FORÆLDREMAGASINET
maj 2014
frie børn Maj 2014
Muserum To mødre laver museum til de 0 - 6 årige
Læs også...
Farvel til børnehave og goddag skole
Ladcykler Sikker transport til dine børn
1
frie børn
Frie børnehaver ønsker god læselyst Nulloris dolor mo dolupta temque con conseque ne nis ma de nati renis eostrum inistenianim ut omnit, cum fuga. Obit dersperiant. Ro voluptur, optatius. Offici archill uptatat ionsedi oreseditatur solesti teceri sinvel enitat unt veniet aut maxim que suntibus. Alitian iasperepere dolenditatet mod quatet vel iliquat iaerrum quos nate nonsendament eium quiaspiet et, to eos sum, officab oriorum quamus explam labore re vid et, aperio et dolorest vellaborio. Quo berestis eos alique laborecea aliqui voluptatus con rest libus, esti to modit que anto quatem nonsequ odissi ne des dolum re ne vel id quam sae poratio struptatem. Itatem assitae nus et is et repudis simporum as et ratiis soloreh endanih icillis intotat a quos eum dolor solorro blaborporeic totati ut aperspe es none veror sitiae nullescipid quo blabore perspis ipsanis aceperu ntotatiassi de derio. Nequatius nonsend amusape Repratiis aliquas non repelen daeptaspe voloreria con estia et dessi nos everis con rem cusam la dus, quodiciet duntibus maio quosapelecto tem excepercimus quis mod quianditae plabor as aliquist, tem velestiate conecer eperspis ad unte comnite et quia numquidi delecepti velenie nihicil minvell autesci comnis molo quibus dolupta non re serioriatur secepera sedis nus que rene nobitia nobit, sit verit ped que vendund ucidelest, omnihil moditio. Recae corporumet as exerro vent unti veleculparum corae modit quamus eribus ma dendenis molum as nusci dero te nis eiur, unt electot aspedi consed moluptatem que maximi, unt, qui abor magnat abo. Accatioriant quisti blam et aboribus quisquatur? Inum ipsae aut harum duciis dolut quiam solupti onesci conse cullo volorio cuptasimi, imporepedior sume nossini hictore pereperi corem dolo bea none parum et aciminit offic tem dolestiaes a veniate catur, nit optamusanim volupta quidit odiatem porehentium si di repelessime nis aut voluptae nobit harum velicientur, que doluptiis ipsaect umquiae. ItatIquidebis et qui ipsum eumquat la volor autatur?
2
Forældremagasinet Frie Børn udgaves af Frie Børnehaver og Fritidshjem og udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november. Ansv. redaktør: Jens Terp Redaktion: Uffe Rasmussen, Sabrina Reuther og Flemming Nim Holm Layout: Thomas Arendt Indholdet af artiklerne afspejler ikke nødvendigvis Foreningen Frie Børnehaver og Fritidshjems holdning.
Frie Børnehaver og Fritidshjem Klerkegade 19 1234 København K Tlf. 12 34 56 78 frie@frie.dk www.frie.dk
maj 2014
Indhold En børneverden i farver 22 De små kommer med sådan en ærefrygt, når de kommer ned af trappen og kommer ind i sådan en regnbue
Ladcyklernes superliga 12 1 - 2 - 3 Skoleparat 4
Vi har kunder, der skal have en stor model til fire børn
Det kunne jo være interessant, om alle børn fik en ordentlig overgang fra dagtilbud til skole
Når far kommer hjem 14 Offici archill uptatat ionsedi oreseditatur solesti teceri sinvel enitat unt veniet aut maxim
Janus Pollock og de andre små kunstnere 24 Kunsten giver børnene mulighed for, at bruge deres temperament på mange måder
Børnehave fra tidernes morgen 21 Tunsalat 19
Ordet ”Frie” er ikke tilfældigt valgt, men hænger sammen med, at man fra starten har vægtet det frie element i børnenes udvikling
Lav den sammen med dine børn
Seje drenge og superseje pigehjerner 16 Det er rent faktisk derfor, at jeres børn i førskolealderen kan banke Jer i billedlotteri og vendespil
Landet rundt 27 Offici archill uptatat ionsedi oreseditatur solesti teceri sinvel enitat unt veniet aut maxim
3
Frie Børn
1 - 2 - 3... skoleparat Overgangen til skolen er ikke nem for alle børn. Ifølge Undervisningsministeriets statistik er der flere omgængere i dag end før loven om obligatorisk nulte klasse blev vedtaget i 2009. Ny forskningsrapport peger på, at målrettet pædagogisk indsats i dagtilbuddene gør børn skoleparate TEKST OG FOTO: SABRINA REUTHER
4
Maj 2014
5
frie børn
Det kunne jo være interessant, om alle børn fik en ordentlig overgang fra dagtilbud til skole - Camilla Dyssegaard, postdoc og leder af Dansk Clearinghouse ved Aarhus Universitet
”Kom, så ta’r vi Batman.” En dreng i 5 års alderen spænder hastigt afsted på legepladsen, for han vil ikke fanges af to kammerater, der er politi. Hurtigt løber han ind i nogle buske, som er bathulen. Her sidder en anden dreng, der leger, han er Robin og venter. De får rørt sig, inden det er frokosttid, hvor alle skal sidde stille, mens der læses højt. Et hverdagsglimt fra børns leg, kender langt de fleste forældre og pædagoger. For de seneste offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at ikke færre end 97 procent af alle børn går i et dagtilbud. Siden 2009 har det været obligatorisk at starte i 0. klasse, det år man fylder seks. Det betyder, at nogle allerede er seks, mens andre blot er fem år ved skolestart. Stort set alle børn her i landet kommer fra den samme baggrund, når de starter og alligevel, er der stor forskel på, hvor godt børnene klarer sig.
Det koster et nyt skolebyggeri, når børn går en klasse om Ifølge Undervisningsministeriets statistik begyndte 66.000 børn i 0. klasse i skoleåret 2011/12 og ud af dem var 1.950 omgængere. Til sammenligning var der fem år forinden knapt 1.200 børn ud af 55.500, som var omgængere. Der er i dag er flere omgængere end før vedtagelsen i 2009 om obligatorisk 0. klasse for seksårige. Helt præcis drejer det sig om, at der var 2,1 procent der gik om mod 3,0 procent i 2012.
