden side flodvand og man kunne tydeligt mærke forskel på temperaturen af vandet.

På hotellet var der hver aften forskellig underholdning. Vi deltog et par gange og vi har jo de sejeste unge af alle. Så med højt humør deltog et par stykker i forskellige aktiviteter og de var bare vildt gode. Hvor var det bare sejt, at de turde stille sig op foran alle hotellets gæster til quiz og andre skøre konkurrencer. Sådan en uge går desværre rigtig hurtigt, og det blev tid til at tage hjem igen. Alle var blevet godt brune og kom hjem med taskerne fyldt med gode indkøb og fantastiske minder om en super dejlig tur.

12


UU-vejledning er også til unge på opholdssted Alle kommuner i Danmark tilbyder vejledning om uddannelse til unge mellem 13 og 25 år. Denne vejledning hedder Ungdommens Uddannelsesvejledning og skal også hjælpe unge, der bor på opholdssted af Flemming Nim Holm

13


At Alle unge skal have en ungdomsuddannelse, er et ønske fra Folketinget, og det er der sikkert ikke nogen forældre, der er uenige i. Forældre ønsker, at deres barn får en uddannelse, så de kan få en selvstændig tilværelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning, kaldet UU-vejledningen, har til formål at vejlede unge mellem 13 og 25 år, og alle danske kommuner har et vejledningscenter, der skal varetage denne opgave. Tilbudet gælder også for de unge, der er anbragte i kommunen.

Claus Jensen. Afdelingsleder, UUVejledningen i Viborg

Vejledningen sker i første omgang kollektivt på klasseplan, men hvis det vurderes, at der er elever, der ikke er klar til en ungdomsuddannelse, begynder man med en individuel vejledning eller på gruppeplan. Unge, der bor på opholdssted, har ofte et skoleforløb, der har gjort, at de bliver erklæret ’ikke uddannelsesparate’. Der laves en uddannelsesplan I Viborg Kommune er det Claus Jensen, der er afdelingsleder i UUvejledningen. Han fortæller, at 24% af de unge ikke bliver erklæret uddannelsesparate. Det er altså ikke noget unormalt.

Anne Mette Nyborg. Centerleder, UU-Center Sydfyn, Svendborg

”For rigtigt manges vedkommende skyldes det deres faglige niveau, hvor de skal have 4 i snit”, siger Claus Jensen. ”Så laves der en plan sammen med læreren, for at gøre dem uddannelsesparate”. For uden det faglige niveau, skal de unge også have både sociale og personlige forudsætninger for uddannelse, inden de bliver meldt uddannelsesparate. Planen mod en ungdomsuddannelse, kan have mange forskellige veje. Claus Jensen fortæller, at man blandt andet laver aftaler om, at undervisningen eller dele af den, sker i en praktik på en virksomhed. Opmærksom på anbringelseskommune I Viborg er der ingen opholdssteder, så de lokale UU-vejledere har ikke direkte kontakt til unge, der er anbragte på den type institutioner, men kommunen kender til de særlige opmærksomhedsområder, der er med anbragte. ”Der kan være en udfordring i, at sagsbehandlingen sker i den kommune, der har anbragt, mens UU-vejledningen sker, der hvor den unge bor,” fortæller Claus Jensen. Han pointerer dog, at det ikke er særligt problematisk, men noget vejlederne skal være opmærksomme på.

