Nuancer #3

skæve

NUANCER

alt behøver jo ikke være sort/hvidt 1

#3 - marts 2013

skæve

NUANCER ’Skæve NUANCER’ henvender sig samarbejdspartnere i den socialpædagogiske branche, men magsinet kan også have relevans for unge, forældre og andre, der har fået æren af at være ’klient’.

Navne på børn er altid opdigtede navne.

Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse.

Der kan forekomme modelfotos. ’Skæve NUANCER’ er et elektronisk magasin, der udkommer fire gange årligt.

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation

Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse

Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation.

Skæve Nuancer er et Quarterlymagasin fra HeartTalk Kommunikation.

Derfor findes en del af materialet også i andre magasiner.

www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk 2

Skæve NUANCER i dette nummer: Leder: Magtens tøjvalg...........................4 Kampen om varme, mad og madras...................6 Det er rart at have én udenfor..................18 Den RØDE TRÅD i overgangen til voksenlivet......23 Besøg i provinsen...............................29 DMJX i Emdrup: Vin og manglende energi..........30 Talebobler fra konfirmander.....................32 SORG - Mona.....................................38 Kaffeklubben....................................41 Glædelig forår..................................42 3

Fremtrædende nuancer - leder:

De begyndte at klargøre bilen.

Pille antenne af, vaske alufælge o.s.v.

Bilen skulle vaskes, så jeg stod foran en vaskehal på Vestegnen, da en en matsort Audi A4 med tonede ruder kørte i venteposition til de roterende børster.

Imens talte de om deres arbejde og jeg forstod, at de var ansat på en døgninstitution.

Ud af bilen steg to mænd i trediverne. Skaldede.

Tatoveringer. Seje solbriller.

Army-bukser.

De talte blandt andet om en pige - som de kaldte Trunte som ville have hjælp til at købe smøger.

Sidst jeg så mænd i den påklædning, var i TV, hvor rockeren Brian Sandberg var på vej i retten. Han var fulgt af en hel stribe af mænd, der lignede disse to bilvaskere.

”Så viste jeg hende også hvem, der bestemmer”.

Den ene mand berettede om, hvordan han brugte al sin magt til at få sin vilje.

4

Magt er centralt i min oplevelse af disse mænd. Bilen udstrålede ”gade-magt”, påklædningen udstrålede maskulin magt og det samme gjorde frisure, solbriller og sprog.

dialog og forståelse. Specielt gennem udstrålingen.

Der var absolut ikke lagt op til dialog, forståelse eller indlevelse.

I dette eksempel var hele udtrykket i modstrid med den pædagogiske opgave, hvilket jeg desværre oplever alt for ofte.

Jeg mener, at pædagogisk personale har pligt til at vise noget ”andet” end gade-magt eller rocker-magt.

Hele udstrålingen handlede om ”at vinde”.

Det må være muligt at arbejde med udsatte unge, uden at skulle ligne et bandemedlem.

Jeg mener, at mennesker (også pædagogisk personale) må klæde sig som de vil. Men jeg mener, at pædagogisk personale har en forpligtelse til at fremme 5

6

Kampen om varme, mad og madras Det hårde liv på gaden kan mærkes på Nødherberget Nattely. Her samles illegale indvandrere for at få varme, mad og hvis de er heldige, et sted at sove

7

Kampen om varme, mad og madras

der en ny? Er det én, vi ikke kender? Vil hun stjæle en soveplads? Er det en politibetjent?

Kampen om varme, mad og madras er hård i vinterkulden.

Af Flemming Nim Holm Det har været en kold dag med temperaturer ned til -10 grader og DMI lover nattetemperaturer ned til -15. Det er ikke en rar tid at være uden tag over hovedet og derfor samles en del af Københavns hjemløse foran Kristuskirken i Baggesensgade.

Her har Blå Kors og to kirkesamfund oprettet et nødherberg for hjemløse.