6
Antal elever i alt i nulte klasse og omgængere Antal elever i alt Omgængere Omgængere i procent
2005/06 55.526 1.171 2,1%
2011/12 66.074 1.950 3,0%
Kilde: Undervisningsministeriet
Umiddelbart lyder det ikke af så mange, men når det sammenholdes med, at Undervisningsministeriet på deres hjemmeside oplyser, at en folkeskoleelev i 2012 kostede 66.400 kroner årligt, svarer det til en ekstraudgift på knapt 130 millioner kroner. Det svarer til et nyt skolebyggeri i et kommunalt anlægsregnskab.
Alle kan komme med gode ord, men de skal også efterleves Ifølge den nyeste rapport Skoleparathed. Systematisk forskningskortlægning udarbejdet af Dansk Clearinghouse Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, er en af årsagerne, at der stor variation i, hvordan institutionerne forvalter Dagtilbudsloven. Nogle institutioner har en høj kvalitet, hvor der sættes faste rammer og pædagogiske mål for børnene, mens andre ikke har nogen. ”Det kunne jo være interessant, om alle børn fik en ordentlig overgang fra dagtilbud til skole, og der bliver vi nødt til at
maj 2014
...det er skønt at have børn i nul til seks års alderen, for det er svært at forhindre piger og især drengene i at bevæge sig. Så læseindlæring bare kom an - Ann E. Knudsen, Cand. Mag. Dansk & Psykologi
have nogle overordnede klare retningslinjer for, hvordan vi gør. Alle kan komme med de gode ord, men hvordan er det så, at man sikrer, at de bliver efterlevet i praksis?” spørger Camilla Dyssegaard, postdoc og leder af Dansk Clearinghouse og fortsætter med at give eksempler på, hvor forskellige landets dagtilbud er ”Så er der de dagtilbud, der gør rigtig meget. Har fulgt børnene siden de kom i institutionen, har lavet konkrete målsætninger og givet videre til læreren, og så er der de andre, der siger: her er der en kuffert med en bamse, og så er han klar til at starte.” Det er derfor, at rapporten stiller skarpt på, at der skal anvendes en systematisk tilgang til at vurdere børns skoleparathed ud fra centralt udarbejdet vejledninger. På den måde bliver det mindre op til institutionerne at definere, hvad der forstås ved, at børn er skoleparate. ”Det er netop, at pædagogerne er klædt på til at sige, jamen nu skal vi være opmærksomme på det motoriske. Er vi der, hvor vi skal være rent udviklingsmæssigt, eller skal vi gøre noget. Altså at man meget struktureret holder øje med, at den udvikling, børnene gennemgår, er fornuftigt, og hvis og såfremt den ikke er, så ved vi, at de her indsatser virker, og vi gør det helt systematisk,” siger Camilla Dyssegaard.
Pædagogisk indsats styrker børnene Camilla Dyssegaard forklarer, at formålet med en tidlig pædagogisk indsats er at forebygge problemer senere hen. Hvis pædagogerne venter for længe med at støtte de børn, der har behov for det, så er erfaringerne, at det bliver værre med tiden, og når de fylder seks år, begynder de i skole. ”Dét, der er interessant i USA, og som kan bruges i Danmark, er at kigge på hele årgange. Ikke kun på de børn der er udsatte, som vi gør i dag, men at vi også får
en m m o k l Ve i n e l o sk
7
frie børn
fat i de børn, der har brug for lidt ekstra støtte, eksempelvis om det er indenfor det sociale, motoriske eller at fastholde opmærksomheden.” ”Det er jo ikke nogen hemmelighed og den debat, der lige har været i pressen, at de her små børn i indskolingen, er nogle af dem, der udfordrer rigtig meget. Det er svært for lærer og pædagoger at få skabt ro i klassen og få lavet den undervisning, børnene skal have,” siger Camilla Dyssegaard.
Først krybe, kravle og klatre dernæst læse, skrive og stave
Læs mere Rapporten om skoleparathed er udarbejdet på foranledning af Formandsskabet for Skolerådet QR kode og link http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/skoleparathed-kommer-ikke-af-sig-selv/
8
Hjerneforsker Ann E. Knudsen medgiver, at der er uro i indskolingen. På baggrund af sin forskning handler det om, at hjernen modnes forskelligt hos piger og drenge, og det er især drengene, der trækker det korteste strå. De fylder simpelthen skolernes læseværksteder op, fordi de ikke er klar endnu. Som det er i dag begynder børn, der fylder seks år automatisk i skole, og ikke fordi de er modne. Der er forskel på at fylde seks år den 1. januar og så først blive seks år den 31. december. ”Det lille indspark hjerneforskningen kan have i den pædagogiske debat, skal man passe på med at sidde overhørig, for hvis vi vil forhindre, at flere børn og især drenge lander på læseværkstederne eller i specialpædagogikken eller som urolig og rastløs, så skal der gøres noget.” Hendes klare bud går på, at nul til seks årige skal stimuleres. Især motorisk i førskolealderen, hvor hjernebjælkeøvelser er afgørende for, om børnene bliver skoleparate til at lære at læse, skrive og stave. Hun forklarer, at de to hjernehalvdele skal samarbejde, og at det handler om krydsmodal perception. ”Krydsmodal perception betyder at koordinere højre og venstre side af kroppen. Det gøres ved at krybe, kravle og klatre. Det er idræt og motorik. Og her er det skønt at have børn i nul til seks års alderen, for det er svært at forhindre piger og især drengene i at bevæge sig. Så læseindlæring bare kom an.” Når barnet skal i skole og lære, er det den samme koordinering af hjernehalvdelene, der sker. Der skal kobles fra enkeltdele til helheder i undervisningen, og det sker først, når hjernen er moden til det. Ifølge Ann E. Knudsen er det den ultimative hjernebjælkeøvelse, alle børn skal kunne: læse, skrive og stave. ”Når man kobler fra en sætning til et ord. Fra et ord til en sætning og til en historie. Derfor kan hjernebjælkeøvelserne ikke undervurderes.”