De fleste er i gang med uddannelse UU-Center Sydfyn har base i Svendborg, hvor centerleder Anne Marie Nyborg fortæller om vejledningen af ungdommen i fire sydfynske kommuner. Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø. 14


Unge fra produktionsskole arbejder i henholdsvis køkken, snedkerværksted og skræderi. Foto: Flemming Nim Holm

”Det er sådan, at vi har en særlig forpligtelse for de 15-17 årige,” fortæller centerlederen, ”de skal være i gang.” Og der er langt de fleste fra denne gruppe. Den praktiske vejledning tilpasses den enkelte situation. Hvis eleven stadig er i grundskolen, vil vejledningen typisk foregå her. Andre gange låner man et lokale på et bibliotek. Eller man mødes på centeret i Svendborg. ”Nogle gange tager man til den unges hjem, men det er ikke det man typisk gør.” Mere fokus på de anbragtes særlige forhold UU-Center Sydfyn har samarbejde med en del opholdssteder, og bruger følgende fremgangsmåde, så de anbragte unge får den bedst mulige vejledning. Hvert opholdssted udpeger en medarbejder, der skal have kontakt til UU-vejledningen. Et af fokusområderne er, hvad der skal ske efter opholdsstedet, og ofte medfører det, at der skal samarbejde med hjemkommunen. ”Det er en udfordring, for inden man har fundet en vejleder i for eksempel Københavns Kommune… Det kan tage meget tid…”, siger Anne Marie Nyborg. Anne Marie Nyborg opfordrer opholdsstederne til at være opmærksomme på vejledningen af deres unge. ”Det er et arbejde, der tager rigtig lang tid, fordi det er på tværs af kommuner,” siger hun. Derfor skal opholdstederne være tidligt ude, når der sker noget i de unges liv. For eksempel hvis den unge stopper i 9. klasse eller inden den unge skal tilbage til hjemkommunen. Indrage forældre ”Forældre er vigtige medspillere,” siger Anne Marie Nyborg, og råder forældrene til at tænke langt på deres barns vegne. ”Unge uden ungdomsuddannelse er dårligt stillet,” slutter hun. Forældre kan være aktive i forhold til UU-vejledningen. Dels kan de sikre, at man ved hvem der er vejleder i hjemkommunen, så man er klar, når den unge skal hjem. Og dels kan forældrene selv henvende sig til en vejledning, så forældrene kan få viden om et område, der har ændret sig meget i de senere år. Alt sammen for at sikre, at de unge er bedst muligt rustede til en voksentilværelse.

15

Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdommens Uddannelsesvejledning er til unge mellem 13 og 25 år. Målet er, at alle unge starter og gennemfører en ungdomsuddannelse. De unge skal vejledes i valg af uddannelse og erhverv, så det er til gavn for den enkelte og samfundet. Det sker bland andet ved at se på individuelle interesser og personlige forudsætninger hos den unge. Loven siger, at unge mellem 15 og 17 år skal være i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Undervisningsministeriet har lavet en hjemmeside, der kan vejlede unge og forældre. Siden hedder Uddannelsesguiden og kan findes på www.ug.dk Siden har en side med mulighed for direkte vejledning – eVejledning – på chat, mail, sms og telefon. Denne mulighed kan også bruges af forældre, der gerne vil støtte deres unge.


UDSLUSNINGS

TUR TIL

LØKKEN Vonsbæk Station lavede i år en weekend-sommer tur for de unge, som er i udslusning. Det vil sige, de unge som fortsat er tilknyttet Vonsbæk Station, men som er flyttet ud i egen bolig. Vonsbæk Station har pt. 5 unge i udslusning, hvoraf de 3 var med på tur. To af de unge havde andre ting de skulle hen over sommeren, så de kunne desværre ikke deltage. Fredag formiddag kørte vi til Løkken, hvor vi blev indlogeret i en hyggelig hytte på ”Løkken Klit Camping”. Vi var ude og handle lidt ind til køleskabet, ude at spise aftensmad og gik en tur rundt i Løkkens gader og se os omkring. Lørdagen startede med hyggelig morgenmad på terrassen – vi havde det dejligste solskinsvejr lige fra morgenstunden. Derefter kørte vi ind til Løkken, hvor de unge lige fik shoppet lidt, inden vi indtog Fårup Sommerland. Her fik både unge og voksne adrenalinen i gang i de mange vilde forlystelser – hvilket frembragte masser af grin fra de unge (og de voksne) J Det dejlige solskinsvejr fortsatte dagen igennem, hvilket bare gjorde dagen endnu bedre. Om aftenen var der lagt op til kortspil og yatzy hjemme i hytten. Vi hørte musik, hyggede med snolder og slik, samt snakkede om de unges liv på vej mod et voksenliv. Vi snakkede om, hvad deres liv indebærer lige nu, hvad de laver og ikke mindst - hvad de hver i sær har af drømme og ønsker for fremtiden. De unge satte stor pris på denne tur, og gav udtryk for, hvor taknemmelige de var for, at der blev gjort så meget ud af turen. For nogle af de unge vil denne tur nemlig være en af de sidste ture med Stationen, da de snart når alderen, hvor de ikke længere vil være tilknyttet Stationen. Det er dejligt, at kunne give dem denne oplevelse med. Fra Christina og Jens skal der lyde en kæmpe tak for en helt igennem fantastisk tur.