En tilfældig forbipasserende på hippe Nørrebro, kunne tænke, at det er idyllisk. Mennesker, der står foran den traditionelle kirke. Næsten-fuldmåne og lys fra julekæder på de omkringliggende altaner. Der småsnakkes og varmes hænder ved en tændt grill.

Hvis den forbipasserende går tættere på, kan hun sikkert mærke de mistro blikke. Kommer

Blandt de ventende hjemløse er et yngre par. Manden har fuldskæg og er pakket ind i mange lag af fleece og vindjakker. Det hele toppes af en moderne peru-hue, der får ham til passe bedre til Nørrebro, end mange andre på pladsen.

Hans kæreste er en 30 årig kvinde, der ikke har så mange 8

Maden udeblev

lag tøj på. Hun ser dog ikke ud til at fryse. Maven vidner om et ventende barn og hun fortæller smilende, at hun er fem måneder henne og i øvrigt har to ældre børn. De er blevet hos familie i Rumænien.

Den skæggede fortæller, at han plejede at sælge Hus Forbi, men mistede sin licens. Han forstod ikke hvorfor. Nu samler han og kæresten flasker.

Indenfor i kirkens spisesal kommer de frivillig til aftalt tid. En yngre kvinde har været i kirken siden tidlig morgen, da hun også hjalp til med morgencaféen, hvor hjemløse kan få morgenmad.

Hun forsøger hektisk at få de frivillige sat ind i aftenens opgaver, samtidigt med at hun må løse et større problem. Der mangler mad til de hjemløse.

Den sædvanlige leverandør har brændt nødherberget af.

”Vi kan tjene 300 euro”, fortæller han på rimeligt engelsk. ”300 euro om måneden”,supplerer kæresten.

Hun spørger de ankomne om de ”Tilsammen”. har været på vagt før. En lille, korthåret kvinde i ”It is better than Rumaina.” fyrrerne har været der og får til opgave at rede op til de ti hjemløse, der kan sove i rummet over spisesalen.

Her er der madrasser, soveposer og hovedpuder. Herberget kan have ti andre sovende på gulvet i morgencaféen, der ligger i en bygning ved siden af.

”

Mens den frivillige fordeler soveposer, fortæller hun, at det er første år, at hun 9

hjælper til i kirken. Hun havde set på Facebook, at der manglede frivillige og kirken havde hurtigt taget i mod hendes hjælp.

Denne aften var hendes fjerde vagt, og hun forventer at skulle have flere i de kommende måneder. ”Da jeg skrev på facebook, at jeg havde meldt mig som frivillig i nødherberget, fik jeg virkelig mange ’likes’.

Jeg tror det har en rimelig høj status blandt folk, at man viser medmenneskelighed.”

Der er hovedpuder nok, så hver madras får tildelt to hovedpuder. ”Der har dog været enkelte, der ikke har kunnet forstå, at jeg ville hjælpe når det hovedsagelig drejede sig om illegale hjemløse og især de østeuropæiske og afrikanske af slagsen.”

Det virker ikke som om, at den spinkle kvinde er båret af hang efter omverdenens skulderklap

og resten af aftenen arbejder hun roligt med forskellige opgaver og ender da også med at grine sammen med nogle hjemløse fra Bukino Faso.

Mannys filosofiske tanker Udenfor venter de hjemløse stadig. De fleste vil være så anonyme som muligt, og navne er ikke noget, der bliver talt højt om. Det er ikke let at være illegal i Danmark, og mange vil helst forsvinde i storbyens skygger.

En mand med viltert skæg, langt krøllet hår og en montør-jakke fra firmaet Eltel, snakker med de mennesker, der gider høre på ham. Og sådan er det resten af aftenen. Han lugter stærkt af alkohol og henviser da også til sin kæreste, når han gør brug af en karton med billig rødvin.

Manden fortæller, at han hedder Manny og er halvt somalier og halvt amerikaner. Han er sidst i fyrrerne og har taget mange ture op og ned i løbet af livet. Nu forsøger han at skabe en tilværelse i Danmark, hvor han har været i tre måneder.