maj 2014
Barnet skal lære at begå sig. Fra 0-6 år udvikler børn stort set alt det, de skal kunne. Resten af livet går på at forfine det - Susanne Boëtius, ledende psykolog for Frie Børnehaver og Fritidshjem
Tidlig indsats med ét til tre besøg Ledende psykolog Susanne Boëtius fra Frie Børnehaver og Fritidshjem er godt klar over, at nogle børn har brug for ekstra støtte, som Camilla Dyssegaard fra Dansk Clearinghouse efterlyser. Det er også derfor, at institutionerne i netværket hos Frie Børnehaver og Fritidshjem har mulighed for at trække på psykologbistand allerede tidligt i forløbet. En service som mange vælger at gøre brug af. Det hjælper både barnet og ikke mindst forældre og pædagoger med en tidlig indsats, så uhensigtsmæssig adfærd stoppes. Susanne Boëtius fortæller, at det for eksempel kan være et barn, der slår, eller noget omkring arbejdshukommelsen, som at gå ud at vaske hænder, hent madkassen og sæt dig på din plads. ”Det kan være fra et besøg, hvor pædagoger og forældre giver nogle gode beskrivelser, og hvor jeg siger, har I tænkt over sådan og sådan. Det kan være tre besøg, og så har jeg en forældresamtale. Typisk er det noget med at gå ind og sige ”okay”, her skal vi støtte lidt ekstra op om barnet.”
Målrettet pædagogisk indsats kontra modenhed I og med, at der er så mange forskellige billeder af børn og børns behov, kan det ifølge Susanne Boëtius være problematisk at udarbejde centrale retningslinjer for skoleparathed. Og dermed hvordan den pædagogiske indsats skal tilrettelægges. For et eksempel har hun siden vedtagelsen af obligatorisk 0. klasse for seksårige oplevet, at der er kommet flere henvendelser i netværket. ”Jeg ved ikke, om jeg har fået mere at lave, men det er tyde-
ligt, at der er kommet fokus på overleveringer fra institutionernes side, når vi taler skole.” ”Der er mange forældre og pædagoger, der kommer og siger, er det her rimeligt. Og nej det er ikke altid rimeligt. Det er vigtigt at se på, hvor barnet er udviklingsmæssigt. Er barnet parat.” Mange af problematikkerne handler om modenhed, og her er det en udfordring at sige, at den pædagogiske indsats virker efter så og så lang tid. Modenhed tager tid, hvilket er i overensstemmelse med hjerneforsker Ann E. Knudsens observationer. Det kan ikke forceres. Om rapporten om skoleparathed siger Susanne Boëtius ”Rapporter er gode, men man skal bruge sin sunde fornuft. Vi skal huske at spørge, hvad er det egentlig, der ligger i det her.” ”Groft sagt handler børnehavelæren jo netop om at blive social. Barnet skal lære at begå sig. Fra 0-6 år udvikler børn stort set alt det, de skal kunne. Resten af livet går på at forfine det. Hvis børnene ikke er socialt indstillet, så bliver skoletiden hård og frikvarterne et mareridt med alle de konflikter, der kan opstå. Men hvorimod, hvis barnet kan begå sig, bliver det et frirum.” En tur på legepladsen med ungerne kan ikke gøres for tit. En god leg, hvor Batman, Robin og fri fantasi får spillerum, er et godt sted at starte.
9
frie børn
Ladcyklernes superliga De senere år ses stadig flere ladcykler i det københavnske bybillede. Og i andre større byer. Hvad der startede som en niche for særligt miljøbevidste københavnere spreder sig hastigt. Ladcyklen.dk sælger til både store og små behov TEKST & FOTO: UFFE RASMUSSEN
På Sallingvej i København ligger en rød murstensejendom. Ladcyklen.dk står der sort på hvidt over de brede butiksvinduer. Indenfor byder Otte Dyrvang velkommen og går straks i gang med at vise rundt i det imponerende udvalg. Han er uddannet cykelsmed og har været i branchen siden 1992. ”Cyklerne er forskellige, men har alle sammen plusser. Nogle er eldrevne. Der er både til høje og lave mennesker. Vi har kunder, der skal have en stor model til fire børn”, lyder det fra den imødekommende cykelsmed, der startede butikken i 2005. Han fornemmede en stærkt stigende efterspørgsel, tog springet og startede ud som selvstændig. Når Otte ikke er i butikken, er det Tino, der servicerer kunderne.
Otte Dyrvang foran en af butikkens mest solgte ladcykler. Den flotte røde model er også med i annoncerne for butikken. Foto: Uffe Rasmussen
10
maj 2014
Denne smarte ladcykel af mærket Johnny Loco hører til i den absolutte superliga. Med lædersæder og overtræk, der skærmer mod vind og vejr. Foto: Uffe Rasmussen
Kangaroo Lux eller Johnny Loco
Mest et byfænomen
Butikken på Sallingvej udstiller cirka 30 forskellige cykler fordelt på en håndfuld mærker. Kangaroo, Johnny Loco, Christiania 2hjuler, Winther Wallero er nogle af de brands Ladcyklen forhandler. Priserne varierer i spændet 10.000 til 30.000 kroner, men det er ikke nemt at udpege den bedste model. ”Med Wintheren her får man mest for pengene, og det er noget af det bedste, vi har,” forklarer Otte og peger på en lang cykel med overdækket kabine, der forekommer at være ladcyklernes svar på Rolls Royce. Den ligger i den dyre ende, men Ladcyklens priser fejler ifølge Otte Dyrvang ikke noget.
Ifølge Otte Dyrvang er kunderne i butikken vidt forskellige. Der er både kvinder og mænd, unge og gamle og folk med eller uden råd til en bil. Nogen køber ladcykel til at transportere hund i, mens andre køber erhvervscykler, der kan bruges til at sælge pandekager på Strøget eller andre kreative formål. Fælles for de handlende er dog, at langt de fleste er byboere. Det, der startede som en københavner trend har nu bredt sig.
Cyklerne er forskellige, men har alle sammen plusser. Nogle er eldrevne. Der er både til høje og lave mennesker.Vi har kunder, der skal have en stor model til fire børn ”Vi er landets billigste. For 13-14.000 får du en god cykel. Men det kommer altid an på kundens ønsker. Nogle vil have de forstærkede dæk. Så vil de have måtte i bunden for at skridsikre. Ti gear i stedet for tre. Vi bygger dem efter kundens behov”, forklarer han.