16


Møde ligestillede Nogle forældre finde det svært, at deres børn bor på institution eller har særlige udfordringer. Det er ikke noget man snakker med hvem som helst om. Men der findes steder og rammer, hvor man kan blive klogere på tingene og møde andre forældre. Her er tre eksempler Af Flemming Nim Holm

Forældre behøver ikke være flove over, at deres barn har særlige udfordringer. Men alligevel kan det være svært at tale om tingene, når man møder mennesker, der ikke kender til disse ting. Af denne grund kan det være rart, at opsøge sammenhænge, hvor der er andre forældre til børn med udfordringer. Komphash I Roskilde arbejder Christopher Schmitz og firmaet Komphash med vedledning af forældre til unge, der ryger for meget hash. Christopher Schmitz er forfatter til bogen Forælder Til Hashryger (Forlaget Edito, 2013), og har stor erfaring og viden om vejledning af forældre.

ADHD-Foreningen Det er efterhånden 5-6 år siden, at jeg deltog i et kursus om at være pårørende til en teenager med ADHD. En hel weekend, hvor den unge ikke var med, og hvor forskellige fagfolk fortalte om de udfordringer, der kan være ved, at en i den nærmeste omgangskreds har ADHD. Der var omkring 20 deltagere, og alle blev klogere i løbet af weekenden. Men en ikke uvæsentlig ting var, at alle mødte andre forældre, der havde udfordringer med deres søn eller datter. Der var en ramme, hvor det ikke var tabubelagt, at tale om, at der kunne være noget, der var ekstra svært. ADHD-foreningen, der afholdt kurset, har et omfattende kursusprogram for pårørende til mennesker med ADHD. Se dem på www.adhd.dk

Christopher Schmitz hjælper gerne med at opstarte et lokalt forældrenetværk. Denne opstartshjælp indbefatter viden om hashrygning, forældrerollen og dialog. Der vil desuden være plads til coaching og undervisning. Komphash tilbyder desuden en workshop for forældre til hashmisbruger. Workshoppen afholdes i Danmark og varer en weekend. I løbet af denne weekend vil deltagerne bruge meget tid på at snakke og reflektere over egne handlemuligheder. www.komphash.dk FBU-Forældrelandsforeningen Forældrelandsforeningen er for forældre, der har børn anbragt. Foreningen henvender sig derfor til en meget bred skare af forældre. I foreningens regi er der en bred vifte af muligheder for at tale om sin egen særlige situation og møde andre i en lignende situation. I Herning og Roskilde driver foreningen Forældrestøtte, hvor forældre kan få rådgivning og deltage i støttegruppe og andre tiltag (www.fbuforældrestøtte.dk) Forældrelandsforeningen afholder desuden både lokale og landsdækkende arrangementer, møder og kurser. Her er der også rig mulighed for at møde andre forældre. www.fbu.dk 17


