Indtryk og citater

Indtryk &

Citater

18. april 2013 var Foreningen af Professionelle Støttepersoner vÌrt for konferencen

Den Gode

Anbringelse 1

1

Indtryk &

Citater

Indtryk fra konferencen Den Gode Anbringelse, der blev afholdt den 18. april 2013 i Christansborgs Landstingssal. Arrangør af konferencen: Foreningen af Professionelle Støttepersoner (PS:Foreningen).

Tekst: og foto: Flemming Nim Holm © 2013 Flemming Nim Holm og Heart Talk Kommunikation Alle rettigheder forbeholdes.

Ingen dele af denne bog må gengives, lagres i et søgesystem eller transmitteres i nogen form eller med nogen midler grafisk, elektronisk, mekanisk, fotografisk, indspillet på plade eller bånd, overført til databanker eller på anden måde, uden forlagets skriftlige tilladelse.

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Forfatter og forlag giver tilladelse til kopiering til privat brug eller til promovering af PS:Foreningen.

Forlag: Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 - 2720 Vanløse www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk

2

2

Seriøse

rammer

3

3

4

4

90 mennesker

havde fundet vej

Halvfems mennesker havde fundet vej til Landstingssalen på Christiansborg, hvor PS-foreningen var vært for konferencen Den Gode Anbringelse.

Folketingsmedlemmet Karin Nødgaard havde fundet, at emnet havde en så stor vigtighed, at de fine, historiske lokaler på Slotsholmen kunne bruges til oplæg og debat om et emne, der har stor betydning for mange mennesker.

5

5

6

6

korridor Snak og

kaffe

Inden selve konferencen, blev der budt p책 en kop kaffe eller te.

Det foregik p책 Christiansborgs gange.

Der var mulighed for en faglig snak med nye og gamle bekendte.

7

7

Gæsterne kom på plads i salen Malene Brask fra FABU hilser på en kollega

8

8

Lederen af

slagets gang Thomas Damkjær Pedersen, tidligere formand for PLF, Plejefamiliernes Landsforening, havde sagt ja til at være ordstyrer for konferencen. Det blev gjort med kyndig hånd.

9

9

” aldrig bliver smertefrit ” Det

Formanden for PS:Foreningen Mona K. Hansen, bød velkommen til konferencen og indledte med at fortælle om støtterpersonernes rolle i anbringelsessagerne.

Mona Hansen fortalte at, forældrene satte dagsordenen for støttet og betonede, at støttepersonerne ikke havde kontakt til kommunerne.

Støttepersonerne kunne hjælpe forælderen til at forberede sig til møder på forvaltningen, snakke om sorgen ved at afgive tid med barnet, tale om gode samvær, give bevidsthed om forælderens andel i

situationen og mange andre vigtige emner. ”Børnene får det tit bedre, når forældrene får en støtteperson”, fortalte Mona K. Hansen.

Der faldt også et par kritiske bemærkninger om kommuner, der ikke har uvildige støttepersoner eller ikke vil betale for en professionel.

Formanden betonede vigtigheden af en faglig ballast, der kunne rumme de tunge følelser ved anbringelser, for en anbringelse bliver aldrig smertefri.

”Børnene kan bruge

energi på sig selv

og sin egen udvikling”

10

10

11

11

Sagsbehandleren skal spise

pizza med barnet

Dagens hovedtaler var Lisbeth Zornig Andersen, tidligere formand for Børnerådet.

Lisbeth Zornig Andersen påpegede, at børnene efterlyser inddragelse og mulighed for at tale med ligestillede.

Det kunne ske i elevråd eller gennem Zornig tog blandt andet udgangspunkt projekter for anbragte, som for i en rapport fra Børnerådet, hvor eksempel De Fire Årstider i anbragte børn fortalte om deres København. oplevelser og ønsker. Et af ønskerne var, at sagsbehandleren mødte Lisbeth Zornig Andersen efterlyste en børnene, der hvor de var. Gav sig tid systematisk erfaringsopsamling om til relationen. Havde plads til en anbringelser. Zornig mente, at der biograftur eller en tur på pizzaria. sker alt for mange tilfældige anbringelser.

Lisbeth Zornig kunne fortælle, at sagsbehandleren er meget vigtig for ”Om nødvendigt må det tages ud af børnene. kommunerne”. ”Den eneste gennemgående person, er sagsbehandleren”. Derfor er der brug for stærke sagsbehandlere.