10

11

hjemløse, der flokkes ved døren.

De hjemløse, der er kommet tættest til døren kan få en Øjnene svømmer og han erkender grøn seddel, der giver adgang senere at både rødvin og narko til en madras. Enten i rummet har sin del af æren for, at han over spisesalen eller i morgener, hvor han er. caféen Grace på den anden side af gården.

Manny taler hurtigt på engelsk og fortæller om sine Den frivilliges stemme har filosofiske tanker om et bedre svært ved at trænge gennem de samfund, hvor frihed og uddananspændte stemmer. De skændes nelse vil bane vejen væk fra om en plads tæt på døren, og afmagt og væk fra mobiltekden frivilliges appel høres nologi og computere. ikke af alle. ”It is a quality country”, siger han på fejlfrit engelsk.

”A multicultural place where children are loved, so they wouldn’t end as no-hopers.”

”Please, In a line,” råber hun med spinkel røst.

In a line

En flaske smadres og der udløses et heftigt skænderi mellem en mand med rød tophue og en ældre roma-kvinde.

Udenforstående forstår ikke ordene, men de er tydeligvis ikke tilfredse med hinanden og deres placering ved trappen.

Ved indgangen til kirken sker der noget. Døren bliver åbnet og den yngre frivillige forsøger at få ro og orden på de

Da der er blevet arbejdsro, kan den yngre frivillige uddele numre. Den gravide kvinde og hendes kæreste får madras-

Det er ikke altid let at forstå Mannys talestrøm og i løbet af aftenen, er han ofte i udkanten af en gruppe fra Ghana. Som om han ikke helt hører til.

12

13

14

mulighed, mens Manny undlader at kæmpe om et ”green-card”, som han grinende kalder sovebilletten.

Sidste nat havde han sovet udendørs, og hvis der ikke er plads på andre herberger, kan han sove ude igen.

til sovesalen, så hun ikke skal høre på skænderiet. ”If you don’t stop arguing and shouting, You have to leave the church.”

Den frivillige må virkeligt markere, inden en roma-kvinde trækker på skuldrene og sige ”no problem more”.

Balkan skænderi I spisesalen sætter de hjemløse sig gruppevis. Det bord, der er nærmest køkkenet, indtages af mænd fra Bulgarien, Albanien og Rumænien.

Ved bordet er også det gravide par, der dog hurtigt begynder at mundhugges med to kvinder ved bord nummer to. Her sidder romaerne.

Hurtigt inddrages mænd på begge sider og de yngste frivillige ser ud til at blive lidt utrygge. En mandlig frivillig fortæller senere, at konflikten er den værste, de har oplevet. Den yngre frivillige kvinde forsøger at dæmpe gemytterne ved at råbe til dem. Ind i mellem går det gravide par og kvinden ender med at få sin mad bragt

En rumænsk mand konstaterer, at det er typisk romaer. ”De vil gerne respekteres, men de vil ikke respektere andre.”

En frivillig forklarer, at romaerne har været væk fra herberget i en periode, og nu forventer de, at de skal have den samme plads i huset, som de havde inden de forsvandt.

Pasta, kortspil og godnat De frivillige har fundet mad hos en anden leverandør og aftenens menu består af pastapenne med kødsovs. Her til er der groft brød og salat.

Maden hentes ved en buffet, hvor de frivillige øser op.

15

Først kommer Balkan-bordet.

Siden følger Roma-bordet, afrikaner-bord 1, afrikanerbord 2 og til sidst resten.

Kl. 22:30 forlader de sidste spisesalen. Manny må ud i kulden til sin kæreste, der har ventet ved et hegn ind til en baggård.

Foruden den tidligere konflikt, synes der ikke at være nogen, der udfordrer denne orden og i sidste ende får alle så meget, som de kan spise. Den gravides kæreste henter flere tallerkener, som bringes til sovesalen, hvor de kan spise i fred.