”Ladcykler er et byfænomen. Vi sælger ikke kun til københavnere men også andre til beboere i andre byer over hele landet. Det er bil nummer to for mange familier”, fortæller Otte, der også sælger mange cykler over nettet på portalen Ladcykel.dk. Den økonomiske krise, der har udfordret mange andre små erhvervsdrivende i Danmark, har Ladcyklen ikke mærket meget til. ”Krisen har ikke rigtig ramt cykelbranchen. Folk sparer penge på bilen og tager cyklen i stedet for. Salget er faktisk steget lidt i kriseårene. Så vi er godt med, men vi gør også mange tiltag med reklamer i Politiken og på nettet. Facebook og google,” forklarer den tilfredse indehaver. På linje med andre produkter spiller mode dog også en rolle for ladcykler. ”Vi mærker lidt mode. Christiania har lavet en tohjulet, og mærket sælger rigtig godt for tiden. Og så er der
11
frie børn
Hvis du også skal have naboens unger med rundt i byen, er denne firesædede model måske svaret på dine behov. Foto: Uffe Rasmussen
jo de eldrevne”, forklarer Otte og peger i retning af en cykel med en lille indbygget motor. Christianiacyklen er den mest solgte i Storkøbenhavn. Den produceres på Bornholm. Andre produceres i København eller Jylland. Alle mærker på nær Johnny Loco er danske.
Er du til gear eller GPS? Forretningens ladcykler sælges med mange slags tilbehør. Tilpasset kundens individuelle behov. ”Man kan vælge farver, gear, GPS og alt muligt andet tilbehør”, fortæller Otte Dyrvang. Adspurgt, hvad det for tiden mest populære tilbehør er, svarer han prompte: ”Sporingsudstyr. Folk vil kunne gøre noget ved tyveri. Vi kan installere det diskret, og folk kan så følge cyklen på deres telefon. Det kan være dyrt at forsikre sig, og man mister 10 procent på forsikringssummen årligt. Så er det altså rart at kunne finde den igen. Det har mange kunder haft gavn af. ” De udbudte varer hos Ladcyklen bærer ikke præg af tilfældigt svejsearbejde tilsat en kasse af fem kvadratiske krydsfinerspladder. ”Alle ladcykler i dag har sele. Mavesele eller y-sele. Og 7-9-13 har jeg kun hørt om et enkelt uheld. Der er ikke noget, der tyder på, at det skulle være farligt at køre ladcykel. Men man skal da lige vende sig til det”, forklarer Otte Dyrvang. På det afsluttende spørgsmål om han selv kører på ladcykel, lyder
12
svaret indrømmende: ”Nej, jeg bor over 50 km væk. Så jeg tager bilen.”
frie børn
Når far kommer hjem Søren Ringhejm arbejder på Nørrebros Teater og har meget skæve mødetider. Det betyder derfor meget, at børnenes daginstitution har fleksible tider. Ikke publiceret artikelidé TEKST: LOREM IPSUM / FOTO: IPSUM LOREM
Ris aperem il ipis rem hitiatureium liquia doluptia soluptatur, et acit quunt. Suntiusdae voluptatat et aspit aceri dolupta tquatio. Olupienditas vellabo. Nem el il incil ipiendisciis et occus. Nulloris dolor mo dolupta temque con conseque ne nis ma de nati renis eostrum inistenianim ut omnit, cum fuga. Obit dersperiant. Ro voluptur, optatius. Offici archill uptatat ionsedi oreseditatur solesti teceri sinvel enitat unt veniet aut maxim que suntibus. Alitian iasperepere dolenditatet mod quatet vel iliquat iaerrum quos nate nonsendament eium quiaspiet et, to eos sum, officab oriorum quamus explam labore re vid et, aperio et dolorest vellaborio. Quo berestis eos alique laborecea aliqui voluptatus con rest libus, esti to modit que anto quatem nonsequ odissi ne des dolum re ne vel id quam sae poratio struptatem. Itatem assitae nus et is et repudis simporum as et ratiis soloreh endanih icillis intotat a quos eum dolor solorro blaborporeic totati ut aperspe es none veror sitiae nullescipid quo blabore perspis ipsanis aceperu ntotatiassi de derio. Nequatius nonsend amusape repratiis aliquas non repelen daeptaspe voloreria con estia et dessi nos everis con rem cusam la dus, quodiciet duntibus maio quosapelecto tem excepercimus quis mod quianditae plabor as aliquist, tem velestiate conecer eperspis ad unte comnite et quia numquidi delecepti velenie nihicil minvell autesci comnis molo quibus
14
dolupta non re serioriatur secepera sedis nus que rene nobitia nobit, sit verit ped que vendund ucidelest, omnihil moditio. Recae corporumet as exerro vent unti veleculparum corae modit quamus eribus ma dendenis molum as nusci dero te nis eiur, unt electot aspedi consed moluptatem que maximi, unt, qui abor magnat abo. Accatioriant quisti blam et aboribus quisquatur? Inum ipsae aut harum duciis dolut quiam solupti onesci conse cullo volorio cuptasimi, imporepedior sume nossini hictore pereperi corem dolo bea none parum et aciminit offic tem dolestiaes a veniate catur, nit optamusanim volupta quidit odiatem porehentium si di repelessime nis aut voluptae nobit harum velicientur, que doluptiis ipsaect umquiae. ItatIquidebis et qui ipsum eumquat la volor autatur?