12

12

13

13

Mumimor

& nænsom forståelse Lisbeth Zornig Andersen fortalte om sin egen anbringelse på Hylleholdt Husgerningsskole, hvor hun blev mødt med mumimor-pædagogik. At se barnet og lade dem være. Skynde sig langsomt. Vente på ”vinduet”, hvor barnet var klar til at fortælle.

Zornig blev mødt med nænsom forståelse, hvilket fik afgørende betydning for fremtiden og hendes udvikling. Hun blev klar til intensiv behandling.

” onde forældre” Jeg møder ikke

Børnerådets tidligere formand fortalte, at hun ikke møder ønde forældre.

Heller ikke moderen i Brønderslevfamilien, som Zornig er ulønnet støtteperson for.

Møder med en masse fagpersoner kunne betyde snak hen over hovedet på forældrene, og Lisbeth Zornig undrede sig over, at man ikke spurgte forældrene noget mere. Trods de 14

sociale problemer, kender forældre deres børn.

Det er vigtigt at hjælpe forældrene.

For det første vender de fleste anbragte børn hjem til forældrene og lokalområdet. ”Børn har nytte af, at de ved, at der er ro på”.

14

15

15

16

16

IndlĂŚg fra

Vestegnen 17

17

Anbringelser er altid fyldte med

dilemmaer

Halvdelen af forældrene til anbragte børn, har en støtteperson.

Alle forældre, der får anbragt et barn, får tilbudt en støtteperson.

Sådan er det i Brøndby Kommune, kunne leder Henriette Christensen og sagsbehandler Jannie Friis fortælle.

anbringelser. Denne målsætning blev blandt andet søgt gennem kontinuitet i rådgiverrollen.

Men uanset intentionerne måtte de alligevel sige: Anbringelser er altid dilemmafyldt.

Kommunen på Vestegnen vil gerne gavne børnene ved god og rettidige

18

18

19

19

Jeg fik mere

selvtillid & respekt

Lonnie Johanssons beretning handlede om at få det bedre og kunne indgå i samarbejdet med forvaltningen på mere jævnbyrdige vilkår.

At have en støtte person gav selvtillid til samarbejde og til at stille krav til anbringelse.

Hvor var handleplanerne?

Forældreevneundersøgelsen skal gøres om.

Min søn skal have en støtteperson.

Lonnie Johansson bad system huske en ting: ”Det er stadig mig, der er moderen” Det gode samarbejde, fortalte Lonnie, begynder med de små ting, der har så stor betydning. Hvad spiser sønnen til morgenmad? Billeder fra hverdagen. Køb af skoletaske.

Da sønnen blev anbragt, havde Lonnie en depression. ”Nu sidder jeg her” Bare sagsbehandleren kunne se forandringen.

20

20

21

21

22

22

Pligt at lave

ændringer Inden Karin Nødgaard kom i Folketinget, var hun lærer i folkeskolen. Det var hun i 15 år og så, at der var børn, der ikke havde samme gode forhold, som hun selv havde haft. Det blev et mål for hende, at skabe bedre forhold for de udsatte.

Karin Nødgaard mener, at hun og resten af Folketinget har pligt til at lave ændringer i anbringelsessystemet, så for eksempel opholdsteder ikke drives for ussel mammon. ”Der skal laves gode anbringelser, hvor alle hjørner er med”. Karin Nødgaard tænkte bl.a. på inddragelse af forældrene.

Overgrebspakke, tilsynsreform, forældrerådslagning, barnets reform. Alt sammen tiltag, der skal værne om barnet tarv.

Karin Nødgaard betonede vigtigheden af at socialpolitiken bygger på brede forlig. Politiken skal være holdbar.

23

23

24

24

”i Serviceloven, Der er lagt op til,

at støtte forældrene Ankestyrelsen skal tage stilling til de sager, der ikke kører som planlagt, og hvor forældre har klaget.

Ankestyrelsen havde ligeledes fuld forståelse for forældrenes ønske om at få viden om barnets hverdag.

Jytte Falk-Lorensen er jurist i Ankestyrelsen og fortalte om det dilemmafyldte arbejde.

Ankestyrelsen bemærker, at der er et stort behov for en støtteperson til børnene. En uvildig person, der kan hjælpe den anbragte.

Trods områdets svære problemstillinger og indbyggede konflikter, mente hun, at Serviceloven var et godt udgangspunkt.