Manny har ikke bragt sin kæreste med til bordet, men ser ud til at hygge sig ved afrikaner 1.

Der spises i rimelig ro. Her efter forsvinder de fleste fra balkan-området og romaerne mod sovesale eller måneskin.

Afrikanerne forbliver ved deres borde og finder spillekort frem. De frivillige får gjort rent og når også at lære at spille lidt afrikaner-kort med store grin til følge.

Afrikanernes lattermildhed er i skærende kontrast til de fleste andre folkeslag.

De sidste gryder vaskes af og de indmødte frivillige nattevagter får en overlevering fra aftenholdet.

Den yngre frivillige, der har været der siden morgencaféen, vælger at tage nattevagten, da en anden frivillig er blevet syg. ”Det gør ikke så meget, for jeg skulle alligevel have morgencaféen igen.”

16

17

Det er rart at have én udefra

Tinas fjortenårige datter har boet på et opholdssted i næsten to år. Det er en situation med meget sorg. En sorg som Tina snakker med sin støtteperson om Af Flemming Nim Holm, Heart Talk

18

I første omgang ville Tina ikke have en støtteperson. Det gik jo meget godt. Senere kom der en ny sagsbehandler og der kom også problemer på det første opholdssted. Efter mange tanker om, at kunne klare tingene selv, sagde hun alligevel ja til en støtteperson. Det har hun aldrig fortrudt.

Neutral sparingspartner

Tina synes, der er forskellige ting, som støttepersonen hjælper med. Først og fremmest har støttepersonen en faglighed, der kan hjælpe Tina.

Den faglighed er både i forhold til juridiske ting – Tinas rettigheder – men mest af alt, er støttepersonen en Når et barn bliver anbragt i følelsesmæssig støtte, der plejefamilie eller på hjælper med at få tankerne på opholdssted, kan forældre få en plads. støtteperson. Det får man i sin egen kommune, også selvom ”Man snyder sig selv for noget, barnet er anbragt af en anden ved ikke at have en det.” Tina kommune. Det var dette tilbud mener, at forældre skal prøve Tina i første omgang sagde nej det. til, men senere sagde ja til. ”Man kan jo altid sige det fra, hvis man ikke synes, at det er Støttepersonen kommer hos Tina givende.” to gange per måned. Det afhænger af behovet, så i nogle Op til møder er støttepersonen perioder er det oftere og andre særlig vigtig, for så kan gange går der længere mellem møderne blive forberedt samtalerne. Oftest mødes de hos grundigt. De snakker om mødets Tina, men det sker også, at de indhold, skriver Tinas tanker tager på café, hvis et af Tinas og ønsker ned, så de bliver andre børn er hjemme. Der skal husket og på det seneste, er de være plads til en fortrolig begyndt at forberede punkter samtale. til dagsordenen. Disse punkter

19

forvejen. Under mødet tager støttepersonen referat, så de kan snakke om mødet bagefter.

sender Tina til de mennesker, der skal med til møderne.

Støttepersonen lytter og husker Støttepersonen er også med til møderne om anbringelsen. Det kan være møder på opholdsstedet eller hos sagsbehandleren. Det er ikke meningen, at støttepersonen skal sige noget, men hun kan hjælpe med at huske ting. Tina fortæller, at det hænder, at støttepersonen må minde hende om, at hun skal huske at sige et eller andet, som de havde talt om i

”Hvis der er en situation, hvor man bliver meget berørt, kan klappen godt ryge ned, og så kan jeg slet ikke tænke og huske alt det der bliver sagt.”

Så kan det være godt, hvis der et referat, man kan snakke ud fra.

Støtte til skriftligt arbejde På et tidspunkt oplevede Tina, at det ikke gik godt med hendes

20

datter. Opholdsstedet var ikke i stand til at håndtere vanskelighederne og Tina oplevede, at det gik helt galt.