Lorem ipsum nonsequam Quas recte es est, con rest volupta spediae pratem andebis sum rehent is ma parumqui quid evenimil mi, sitios destota tioribus, ut hicitas vollique consequos sitassit faccati corentiur sanducium untem videruntio veni nis moluptati rae con pe preperum venima nit adior autat latiate dendam, odis assedit latque explitatem reperum earit lab in plaboribus audipsam et delit mos quae sam es cum aborempori odi consequiam ex exerum vit, saperro officilit et voluptas enitatem et que doluptate nes a sinctur ma poresequia volum quiasse quaspeles remqui bernam que volest hillam quasi quam que consectum adita is ad qui omniet untibusam rati blaut ipicil
maj 2014
15
frie børn
Seje drenge og superseje pigehjerner Der var stort fremmøde i Kvarterhuset på Amager, da foredragsholder og forfatter Ann E. Knudsen
TEKST & FOTO: SABRINA REUTHER
Ann E. Knudsen forstår at formidle sine budskaber om hjernen, så det er til at forstå. Med konkrete eksempler fra dagligdagen og med sit energiske kropssprog tilsat humor og alvor, fik hun forældre og pædagoger til både at grine og lytte intenst. Hun lagde hårdt ud med at fortælle om hjernens opbygning. Den er inddelt i to halvdele med en hjernebjælke i mellem. Venstre hjernehalvdel fungerer digitalt ved at opsplitte i enkeltdele som evnen til at tænke logisk og matematisk. Højre hjernehalvdel derimod fungerer analogt og tænker i helheder, billeder og rum. Mellem de to halvdele er der 100 millioner af små forbindelsestråde, som kaldes for hjernebjælken. Hjernebjælken sikrer hjernehalvdelenes indbyrdes samarbejde.
Man indlægger en dansker og udskriver en englænder For at illustrere, hvor forunderlig hjernen er indrettet, kommer Ann E. Knudsen med et eksempel fra sit arbejde. Oliver kom ud for en soloulykke på sin motorcykel som 19 årig. Efter operationen vågner han op med skader på den venstre hjernehalvdel. Midlertidigt kan han ikke tale dansk som er hans modersmål, men til gengæld kan han tale engelsk. Med indlevelse tilsat en god portion humor, siger Ann E. Knudsen, at det virker lidt okkult at tænke over, at man indlægger en dansker og udskriver en englænder. Men det handler om hjernen, og hvor sprog lagres. Hun fortæller, at
16
modersmål og fremmedsprog ligger i hver sin hjernehalvdel, og så giver eksemplet med Oliver mening. ”Vi kan lokalisere sprogområderne i venstre side af hjernen hos langt de fleste mennesker, og det er her vores modersmål lagres. Når vi derimod lærer et fremmedsprog, som sker fra vi er ét år gamle, så lagres det via musikken, som er i højre hjernehalvdel.”
Børn i førskolealderen styrer billedlotteriet I forhold til børn mellem nul og seks år, som er foredragets primære omdrejningspunkt, hiver Ann E. Knudsen flere gode eksempler frem på børns hjerner. Hun forklarer, at højre hjernehalvdel er hurtigere udviklet og klar til brug end venstre hjernehalvdel. ”Det er rent faktisk derfor, at jeres børn i førskolealderen kan banke Jer i billedlotteri og vendespil, for højre hjernehalvdel ser i billeder og helheder. Når de så starter i skolen flytter læringen over i venstre hjernehalvdel, som tager sig af logik og det analytiske, og så kan I banke dem i billedlotteri og vendespil.”
Det gør en forskel, at hjernen påvirkes af testosteron Godt inde i foredraget, hvor alle er indviet i hjernens opbygning og samarbejdet mellem halvdelene, skal vi høre om kønsforskellene mellem piger og drenge. Sagt med få ord handler det om barnets udvikling allerede i
maj 2014
“Et tættere neuralt netværk i hjerneområder, der bliver stimuleret, engageret og holdt igang betyder, at hjernen udvikler sig. Det er ikke en diskussion om arv eller miljø. Det er et ‘og’. Nerveceller, der ikke bliver brugt, de dør, der kommer ikke automatisk nye i deres sted.”
fostertilstanden og kønshormonet testosteron. Med alvor i stemmen og øjenkontakt med salen, siger Ann E. Knudsen ”Vi skal have taget hul på kønsforskelle. Og der findes ingen smart eller nem måde at gøre det på, så jeg springer direkte ud i det.” Der bliver stille, og alle lytter intenst. For nu bliver et af aftenens store spørgsmål besvaret: Hvad er det så lige, der gør, at kønnene er forskellige set med en hjerneforskers øjne. De fleste har opdaget, at piger hurtigere udvikler empati og følelser end drenge, der er rationelle og logiske. ”Det handler IKKE om intelligens, men at kønnene løser opgaver forskelligt på grund af kønshormonerne, som hjernen påvirkes af. Forskellen kommer til udtryk i den opgaveløsningsstrategi, som kønnene vælger,” siger hun og fortætter ”Østrogen er pigernes dominerende kønshormon, og det har ikke indflydelse på hjernens udvikling som struktur. Det har testosteron derimod, som er drenges dominerende kønshormon.” Det er et faktum og dokumenteret med skannere, at piger og kvinder har et bredt neuralt netværk, der spreder sig over hele hjernen, fordi de ikke påvirkes af østrogen. Drenge og mænd derimod har flere forbindelsestråde i højre del af hjernen. Det kaldes også et specialiseret neuralt netværk på grund af testosterons påvirkning allerede fra 8. fosteruge.
Piger og drenge løser opgaverne forskelligt Forskellene i opgaveløsningsstrategi kommer til udtryk ved, at drengene skal have et formål, og der skal være belønning indenfor rækkevidde, mens pigerne bare gør, hvad de får besked på. ”Drenge går ikke i gang med en arbejdsopgave, hvis den ikke har et formål. Drenge lærer ikke engelsk, fordi engelsklæreren siger, at de skal. De lærer det, hvis der er et konkret
17
frie børn
Hjerner fungerer efter princippet “væk mig kun hvis der sker noget interessant”. Altså hjerner er dovne og gør det, der er lettest.
formål, som for et eksempel når de spiller computerspil, puterspil, skal ud at rejse, eller går til rollespil.” ”Pigerne derimod skriver fire sider med a’er. Allerede rede fra linje ét er de perfekte, men de bliver ved med at skrive, ve, for det har læreren sagt.”