”Det er ikke helt det, man er nået”, konstaterede Jytte Falk-Lorensen.

Meget få har fået en støtteperson tilbudt og endnu færre har sagt ja.

Serviceloven lægger op til at støtteforældrene og der er fokus på inddragelse af forældre.

Ankestyrelsen kunne se mange vigtige områder: §54-støtteperson, forældrehandleplan med mere.

Ankestyrelsen er selvfølgelig optaget af barnets bedste, og lægger vægt på, at barnet får mulighed for positiv udvikling.

Jytte Falk-Lorensen afsluttede sit oplæg med at minde om, at Ankestyrelsen ikke er en retssal.

Man ønskede en mere afslappet tone, der skulle forsøge at bilægge konflikter.

”Det er vigtigt, at der tages hånd om forældrene”, fortalte Jytte FalkLorensen, og understregede at samvær til forældre og andet netværk, er kommunernes ansvar.

25

Jytte Falk-Lorensen mente, at juraen var på plads til en masse gode tiltag.

25

26

26

frokost & mere lytning 27

27

Omgivelsernes samspil har en kolossal

betydning

Psykolog Ole Kyed holdt et oplæg om, at støtte barnets udvikling. Her er et udpluk af citater:

”Et anbragt barn kan føle urealistisk skyld” ”Man skal formidle håb og livsmod”

”Hvor er ressourcerne, vi kan bygge videre på?”

”Møde barnet menneskeligt”

”Led efter det positive”

”Giv plads til uformelle aktiviteter”

”Et anbragt barn kan føle sig truet, svigtet, værdiløs”

Overhead-slide

28

28

29

29

Panel

debat

30

30

31

31

”1. plads i

Forældre bør have

samarbejdet” Lene Jørgensen fra Forældre Landsforeningen FBU gav, inden paneldebatten, et kort oplæg om nogle af FBUs fokusområder. Citater fra oplaget:

”Samvær er vigtigt” ”Forældre er der hele livet” ”Forældre er de vigtigste samarbejdspartnere”

”Forældre skal have støtte til sin livssituation”

”Hvis socialrådgiveren ikke

viser respekt for forældrene, gør anbringelsesstederne

det heller ikke”

32

32

33

33

34

34

35

35

Spørgsmül

&kommentarer

36

36

37

37

38

38

39

39

40

40

41

41

42

42

Udpluk af

kommentarer fra

panelet

Ole Kyed: ”Sund tilknytning kan vi ikke få for meget af” Lene Jørgensen: ”Forældre-telefonen få næsten ingen henvendelser fra forældre til børn på døgninstitutioner” Henriette Christensen: ”Opholdsstederne sluger ikke barnet”

43

Lene Jørgensen: ”Hvis kontroldelen i samværet slippes, kan samværet blive mere frit” Lisbeth Zornig Andersen: ”Børnene vender hjem igen. Brug derfor anbringelsestiden til at gøre forældrene til de bedste udgaver af dem selv”

43

44

44

tilbage til det politiske

arbejde

Karin Nødgaard havde brugt dagen til at lytte og havde ting, hun ville bringe med tilbage til arbejdet i Folketinget. ● Hun ville bringe inspiration om støttepersoner med ● Hun ville undersøge området om støttepersoner til de anbragte børn ● Området med forældreevneundersøgelser skal kigges på ● opmærksomhed på tilsyn af anbringelser

45

45

Mona K. Hansen:

HĂĽb og livsmod

er essensen af §54

46

46

47

47

Den Gode

Anbringelse Den 18. april 2013 var PS:Foreningen vært for konferencen Den Gode Anbringelse, der havde sigte på at højne kvaliteten for anbringelserne.

Det særlige fokus var forældre og andre personer fra det private netværk.

Rammerne for konferencen var Landstingssalen på Christiansborg.

PS:Foreningen optager medlemmer med en socialfaglig uddannelse, der har kendskab til arbejde med socialt udsatte familier.

PS:Foreningen arbejder for at udbrede viden om muligheden for en støtteperson.

PS:Foreningen arbejder for at have en høj faglighed indenfor ordningen. Til glæde for forældre og i sidste ende de anbragte børn.

Læs mere på www.psforening.dk

Indtryk & Citatet er udgivet af Heart Talk Kommunikation Al tekst og alle billeder: Flemming Nim Holm © Heart Talk Kommunikation og Flemming Nim Holm

www.hearttalk.dk 48

48