I starten forsøgte hun at tale med opholdssted og sagsbehandler, men det var svært at blive hørt. I den proces var det godt, at Tina kunne få hjælp til at formulere sine oplevelser, så de kunne komme med i betragtning.

Tinas kommunikation medførte, at datteren kom til et nyt sted, så hun igen kunne komme ’på rette spor.’

Sorgen er det værste Noget af det Tina finder sværest, er sorgen over ikke at være så stor en del af datterens liv. Tina savner hverdagen med datteren og at være en større del af hendes liv og ind i mellem føler hun, at hun ikke er rigtig mor for datteren.

Alle disse følelser taler Tina med sin støtteperson om og de taler om omverdenens syn på urolige børn (Tinas datter har ADHD), anbragte børn og

21

Illustrationer: Fotos af messingfigur lavet af Eva Nim Holm. Uden titel.

samarbejdet med en sagsbehandler, der måske ikke selv er gået i gang med at danne familie.

Tina og støttepersonen taler også om fremtiden. Hvilke udfordringer, der kan opstå, når datteren fylder 18 år og skal videre i livet. Ved samme lejlighed kan Tina ikke have støtteperson længere - Det er kun et tilbud så længe datteren er anbragt.

Sådan er reglerne…

I virkeligheden hedder Tina et andet navn, men af hensyn til Tinas børn er hendes identitet skjult.

22

Den RØDE TRÅD i overgangen til voksenlivet

efterværn til unge >> 23

Når en ung flytter fra opholdssted og i egen bolig, er der tit store forventninger til den nye frihed og fremtiden generelt. Overgangen fra institution til egen bolig kan være svær og efterværn kan være en god støtte til den unge af Flemming Nim Holm, Heart Talk

Pia Damsgaard er en af de ansatte, der hjælper unge i Projekt Smallegade, der er Frederiksberg Kommunes efterværnstilbud. Her har Pia og hendes kollegaer gennem mange år hjulpet unge, når de skal bo i egen bolig. For tiden kan 22 unge få efterværn gennem Smallegade-projektet, der, trods navnet, ligger i et butikslokale på Nylandsvej i hovedstaden.

bolig, klare sin egen økonomi og komme i gang med job eller uddannelse. Økonomien er en særlig udfordring. ”De er sgu’ fattige,” konstaterer Pia og tænker på, at hverken kontanthjælp eller SU giver millionærstatus. Hun fortæller, at det kan være nødvendigt at hjælpe en ung med lidt mad sidst på måneden.

Efterværn hjælper Pias arbejde er blandt andet en De senere år har række praktiske opgaver, der Socialstyrelsen haft særligt knytter sig til at blive fokus på overgangen fra voksen. Man skal have sin egen 24

25

anbringelse til selvstændig tilværelse, og der har været en række tiltag, der skal rette fokus på området. Undersøgelser har nemlig vist, at tidligere anbragte har sværere ved at finde fodfæste i egen tilværelse, end andre unge har.

Socialstyrelsen har derfor taget en række initiativer, der skal hjælpe kommunerne til en styrket efterværnsindsats.

Initiativerne er bl.a. en bog om efterværn, tilbud fra frivillige organisationer og startsæt til unge (om forskellige udfordringer).

Thisted Kommune har været en af de kommuner, der har været særligt inddraget og her har man fået en masse erfaringer, der nu bruges dagligt og i øvrigt gives videre til andre kommuner.

Maria Hove Andersen, projektleder, fortæller, at man har lært, at overgangen til voksenlivet skal inddrages tidligt. Loven siger, at når den unge er 17,5 år, skal man tale om fremtiden, men i Thisted har man fundet, at allerede et år tidligere, er en god start.

26

Det er ikke alle anbragte unge, der skal have efterværn, men i hver enkelt situation, skal man vurdere om tilbudet er relevant.

Den røde tråd I Thisted skal efterværnet være den røde tråd fra anbringelse til selvstændig tilværelse. I samarbejde med familien, skal efterværnet være tovholder omkring bolig, budget, forsikring og studier. ”Mange unge kommer rigtigt godt på vej,” fortæller Maria Hove Andersen.