Børn, som træner hjernebjælken fremmer indlæringen En af Ann E. Knudsens pointer er, at når kønsfor-skellene er videnskabeligt dokumenteret, kan vi med fordel udnytte og bruge den viden, allerede fra børnene er små. Men hjerneforskningen tages ikke med i den pædagogiske debat, og det er bekymrende, når skolernes kolernes læseværksteder i dag er fyldt med drenge, der harr indlæringsvanskeligheder. ”I dag er det hver femte dreng, der tabes i uddannelsessysnnelsessystemet og helt ud til overførelsesindkomst. Det handler andler ikke om, hvad drengene har hjerner til, men hvad vi gør ved dem.” Drenge skal have et formål med at lære og et belønningssysønningssystem, mens pigerne ikke skal udføre opgaver for at tilfredsstille andre, for så aflærer de evnen til at tænke selvstændigt. ”For at styrke indlæringen skal børnene, både piger og drenge, krybe og klatre. Idræt og motorik betyder nemlig, at hjernebjælken stimuleres og udvikles, så begge hjernehalvdele inddrages. Det fremmer indlæringen, så børnene kan koble fra en sætning til et ord og den anden vej, når de kommer i skole.”
Ann E Knudsen Født 22. juli 1960 Gift med Niels - tvillingepiger Astrid og Sigrid født i 1992 1986: uddannet cand. mag. i dansk og psykologi Forfatter til fem bøger: • Hvor svært kan det være? Værd at vide om voksne hjerner • Hallo - Er der hul igennem? • Seje drenge og superseje piger? • Pæne piger og dumme drenge. • Køn, karakterer og karriere. Mere information: http://ann-e-knudsen.dk
18
maj 2014
19
maj 2014 Englænderen Samuel Wilderspin åbnede hundredevis af børnehaver i 1800-talets England. Wilderspin mente, at børn skulle tilskyndes til læring gennem oplevelser og stimuleres såvel følelsesmæssigt som intellektuelt. Lej indgik som en vigtig del af Wilderspins system, og han er alment anerkendt som opfinderen af legepladsen.
Børnehave fra tidernes morgen Selvom mange voksne danskere ikke har nogen særlig erindring om tilstedeværelsen af børnehaver i deres barndom, er den langt fra nogen ny opfindelse. Behovet for børnehaver har historisk knyttet sig til industriens udvikling og går et par hundrede år tilbage AF UFFE RASMUSSEN
Få bedsteforældre i Danmark har oplevet at gå i børnehave de første år af deres liv. Vi forbinder ofte børnehaver med noget, der vandt frem, da kvinderne kom på arbejdsmarkedet i 1960’erne og 70’erne og ikke selv kunne gå derhjemme og passe deres børn. Det er imidlertid langt fra hele historien om børnehaver, der går flere hundrede år tilbage.
Ordet ”Frie” er ikke tilfældigt valgt, men hænger sammen med, at man fra starten har vægtet det frie element i børnenes udvikling Den industrielle revolution Da den industrielle revolution tog sin begyndelse i England og Belgien i sidste halvdel af 1700-tallet meldte spørgsmålet sig, hvor kvindelige fabriksarbejdere skulle gøre af deres børn. Det førte til, at præsten Johann Freidrich Oberlin fra Strassbourg startede verdens første pasningsinstitution for småbørn i 1779. Året efter åbnede en tilsvarende institution i den tyske stat Bayern. Også i England tog udviklingen fat, hvor den anerkendte underviser Samuel Wilderspin åbnede
flere hundrede børnehaver i begyndelsen af 1800-tallet. Ordet ”Børnehave” eller det engelske ”Kindergarden” stammer i virkeligheden fra Tyskland og er en direkte oversættelse. De første børnehaver i Danmark så dagens lys så tidligt som i 1820’erne. Også her var der tale om praktiske foranstaltninger så arbejdende kvinder kunne få passet deres børn. Med socialreformens gennemførelse i 1933 blev der indført statslig medfinansiering på halvdelen af omkostningerne til børnehavernes drift. Retten for alle børn til at kunne gå i børnehave blev dog først indført i 1964.
De Frie Den første frie børneinstitution i Danmark blev oprettet i 1937. Siden er mange flere kommet til. Ordet ”Frie” er ikke tilfældigt valgt, men hænger sammen med, at man fra starten har vægtet det frie element i børnenes udvikling. Herunder friheden fra autoritære opdragelsesformer og tankemønstre, der ellers var moderne i mange kredse i 1930’erne. I dag supplerer de frie børnehaver de offentlige overalt i Danmark. Ikke færre end 450 institutioner er tilknyttet paraplyorganisationen Frie Børnehaver og Fritidshjem.
21
frie børn
Børn hygger sig i den hvide afdeling af Muserum
En børneverden i farver Det er børnene og farverne, der er i centrum på Muserum. Roskilde Museum um giver plads til et særligt museum for børn mellem 0 og 7 år, hvor børnene kan få et nyt indblik i farvernes verden og se på verden med andre øjne TEKST: FLEMMING NIM HOLM / FOTO: MUSERUM
Der er ikke mange danske museer, der har lavet et særligt afsnit for børn mellem 0 og 7 år. Men det har man på Roskilde Museum, hvor kælderen er indrettet til børnemuseet Muserum. Her laver kunstformidler Anna Zieler og antropolog Marie Abel Hesse særlige udstillinger for de allermindste. Åbningsudstillingen handler om farver. Der er mange elementer af leg, men legen er ikke det centrale. Muserum er et museum og omdrejningspunktet er formidlingen. En formidling, der er tilpasset de mindste børn. ”De små kommer med sådan en ærefrygt, når de kommer ned af trappen
22
og kommer ind i sådan en regnbue,” fortæller Anna Zieler men henvisning til de farvede stoffer, der hænger ved indgangen til Meserum.