18


Stationen for 30 år siden Tiden som anbragt gav nogle ”sjove” oplevelser. Heidi husker engang, hvor de stak af fra afdelingen og nåede til København inden de blev ”fanget” af politiet, hvorefter Stationen blev kontaktet. I stedet for pædagogerne hente dem, havde de sagt til politiet, at de kunne beholde dem Heidi husker, at der en dag pludselig kom én fra natten over – så kunne de lære det! ”Det var sgu ikke sjovt kommunen og sagde ”pak en taske, vi kører nu”. Hun at sidde i fængsel i et døgn, inden man blev hentet”, kunne ikke længere blive boende derhjemme, da moderen fortæller Heidi. ikke længere magtede opgave, blandt andet på grund af alkohol. Det sted kommunen havde fundet til hende, var Noget af det Heidi husker som det bedste ved at bo på Stationen, var de heste som hørte til stedet, og som Stationen. græssede på marken ved siden af. Det at have en hobby – noget at give sig til, havde stor betydning for hende. En anden tid For 30 år siden så tingene noget anderledes ud på Stationen. Det kan Heidi Mikkelsen bekræfte, da hun for ca. 30 år siden, i en alder af 12 år, flyttede ind på Vonsbæk Station.

I starten af juni måned 2015 besøgte Heidi Vonsbæk Station for første gang, siden hun flyttede derfra for ca. 25 år siden. Hun fortæller, at ligesom i dag, blev der også dengang lagt meget vægt på at man passede sin skole. Der var ikke på samme måde mulighed for at komme i praktik, eller modtage en mere individuel tilrettelagt undervisning, som man kan i dag. Som Heidi husker det, var det folkeskolen, som var det tilbud der var. Heidi fortæller om, hvordan det hele var lidt mere ”frit” dengang. Man måtte bl.a. ryge over det hele, og manglende man cigaretter, så lånte man bare af pædagogerne. Pædagogerne var også lidt mere ”hippieagtige” og kunne sagtens finde på at sidde i fællesrummet og drikke en øl eller to med de unge – ”det var en anden tid”. Hun husker også at have fået en lussing, fordi hun var ”hysterisk” - hvilket også må siges, at høre fortiden til.

Et godt råd Det kan umiddelbart være vanskeligt at give ét godt råd til det at være anbragt. Men ifølge Heidi skal man huske på, at selvom pædagogerne på stedet ind i mellem er nogen idioter, så vil de jo kun det bedste for en. Også selvom nogle beslutninger kan virke tåbelige på tidspunktet, så ligger der oftest gode tanker bag. For Heidi har det at være anbragt, i hvert fald været en hjælp, og med til at gøre hende til den hun er i dag. Til Stationen var der også et godt råd; få købt nogle dyr, så de unge har noget at gå op i J Heidi har i dag kæreste og børn. Hun arbejder som sekretær og har lagt tiden som anbragt bag sig. En tid som hun husker som god og som en hjælp til at komme videre i livet.

19


Stationen Fjelstrupvej 129 6100 Haderslev Tlf. 74 56 75 22 lb@inst-stationen.dk www.inst-stationen.dk

Vonsbæk Station er godkendt til 7 drenge og piger i alderen 12 – 18 år. Vonsbæk Station har til huse i en mere end hundrede år gammel stationsbygning (deraf navnet ”Stationen”), som blev totalrenoveret og udbygget i 2002. Vonsbæk Station ligger i landlige omgivelser ca. 7 km øst fra Haderslev.

Satellitten er godkendt til 7 drenge og piger i alderen 12 – 18 år. Satellitten har til huse i en hyggelig ældre villa, med nyere tilbygning. Satellitten ligger i Fjelstrup – en lille by mellem Haderslev og Christiansfeld.

Stationens administration har til huse i en tidligere stationsbygning. Huset benyttes ligeledes til akutindskrivninger samt hjemmeundervisning af enkelte elever.

Vi kan hjælpe unge, så deres fortid ikke bliver deres fremtid 20


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Stations tidende #13 by Heart Talk Kommunikation - Issuu