Arbejdet med efterværn er det samme i den anden ende af landet. Pia Damsgaard fortæller om, hvordan man meget gerne vil samarbejde med 27

kontakt til misbrugs-behandling eller psykiatri.

forældrene, så den unge mærker at opbakningen er hele vejen rundt.

Ikke for alle Det er ikke let at stå på egne ben. Det er det heller ikke for såkaldte almindelige unge, men hvis den unge er lidt skrøbelig, kan det være ekstra svært og Smallegade træder til i mange sammenhænge. Det kan være helt praktiske opgaver med indkøb, rengøring og madlavning. Det kan også være budgetlægning, tilmelding til SU, aftaler med studievejleder, UU-vejleder eller jobcenter. I særlige tilfælde kan det være

Det er altid en konkret vurdering om en ung skal have efterværn og hvordan efterværnet skal være.

På Frederiksberg er der 22 unge (nogle gange lidt flere), der kan få hjælp fra Projekt Smallegade, men efterværnet sker altid efter en vurdering fra sagsbehandleren.

Sådan er det i alle kommuner.

28

Besøg i provinsen. Et billede fra dagligdagen med besøg hos unge rundt i landet.

29

DMJX i Emdrup: Vin og manglende energi Uddannelsen til fagjournalist er stadig spændende og hård, men i takt med at foråret er udeblevet, er energien også udeblevet af Flemming Nim Holm December og januar var præget af det store projekt: Tema til magasin. Min gruppe skrev om vin af den lidt dyrere slags. Mediet var Samvirke. Lærerigt men også svært, da der var meget gruppearbejde.

Efter den omgang var der eksamen i magasin og sprog.

En individuel reportage-opgave. Jeg valgte at skrive fra et nødherberg for hjemløse (tak til min gamle skolekammerat Rikke, som jeg ikke havde set i henved 30 år). Opgaven kan læses på side 6 og frem.

Lige nu er energien til skolearbejde ret lille. der er en eksamen inden sommerferien… Og så er der ferie!!!

Efter sommerferien er energien forhåbentlig kommet igen.

30

Produktion af magasin om vin. Grafikeren Hans hjĂŚlper med opsĂŚtning 31

fra

32

Tidligere gik de unge til præst.

Nu skal kirken konkurrere med internet og TV. Derfor kan de unge i Hvidovre krydre forberedelsen til dåbsbekræftelsen med standup

Af Flemming Nim Holm Sebastian Dorset virker nørdet og professoragtig med et strejf af lidt småbarnligt. Inden sit show i Hvidovre Kirke, går han rundt i forhallen til Magistergaarden (kirkens foredragssal) og drikker trendy Vitamin-Well Care med B12 og folsyre. Når han drikker, bliver kroppen spændt til halvmåneform og han minder om en konfirmand fra 50erne: Buddy Holly-briller og pæne sko.

Billedet af en gammelklog konfirmand, der ikke kan finde ud af at drikke en sodavand på en voksen måde, forlader aldrig helt nethinden. ”Hvis I ikke morer jer, er det ikke mit materiale, der fejler noget – Det er jer, der ikke har

33

Talebobler fra konfirmander

34

Talebobler fra konfirmander

drukket nok på forhånd”. Dorset starter showet med at forklare om sine jobs i december: Han optræder mest til julefrokoster, så aftenens arrangement er en sjældenhed, da publikum ikke har drukket, før han går på scenen.

knus og hilsner fra de, der ikke havde tid.

Kort før Sebastian Dorsets show, svæver boblerne til salen. Forældreboblen brister på vejen, men de unges boble forbliver intakt hele vejen til de bagerste rækker.