Børnenes egne sanser Det er sansernes formidling, der giver børnene en museumsoplevelse. På andre museer er en udstilling ofte fulgt af en tekst, så beskueren kan vide, hvad de ser. Sådan er det ikke på børnenes museum i Roskilde. Her er det børnenes egne sanser, der skal give en oplevelse. ”I oplevelsen ligger der noget formidling om farvelære,” fortæller Anna Zieler. Hun fortæller blandt andet om
kuglebassinet, sinet, hvor kuglerne ikke har farver. Til gengæld kan børnene selv ændre belysningen og på den måde fornemme me de kolde og varme farver. Muserum m er indrettet, så børn kan lege sig til en kunstnerisk oplevelse oplevelse. Den nuværende udstilling har oplevelsen af farver i centrum og hele rummet er indrettet, så sanserne kan indfange de indtryk, der skal få børnene til at opleve verden og sig selv. Først skal man tage sine sko af (eller tager blå overtræk på) og gå ned ad trappen. Der er træbogstaver, der siger ’Muserum’ og tegninger på væggen. Man fornemmer, at børneæstetikken er ved
maj 2014
Muserum Muserum ligger i forbindelse med Roskilde Museum. Roskilde Museum, Sankt Ols gade 18, 4000 Roskilde
Åbningstider Privatpersoner: mandag - søndag, kl. 11-16 Daginstitutioner / indskoling: (0.-1.klasse) mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, kl. 9.30 - 11. Disse besøg skal bookes på info@muserum.dk www.muserum.dk
Spejle er en del af udstillingen i Roskilde
De små sm kommer med sådan en ærefrygt, når de kommer ned af trappen og kommer ind i sådan en regnbue
at komme i højsæde. Neden for trappen mødes man af farver, farver og farver. Efter lidt tilvænning begynder børnene at genkende nogle ting og undres over andre ting. Antropolog Marie Abel Hesse fortæller: ”Der er en kunst-pædagogisk tanke med alt, hvad vi putter ned i vores rum.” Et af Muserums elementer er Viseur. Et legetøj udviklet af kunstneren Gottfried Honegger, hvor børnene kan placere farvede elementer, så man kan fremme nysgerrighed og kreativitet.
Tre år undervejs Tanken om et museum til børn har været undervejs i næsten tre år.
idé var et mobilt Den oprindelige oprind børnemuseum bestående af fire børnemus pavilloner på 3 x 3 meter. Idéen var udtænkt af kunstnerne Nille Bech og Erik Trigger Trigg Olesen. ”Tanken var, at kunsten skulle ud til så mange børn som muligt,” fortæller Anna Zieler. Idéen forsøgte Anna Zieler og Maria Abel Hesse at få forskellige kommuner til at adoptere og flere var meget interesserede, men i første omgang blev det til et børnemuseum i Roskilde. Idéen om mobil udstilling lever stadig og man har blandt andet lavet forskellige
miniudgaver fra udstillingen, som daginstitutioner kan låne med hjem. På samme måde arbejder man på at få konceptet ud til hele Roskilde Kommune og forsøger at få satellitter ud til andre dele af den store kommune. Børnemuseet har været en stor succes og i vinterferien var der mere end 200 besøgende pr. dag. Man har diskuteret om Muserum skal være til institutioner, der har booket plads. Men de to stiftere og Roskilde Museum vil gerne have, at børnemuseet er for alle gæster. Det gør også, at resten af museet bliver kendt af de yngste borgere.
23
frie børn
Janus Pollock og de andre små kunstnere Valby Søren Børneasyl Ringhejm er arbejder blandtpå Danmarks Nørrebros ældste Teater daginstitutioner, og har meget og udviklingen skæve mødetider. er gåetDet frabetyder et opbevaringssted derfor meget, foratmere børnenes end hundagindrede stitution børn har tilflen eksible moderne, tider.aldersintegreret Ikke publiceret institution, artikelidé hvor det kunstneriske udtryk får mere plads end andre steder TEKST: LOREM IPSUM / FOTO:NIM IPSUM LOREM TEKST OG FOTO: FLEMMING HOLM
Ris Detaperem ligner ikke il ipisenrem moderne, hitiatureium fri børnehave. liquia doluptia Det ligner soluptatur, en etgammel acit quunt. villa, der er bygget i anden anledning. Gule sten Suntiusdae og saddeltag voluptatat i skiffer. En et aspit gammel, acerialmindelig dolupta tquatio. bygning. OlupienMen ditas påskrift vellabo. en Børneasyl Nem el il1874 incilviser ipiendisciis vejen tiletenoccus. anden funktion Nulloris end beboelse. dolor mo dolupta temque con conseque ne nis ma de Ved nati nærmere renis eostrum eftersyninistenianim ser man, at der ut omnit, er tale cum om en fuga. børneinObit dersperiant. stitution. Der er tegninger i indkørslen og farvede ting i et Ro træ.voluptur, Stor sandkasse optatius. ogOffi legehus. ci archill Heruptatat er Valby ionsedi Børneasyl, oresedder er itatur en af Danmarks solesti teceri ældste sinveldaginstitutioner enitat unt venietpåaut mere maxim end que 170 år. suntibus. ”Mødrene bandt børnene til sengen derhjemme. Havde noget Alitian brød, de iasperepere puttede i en dolenditatet ble, som blev mod dyppet quateti vel lidtiliquat snaps. iaerSå rum kunne quos de nate tyggenonsendament på det, mens de eium stodquiaspiet og vrælede et, to i sengen. eos sum, ” offi Leder cab Hanne oriorum Andreasen quamus explam fortæller labore om de re særlige vid et, aperio forhold, et der dolorest var for fattige vellaborio. forældre Quoi berestis midten af eos1800-tallet, alique laborecea inden børnealiqui voluptatus asylet blevcon oprettet rest libus, af ”dannede” esti to modit og velstående que antoborgere. quatem En nonsequ opstart, der odissi også neer des beskrevet dolum rei udgivelsen ne vel id quam Valbysae Børneasyl poratio struptatem. 1842-1992. Itatem assitae nus et is et repudis simporum as et ratiis soloreh endanih icillis intotat a quos eum dolor Prinsessen viste vejen solorro blaborporeic totati ut aperspe es none veror sitiae nullescipid I midten afquo 1800-tallet blaborehavde perspisPrinsesse ipsanis aceperu Carolinentotatiassi Amalie de oprettet derio. flNequatius ere børneasyler nonsend i København. amusape repratiis De komaliquas i takt med non en større bevidsthed og i takt med industrialrepelen daeptaspe voloreria con den estiabegyndende et dessi nos everis con isering, hvor komduntibus på arbejde uden for hjemmet. rem cusam la kvinderne dus, quodiciet maio quosapelecto tem excepercimus Prinsessens eksempel quis modspredte quianditae sig blandt plaborandet as aliquist, til Valby, temhvor velestiate Augusta Marie conecer Hall eperspis stod bag ad oprettelsen unte comnite af et Valby quiaBørneasyl, numquidi der var tæt knyttet til det nærliggende Bryggeri, delecepti velenie nihicil minvell autesciCarlsberg comnis molo quibus