I flok skal vi færdes Salen er ikke kun fyldt med unge og forældre. Et nyvalgt Inden showet kommer de første menighedsråd og forskellige to tilhørere sammen med en typer af par er kommet. kvinde: Den enes mor. Drengene Rådsmedlemmer, ægtepar, forklarer, at de skal møde op venindepar og naboer tilhører som en del af deres konfirmadet grå guld og udstråler tionsforberedelse. praktisk foretagsomhed og Mens de venter, ser de på deres kulturel indlevelse med tøj fra mobiltelefoner. Moderen forFjälräven og kunsthåndlavede søger at snakke med dem, men smykker. kan ikke briste deres interne På de ungdommelige rækker boble. Boblen udvides, da flere spørger en ung mand, om det er jævnaldrende ankommer. Nogle Thomas Dybvad, der skal medbringer forældre, der straks optræde. Han får ikke svar og skaber en forældre-boble med vender igen tilbage til boblens indre liv.

35

Talebobler fra konfirmander

Bortført af rumvæsener ”I USA kan man købe en forsikring mod at blive bortført af rumvæsener.”

Sebastian Dorset er ved at forklare om sit forhold til kristendom og Folkekirke. De voksne bliver synligt interesserede, da ordet forsikring bliver nævnt.

I ungegruppen er boblen ubrudt og hverken ordet forsikring eller rumvæsen bringer samhørigheden ud af balance.

De unge kommunikerer på lydløst højtryk. De analoge og digitale former florerer heftigt i hormonbrusende ryk. Der kastes øjne, sendes sms’er og en smartphone gives forsigtigt til sidemanden, der stille griner af noget på skærmen.

”Jeg vil ikke spare 1% på min skattebillet, for jeg er sikker på, at på den yderste dag bliver det bemærket, om jeg har betalt til folkekirken. Det er min forsikring mod at komme i helvede.”

Dorset afslutter sin forsikrings-pointe og salen morer sig højlydt. De voksne griner af vittigheden og de unge bruger anledningen til at slippe af med et indeklemt grin over sidemandens Youtube.

Koketterier og tidligt fri Ungdommen virker uinteresserede i standup-showet og ganske få af deres øjne er rettet mod den rødskæggede konfirmand med mikrofonen. Som showet skrider frem, kigger de mere og mere på hinanden. En særlig boble i

36

Talebobler fra konfirmander

boblen fremkommer, da en pige bliver kurtiseret af to drenge. Hun forsøger at skjule sine kokette grin i salens latter over scenens vittigheder, men hendes hvin adskiller sig så meget, at en sognemedarbejder bemærker det.

De formastelige unge må irettesættes på den direkte måde.

Efter pausen er publikum overvejende gråhårede. Få steder lyser en konfirmand op, hvis forældrene ikke havde givet tidligt fri.

De der blev tilbage, lærte sikkert at aftenens show var gjort af Dorset og ikke af Dybvad.

Dorset holder pause og kirken sælger øl og vand.

Nogle unge indfanger sognemedarbejderen med spørgsmålet: ”Må vi gå nu?”

Det ender med, at de får lov.

De vil dog gå glip af muligheden for at stille spørgsmål til aftenens hovedkonfirmand, men det giver de unge pokker i.

37

Den Gode Anbringelse PS Foreningen afholder konferencen Den Gode Anbringelse i april måned. Her skal der fokus på tiltag, der kan give anbringelserne kvalitet og udvikling. Et af emnerne bliver støtteperson til de anbragte børn Af Mona Kjærulff Hansen, formand for PS Foreningen

følelse af sorg. Og det at de oplever at forældrene kan anerkende sorgen, når de møder den, både hos sig selv og hos børnene, giver børnene en stor frihed til at have de følelser, der er på spil. Uanset om det Noget af det jeg ofte hører, er sker, at følelserne dukker op på et samvær eller på opholdsblandt andet at anerkendelsen af at anbragte børn sørger og stedet. skal have hjælp til at Det er forældrenes oplevelse at bearbejde sorgen, for at der ikke tages hånd om dette, anbringelsen kan blive en succes. der hvor børnene bor. At de ikke får lov at tale om at Det at forældrene også får savne den forælder, de ikke kan hjælp, har stor betydning for bo hos. om børnene tør mærke deres PS Foreningen er vært ved en konference i april måned, hvor vi stiller skarpt på, hvad der gør en anbringelse god. Der er mange gode bud på hvad sådan en konference skal indeholde.