24
hvor mange forældre arbejdede. dolupta non re serioriatur secepera sedis nus que rene nobitia I 1874sit fikverit Børneasylet den nuværende bygning. Her boede nobit, ped que vendund ucidelest, omnihil moditio. asylmoderen og enasmedhjælper. passede i dagtimerne Recae corporumet exerro vent De untitoveleculparum corae mere end hundrede og selvom asylmoderen blevet modit quamus eribusbørn, ma dendenis molum as nuscivar dero te bedt omunt at vinde kærlighed og iagttage enkelt nis eiur, electotbørnenes aspedi consed moluptatem quehvert maximi, barns må man at kæft , tritblam og retning, unt, quikarakter, abor magnat abo.formode, Accatioriant quisti et abor-var ibus en del quisquatur? af dagligdagen Inumfor ipsae børnene. aut harum duciis dolut quiam solupti onesci conse cullo volorio cuptasimi, imporepedior Storenossini forandringer sume hictore pereperi corem dolo bea none parum et I 1933 blev uddannede børnehavelærerinde ansat. aciminit offiden c temførste dolestiaes a veniate catur, nit optamusanim Irene Kjærulff -Knudsenporehentium var uddannet Fröbel-Højskovolupta quidit odiatem si på di repelessime nis lenvoluptae i København. var nedeque på doluptiis ca. 60 børn og aut nobit Børnetallet harum velicientur, ipsaect Socialministeriet godkendte åretlaeft er. I autatur? disse umquiae. ItatIquidebis et qui institutionen ipsum eumquat volor år blev børnene beskæftiget med fröbelske ”Sysselsættelser” Lorem (sangleg, ipsum fingerleg, nonsequam rytmik og småbørnsgymnastik), som det Quas blev beskrevet recte es est, i bestyrelsens con rest volupta beretninger spediaefra pratem 30erne. andebis sum Tante rehent Irene,issom ma parumqui børnehavelærerinden quid evenimil blev mi, kaldt, sitiosblev destota i Valby tioribus, Børneasyl ut ihicitas 39 år. Hun vollique gik på consequos pension sitassit i 1972. faccati corentiur sanducium untem videruntio veni nis moluptati rae con pe preperum Op gennem venima halvfjnit erdserne adior autat afprøvede latiatebørneasylet dendam, odis kollektiv assedit latque ledelseexplitatem og i 1983 blev reperum den selvejende earit lab ininstitution plaboribusmeldt audipsam ind i etForeningen delit mos quae Frie Børnehaver sam es cum og aborempori Fritidshjem. odi consequiam ex For exerum et par år vit,siden saperro valgte offiinstitutionen cilit et voluptas at blive enitatem selvstændig. et que Baggrunden doluptatevar nesændringer a sinctur ma i Københavns poresequia volum Kommune quiasse og inquaspeles stitutionen remqui har fået bernam plads til que atvolest skabe hillam sin egen quasi hyggelige quam profi que l, consectum hvor kunst adita er kommet is ad qui i højsæde. omniet untibusam rati blaut ipicil
maj 2014
25
frie børn
Kunsten giver børnene mulighed for, at bruge deres temperament på mange måder Et “Jackson Pollock” lavet i Valby Børneasyl
1911 - Piger på legepladsen (arkivfoto)
Jackson Pollocks farveklatter På asylets ene stue hænger et lærred fyldt med farvestrålende klatter. Det ligner et maleri af den amerikanske kunstner Jackson Pollock, men sådan kan det ikke være. Pollock døde i 50erne og hans malerier sælges til skyhøje priser. Maleriet er lavet af børnehavebørnene i forbindelse med et tema, der også indbefattede et besøg på Louisiana for at se de virkelige Pollock-billeder. ”Kunsten giver børnene mulighed for at bruge deres temperament på mange måder,” fortæller Hanne Andreasen. Det tog en årrække inden børnehaven kunne kalde sig Kunstinstitutionen Valby Børneasyl. Men i 2010 var linjen lagt og i dag er alle mulige kunstformer en del af institutionens dagligdag. ”Jeg tror, at det er godt for sundheden at kende kunsten i mange retninger, ” siger børneasylets leder. Og årsplanen rummer en række forskellige kunstformer. En pensioneret operasanger kommer forbi otte gange, en skuespiller skal arbejde med børnene, og kunstneren Britta Johanson arbejder med børnene en uge. Børnene i den aldersintegrerede institution får plads til at udtrykke sig på mange måder. Så meget, at de kan blive helt opslugt. Det blev drengen Janus, da han arbejdede med Jackson Pollocks udtryksform: ”Jeg vil tage navneforandring! Jeg vil hedde Janus Pollock.”
26
Leder Hanne Andreasen
LA N D
maj 2014
ET
NDT RU
Numquidi delecepti velenie nihicil Minvell autesci comnis molo quibus dolupta non re serioriatur secepera sedis nus que rene nobitia nobit, sit verit ped que vendund ucidelest, omnihil moditio. Recae corporumet as exerro vent unti veleculparum corae modit quamus eribus ma dendenis
Odissi ne des dolum re ne vel id quam Sae poratio struptatem. Itatem assitae nus et is et repudis simporum as et ratiis soloreh endanih icillis intotat a quos eum dolor solorro blaborporeic totati ut aperspe es none veror sitiae nullescipid quo blabore perspis ipsanis aceperu ntotatiassi de derio. Nequatius nonsend amusape repratiis aliquas non repelen daeptaspe voloreria con estia et dessi nos everis con
Ro voluptur, optatius Offici archill uptatat ionsedi oreseditatur solesti teceri sinvel enitat unt veniet aut maxim que suntibus. Alitian iasperepere dolenditatet mod quatet vel iliquat iaerrum quos nate nonsendament eium quiaspiet et, to eos sum, officab oriorum quamus explam labore re vid et, aperio et dolorest vellaborio. Quo berestis eos alique laborecea aliqui voluptatus con rest libus, esti to modit que anto quatem nonsequ odissi ne des dolum re
27