38

Forvaltningerne rundt omkring har muligheden for at tilbyde børnene voksne at snakke med.

Blandt andet har børn ret til en støtteperson, svarende til den forældrene har ret til, men det er ikke særlig tit at den mulighed benyttes, og det er en skam – for der findes mange mennesker derude, der har gode egenskaber og kan fylde sådan en rolle.

Her, i selskab med en støtteperson, kunne barnet få et rum, hvor der kunne tales om sorgen, om det at være ked af og savne.

Forældrene taler meget om, at de oplever at børnene i mange tilfælde afledes, når sorgen banker på. De oplever, at opholdsstederne ikke anerkender, at selv om et forældreskab ikke har været optimalt, kan barnet stadig savne og sørge over tabet. Sammen med en

støtteperson ville barnet få et rum, uden loyalitetskonflikt, med helt sin egen person at tale med.

Det og mange andre emner vi komme i spil på konferencen d.

18. april som skydes i gang af Lisbeth Zornig Andersen.

Der er stadig pladser at få 499,- kroner for denne spændende dag – tilmelding hos Lone.Hundahl@mail.dk

39

Torsdag, d. 18. april 2013, kl. 9:00 til 14:00 Sted: Fællessalen på Christiansborg Foreningen af Professionelle Støttepersoner ønsker med konferencen Den Gode Anbringelse, at sætte fokus på støtten til forældre i henhold til servicelovens §54 og dens betydning for anbringelsen som helhed og for barnet især.

Med Barnets Reform blev det ind-skærpet at forældre skal tilbydes en støtteperson efter servicelovens §54. Loven om støtte til forældre er nu 12 år gammel og Foreningen af professionelle støttepersoner ønsker at tage pulsen på praksis og bidrage til dialogen omkring lige præcis støtten til forældre.

Konferencen har deltagelse af flere markante debattører, som med deres indlæg kan medvirke til debat og dialog, og være med til at fortælle den gode historie om Den Gode Anbringelse.

Der er lagt op til en indholdsrig dag.

Se hele programmet på www.psforening.dk

Pris: kr. 499,- (incl. forplejning)

Tilmelding til lone.hundahl@mail.dk

Konferencen gæstes blandt andre af tidligere formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen 40

kaffeklubben et fagligt netværk Tirsdag aften i marts måned.

Der er mødt seks op i kaffeklubben og snakken kommer langt omkring.

blive fanget midt mellem diagnose og ambitioner for det pædagogiske arbejde. Der var for så vidt anerkendelse til begge systemer, men alligevel Opgaver med familier har høj kunne alle godt ønske, at kurs hos nogle medlemmer og der samarbejdet blev mere dynamisk diskuteres hvordan opgaverne og konstruktivt. løses og særligt faldgruberne.

Blindhed for problemstilDet faglige netværk er ikke lingerne, hvis man kommer for forankret i hverken organitæt på og mister perspeksation, dogmatik eller uddantiverne. nelse, hvilket betyder, at der kommer skæve vinkler på de Et stort emne denne aften var problematikker, vi diskuterer. grænseområdet mellem psykiatri og pædagogik. Og samarbejdet Det er ikke dårligt, når mellem forvaltninger og arbejdet kræver, at man ser de hospitalsvæsen. Alle havde skæve nuancer ;-) oplevet fornemmelsen af, at

41

I skrivende stund er der stadig sne og frost. Vi er sidst i marts og påsken er lige om hjørnet. Men er foråret på vej?

Min erfaring siger, at pludselig kommer solen, varmen og de lysegrønne blade.

Glædeligt forår til alle Flemming Holm

næste udgave af Skæve Nuancer 42 kommer juni 2013